Dette er et debatindlæg. Det er udelukkende udtryk for skribentens holdning.
Al debat i Dragør Nyt skal leve op til vores
retningslinjer om god debatskik.
Det er jo sådan i mange af livets forhold, at når man på forhånd ved, at man har en dårlig sag, så anvender man ufatteligt mange ressourcer på at overbevise modparten (i dette tilfælde Dragørs indbyggere) om rigtigheden i ens forslag. Det er lige netop sådan, det er med fjernvarmeidéen i Dragør.
Der er en massiv kampagne, ja, man fristes til at sige skræmmekampagne, fra kommunen. Inderst inde ved de udmærket, at det er en dårlig idé – men de fortsætter ufortrødent.
Dragør Kommune med borgmesteren i spidsen har spændt sig selv for vognen om, at fjernvarme løser alle problemer og er det eneste rigtige. Det gør den ikke, og der er mange andre langt bedre alternativer og mere grønne og bæredygtige løsninger.
Kollektive løsninger er som regel de dyreste, og man fravælger muligheden for indflydelse på egen økonomi ved at overlade ansvaret til andre. Stort set alle fjernvarmeprojekter og drift deraf ender med at blive langt dyrere end stillet i udsigt. Søg på nettet, og I vil se dokumentation derfor.
Tidligt i forløbet henvendte kommunalbestyrelsen sig til energiminister Lars Aagaard for at få opbakning til, at naturgassen vil ophøre. Det lykkedes ikke, og ministeren oplyste den 10. februar, at naturgassen vil fortsætte på ubestemt tid.
Den 10. maj meddelte Venstres formand, Troels Lund Poulsen, i en pressemeddelelse:
»Hvis vi gennemfører udfasningen som planlagt, risikerer vi at efterlade tusindvis af danske familier med en stor og unødvendig regning. Det giver hverken økonomisk eller klimamæssigt mening, når gassen er både dansk og grøn.«
Kan det siges tydeligere? Der vil aldrig blive lukket for gassen. Aldrig.
Men Dragør kommune fortsætter ufortrødent.
Nå, så må vi hellere invitere en professor til at stille sin ekspertise til rådighed for Dragørs indbyggere. Bevares, han er sikkert klog inden for sit speciale, men man kommer altså længst med sund fornuft. Så nu kan vi blot vente på næste skridt fra kommunens side. Vil man invitere kongen?
Historisk betragtet har alle store offentlige projekter kostet langt over, hvad der var budgetteret. Sådan vil det også være med et fjernvarmeprojekt i Dragør. Når det sker, vil enhver politiker stille sig ved håndvasken og fralægge sig ethvert ansvar. Sådan har det altid været. Ingen tager ansvar. Det er nemlig let at tørre regningen af på Dragørs borgere.
Husk desuden på, at vi står over for et kommunalvalg, hvorfor en del af dem, der sidder i bestyrelsen i dag, formodentlig er skiftet ud.
Det er på tide at tænke alternativt.
Langt de fleste huse i Dragør kan efterisoleres, og vinduer og døre kan med fordel udskiftes til mere energivenlige typer. Luft til vand-varmepumper bliver mere og mere effektive og støjsvage, og de kan med lethed installeres ved udskiftning af gas eller oliekedler.
Herudover kan mange huse udstyres med solvarmeanlæg og som supplement solpaneler. Vertikal jordvarme er også en fantastisk mulighed, der vinder mere og mere frem, og et rigtig godt alternativ, når man ikke kan eller vil nedgrave slanger. Se, det er langt bedre og grønnere løsninger.
Bygningsmassen udskiftes
I de senere år er bygningsmassen i Dragør udskiftet med nye huse. Gamle utidssvarende boliger jævnes med jorden, og nye energivenlige boliger opføres.
Nye boliger, der kræver minimal opvarmning, og som typisk opvarmes med en mindre varmepumpe. Efterspørgslen på energi vil derfor samlet falde over de kommende år.
Når dette fænomen fortsætter, bliver der færre og færre boliger med et relativt stort energibehov, som tidligere er set. Det vil betyde, at der bliver færre til at dække de faste omkostninger til drift af fjernvarmeværk, hvorfor hver enkelt fjernvarmeforbruger vil skulle betale mere – uden at have forbrugt energi vel at mærke!
Tænk desuden på det morads, som Dragør skal udsættes for. Opgravning af hele byen, hvor især den gamle bydels bygninger vil være udsat for stor risiko for revnedannelse eller i værste fald sammenfald af bygningsdele. Selve hovedrøret er af en anseelig størrelse. For ikke at nævne den stikledning, der skal nedgraves og føres frem til hver parcel.
Er vi interesseret i det? Nej – på ingen måde. Derfor er det på tide, at kommunalbestyrelsen indser, at det er en dødssejler med fjernvarme i Dragør. Stop det nu, inden det bliver for pinligt.
Overlad ikke til andre at styre jeres privatøkonomi. Hold jer langt væk fra fjernvarmeprojektet. Jeg har truffet mit valg for lang tid siden.
Lørdag den 23. maj blænder Dragør Gadelaug atter på for deres traditionsrige torvedag på Kongevejen i Dragørs hyggelige gamle bydel. Det sker med en række arrangementer for både voksne og særligt for børn.
Der er lagt op til en hyggelig dag for hele familien med masser af gratis aktiviteter i byen.
Børnene kan blive ansigtsmalet, og der er gratis kagemand på Badstuevælen. Her kan børnene også deltage i kreativ workshop, hvor de kan lave deres egen mini-kæphest i selskab med en voksen.
Senere på dagen er der livemusik ved Hallöy Café med »DE 3 MÅSKE 4«, mens butikkerne holder åbent med særlige tilbud.
Man kan godt få det indtryk, at det nærmest handler om barmhjertighed, noget velgørende, noget konkret økonomisk fordelagtigt for Dragørs borgere og beboerne, når det fra det politiske flertals side tydeligt understreges, at OK-Fonden, der er er udset til at overtage driften af kommunens eneste plejehjem, skam er et rent nonprofitforetagende.
Man kan efterlades med indtrykket af, at der her er tale om en uegennyttig driftsvirksomhed, der er sat i verden for ikke at tjene penge og skabe overskud på sine driftsydelser, og det hele blot skal »løbe rundt«. Men virkeligheden er mere nuanceret.
Profit contra non-profit
Den…
Fælles for begge selskabsformer er, at det økonomiske mål for ledelsen er, at maksimere virksomhedens indtjening og overskud. Og i OK-Fondens tilfælde er der så rigeligt at bruge et eventuelt driftsoverskud til.
Om OK-Fonden
Som koncern driver og ejer OK-Fonden en lang række underliggende aktie- og anpartsselskaber (100%), hvor regnskabsresultaterne indgår i det samlede koncernregnskab. Og viser regnskabsresultatet overskud på bundlinjen, skal pengene som nævnt anvendes efter formålsbestemmelsen, der primært tager sigte på at øge antallet og omfanget af opgaver (herunder drift af plejehjem) indenfor ældre- og sundhedsområdet i øvrigt.
OK-Fonden drifter i dag blandt andet 15 plejehjem samt et hospice, og man administrerer 1.300 ældreboliger. Opgaverne udføres på almindelige løn- og markedsvilkår, og fonden har i dag 2.300 ansatte.
De seneste to regnskabsår har OK-Fonden dog haft underskud i koncernregnskabet på henholdsvis 15 og 23 millioner kroner, men forventer overskud på bundlinjen i det kommende år.
I årsrapporten påpeger ledelsen i den forbindelse, at der p.t. forhandles med flere kommunale plejehjem om overtagelse af den daglige drift.
Stadig kommunens ansvar
Ender Konservative, Venstre og SF i Dragør op med en beslutning om, at lade OK-Fonden overtage kommunens daglige drift af Enggården, synes der ikke at være tvivl om, at opgaven vil blive løst og formentlig også på et lidt stærkere fagligt, driftssikkert og tidssvarende grundlag, end det er lykkes kommunen at skabe gennem flere årtiers utilstrækkelighed og fravær af de nødvendige politiske beslutninger og faglige kompetencer.
Men helt at fraskrive sig ansvaret (og risikoen for vælgerkritik) for Enggårdens drift kan kommunen ikke. Det vil fortsat påhvile kommunen at varetage det overordnede ansvar for såvel kvalitetsniveauet som gennemførelsen af den løbende, lovlige tilsynspligt.
At det kan være udfordrende at drive et plejehjem, har også OK-Fonden erfaret. Senest på Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, som OK-Fonden også driver. Her omkom to beboere med to måneders mellemrum i efteråret 2025, begge som følge af brandskader og uden nærværelse af det nødvendige plejepersonale i situationerne.
Frederikke Lorentzen og Ingrid Buur Bækgaard går på Dragør Skole og har været med til at udvikle et kortspil om digital trivsel for Red Barnet. De er begge glade for deres mobiltelefoner, men indrømmer, at man kan komme til at scrolle lidt for meget på den, hvis man keder sig. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
»Vi blev delt op i grupper og skulle prøve at spille spillet. Og så kom vi med vores svar på spørgsmålene, som Red Barnet så kunne bruge til at udvikle spillet videre ud fra. Jeg synes, det var en rigtig hyggelig måde at få snakket om det her med sociale medier og mobiler på,« fortæller Frederikke Lorentzen.
Ingrid Buur Bækgaard er helt enig.
»Det var sjovt at spille spillet og tænke over nogle af de spørgsmål, der var,« forklarer hun.
Begge er – trods deres unge alder – hjemmevante i både mobiltelefoner og sociale medier, og derfor har de også taget stilling til, hvad der er godt, og hvad der…
»Jeg synes, det kan være sjovt, når jeg sidder sammen med mine venner og finder nogle sjove videoer, lærer en dans eller noget andet, vi kan hygge os med sammen. Men nogle gange kan man godt komme til at stene og scrolle i en time, før vi begynder at tænke, at vi skal lave noget. Det er ikke så fedt,« siger Frederikke Lorentzen.
»Vi har spillet meget Roblox i klassen (et onlinespil, red.), men gør det ikke så meget mere. Men der er mange, der ser noget på YouTube, og så er der også nogle, der har Snapchat. Nogle gange kommer vi til at scrolle for meget,« fortæller Ingrid Buur Bækgaard.
Svært at undvære
Ingen af dem er specielt begejstret for Folketingets udmelding om, at det skal være ulovligt at bruge sociale medier, før man bliver 15 år, og at de anbefaler, man først får en mobiltelefon, når man er 13 år. For de synes, telefonen kan bruges til mange sjove ting, og når man først har den, er den svær at undvære.
Men de synes, det er træls, når de for eksempel er blevet skræmt af Fake News (falske nyheder, red.) på TikTok, eller hvis nogen bliver holdt uden for en gruppe på for eksempel Snapchat.
»Så jeg synes, det kunne være sjovt at spille det her spil i klassen, så man også får snakket om de her ting,« siger Ingrid Buur Bækgaard.
Begge understreger, at de altså laver mange andre ting med deres venner end at hænge over mobilen. For eksempel at bage sammen, gå i aftenklub, svømme, spille fodbold, shoppe eller bare cykle lidt rundt i kvarteret. Mobilen bliver mest hevet frem, hvis de kommer til at kede sig.
Et kortspil med forskellige opgaver og dilemmaer om digital trivsel og adfærd kan være en god måde at få startet en samtale om ens eget forbrug af mobiltelefoner og sociale medier – og hvordan man er sammen på i en vennegruppe. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Fra venstre er det Daniel Nicolai Seiersen, Emilia Lucca Ingwes Thygesen og Lærke Marie Tornberg fra 9.B på Dragør Skole. De kan alle tre se både fordele og ulemper ved deres eget og andres mobilforbrug. Nu prøver de at hjælpe andre til at tage en god snak om digital trivsel. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Når man har haft mobiltelefon siden 4. klasse – for at kunne ringe til forældre eller venner, når man skulle hjem fra klub – fylder mobiltelefonen rigtig meget. Derfor er Emilia Lucca Ingwes Thygesen, Lærke Marie Tornberg og Daniel Nicolai Seiersen glade for at kunne bidrage til samtalen om digital trivsel over hele landet. De synes egentlig, det er lidt »nederen« at se sig selv i en film. Men samtalen, den står de ved – og de synes, den er vigtig.
»Jeg synes, det sker tit, at man sidder en gruppe sammen, og så sidder alle og kigger ned i en skærm frem for at lave noget socialt. Det er…
»Ja, jeg kan godt lide, at mobilen er en måde at være i kontakt med sine venner hele tiden. Vi kan skrive sammen, og det giver et godt fællesskab. Det dårlige er nok, hvis alle tager telefonerne frem og sidder og stirrer i dem, mens man er sammen,« supplerer Daniel Nicolai Seiersen.
Emilia Lucca Ingwes Thygesen har samme oplevelse.
»Jeg kan virkelig godt lide, at jeg hele tiden kan skrive med mine veninder. Det er måske ikke så vigtige ting, vi skriver om, men det er en sjov måde at være i kontakt på. Men når vi så er sammen, skal man lige tage sig i, at man ikke bare glor på telefonen, men at man får den lagt væk,« siger hun.
Griber straks telefonen, når de har fri
Lærke Marie Tornberg kan især blive træt af, at alle hiver telefonen frem, når man skal spise frokost. Og at alle står ved cyklen og kigger ned i skærmen, så snart de har fået fri. For i selve skoletiden er mobiltelefonerne låst væk på skolen.
»Jeg synes virkelig, det kunne være fedt, hvis vi kunne begynde at ændre adfærd. Jeg er oprindeligt bornholmer, og når jeg ser på mine fætre og kusiner derovre, så bruger de slet ikke så meget tid på skærm. Naturen fylder meget mere, og det er en helt anden hverdag. Det, synes jeg, er federe. For jeg hader følelsen af at have spildt min tid. Tid, man gerne ville have brugt på noget andet,« forklarer hun.
Alle tre har lidt svært ved at se, hvordan man skal håndhæve regler om, at man ikke må være på sociale medier, før man bliver 15, og ikke have en mobiltelefon, før man bliver 13.
Men de kan se en idé i, at man måske har en telefon, som man kun bruger til at ringe fra og sende ‘Snaps’ eller lydbeskeder – og ikke til så meget andet. Kort sagt: Der er nogle funktioner, de ville have svært ved at undvære – samtidig med, at der er nogle, de meget gerne vil have begrænset.
Journalisten får i øvrigt at vide, at det er meget gammeldags at sende sms’er. De unge forklarer, at ofte vil de gerne sende en besked, der skal gå hurtigt, eller et sjovt foto, som de ikke nødvendigvis har lyst til at gemme. Og så duer det ikke med en sms, der automatisk bliver arkiveret. Her virker det bedre med flygtige tjenester, hvor din besked eller foto slettes, så snart den er blevet set.
Begræns noget – men ikke alt
»Vi har en meget aktiv gamergruppe, hvor vi bruger en app, der hedder Discord. Så kan man sidde og snakke sammen, mens man spiller. Det kan jeg rigtig godt lide, for der er altid nogen derinde, uanset hvornår man sætter sig til computeren. Men jeg synes, jeg bruger lidt for meget tid på skærmen i weekenden,« lyder det fra Daniel Nicolai Seiersen.
Også Emilia Lucca Ingwes Thygesen ville gerne begrænse sit skærmbrug lidt mere.
»Jeg kan som sagt godt lide at snakke med vennerne og sende videoer. Men når jeg ender med at scrolle videoer, selvom jeg egentlig skulle gøre noget andet, så er det ikke så fedt. Så jeg tror virkelig, det handler meget om, at man lige stopper op og tænker over det: Hvor lang tid bruger jeg på min telefon? Hvornår vil jeg ikke bruge den?« siger hun.
Det håber hun, at både kortspil og videofilm kan være med til at starte en samtale om. Alle tre håber, at det kan få flere til at reflektere og tage stilling i stedet for bevidstløst at være klæbet til en skærm.
»Jeg tror virkelig, det er vigtigt, at vi kommer i gang med at begrænse skærmtid og prioriterer, hvad der er vigtigst. Vi har nok brug for et wakeup-call. For lige nu tror jeg, at når vi bliver ældre, så kommer vi til at tænke: Hold da op, vi har spildt meget af vores ungdom på de telefoner,« lyder det fra Lærke Marie Tornberg.
Anna har lagt en video ud, hvor Muhammed og Mathias danser rundt i et shoppingcenter. Hun lægger den ud uden at spørge om lov. De beder Anna om at slette videoen, men hun gør det ikke. Er det lovligt?
Sover man dårligere om natten, hvis man bruger skærm inden sengetid?
Hvor mange børn og unge oplever at blive scammet om året?
Disse og mange andre spørgsmål om digital adfærd og trivsel indgår i et kortspil, som elever fra 3., 4. og 5. klasse fra Dragør Skole har været med til at udvikle.
Nogle af de samme spørgsmål og dilemmaer bliver diskuteret af elever fra 8. og 9. klasse, hvilket er blevet til en…
Begge dele udbredes nu af Red Barnet som undervisningsmateriale, så elever over hele landet kan blive inspireret af de samtaler, Dragør-børnene har haft – og bruge dem som udgangspunkt for deres egne diskussioner. Red Barnet udvalgte nemlig i efteråret sidste år Dragør Skole som samarbejdspartner til at få fokus på digital trivsel.
»Jeg er virkelig stolt på børnenes vegne over, at de har været med til at lave et forløb, som kan gavne elever over hele Kongeriget Danmark. Vores børn fra Dragør. Det synes jeg bare er sejt. Red Barnets folk, som var herude, synes virkelig også, eleverne var gode. Når først de kom i gang, så strømmede det bare ud af dem,« fortæller Nikolaj Kappelgaard Nowak, lærer på Dragør Skole.
Lærerteamet udpegede elever til projektet, som de vurderede både havde noget på hjerte, og som havde erfaring med telefoner og sociale medier.
Han er imponeret over de mange gode input, som de yngste elever havde, og som kunne bruges til at forbedre det kortspil med samtalekort og opgaver om digital trivsel og adfærd, som Red Barnet var ved at udvikle. Og ikke mindst over de ældste elever, som sagde ja til at blive filmet, mens de fik talt om, hvordan de forholder sig til mobiltelefoner og sociale medier – og hvilke dilemmaer, de selv har oplevet.
»Der kom jo et helt professionelt produktionsselskab herud, så det var et rigtig fint setup, og både vi og eleverne synes, det var virkelig spændende at være med til. I det hele taget var det fedt at være prøveskole for så stor en organisation som Red Barnet, og jeg håber på, at vi kan lave flere projekter sammen med dem,« fortæller Nikolaj Kappelgaard Nowak.
UGENS PLETSKUD: Dirch Passers fødselsdag. Mandag den 18. maj kunne Dirch Passer været fyldt 100 år. Den runde dag blev ikke glemt i Dragør, hvor flere havde lagt blomster på den folkekære komikers gravsted på Dragør Kirkegård. Læs mere om Dirch Passer og hans tilknytning til Dragør i denne uges avis eller i artiklen Marchen Passer om sin berømte bror: »Vi vidste, det kunne ende med et brag«. Foto: Thomas Mose
Trine Søe og Mia Tang, medlemmer af Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalget samt kommunalbestyrelsen for Konservative
20. maj 2026 19.38
Foreningslivet er med til at skabe trivsel, sundhed, sammenhold og lokal identitet. Derfor er det også vigtigt, at vi som kommune bakker op om de mange frivillige kræfter og sikrer gode rammer for udvikling.
I maj foreslog vi konservative en række initiativer på området, der skal være med til at styrke foreningslivet endnu mere i de kommende år – og heldigvis bakkede et enigt Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalg op om vores medlemsforslag.
Vi ønsker blandt andet, at Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalg og Folkeoplysningsudvalget samles til fælles temamøde før sommerferien for…
Derudover ønsker vi at samle alle foreninger igen efter sommerferien for at igangsætte arbejdet med en fælles arbejdsplan for fremtidens foreningsliv.
Partnerskab med DGI skal sikre nye muligheder
Det fælles arbejde mellem Erhvervs-, Turisme-, Kultur- og Fritidsudvalg og Folkeoplysningsudvalget skal samtidig være med til at skabe et stærkere fundament for fremtidens foreningsliv i Dragør. Når vi samler erfaringer, idéer og ønsker fra både foreninger, frivillige og udvalg, giver det også et godt udgangspunkt for at indgå i et tættere samarbejde med eksterne aktører som for eksempel DGI Storkøbenhavn.
På den nyligt afholdte og velbesøgte idrætskonference mellem Dragør Kommune og DGI Storkøbenhavn blev der sat fokus på fællesskab, frivillighed og udvikling. Derfor er vi konservative også glade for, at et enigt udvalg bakker op om, at kommunen indleder dialog med DGI Storkøbenhavn om et muligt partnerskab, som kan give nye muligheder for vores lokale foreninger.
En mulig partnerskabsaftale med DGI skal netop ses som en forlængelse af det lokale arbejde og ambitionen om at udvikle forenings- og idrætslivet i fællesskab. Samtidig giver det mulighed for at arbejde mere målrettet med nogle af de udfordringer, mange foreninger oplever i dag.
Hvordan sikrer vi for eksempel, at unge ikke siver ud af foreningslivet, når de rammer teenageårene?
Her kan det være relevant at tænke i nye løsninger, hvor unge i højere grad får ansvar og bliver en aktiv del af fællesskabet – for eksempel gennem træneruddannelse og ungdomslederroller. DGI Storkøbenhavn tilbyder allerede flere muligheder på dette område, som kan være interessante at arbejde videre med i Dragør.
Samtidig skal vi også blive bedre til at understøtte frivilligheden. Mange vil gerne bidrage til fællesskabet, men det må ikke opleves som et krav om at kunne levere X, Y og Z hele tiden. Der skal også være plads til dem, der har et mindre overskud i hverdagen, men som stadig ønsker at være en del af fællesskabet og bidrage i det omfang, de kan.
Et stærkere samarbejde med DGI Storkøbenhavn kan være med til at skabe nye muligheder for både idrætsforeninger og andre fællesskaber i kommunen. Det kan blandt andet bidrage med sparring, udvikling af frivilligheden, styrkelse af bestyrelsesarbejdet og inspiration til nye aktiviteter og samarbejder.
Vi skal skabe de bedste rammer
Det handler samtidig om at skabe gode vilkår for det frivillige arbejde, styrke samarbejdet på tværs af foreningerne og sikre den bedst mulige anvendelse af vores haller, baner og faciliteter.
Flere foreninger har også peget på behovet for mere langsigtet planlægning og tydelige rammer, så man kan udvikle aktiviteter og tilbud over flere år. Det er vigtigt, at vi lytter til disse ønsker og arbejder videre med en flerårig plan for området. Men det er også vigtigt, at de forskellige foreninger kender til de udfordringer, der er med for eksempel tildeling af baner og faciliteter – og at vi i fællesskab er med til at løse problemerne, så der bliver plads til os alle.
Vi konservative tror på, at vi kommer længst gennem dialog, samarbejde og fælles retning. Dragør har et unikt foreningsliv med stor frivillig opbakning, og det skal vi værne om og udvikle.
Foreningslivet er en af Dragørs største styrker. Det skaber liv, engagement og fællesskab i hele kommunen – og derfor skal vi fortsat prioritere og udvikle det i tæt samarbejde med dem, der hver dag får det til at leve. Målet er at skabe endnu bedre muligheder for udvikling, frivillighed, fællesskab og samarbejde på tværs af foreningerne i Dragør – så vi også i fremtiden har et stærkt og levende foreningsliv.
Mærkede du også nogle ret voldsomme rystelser omkring klokken kvart over fire i dag? De varede kun få sekunder, men fik både bygning og skriveborde til at ryste her på redaktionen på Søndre Tangvej.
Ifølge Euro-Mediterranean Seismological Centre blev rystelserne målt til 3,9 på Richter-skalaen. Og det har GEUS, der står for geologiske undersøgelser i Danmark, også bekræftet. Rystelserne betragtes således som et jordskælv af ret pæn styrke. Helt præcist ramte det klokken 16.14 og havde epicenter i Køge Bugt ret tæt på Køge.
Ifølge GEUS kan et jordskælv af den styrke mærkes ret meget, når det…
Mange borgere har ifølge DR Nyheder ringet til Alarmcentralen på 1-1-2, fordi de var bekymrede for rystelserne. Men et jordskælv af den størrelse er ikke farligt i sig selv, så Hovedstadens Beredskab opfordrer til, at man kun ringer til nummeret, hvis man har akut behov for hjælp.
Oplevede du noget særligt, da rystelserne indtraf i Dragør, så skriv til redaktion@dragoer-nyt.dk
Dirch Passer optrådte på Dragør Badehotel i 1980, hvor Dirch Jansen fangede ham på scenen. Foto: Dirch Jansen/Historisk Arkiv Dragør
Dirch Passer er nærmest enestående, når det handler om blivende appel til danskerne. Mandag den 18. maj kunne han have fejret sin 100-års-fødselsdag. Og selv om han døde som blot 54-årig, har han en legendestatus, der i Danmark vel kun kan sammenlignes med navne som H.C. Andersen, Kim Larsen og de kongelige i danskernes bevidsthed.
Med det hollandske og meget dragørtypiske fornavn og et sidste hvilested på Dragør Kirkegård er det nærliggende at tro, at Dirch Passer levede sit liv i Dragør. Men hans tid som beboer begrænser sig til en periode i teenageårene. Alligevel havde han en tæt…
Det fortæller hans yngste lillesøster Marchen Passer, der bor på Øresunds Allé sammen med sin mand Palle. Ægteparret har selv et langt liv som antikvitetshandlere bag sig, men den tidligt afdøde Dirch fylder også mellem kunst og klassiske møbler i hjemmet.
I et af værelserne hænger blandt andet et par plakater af den berømte og stadigt savnede bror.
Men før vi kommer til komiklegenden, skal vi længere tilbage i tiden.
Gammel Dragør-slægt
Dirchs og Marchens far Vilhelm var af gammel sømandsslægt, der gennem generationer holdt til i Dragør.
»Hans mor døde, da han var fem år gammel, og han fik en hård opvækst efter det. Han kom ud og sejle, da han var blevet konfirmeret. Under Første Verdenskrig måtte de sejle i konvoj, så de kunne hjælpe hinanden, hvis et af skibene ramte en mine. Han måtte hjælpe med at trække andre op af vandet, efter at det skete. Det må have været meget vildt at opleve, men man talte jo ikke om det bagefter,« siger Marchen Passer, der kalder forældrene for store modsætninger:
»Han var meget bøs, og alt, han sagde, var i kommandosprog. Men min mor var så kærlig, at hun fik afbødet det meste. De var egentlig som ild og vand, men det gik jo udmærket mellem dem. Det hjalp nok også, at han var hjemmefra i nogle måneder ad gangen, indtil han efter krigen fik stilling som styrmand på Sverigesbådene, der sejlede fra København.«
Før det havde faderens erhverv en kort overgang sendte familien Passer retur til slægtens hjemby fra København, hvor børnene kom til verden, og hvor familien boede i store dele af barndommen.
»Under krigen blev handelsflåden lagt op, og min far blev reservelods herude, fordi han var blevet arbejdsløs. Så lejede de sig ind nede på Strandlinien,« fortæller Marchen.
Marchen Passers minder fra den tid er flygtige glimt, som minder er fra de tidligste barndomsår.
»Jeg kan huske en ting. Jeg skulle ned og bade, og så stod jeg i tang overalt, og det kan jeg huske, at jeg ikke kunne lide. Man kunne ikke kigge ned i vandet,« fortæller hun.
Om børnenes far selv kunne lide vandet, fortalte han aldrig. Men uanset var tanken også, at Dirch skulle sejle.
»Jeg kan huske, at da han skulle over på søfartsskole – der stod han med den sæk, man havde sine ting i, og min mor stod og græd. Hun syntes, det var frygteligt,« siger Marchen, der på grund af aldersforskellen ikke var så meget sammen med sin bror i barndommen.
Tæt knyttet til mor
Alligevel spillede Dirch en rolle i dagligdagen – og det var helt frem til hans død. For Dirch havde en umådelig tæt tilknytning til sin mor, der også tilbragte sine sidste mange år i Dragør.
»Han var altid til stede, selv når han havde mest travlt. Kommunikationen gik gennem mor. Han ringede altid til hende. ‘Hvordan går det med Kirsten? Hvordan går det med far og Marchen?’ og så videre. Han vidste alt, hvad der foregik,« erindrer Marchen Passer.
Det var da også moderen, der sikrede, at Dirch kunne følge sin drøm om at blive skuespiller. Sømandslivet var ikke nemt for den unge mand. Han var det modsatte af søstærk, og selv om faderen i første omgang var imod det usikre karriereskifte, fik moderen sin vilje igennem.
»Når vi var sammen med den del af familien, var der altid nogle, der skulle optræde med sang eller med tryllekunster, det var en rigtig gøglerfamilie,« siger Marchen.
»Når han havde haft premiere på ABC-teatret, skulle han altid som det første ringe til mor og spørge, hvad hun syntes«
Marchen Passer
Moderen havde også selv optrådt i de unge år, og hun brugte senere kreativiteten som billedkunstner. Hendes sidste hjem, på Dragørhjørnet lige over for kirkegården med sønnens grav, var kreativt dekoreret, så det nærmest var uigenkendeligt som et efterkrigstidsbyggeri.
Forholdet til moderen betød også, at Dirch satte hendes vurderinger højt.
»De havde en symbiose,« siger Marchen Passer.
»Når han havde haft premiere på ABC-teatret, skulle han altid som det første ringe til mor og spørge, hvad hun syntes. Hun kunne godt være ærlig og komme med kritik, men generelt var hun begejstret for det, han lavede,« fortæller hun.
Marchen og Palle mødte hinanden, da de under uddannelse gik på den kongelige skuespilskole. Marchen var blandt andet inspireret af sin da temmelig succesfulde storebror, men selv om det blev til et par filmroller, gjorde ingen af de to uddannelsen færdig. I stedet blev det til 50 år som antikvitetshandlere på den pæne side af Nyhavn.
For flere årtier siden flyttede parret til Dragør fra Tårnby, hvor Palle voksede op og hvor de to boede. Parret forelskede sig i Dragør og købte et hus i den gamle by. Øresunds Allé er det tredje sted, de to bor i Dragør.
Søskendeflokkens mor blev også antikvitetshandler – og det var hende, der oprindeligt drev butikken på Nyhavn, inden Marchen og Palle overtog den.
Mor flyttede til Dragør
Men også moderen havnede i Dragør. I 1975, samme år som faderen døde, købte Dirch Strandgade 21 til moderen. Da havde Marchen og Palle allerede boet i byen i tre år.
»Men hun boede der ikke så længe. Hun kunne ikke lide, at han skulle betale et hus for hende. Så hun flyttede til en lejlighed i Nørregade,« fortæller Marchen.
Dirch Passer lagde vejen omkring Dragør så tit, det var muligt for at besøge moderen. Men det kom også byen til fordel. I 1980, samme år som han døde, optrådte han på Dragør Badehotel ganske gratis.
»Det gjorde han blandt andet, fordi mor boede herude. Der var en konstant ubrudt linje livet igennem mellem ham og mor. Det var på den allerbedste måde. Vi andre følte os ikke forfordelte,« siger Marchen.
»Dirch kom tit herud med nogle øl og nogle sodavand, og nogle gange hentede han brød hos bager Iversen, selv om det var en udfordring for ham at være i fred på gaden,« fortæller hun.
»Når han var sammen med den nære familie, behøvede han ikke at posere. Så kunne han være sig selv. Han kunne godt virke lidt tungsindig«
Marchen Passer
Tungsindig
Den offentlig Dirch Passer var en munter mand, der stillede op til en masse ting. Men privat var det meget anderledes.
»Han dukkede ikke op til fester og sådan noget. Det var ikke lige hans kop te,« siger Marchen, der ikke afviser, at det kunne skyldes et underliggende krav om, at han skulle være den sjove mand.
»Det var han ikke privat. Når vi var sammen med ham, tror jeg, han ladede op til aftenens forestillinger. Han havde jo aldrig ferie. Han optrådte altid. Så når han var sammen med den nære familie, behøvede han ikke at posere. Så kunne han være sig selv. Han kunne godt virke lidt tungsindig. Han faldt ligesom ind i sig selv og var ikke helt til stede. Men han kunne godt lide at være sammen med os. Han nød at køre far og mor rundt, når de skulle se på antikviteter på Sjælland. Så sad han ude i bilen og ventede på dem og nød, at han både kunne gøre det for dem og have tid for sig selv,« erindrer hun.
Arbejdslivet trak hårde veksler på ham. Dirch Passer var en venlig mand, der påtog sig opgaver – også for mange, mener Marchen:
»Han var næsten for god på en eller anden måde. Det var hans karakter. Han kunne ikke lide at sige nej til noget.«
Ædru hjemme
Dirch Passer var – lige som så mange andre folk fra film- og musikbranchen i den generation – kendt for at tage for sig af alkohol. Men Marchen oplevede ham ikke fuld nogensinde.
»Han var altid ædru, når han kom og besøgte familien. Altid. Han holdt det i to forskellige dele. Specielt har han taget nogle ture, men i det daglige, når han skulle på scenen, så rørte han ikke noget. For han vidste, at han skulle arbejde seriøst. Så har han taget nogle whiskyer og sådan noget bagefter,« siger hun og tilføjer, at han nok havde en vild tid i sit makkerskab med Kjeld Petersen.
Kjeld Petersen og Dirch Passer havde et tæt parløb og lavede flere klassiske sketches, inden Kjeld Petersen døde pludseligt som blot 41-årig i 1962.
»Men den slags vilde aftener kommer man jo ikke hjem og fortæller mor om, vel,« konstaterer Marchen.
Døden
Dirch Passer kæmpede med sit helbred i mange år. Da han var i 30’erne, fik han at vide, at han havde et svagt hjerte, men det stoppede ham ikke. Han havde dog en bevidsthed om, at hans livsførelse var farlig, mener Marchen.
»Han tegnede en pension til sin mor. Det er en mærkelig ting, at barnet tegner en pension til sin mor. Så … ja,« siger hun og fortæller om et minde fra 1975:
»Da min far døde, og vi var inde i kapellet på Holmens Kirkegård, sagde Dirch til mig, at det kunne lige så godt have været ham, der lå der. Det var ikke særlig rart at få at vide. Der har han allerede følt sig rigtig dårlig.«
»Vi prøvede meget ofte at sige, at han måtte sige nej til noget og tage det med ro. Men han var ikke til at tale med. Overhovedet ikke«
Marchen Passer
Det svigtende helbred gjorde, at Dirch Passer blev indlagt flere gange i sine sidste leveår. Som Danmarks vel nok største berømthed i den tid var det med fuld opmærksomhed fra pressen.
»Når han lå på Rigshospitalet, fik han telefonen ind til sengen, og den første han ringede til, var mor. Han vidste jo, at det ville stå i aviserne næste dag, så han sagde, at hun skulle tage den med ro, for han havde det godt, men det havde han jo ikke,« konstaterer hun og fortæller, at familien måtte tale for døve øren, når de påtalte hans tilstand.
»Vi vidste, det kunne ende med et brag, sådan som han sled sig selv op. Han så ikke rask ud. Det var ikke godt. Vi prøvede meget ofte at sige, at han måtte sige nej til noget og tage det med ro. Men han var ikke til at tale med. Overhovedet ikke. Han lukkede helt i. Der kunne han godt være bestemt. Det var ikke bare over for mig. Det var også min mor,« fortæller Marchen.
Den 2. september 1980 kollapsede Dirch Passer på scenen i Tivolirevyen. Han kom til tjek på Hvidovre Hospital, men dagen efter ville han alligevel optræde. Idet han skulle gå på scenen, kollapsede han igen.
Skuespilleren og sangerinden Lily Broberg forsøgte, ifølge den ny bog »Dirch 100 år« af Jacob Wendt Jensen, at give hjertemassage. Men Dirch Passer var død.
Hjemme hos Marchen og Palle ringede telefonen. Det var Dirchs kæreste Bente.
»Da Bente har fortalt det, beder hun os om at gå over sige det til mor. Det var ikke nogen sjov tur. Vores yngste datter kom ned og sov hos hende om natten,« siger Marchen.
»Det var en skrækkelig tid. Det var forfærdeligt,« mindes hun.
Begravet i Dragør
Moderen Ragnhild havde ikke kræfter til at gå med til begravelsen. Ifølge »Dirch 100 år« satte hun et skilt op på sin hoveddør med ordene:
»Min sorg er stå stor, at jeg beder alle om at lade mig være alene.«
Familien ønskede en begravelse i stilhed, og både Bente og Ragnhild ønskede sig en gravsten for den afdøde komiker. Valget faldt på Dragør Kirke og Kirkegård.
»Det var min mand og min svoger, der tog sig af det. Så kom Ove Sprogøe, Lilly Broberg, Ulf Pilgaard og en masse andre ned til os på Bymandsstræde. Der var mange i det lille hus,« siger Marchen, der er glad for, at Dirch Passer stadig er i levende erindring, selv om han har været død i 45 år.
»Det har egentlig forbavset os, for vi tænker, at når kunstnere dør, bliver de tit lidt glemt. Men det er som om, at også de helt unge er interesserede stadigvæk. Det er jo lidt pudsigt. Vores børnebørn fortæller, at når de er ude forskellige steder for at spille basket, og de har Passer-navnet på ryggen, så bliver der kommenteret på det. Det er skægt, at han stadig skærer igennem,« fortæller Marchen Passer.
Dirch Passers far Vilhelm voksede op i Dragør og blev tidligt sendt ud for at sejle. PrivatfotoMarchen og Palle foran et foto af en af Dirchs klassiske figurer. Foto: Tim Panduro
Store Magleby Vandværk blev lukket i 2021 – først midlertidigt, siden permanent. Nu kan det blive hjemsted for et vandreservoir. Arkivfoto: Thomas Mose.
Det betød både forsinkelser, udfordringer med forsyningssikkerheden her og nu og udsigt til en økonomisk hovedpine lokalt, da forsyningsselskabet HOFOR tidligere i år meldte, at en tidligere fejllæsning af lovgivningen for vandforsyning gjorde, at Dragørs forbrugere alligevel ikke skulle forvente støtte fra hele HOFORs område til en ny vandledning.
Regningen på mindst 110 millioner kroner for vandledningen ville alene skulle ligge hos vandforbrugere i Dragør, og arbejdet med ledningen blev derfor sat på pause. Det ligger ikke længer fast, at den ny vandledning skal løse Dragørs udfordringer –…
De er stadig på så tidligt et stadie, at der ikke er sat hverken beløb eller tidshorisont på dem. HOFOR har dog løseligt opdelt dem i tre kategorier; de små, de mellem og de store.
De små projekter kan udføres på eksisterende anlæg og HOFORs nuværende ejendomme eller meget små tilkøbte arealer. De mellem kræver mere plads til vandbehandling eller distribution.
De store kræver nye, meget pladskrævende anlæg, men forsyner både Dragørs og Københavns net. Det er den eneste måde, at udgiften kan finansieres af hele HOFORs forsyningsområde.
Rapporten, der skal danne grundlag for det videre arbejde, forventes at ligge færdig inden sommerferien. Politikerne skal tage endelig stilling til, hvilken løsning, man vælger til efteråret – og der er rigeligt at vælge imellem.
De mulige løsninger
Som situationen er i dag, får Dragør vand fra Tårnby via to forbindelser. Hovedledningen går via Englandsvej, mens en mindre ledning fra Tømmerupvej forsyner dele af kommunen.
Hvis der kommer et brud på rørlinjen ved Englandsvej, kan Tømmerupledningen ikke forsyne hele Dragør.
Projektet, der blev sat på pause tidligere i år, var en forbindelse til HOFORs øvrige ledningsnet via Englandsvej. Det bliver i oversigten betegnet som dyrt, men det vil give god forsyningssikkerhed og være relativt let at udføre. Teknologien er velkendt og alle tilladelser er på plads. Det er det eneste projekt, der ligger et officielt overslag på – nemlig 110 millioner kroner.
Reservoir ved Store Magleby
En af de mindre løsninger er et vandreservoir – altså et reservebassin – ved Store Magleby Vandværk. Her vil der kunne ligge vand til et halvt døgn, og det vil ikke være specielt dyrt i anlæg og drift. Teknologien bag er kendt, men der er usikkerhed om, hvilke tilladelser, der skal indhentes.
En anden mindre løsning er at banke mere vand igennem fra Tømmerupvej. Det vil kræve flere trykforøgere på ledningen, og hvis Tårnby Forsyning kan understøtte løsningen, vil det ikke blive videre dyrt. Det vil dog kun give forsyningssikkerheden et mindre løft. Løsningen betegnes som middel i kompleksitet, for den vil formentlig kræve en udvidelse af Tårnbys ledningsnet og etablering af flere bygninger i det åbne land.
Beslægtet med den løsning er et øget samarbejde med Tårnby Forsyning. Det vil dog hovedsageligt give et øget beredskab, når der sker uheld. Økonomien er begrænset, men det kræver formentlig en udvidelse af nettet i Tårnby.
Udsat ledning
En tredje billig løsning er at sikre vandledningen, der hænger frit i lufthavnstunnelen. Den er ekstra udsat, for eksempel ved trafik- og flyuheld. Det vil dog kun føre til en begrænset øgning i forsyningssikkerheden, fordi ledningen kun bliver beskyttet helt lokalt. Til gengæld er det ikke så svært at udføre, hvis der er plads i tunnelen til en ekstra sikring.
Afviser lokalt vandværk
I de mellemstore løsninger ligger blandt andet et lokalt vandværk med membranfiltrering, så forurening kan blive renset bort. Der er ikke noget bud på en placering, og selv om forsyningssikkerheden er høj, trumfes det af, at det både er komplekst, fordi der ikke er gængs teknologi, og fordi det vil blive meget dyrt i både etablering og drift. Det er det eneste forslag, HOFOR selv afviser på forhånd.
Mere positive er HOFOR over for et regionalt vandværk med membranfiltrering – i hvert fald er det blandt løsningerne, der vil blive arbejdet videre med til HOFORs kommende rapport.
Der er ikke udpeget en placering til vandværket, der vil give en meget høj forsyningssikkerhed – og en meget høj etableringsomkostning.
Driftsudgiften forventes at være moderat til høj, fordi der vil være stordriftsfordele. Når vandet fordeles til flere kommuner, vil udgiften kunne deles med HOFOR Vand København. Det er dog komplekst at etablere løsningen, fordi det er ny teknologi, og der skal indhentes flere komplicerede tilladelser.
Cirkus Baldoni bød børn, voksne og bedsteforældre indenfor til tre forestillinger i Kristi himmelfartsferien. Foto: TorbenStender
Cirkus Baldoni har igen i år gæstet Dragør, hvor forestillingerne over to dage, torsdag den 14. og fredag den 15. maj, trak mange besøgende til teltet. Ifølge cirkusset var der næsten fyldt ved forestillingerne, og publikum bestod af glade gæster i alle aldre.
Forestillingerne bød på klassiske cirkusindslag med humor, spænding og underholdning, og stemningen i teltet blev taget godt imod af publikum. Efter besøget sender cirkusset en tak til de mange fremmødte i Dragør.
»Det har været en stor fornøjelse at opleve så mange glade mennesker i teltet, flotte klapsalver, smilende børn og den helt særlige stemning, som kun cirkus kan skabe,« fortæller Camilla Baldoni.
Ifølge Camilla Baldoni betyder publikums opbakning meget for hele cirkusfamilien, der hvert år rejser rundt i landet med forestillingerne.
»Når teltet summer af forventning før forestillingen og fyldes med grin og applaus undervejs, så ved vi, hvorfor vi elsker det, vi laver,« fortæller Camilla Baldoni.
Cirkus Baldoni fortsætter deres sommertour rundt i landet, og den varer til udgangen af august.
Nervepirrende akrobatik under teltduen. Foto: TorbenStenderDer var fuld fart over Baldonis rulleskøjteartister. Foto: TorbenStenderFoto: TorbenStenderFoto: TorbenStenderEn t-rex var med i årets forestilling. Foto: TorbenStenderCirkusteltet var godt fyldt med spændte gæster. Foto: TorbenStenderPeter Nørgaard med løven Leonardo. Foto: TorbenStenderFoto: TorbenStenderFoto: TorbenStender
Der er igen usikkerhed om fremtiden for Dragør Badehotel – det historiske hotel, som gennem generationer har været en vigtig del af Dragørs identitet og kulturhistorie.
Nu tales der om omfattende ændringer, ny hotelbebyggelse, tilbygninger og rækkehuse på området.
Men spørgsmålet er: Er vi igen på vej til at begå et kulturdrab på Dragør?
For mange borgere vækker det minder om, da Dragør Kro blev solgt og omdannet til ejerlejligheder. Endnu et historisk samlingspunkt forsvandt, og meget af den gamle sjæl gik tabt. Det må ikke ske igen.
Dragør Badehotel – tidligere kendt som Færgegården – er langt…
I påsken 1966 lejede The Rolling Stones hele hotellet i forbindelse med deres koncerter i KB Hallen. Hotellet blev hurtigt belejret af fans, og billeder fra tiden viser Mick Jagger ved hotellet og unge fans i haven omkring Færgegården.
Jeg var selv blandt de unge fans dengang og stod i lufthavnen, da Stones ankom til Danmark. Jeg fik autografer fra samtlige medlemmer, og jeg har stadig både autograferne og billederne fra dengang.
Også det legendariske band Them boede gennem længere perioder på hotellet under deres ophold i Danmark og deres koncerter på Bakken. Mange af arrangementerne blev skabt gennem lokale ildsjæle som Bjarne Larsen, som med sine forbindelser til det engelske musikmiljø var med til at arrangere koncerter og skabe kontakt mellem internationale bands og Danmark..
Også det engelsk-danske popband The Red Squares havde gennem længere perioder deres gang på Færgegården, mens de spillede rundt omkring i Danmark. Dengang var Dragør Badehotel ikke blot et sted, man overnattede – det var nærmest et kreativt samlingspunkt for tidens musikliv. Mange ældre Dragør-borgere husker stadig tiden, hvor kendte musikere færdedes helt naturligt omkring hotellet, havnen og byen.
Selv blev jeg senere inviteret med til London af Bjarne til to koncerter med The Rolling Stones, hvor jeg også fik mulighed for at møde bandet mellem koncerterne.
Men badehotellets historie handler ikke kun om internationale rockstjerner. Også John Mogensen havde et nært forhold til stedet og til Dragør. Han boede i byen i mange år, havde sit stamsted på Færgegården og skrev sange inspireret af livet i Dragør.
Mange husker stadig historien om hans sidste timer på hotellet, hvor han efter en koncert satte sig i baren og sagde de berømte ord:
»Oldtimer – jeg tror sgu, jeg er færdig.«
Det er netop sådanne historier, minder og kulturspor, som gør Dragør til noget helt særligt.
Folk besøger ikke byen for at opleve moderne standardbyggeri eller rækkehusprojekter langs vandet. De kommer for historien, miljøet, havnen og den særlige atmosfære, som stadig findes her. Når først sådanne steder ændres voldsomt eller forsvinder, kommer de aldrig tilbage.
Derfor bør kommunen og borgerne tænke sig meget grundigt om, før endnu et stykke af Dragørs kulturhistorie går tabt. Vi har allerede mistet for meget. Ikke endnu et kulturdrab på Dragør.
Med venlig hilsen Jørgen Honoré
Rolling Stones ankommer i lufthavnen. PrivatfotoPrivatfotoPrivatfotoAutografer. PrivatfotoFærgegaarden, der nu hedder Dragør Badehotel. Privatfoto
Den ny havn sander til – og det koster at komme af med sandet. Foto: Tim Panduro
Sand kan være træls nok, når det bliver slæbt ind i bilen efter en strandtur.
Men når mængderne er større end det, vokser de sig fra at være småirriterende og til at blive en økonomisk hovedpine.
Dragør Ny Havn – også kendt som lystbådehavnen – har store problemer med tilsanding. Hvert år renser kommunen 3.000 kubikmeter sand op fra sejlrenden. Hidtil har man suget det op og klappet det – det vil sige dumpet det på bunden på en godkendt plads – men det må man ikke længere af miljøhensyn. Kommunen har derfor set sig om efter andre muligheder.
Sand er et råstof, men det betyder ikke, at man kan få…
Men nu er der fundet penge. En fornyelse af kunstgræsbanen ved Hollænderhallen kræver en ny lokalplan, og det betyder, at banen ikke kan blive skiftet i år. Det har givet et overskud på 2,2 millioner kroner på anlægskontoen, og politikerne har nu besluttet, at 600.000 kroner af de penge skal bruges til at nyttiggøre sandet.
»Vi må ikke klappe sandet, og vi må ikke opbevare det selv eller flytte rundt på det. Men vi har en havn, som vi skal sikre, at man kan komme ud fra, så vi er nødt til at handle. Nu er der en konkret plan for, hvem der skal tage imod det,« siger Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør Kommune.
»Vi er meget rørte over al den hjælp, vi fik. Det var en voldsom og traumatiserende oplevelse, som foregik på en rolig måde,« forklarer Dan Emskær.
Han driver Amager Fest Hest og var ude at køre i vognen med to af sine heste spændt for, da den ene pludselig faldt om og døde på stedet på Søndre Strandvej lørdag.
Dan Emskær er stadig meget berørt af den voldsomme oplevelse og tabet af hesten, der har været hans gode ven og arbejdskollega gennem 11 år. Men mest af alt er han taknemmelig, fordi han oplevede et lokalsamfund, der trådte til, da ulykken skete.
Hestene havde været friske og rolige hele…
»Pludselig kigger den ene hest over på sin makker, stopper op, lægger sig ned på vejen, spjætter med benene et par gange og ånder ud,« fortæller Dan Emskær.
Folk hjalp med alt, de kunne
Han og hans makker (de er af sikkerhedsmæssige årsager altid to til at køre vognen) var dybt rystede. Men i løbet af få minutter var der mange på stedet til at hjælpe.
De fik spændt vognen fra og ledt den levende hest over på græsset. En lastvognschauffør parkerede i den ene ende af ulykken, og en anden parkerede i den anden. Og så hjalp folk med at dirigere trafikken. En lokal entreprenør fik læsset den døde hest og kørt den hjem.
Selv om der på et tidspunkt holdt 15–20 biler i kø i hver ende af ulykken, var der ingen, der brokkede sig, tog billeder eller spillede smarte, fortæller Dan Emskær.
»Jeg er så imponeret over lokalområdet. Men jeg har heller aldrig oplevet et sted, der har et bedre sammenhold end de små landsbyer på Amager,« siger han, der er opvokset i Sorø og som uddannet landmand har boet mange steder i landet.
Flere har fortalt Dan Emskær, at en blodprop i hestens lunge eller en sprunget aneurisme er en sandsynlig forklaring, når døden indtraf så hurtigt og uden varsel. Og det er en kendsgerning, at heste som mennesker kan falde pludseligt om og dø af en blodprop eller hjerneblødning.
»Jeg er Parkinson-ramt, og det er mine heste, der holder mig i gang. Så snart jeg begynder at ryste, skal jeg bare ud til hestene. Så falder min krop til ro. Og ham her, han var stærk som en okse. Han har gået fastelavn med mig tre dage hvert år i ti år – både i Dragør, Store Magleby og Ullerup. Han har kørt med gæster i vognen, siden han var fire år. Og han var netop blevet godkendt til Roskilde Dyrskue, hvor jeg skulle ride showkvadrille med ham. Så det er stadig meget uvirkeligt,« slutter Dan Emskær.
For de fleste var den 13. maj nok bare en gråvejrsdag med lidt koldere temperaturer og lidt mere regn, end man kunne ønske sig af den bedste forårsmåned. Men for eleverne fra 9.- og 10.-klasserne i Dragør var det en festdag. Her var eleverne netop mødt ind til morgenmad i klassen og karamelkast blandt de yngre elever på Store Magleby Skole. Foto: Kirsten Marie Juel JensenEfter den traditionsrige cykeltur, skulle de fleste elever til UngDragørs fest Final Bell, hvor sidste skoledag fejres i fællesskab. Foto: TorbenStenderEfter et par timer på skolerne – hvor flaget var behørigt hejst – fortsatte turen på de festligt pyntede cykler rundt i byen til elevernes forældre, hvor der blev budt på lidt vådt og lidt tørt. Foto: Kirsten Marie Juel JensenEnkelte havde været snedige nok til at kaste et regnslag eller en regnjakke over dagens ellers gennemtænkte udklædning. For der var flere regndråber end solstråler på den festlige sidste skoledag. Foto: Kirsten Marie Juel JensenTraditionen tro gik sidste skoledag ikke stille for sig. Overalt kunne man høre lyden af fløjter, truthorn og soundboks-musik, mens eleverne cyklede fra forældrehold til forældrehold. Foto: Kirsten Marie Juel JensenMens nogle havde både bukser og bluser på, var der også en del, der havde planlagt bar mave eller bare arme og ben som en del af deres udklædning. Mon ikke de fik det lidt koldt i løbet af den lange cykeltur rundt i byen? Foto: Kirsten Marie Juel JensenMasser af balloner på cyklerne. Foto: TorbenStender
Dragør Boldklubs førstehold (DB) tog lørdag til Lersøparken, hvor Bispebjerg BK (Bispebjerg) holder til på de skæve baner.
DB var tvunget til at tage alle tre point for at være sikre på at holde sig i toppen af serie 1. Derimod havde Bispebjerg BK ikke meget at spille for – med en placering i midten af rækken, hvorfra de hverken kan rykke op eller ned. Men hjemmeholdet kæmpede med det, de havde – særligt i første halvleg.
De to DB-arbejdsheste Leonardo Han (tv.) og Hector Uhl. Foto: henrik Rosschou
Topscorer på bænken
Kasper Walker var klar for DB igen efter en tre ugers skadespause. Walker startede bænken sammen med Jacob Heinsøe og Andreas Steffensen.
Der var kun…
Efter 10 minutter opstod en serie af muligheder efter et DB-hjørnespark. Mads Job Lund sendte et flot indlæg afsted. Først afsluttede Daniel Graae og så Oliver Joost. Hector Uhl var næste mand, inden Bispebjerg endelig fik sparket væk.
Der skulle gå 23 minutter, førend Bispebjerg fik spillet sig frem til deres første reelle afslutning, men skuddet udefra gik over mål.
Oliver Joost fik bolden i nettet efter 26 minutter, men der var forinden dømt offside.
Det blev i stedet for Tobias Damkær, som bragte DB på 2–0 – på assist af netop Oliver Joost. Damkær nærmest snublede bolden i mål – men alt tæller.
Bispebjerg holder trit
Bispebjerg fik reduceret til 1–2 med godt fem minutter tilbage af første halvleg. Bispebjerg fik via et frispark lov til at spille sig frem til en afslutning fra kanten af feltet i højre side. Det flade skud snød i den grad Mads Glæsner i DB-målet.
DB gik til pausen med en snæver 2–1-føring efter godkendt spil. I pausen skiftede DB Kasper Walker ind til fordel for Oliver Joost. Joost kom dog tilbage på banen, og den farlige angrebsduo fik de sidste 20 minutter af kampen sammen.
Walker kom frem til sin første afslutning efter fire minutter, men skarpheden manglede.
Jacob Heinsøe kom på banen ti minutter inde i anden halvleg. Han erstattede Leonardo Han, der i kampens første 55 minutter igen leverede et kæmpe løbearbejde, som modstanderne havde svært ved at dæmme op for.
DB fik igen mulighed for at bringe sig foran efter et hjørnespark, og igen ville bolden ikke over stregen. Først forsøgte Tobias Hjorth og så Hector Uhl sig i Bispebjerg-feltet, men der blev fløjtet for offside.
Efter en times spil lykkedes det endelig for DB at komme på 3–1. Et hurtigt angreb blev sat i gang af Tobias Damkær, som spillede videre til Hector Uhl. Uhl så Hjorth løbe ind i Bispebjerg-feltet. Afleveringen faldt præcist, og Tobias Hjorth satte en venstre inderside på bolden i første hug – direkte i mål.
Fem minutter efter kom Andreas Steffensen på banen i stedet for Daniel Graae, som i anden halvleg var involveret i et par frispark.
DB’s scoring tvang Bispebjerg frem på banen – og det gav desværre bonus efter 66 minutter. Et hjørnespark til højre for DB-målet blev sendt ind foran, hvor der manglede opdækning. En fri Bispebjerg-spiller kunne nemt heade bolden i mål til 2–3.
Oliver Joost spillede med sine to mål en afgørende rolle i kampen mod Bispebjerg BK. Foto: Henrik Rosschou
Afgørende overtal
Efter 71 minutter fik Tobias Damkær frispark midt på banen. På frisparket spillede Damkær videre til Hector Uhl, som blev stoppet af en al for voldsom tackling, der fortjent gav gult kort til Bispebjerg-spilleren.
DB havde nu styr på Bispebjerg, og holdet fik spillet sig frem til flere afslutninger.
Tobias Damkær var tæt på at øge 4–2 efter 76 minutter, men hans afslutning strøg få millimeter på den forkerte side af stolpen.
To minutter efter var det Oliver Joost, der var tæt på en scoring. Joost blev spillet fri til en afslutning, og selvom han ramte bolden for dybt, havde den alligevel retning op mod venstre målhjørne. Men Bispebjerg-keeperen havde set det, og med en fantastik redning helt oppe i målhjørnet måtte DB nøjes med et hjørnespark.
I kampens sidste ti minutter sværmede DB foran hjemmeholdets mål.
Efter 83 minutter fik Oliver Joost scoret til 4–2. Kasper Walker fik sat sig godt igennem i højresiden. Han spillede videre til Victor Dyhl, som med et godt indlæg lagde op til en nem scoring af Joost. Bispebjerg-forsvaret var opløst.
Men DB var ikke færdige. De afsluttede kampen med endnu to mål.
Oliver Joost scorede sit andet mål til 5–2 med tre minutter tilbage af den ordinære tid. Tobias Hjorth blev sendt til baglinjen. Han sendte bolden ind foran mål, hvor Joost udplacerede Bispebjerg-målmanden.
Så var der ikke mere tilbage i hjemmeholdet, og i dommerens overtid sluttede Kasper Walker kampen af med en scoring til 6–2.
DB-holdet havde igen fundet rytmen efter et par hårde kampe. Alle på holdet kæmpede og gav alt. En flot præstation, som lover godt for sæsonens sidste kampe.
Tilbage i front
Det er fortsat tæt i toppen af serie 1. CBS Sport, som inden weekendens kampe var på førstepladsen, tabte til Østerbro IF med 6–3, og må ned på tredjepladsen. De blev – ud over DB – overhalet af Føroyar, der vandt 3–2 over Viktoria.
I bunden af rækken ser det vanskeligt ud for KFB, der på hjemmebane tabte 3–0 mod Jægersborg BK, mens PI Fodbold øgede deres forspring til bundproppen med en 3–0-sejr over B1960. PI Fodbold spiller mod KFB tirsdag den 19. maj efter avisens deadline.
CBS Sport, der er nummer tre i serie 1, møder søndag den 24. maj Føroyar i en vaskeægte topgyser, der kan være afgørende for, hvem slutter på en af de to pladser, der giver oprykning til københavnsserien.
Næste kamp
Dragør Boldklub spiller mod Nørrebro FF lørdag den 23. maj klokken 12 på udebane i Mimersparken.
Du kan allerede købe burgere, vin, Hylles herligheder og anden god mad på og omkring Dragør Fort. Men lige straks kan du også købe tang- og svampeprodukter og lære en masse om, hvordan det kan bruges i din madlavning.
For her vil biolog og ekspert i svampe, tang og urter Bettina Fellov nemlig åbne dørene til en helt ny butik.
Til det formål har hun derfor netop fået flyttet et tiny house fra havnen og ud på fortet. Oprindeligt er det bygget af Lars Winding, der driver tiny house-virksomheden Simply Boheme fra værftet, til Daniel Valbjørn, der driver konsulentvirksomheden Fumon. Men det lille hus har stået ubrugt på havnen, og derfor har Bettina Fellov fået lov at leje det til sin nye butik.
På baggrund af nye muligheder i efterforskningen lykkedes det sidste år Østjyllands Politi at identificere gerningsmanden til en grim forbrydelse gennem slægtskabssøgning på tidligere sikrede dna-spor fra sagen. Søgningen gav et dna-match i politiets systemer på et familiemedlem til den 50-årige mand.
Den 50-årige mand er nu ved retten i Randers blevet kendt skyldig i en sag fra 2015, hvor en dengang 89-årig kvinde blev udsat for voldtægt i forbindelse med et groft overfald ved sit hjem nær Randers.
Gerningsmanden blev anholdt sidste år på baggrund af såkaldt slægtskabssøgning på tidligere…
Det er grundlæggende positivt, at politiet i dag kan benytte slægtskabssøgninger.
Det var en Dragør-politiefterforsker, som pressede muligheden igennem.
Det skete først ved henvendelser til sine chefer og til sidst ved at oprette et borgerforslag til Folketinget. S-regeringen blev herefter tvunget til at behandle muligheden.
Den bedste forebyggelse mod kriminalitet er, at gerningsmanden er klar over, at sagen opklares.
Tak til drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard, lyriker og dna-aktivist.
Anette Lyneborg er sognepræst ved Dragør Kirke. Privatfoto.
Hvad er din tilknytning til Dragør?
Jeg er sognepræst ved Dragør Kirke og har været det siden 2013. Jeg blev ansat ved kirken 2011, hvor jeg startede med at arbejde som kordegn. Og en lille del af det arbejde har jeg stadig, men i dag er jeg mest præst.
Hvad er det bedste ved Dragør?
Jeg kender jo bedst Dragør fra kirken, og der er det bedste, at de altid er gode til at støtte op om de aktiviteter og arrangementer, vi har ved kirken og i sognegården. Dragør-folket er altid meget engageret og går op i, hvad der sker og er ikke bange for nye tiltag og ideer.
Hvad kan vi gøre bedre i Dragør?
Jeg tror, vi kan være bedre til de helt unge og de unge familier, som flytter herud.
Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?
Jeg glæder mig til…
Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu?
Jeg hækler en del og er i gang med at hækle en boble-clutch til min ældste datter, som gerne vil have sådan en, når hun skal til galla. Jeg er i gang med at læse Preben Koks »Skæld ud på Gud«, da jeg har en interesse i og er ret optaget af sorgarbejde. Når jeg lytter til podcasts, så bliver det som regel fodbold-podcasts eller »Djævelen i detaljen« på DR’s app. Jeg er slem til at have gang i lidt for mange serier på de forskellige streamingkanaler, men jeg er ret vild med »The Pitt«, den nye Harry Hole og den nye »Uniformen« på DR TV.
Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til?
Jeg har ikke nogen natur- eller kulturoplevelse som sådan planlagt. Det nærmeste, jeg kommer, er nok, at for første gang i vores liv planlægger jeg at skulle på sol- og strandferie med mine to piger – ren og skær charterrejse. Det har vi aldrig prøvet, så det glæder vi os meget til.
Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig?
Min perfekte dag starter meget langsomt med, at jeg vågner af mig selv og har tid og ro til at nyde min kaffe i ro. Hvis jeg så kan nå at træne, er det helt perfekt. Dagen afsluttes perfekt, hvis jeg kan få ro til at sidde og hækle, mens jeg ser en serie, at jeg kan kysse mine to piger godnat og gå i seng med ro i maven.
Fuld gang i Dragørs skolehaver, som ligger i forlængelse af Hollændergårdenes køkkenhave. Her er 2.B i gang med at så radiser og salat – og sætte rødløg. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Jorden bliver gravet igennem. Der bliver lavet såriller, sået salat og radiser, sat rødløg, vandet og markeret med planteskilte og snore. De mange højbede, der står på rad og række i forlængelse af Hollændergårdenes køkkenhave er omringet af glade elever, der er i fuld gang. For maj er den travleste tid i Dragørs skolehaver.
»Maj er jo den fedeste måned. Jordtemperaturen er steget, nattefrost er usandsynlig, og vi kan endelig komme ud med alt det, vi har forspiret hjemme i klassen. Og så kan vi så forskellige ting direkte i jorden. Når vi vælger afgrøder som salat, radiser og rødløg, gør vi…
Dragør Nyt er taget med hende ud i Dragørs skolehaver, hvor alle Dragørs 2.-klasser holder haver, og i dag er hun her med 2.B, som hun selv er klasselærer for.
Eleverne står for alle opgaver i skolehaverne, så det bliver hverken uvant for dem at grave, vande eller køre med trillebør. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Sanseligt at opleve hvor tingene kommer fra
Hendes elever har længe fulgt med i de kasser og potter, de har stående i klasseværelset, og hvor de har lagt frø og set spirerne vokse. Men hele fortællingen fra jord til bord bliver lidt mere virkelig for dem alle, når de selv kan komme udenfor og få fingrene i jorden.
Så hjemme i skolegården på Store Magleby Skole har de også netop sat jordbærplanter og skal lige straks udplante squash, græskar, agurk, tomat, porrer, knoldselleri, gulerødder og flere forskellige slags kål. Og her i skolehaverne står den så på radiser, løg og salat.
»På den måde er maj jo også en travl måned. For det er her, det hele endelig kan komme i jorden. Så bliver juni og juli brugt på vedligehold. Og så begynder vi at høste i august. Børnene går virkelig meget op i det. Det er især det sanselige i at opleve, hvor tingene kommer fra,« forklarer Franciska Krohn Tøgern.
Hun oplever, at det har en stor værdi for børnene at lære, at kartofler og mango ikke vokser i Netto.
»En af børnene sagde en dag til mig, at det ikke gjorde noget, hvis der kom krig, for nu havde jeg jo lært hende at dyrke tomater. Jeg sagde selvfølgelig ikke, at det i så fald nok vil kræve lidt mere end at dyrke sine egne tomater. For det er jo bare rigtig fint, at de får en oplevelse af, at de kan klare sig i verden, når de lærer at dyrke deres egen mad,« fortæller udeskolelæreren.
Skolehaverne ligger i forlængelse af Hollændergårdenes køkken- og blomsterhave, hvor tulipanerne står og lyser op i maj-luften. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Skal selv gøre arbejdet
Når hun har børnene med i haverne, skal de selv gøre alt arbejdet. Gøde, grave, vande, afmærke og meget andet. Men inden hver opgave samler hun børnene i en halvcirkel og viser dem helt konkret, hvordan de gør. En metode, hun også opfordrer til, at man bruger hjemme i sin egen private have, når man tager børnene med i havearbejdet.
»Det fungerer altid bedre at vise, hvad man skal gøre, end hvis man bare fortæller det. Det er godt med en plan og noget struktur på arbejdet. Når det er sagt, er det også vigtigt, at man går med på børnenes måde at gøre tingene på. Måske er der nogle frø, der havner et andet sted end planlagt, så man kan plukke salat uden for højbedet, men det går jo også,« siger Franciska Krohn Tøgern.
Franciska Krohn Tøgern elsker at have eleverne med udenfor og mener, der ligger læring i alle opgaver i haven – og at stort set alle fag kommer i spil. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Der er læring i alt
Uanset hvordan processen forløber, og næsten uanset hvad man sætter børnene til i haven, lærer de noget, mener hun.
»En af eleverne spurgte, hvad det er for et fag, vi har, når vi er ude i haverne. Men faktisk er det jo vildt mange fag. Det er naturteknologi, fordi vi har med planterne at gøre. Men der er masser af matematik i det, når vi skal regne ud, hvordan vi sår og planter bedst. Når vi laver skilte, er det billedkunst og dansk. Og de lærer en masse om kommunikation og samarbejde, fordi de arbejder i grupper om hver deres højbed,« forklarer Franciska Krohn Tøgern, der fortæller, at børnene og deres forældre i øvrigt også selv står for at passe og vande i højbedene hen over sommerferien.
Hun kan ikke understrege nok, at selv om man har en plan for, hvordan man kan nå det hele i haven i maj, så er det en god idé at stoppe op et øjeblik. Og invitere børn eller børnebørn med. Det tager måske lidt længere tid, og alle rækker kommer måske ikke til at stå helt lige. Til gengæld har alle det nok lidt sjovere – og børnene får en masse nyttig naturviden og læring med sig.
Sådan tackler du ukrudtet i maj
Amalie Agth Østergaard Sørensen, der er nyuddannet gartner og driver et stykke jord i Store Magleby bryder sig ikke om at sprøjte for ukrudt. Til gengæld har hun flere gode tip til, hvordan du tackler alt det, der pibler frem her i maj. Måske skal alt slet ikke væk:
1. »Først og fremmest er det vigtigt at få fjernet ukrudt med rødderne, og inden blomsterne visner og spreder deres frø.«
2. »I køkkenhaven og blomsterbedet kan man tilføje et lag kompostjord på cirka 5–10 centimeter. Det er bedst at gøre i efteråret eller det tidlige forår. På den måde undertrykker man ukrudtet og styrker de planter, vi gerne vil beholde.«
3. »I en flisebelægning vil jeg først fjerne ukrudtet med så meget rod som muligt. Derefter kan man tilføje No Grow Fugesand, som giver dårligere vækstbetingelser for ukrudtet.«
4. »Man skal huske på, at rigtig mange insekter har glæde af det blomstrende ukrudt som eksempelvis mælkebøtte og rød tvetand i det tidlige forår. Så har man mulighed for at bevare lidt i sin have, har det stor betydning for biodiversiteten og bestøvning af frugtbuske og træer. Jeg prøver hele tiden at huske mig selv på, at de planter, vi fjerner, er led i en kæde, som har stor betydning for det videre liv i haven. Har vi ikke nok insekter i haven, kommer der færre fugle, som kan spise snegle og andre skadedyr.«
Hollænderne og grøntsagerne
Leni Larsen, formidlingsinspektør ved skoletjenesten på Hollændergårdene, fortæller her 2.B fra Store Magleby Skole – i forbindelse med at de har havedag i Dragør skolehaver – om den historie, børnene er en del af, når de går og roder med grøntsagerne:
Danskerne var gode til at dyrke korn i gamle dage, og det gjorde de også på Amager.
Men en dag (i 1521) inviterede kongen (Christian 2.) 24 hollandske bondefamilier til at overtage Amager for at dyrke jorden her – og så skulle de danske bønder flytte herfra.
Kongen, der havde både en dronning og en kæreste, var nok påvirket af, at hans kæreste Dyveke og hendes mor Sigbrit, som var hans rådgiver, stammede fra Holland, og at de måske gerne ville have nogle flere grøntsager at spise.
Kongen blev upopulær på sin beslutning, men hollænderne fik lov at blive. Dog fik de ikke hele Amager, men måtte nøjes med Store Magleby. Her slog de sig ned og begyndte at dyrke masser af grøntsager på markerne.
Alle i familien hjalp til om foråret, når der skulle sås og plantes. Og det var hårdt arbejde. Vi kan for eksempel læse i en dagbog, at man havde sat 6.000 løg på en dag.
Hollænderne var så dygtige til at dyrke grøntsager, at de dyrkede mange flere, end de selv kunne spise. Så de kørte dem til torvet i København, hvor der hver onsdag og lørdag var torvedag. Konen stod på torvet og solgte grøntsagerne, mens manden gik rundt i byen og snakkede, handlede måske lidt og fik nok også en øl.
Hollænderne var i øvrigt så gode til at dyrke grøntsagerne, at de solgte og tjente meget. Det kan man både se på indretningen og tøjet, vi har her på Hollændergårdene.
Hop i haven
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året, eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.
Du kan møde: ∎ Fraciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole, som har stor erfaring med at etablere skolehaver og lærerige naturaktiviteter udenfor med børn. ∎ Bettina Fellov, uddannet biolog, biopat og teknisk miljøleder, som har stor erfaring med alt fra at dyrke nyttehave til at arrangere svampekurser og tangkurser. ∎ Amalie Agth Østergaard Sørensen, nyuddannet gartner og har et stykke jord i Store Magleby, som hun dyrker og skal sælge grøntsager fra. Hun er frivillig på Amagermuseet og skal også dyrke gamle sorter hertil.
