Det nytter hverken at beklage sig eller resignere. Uanset hvilken situation man befinder sig i, er man nødt til at forholde sig til den, handle på den og forsøge at ændre det, man gerne vil ændre – eller i det mindste prøve at styre det i den rigtige retning. Det gælder i politik, men det gælder i høj grad også i livet helt generelt. Det mener Kim Dupont.
»Der har nok altid været en lille smule oprører i mig. Hvis man er utilfreds, må man gøre noget. Man må sige fra. Det er nok også derfor, at jeg aldrig har lavet en glorværdig erhvervskarriere. Jeg er altid ham, der rejser sig op og siger noget, der bør laves om,« fortæller han og griner.
Som han sidder rank i sin sofa, iklædt en blazer, et bredt smil og med en kop te i hånden, føler man sig overbevist om, at han mener det. På trods af en meget voldsom historie bag sig – eller nok netop på grund af den – har han aldrig følt trang til at hive tudekortet frem. Han vil handle.
Selv da kernefamiliehjemmet gik i opløsning, da han som syvårig mistede sin mor til lungekræft og sin storebror i en drukneulykke, prøvede han at få det bedste ud af hverdagen med sin far. Selv da han som 18-årig fandt sin far i sengen – sovet ind, psykisk og fysisk nedslidt efter at have gjort sit bedste, besluttede han sig at få noget ud af livet.
Han uddannede sig først som sælger og kørte rundt i USA, fandt frem uden gps og bankede på døre i 17 stater på en måned. Siden uddannede han sig som lærer, mødte sin kone, Gitte, i curlingklubben i Hvidovre. Og her opdrog de en søn og de to døtre, der siden gik hen og tog masser af medaljer i den sport, der havde bragt deres forældre sammen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ikke et socialdemokratisk projekt
Da børnene flyttede hjemmefra for 15 år siden, og behovet for mere grønt, natur og ro opstod, måtte Kim Dupont selvfølgelig også handle. Og så flyttede han og Gitte til Dragør. Familiens sammenhold flyttede heldigvis med. For i Store Magleby bor den ene datter med familien, ligesom sønnen bor i Søvang med sin familie.
Selvom han altid havde interesseret sig for nationalpolitik og udenrigspolitik, var det først det at blive en del af et samfund som Dragør, som fik det lokale engagement op i ham. Og han meldte sig ind i Liberal Alliance. Siden i Venstre. Og nu har han så stiftet en helt ny lokalliste – BLÅT DRAGØR – som han håber at føre godt igennem kommunalvalget 2025 og ind i kommunalbestyrelsen. Hans ståsted er stadig liberalt.
»Lad os bare være ærlige og sige, at det ikke er et socialdemokratisk projekt, jeg har gang i,« som han siger. Men grunden til, at han har bevæget sig væk fra først det ene etablerede parti og derefter det næste, skal findes i hans retfærdighedssans og manglende evne til at rette ind, mener han.
»Demokratiet har ikke haft så gode vilkår i partierne i Dragør. Der er mange, der er gået for meget op i medlemstal eller har indgået for mange kompromiser for at få nogle gode poster. Sådan er jeg ikke indrettet. Jeg synes, at det handler om at samle et fælles tankegods om, hvordan samfundet skal være, og så handle på det,« lyder det fra Kim Dupont.
Løsninger skal passe til situationen – ikke en ideologi
Han synes også, at de etablerede partier – især dem, der har en Christiansborg-ideologi at forholde sig til – er alt for firkantede til Dragør.
»Hvis der er noget, der slet ikke passer til Dragør, hvorfor skal vi så bare rette ind? Vi skal ikke bare gøre, som der bliver sagt,« siger Kim Dupont, der ikke er bange for at indrømme, at han ikke er en partisoldat, der stiller sig pænt op i rækken. Han vil holde fast i retten til en selvstændig mening – uanset hvad. Det betyder så også, at man kan ryge ud i kulden.
»Og det gjorde jeg. Men det har jeg det fint med. For jeg kunne ikke være med til at stå bag millionbesparelser på skoleområdet, som der var tale om op til sidste valg. Så nu står jeg her og vil kæmpe for de bedste løsninger for Dragør med et liberalt-borgerligt udgangspunkt, hvor nøgleordet er frihed. Men vi er ikke Egoistisk Folkeparti. Det handler om frihed for fællesskabet,« forklarer Kim Dupont og fortsætter: »Det er jo et spørgsmål om, om man mener, at man skal slå op i den ideologiske bibel for at finde et svar, eller om man altid bare skal finde den løsning, der passer bedst til den konkrete situation. Jeg tror selvfølgelig på det sidste.«
Derfor rådførte han sig eksempelvis ikke med nogen, før han straks skrev til og fik en dialog i gang med den gamle Irma-direktør, der nu er ved at åbne den nye dagligvarekæde Alma. Han er med på, at han ikke ene mand kan få et supermarked ind på Kongevejen igen med det samme. Men han vil da prøve.
Og når borgere henvender sig til ham om knuste glasskår, huller i vejen, farlige vejkryds eller dårlig belysning i en hal, så tager han det på sig at prøve at finde en løsning uden at skulle igennem 38 led.
»Det er ofte de helt små ting, hvor jeg kan gøre en lille forskel, som gør det hele værd. For det kan betyde en stor forskel for andre mennesker i det daglige,« forklarer han.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ingen kandidatliste endnu
BLÅT DRAGØR er netop ved at have vedtægter og hjemmeside på plads, men en kandidatliste kommer først tæt på valget. Og muligvis bliver den slet ikke lang. For Kim Dupont understreger hele tiden, at det handler om kvalitet frem for kvantitet. Han taler med mange og lader mange forskellige idéer komme i spil, indsamler og suger til sig. Lidt ligesom han gjorde, da han søsatte Kulturnatten i Dragør.
Selvom BLÅT DRAGØRs partiprogram ikke er færdigt, har Kim Dupont en række bud på, hvor Dragør skal hen. For det første fremhæver han alle de fællesskaber, byen huser, og som man skal blive ved med at støtte og udvikle. Fra Lokalhistorisk Forening til Wiedergården, svømmeklubben og fodboldklubben.
Derudover er skolerne hans hjertebarn. Det er Dragør-modellen til gengæld ikke. Han mener, at det er absurd, at der skal findes ekstra penge i skolernes budgetter, hvis der skal bruges ekstra penge på at give elever med særlige behov specialundervisning uden for kommunen.
»At spare på skoleområdet er som at tisse i bukserne. Vi lever af at være et attraktivt sted at flytte hen, fordi vi har gode skoler. Vi er ikke et discountområde, og så kan vi heller ikke tillade os at tilbyde discountløsninger. Trivsel koster. Og sparer man, kommer der en regning menneskeligt og samfundsøkonomisk,« siger han.
Han mener i øvrigt også, at man bør se på mulighederne for at etablere en privatskole i Dragør – og i øvrigt også et privat plejehjem. Omdrejningspunktet for ham er, at alle skal have så mange gode valgmuligheder som muligt, fordi det øger den enkeltes frihed og kvaliteten i tilbuddene.
Kim Dupont nævner derudover både kulturen og naturen som hjertebørn for ham. Han er slet ikke i tvivl om, at biblioteket i Hollænderhallen bør åbne, og at der skal være langt mere vild natur, blomstrende grøftekanter og skovområder i Dragør. Mere frihed og mulighed for at blomstre ønsker han i øvrigt også for Dragørs butikker og caféer.
»Vi har brug for at give dem flere handlemuligheder og have tillid til, at de vil det bedste for byen. I stedet for at vi går op i højden på et oliventræ i en kumme udenfor,« konstaterer han.
Hvor skal pengene komme fra?
Når man er i opposition eller et nyt parti, kan det virke nemt at remse alle de ting op, man gerne vil bruge flere penge på. Kim Dupont er dog ikke bange for spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra til hans hjertebørn og mærkesager.
»Vi har jo de penge, vi har. Men vi er stadig nødt til at tale om tingene på kort og lang sigt. Nogle ting, vi bruger penge på nu, vil give besparelser på lang sigt og dermed tjene sig selv ind. Og så skal vi undgå dårlige beslutninger som at fyre en velfungerende direktør i kommunen. Det kostede et par millioner. Den slags beslutninger duer ikke, hvis man skal have penge til de vigtige ting som skoleområdet,« siger Kim Dupont.
Han mener i øvrigt også, at jo mere attraktiv man gør Dragør at bo i, jo mere omsætning vil det skabe i butikkerne. Og den positive synergieffekt vil give kommunen flere penge i kassen.
»Og så vil jeg også bare sige, at når vi bor i et samfund med høj skat, og vi har 100 millioner kroner på bankbogen, så skal de basale ting fungere. Så kan vi ikke blive ved med at spare,« siger Kim Dupont.
Hellere stå udenfor end at gå på kompromis
Kim Duponts politikudvikling vil nok fortsætte helt ind til valget, fordi han gerne vil blive ved med at lytte til borgernes og erhvervslivets behov. Men til gengæld vil han gerne skrive under på, at han ikke kommer til at sige noget andet efter valget end før valget.
»Politik er ofte et spørgsmål om kompromiser. Men jeg kan godt love, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med hjerteblod, hvis vi bliver valgt ind. Jeg skal kunne sove godt om natten. Jeg vil hellere stå uden for et forlig end at gå på kompromis med hjerteblod,« siger han.
Og han lader sig ikke skræmme af den sædvanlige parole med, at man er nødt til at give lidt og tage lidt, hvis man skal have noget som helst gennemført.
»Jeg vil fremlægge vores politik og stå ved den. Det handler ikke om likes eller om at overtale nogen. Som vælger skal man stemme på en vision og på, hvordan man ønsker, at Dragør skal udvikle sig. Og for mig er det vigtigere at blive valgt for det, jeg står for – end at blive valgt,« siger Kim Dupont med tryk på hvert ord.
