Kirsten Marie Juel Jensen

30. marts 2025 14.04

Christina Sidal elsker de mange gode samtaler, hun har haft gennem årene med Donnas loyale kunder. Nu er hun parat til at prøve noget nyt, men håber, at Donna kan lægge lokaler til mange flere snakke og tøjkøb i fremtiden. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Smilet er stort, men også lidt vemodigt hos Christina Sidal. Hun har meldt ud, at hendes fjerde barn – tøjbutikken Donna – er til afståelse. Det vil sige, at hun håber, at hun kan finde en, der vil købe og drive butikken videre. Måske på en ny måde og med et nyt sortiment, men stadig i Donnas ånd – med tøj til Dragørs kvinder i alle aldre.

»Det er helt klart min drøm, at der fortsat skal være tøjbutik her, og at Donna skal bestå. Den har jo ligget her siden 1989. Så jeg håber, at det kan lykkes, og derfor er afståelse det, jeg prøver i første omgang. Jeg har ikke sat en deadline på, men jeg kan jo ikke vente på en køber for evigt. Jeg har dog lovet mine kunder, at jeg melder ud i god tid, hvis jeg må gå over til ophørsudsalg og lukke butikken,« fortæller Christina Sidal.

Gennem alle år har hun sat en ære i at have det helt rette udvalg i butikken. Til messer og fremvisninger hos leverandører har hun købt ind efter at ramme en balance mellem det, der er på mode, og det, der er eviggyldigt. Det er ofte et sats, og sommetider rammer man forkert. Det kommer hun ikke til at savne.

Men det allervigtigste for hende – og det, som hun kommer til at savne allermest – er kundekontakten. Og det er også den, hun har forsøgt at basere sine indkøb på. Hun kender sine kunder. Hun ved, at hun ikke kan købe 30 bluser ind, som er trendy lige nu, men som ingen vil have om to måneder.

Og hun ved, at der altid er efterspørgsel på de mere klassiske genstande. Alle har simpelthen brug for et par sorte bukser og en hvid T-shirt en gang imellem. Og når man ved, at mange kvinder over 40 er selvbevidste om arme og maver, så nytter det ikke noget at have croptops og udelukkende ærmeløse toppe og sommerkjoler.

»Her i butikken er det vigtigere at kende kunderne end at følge alle trends. Jeg skal heller ikke kun vælge tøj, jeg selv kan lide. Jeg skal vide, hvad kunderne vil have. Og mine stamkunder kender jeg jo så godt, at når jeg køber ind, så har jeg dem i baghovedet: Den ville være lige noget for Hanne – eller den ville godt nok klæde Yvonne godt,« forklarer Christina Sidal med endnu et smil.

Er kommet tæt på kunderne

At drive Donna har dog for Christina Sidal ikke bare handlet om tøj. Siden hun købte butikken i 2008 – en beslutning, der blev taget på en enkelt dag, da hun fik tilbuddet – har hun fulgt mange af kunderne gennem jobskifte, uddannelser, børnefødsler, mormorglæder og skilsmisser.

»Der er jo mange, man er blevet tætte med, fordi man har fulgt dem i så mange år. Og jeg tænker på dem og bekymrer mig, hvis det er længe siden, jeg har set dem. Vi har også oplevet at have tre til fire generationer på samme tid, som har gået rundt i butikken og handlet. Det er nok lidt anderledes, end det er inde på Strøget,« siger Christina Sidal.

Når man taler med hende, er kærligheden til butikken og kunderne så tydelig, at det kan være svært at forstå, hvorfor stedet så egentlig er til afståelse, eftersom butikken har overlevet finanskrise og corona og kører ret godt. Men hun forklarer, at det er en proces, der har stået på et stykke tid – og at det er mange forskellige faktorer, der gør, at hun har brug for at åbne en ny dør.

»Efter corona har branchen forandret sig, folk har forandret sig, og jeg har forandret mig. Jeg er klar over, at hvis jeg skal bibeholde butikken og et godt salg, så er jeg nødt til at inddrage de sociale medier, og det ønsker jeg simpelthen ikke. Så har jeg brugt lang tid på at tænke over, hvem jeg er, hvis jeg ikke er Donna? Og så kom jeg frem til, at det, jeg elsker allermest, jo er at tale med mennesker. Særligt dem, der har ondt i sjælen,« fortæller Christina Sidal.

De mange samtaler, hun har haft med kunderne, vil hun kunne trække på i sit nye job som sorgvejleder. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.

Pling – jeg vil være sorgvejleder

Christina Sidal har altid været åben og nysgerrig, og derfor er hun også havnet i mange alvorlige samtaler med kunderne, som måske ikke normalt finder sted i en tøjbutik.

Hun blev klar over, hvor mange der går og roder med en eller anden sorg, som de ikke ved, hvor de skal gå hen med. Samtidig blev hendes egen mor ramt af demens, og hun oplevede på egen krop, hvor mange tanker og følelser det bragte i spil.

»Nu kommer det til at lyde helt plat, men jeg sad og læste en artikel i Alt for Damerne om en, der var sorgvejleder. Og så sagde det bare pling. Det er da dét, jeg skal være,« forklarer Christina Sidal.

Så hun har netop afsluttet en uddannelse som sorgvejleder og er allerede gået i gang med at læse til psykoterapeut. Dette kan kun lade sig gøre, fordi hun har fire trofaste timelønnede medarbejdere, som kan dække for hende, når hun er afsted på skolebænken. Men hun blev klar over, at hun var nødt til at vælge. Og her må Donna altså vige pladsen for en ny, ikke helt defineret horisont. Sandsynligvis et liv som selvstændig sorgvejleder.

»Jeg brænder virkelig for det her område. Især synes jeg, at der mangler oplysning om ventesorg. Vi har et sundhedsvæsen, hvor man kan holde folk i live i lang tid, men man har ikke fokus på de pårørende, der bliver mere og mere tyndslidte. Det vil jeg gerne være med til at gøre opmærksom på og gøre noget ved. Det er en ild, der er tændt nu, og som jeg er nødt til at følge efter,« siger Christina Sidal, der i øvrigt har fuld opbakning fra mand, børn og børnebørn til at starte en ny fase i sit liv.

Vil opfordre til mere sparring

»Jeg kan ikke blive her uden at gå på kompromis med det, jeg kan mærke, at jeg skal nu. Men det er som sagt et kæmpe ønske for mig, at Donna kan bestå, og at jeg kan finde en, der kan se mulighederne. For kundegrundlaget er der, og så kan man jo udvikle varesortimentet, og man skal have mod på at tænke internetsalg og sociale medier ind, fordi tiderne er skiftet,« lyder det fra Christina Sidal, der også kommer til at savne sine butiksnaboer. Ikke mindst »drengene« inde hos Sydstrandens Slagter, som hun altid får en god sludder med.

De andre tøjbutikker i byen har hun ikke haft meget samarbejde med, men det tænker hun, at der vil være masser af perspektiver i for en eventuel ny ejer af Donna.

»Jeg har nok savnet lidt mere samarbejde og sparring med kollegaerne. Vi har en uskreven regel om, at vi ikke tager hinandens leverandører, og det er superfint. Ellers har vi kørt vores butikker meget individuelt. Jeg har heller ikke selv været den, der har rakt ud. Men hvis jeg finder en ny til at overtage her, vil jeg klart opfordre til mere sparring med de andre butikker. Det tror jeg, at man kan få meget ud af,« slutter Christina Sidal.

Hendes tid i Dragør er ikke forbi, for hun har boet her siden 1998 og har lært at elske alt ved byen. Fra muligheden for vinterbadning til det faktum, at alle kender alle. Men hendes æra som butiksejer er snart ved vejs ende – hun håber bare ikke, at Donnas æra er det.

Hvis en ny ejer til Donna melder sig på banen, vil Christina Sidal opfordre til mere samarbejde butikkerne imellem i Dragør. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Mere Dragør Nyt:

Tim Panduro

15. november 2025 16.01

xx34-Regnbuebænk-frivillige-Tim-Panduro--(4)-3.jpg
Miya Akselgaard og Jacqueline Osborne meldte sig frivilligt til at udbedre hærværk mod den omstridte regnbuebænk – som dog har stor opbakning i ny undersøgelse. Arkivfoto: Tim Panduro

Det er intet mindre end Danmarks største opinionsundersøgelse, det danske Constructive Institute har gennemført i forbindelse med kommunal- og regionsvalget i år. 100.000 danskere er blevet spurgt om deres holdning til medier, politik og ultralokale spørgsmål – også i Dragør, hvor 636 personer har givet deres mening til kende om en række af de spørgsmål, der har fyldt i samtaler, læserbreve og politiske debatter de senere år.

Svarene har en statistisk usikkerhed på mellem 2,3 og 3,9 procent – det vil sige, at tallene reelt kan være det antal procent lavere eller højere.

Her er nogle af…

Tim Panduro

15. november 2025 14.55

kommuneskilt Tårnby Tim Panduro.jpg
Tårnby Kommune er omdrejningspunkt for to spørgsmål i stor undersøgelse. Foto: Tim Panduro

38 procent af borgerne i Dragør mener, at en sammenlægning med Tårnby Kommune vil gavne Dragørs økonomi og udvikling.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som Constructive Institute har udført blandt 636 borgere i Dragør, hvor 28 procent erklærer sig uenige i spørgsmålet.

Spørgsmålet går ikke på, om borgerne ønsker en sammenlægning, men på fordele ved at blive gift med Tårnby. Og netop det hæfter Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, sig ved.

»Min tolkning er, at man skal skelne imellem, hvad man kan se er til gavn, og om man gerne vil sammenlægges. Man kan godt vurdere som…

Tim Panduro

15. november 2025 13.56

Karrieremesse 2025 Tim Panduro (5).JPG
En ventilationsvirksomhed gav mulighed for at prøve nogle af teknikkerne i praksis. Det benyttede Thilde Sandholdt, Karen Smedegaard og Naja Spuur sig af. Foto: Tim Panduro

Med en udsigt til mindst 50 til 55 år på arbejdsmarkedet, inden folkepensionen venter, handler det om at vælge rigtigt, når der skal vælges karriere.

Måske var det derfor, at der faktisk var en vis entusiasme at spore fra 8.- og 9. klasseeleverne i Dragør Kommunes tre skoler, da de onsdag var til den årlige karrieremesse på Store Magleby Skole.

Her kunne de møde virksomheder fra lokalområdet – og enkelte andre – og forhåbentlig blive forsynet med inspiration til det evindelige spørgsmål: »Hvad skal du være, når du bliver stor?«

Hos Jesper Olesen er håbet, at svaret bliver »politibetjent« hos i…

Tim Panduro

15. november 2025 11.52

I 2021 blev borgmesterkæden shinet op – og gjort klar til den næste borgmester. Arkivfoto

Da stemmerne var talt op efter kommunalvalget den 16. november 2021, faldt tingene lige så stille i hak. En, to, tre … 97 kommuner fik efterhånden udnævnt en borgmester. Men først seks dage efter valget kom kommune nummer 98 på plads. Det var Dragør, hvor den konservative Kenneth Gøtterup overtog posten efter intense forhandlinger med konstitueringspartnerne i Venstre og Socialdemokratiet.

Endnu en gang havde Dragør vist sig som et sted, hvor kommunalvalget byder på lidt ekstra drama.

Mens kommunerne i Dragørs nabolag er temmelig stabile rent politisk – Tårnby og København har været…

Tim Panduro

15. november 2025 09.55

Borgmester Eik Dahl Bidstrup havde æren af at indvie Drag­ør Museum efter renoveringen. Foto: Thomas Mose.
Borgmester Eik Dahl Bidstrup lagde borgmesterkæden i utide – men vil nu i den ny Region Østdanmark. Foto: Thomas Mose

Der er ikke kun kommunalvalg tirsdag den 18. november. Samme dag skal der findes medlemmer til den nye region Østdanmark, som er opstået, efter at Region Hovedstaden og Region Sjælland er blevet lagt sammen.

Ikke mindre end 420 kandidater stiller op til det ny regionsråd, der blandt andet bliver ansvarlig for hospitalsvæsenet på Sjælland og de omkringliggende øer – herunder naturligvis også Amager.

Dragør er repræsenteret på kandidatlisten med fire personer – og hele tre af dem kan bryste sig med også at bære eller have båret borgmestertitlen i Dragør.

Den nuværende borgmester i Dragør Kommune,…

Rasmus Mark Pedersen

15. november 2025 08.15

Kandidater til Ældrerådsvalg 2025-2.jpg
Halvdelen af stemmerne til ældrerådsvalget blev ikke talt med. Her er kandidaterne til et valgmøde. Foto: TorbenStender

Som udgangspunkt er historien om valget til ældrerådet en helt fredelig en af slagsen: Formanden fik flest stemmer, der var seks kandidater til fem pladser samt en suppleantpost, og byens ældre kunne både stemme via brev og ved personligt at møde op.

Men stemmetallene viser en anden historie. 1097 stemmer blev afgivet. 956 stemte via brev, og 596 af brevstemmerne er blevet erklæret ugyldige.

Altså er over halvdelen af de stemmeberettigedes stemmer ikke talt med.

Manglende følgebrev

Dragør Kommune skriver på sin hjemmeside, at stemmerne primært ikke var gyldige, fordi »følgebrevet ikke var…

Freja Bundvad

15. november 2025 07.46

IMG_0604.JPG - Re_
Jan Hertz fortalte levende om sin lange karriere til søndagens arrangement. Foto: Dragør Borgerforening

Dragør Borgerforening havde søndag den 9. november 2025 inviteret til foredrag med skuespiller Jan Hertz, og salen fik sig en livlig og humoristisk eftermiddag i selskab med den erfarne teatermand. Det fortæller Per G. Larsson fra borgerforeningen.

Arrangementet, der fandt sted i foreningens lokaler, bød på fortællinger fra Hertz’ lange karriere, især perioden som direktør for Amagerscenen i 1989–1997. Publikum hørte blandt andet om operetten Frøken Nitouche, der blev opført på teatret i 1990, hvor Hertz selv måtte ud og skaffe sponsorer.

En af disse sponsorer var KTAS, oprindeligt Kjøbenhavns Telefon…

DEBAT:

Jørgen Honorè, Dansk Folkeparti

14. november 2025 21.31

På Enggården i Dragør, kommunens centrale plejehjem og plejeboligtilbud, står vi i en situation, hvor 17 beboere er i aktiv overvejelse om at søge væk fra kommunen – enten til et plejehjem uden for kommunen eller til et friplejehjem.

Det er ikke et enkeltstående signal – det er et råb om handling.

Enggården er kommunens tilbud til borgere, der af helbredsmæssige årsager har behov for pleje, opsyn og hjælp døgnet rundt. Boligerne er fordelt på fem afdelinger, herunder en skærmet demensafdeling. I alt rummer Enggården omkring 109 boliger samt midlertidige ophold og daghjem.

Enggården har været en…

Tim Panduro

14. november 2025 20.19

Det er boligerne her i Engparken, der skal renoveres. Billedet er fra coronatiden, hvor Mormors Duo spillede op. Arkivfoto: Thomas Mose

De 262 boliger i den almennyttige boligafdeling Engparken skal renoveres som led i en helhedsplan til 608 millioner kroner.

Det har et flertal af beboerne besluttet efter en såkaldt urafstemning, hvor alle beboere har haft mulighed for at stemme skriftligt.

Ifølge Jonas Hugo Stavad, der er projektchef i byggeafdelingen hos Boligkontoret Danmark, som blandt andet administrerer Dragør-bebyggelsen, var der 218 stemmer for, mens 115 var imod en udvidelse af den helhedsplan, der allerede var vedtaget. Syv stemmer var blanke, mens 184 stemmer ikke blev afgivet. Hver bolig havde to stemmer.

Huslejen…

DEBAT:

Heidi Hjort og Mette Elager Jensen, personale på Enggården afdeling C

14. november 2025 19.25

Vi har altid følt, at vi havde verdens bedste arbejdsplads. Det føler vi heldigvis stadig, fordi vi har hinanden og et arbejde, som vi er stolte af, og som giver enormt meget mening for os. Vi er desværre også vant til at blive kritiseret af pårørende, for det er en del af vores arbejde også at gribe jer, der er enormt frustrerede og i sorg. Og vi forstår jer godt.

Når man, som os, har været ansat på Enggården henholdsvis 16 og 20 år, har vi åbenlyst oplevet lidt af hvert. Vi har haft syv forskellige forstandere – hvis ikke vi har glemt nogen – og et utal af forskellige områdeledere i huset.…

DEBAT:

Tim Meicker, kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet

14. november 2025 18.26

I mere end 25 år har vi snakket om at udvikle Dragør, men alt for lidt er blevet til virkelighed. Vi har diskuteret havfruer, oliventræer og små sager, mens de store spørgsmål – dem, der virkelig betyder noget for vores by – er blevet udskudt. Det er tid til forandring. Det er tid til en kommunalbestyrelse med handlekraft, retning og ambitioner.

Det bedste sted at være barn

Dragør skal være det bedste sted i Danmark at vokse op. Men virkeligheden er desværre, at vi ikke lever op til lovens minimumsnormeringer i vores vuggestuer og børnehaver. Det skal der laves om på – og ikke bare på papiret…

Tim Panduro

14. november 2025 16.17

xx46 Dragør Erhverv - Tim Panduro 57.NEF - Dragør Erhverv valgmøde - Tim Panduro
Politikerne skulle give deres mening til kende med ja- og nej-skilte. Foto: Tim Panduro

Kandidaterne til kommunalvalget fik mulighed for både at svinge sig i sadlen på gamle travere og forsøge at tilride nogle nye ideer, da Dragør Erhverv havde inviteret til vælgermøde og en gang valgflæsk på Dragør Strandhotel på havnen onsdag aften.

Temaet var naturligvis erhverv, og tilskuerne skulle melde sig til med CVR-nummer for at vise, at de reelt er lokalt erhvervsdrivende. Dem ville langt de fleste opstillede lister gerne møde – kun Danmarksdemokraterne manglede i politikerpanelet, der var blevet udstyret med ja-/nej-skilte for klart at kunne markere deres holdning.

Første spørgsmål har…

Rasmus Mark Pedersen

14. november 2025 15.35

Arne Kindler. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Arne Kindler er topscorer ved valget til ældrerådet. Foto: Rasmus Mark Pedersen

Resultatet af valget til ældrerådet foreligger nu. Dragør Kommune oplyser, at topscoreren er den nuværende formand for ældrerådet, Arne Kindler.

Derudover må valget betragtes som lidt af et fredsvalg, da der var fem pladser og en suppleantplads til seks kandidater.

I rækkefølge efter antal stemmer ser det nye råd således ud:

  • Arne Kindler
  • Wiebke Zickert
  • Arne Mosegaard
  • Inge Brandt Schwartz
  • Geert Aaggaard Jensen

Lars Kiib Hecht blev valgt som stedfortræder.

Sidst var det syv stemmer, der afgjorde, om en kandidat blev medlem eller suppleant, men som noget nyt har Dragør Kommune valgt ikke at offentliggøre antallet af stemmer på de enkelte kandidater.

Rådet giver blot råd

Ældrerådet…

Tim Panduro

14. november 2025 14.57

xx46 Dragør Erhverv - Tim Panduro 8.NEF - Dragør Erhverv valgmøde - Tim Panduro
De politiske modsætninger er ikke større, end at debattørerne kunne finde sammen om en portion stegt flæsk inden debatten. Foto: Tim Panduro

Har man været i nærheden af et efteruddannelseskursus siden 1980’erne, er man næsten helt sikkert stødt på begrebet elevatortale; et kort pitch, hvor man skal sælge sin vision til et mere eller mindre interesseret publikum.

Begrebet stammer fra erhvervslivet, så det forekom ganske passende, at politikerne hver især skulle præsentere deres visioner for det lokale erhvervsliv i en slags elevatortale på et minut, da Dragør Erhverv onsdag aften havde inviteret selvstændige erhvervsdrivende i kommunen på valgflæsk og debat onsdag aften.

Her er hovedtrækkene i politikernes bud på en erhvervsvenlig…

Freja Bundvad

14. november 2025 11.49

Amagermuseets traditionsrige julemarked slår dørene op fra lørdag den 15. november og byder besøgende indenfor til en nostalgisk juleoplevelse, hvor historiske traditioner og lokal hygge er i centrum.

I den ene længe på Nordgården er der opstillet et julemarked med et bredt udvalg af varer. Her kan man finde lokalt håndværk, hjemmebagte småkager, julepynt, hjemmestrik og andre produkter, der egner sig som julegaver, værtindegaver eller kalenderpakker.

Julemarkedet kan opleves i weekenderne den 15. og 16. november samt den 22. og 23. november klokken 12-16.

I den ene længe er der traditionelt julemarked med mange lækkerier. Foto: TorbenStender

Der er også mulighed for at få…

Tim Panduro

14. november 2025 06.20

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er lagt en midlertidig plan for Enggården. Foto: Tim Panduro

Oktober sluttede dramatisk på plejehjemmet Enggården, da plejehjemmets leder, Malene Højsted Kristensen, og to af de fem afdelingsledere sagde deres stillinger op.

Det var endnu et kapitel i den kaotiske fortælling om plejecenteret, der er i gang med en genopretningsproces, efter at en konsulentrapport kritiserede flere forhold på plejecenteret i februar.

Opsigelserne har betydet, at Dragør Kommune i al hast har måttet stykke en midlertidig løsning sammen. Den blev præsenteret for medarbejderne i løbet af torsdagen.

Opsigelserne følger de normale varsler på en måned, men Malene Højsted…

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat, og Pia Voel, kandidat til kommunalbestyrelsen

13. november 2025 20.56

Danmark og dermed Dragør står over for store udfordringer på ældreområdet. De kommende år stiger andelen af +85-årige i Dragør til næsten 900 borgere. I samme periode kommer vi til at mangle mere end 40 medarbejdere i ældreplejen lokalt i Dragør – på landsplan er tallet omkring 20.000 – hvis vi skal fastholde det velfærdsniveau, der er i dag.

Det er det, vi kalder velfærdsgabet. Det hænger ikke sammen. Det er ikke noget, man løser med et snuptag, og man kan heller ikke udlicitere problemet. Vi bliver nødt til at omstille ældreområdet og tænke nyt og anderledes allerede nu, så vi kan håndtere…

DEBAT:

Jens Passarge, kandidat til kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre

13. november 2025 19.31

De unge i Dragør har i lang tid manglet et sted at være i weekenderne. Når mørket falder på, er der ikke mange muligheder for at mødes og have det sjovt – uden at skulle tage ind til byen. Det skaber både uro og frustration blandt de unge og bekymring hos forældrene.

Derfor vil Radikale Venstre foreslå at åbne Krudthuset (fritidsklubben) fredag og lørdag aften som ungdomsdiskotek. Det kan give de unge et trygt og sjovt sted at mødes – med musik, dans og fællesskab.

Radikale Venstres forslag om at udskifte pædagogerne med bartendere og en dj er både nytænkende og realistisk. Et diskotek uden…

Freja Bundvad

13. november 2025 19.18

Fredag eftermiddag den 7. november inviterede kandidat til kommunalvalget Anne Grønlund til debatmøde på Dragør Strandhotel under overskriften »Grønlunds Forsamlingshus«.

Arrangementet samlede 14-16 deltagere, fortæller Anne Grønlund, der beretter, at stemningen var god og snakken livlig:

untitled-3.jpg - Anne Grønlund
Anne Grønlund stiller op som spidskandidat for Anne Grønlund-listen. Foto: TorbenStender

»Det gik ualmindeligt godt. Det var ikke et voldsomt stort fremmøde – men vi havde nogle rigtig gode snakke,« siger kommunalvalgskandidaten.

Hun fortæller, at der blev drøftet en række lokale emner som forholdende i ældreplejen, parkeringspladser og byggeri.

Der var på forhånd annonceret gratis genstande til de…

Kirsten Marie Juel Jensen

13. november 2025 17.19

Kandidatbillede_1_PARK.jpg
Helle May Nielsen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto

Helle May Nielsen fortæller her, hvad hun vil arbejde for, hvis hun bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.

1. Økonomi

»Dragør skal drives ansvarligt og med omtanke og respekt for borgernes skattekroner. Jeg ønsker fokus på kernevelfærd, som kommer borgerne direkte til gode. Hver krone skal skabe værdi for børn, ældre og familier i hverdagen.«

2. Kystsikring

»Kystsikringen er en nødvendighed. Vi skal have en samlet plan, hvor staten tager medansvar, og hvor løsningerne både beskytter vores by, natur og kulturmiljø. Det skal ske med borgerdialog og gennemsigtighed.«

3. Ældrepleje

»Ældreplejen skal bygge på valgfrihed, respekt og…