Nyt fra Dragør Boldklub:

Henrik Rosschou

27. maj 2025 06.02

Kampen mod FA 2000’s andethold var en vigtig kamp for Dragør Boldklub (DB). Der skulle point på kontoen – og helst tre point. Men kampen blev en dramatisk affære og endte uafgjort 4–4.                                 

Det positive, som DB kan tage med fra opgøret, er, at holdet kæmpede sig tilbage efter at have været bagud 0–2 til slutresultatet 4–4. Det vidner om et hold, der vil og kan kæmpe til slutfløjt.

Inden kampen blev fløjtet i gang, blev Mads Glæsner hædret for sin kamp nummer 150, som blev spillet mod Union weekenden inden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

DB startede kampen på vanligvis med højt pres på modstanderens banehalvdel.

Efter to minutter tilkæmpede tilbagevendte Kasper Walker sig det første af en række hjørnespark i løbet af nogle minutter. Det første hjørnesparket fik DB ikke noget ud af, men i næste minut fik DB en ny mulighed. Denne gang resulterede hjørnesparket med en afslutning af Mads Lund, som FA 2000-målmanden havde mere end svært ved at kontrollere.

Trods den opløftende start havde DB kun få muligheder i det første kvarter af kampen, og de kom ikke helt tæt på de helt farlige afslutninger.

FA 2000 fik et frispark tæt på DB-feltet efter cirka et kvartes spil. Afslutningen fra frisparket ramte overliggeren, og bolden gik tilbage i spil. En farlig afslutning, som kunne have gjort ondt.

Blot et minut efter kom det til at gøre ondt, da FA 2000 kom foran 0–1. Målet kom efter et klassisk løb i venstre side, et indlæg fra baglinjen til midten og smæk – et hovedetstød direkte i mål. Enkelt og nemt.

Kun fire minutter efter stod det 0–2 på måltavlen. DB var i angreb, men FA 2000-keeperen fik bokset en afslutning ud af farezonen. FA 2000 satte straks gang i et kontraangreb. Med et hurtigt opspil fra midten blev bolden spillet ud i venstre side. Herfra blev en afslutning sendt i nettet i det lange hjørne tæt på stolpen. DB-spillerne så ikke for godt ud i tilbageløbet til egen forsvarszone.

Stærkt comeback efter mareridtsstart

DB blev reduceret til ti mand efter godt en halv times spil. Julius Krüger var uheldig med en tackling, som sad lidt for højt, og dommeren fandt det gule kort frem.

FA 2000 fik deres ene gule kort efter 39 minutter efter et overfald på Mads Lund. Nu var begge hold lige mange med ti mand på banen i nogle minutter, og det udnyttede DB. Lukas Søgaard fik reduceret til 1–2. Målet kom, efter at Tobias Damkær aflevere bolden til Tobias Hjorth. Han havde set, at Søgaard lurede i højresiden. Søgaard fik fat i den lange aflevering fra Tobias Hjorth og spillede sig ind i FA 2000-feltet. Lukas Søgaard kiksede første afslutning, men FA 2000-forsvaret fik ikke bolden væk, og Søgaard fik bolden igen, og med en enkelt dribling sparkede han bolden i mål.

Kun få minutter efter udlignede Tobias Damkær med et rent energimål til 2–2. Damkær kæmpede om bolden. Fra venstre side af straffesparksfeltet fik han sendt bolden direkte i nettet.

Første halvleg blev domineret af FA 2000, men DB sluttede de første 45 minutter bedst med udligningen efter at have været bagud med to mål.

Inden starten af anden halvleg skiftede DB Mathias Rahbek ind – ud gik Kasper Walker.

FA 2000 var over DB fra første fløjt af anden halvleg.

Deres første mulighed kom efter et boldtab af Tobias Riber på egen banehalvdel – men FA 2000-spilleren afsluttede over mål.

Efter 55 minutter fik FA 2000 mål. Tobias Hjorth begik i en nærkamp frispark. Han var i kontakt med sin modspiller, som faldt meget let ved berøring. Den type kontakt finder sted i mange situationer i kampe i københavnsserien, hvor de ikke dømmes, men frisparket var en realitet – og det blev katastrofalt for DB. FA 2000 spillede frisparket frem i højre side. Igen bliver et indlæg sendt ind midt foran mål. Bagfra kom en FA 2000-spiller, og han fik dirigeret indlægget op i det lange hjørne uden chance for DB’s keeper Mads Glæsner. 2–3!

DB’s mest erfarne spiller, Peter Ursin, fik en grum afslutning på kampen. Efter et voldsomt overfald i en nærkamp fik forsvarsspilleren fra Dragør noget, der kan være en alvorlig skade i nakken. I nærkamp sprang en modspiller direkte ind i Ursin, som faldt hårdt i græsset på nakken.

Ursin lå længe uden at komme til sig selv, før han blev båret af banen, mens tilskuere hjalp med behandling af den uheldige DB-spiller, som efterfølgende blev kørt til behandling af en ambulance. Først efter ti minutter blev spillet sat i gang igen. Peter Ursin blev erstattet af Albert Kindberg.

Det var en slem oplevelse for de fleste. Men tilsyneladende ikke for dommeren, som blankt afviste frispark i situationen, og der var hverken gult eller rødt kort til overfaldsspilleren. Det var en utrolig dårlig dag for dommeren og den linjevogter, som stod i højre side, hvor situationen skete. Der var to situationer, hvor dommeren kunne havde grebet fløjten. Først var der hånd på bolden – efterfølgende et frispark for en ulovlig tackling på kroppen af Ursin.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Dommeren dømte ikke for hånd på bolden i forbindelse med Peter Ursins slemme skade. Foto: Henrik Rosschou.

Dommeren havde i løbet af kampen set sig gal på DB og især trænerteamet. Efter 66 minutter fik træner Kim Damkær et gult kort for at kommentere dommerens kendelser – og umiddelbart efter et rød kort. Senere fik holdleder Erik Okholm også gult kort for samme forseelse. I særhed en speciel oplevelse for både spillere og tilskuere.

Selvom dommeren havde sat sig selv i fokus, kom DB tilbage i kampen. Efter 73 minutters spil udlignede Tobias Damkær til 3–3. Mathias Rahbek spillede Damkær fri til en afslutning, og han sparkede køligt bolden i mål uden chance for FA 2000’s målmand. Klassespil i en situation, hvor mange FA 2000-spillere var nede og forsvare i eget straffesparksfelt.

Mathias Rahbek fik med godt ti minutter tilbage gult kort. En skuldertackling og en efterfølgende harmløs berøring med foden blev af dommeren takseret til gult kort og ti minutter på sidelinjen. Når man tænker på situationen, hvor Peter Ursin blev banket i græsset, hvor der hverken var kort eller frispark, havde dommeren tabt kampen.

Vild afslutning

Med 3–3 på måltavlen i dommerens tillægstid kom DB foran 4–3 på scoring af Tobias Damkær. Lukas Søgaard fik spillet bolden frem i højre side. Søgaards indlæg ramte Damkær midt foran FA 2000-feltet. Damkær afdriblede to mand og afsluttede direkte på mål til 4–3. Et fantastisk mål, som gav jubel over hele linjen.  

Skulle det være årets comeback? Nej, for dommeren kom kort efter med endnu en kontroversiel kendelse, da han dømte straffespark til FA 2000. Ifølge spillerne tæt på situationen blev forseelsen begået omkring halvanden meter uden for straffesparksfeltet. Linjevogteren vingede afværgende i situationen – men dommeren havde bestemt, at der var straffespark. FA 2000 udnyttede situationen fra straffesparkspletten og udlignede til 4–4, som også blev kampens resultat. 

Efter at have været langt nede i sækken viste DB-holdet fightervilje og stærk moral, da de først fik reduceret, udlignet – og til sidst bragt sig foran. Det var en kæmpe præstation af holdet trods de mange forhindringer undervejs, hvilket viser, at DB fortjener at spille endnu en sæson i københavnsserien.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Tobias Damkær spillede en fantastisk kamp og scorede tre mål. Foto: Henrik Rosschou.

Status quo i top og bund

Med tre runder tilbage i årets turnering er der lagt op til en gyser i både top og bund. Omkring nedrykningsstregen er der status quo, da B1960 fik et enkelt point efter uafgjort mod det absolutte bundhold PI Fodbold. Kampen sluttede 0–0. PI Fodbold er med ti point op til nedrykningsstregen nu sikre på at skulle spille i serie 1 næste sæson.

B1960 skal allerede i kamp tirsdag den 27. maj (efter Dragør Nyts deadline), hvor de skal møde Kastrup BK.

Øverst i serien var der sejre til begge tophold, da de var i kamp fredag aften. FB holder fast i førstepladsen med en 3–0-sejr over Husum BK. Skovshoved IF er fortsat tre point efter topholdet efter 2–0 mod Vigerslev BK.

Rundens første kamp blev allerede spillet tirsdag den 20. maj, hvor Frem (2) på hjemmebane tabte 4–0 til Kastrup BK.

KFUM og Union var i kamp torsdag den 22. maj. Her var det Union, der trak det længste strå med en 2–1-sejr.

I rundens sidste opgør tabte Fremad Valby 2–3, da de spillede på hjemmebane mod NB Bornholm.

Næste kamp

Dragør Boldklub spiller på udebane mod Vigerslev BK i Valby Idrætspark torsdag den 29. maj klokken 10.00.

Nr.HoldKampeMålscorerPoint
1FB2371–1855
2Skovshoved IF2363–3053
3FA 2000 (2)2375–4250
4Husum BK2356–4541
5Union2337–4534
6NB Bornholm2352–5133
7Kastrup BK2337–4731
8Vigerslev BK2334–5028
9Fremad Valby2359–6027
10Frem (2)2244–5826
11B19602336–4925
12Dragør BK2345–6022
13KFUM2228–4317
14PI Fodbold2335–7415
Mere Dragør Nyt:

Thomas Mose

22. april 2026 20.22

Dragør Fort 21km-2.jpg
Glade deltagere fejrer, at de har gennemført den 21,1 km lange gåtur. Foto: TorbenStender

»Sammen går vi Amager rundt – og det gør måske lidt ondt. Men når runden den er gået, kan vi alle sammen råbe: Godt gået!« sådan lyder mottoet for gåfællesskabet »Amager rundt«. Og der var med garanti masser af ømme ben og fødder på deltagerne.

Der var tre ruter at vælge imellem til gåudfordringen, der startede ved Field’s lørdag morgen. Den »korte« på 21,1 km havde mål på Dragør Fort, medens maratondistancen på 42,2 km tog deltagerne hele vejen rundt om Amager og således sluttede tilbage ved Field’s. Og endelig var der ultradistancen på 55 km for dem, som virkelig ville udfordre sig selv.

De gåglade kan allerede søndag den 3. maj komme afsted igen, når der er store vandredag på Amarminoen. Det er Naturpark Amager, der arrangerer turen, og man kan finde flere informationer på deres hjemmeside.

Dragør Fort 21km-7.jpg
Deltagerne i gåudfordringen strømmer ind på Dragør Fort. Foto: TorbenStender
Dragør Fort 21km-3.jpg
Foto: TorbenStender
Dragør Fort 21km-11.jpg
Foto: TorbenStender
Dragør Fort 21km-5.jpg
Foto: TorbenStender

Tim Panduro

22. april 2026 13.48

Bus Tim Panduro (2).JPG
Foto: Tim Panduro

Sideløbende med, at der er frygt for besparelser på de regionale buslinjer, er der anstrøg af optimisme hos politikerne i Dragørs By- Klima- og Miljøudvalg.

Dragør har nemlig skulle aflevere ønsker til næste års busbetjening i Dragør, og så længe, der ikke er en afklaring på, om der reelt kommer besparelser, er politikerne nødt til at bruge fortsat drift som forudsætning.

Derfor har udvalgspolitikerne bedt trafikselskabet Movia om at undersøge, om det er muligt at forlænge buslinje 250S, så den ikke længere får endestation i Dragør, men ved lufthavnen.

Det skal sikre, at flere borgere i Dragør…

Tim Panduro

22. april 2026 11.03

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Kenneth Gøtterup er formand for Movia, der får travlt, hvis den regionale sparerunde får indflydelse på busdriften. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C) blev tidligere i år valgt som formand for trafikselskabet Movia, der står for planlægningen af bus- og lokalbanetrafikken i de 45 kommuner i regionen. Men det får ingen betydning for Dragør konkret i forbindelse med den eventuelle store regionale sparerunde på blandt andet busdriften, understreger han. Dels kan han ikke blande interesserne som borgmester og trafikformand, og dels har Movia ingen indflydelse på, hvilke linjer der kører, men kun en praktisk funktion.

»Movia er leverandørselskabet, der skal levere de busser, som kommunerne og regionen…

Thomas Mose

22. april 2026 10.55

Frem til søndag den 26. april kan man opleve en fælles kunstudstilling i Kunst Republikken på Dragør Havn. Udstillingen er åben dagligt fra klokken 12 til 17 og finder sted på Færgevej 9.

Bag udstillingen står en gruppe kunstnere fra det såkaldte Tirsdags Værksted. Her deltager Mona Brøgger, Ulla Harder Gade, Frida Freja Futtrup, Heidi Blom, Alice Anastassia Ravn, Vivi Johnsen og Jeannette Kiirdal Madsen samt Henrik Seiersen og Pia Lindinger, der driver Kunst Republikken.

Kunst Republikken, som holder til i et lille sort hus på bagsiden af havnekajen, danner rammen om både værksted og udstillinger. Med ryggen mod Skurbyen og udsigt til Dragør Bådeværft ligger huset diskret placeret i havnemiljøet, hvor mange passerer – måske uden at lægge mærke til det.

Indenfor fungerer stedet som atelier, værksted og udstillingsrum. Her mødes kunstnerne og arbejder side om side i et fællesskab, hvor forskellige udtryk og erfaringer får plads. Udstillingen afspejler netop denne bredde og giver et indblik i det kreative arbejde, der foregår bag den beskedne facade på havnen.

Tim Panduro

22. april 2026 08.55

DSC_7136.NEF
Dragørs buspassagerer kan blive sendt ud i kulden, hvis den regionale sparerunde ikke bliver afværget. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Den kommende Region Østdanmark risikerer en kæmpe sparerunde, når sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver en realitet ved næste årsskifte. Det kan få enorme konsekvenser for de buslinjer, som drives af regionerne, hedder det i et brev fra formanden i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj til samtlige borgmestre i regionen.

En af buslinjerne er 250S. Hver dag bruger mere end 1.000 passagerer linjen til at nå mål uden for kommunegrænsen fra Dragør Kommune. Et tilsvarende antal – pendlere, turister og gæster – må formodes at bruge bussen til transport ind i Dragør Kommune.

Region…

Tim Panduro

22. april 2026 05.52

Natten til fredag blev det lokale brandvæsen kaldt til en villa på Kløverstykket, da der kom alarm om kraftig røgudvikling.

Brandvæsenet blev alarmeret klokken 3.34 – og kunne efter at have afsøgt det røgfyldte hus konstatere, at en iPad, der lå til opladning, var blevet overophedet i en grad, så det gav røgudvikling.

Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, afsøgte brandfolkene huset med et termisk kamera for at se, om der var opstået brand. Da det ikke var tilfældet, sørgede de for at ventilere huset grundigt.

Thomas Mose

21. april 2026 20.22

3240f357-8fa1-4594-8e21-bd1b3405a477.jpg Henrik Uhrbrand
En ny forening vil skabe et nyt naturfællesskab på Kirkevej. Foto: Henrik Uhrbrand

Torsdag den 23. april klokken 16–18 inviteres borgere i Dragør til klimahandledag på en mark på Kirkevej 56. Her kan man både opleve et nyt lokalt projekt og selv tage del i arbejdet med at sætte det hele i gang.

På dagen vil der være mulighed for at lægge kartofler i jorden til en kommende fælles køkkenhave, så vilde planter og være med til at etablere et stendysse-insekthotel.

Arrangørerne fra den nye forening Tilia opfordrer deltagerne til at tage egne kartofler med, som kan lægges i jorden som en del af opstarten på den fælles køkkenhave. Samtidig kan man gå en tur på området, høre om…

DEBAT:

Arne Mosegaard, Engløkken 62, 2791 Dragør

21. april 2026 19.28

Det er svært at forstå, at formanden for Sundhedsudvalget i Dragør, Jan Madsen, i Dragør Nyt den 8. april så hurtigt synes at opgive den voksne del af befolkningen – ikke mindst den generation, han selv tilhører.

Hans udtalelse om, at det er for sent at løfte en pegefinger over for den generation, ledsages af en henvisning til rygning, som ikke giver mening, da mange ældre stoppede med at ryge, da der kom fokus på området. Det fremgår også af Den Nationale Sundhedsprofil 2025.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025 er der en betydelig andel af borgere med et højt alkoholforbrug, som ønsker at…

Thomas Mose

21. april 2026 14.11

Jazz'n Tales Anne Marie Bush-4.jpg
Trioen Jazz’N Tales stod for underholdningen på aktivitetshusets søndagscafé. Foto: TorbenStender

Søndag den 19. april var Anne Marie Buch på besøg i Dragørs Aktivitetshus’ søndagscafé. Den lokale jazzmusiker havde medbragt sit band, der består af Nils Raa og Casper Nyrop Ludvigsen.

Trioen, der går under navnet Jazz’n Tales spænder vidt – lige fra jazz, swing, evergreens, soul-klassikere og bossanova til velkendte pophits.

Jazz'n Tales Anne Marie Bush-3.jpg
Lokal Anne Marie Bush både sang og spillede percussion. Foto: TorbenStender

Tim Panduro

21. april 2026 13.45

Nye partikelmålere lufthavnen Montering_ved_Terminal_3.jfif
Lufthavnen har blandt andet monteret målerne på taget til terminalerne. Foto: Lufthavnen

Med 18 nye sensorer, der supplerer tre nuværende målestationer, har Københavns Lufthavn taget et nyt skridt i overvågningen af ultrafine partikler. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.

De fleste af de nye sensorer er placeret på forpladsen, hvor medarbejdere tager imod flyene og gør dem klar til næste afgang. 

Derudover måler fem sensorer ultrafine partikler i områderne tæt på lufthavnens omgivelser. En af dem står ved Kystvejen, tæt på Dragør Nordstrand, mens de andre befinder sig i Tårnby Kommune.

Der findes ingen internationale grænseværdier for ultrafine partikler, der er…

SPORT:

Henrik Rosschou

21. april 2026 11.12

DSC_0007.JPG
En storspillede Kasper Walker er efter fire mål mod HB oppe på 14 mål i 13 kampe. Foto: Henrik Rosschou

Fredag aften drog Dragør Boldklubs førstehold (DB) til Fælledparken for at møde HB.

Inden kampen var HB på en fjerdeplads i serie 1 og havde vundet deres to sidste kampe. Umiddelbart lignede det en svær kamp for DB-mandskabet.

DB stillede med Kasper Walker og Oliver Joost i front. De to angribere har produceret mål på stribe i forårets kampe. Og fredag kom begge på måltavlen. Walker med fire mål og Joost med et mål.

HB forsøgte at overrumple Dragør-mandskabet fra start, men DB fik hurtigt kontrol, og så gik det den anden vej.

En HB-fejl betød, at Hector Uhl kom frem til en afslutning, men han…

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 13.55

Hvis du er mellem 0 og 21 år og bor i Dragør Kommune, har du ret til gratis tandpleje. Men hvis du ikke har de store problemer med tænderne, vil du kun blive kaldt til tandeftersyn hver gang, der er gået 22 til 24 måneder. Hidtil har man tilstræbt at gøre det cirka hver gang, der er gået halvandet år.

Den nye målsætning er netop blevet vedtaget i Ældre- og Sundhedsudvalget, men skal også godkendes i kommunalbestyrelsen. Og det er et af en række tiltag, udvalget er blevet enige om som opfølgning på en ekstern rapport fra BDO. Revisions- og rådgivningsvirksomheden har set på, hvorfor…

Kirsten Marie Juel Jensen

19. april 2026 07.22

Nordstrandskolen er blandt de tre skoler i kommunen, der har opnået flotte eksamensresultater. Foto: TorbenStender.
Nordstrandskolen kan se frem til at bygge om. Arkivfoto: TorbenStender.

Nordstrandskolen har brug for at renovere deres faglokaler til henholdsvis billedkunst og fysik-kemi. Og det har Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget netop besluttet at give to millioner kroner til.

Ønsket fra skolen er, at de kan lave nogle mere mobile og dynamiske lokaler, der skal understøtte »en undervisning, der inspirerer og engagerer eleverne, samtidig med at de kan tilpasses forskellige læringssituationer og fremme både kreativitet, praktisk arbejde og samarbejde,« som det fremgår af udvalgsdagsordenen.

Beslutningen skal lige en tur omkring Økonomiudvalget…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 20.14

Branco.jpeg
Branco er hovednavnet på scenen, når der bliver afholdt fællesskabsfest for Dragørs 9.- og 10.-klasser efter deres sidste skoledag onsdag den 13. maj. Foto: Pressefoto/UngDragør

Dragørs unge i 9. og 10. klasse har fået lov til selv at sætte deres præg på den fællesskabsfest – Final Bell – som UngDragør står for at holde som afslutning på deres folkeskoletid. Og det er tydeligt at se i programmet for aftenen – fra kl. 19.30 til midnat den 13. maj – som netop er blevet offentliggjort.

Rapperne Branco og Pattesutter kommer begge til at optræde – og det var de to navne, som allerflest elever havde stemt på, da UngDragør sendte en survey ud for at lodde stemningen.

Branco – som er døbt Benjamin Cimatu – startede sin karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 13.42

DSC_1666.NEF
Hvad der er på hylderne i De Små Engle, afspejler altid den tid, vi lever i. Ikke bare trends og diller, men hvordan økonomi og hverdag er skruet sammen for folk. De to søstre bag butikken – Annette og Lisbeth Hansen – har nemlig øvet sig i at sadle om, når det er nødvendigt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Faktisk har søstrene Lisbeth og Annette Hansen snart sølvbryllup med De Små Engle. For helt siden 2003 har de solgt børnetøj og legetøj fra hjørnet af Magleby Torv. De hoppede ud på dybt vand som butiksejere uden at have taget livreddermærke først. Redningsvest eller svømmefødder havde de heller ikke med. Det eneste, de vidste, var, at de havde hinanden – og de mente, at det nok skulle redde dem fra at drukne.

»Vi arbejdede begge to med helt andre ting. Jeg som speditør og Annette i Amagerbanken. Men så ringede Annette en dag og spurgte, om vi ikke skulle åbne en butik, og så sagde jeg bare…

Kirsten Marie Juel Jensen

18. april 2026 07.15

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er positive fremskridt på Enggården, men ledelsesskift og et presset arbejdsmiljø har gjort, at man ikke er så langt, som de fleste nok havde håbet. Arkivfoto: Tim Panduro

En del af udviklingsplanen for at sikre en højere faglighed og plejesystematik på Omsorgscenteret Enggården er at få udført eksterne audits og kvalitetsopfølgning. Det vil sige, at fagkonsulenter (fra Boysen & Havnhøj) har gennemført interviews med ledelse og medarbejdere og gennemgået en lang række baggrundsmaterialer for at vurdere, hvordan det går med udviklingsplanen.

Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune har netop haft rapporten fra den eksterne audit i første kvartal af 2026 til orientering, og her er der lidt ros til Enggården. Blandt andet bemærkes det, at der er igangsat en…

Thomas Mose

17. april 2026 20.21

IMG_2481.jpeg
UGENS PLETSKUD: Avisgenbrug. Henrik Jacobsen står for denne uges pletskud af Ella Sophie, der underholder sig med avisen, efter de voksne er færdige med at læse den. Vi siger tak for det fine billede. Hvis du vil dele dit foto med Dragør Nyt, kan du sende det til redaktion@dragoer-nyt.dk. Foto: Henrik Jacobsen

Thomas Mose

17. april 2026 14.33

Søndag den 19. april går frivillige igen på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Lokalt i Dragør er der allerede mange, der har meldt sig som indsamlere, men der er stadig ledige ruter.

Når Kræftens Bekæmpelse afholder sin årlige landsindsamling, er det med opbakning fra tusindvis af frivillige over hele landet. Formand Helen Bernt Andersen ser dagen som noget særligt og fremhæver mødet med borgerne som en vigtig del af indsatsen.

»Det er rørende at gå fra dør til dør og mærke lokalsamfundets opbakning til kræftsagen. De indsamlede midler gør en stor forskel i vores fælles indsats…

Kirsten Marie Juel Jensen

17. april 2026 11.02

Der skal i Dragør fortsat smøres madpakke til børnehavebørnene. Arkivfoto.
Forældre til børnehavebørn i Dragør er vant til at smøre madpakker. Og hvis der ikke bliver investeret flere millioner kroner i børnehavernes køkkener, skal de blive ved med det. Arkivfoto.

En ny analyse viser, at Dragørs daginstitutioner ikke har køkkener, der er egnede til at producere mad til børnehavebørn. Og heller ikke til at modtage mad fra eksterne leverandører.

Så hvis nogle af forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner her i april stemmer for at indføre en fælles frokostordning (som de stemmer om hvert år), vil det kræve store investeringer. På over tre millioner kroner for nogle af børnehavernes vedkommende.

Faciliteter kræver meget

Det er Food Nordic Consult, der har lavet en faglig gennemgang af institutionernes køkkener. En analyse, der var afsat 100.000…

Tim Panduro

17. april 2026 06.07

Fly Tim Panduro.jpg
Stadigt flere passagerer får luft under vingerne på Amager. Foto: Tim Panduro

Publikumsrekorderne har stået i kø i Københavns Lufthavn – og med 2,6 millioner passagerer i marts markerer lufthavnen et helt år med månedsrekorder.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

I marts rejste 2,587 millioner passagerer gennem lufthavnen – det er 16 procent flere end i marts 2025, og den travleste marts i lufthavnens 101 år lange historie.

Ifølge pressemeddelelsen skyldes den store stigning blandt andet, at påsken sidste år først faldt i slutningen af april, mens mange danskere i år rejste på påskeferie allerede i slutningen af marts.

Samtidig fortsætter den store stigning i…