For cirka fem år siden vedtog Dragør Kommune et dispensationsstop for Dragør gamle by. Samtidig vedtog politikerne at lave en revidering af Lokalplan 25 (lokalplanen for Dragør gamle bydel, red.).
Venteperioden har medført meget besvær og store omkostninger for de beboere, der var i gang med at renovere deres boliger. Det medførte stor uvished og forvirring om, hvad der kunne opnås tilladelse til.
Nu starter arbejdet med revideringen af lokalplanen, og i den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at de ting, der ikke bliver rettet nu, vil være vanskelige at opnå tilladelse til fremover.
Derfor er det meget vigtigt, at der i forbindelse med revideringen tages hensyn til beboernes vilkår, trivsel og muligheden for en tidssvarende anvendelse af boligen. Naturligvis med respekt for, at husenes ydre fremtræden i videst muligt omfang skal bevares.
Både husene og grundstørrelserne i den gamle bydel er vidt forskellige og ofte med mange skæve vinkler. Der er ikke to huse eller matrikler, der er ens – og kun de færreste huse ville helt kunne overholde lokalplanen, hvis man søgte om at bygge dem i dag.
Mange af husene har udviklet sig ved gradvis knopskydning gennem de sidste 200 år.
Vinduer, døre, kviste, karnapper, udhuse med mere er placeret efter, hvor det var mest praktisk, hvilket også er med til at gøre byen helt speciel.
Derfor er det vigtigt, at lokalplanen ikke bliver for »firkantet« og ufleksibel. Der vil også efter lokalplanjusteringen være behov for, at man giver dispensationer efter individuelle vurderinger.
For at sikre balancen mellem bevaring og beboernes behov kan man eventuelt overveje i højere grad at skelne mellem den del af bygningen, der ligger mod offentlig gade – og den del, der er placeret i egen have.
Desuden bør man være opmærksom på, at en del af det gamle miljø netop er, at her både bor helt almindelige mennesker, børnefamilier og slægter, der har boet her i mange generationer.
Udgifterne til vedligeholdelse af de gamle huse er – sammen med stigningen i håndværkerpriserne – steget betydeligt. Da det udelukkende er ejerne, der dækker disse udgifter, opfordres til, at man ved den kommende lokalplanjustering er opmærksom på, hvilke udgifter kravene medfører, således at man forhåbentligt kan bibeholde den brede beboersammensætning.
I dette indlæg kan man læse en række konkrete forslag til ændringer i lokalplanen, som vi er en gruppe af beboere, der vil indsende til kommunen i slutningen af maj.
Hvis du vil støtte nogle af punkterne, eller det hele, så send en e-mail til: janborg@stofanet.dk.
Ellers er man velkommen til at brug det til inspiration til eget høringssvar til forvaltningen. Det må være bedre at komme med forslag og idéer nu, end når den færdige lokalplan kommer i høring.
Med venlig hilsen
Jan Borg
Magstræde 2
Ændringsforslag til den kommende revidering af Lokalplan 25 for Dragør Gamle By
6.3.2 Udhuse m.v.
I den nuværende lokalplan må udhuse, garager, carporte og terrasseoverdækninger ikke sammenbygges med hovedhus og skal placeres mindst to en halv meter fra øvrige bygninger på grunden. Udhuse, garager og lysthuse må desuden kun placeres i matrikelskel mod nabo eller vej. Terrasseoverdækninger skal derimod placeres mindst fem meter fra vej og to en halv meter fra nabo.
En håndhævelse af kravet om placering i vej eller naboskel gør, at nye udhuse bliver unødigt dominerende i bybilledet.
Afstandskravene er ikke hensigtsmæssige, da hovedhusene er meget forskellige, og matriklerne er ligeledes meget uregelmæssige i form og størrelse.
I praksis er småbygningerne gennem tiden ofte ikke placeret som i lokalplanen, men er opført under hensyn til praktiske forhold.
Murede udhuse, der tidligere har været brugt til dyrehold eller fyrrum, er allerede i mange tilfælde sammenbygget med hovedhuset. Det har givet ekstra plads, typisk ved udnyttelse som bryggers eller køkken.
Forbuddet mod sammenbygning har muligvis tidligere været begrundet i dyrehold eller brandfare, men dette er ikke længere en holdbar begrundelse.
Vi foreslår, at reglerne for småbygningernes placering lempes, således at der kan tages højde for individuelle forhold – og at der primært laves regler om småbygningernes størrelse og højde.
7.1.4 Hegn og plankeværk
I den nuværende lokalplan må hegn mod offentligt gadeareal højst være 1,6 meter højt.
Brugen af byen har ændret sig, og vi besøges af en stadig stigende mængde turister. Nogle huse er mere udsatte end andre – og beboernes ret til et rimeligt privatliv bør respekteres.
Nogle løser problemet ved at opføre udhuse i vejskel, hvilket lovligt giver mulighed for en højde på op til 2,3 meter. Det er uhensigtsmæssigt og virker langt mere dominerende end et højere plankeværk.
Vi forslår, at det bliver muligt at søge om tilladelse til plankeværk med en maksimal højde på 1,8 meter.
7.5 Tagvinduer
I den nuværende lokalplan fremgår det, at tagvinduer højst må fylde seks sten. I praksis er der de sidste 30 år alligevel givet tilladelse til ni-stens tagvinduer.
Det er de små, sorte tagvinduer med buet overkant type gvo/gvr og lignende, der betegnes som fredningsvinduer – og som bruges til fredede og bevaringsværdige bygninger i hele landet. Tagvinduerne er allerede en markant del af bybilledet i Dragør.
De sidste fem år er der dog givet afslag på disse vinduer på grund af det midlertidige dispensationsstop.
Vi foreslår, at det ændres i lokalplanen, således at ni-stens tagvinduer af ovennævnte typer bliver tilladt. Forvaltningen skal forsat individuelt vurdere, om det kan tillades i forhold til husets type, placering i tagfladen og øvrige forhold.
7.7 Vinduer
I den nuværende lokalplan fremgår det, at gamle vinduer og beslag i størst mulig udstrækning skal bevares.
Men ved nødvendig udskiftning fremgår det også, at vinduer skal udføres med kitfals – og at isoleringsruder ikke må placeres udvendigt. Det kan i dag kun løses ved at anvende koblede rammer, hvilket er dyrt og gør rengøring og vedligehold ekstra besværligt.
Glaslister er ikke tilladt – selvom de allerede er anvendt på en stor del af både nye og gamle vinduer. I den beskrivende indledning til lokalplanen står, at forbuddet mod glaslister skyldes, at disse bliver for brede og klodsede.
Det er ikke længere et holdbart argument for at forbyde glaslister. Vinduesfabrikkerne kan i dag levere vinduer med glaslister helt ned til 19 millimeter – eller 25 millimeter – som vil svare til de gamle vinduer i byen. Det vil derfor give bedre mening fremover at fokusere på, at sprosserne højst må være 25 millimeter – og eventuelt tilføje, at der ikke må være fremspring på bundglaslisten.
Ligeledes er forbuddet mod udvendig isoleringsrude begrundet i, at den blanke alukant i vinduet ikke må kunne ses udefra. Det er heller ikke længere et holdbart argument, da man kan lave isoleringsruder med hvid kant – eller anden farve, der svarer til farven på den indvendige del af rammen.
Vi foreslår derfor, at forbuddet mod glaslister og udvendig isoleringsrude fjernes – og erstattes med et krav om slanke sprosser på maksimalt 25 millimeter, og at spaceren eller afstandslisten i isoleringsruden ikke må fremstå som blank alu som på de gamle termoruder.
Dette vil desuden give mulighed for at overholde kravene til A-mærkede energiruder.
De øvrige krav som hjørnebåndshængsler, sprosseinddeling, sålbænke og så videre kan sagtens bibeholdes.
7.8. Entré- og terrassedøre
Det er i den nuværende lokalplan ikke tilladt at have glasfelter i entrédørene. I indledningen til lokalplanen står dog kun, at det er »store glasfelter« i dørene, der ikke er tilladt.
I praksis har en stor del af husene dog alligevel entrédøre med glasfelter i forskellige varianter.
Mange af entrédørene i den gamle by er ikke bevaringsværdige – men derimod nyere døre fra 1960erne og 1970erne – ofte af ringe kvalitet.
Husejerne med døre, der har glasfelter foroven, kan ikke være sikre på at få tilladelse til det igen ved en senere udskiftning af døren.
I mange af husene er der ikke andre vinduer i entréen – og glasfeltet i døren er derfor den eneste naturlige lyskilde i rummet.
Vi foreslår, at det bliver tilladt at have glasfelter i den øverste del af døren, for eksempel en fyldningsdør med fire felter, hvoraf det øverste felt er glas, eventuelt sprossedelt.
Man kan eventuelt også vælge at skelne mellem entrédøre placeret mod vej og entrédøre med adgang via egen have.
