Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter Laura Videbæk på 13 år, der selv har stået for interview, fotos og tekst.
Celine Thoen Neidel skal noget andet end sine klassekammerater, når det gælder konfirmation. Det er ikke, fordi det er en humanistisk konfirmation eller en anden type konfirmation end den kristne, men fordi hun har norsk familie, har hun valgt, at konfirmationen skal være norsk og foregå i Den Norske Sømandskirke.
14-årige Celine har ikke altid vidst, at man kunne blive konfirmeret i Den Norske Sømandskirke, men da hun hørte fra nogle af sine familievenner, at det var en mulighed, vidste hun med det samme, at hun skulle konfirmeres i den kirke.
Den Norske Sømandskirke ligger ikke i Dragør, men på Amagerbro, og det har Celine det okay med.
»Man møder nogle helt nye mennesker, som man overhovedet ikke kender. Man kan være sig selv, uden at der er den der baghistorie med, at folk kender en,« siger hun.
Men der er også en dårlig ting ved det.
»Det kan godt være lidt træls, at man skal stå op rigtig tidligt om morgenen, fordi man skal tage en bus derind, som tager en god halv time, men jeg synes egentlig meget godt om, at det ligger inde i byen,« siger Celine.
Dobbelt op på forberedelse
Celine har både fulgt med i konfirmationsforberedelser i Dragør og på Amagerbro. I Dragør har hun blandt andet været med, når der var heldagsarrangementer.
»Torsdag var jeg for eksempel med inde i København og kigge på kirker med mine venner fra klassen, der skal konfirmeres,« siger hun.
Men det er i Den Norske Sømandskirke, hun har det meste af forberedelsen. Hun fortæller, at der ikke er stor forskel på konfirmationsforberedelse i sømandskirken og i folkekirken, selvom forløbet er lidt anderledes, fordi det ikke kan passes ind i skoledagen.
»Det er ikke så forskelligt, bortset fra forløbet. Vi mødes en gang om måneden i omkring fem–seks timer og har gudstjeneste hver gang. Vi har noget undervisning, som ofte involverer nogle lege og konkurrencer, hvor vi skal slå op i Bibelen.«
En anden ting, der er lidt speciel, som andre konfirmander måske også godt kunne tænke sig, er, at Celine har været ude og rejse i forbindelse med konfirmationsforberedelserne.
»Jeg har også haft den rigtig dejlige oplevelse at tage på konfirmationslejr to gange. Jeg har både været i Hamborg og i London,« fortæller hun.
Aldrig i tvivl om konfirmation
Celine har næsten altid vidst, at hun ville konfirmeres.
»Jeg tror, at jeg vidste, at jeg ville konfirmeres, lige så snart jeg vidste, hvad det var,« siger Celine.
Da hun var syv–otte år, var hun til sin kusines konfirmation, og der gik det op for hende, hvad en konfirmation går ud på. Konfirmationer er nemlig ikke noget nyt i Celines familie.
»Min familie på min mors side har altid været meget religiøse.«
Hun fortæller om sin mormor og morfar fra Norge. De har altid taget hendes familie med i kirke, når de har været i Norge til jul. Når hun er hos sin mormor og morfar, har de tit siddet og læst kristne historier og sunget sange om Gud om aftenen.
I forhold til sin egen tro er Celine særligt optaget af én bestemt ting i Bibelen.
»Jeg er enig med mange af de moraler, der er i Bibelen, og jeg går meget op i moral,« siger hun.
Celine fortæller, at hun ikke har haft en specifik oplevelse, som har gjort hende kristen, men hun fortæller, at hun føler sig ren efter at have været i kirke.
»Jeg synes, at det er en rigtig rar følelse, og jeg føler mig lidt renere, når jeg kommer ud igen. Det er også et rigtig hyggeligt fællesskab.«
Stor dag i den norske nationaldragt
Celine glæder sig meget til sin konfirmation. Hun glæder sig især til, at hun skal have en bunad på. En bunad er den norske nationaldragt, og det betyder noget særligt for Celine.
»Jeg har lige fået syet min bunad, og det viser jo også den tilknytning, jeg har til Norge.«
Celine glæder sig også meget til at se sin familie samlet og til at holde en tale, hvor hun takker dem til sin fest, som skal foregå ude i et telt i deres have.
»Der kommer rigtig meget familie og rigtig mange venner, og så skal vi spise noget mad og holde nogle taler, og forhåbentlig bliver der dansegulv senere på aftenen, men det ved man aldrig,« slutter Celine.
