Dragør Nyt nr. 11

– den 12. marts 2025

Tim Panduro

22. april 2026 13.48

Bus Tim Panduro (2).JPG
Foto: Tim Panduro

Sideløbende med, at der er frygt for besparelser på de regionale buslinjer, er der anstrøg af optimisme hos politikerne i Dragørs By- Klima- og Miljøudvalg.

Dragør har nemlig skulle aflevere ønsker til næste års busbetjening i Dragør, og så længe, der ikke er en afklaring på, om der reelt kommer besparelser, er politikerne nødt til at bruge fortsat drift som forudsætning.

Derfor har udvalgspolitikerne bedt trafikselskabet Movia om at undersøge, om det er muligt at forlænge buslinje 250S, så den ikke længere får endestation i Dragør, men ved lufthavnen.

Det skal sikre, at flere borgere i Dragør…

Tim Panduro

22. april 2026 11.03

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen.
Kenneth Gøtterup er formand for Movia, der får travlt, hvis den regionale sparerunde får indflydelse på busdriften. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C) blev tidligere i år valgt som formand for trafikselskabet Movia, der står for planlægningen af bus- og lokalbanetrafikken i de 45 kommuner i regionen. Men det får ingen betydning for Dragør konkret i forbindelse med den eventuelle store regionale sparerunde på blandt andet busdriften, understreger han. Dels kan han ikke blande interesserne som borgmester og trafikformand, og dels har Movia ingen indflydelse på, hvilke linjer der kører, men kun en praktisk funktion.

»Movia er leverandørselskabet, der skal levere de busser, som kommunerne og regionen…

Thomas Mose

22. april 2026 10.55

Frem til søndag den 26. april kan man opleve en fælles kunstudstilling i Kunst Republikken på Dragør Havn. Udstillingen er åben dagligt fra klokken 12 til 17 og finder sted på Færgevej 9.

Bag udstillingen står en gruppe kunstnere fra det såkaldte Tirsdags Værksted. Her deltager Mona Brøgger, Ulla Harder Gade, Frida Freja Futtrup, Heidi Blom, Alice Anastassia Ravn, Vivi Johnsen og Jeannette Kiirdal Madsen samt Henrik Seiersen og Pia Lindinger, der driver Kunst Republikken.

Kunst Republikken, som holder til i et lille sort hus på bagsiden af havnekajen, danner rammen om både værksted og udstillinger. Med ryggen mod Skurbyen og udsigt til Dragør Bådeværft ligger huset diskret placeret i havnemiljøet, hvor mange passerer – måske uden at lægge mærke til det.

Indenfor fungerer stedet som atelier, værksted og udstillingsrum. Her mødes kunstnerne og arbejder side om side i et fællesskab, hvor forskellige udtryk og erfaringer får plads. Udstillingen afspejler netop denne bredde og giver et indblik i det kreative arbejde, der foregår bag den beskedne facade på havnen.

Tim Panduro

22. april 2026 08.55

DSC_7136.NEF
Dragørs buspassagerer kan blive sendt ud i kulden, hvis den regionale sparerunde ikke bliver afværget. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Den kommende Region Østdanmark risikerer en kæmpe sparerunde, når sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver en realitet ved næste årsskifte. Det kan få enorme konsekvenser for de buslinjer, som drives af regionerne, hedder det i et brev fra formanden i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj til samtlige borgmestre i regionen.

En af buslinjerne er 250S. Hver dag bruger mere end 1.000 passagerer linjen til at nå mål uden for kommunegrænsen fra Dragør Kommune. Et tilsvarende antal – pendlere, turister og gæster – må formodes at bruge bussen til transport ind i Dragør Kommune.

Region…

Tim Panduro

22. april 2026 05.52

Natten til fredag blev det lokale brandvæsen kaldt til en villa på Kløverstykket, da der kom alarm om kraftig røgudvikling.

Brandvæsenet blev alarmeret klokken 3.34 – og kunne efter at have afsøgt det røgfyldte hus konstatere, at en iPad, der lå til opladning, var blevet overophedet i en grad, så det gav røgudvikling.

Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, afsøgte brandfolkene huset med et termisk kamera for at se, om der var opstået brand. Da det ikke var tilfældet, sørgede de for at ventilere huset grundigt.

Thomas Mose

21. april 2026 20.22

3240f357-8fa1-4594-8e21-bd1b3405a477.jpg Henrik Uhrbrand
En ny forening vil skabe et nyt naturfællesskab på Kirkevej. Foto: Henrik Uhrbrand

Torsdag den 23. april klokken 16–18 inviteres borgere i Dragør til klimahandledag på en mark på Kirkevej 56. Her kan man både opleve et nyt lokalt projekt og selv tage del i arbejdet med at sætte det hele i gang.

På dagen vil der være mulighed for at lægge kartofler i jorden til en kommende fælles køkkenhave, så vilde planter og være med til at etablere et stendysse-insekthotel.

Arrangørerne fra den nye forening Tilia opfordrer deltagerne til at tage egne kartofler med, som kan lægges i jorden som en del af opstarten på den fælles køkkenhave. Samtidig kan man gå en tur på området, høre om…