350 kubikmeter gas til gulvvarme og varmt vand. 800 kilowatttimer til en luft til luft-varmepumpe. Og en del brændestabler til brændeovnen. Varmeforbruget til Per og Irene Majvigs 90 kvadratmeter store rækkehus i Dragør er sammensat, og blandt andet af den grund har det ikke været helt enkelt for dem at gennemskue, om de skulle skrive under på en fjernvarmekontrakt eller ej.
Naturgasfyret er fra 2012, og varmepumpen kom til, da Rusland gik ind i Ukraine og pillede ved både gaspriser og forsyningssikkerhed. Og selvom brændeovnen giver dem lidt dårlig klimasamvittighed, er den hyggelig og god at have på kolde vinteraftener.
»Så jeg må indrømme, at jeg var meget skeptisk, da fjernvarmeudrulningen kom på bane. For det fungerer godt, det vi har. Varmepumpen har sparet os for mange penge, for den betyder, at vi aldrig åbner for radiatorerne, men kun bruger gasfyret til gulvvarmen i badeværelset og det varme vand,« forklarer Per Majvig og fortsætter:
»Jeg havde fra starten fået en forståelse af, at det var dyrere, end det måske er at få installeret fjernvarme. Og at man ville blive straffet for den fjernvarme, man ikke bruger. Det er jo et minus for os, fordi vi har andre varmekilder, vi kan supplere med.«
Så på fjernvarmeunit
Et af kommunens borgermøder gjorde ham dog mere positivt stemt over for fjernvarmen. For han blev klar over, at installationen for dem kommer til at ligge på omkring 60.000 kroner frem for 80.000 kroner, og at det sandsynligvis drejer sig om få hundrede kroner om året, man kan komme til at betale i en såkaldt afkølingstarif. Et beløb, man betaler, hvis man ikke bruger alt det varme vand, der ryger ind i ens system, og ikke sender den afkølet nok tilbage.
»Vi fik også set på sådan en fjernvarmeunit og kunne se, at den faktisk uden problemer kan være i vores bryggers, fordi vi kan få en med gennemløbsvandvarmer, der kan være i det skab, vi nu har et gasfyr i. Vi behøver ikke også at have en varmtvandsbeholder,« lyder det fra Per Majvig.
Økonomien føles usikker
Det bæredygtige i at tilslutte sig fjernvarmen tænker han også en del over. Det er ikke, fordi han er imponeret over, at man i dag bruger meget træflis til at lave fjernvarme. Men han ser perspektiver i, at fjernvarmen på sigt er fremtidssikret og kan trække på de grønnest mulige varmekilder.
»Og så ved vi jo ikke, hvad der sker i forhold til USA og Rusland med gassen. Det føles også usikkert,« lyder det fra Irene Majvig.
Økonomien i selve fjernvarmeudrulningen kan dog stadig gøre dem begge utrygge. De er bange for, at anlægsudgifterne kan løbe løbsk og få betydning for den endelige fjernvarmepris. Og de er trætte af, at staten ikke har fulgt ønsket om fjernvarmeudrulning op med tilskud til kommunerne.
»Jeg synes, at det ville give meget mere mening, hvis staten havde givet tilskud, så kommunerne kunne udrulle fjernvarmen uanset, og borgerne så fik eksempelvis tre år til at koble sig på fjernvarmen. Det ville gøre det nemmere at overskue og føles mere rimeligt. Så tror jeg, at de ville opnå 100 procents tilslutning,« lyder det fra Per Majvig.
Mange penge som pensionist
Per Majvig oplever, at mange har følt sig lidt bondefanget af den kampagne, kommunen har kørt under overskriften »Nu eller aldrig«. Det har han i hvert fald selv følt.
»For mig ville det give bedre mening, hvis man havde mere tid til at foretage valget. Jeg har ikke lyst til at beholde gas på den lange bane, men at det lige skal være nu, vi skal skifte, havde jeg ikke regnet med. Nu føler man lidt, at man er nødt til at sige ja. For det vil jo blive dyrere at blive koblet på fjernvarmenettet efter den 1. juni,« siger Per Majvig.
»Når man er pensionist, er det da mange penge, og derfor tror jeg, at mange er i syv sind. Og sad jeg alene som pensionist og kvinde og skulle tage beslutningen, ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Det bliver hurtigt svært at overskue, hvad det går ud på, og om man vil kunne sidde i det alene,« supplerer Irene Majvig.
Fremtiden er svær at forudsige
Trods de løse ender, som Per Majvig synes, at han kan blive ved med at finde i fjernvarmeprojektet, vender han tilbage til, at borgermødet gjorde en positiv forskel for ham. Både fordi energiprofessor Brian Vad Mathiesen kunne komme med nogle overordnede perspektiver på pris- og forsyningsudvikling på verdensmarkedet, og fordi Dragør Fjernvarme kunne komme med konkrete eksempler på beregninger for forskellige boliger.
Optimalt set kunne han dog godt have tænkt sig, at alle borgere fik nogle mere præcise tal for netop deres situation, end det har været tilfældet.
»Det er svært, når man skal tage stilling til, hvad fremtiden bringer. Alligevel tror jeg nok, at vi ender med at sige ja til fjernvarmen, fordi det ret nemt kan installeres i vores hus, og det er en mindre investering, end jeg havde frygtet,« konkluderer han.
Svar på borgernes kritiske spørgsmål
Dragør-borgerne har selvfølgelig mange spørgsmål, fordi de står i en afgørende situation, hvor de skal tage stilling til fjernvarmen inden den 1. juni og dermed også de fremtidige opvarmningsmuligheder for deres bolig.
Dragør Nyt har – i forbindelse med den række af interviews om fjernvarme med borgere, vi bringer i disse uger – stillet borgernes kritiske spørgsmål videre til de rette instanser.
Læs svarene på nogle af de spørgsmål, Irene og Per Majvig også har:
Hvorfor bruger man så store mængder træflis til at lave fjernvarme?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer:
»Oprindeligt blev der anvendt kul til el- og fjernvarmeproduktionen på de store kraftvarmeværker i hovedstadsområdet. Det var det, som kraftvarmeanlæggene var bygget til, da fjernvarmesystemet blev etableret i 1980erne. Omkring år 2000 begyndte den første etape af den grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer. De kulfyrede kraftvarmeanlæg blev derfor omstillet til biomasse. Dette skifte var drevet af ønsket om en grønnere fjernvarme, som staten underbyggede og drev via de nationale afgiftsmodeller for brændsler, herunder afgiftsfritagelse for biomasse. Fjernvarmeselskaber er underlagt lovgivning, der gør, at det billigste alternativ for varmekunderne skal vælges.«
»Biomassen opfylder lovkravene til bæredygtig biomasse, men selvom varmen til CTR produceres ved brug af bæredygtig biomasse, er bæredygtig biomasse også en begrænset ressource, og biomasse anses derfor i stigende grad som en midlertidig løsning i varmeproduktionen.«
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer:
»Biomasse er en vedvarende energikilde, så længe man sikrer, at der vokser nye træer op – det er en forudsætning for, at det er en god idé at bruge biomasse. Kernen i dette er, at der ikke udledes mere CO2 til atmosfæren, fordi de nye træer optager en tilsvarende mængde CO2. Der udledes stadig CO2 fra forarbejdning og transport – ligesom alt andet, der produceres og transporteres. Det arbejder HOFOR også på at reducere.«
Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser:
»Forbruget af træbiomasse til el og fjernvarme forventes med de nuværende rammevilkår næsten at blive halveret frem mod 2035. Det skyldes blandt andet den massive udbygning af sol og vind i Danmark, som gør det muligt at erstatte biomasse med geotermi og varmepumper drevet af grøn el i fjernvarme.«
»I mellemtiden arbejdes der for at sikre, at den biomasse, der bruges, er så bæredygtig som muligt, og til det er Danmarks bæredygtighedskrav til biomasse et centralt værktøj. Danmark har nogle af de skrappeste bæredygtighedskrav i Europa, og i slutningen af 2024 blev det besluttet at skærpe kravene yderligere.«
Hvordan er den konkrete plan for at komme over på mere grønne varmekilder til at opvarme fjernvarmevandet?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer:
»CTR er i fuld gang med indsatsen for at etablere alternativer til de naturgas- og oliefyrede kedelanlæg, der bruges til spids- og reservelast, og alternativer til biomassen i overensstemmelse med vores mål. De anlæg, der skal virkeliggøre målsætningerne, er på forskellige projektstadier. Vi arbejder blandt andet på selv at etablere akkumuleringstanke (varmelagre) og varmepumper, og vi samarbejder med en række andre aktører om varmeproduktion baseret på el og vedvarende energi og på at udnytte samspillet med eksempelvis elproduktion og CO2-fangst, også kaldet sektorkobling.«
»Vi har selv etableret to spids- og reservelastanlæg, som kører på el, og vi arbejder på omstilling af endnu et oliebaseret spids- og reservelastanlæg til el og biogas. Her forventes nye elkedler at være i drift i 2027, mens tidsplanen for omstilling til biogas endnu ikke er endeligt afklaret. Vi har desuden netop påbegyndt projektering af en havvandsvarmepumpe, som forventes at kunne gå i drift i 2030.«
»Vi arbejder med at sikre modning af de nye teknologier og udvikling af det samlede fjernvarmesystem, så vi kan udfase biomasse og samtidig fastholde billig og forsyningssikker fjernvarme. Vi vil derfor fastholde og intensivere fokus på den grønne omstilling og fjernvarme baseret på vedvarende energi i de kommende år. I årene frem mod 2027 forventer vi på nuværende tidspunkt, at der etableres en række nye elkedler, og i årene fra 2026–2033 en række nye store varmepumper. Anlæggene vil være ejet dels af CTR og dels af eksterne varmeproducenter, som vi indgår aftaler med.«
»Der pågår desuden kommercielle forhandlinger om flere mulige geotermianlæg, og der er truffet en aftale med Ørsted om at aftage overskudsvarme fra et CO2-fangstanlæg på Avedøreværket (carbon capture). Samtidig er CTR’s egne spids- og reservelastanlæg helt centrale for forsyningssikkerheden, så omstilling af disse anlæg er også højt prioriteret.«
Hvordan kan man sikre, at anlægsbudgetterne ikke løber løbsk til udrulningen af fjernvarme, og at der havner en ekstraregning hos borgerne?
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme svarer:
»Fjernvarmeudbygningen er baseret på en ansvarlig tilgang fra kommunalbestyrelsens side, hvor der ikke kommunalt låneoptages og udbygges, hvis ikke mindst 65 procent af varmebehovet er dækket af bindende aftaler senest den 1. juni.«
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer:
»For det første går vi ikke i gang, medmindre der er opbakning svarende til kunder, der dækker 65 procent af varmebehovet. Men når vi så er gået i gang, er der indregnet en prisfaktor i projektet på 2,0 – altså en fordobling af priserne, der medvirker til, at budgettet holder.«
Hvorfor giver staten ikke tilskud til udrulningen af fjernvarme på en måde, så kommunerne kunne udrulle fjernvarmen uanset tilslutningsprocent – og at borgerne herefter får eksempelvis tre år til at koble sig på fjernvarmen?
Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser:
»Fjernvarmepuljen giver tilskud til udrulning af fjernvarme gennem fjernvarmevirksomheder, der distribuerer varme til slutkunder. Tilskuddet gives til udrulningen af selve fjernvarmenettet og forbedrer rentabiliteten for fjernvarmeselskabernes udrulning af fjernvarmenettet. Det betyder sænkede priser for de forbrugere, der tilslutter sig et fjernvarmeprojekt.«
»Der er i perioden 2021–2025 afsat knap 1,9 milliarder kroner til fjernvarmepuljen. I 2025 er der afsat 202,4 millioner kroner til fjernvarmepuljen. Puljen åbnede den 27. januar 2025 og er fortsat åben for ansøgninger.«
Hvorfor har Dragør Kommune kørt med en »Nu eller aldrig«-kampagne? Har I overvejet, at det kan få borgerne til at føle sig pressede, fordi de ønsker mere tid til beslutningen? Og hvordan har I i så fald forsøgt at undgå, at folk skal føle sig pressede til noget?
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer:
»Ja, det har vi overvejet, og det er netop for at være ærlige og skabe det bedste beslutningsgrundlag for borgerne, at vi melder så klart ud. For det fjernvarme, vi kan tilbyde nu, er det, vi forstår ved fjernvarme, hvor der kan komme mange varmeformer i rørene. Det laver vi sammen med Tårnby. Hvis ikke vi gør det nu, vil Tårnby fortsætte deres egen udrulning, og så kommer vi ikke til at lave et fælles rør med forbindelse til det storkøbenhavnske fjernvarmenet.«
»Det betyder, at de foreløbige vurderinger fra forvaltningen vil være, at der ikke vil være økonomi i, at vi som kommune – alene – fører fjernvarmerør til Dragør. Så derfor er det nu eller aldrig. Hvis vi senere skulle indføre fjernvarme, er det ikke med forskellige varmekilder, der giver den billigste varme, men eksempelvis i stedet med lokale store varmepumper, der vil være afhængige af elprisen.«
Hvorfor kan Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme ikke tilbyde konkrete beregninger for hver enkelt husstand, så det er lettere at forholde sig til økonomien i skiftet til fjernvarme, da det kan se meget forskelligt ud fra familie til familie og fra hus til hus?
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme svarer:
»Vi har omdelt husstandsmålrettede priseksempler i alle postkasser. Og en helt individuel beregning kan man få ved at benytte vores beregner: taarnbyforsyning.dk/dragoer/beregner. Priseksemplerne kan ses her: taarnbyforsyning.dk/priseksempler-dragoer.«
Hvem har ansvaret for hvad?
Når det kommer til fjernvarme:
Folketinget
Et flertal i Folketinget (‘Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’) har besluttet, at der skal udrulles fjernvarme over hele landet, hvor det giver mening for forbrugerne og er til gavn for samfundet som helhed. Kommunerne skal have udrullet fjernvarme inden 2028.
Dragør Kommune
En enig kommunalbestyrelse har vedtaget at tilbyde udrulning af fjernvarme i Dragør Kommune – for at leve op til Folketingets beslutning. Kommunen har dannet selskabet Dragør Fjernvarme sammen med Tårnby Forsyning og udarbejdet et projektforslag og et budget for at udrulle fjernvarmen i Dragør på samme tid som en yderligere udrulning af fjernvarmen i Tårnby.
Dragør Kommune skal via Dragør Fjernvarme stille lånegaranti for investering i fjernvarmeprojektet på omkring en milliard kroner. Alene første etape kræver lånegaranti på over 300 millioner kroner.
Den samlede investering skal betales af forbrugerne over 45 år. For at budgettet skal hænge sammen, og pengene skal blive betalt tilbage, kræver det derfor 65 procents tilslutning blandt borgerne i Dragør by og Store Magleby, for at man kan gå i gang med at grave og realisere projektet.
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme
Tårnby Forsyning har allerede i mange år leveret fjernvarme til Tårnby Kommune og har nu sammen med Dragør Kommune stiftet selskabet Dragør Fjernvarme, som har til formål at udrulle fjernvarmen i Dragør, hvis der kan samles tilslutning nok til at gøre projektet rentabelt.
Tårnby Forsyning får i praksis leveret fjernvarmen fra Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR).
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme har altså udformet et projekt, og når det er godkendt, indgår man kontrakter med en gruppe entreprenører, som graver fjernvarmerør og stikledninger ned. Og så er det CTR, der sender fjernvarmen ud gennem rørene.
CTR
Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) er ejet af fem kommuner – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby – og leverer fjernvarme ud i rørene til disse kommuner.
Den fjernvarme, de sender ud i rørene, kommer fra en række forskellige anlæg. Fjernvarme er som ofte nævnt varmt vand, og det kan opvarmes på forskellige måder. Derfor kommer det fra både:
• Affaldsforbrændingsanlæg.
• Anlæg, der udnytter industrieloverskudsvarme.
• Varmepumper, som udnytter varmen fra geotermi eller spildevand.
• Kraftvarmeanlæg, som producerer el sammen med varmen.
• Produktion af varme på en kedel uden samtidig elproduktion.
Det er en række forskellige selskaber, der står bag de forskellige typer af anlæg. Når det drejer sig om varme produceret på biomasse, opkøber CTR den fra Ørsted og HOFOR Energiproduktion. CTR skal leve op til alle lovkrav omkring eksempelvis biomasse – men i praksis er det altså Ørsted og HOFOR, der har det ansvar.
Ørsted
Ørsted råder over en række kraftvarmeværker, som blandt andet leverer energi til CTR. Det gælder blandt andet Avedøreværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træpiller og træflis) og halm af. Det er således Ørsted, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til biomasse.
HOFOR Energi
HOFOR ejer Amagerværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træflis), og en del af denne sælger de videre til CTR. Det er således HOFOR, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til den biomasse, de brænder af.
