Dragør Golfklub er en stor idrætsforening med cirka 1.200 medlemmer. Men det er også en halvstor virksomhed med 12 ansatte, betragtelige jordbesiddelser, et stort klubhus og en restaurantpartner. Og Dragør Nyt er kommet på besøg for at høre mere om det hele.
Desværre ikke på Kalvebodvej, hvor de saftiggrønne golfbaner har strakt sig siden 1991, da banerne blev anlagt på tidligere agerjord og frugtplantage, men i SIM-golf Amagers lokaler, hvor golfklubben hygger sig om vinteren. Ikke, fordi man ikke kan spille udendørs om vinteren – det kan man også få lov til på nogle udvalgte baner – men fordi græsset skal have lov at hvile uden for vækstsæsonen. Det kan ikke nå at regenerere, hvis det bliver pløjet op i den danske kulde og fugt. Derfor er det bedre at henlægge træningen til indendørs golfsimulatorer, hvor fællesskabet, konkurrencen og træningen kan fortsætte – endda med et ekstra teknisk lag ovenpå, fordi alle slag kan måles, genses og analyseres.
Men tilbage til golfklubben og dens historie, for der er tryk på hos Dragør Golfklub, og det har der været, siden den blev etableret. Det kræver sin mand og sin kvinde at drive sådan et sted, forklarer formanden for golfklubbens bestyrelse, Johnny Twile.
»Det er en bane, der er anlagt af entusiaster og derfor ikke på den måde, man ville have anlagt en moderne bane i dag. Det stiller enormt store krav til alle, at vi så samtidig har cirka 50.000 spillede runder om året på vores baner,« fortæller han.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Kræver dedikerede ansatte og frivillige
Det skal ikke lyde som en klage over, at klubben er populær. Tværtimod. Han vil bare gerne fortælle, at det kræver meget at holde tusindvis af kvadratmeter greens, en kæmpestak klubber i klubben, en shop, en restaurant og masser af træning og events kørende. Det kan man ikke gøre uden dedikerede ansatte, en dedikeret bestyrelse og ikke mindst alle de dedikerede spillere, der ofte lægger mange frivillige timer i at støtte op om og hjælpe med arbejdet i klubben.
»Selvom gennemsnitsalderen for den typiske golfspiller er 60 år, oplever vi også en stor stigning i antallet af børn og unge, der vil spille golf herude. I det hele taget har vi mange generationer og familier, der spiller sammen på kryds og tværs,« forklarer Johnny Twile.
Passer på naturen
Dragør Golfklubs baner ligger lige op til Kongelunden og er omkranset af naturlige hegn, skov og vandløb. Derfor kan man også spille med padder, snoge, falke og harer omkring sig.
Det naturskønne område kræver dog også en masse hensyn, et godt samarbejde med kommunen og hele tiden at tænke i, hvordan man kan udvikle banerne og golfklubben med respekt for omgivelserne, lovgivningen og ikke mindst i en bæredygtig retning.
»Historisk har man nok en opfattelse af, at der bliver hældt spandevis af kemikalier ud for at have flotte golfbaner. Men vi kører med ekstremt lavt pesticidniveau, og vi har for eksempel søgt og fået tilladelse til at grave en ny sø, fordi vi selv skal kunne skaffe alt det vand, vi har brug for til vandingen. Det er ikke noget, vi bare kan eller vil hente i hanerne,« lyder det fra Johnny Twile.
Når man hører, at de skal bruge omkring 10.000 kubikmeter vand på deres baner på en sommer, forstår man godt tankegangen. Så her gælder det altså om at få samlet så meget overfladevand op som muligt, og det hjælper kunstigt anlagte søer dem med.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Folk fra tidlig morgen til sen aften
Golfklubben sover stort set aldrig. Fra klokken fem om morgenen er teamet af syv greenkeepere i gang med at klippe og trimme banerne – fra sæsonstart i april og til og med oktober. Og fra solen står op, og til den går ned igen, er der stort set altid spillere på banen. Nogle tager en runde inden arbejde. De dygtigste juniorspillere møder også ind og træner inden skole. I løbet af dagen kan alle pensionisterne og dem, der har ferie, spille. Om eftermiddagen kommer børn og unge efter skole. Og de voksne er tilbage, når arbejdsdagen er slut igen.
Derfor er der også to fuldtidsansatte trænere – Mikkel Lyck og John Davies – som kører både holdtræninger og individuel træning, som alle klubbens medlemmer kan booke sig ind på.
»Jeg startede som trænerelev for fire år siden, og så er jeg netop blevet fastansat på fuldtid. Jeg elsker at være her og den spændvidde, der er i jobbet. Fra juniortræningen, hvor jeg med god hjælp fra forældre og hjælpetrænere træner store grupper børn på kun tre til fire stationer, og til at tage lange individuelle golfrunder med elitespillere, der arbejder med alle finesserne for at blive dygtigere og dygtigere,« fortæller Mikkel Lyck, der selv er elitespiller, altid har spillet og kommer ud af en golffamilie, så han kan møde både far, mor, lillebror, farmor, onkler, faster og fætre på banen i Dragør Golfklub.
»For mig er der bare ikke noget som det rush, du får, når du rammer bolden perfekt. Jeg elsker at nørde med teknikken og at blive bedre. Som træner nyder jeg at se folk blive bedre og følge deres udvikling – samt få feedback fra medlemmerne om, at de bliver bedre. Men der er plads til alle herude. Der er ingen snobberi eller forskelsbehandling. Rigtig mange kommer også, fordi det bare er en god måde at komme ud i naturen og få frisk luft på,« forklarer Mikkel Lyck, der i øvrigt mener, at uanset om man er begynder eller professionel, så sikrer golf, at man kommer igennem hele følelsesregistret. Med nogle slag, der giver den vildeste lykke, og andre slag, der får frustrationen til at boble indeni.
Spillet og fællesskabet griber om sig
Johnny Twile er heller ikke i tvivl, når han skal sætte ord på, hvorfor han mener, at Dragør Golfklub er noget særligt. Og hvorfor – på nærmest sektagtig vis – folk sjældent kommer ud derfra, når de først er begyndt. Så griber spillet og venskaberne om sig. De har rigtig mange medlemmer, der bruger rigtig mange timer derude hver dag.
»Der har været en opfattelse af, at golf er en lukket sport. Men det er det virkelig ikke. Vi er ligeglade med, hvem man er, og om man har en poloshirt på eller ej. Uanset hvem man er, og hvilken alder man har, kan man komme herud og prøve det. Og så kan man teste det med et prøvemedlemskab på to til tre måneder. Det er for de fleste nok til at give et indblik i, hvad det kræver, og hvad golf går ud på. Hvis man så vil blive god, kræver det selvfølgelig mere tid og tålmodighed, men på et par måneder kan du lære at spille golf,« forklarer Johnny Twile.
Når man er nyt medlem, får man i øvrigt gratis træning. Så man bliver holdt i hånden, lærer spillet og teknikkerne at kende og får en oplevelse af, at man kan blive bedre og gå ned i handicap (den måde, man måler en golfspillers dygtighed eller styrke på, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ikke en eliteklub
Johnny Twile forklarer, at de fleste medlemmer i klubben kommer fra Dragør og omegn, men nogle kommer også længere væk fra, fordi golfklubben har fået et godt ry. Så det er ikke, fordi de mangler medlemmer. Alligevel gør de meget for at udvikle sig, åbne klubben op og vise, at der altid er plads til nye. Så ud over rigtige turneringer holder de også hyggeturneringer, familiedage og andre events, der kan vise, hvad golf har at byde på.
»Det er vigtigt, at vi ikke går i stå. Vi vil jo også gerne vise, hvad vi kan – at vi har mange dygtige spillere. Vi har en danmarksmester på herresiden, tre drengelandsholdsspillere og en dreng og en pige, der er i periferien til landsholdet. Det er dog ikke, fordi vi har satset på det. Vi er ikke en eliteklub. Vi er en klub for bredden. Men at vi fostrer så dygtige spillere, har nok bare noget at gøre med vores miljø herude. Vi kan se, at det er fællesskaber, der sikrer, at folk holder mere end et par sæsoner herude – og så de dygtige trænere selvfølgelig,« siger Johnny Twile.
Han elsker selv spillet og har gjort det i mange år og har altid spillet det med sine børn, der nu er voksne. Selvom de altid har interne konkurrencer kørende og aldrig holder op med at drille hinanden, er det hele for sjov – for fællesskabet og for at få rørt sig i frisk luft.
»Og det er det, folk generelt kommer her for. Vi joker også altid med, at en golfrunde kan tage rigtig lang tid. Ikke bare på grund af spillet, men fordi man jo også lige skal nå at spise i restauranten og snakke med familie og venner herude,« siger Johnny Twile og griner.
Hvad er hemmeligheden bag de grønne golfbaner?
De fleste har nok prøvet at rive sig i håret over en skaldet græsplæne, hvor mosset vokser en del tættere end græsset. Og så kan man blot stirre misundeligt og forundret på de saftiggrønne greens, en golfklub kan præstere. Hvad er hemmeligheden bag, og hvor meget arbejde ligger der i den perfekte golfbane? Det har vi talt med Nicholas Juul Andersen om. Han er chefgreenkeeper i Dragør Golfklub og formand for Danish Greenkeepers Association.
Omgivelserne: »Flotte golfbaner handler jo også om alt det uden om selve græsbanerne. Vi har plantet 400–500 træer ud og har også vores egen planteskole, så vi hele tiden har nye træer i vækst og kan placere dem på strategiske steder, så vi får skabt de bedste forhold for banerne og de mest spændende omgivelser.«
Klipningen: »Vi bruger robotplæneklippere til vores fairways. De kører på el og kører 24 timer i døgnet. Vi bruger manuelle maskiner på resten af anlægget, som er små 55 hektar. Det meste af tiden – vi er syv ansatte greenkeepere – går altså med at klippe græs og hæk. Når man er færdig om eftermiddagen, kan man alligevel starte forfra næste morgen. Så kort skal det være. Vi klipper det helt ned i tre millimeter.«
»Vi bruger også enormt meget tid på at fjerne græsafklip. Det bliver samlet op af græsslåmaskinerne.«
Vandingen: »Greens er bygget op i sandlag, hvilket betyder, at de ikke holder på vandet som lerjord. Derfor skal de have utrolig meget vand. For tørke er lig med, at græsset dør. På en almindelig sommer bruger vi cirka 10.000 kubikmeter vand på vores greens alene.«
Dræn og luft: »Vi prikker huller i jorden med spyd. Det gør, at vi får iltet jordbunden, så græsset bliver mere modstandsdygtigt over for tørke, fordi græsset på den måde får længere rødder.«
Græstyper: »Danish Greenkeepers Association er langt fremme med at forske i og skabe resistente græsplanter, som kan modstå svamp og tåle det skandinaviske vejr. Græsset skal jo ikke bare være grønt om foråret, men også i december. Det kræver nogle virkelig gode græstyper, når man ikke skal bruge en masse pesticider.«
Den lille golf-ordbog
Der findes mange fagtermer i golf, men her er et par af de vigtigste at kende, når det kommer til selve golfbanen:
Green: Det kortklippede tæppe af græs, der omringer et flag (og dermed et hul) på en golfbane.
Fairway: Det kortklippede tæppe af græs, der ligger mellem teestedet og greenen.
Tee-stedet: Det punkt, hvor du slår din golfbold væk fra.
Bunkers: De sandhuller, der kan være i en golfbane.
