Politikere fortsat delte i spørgsmålet om seniorbofællesskabs beliggenhed

Altså har to tredjedele af dem, der har valgt at stemme via brev, ikke forstået hvordan man skulle afgive sin stemme.

Dragør Nyt har forsøgt at finde ud af, hvorfor de ældre ikke har kunnet finde ud af at stemme korrekt i år, når det lykkedes fint for fire år siden.

Forklaringen skal sandsynligvis findes i, at valgproceduren er blevet mere kompleks:

For fire år siden kunne man kun stemme via brev. I år har Ældrerådet haft et ønske om, at de ældre også kan stemme ved at møde frem.

Det ønske blev fulgt ved, at alle over 60 år kunne møde op tirsdag den den 11. november i Hollænderhallen og sætte sit kryds personligt, hvad 141 valgte at gøre.

Men fordi at ingen skulle have mulighed for at stemme to gange, så skal der være en kontrolmekanisme, der sikrer, at en person der først brevstemmer og derefter vælger at møde op, kun får talt sin seneste stemme.

Umuligt at kontrollere

Derfor skulle alle brevstemmende medsende følgebrevet, så den valgtilforordnede, der åbner kuverten med brevstemmerne, kunne kontrollere, at den stemmeberettigede ikke var havde fået udleveret en stemmeseddel i Hollænderhallen. Og hvis de havde, så skulle brevstemmen kasseres.

Uden et vedlagt følgebrev var der altså ikke nogen mulighed for at kontrollere, om de ældre havde stemt to gange. Og for at sikre den hemmelige afstemning kunne oplysningerne fra følgebrevet ikke bare trykkes på stemmesedlen.

Fordi det ikke var muligt at stemme ved at møde frem ved sidste valg, så var denne kompleksitet ikke en del af brevstemmesystemet for fire år siden, hvor det var nok bare at vedlægge stemmesedlerne.

En anden tendens ved valget var, at kun 30,1 procent af de 4.751 stemmeberettigede borgere valgte at stemme. For fire år var det 41,6 procent, der valgte at stemme, og dermed også var med til at bestemme, hvem der skulle vælges.

Med de mange ugyldige stemmer er det nyvalgte Ældreråd altså kun blevet valgt af omkring 10 procent af de stemmeberettigede borgere.

Dragør Nyt følger sandsynligvis op på historien mandag.

Økonomien er ikke problemet

Dragør Kommune står med en solid økonomi og handlefrihed, som giver mulighed for at styrke ældreområdet markant:

• Regnskabet for 2024 viser et driftsoverskud på 127,6 millioner kroner.
• Kassebeholdningen ligger på omkring 147 millioner kroner – langt over det politisk fastsatte minimum.
• Den flerårige budgetaftale 2026–2029 understreger, at ældreområdet og kernevelfærd skal prioriteres – uden skattestigninger.

Kort sagt: Pengene er der. Derfor handler det ikke om, hvorvidt vi kan løfte ældreplejen – men om, hvorvidt vi skal.

Kvalitet under pres

Samtidig viser udviklingen på Enggården, at forholdene er udfordret:

• Tre ledende medarbejdere – centerlederen og to områdeledere – har opsagt deres stillinger i efteråret 2025, midt i en igangværende genopretningsplan.
• Personalet melder om travlhed, højt vikarforbrug og for lidt tid til aktiviteter for beboerne.
• Når 17 beboere overvejer at forlade plejehjemmet, er det et alvorligt symptom på mistrivsel og manglende tillid.

Det er ikke værdigt – hverken for beboerne, medarbejderne eller kommunen.

Typer af plejehjem og vejen frem

I debatten tales der om flere modeller:

• Kommunalt drevne omsorgscentre – som Enggården – hvor kommunen selv har det fulde ansvar.
• Friplejehjem – selvejende eller private enheder med offentligt tilskud og tilsyn, der kan give borgerne valgfrihed og skabe konkurrence på kvalitet.
• Midlertidige plejeboliger – til kortvarige ophold, rehabilitering eller aflastning.

Et nationalt billede af svigt

Desværre er problemerne i Dragør ikke enestående.

Ifølge Ældre Sagens nye rapport »Sagen er enkel – Rapport om hjemmehjælp 2025« er situationen alvorlig over hele landet:

• 37 procent af de ældre kan ikke komme i bad, når de har behov for det – en voldsom stigning siden 2021.
• 45 procent kan ikke få gjort rent, når der er behov.
• 64 procent oplever, at det påvirker dem negativt, når det sjældent er de samme hjælpere, der kommer.
• Hver tredje ældre møder uge efter uge nye ansigter i hjemmeplejen.

Det betyder, at tusindvis af ældre i Danmark hver måned lukker fremmede mennesker ind i deres hjem – uden at vide, hvem der kommer næste gang

Det er uværdigt.

Hjælpen skal komme fra mennesker, man kender og har tillid til

Vi har brug for faste teams og nærhed.

Når ældre møder 20, 25 eller 30 forskellige hjælpere på en måned, forsvinder trygheden – og den menneskelige omsorg bliver væk.

Her skal Dragør gå forrest med faste teams, lokale medarbejdere og tid til omsorg, ikke papirarbejde.

Det er kerneværdier, Dansk Folkeparti står for: nærhed, tillid og kontinuitet.

For Dansk Folkeparti er linjen klar:

Et friplejehjem kan være et godt supplement i Dragør – men ikke en erstatning for det kommunale ansvar.

Enggården skal løftes, ikke afvikles.

Dansk Folkepartis krav og løfter

1. Akut løft af Enggården – fast personale, færre vikarer og stabil ledelse.
2. Øjeblikkelig prioritering af ressourcer – økonomien tillader handling nu.
3. Valgfrihed for borgerne, men med Dragør som førstevalg.
4. Åbenhed, faglighed og respekt – for beboere, medarbejdere og pårørende.
5. Stop udvandringen af beboere – tryghed og kvalitet skal sikres herhjemme. Vi vil sikre valgfrihed og kvalitet. Et friplejehjem kan være et supplement, men ikke en undskyldning for at nedprioritere det kommunale ansvar.
6. Stop brugen af vikarer som standardløsning – tryghed kræver kendte ansigter.

Dragør har brug for løsninger – ikke flere undskyldninger

For at skabe stabilitet på Enggården og i hjemmeplejen må vi se på årsagerne bag problemerne.

En af de største udfordringer i Dragør er fastholdelse og rekruttering af personale.

Mange dygtige social- og sundhedsmedarbejdere bor langt væk, fordi der mangler billige og almene boliger i kommunen.

De pendler hver dag fra Tårnby, Ishøj eller Køge – og nogle søger væk, fordi transporttiden og de høje boligpriser ikke hænger sammen med løn og familieliv.

Hvis vi vil have stabile medarbejdere og faste teams, må vi tænke boligpolitik sammen med ældrepolitik.

Flere almene boliger, målrettet medarbejdere på Enggården og i plejen, vil give stabilitet, tryghed og en mere lokalt forankret omsorg. Det er sund fornuft og helt nødvendigt.

Når 17 beboere overvejer at forlade Enggården, er det ikke blot et personligt valg – det er et politisk signal.

Dragør Kommune har økonomien, ressourcerne og mulighederne. Nu handler det om vilje, ansvar og handling.

Når vi kommer ind

Når vi kommer ind, vil vi være ældreområdets vagthund – og vi vil aldrig give køb på denne kerneværdi.

Jeg står som kandidat for Dansk Folkeparti på mål for, at et værdigt ældreliv, tryghed og omsorg igen skal være kendetegn for Dragør.

Ingen ældre skal føle sig glemt – og ingen medarbejdere skal føle, at de må flytte væk for at kunne passe dem.

For få år siden blev et antal ledere skiftet ud, og vi indrømmer, at vi tænkte »nu igen«, men denne gang følte vi os set og hørt. Vi blev inddraget.

De nye opsigelser på ledelsessiden er et tab for Dragør og et specielt stort tab for Enggården. De var en stor del af den positive udvikling og vil blive savnet enormt. Vi skal hele tiden indstille os på nye tiltag i form af it-systemer og nye dokumentationsmuligheder, som langt hen ad vejen i vores verden tager tid fra kerneopgaven, som er vores beboere. Dermed ikke sagt, at det ikke er nødvendigt, men der skal være en balance.

Det er os en gåde, at det hele, der er opbygget, nu rives ned. Og hvorfor? Fordi der er kommunalvalg. Det er sådan, det føles for os.

Hvornår gik det fra at handle om mennesker og have de bedste intentioner til at handle om stemmer? Vi tror ikke, at I er klar over, hvor ødelæggende det, I foretager jer, er. Kan ting gøres bedre? Ja, selvfølgelig, men det kan de alle steder, og hos os er der rent faktisk en plan. Men lige nu er I ved at ødelægge noget, som er i udvikling i den rigtige retning, og det er ikke sket i mange år.

Jeres meget negative kommentarer rammer os som personale rigtig hårdt, for vi gør vores bedste hver dag, aften og nat for at få enderne til at mødes og for at sikre, at jeres mor, far og bedstemor har det godt.

Vi har brug for jeres hjælp og samarbejde og ikke mistillid. Vi har brug for, at I giver de ledere, der rent faktisk er tilbage efter dette – og som vil Enggården – fred og ro til at hjælpe os på gulvet med at blive klogere på, hvad der kan gøres bedre. For lederne er dygtige, og vi på gulvet er vanvittigt dygtige, hvis vi får nogle realistiske rammer, og hvis I giver os lov.

Jeg ønsker reelle minimumsnormeringer og en højere andel af uddannede pædagoger. Børnene skal mødes af voksne, der har tid, ro og faglighed til at skabe trygge rammer. Derudover bør vi indføre madordning i børnehaverne, så alle børn får et sundt, fælles måltid i hverdagen – og forældrene får lidt mere luft i hverdagen.

Der skal ikke være flere lukkedage, og vi skal have en klar prioritering af, at børneliv og familieliv skal kunne hænge sammen i Dragør.

En folkeskole med plads til alle børn

Vi skal styrke folkeskolen, både fagligt og socialt. Der skal være trivsel, nærvær og tolærerordninger. Skolevægring er et voksende problem, og her skal Dragør gå forrest. Ventetiderne i PPR skal ned, og jeg foreslår en maksimal sagsbehandlingstid med én fast kontaktperson, så familier ikke mister overblikket i systemet.

En kommune, der handler – ikke bare snakker

Dragør skal have en ambitiøs klimaplan og en grøn indkøbspolitik, så kommunen selv går foran med et godt eksempel. Vi skal have styr på kystsikringen med en løsning, der gavner alle, og som sikrer vores by bedst muligt mod fremtidens oversvømmelser.

Derudover skal vi vende udviklingen på Enggården og i ældreplejen, så Dragør også bliver et trygt sted at blive gammel.

Et levende erhvervsliv og bedre transport

Dragør ligger år efter år i bunden, når det gælder erhvervsvenlighed. Det kan og skal vi lave om på. Vi skal have bedre dialog med erhvervslivet, for det er dem, der skaber arbejdspladser, handel og liv i byen. Derfor skal vi forbedre rammerne for lokale butikker og virksomheder, så vi også i fremtiden har et levende handelsliv på Kongevejen.

Samtidig skal vi se på transporten og muligheden for pendulbusser til metroen og i fremtiden en »ny Amagerbane« med metro eller letbane, så Dragør hænger bedre sammen med resten af hovedstaden.

Det handler om vilje

Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for Dragør – for børn, for familier og for fællesskabet. Men det kræver politisk mod og handlekraft.

Dragør skal være en kommune, der ikke kun taler, men handler. En kommune, hvor vi tager ansvar for både vores børn, vores ældre og vores klima. Det er tid til nye kræfter i kommunalbestyrelsen.

Rådet giver blot råd

Ældrerådet tiltræder den 1. januar 2026 og sidder i fire år. Rådet består af de fem valgte medlemmer, mens stedfortræderen træder til, hvis et medlem udtræder i perioden.

Kort efter årsskiftet holder rådet et konstituerende møde, hvor der vælges formand og næstformand. I den forgangne periode har formand Arne Kindler været sekunderet af Wiebke Zickert.

Hvis rådet vælger at konstituere sig efter stemmerne, vil det blive et genvalg, men det er alene op til de fem medlemmer at udpege formand og næstformand.

Ældrerådet er et rådgivende organ, der skal høres i alle sager, som handler om ældre borgere i Dragør. Det gælder både overordnede politikker og konkrete tiltag på ældreområdet.

Rådet kan blandt andet komme med input og anbefalinger om:

• kvaliteten i hjemmeplejen
• forholdene på plejehjem og i plejeboliger
• madservice og måltidstilbud
• byggeri og planlægning af ældre- og seniorboliger
• sociale og kulturelle tilbud til ældre
• kollektiv trafik og tilgængelighed
• indretning af ældrevenlige byrum.

Ældrerådet behandler ikke enkeltsager, men kan tage principielle problemstillinger op, som borgere gør dem opmærksomme på.

På den måde er rådet tænkt som bindeled mellem de ældre og kommunalpolitikerne – et sted, hvor erfaringer fra hverdagen kan blive omsat til politiske diskussioner og beslutninger.

Ny valgform

Årets valg blev gennemført på en ny måde. Hvor ældrerådsvalget tidligere udelukkende har været et brevvalg, blev valget denne gang afholdt som en kombination af brevstemme- og fremmødevalg.

Det gav vælgerne to muligheder:

• brevstemme frem til 10. november 2025
• personligt fremmøde på valgdagen den 11. november i Hollænderhallen.

Som Dragør Nyt tidligere har beskrevet, besluttede Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i foråret, at valget ikke skulle holdes digitalt, men netop som kombination af brevstemmer og fysisk fremmøde.

Et digitalt valg blev fravalgt med henvisning til både økonomi og bekymring for, om alle ældre ville kunne bruge en digital løsning.

Historisk juleudstilling

Fra den 15. november og helt frem til den 21. december – onsdag til søndag kl. 12–16 – kan man desuden opleve museets juleudstilling. Den gamle museumsgård er pyntet op med juleskikke fra både nyere og ældre tid. Hver stue er indrettet med sit eget tema.

I Dirch Jansen-stuen er temaet inspireret af sangen »Højt fra træets grønne top« og bogen Peters jul. Her står et pyntet juletræ med nisse i toppen og traditionelle julelækkerier. I pigekammeret kan man se, hvordan den svenske tjenestepige Alma har pyntet op til jul.

Udstillingen rummer også interaktive elementer som lykkehjul og juletræ med lokale julehistorier.

Nissesporjagt for børn

For de yngste gæster er der arrangeret en nissesporjagt. Museets nisse har mistet sit tøj og gemmer sig et sted på gården. Børn kan hjælpe med at finde nissens tøj og dermed sikre, at det bliver jul i år. Det anbefales at holde øje med de grønne snore undervejs.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi holder fast i intentionerne i vores velfærdssamfund: den frie og lige adgang til velfærd. Det kræver flere forskellige delkomponenter at komme i mål. Lønløftet og ældreloven er to af dem, men de kan ikke stå alene. Vi har også brug for lokale initiativer og tiltag, der kan hjælpe til.

Socialdemokratiet fremlægger hermed vores bud på, hvad der skal til lokalt for at fremtidssikre ældreområdet i Dragør.

Enggården

På Enggården handler det for Socialdemokratiet først og fremmest om at sikre ro. Ro til at give den gas på udviklingsplanen og tillid til, at vi sammen kan løfte den store opgave, som det er at komme i mål med planens 17 punkter. Derfor siger vi klart nej til udlicitering af Enggården.

Derudover ønsker vi at samle hele ældreområdet på Enggården, således at både hjemmepleje, visitation og hjælpemidler fysisk har til huse på Enggården. På den måde samler vi alle ressourcer ét sted. Det vil give kortere arbejdsgange samt mulighed for at tænke på tværs, hjælpe og understøtte hinanden og give en langt større robusthed. Vi kalder det Ældrehuset Enggården. Det vil give en besparelse på huslejen på Wiedergården, og den ønsker vi at målrette til Enggården.

Det er ikke en lille opgave, og derfor er det vigtigt, at der er en god, løbende og tillidsfuld dialog mellem forvaltning, Enggården og politikere om, hvorvidt man har de værktøjer og ressourcer, der skal til. Det vil vi være meget opmærksomme på.

Servicetjek af FOA-aftalen

Vi vil også give partnerskabsaftalen med fagforeningen FOA et servicetjek og tilføre varige midler, der kan understøtte og forstærke aftalens initiativer og eventuelt udbygge aftalen med nye tiltag.

Det vil vi, fordi vi har brug for at gøre ekstra for at sikre bæredygtig trivsel og fordelagtige arbejdsvilkår.

Mod til velfærdsteknologi

For at løse noget af velfærdsgabet bliver vi nødt til at arbejde smartere og have modet til at arbejde meget mere med velfærdsteknologi i fremtiden. Det kræver, at vi først skaber velfærdsteknologisk tryghed hos både brugere og pårørende.

Derfor har Socialdemokratiet stillet forslag om, at der udarbejdes en strategi for velfærdsteknologi, og den bliver fremlagt i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget til december.

For os handler brugen af velfærdsteknologi ikke om færre mennesker – tværtimod – men om at frigive tid til andre opgaver, som kræver mennesker.

En million til hjemmeplejen

Slutteligt vil vi afskaffe effektiviseringspuljen, som blev indført for nogle år siden. Det giver cirka en million mere til ældreområdet. Den million skal prioriteres til hjemmeplejen, så der er mere tid i hjemmene, og bruges til at komme godt i mål med ældreloven.

I stedet for at skubbe de unge væk fra Dragør burde vi invitere dem ind. Et sted som Krudthuset kunne blive et samlingspunkt for unge, hvor ansvar og fællesskab går hånd i hånd.

I 1980’erne havde vi Diskotek Fregatten i Dragør, hvor de unge kunne mødes, danse, grine og føle sig som en del af fællesskabet. Det var trygt, sjovt og en vigtig del af min ungdom.

Det handler ikke om at genopfinde 80’ernes diskoteker, men om at give de unge et alternativ til, hvad København kan tilbyde. Et sted, hvor de kan mødes, udfolde sig og mærke, at Dragør er deres by.

Lad os vise dem, at Dragør er deres by.

»Jeg fik da givet nogle omgange,« bemærker Anne Grønlund med smil i stemmen og kalder arrangementet »en stor succes«.

Hårdt at føre valgkamp

I valgkampens slutspurt frem til valgdagen tirsdag den 18. november har Anne Grønlund lagt en særlig strategi: Hun har valgt at sætte tid af til også at kunne slappe af og genoplade batterierne i ugens løb.

»Jeg vil prøve at være lidt ekstra aktiv på sociale medier, men det er også vigtigt at sætte tid af til at kunne slappe lidt af. Det er virkelig sjovt at føre valgkamp, men det er også hårdt,« siger hun.

Der er dog tid til at deltage i Dragør Nyts spidskandidatdebat i Hollænderhallen søndag eftermiddag – og Anne Grønlund fortæller, at hun føler sig godt forberedt til at debattere med de andre kandidater.