»DBU har et kæmpe forklaringsproblem«

Hun elskede håndværket. At forme møblerne. Sy. Og bevare historien i dem. Men da hun midt i finanskrisen måtte give op på at finde en praktikplads, kunne hun ikke gøre uddannelsen færdig. I stedet tog hun en bachelor i ernæring og sundhed.

Havde café i Dragør

Endnu et par tilfældigheder og en forelskelse betød, at Marie Thinggaard Thomsen flyttede fra Jylland til Dragør. Her kombinerede hun sin nye uddannelse og ønsket om at være selvstændig ved at åbne en udendørs café på Dragør Fort – Havblik.

Efter fire sjove sæsoner med 80 timers arbejdsuger og kæmpe vejrafhængighed trængte hun dog til noget andet. Så hun lukkede caféen og besluttede sig for at vende tilbage til udgangspunktet. Det, hun jo faktisk altid havde brændt for.

»Møbelpolstring trak i mig. Men jeg valgte at tage grundforløbet igen, fordi jeg gerne ville have min viden frisket op igen, og denne gang fik jeg en læreplads på Christiansborg. Det var vildt spændende, men jeg vidste hele tiden, at når jeg var færdig med uddannelsen, ville jeg være selvstændig. Jeg elsker den frihed, der ligger i det,« fortæller Marie Thinggaard Thomsen.

Elsker friheden ved at være selvstændig

Derfor valgte hun også at starte MT Håndværk, selvom hun var midt i at få to børn og overtage en gård med sin kæreste. Helt alene havde hun dog ikke lyst til at være. Hun havde med det samme Simone Madsen i tankerne som partner. De havde mødt hinanden på hovedforløbet på møbelpolstreruddannelsen.

»På Christiansborg blev jeg lært op i både industriel og traditionel polstring, fordi vi restaurerede alt fra de originale møbler fra det første Christiansborg Slot til de moderne møbler på partiernes kontorer. Men Simone er udlært hos en mester, hvor de virkelig har nørdet i traditionel polstring. Og jeg synes, hun laver nogle sindssygt flotte ting. Så jeg ville gerne have hendes kompetencer med her,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.

Simone Madsen sagde heldigvis ja til at være en del af MT Håndværk. Hun er havnet lidt tilfældigt i faget, men har udviklet en kæmpe passion for møbelpolstringen.

»Da jeg havde taget HF, anede jeg ikke, hvad jeg skulle. Men min mor tog mig med til DM i Skills i Herning (danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser, red.), og her kunne jeg slet ikke tage øjnene fra møbelpolstrerne. Her var der både noget med at hamre og blive beskidt og noget meget mere detaljeorienteret arbejde med tekstiler og finesser,« forklarer Simone Madsen.

Simone fik læreplads hos en møbelpolstrer på Frederiksberg, der istandsatte møbler for gamle godser og slotte. Som færdigudlært arbejdede hun et par måneder for en møbelpolstrer i Paris, hvor hun fik endnu flere indgangsvinkler til faget. Og så var det, at Marie Thinggaard Thomsen ringede. Resten er historie, som man siger.

Efterspørgslen stiger om vinteren

De to kvinder elsker fortsat deres fag. Også selvom det kan gå lidt op og ned, hvor stor efterspørgsel der er på at istandsætte og bevare de møbler, man har – uanset om de er antikke, fra 1950’erne eller ret nye.

»Det er lidt en usikker branche, fordi det jo også er afhængigt af samfundsøkonomien. Under finanskrisen stod det stille. Under coronaen var der vild opblomstring. Så har der været nogle år med krig og krise, hvor folk også bliver mere påpasselige med deres penge. Men nu får vi ret mange ting ind og har pludselig flere sofaer i kø,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.

»Der sker også altid meget mere om vinteren. Folk bruger mere tid indenfor og får flere gæster. Det er også jul. Så de får kigget på møblerne og set, om der er noget, der skal friskes op eller laves om,« supplerer Simone Madsen.

Historien bag brugsmærkerne

Uanset om det vælter ind med moderne sofaer, rokokostole, spisebordsstole eller syverstole, der skal have nyt betræk og måske ny polstring, er det hver gang en ny og spændende opgave.

»Det er skaberprocessen, jeg godt kan lide. Den der forvandling man ser. At man er med fra start til slut. Mange kommer jo også med arvestykker til os, og det er et privilegium at få det til at leve videre,« siger Marie Thinggaard Thomsen.

Og Simone Madsen fortsætter:

»Det er virkelig sjovt at høre om historien bag brugsmærkerne. Jeg feeder virkelig også på kundernes reaktion, når vi har lavet noget. Jeg vil så gerne være her, når de kommer og henter det færdige resultat. For det er noget helt specielt at opleve, at de ser møblet blomstre op. Nogle vil gerne bevare den helt samme stil og farve, mens andre vælger noget helt nyt, som er deres egen stil. Men uanset hvad bevarer man jo den personlige historie, der følger med møblet.«

Kan det betale sig?

MT Håndværk får ofte spørgsmål om, hvornår det kan betale sig at ompolstre et møbel. Men det er der faktisk ikke noget svar på. For det afhænger altid af det forhold, kunden har til møblet.

»Du vil jo altid kunne købe en meget billigere stol i IKEA. Men det er jo ikke den samme stol. Jeg kan da godt forstå, at hvis man står med seks spisebordsstole, så kan det virke som et skævt regnestykke, at man måske skal betale mere for nyt betræk, end man skal for seks nye stole. Men hvis stellet er godt gedigent håndværk, så får du bare ikke det samme, når du køber en ny stol,« siger Marie Thinggaard Thomsen.

Simone Madsen plejer også altid at forklare folk, at godt håndværk tager noget tid, og møbelstof af god kvalitet koster penge.

»Men det kan jo betale sig, hvis der er en personlig historie i møblet,« minder hun om.

Det er megabæredygtigt

Begge oplever de dog, at flere også er blevet mere bevidste om ikke hele tiden at købe nyt. Bæredygtigheds- og genbrugstanken, der er blomstret op inden for tøj, smitter også af på møblerne.

»Det er vildt fascinerende, at når vi står med en 100 år gammel stol, der er polstret på den traditionelle måde med naturmaterialer, så kan vi ofte genbruge det samme fyld. Måske skal vi lappe lidt og putte lidt ekstra materiale ind og genskabe formen, men det er et megabæredygtigt møbel,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.

Både hun og Simone Madsen elsker også møbler fra 1950’erne og 60’erne, hvor det er skum, der arbejdes med. For skum kan også sagtens være af god kvalitet. Men de ældre møbler, der indeholder ægte kobberfjedre og fyld af hør, kokos og ko- og grisehår, er bare noget helt specielt at stå med.

»Her handler det virkelig om håndelag. Man kan ikke få en opskrift på, hvad man skal gøre. Man skal simpelthen stå og forme det. Mærke sig frem med hænderne, så det bliver helt jævnt og får den helt præcise hårdhed,« fortæller Simone Madsen, mens hun viser med hænderne, hvordan man mærker sig frem.