Når vi taler om børn og unge, taler vi om vores fælles fremtid. Nationale analyser peger på stigende mistrivsel blandt børn og unge og et øget pres på både almen- og specialområdet. Det stiller krav om tydelige prioriteringer og langsigtet ansvarlighed.

Stærke fællesskaber i dagtilbud og skole er en vigtig del af den forebyggende indsats. Trivsel skabes dog ikke alene i undervisningen, men også gennem sociale relationer og venskaber, herunder i fritidslivet, som spiller en væsentlig rolle for børns og unges udvikling og tilknytning.

Den eksisterende specialklasserække spiller en central rolle i indsatsen og bidrager til, at eleverne får et undervisningstilbud, der er tilpasset deres behov og samtidig har en høj faglig kvalitet. Udvidelsen med en specialklasserække i Hollænderhallen er et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af specialområdet og i arbejdet med at styrke trivsel for denne elevgruppe. Det peger samlet set på, at den indsats, der er sat i gang, bevæger sig i den rigtige retning.

Oplæg på Børn og Unge Topmødet, herunder ved Lene Tanggaard, professor ved Aalborg Universitet og medlem af Trivselskommissionen, understregede betydningen af tidlig og sammenhængende indsats samt klare rammer og stærke relationer som fundament for både trivsel og faglig udvikling.

Klare forventninger og en fælles retning er afgørende for en velfungerende hverdag i skole og dagtilbud. Når roller, ansvar og rammer er tydelige, skaber det ro og forudsigelighed og bidrager til trivsel for både lærere, øvrige medarbejdere samt børn og elever.

I perioden 2026–2029 prioriteres tidlig indsats, styrkelse af både almen- og specialområdet samt ansvarlig anvendelse af kommunens ressourcer.

Som led i det videre arbejde udarbejdes der i 2026 en ny skolepolitik, som skal sætte en klar og fælles retning for de kommende år. Skolepolitikken skal understøtte både faglig udvikling og trivsel, og den følges op af en faglig strategi med fokus på læringsparathed, samarbejde mellem skole og hjem samt respekt for lærerens professionelle rolle.

Der er behov for at skabe en bedre balance mellem rettigheder og ansvar i folkeskolen. Det forudsætter et tæt samspil mellem kommunalbestyrelsen, forvaltningen, skolebestyrelser, forældrebestyrelser samt skole- og institutionsledere. Tydelige rammer og forventninger er afgørende for at sikre ro, tryghed og gode læringsbetingelser i hverdagen.

Det er konservativ politik i praksis at værne om fællesskabet og tage ansvar for både nutidens og fremtidens generationer.