Ulemperne ved Dragør-modellen

En bankuddannelse og en speditøruddannelse gav dem da en baggrund for at kunne føre regnskab og planlægge noget logistik, men de er begge enige om, at de faktisk ikke rigtig anede, hvad de gjorde.

Var det noget, I havde drømt om I mange år – at starte butik sammen? Eller var det bare noget, du havde tænkt over i lang tid?

»Nej. Det kom virkelig helt ud af den blå luft. Vi trængte nok bare begge to til noget helt nyt,« forklarer Annette Hansen.

Ikke bange for Fields

Ret hurtigt viste der sig en mulighed for at overtage en børnetøjs- og legetøjsbutik på Magleby Torv, og så sprang de til. Også selvom de forrige ejere ikke lagde skjul på, at de gerne ville sælge butikken, fordi de var bekymrede for, hvad det ville betyde for det lokale salg i Dragør, når Fields skulle åbne dørene i 2004.

Hvorfor skræmte tanken om Fields så ikke jer?

»Vi troede nok bare på vores evner. Vi tænkte: Hvor svært kan det være? Vi blev selvfølgelig klogere. Helt nemt er det jo ikke. Og vi var da bevidste om, at vores leverandører rystede på hovedet ad os, fordi vi kom uden butikserfaring. Men det er gået meget godt alligevel,« fortæller Annette Hansen.

I det hele taget virker det ikke, som om de to søstre er de bekymrede typer. Ud over at de var overbeviste om, at de uden erfaring ville kunne holde styr på indkøb, salg, lager, regnskaber, messer, og meget mere, så skænkede de det heller ikke en tanke, at de som søstre kunne ryge i totterne på hinanden.

»Det var slet ikke i vores tanker, at vi kunne blive uvenner. Jeg tror ikke, vi overvejede, at det kunne være et problem, at vi startede noget op som søstre. Vi har også hele tiden kunnet komplementere hinanden. Og vi har kunnet dække hinanden ind, når den ene havde syge børn,« lyder det fra Annette Hansen.

»Jeg synes også bare, det har gjort det hele nemt, at vi er søstre. Vi kender hinanden så godt,« supplerer Lisbeth Hansen.

Den eneste ulempe, de kan komme i tanke om, er, at de meget sjældent har kunnet holde ferie sammen. Og der skal også koordineres lidt ekstra i forbindelse med familiefester, som de gerne vil med til. For lukke i deres normale åbningstid vil de ikke. Heldigvis har de dog altid haft en eller to ansatte til at træde til.

Uforudsigeligheden kan være sjov

Der er flere grunde til, at det er gået godt med De Små Engle, mener søstrene. For det første har de aldrig oversatset. Annettes bankbaggrund og begges økonomiske snusfornuft har betydet meget.

Og så har de været gode til at sadle om. De har set alt fra finanskrise og coronatid til TikToks uforudsigelighed på børnenes ønskelister som en sjov udfordring – altså når det første chok lige har lagt sig.

»Finanskrisen var den første store udfordring. Først var vi selvfølgelig lidt sådan: Uha, hvordan skal det gå? Men så blev vi bare enige om, at vi selvfølgelig var nødt til at ændre i vores udvalg. Vi kunne ikke satse på dyre mærker i børnetøj og luksuriøst trælegetøj. Vi var nødt til at få nogle mærker, flere kunne betale,« fortæller Lisbeth Hansen.

Da statsministeren lukkede landet – og dermed også alle små butikker – ned på grund af coronapandemien, skulle de også synke en ekstra gang.

»Vi brugte lige et par dage på at tænke over, hvor uretfærdigt det var, at Bilka bare kunne holde åbent og sælge alt muligt. Men så gik vi i løsningsmodus. Hvad gør vi? Og så begyndte vi at bruge Facebook, tage billeder af vores udvalg og lægge det op, og så kunne man komme og hente varerne ved døren her. For det måtte vi godt. Og det tog kunderne rigtig godt imod. Så vi arbejdede faktisk virkelig meget under corona. Hele tiden i gang med at tage billeder, lægge op og køre op på alle mulige tidspunkter af døgnet, hvor folk kunne komme forbi og hente varer,« fortæller Annette Hansen.

Det var også her, de besluttede sig for, at de ville supplere den fysiske butik med en webshop, så de havde flere kanaler og var mindre sårbare. Derfor opstod webshoppen altså ud af corona.

TikTok = flygtige modediller

I de sidste par år er en helt tredje udfordring opstået. Nemlig, hvordan man skal bestille varer hjem. Det har selvfølgelig altid været svært at forudsige præcist, hvilket tøj eller legetøj der ville hitte et år.

»Men leverandørerne havde som regel et realistisk bud på, hvad der ville blive stort. Og vi havde også selv en god fornemmelse for det. Men nu er det en tilfældig TikTokker, der har købt en eller anden dims, som de reklamerer for, og så eksploderer salget af den dims bare. Vi prøver at følge med på de sociale medier, og vi har også unge mennesker at rådføre os med derhjemme, men det er blevet sværere at forudsige trends,« forklarer Lisbeth Hansen.

Også dette har de dog fundet en konstruktiv løsning på.

»Vi køber normalt ind til et halvt år ad gangen. Men vi efterlader altid et hul i budgettet til, at når der pludselig opstår en eller anden dille, så har vi råd til at købe ind til den,« fortæller Annette Hansen.

Hvordan får man flere til at handle lokalt?

En anden udfordring, som har været konstant alle årene, er at få folk til at handle lokalt. Få folks øjne op for, at det betyder noget både for det lokale handelsliv, livet i byen og bæredygtighed i øvrigt, at man køber mest muligt lokalt i stedet for at køre i Fields eller klikke sig frem til et køb online og udenbys.

Så De Små Engle sender glittede kataloger ud til kunderne og laver forskellige arrangementer i Dragør Centerforening, som de er med i sammen med alt fra Føtex til Matas, der ligger omkring dem.

Faktisk er Lisbeth og Annette Hansen både formand, næstformand og kasserer i foreningen og må derfor nok siges at være de absolut drivende kræfter.

»Men vi får stor opbakning fra de andre forretningsdrivende her. Vi har et rigtig godt samarbejde og er gode til at bakke hinanden op. Det gælder blandt andet vores årlige fastelavnsfest, hvor Føtex donerer fastelavnsboller, og vi donerer nogle gaver og så videre. Det er sjovt at være sammen om det og finde på nye ting, hvor vi får flere til at handle lokalt og i øvrigt bare have en god dag,« siger Annette Hansen.

Man skal også selv være aktiv

De to søstre synes dog, at langt de fleste af deres kunder er meget opmærksomme på at støtte lokalt, når det er muligt. De husker at gå til dem, når de skal købe julegaver til barnebarnet, en lille gave til klassekammeraten, eller der mangler noget til børnegarderoben.

»Vi har jo både dem, der kommer jævnligt, og dem, der kommer her som brandslukning. Når de lige har glemt en barselsgave eller en fødselsdag. Men vi synes virkelig, at vi har nogle fantastiske kunder, der tænker meget på at støtte os,« siger Lisbeth Hansen.

De mener dog også, at de som butik selv skal være en aktiv kraft i lokalsamfundet. Så de har støttet to elitesvømmere og doneret til lokale foreninger og institutioner.

»Du er nødt til også selv at give noget til samfundet. Det betyder noget herude,« siger søstrene samstemmende.

Sammenhængskraften og fællesskabet i Dragør er i øvrigt det, der har vist sig at være allermest sjovt ved at drive forretning, mener søstrene. At give sig tid til at tale med kunderne, at kende mange af dem og følge med i deres liv og hilse på nye borgere.

»Men vi er også erfarne i at spotte, hvem der har lyst til at snakke, og hvem der bare gerne vil købe noget og så videre. For det skal de jo også have lov til,« siger Annette Hansen.

At få folk til at blive ved med at handle lokalt bliver ved med at være en udfordring de næste år. Ikke mindst når der også er kommet spillere på banen som Temu. Men igen lader det til, at søstrene både har tillid til sig selv og til kunderne.

»Jeg synes, at folk er gode til at forstå, at man får noget andet her,« siger Lisbeth Hansen.