Dragør Nyt nr. 19
– den 7. maj 2025
– den 7. maj 2025
Da et flertal af kommunalpolitikerne i forsommeren fik sat en bænk med regnbuebemaling op uden for rådhuset på Kirkevej, skabte det en voldsom debat. Regnbuen er et symbol for kønsminoriteter og seksuelle minoriteter, og den politiske støtte til mangfoldighed førte ikke bare til voldsomme udsagn i debatfora og læserbreve, men også til gentagne tilfælde af hærværk mod bænken.
Tilsyneladende var det dog et højtråbende mindretal, der markerede sig. I hvert fald erklærer 44 procent af de adspurgte sig enige eller meget enige i beslutningen om at opstille bænken, mens kun 19 procent erklærer sig uenige eller meget uenige.
I den anden ende af kommunen har et stykke offentlig udsmykning også vakt diskussion. Det drejer sig om Peter Bechs skulptur Den Store Havfrue, der i foråret blev bortvist fra Dragør Fort, fordi den ikke passede naturligt ind i de fredede omgivelser.
Peter Bech tilbød den til Dragør Kommune, hvor politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget kvitterede med et pænt nej tak til den tonstunge og fire meter høje granitfiskefrøken. Debatten rasede, og den kom hurtigt til at handle om havfruens markante barm og generelle udtryk.
Den saftige diskussion gik verden rundt, og avislæsere i Hongkong, Ukraine, Brasilien, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Grækenland, Albanien og en stribe andre lande kunne muntre sig med fortællingen om, at den nordiske sildekvote tilsyneladende var opbrugt.
Undersøgelsen viser, at den politiske beslutning om at sige nej tak ikke er populær. Kun 27 procent af de adspurgte støtter den, mens hele 41 procent er uenige i en eller anden grad.
Kigger man på kolde kontanter frem for diskussioner om offentlig udsmykning, er der også stærke holdninger i spil.
Hele 66 procent af de adspurgte erklærer sig enige i, at kommunen bør prioritere flere midler til skole- og fritidsområdet. 28 procent er hverken enige eller uenige – og den sidste del fordeler sig mellem de uenige og dem, der har svaret »ved ikke«.
Fritidsaktiviteter kræver ofte grønne områder. Om det er derfor, at rigtig mange borgere erklærer sig enige i udsagnet om, at »Dragør bør afvise større boligbyggerier«, skal være usagt. Men uanset hvad er 54 procent af de adspurgte enige, mens godt 20 procent er uenige.
Tidligere i år kuldsejlede Dragørs stort opsatte fjernvarmeprojekt på grund af manglende folkelig tilslutning og uklarhed om økonomien.
Og det var så det, lader mange Dragør-borgere til at mene. 38 procent erklærer sig uenige eller meget uenige i, at »Dragør skal genoptage arbejdet med at etablere grøn fjernvarme«.
28 procent er enige, mens 33 procent erklærer sig enten hverken enige, uenige eller ved det ikke.
Flemming Blønd er – ikke overraskende – uenig i borgmesterens konklusion.
«Analysens resultat svarer meget godt til vores fornemmelse af, at et voksende antal Dragør-borgere er positive overfor at udvide samarbejdet med Tårnby til en egentlig sammenlægning, ikke mindst på grund af de mange sager, der udstiller, at Dragør Kommune på en række vitale områder mangler ressourcer og kompetencer til at levere den service, som borgerne har behov for og krav på. Det er samtidig tankevækkende, at befolkningens holdning jo slet ikke afspejler sig i kommunalbestyrelsens holdning. Men det er jo ikke uforståeligt, at det siddende flertal ikke ønsker, at deres taburetter bliver udfordret,« hedder det Flemming Blønd.
En anden del af undersøgelsen sender det modsatte signal og antyder et ønske om endnu større selvstændighed for Dragør Kommune. 45 procent er enige i, at »kommunen skal styrke sine egne medarbejdere i stedet for at være afhængig af aftaler med Tårnby«, mens 18 procent er uenige, og 33 procent hverken er enige eller uenige.
»Det er stadigvæk under halvdelen af borgerne, og stemningen går helt klar i den anden retning, i takt med at vi får nye indbyggere. Lige nu spiller musikken stadig på Titanic, men vi bruger rigtig mange kræfter på at holde vandet ude,« siger Flemming Blønd og tilføjer:
»Vi er selvstændige på dispensation, og den dispensation behøver vi ikke mere.«
Kenneth Gøtterup er på sin side tilhænger af samarbejde med både Tårnby og andre kommuner om forskellige ydelser. Han mener, at undersøgelsen ikke giver et fuldt billede.
»Den taler ikke om konkrete driftsområder. Hvis man kunne tage diskussionen på et oplyst grundlag, ville billedet nok være mere nuanceret. Jeg hører i hvert fald folk sige, at de er positive indstillede over for samarbejde på forskellige områder,« siger han.
»Vi har fået lavet analyser, der viser, at det første frø til en karriere i politiet allerede bliver sået i 7. klasse,« sagde han.
»Vi er sultne efter mandskab, så vi lægger vores energi i det, når der er mulighed for at komme ud og møde de unge.«
De unge måtte på deres side også lægge energi i det, da fokus på politiets stand nemlig var de fysiske prøver, man skal igennem – blandt andet længdehop, der blev afprøvet på en bane, betjentene havde taget med.
Mere fredeligt stod det til på Museum Amagers stand – sådan da. For der var både en gammel brandspand og en tysk officersdolk med hagekorsmotiv med som blikfang.
»Vi har lige haft historieløb for de store klasser, og de kan faktisk huske i overskrifter, hvad det handlede om, så vi har en god krog i dem,« kunne museumsinspektør Christian Aagaard fortælle.
På andre stande forsøgte lokale håndværkere at lokke de unge til at blive interesserede i deres forskellige fag: murer, tømrer, ventilationstekniker og maler, for nu at nævne nogle stykker.
Blandt andet stod maleren Kenneth Simonsen fra firmaet Mester Eneby klar med penslerne.
»Der er mangel på håndværkere, så hvis bare vi kan gøre fem procent interesserede i en håndværkeruddannelse, er vi nået langt,« sagde han blandt andet.
Emilie Syberg fra Dragør Skole kommer dog næppe til at gå den vej – men måske havner hun i andre af de fag, der skriger efter nyt blod.
»Jeg vil noget, der hjælper folk. Om det er i politiet eller sundhedsvæsenet, ved jeg ikke,« sagde hun, mens hendes ven Valdemar Bahnson måtte kigge forgæves efter en stand, der understøttede hans karrierevalg.
»Jeg vil gerne lave noget med kodning og computerspil. Det er her ikke, men det har været spændende at være her alligevel,« bedyrede han.






Her har både Venstre, Socialdemokratiet, den lokale Tværpolitisk Liste, også kendt som Liste T, og Det Konservative Folkeparti siddet på borgmesterposten, siden Dragør og Store Magleby Sognekommuner blev skubbet ind i et tvangsægteskab fire år efter, at de fleste andre kommuner var blevet enige om sammenlægninger ved kommunalreformen i 1970.
Siden da har ingen borgmester i Dragør Kommune siddet i mere end to valgperioder. Alle fire partier har båret borgmesterkæden de seneste 25 år, og siden 1974 har den hængt om ti lokale halse. I samme periode har Tårnby blot tre navne på listen.
Kenneth Gøtterups lange vej til borgmesterposten i 2021 er ikke usædvanlig.
I 2009 oplevede Dragør sit sidste udramatiske valg, da socialdemokraten Allan Holst allerede på valgnatten fik sikret sig flertal til at beholde sin borgmesterpost.
I 2013 var freden forbi. Her nåede både den siddende borgmester Allan Holst fra Socialdemokratiet og Liste T’s Peter Læssøe at kunne smykke sig med titlen, inden Venstres Eik Dahl Bidstrup endelig slog kløerne i borgmesterkæden – 11 dage efter at stemmerne var talt op. Venstre var kun det tredjestørste parti ved det valg, og Eik Dahl Bidstrup var nok populær, men ikke årets største stemmesluger, hvilket dog ikke altid er afgørende.
Det vigtigste tal er otte – for så mange støtter skal en borgmester mindst finde i Dragør for at have et flertal bag sig.
I 2017 blev dramaet også strakt ud. Dragør var blandt de sidste tre kommuner, der fandt en borgmester. Det blev igen Eik Dahl Bidstrup – men først efter, at den konservative Kenneth Gøtterup og Venstres borgmesterbud begge havde måttet bejle til socialdemokraternes gunst i fire nervepirrende døgn.
I 2021 var det så Kenneth Gøtterups tur til at komme sejrrigt ud af forhandlingerne og sætte sig på hæderspladsen i byrådssalen på Kirkevej.
Når valgurnerne er tømt, og stemmerne er talt op på tirsdag, begynder spillet på rådhuset igen. Det kan gå nemt, eller det kan tage lang tid. For selv et puslespil med 15 brikker kan være svært at lægge, når kanter og kroge skal skæres til, før de kan indgå i et samlet billede.
Vi stiller spørgsmålene og giver svarene på alle de vigtigste spørgsmål om borgmesterposten
Hvad er en borgmester?
Borgmesteren er den øverste politiske leder i en kommune og er politisk ansvarlig for, at forvaltningen fungerer tilfredsstillende.
Hvem kan blive borgmester?
I princippet kan det være hvem som helst, som er valgt til byrådet. Begrænsningerne ligger i reglerne for det valg. Man skal være mindst 18 år gammel, og man må ikke have været i fængsel for nylig, have en nyere betinget dom, være dømt til anbringelse eller være fradømt førerretten til bil.
Når først man er valgt ind, skal man bare finde et flertal med støtte fra nogle af kollegaerne fra sit eget og andre partier. I Dragør skal man have mindst syv andre medlemmer af kommunalbestyrelsen til at støtte sig for at få flertallet og borgmesterkæden.
Skal man være dansk statsborger?
Nej. Man skal bo i kommunen og enten være dansk statsborger, statsborger i et EU-land eller i Norge, Island eller Storbritannien. Andre udlændinge kan også stille op, hvis de har boet i Danmark uafbrudt i mindst fire år.
Udlændinge på tålt ophold, udviste udlændinge og folk, der afsoner domme i Danmark, som er idømt ved en international straffedomstol, kan ikke stille op.
Hvad tjener man?
Det kommer an på kommunens størrelse. Jo flere indbyggere, desto flere penge. Dragør er en af Danmarks mindste kommuner, og her tjener borgmesteren cirka 950.000 kroner om året. I nabokommunen Tårnby får borgmesteren cirka 200.000 kroner mere. I nogle kommuner er der også såkaldte ben – altså lønnede bestyrelsesposter og andet, som borgmesteren eller andre medlemmer af kommunalbestyrelsen kan få. I Dragør er de relativt begrænsede.
Kan man blive væltet?
Ja og nej. Hvis en borgmester mister sit flertal, skal han eller hun ikke gå af – som det er tilfældet med en regering. Men det kan være svært at agere effektivt som borgmester i den situation, der også er temmelig sjælden. En borgmester kan blive fyret af sit byråd i helt særlige tilfælde. Ifølge kommunestyrelsesloven kan en borgmester blive afsat, hvis vedkommende »i eller uden for sit hverv ikke har vist sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver.« Afsættelsen kræver støtte fra mindst 90 procent af byrådets medlemmer.
Når man sætter sig i borgmesterstolen, er man altså ret sikker på at have tjansen i fire år frem til næste valg. Til gengæld kan vælgerne så udstede en indirekte fyreseddel – og det samme kan byrådskollegaerne ved at lave en ny konstituering uden om den siddende borgmester efter et valg.
Den fjerde kandidat fra Dragør, Lisbeth Dam Larsen, har ikke siddet i borgmesterstolen, men hun har været formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget. Hun er valgt til kommunalbestyrelsen, men skiftede i 2023 til Moderaterne – og det er det parti, hun stiller op for til både kommunalbestyrelse og regionsvalget.
Alle partierne har sideordnet opstilling, og derfor betyder kandidaternes plads på listen ikke noget. Det er alene deres stemmetal, som afgør, om de kan vælges ind.
Altså har to tredjedele af dem, der har valgt at stemme via brev, ikke forstået, hvordan man skulle afgive sin stemme.
Dragør Nyt har forsøgt at finde ud af, hvorfor de ældre ikke har kunnet finde ud af at stemme korrekt i år, når det lykkedes fint for fire år siden.
Forklaringen skal sandsynligvis findes i, at valgproceduren er blevet mere kompleks:
For fire år siden kunne man kun stemme via brev. I år har ældrerådet haft et ønske om, at de ældre også kan stemme ved at møde frem.
Det ønske blev fulgt ved, at alle over 60 år kunne møde op tirsdag den den 11. november i Hollænderhallen og sætte sit kryds personligt, hvad 141 valgte at gøre.
Men fordi ingen skulle have mulighed for at stemme to gange, skal der være en kontrolmekanisme, der sikrer, at en person, der først brevstemmer og derefter vælger at møde op, kun får talt sin seneste stemme.
Derfor skulle alle brevstemmende medsende følgebrevet, så den valgtilforordnede, der åbner kuverten med brevstemmerne, kunne kontrollere, at den stemmeberettigede ikke havde fået udleveret en stemmeseddel i Hollænderhallen. Og hvis de havde, så skulle brevstemmen kasseres.
Uden et vedlagt følgebrev var der altså ikke nogen mulighed for at kontrollere, om de ældre havde stemt to gange. Og for at sikre den hemmelige afstemning kunne oplysningerne fra følgebrevet ikke bare trykkes på stemmesedlen.
Fordi det ikke var muligt at stemme ved at møde frem ved sidste valg, så var denne kompleksitet ikke en del af brevstemmesystemet for fire år siden, hvor det var nok bare at vedlægge stemmesedlerne.
En anden tendens ved valget var, at kun 30,1 procent af de 4.751 stemmeberettigede borgere valgte at stemme. For fire år var det 41,6 procent, der valgte at stemme og dermed også var med til at bestemme, hvem der skulle vælges.
Med de mange ugyldige stemmer er det nyvalgte ældreråd altså kun blevet valgt af omkring ti procent af de stemmeberettigede borgere.
Dragør Nyt følger sandsynligvis op på historien mandag.