Kirsten Marie Juel Jensen

6. juni 2025 16.11

Dragør Marked er andet end de sjove forlystelser, snak med venner og familie fra byen, man møder, og muligheden for et godt køb. Det er også historien om en stor flok mennesker, der har gjort det til en livsstil at drage på markeder landet rundt gennem hele sæsonen, der kører fra cirka april til september. Og flere af dem, Dragør Nyt mødte, har gjort det i 30 år og været med i Dragør hvert år siden 1999, hvor det første Dragør Marked blev afholdt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ib Andersen er ikke en smart i en fart-sælger. Han er en rolig handelsmand, der altid er god for en hyggelig snak og en fornuftig handel. Uanset om det drejer sig om de kreaturer, han har solgt i mange år, eller tæpperne, han har rejst land og rige rundt med på markeder i omkring 30 år. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Solgt tæpper i 30 år

Det gælder blandt andre Ib Andersen, der startede Broløs Tæppehandel for omkring 30 år siden og har kørt rundt med lastbilen fyldt med tæpper hver sommer siden. Ofte med sønnen Thomas Andersen, som også denne gang er taget med på Dragør Marked.

Til hverdag er det landbrug og salg af kreaturer til slagtning, de tjener penge på, men når sommeren banker på, trækker markederne. Det er her, de sælger tæpperne, som de henter hjem fra Belgien. De har aldrig haft et ønske om at have en tæppebutik. Nej, det er livet og salget på markederne, som er det sjove.

»Vi gør det da kun for de her,« fortæller Thomas Andersen med et grin, mens han gnider to fingre mod hinanden. Det er dog tydeligt, at det ikke bare er pengene, der driver værket, selvom de som stoute jyder fra Broløs ved Mariager godt kan lide at lave en god handel.

»Vi får jo snakket med en masse folk. Det kan jeg lide. Jeg husker den første gang, vi kørte til Belgien for at købe tæpper og tog dem med hjem og solgte dem. Det skulle prøves. Og nu har det grebet om sig,« siger Ib Andersen.

Han fortæller, at de lige nu sælger flest fladvævede tæpper, men at kelimtæpperne med orientalske mønstre, som de startede med at sælge, også er blevet moderne igen. Når man har store tæpper hængt op og bredt ud over et større areal, krydser man fingre for solskin alle markedsdagene.

»Men kommer der en byge, kan vi ret hurtigt dække tæpperne med presenninger. Men det hele er da sjovest, når vejret er godt,« lyder det fra Thomas Andersen.

Louise fra Ewa’s Specialiteter fortæller, at de sælger sækkevis af flæskesvær på Dragør Marked. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Sækkevis af flæskesvær

Ewa’s Specialiteter – en slagterforretning på hjul, der kører ud fra Dyvelslyst Specialiteter i Kirke Såby – har også mange markedsår på bagen. Ejeren Jan har været med på Dragør Marked siden første gang i 1999 og kører i øvrigt rundt på markeder over hele Sjælland sommeren igennem. Særligt er de kendte for deres flæskesvær, som sælges i sækkevis på de fire dage, Dragør Marked løber over. Hvor mange vil de dog ikke ud med.

»Vi sælge mange sække,« smiler Louise, der forsøger at holde trit med den voksende kø, som ud over flæskesvær også bliver tiltrukket af de mange pølser og frikadeller og det særlige fars dag-tilbud med både gammelost, spegepølser og flæskesvær.

»Det er en forretningshemmelighed,« griner Jan samstemmende.

Han er selvfølgelig glad for kunderne og elsker Dragør Marked, som for ham afløste besøg på Ullerup Marked. Og så er der de helt særlige kunder, man aldrig glemmer.

»Der var en lokal, der boede heroppe bagved, som kom forbi med en trillebør og fyldte den med varer,« fortæller Jan. Og det var ikke flæskesvær det hele.

Elsker livet på landevejen

Jimmy, der passer skydeteltet (som egentlig er en vogn) og er en del af Tivoliland, hvor han også er fast chauffør, er med på Dragør Marked for første gang. Han er dog en meget erfaren tivolimand og når gerne 20–35 markeder på en sæson sammen med Tivoliland. Fra september til april bor han til gengæld i Kenya.

»På den måde har jeg sommer hele året. Jeg elsker livet i Kenya, men jeg elsker også at komme hjem og være dansker igen for en periode – og ikke mindst at møde så mange dejlige mennesker hvert år,« forklarer Jimmy.

Han oplever, at der er forskel på hvert eneste marked. Dragør Marked er også helt sit eget. Men det skyldes menneskerne. Hvert sted har ligesom sin egen stemning og sin egen type møder med mennesker.

»Jeg elsker det her liv med både at møde forskellige mennesker og at flytte meget rundt. Og jeg kan lide at have ansvaret for skydeteltet, hvor der er den her nostalgiske stemning, som mange kommer efter. Om dagen er det mest børnefamilierne, og om aftenen kommer alle de her jeg-kan-det-hele-typer og skal vise sig for kammeraterne,« fortæller han med et grin.

Han elsker at snakke med dem alle, for alle er der – ligesom ham selv – for at hygge sig.

Som så mange andre håber han dog på så lidt regnvejr som muligt. Ikke mindst når alle tivoliforlystelserne skal pakkes sammen og køres væk.

»Sidste år regnede det så meget, at jeg fra de andre har hørt, at de kørte fast. Radiobilerne er jo vores længste forlystelse på 24 meter, og så vejer den 35 tons. Det er altså en ordentlig krabat at få herfra, og så duer det ikke med mudder,« forklarer Jimmy.

Se flere stemningsbilleder fra Dragør Marked herunder.

Dragør Marked fortsætter til på søndag

Du kan sagtens nå at kigge forbi det traditionsrige Dragør Marked, der åbner klokken 10 lørdag og søndag og først lukker søndag aften klokken 22.30.

Mere Dragør Nyt:

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 13.55

Hvis du er mellem 0 og 21 år og bor i Dragør Kommune, har du ret til gratis tandpleje. Men hvis du ikke har de store problemer med tænderne, vil du kun blive kaldt til tandeftersyn hver gang, der er gået 22 til 24 måneder. Hidtil har man tilstræbt at gøre det cirka hver gang, der er gået halvandet år.

Den nye målsætning er netop blevet vedtaget i Ældre- og Sundhedsudvalget, men skal også godkendes i kommunalbestyrelsen. Og det er et af en række tiltag, udvalget er blevet enige om som opfølgning på en ekstern rapport fra BDO. Revisions- og rådgivningsvirksomheden har set på, hvorfor…

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 07.22

Nordstrandskolen er blandt de tre skoler i kommunen, der har opnået flotte eksamensresultater. Foto: TorbenStender.
Nordstrandskolen kan se frem til at bygge om. Arkivfoto: TorbenStender.

Nordstrandskolen har brug for at renovere deres faglokaler til henholdsvis billedkunst og fysik-kemi. Og det har Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget netop besluttet at give to millioner kroner til.

Ønsket fra skolen er, at de kan lave nogle mere mobile og dynamiske lokaler, der skal understøtte »en undervisning, der inspirerer og engagerer eleverne, samtidig med at de kan tilpasses forskellige læringssituationer og fremme både kreativitet, praktisk arbejde og samarbejde,« som det fremgår af udvalgsdagsordenen.

Beslutningen skal lige en tur omkring Økonomiudvalget…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 20.14

Branco.jpeg
Branco er hovednavnet på scenen, når der bliver afholdt fællesskabsfest for Dragørs 9.- og 10.-klasser efter deres sidste skoledag onsdag den 13. maj. Foto: Pressefoto/UngDragør

Dragørs unge i 9. og 10. klasse har fået lov til selv at sætte deres præg på den fællesskabsfest – Final Bell – som UngDragør står for at holde som afslutning på deres folkeskoletid. Og det er tydeligt at se i programmet for aftenen – fra kl. 19.30 til midnat den 13. maj – som netop er blevet offentliggjort.

Rapperne Branco og Pattesutter kommer begge til at optræde – og det var de to navne, som allerflest elever havde stemt på, da UngDragør sendte en survey ud for at lodde stemningen.

Branco – som er døbt Benjamin Cimatu – startede sin karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 13.42

DSC_1666.NEF
Hvad der er på hylderne i De Små Engle, afspejler altid den tid, vi lever i. Ikke bare trends og diller, men hvordan økonomi og hverdag er skruet sammen for folk. De to søstre bag butikken – Annette og Lisbeth Hansen – har nemlig øvet sig i at sadle om, når det er nødvendigt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Faktisk har søstrene Lisbeth og Annette Hansen snart sølvbryllup med De Små Engle. For helt siden 2003 har de solgt børnetøj og legetøj fra hjørnet af Magleby Torv. De hoppede ud på dybt vand som butiksejere uden at have taget livreddermærke først. Redningsvest eller svømmefødder havde de heller ikke med. Det eneste, de vidste, var, at de havde hinanden – og de mente, at det nok skulle redde dem fra at drukne.

»Vi arbejdede begge to med helt andre ting. Jeg som speditør og Annette i Amagerbanken. Men så ringede Annette en dag og spurgte, om vi ikke skulle åbne en butik, og så sagde jeg bare…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 07.15

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er positive fremskridt på Enggården, men ledelsesskift og et presset arbejdsmiljø har gjort, at man ikke er så langt, som de fleste nok havde håbet. Arkivfoto: Tim Panduro

En del af udviklingsplanen for at sikre en højere faglighed og plejesystematik på Omsorgscenteret Enggården er at få udført eksterne audits og kvalitetsopfølgning. Det vil sige, at fagkonsulenter (fra Boysen & Havnhøj) har gennemført interviews med ledelse og medarbejdere og gennemgået en lang række baggrundsmaterialer for at vurdere, hvordan det går med udviklingsplanen.

Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune har netop haft rapporten fra den eksterne audit i første kvartal af 2026 til orientering, og her er der lidt ros til Enggården. Blandt andet bemærkes det, at der er igangsat en…

Thomas Mose

17. april 2026 20.21

IMG_2481.jpeg
UGENS PLETSKUD: Avisgenbrug. Henrik Jacobsen står for denne uges pletskud af Ella Sophie, der underholder sig med avisen, efter de voksne er færdige med at læse den. Vi siger tak for det fine billede. Hvis du vil dele dit foto med Dragør Nyt, kan du sende det til redaktion@dragoer-nyt.dk. Foto: Henrik Jacobsen

Thomas Mose

17. april 2026 14.33

Søndag den 19. april går frivillige igen på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Lokalt i Dragør er der allerede mange, der har meldt sig som indsamlere, men der er stadig ledige ruter.

Når Kræftens Bekæmpelse afholder sin årlige landsindsamling, er det med opbakning fra tusindvis af frivillige over hele landet. Formand Helen Bernt Andersen ser dagen som noget særligt og fremhæver mødet med borgerne som en vigtig del af indsatsen.

»Det er rørende at gå fra dør til dør og mærke lokalsamfundets opbakning til kræftsagen. De indsamlede midler gør en stor forskel i vores fælles indsats…

Kirsten Marie Juel Jensen

17. april 2026 11.02

Der skal i Dragør fortsat smøres madpakke til børnehavebørnene. Arkivfoto.
Forældre til børnehavebørn i Dragør er vant til at smøre madpakker. Og hvis der ikke bliver investeret flere millioner kroner i børnehavernes køkkener, skal de blive ved med det. Arkivfoto.

En ny analyse viser, at Dragørs daginstitutioner ikke har køkkener, der er egnede til at producere mad til børnehavebørn. Og heller ikke til at modtage mad fra eksterne leverandører.

Så hvis nogle af forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner her i april stemmer for at indføre en fælles frokostordning (som de stemmer om hvert år), vil det kræve store investeringer. På over tre millioner kroner for nogle af børnehavernes vedkommende.

Faciliteter kræver meget

Det er Food Nordic Consult, der har lavet en faglig gennemgang af institutionernes køkkener. En analyse, der var afsat 100.000…

Tim Panduro

17. april 2026 06.07

Fly Tim Panduro.jpg
Stadigt flere passagerer får luft under vingerne på Amager. Foto: Tim Panduro

Publikumsrekorderne har stået i kø i Københavns Lufthavn – og med 2,6 millioner passagerer i marts markerer lufthavnen et helt år med månedsrekorder.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

I marts rejste 2,587 millioner passagerer gennem lufthavnen – det er 16 procent flere end i marts 2025, og den travleste marts i lufthavnens 101 år lange historie.

Ifølge pressemeddelelsen skyldes den store stigning blandt andet, at påsken sidste år først faldt i slutningen af april, mens mange danskere i år rejste på påskeferie allerede i slutningen af marts.

Samtidig fortsætter den store stigning i…

Thomas Mose

16. april 2026 20.22

Unge fra Dragør og resten af området inviteres nu til at blive en del af en ny malegruppe hos Tårnbymalerne i Kastrup. Tilbuddet er for alle mellem 13 og 20 år, der har lyst til at male – også selv om man ikke har prøvet det før.

Deltagerne får gratis vejledning af erfarne medlemmer, og der bliver stillet materialer og udstyr til rådighed. Gruppen mødes hver tirsdag fra klokken 15 til 19 på Løjtegårdsvej 12.

Tårnbymalerne er en lokal kunstforening med omkring 70 medlemmer, som arbejder med maleri og andre kreative udtryk.

Forårsudstilling

Foreningen står også bag en forårsudstilling, hvor man kan se værker fra de 70 kunstnere. Udstillingen finder sted fra lørdag den 18. april til søndag den 3. maj i lokalerne på Løjtegårdsvej 12.

Der afholdes fernisering lørdag den 18. april fra klokken 12 til 16, hvor udstillingen åbnes for publikum. Ud over malerier vises der også kunsthåndværk som keramik og trædrejning.

DEBAT:

Morten Dreyer

16. april 2026 19.48

Skal der være mulighed for et mindre supermarked ved siden af det gamle værft? Forvaltningen med udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber vendte tommelfingeren nedad til forslaget til Lokalplan 84. Forslaget er netop vedtaget i byudvalget og skal senere endeligt vedtages på et kommende byrådsmøde.

De mener ikke, at der er behov hos beboerne i den gamle by og hos de mange gæstesejlere for at kunne handle ind lidt tættere på. En borger i Lodsstræde har ganske vist langt at gå til Lidl, og for en gæstesejler yderst i Ny Havn er turen tilsvarende lang.

Det kunne løses med mit ændringsforslag, som jeg…

Tim Panduro

16. april 2026 14.12

untitled-29.jpg
Restauranterne trækker mange kunder – her er der sommerstemning ved havnen. Foto: TorbenStender

Når folk i Dragør skal bruge dagligvarer, tøj, elektronik, bøger, legetøj og alverdens andre forbrugsvarer, lægger de ofte vejen omkring nabokommunerne i stedet for de lokale butikker.

Det viser en opgørelse i den seneste detailhandelsanalyse, som Dragør Kommune har fået lavet.

Analysen slår blandt andet ned på det lokale forbrugspotentiale, der er et udtryk for det teoretiske forbrug for et givent område. Det baserer sig på en gennemsnitshusstands forbrug, og det kan bruges til at beregne den lokale handelsbalance – altså hvor meget der omsættes i de lokale butikker i forhold til, hvad det…

Kirsten Marie Juel Jensen

16. april 2026 10.42

At handle lokalt handler ikke bare om at støtte det lokale erhvervsliv, selv om det er vigtigt nok. Det handler også om at sikre sin egen huspris og sin egen mulighed for sociale og kulturelle mødesteder og arrangementer. Det fortæller en lang række analyser. Arkivfoto

Butikker, der lukker en efter en. Tomme butikslokaler og bygninger. Døde bymidter og halvtomme centre. Et trist scenarie, der heldigvis ikke opleves i Dragør. Men dog et scenarie, alle er nødt til at forholde sig til, fordi det har været udviklingen i både større og mindre byer over de seneste ti år.

Globalisering, øget internethandel og mange andre faktorer har presset handels- og bylivet. Og handelsstandsforeninger, erhvervsorganisationer, kommuner, styrelser og ministerier har igennem lang tid haft fokus på, hvad man kan gøre for at få flere til at handle lokalt, og hvilke rammer, der skal…

Thomas Mose

16. april 2026 05.55

Butikker, der lukker én efter én. Tomme lokaler og døde bymidter. Det er en udvikling, vi har set i mange provinsbyer gennem en del år. Heldigvis er det ikke billedet i Dragør. Her er der stadig liv i butikkerne og aktivitet i byens handelsområder.

Men det er absolut ikke noget, vi kan tage for givet.

For selv i en by som Dragør, hvor næsten alle butikslokaler er udlejet, er der tegn på, at en væsentlig del af forbruget lægges uden for kommunegrænsen. Særligt når det gælder tøj, udvalgsvarer og serviceydelser, vælger mange at handle andre steder – på internettet, i de store shoppingcentre eller…

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget, gruppeformand Socialdemokratiet

15. april 2026 19.22

Det er besluttet i Folketinget, at Københavns Lufthavn skal udvides, blandt andet for at imødekomme den forventede passagervækst.

I den forbindelse blev det også besluttet, at planlægningskompetencen, som normalt er kommunernes (i dette tilfælde både Dragør og Tårnby kommuner), overtages af staten – helt konkret af Plan- og Landdistriktsstyrelsen ved delegation fra ministeriet.

Dette skal suppleres af en ny støjregulerende bekendtgørelse, som Trafikstyrelsen har ansvaret for.

Det er også aftalt, at lufthavnen som bygherre udarbejder de fornødne kommuneplantillæg og lokalplansforslag.

Der er ingen…

Tim Panduro

15. april 2026 14.22

Kystsikring-4.jpg
Kommunen må kigge langt efter en afklaring på, om staten betaler for den lokale kystsikring. Illustration Arkitema/COWI

Der var udsigter til betydelige lettelser i den lokale økonomi, da regeringen den 23. februar præsenterede sit længe ventede udspil til Klimatilpasningsplan II.

I forslaget fremgik det, at staten kunne tage op til 85 procent af regningen for kystsikring i Danmark, og at der kunne gøres op med nytteprincippet, hvor de borgere, der har størst glæde af kystsikring, skal betale den største andel.

Klimaplanen skulle forhandles med de øvrige partier i Folketinget – men den proces er blevet forsinket på ubestemt tid. Statsminister Mette Frederiksen udskrev som bekendt valg, og regeringsdannelsen…

Tim Panduro

15. april 2026 10.55

Kystsikring-5.jpg
Sådan kan forlandet se ud ved Søvang, når der er gået ti år. Visualisering: Arkitema/COWI

»Dragør skal være hovedstadens rekreative forstad, og arbejdet med kystbeskyttelsen af Dragør skal vise nye veje til en værdiskabende kystbeskyttelse, der giver tilbage til stedet. Kystbeskyttelsen skal styrke Dragør som et attraktivt sted at bo, besøge og drive erhverv og samtidig beskytte mod oversvømmelser fra stormflod.«

Sådan lyder det i det projektforslag, der netop er blevet godkendt af politikerne i Dragørs By-, Miljø- og Klimaudvalg.

Ordene dækker planen for kystsikringen fra Kongelunden og til og med Søvang, som med forslaget og beslutningen om at udarbejde en lokalplan har taget et…

Tim Panduro

15. april 2026 06.02

Med fem kilometer dige og halvanden kilometer kystforland vil den første etape af Dragør Kommunes kommende kystsikring komme til at ændre landskaberne i Kongelunden, langs Sydvestpynten og i Søvang for stedse.

Et enigt By-, Miljø- og Klimaudvalg har netop vedtaget et projektforslag for kystbeskyttelsen på strækningen, der forventes at stå færdig i 2030. Projektforslag er en videreudvikling af et mere overordnet dispositionsforslag, der blev godkendt i februar sidste år, og det skal danne grundlag for, at arbejdet formelt kan sættes i gang.

Hverken linjeføringen ved det tidligere TAMU-center på…

Af Laura Videbæk

14. april 2026 20.32

IMG_9791.jpeg
Nicklas Kjærsvold, formand for AH Søndergaarden glæder sig sammen med sin søn til endnu en sæson i kolonihavehuset. Foto: Laura Videbæk

Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børne- og ungereporter, Laura Videbæk på 14 år, som selv har stået for tekst og foto.

Der dryssede lige så stille flere og flere kolonihaveejere ud foran AH Søndergaardens foreningshus. De snakkede på kryds og tværs. Selvom alle ikke kendte hinanden, kom de i hvert fald til det, for alle hilste på alle.

Men selvom der var travlt med at hilse på hinanden, skævede kolonihaveejerne mod flagstangen søndag den 5. april klokken 11. For der var flaghejsning for at markere sæsonens start.

Nicklas Kjærsvold, der er formand for foreningen, stillede sig op på en sten sammen med sin søn for at holde en lille velkomsttale. Derefter blev der sunget »I østen stiger solen op«, mens flaget blev…

Tim Panduro

14. april 2026 17.03

Ulykke Kirkevej-1.jpg
Bilen blev totalt ødelagt ved ulykken – men ved et utroligt held slap de to personer i Renault’en ifølge politiet alligevel med lettere skader. Foto: TorbenStender

Den voldsomme ulykke på Kirkevej langfredag aften er endnu ikke endeligt opklaret.

»Sagen behandles fortsat, og vi har derfor ikke noget nyt p.t.,« hedder det i en kortfattet melding fra Københavns Politi.

Ulykken skete ifølge politiets tidligere oplysninger, da den ældre Renault foretog en overhaling på Kirkevej i retning mod lufthavnstunnellen. Af en eller anden grund gik overhalingen galt, og bilen endte på marken ved siden af vejen efter at have nedlagt et vejtræ. Ulykken var så voldsom, at bilens bagerste hjulsæt blev flået af, inden den landede på taget på marken. Den 18-årige mandlige fører og hans ligeledes 18-årige passager kom ikke alvorligt til skade ved ulykken.

Politiets efterforskning skal afklare, om tekniske fejl ved bilen var årsag til ulykken, eller om det skyldtes en kørselsfejl.