For kort tid siden fik Dragør Aktivitetshus (Wiedergården) en ny, yngre, dynamisk leder, som knokler for at få tingene til at hænge sammen. Men når såvel politikere som forvaltning ikke har øje for, hvor alvorlig situationen er, er det som at slå i en dyne for den nye leder.
Derfor er det for Blåt Dragør helt centralt, at man hurtigst muligt bruger de nødvendige penge, så Dragørs Aktivitetshus kan komme på ret køl, og lederen kan få lov til at udvikle med endnu flere fremragende tilbud. Det var faktisk ikke mindst det, som hun blev ansat til.
Aktivitshuset er ganske unikt
Dragørs Aktivitetshus tilbyder en lang række vidt forskellige aktiviteter – alt fra bridge til madklubber og fitness.
Antallet af seniorer stiger og stiger, ikke mindst i en by som Dragør. Seniorer bliver heldigvis mere og mere sunde og friske og ønsker en meningsfyldt dagligdag i gode venners lag og skabe nye relationer.
Alene på få måneder er antallet af brugere steget med flere hundrede, så det samlede antal tilmeldte brugere nu er omkring 2.000.
Det er en helt fantastisk succes i en kommune som Dragør. Det er utrolig glædeligt, at så mange ønsker at bruge aktivitetshuset. Det skaber et socialt liv, et sammenhold og på alle måder et sundere liv, og det er en helt unik mulighed for alle Dragørs seniorer.
Hvis man tror, at alle kommuner har sådan et aktivitetshus, må man tro om.
Men også internationalt vækker Dragørs Aktivitetshus opsigt.
For nylig var en delegation fra Israel på besøg for at få inspiration til at starte et aktivitetshus, så Wiedergården er noget ganske unikt og noget, vi både skal værne om, være stolte af og udvikle.
Ressourcerne er utilstrækkelige
Desværre virker det ikke, som om vores politikere forstår betydningen af Dragørs Aktivitetshus. Hvis det ikke eksisterede, var der helt sikkert brug for endnu flere hjemmehjælpere samt støtte i hjemmet på grund af ensomhed.
Man skal betragte aktivitetshuset som en stærk ressource, der med nærvær og fysiske aktiviteter er med til at udskyde det tidspunkt, hvor der bliver behov for hjemmehjælp og støtte. Det er et hus, som både menneskeligt og samfundsmæssigt bidrager til kvalitet på alle måder.
Dragørs Aktivitetshus består af cirka 300 frivillige, som i det daglige får huset til at fungere i samarbejde med lederen.
Lederen er ansat, men har slet ikke timer nok i døgnet til at løfte de mange opgaver, der ligger på hendes bord. Hun får ti timers hjælp fra en, der normalt er ansat i køkkenet. Men det er kun i nogle uger, hvor dette kan fungere.
Samtidigt er personalet i den meget populære café også under pres, og de må skære ned på tilbuddene til de mange brugere.
Til sammenligning har Glostrup Aktivitetscenter, der har mere end 500 brugere, en leder på fuldtid og yderligere to ansatte på tilsammen 37 timer. Heri er endda ikke medregnet deres cafépersonale.
Det hænger altså på ingen måde sammen her i Dragør. Vi har alletiders populære aktivitetscenter, men fra politisk side vil man ikke ofre de nødvendige ressourcer. Det er ikke alene skammeligt over for brugere og personale, men også direkte dårligt købmandsskab. For at spare netop her vil være den dårligste besparelse, man kan gøre.
Havde vi ikke Dragørs Aktivitetshus, ville udgifter til for eksempel hjemmeplejen stige betragteligt, og behovet for endnu flere pladser på Enggården ville stige markant.
Som på børneområdet er det også her den tidlige indsats, der er altafgørende. Det gælder for det enkelte menneske som for den kommunale økonomi.
Vi har for tiden politikere, der ser alt for kortsigtet og stirrer sig blinde på et regneark i stedet for at bruge deres sunde fornuft. En besparelse her og nu kan medføre en langt større udgift senere.
Brugerbetaling eller lukning i udsigt?
Det politiske flertals ageren har på det seneste været fuldstændig uforudsigelig og peger i alle retninger. Der findes et hav af eksempler – blandt andet viser det sig, at konstitueringspartierne internt er helt uenige, for eksempel i sagerne om regnbuefarvede bænke og fodgængerfelter samt spørgsmålet om, hvorvidt der skal være cykelsti på Vestgrønningen eller ej.
Aktivitetshuset bliver også ramt af denne politiske valgpanik, der udmønter sig på de underligste måder.
Flertallet slår i dette tilfælde to sager sammen, der intet har med hinanden at gøre.
For det første skal vedtægterne opdateres, og for det andet mangler lederen ressourcer til at drive et hus med en stor stigning i antallet af brugere.
Disse to vidt forskellige sager har man slået sammen, på trods af at Ældrerådet i Dragør advarer mod at blande lederens arbejdsforhold sammen med revision af vedtægterne.
I stedet for at allokere de nødvendige ressourcer, vælger man fra politisk side at diktere lederens timeforbrug – uden at nævne udviklingen af aktivitetshuset, som er en af de ting, den nye leder rent faktisk blev ansat til.
Fra Blåt Dragørs side kan vi frygte, at fordi man ikke vil tildele flere ressourcer, som så åbenlyst mangler, vil et flertal i stedet ty til brugerbetaling. Dette bliver nemlig hvert år præsenteret af forvaltningen under budgetforhandlingerne som en mulighed.
I et valgår bliver det naturligvis helt afvist, men hvad mon der sker efter valget? Har vi ikke før set de pågældende partier løbe fra deres valgløfter?
Dragørs Aktivitetshus er som sagt ganske unikt og har fungeret i så mange år, at mange tager det for givet – ligesom vi har taget freden i Europa og meget andet for givet.
I Blåt Dragør frygter vi, at vi ikke kan tage aktivitetshuset for givet i fremtiden, hvis man ikke også viser politisk vilje til at prioritere det økonomisk, tage ældrerådets ønsker alvorligt og behandle lederen anstændigt.
De mennesker, der dagligt er i huset, skal have deres frihed tilbage. Huset skal udvikles – ikke afvikles.
Blåt Dragør – et alternativ
Vi har i de senere år set utallige eksempler på, hvordan ældreområdet er blevet overset.
På Omsorgscenteret Enggården har der været en stærk underbemanding. Hjemmeplejen er udsat for et tidstyranni, der stresser de ansatte og går ud over de ældre – de samme mennesker, der har opbygget dette velfærdssamfund, men som nu får mindst glæde af det. Tværtimod pålægges de robotstøvsugere, som både er en stor udgift for dem, som teknisk kan være svært for dem at få til at fungere, og som på ingen måde passer til en ældres hjem, der typisk har mange møbler og tæpper.
Nu kommer Dragør Aktivitetshus’ problemer så oven i, og man må desværre konstatere, at hele seniorområdet sejler under det nuværende flertal i kommunalbestyrelsen.
Blåt Dragør, som er den nye lokalliste, der stiller op til kommunalvalget, ønsker en ny linje over for vores seniorer. En linje, der værdsætter deres daglige indsats for et velfungerende lokalmiljø, og som tilgodeser de behov, som denne voksende gruppe har.
I kommunekassen er der opsparet cirka 150 millioner kroner af skatteydernes penge. Men en kommune er ikke en bank. Pengene, naturligvis med en fornuftig reserve, skal ud og gøre gavn hos såvel yngre som ældre. Hvad er ellers grunden til, at vi betaler en relativt høj skat, hvis pengene ikke skal komme os borgere til gavn?
Vil man have mere af det samme, skal man ved valget til november bare stemme på de samme, som man plejer.
Men ønsker man en ny og borgerorienteret politik, præget af frihed og kvalitet, vil vi anbefale, at man stærkt overvejer at give en lokalliste sin stemme.
På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvad vi lokale står for. Vi skal nemlig ikke koncentrere os om Grønland eller Gaza, men udelukkende tænke på Dragør og arbejde for at forbedre vores unikke lokalsamfund.
Med venlig hilsen
Kim Dupont
Formand
www.blåtdragør.dk
