På stort set alle områder, som udvalget dækker, mener han, at Folketinget er gået reformamok i de senere år. Det betyder, at der er rigtig mange nye regler og arbejdsgange, som skal implementeres og får indflydelse på borgernes liv.
Ensartet kvalitet og tydelig kommunikation
Ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen er det derfor ekstra vigtigt at udvikle en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, tydelig kommunikation og gennemsigtighed i ændringer og beslutninger – og så skal der prioriteres.
»Når mange nye ting skal gennemføres på samme tid, kræver det tæt politisk opfølgning. Vi skal have løbende status, og vi skal følge tingene til dørs. Men vi skal også sørge for ikke at oversvømme forvaltningen, der knokler hårdt. Det skal være os, der prioriterer,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og kommer med et eksempel.
»Nu er vi for eksempel lige gået i gang med at implementere en helt ny børne- og ungepolitik, der virkelig også trængte til at blive arbejdet igennem i forhold til både nye reformer og en ny virkelighed. Men så kan vi ikke på samme tid lave en ny skolepolitik, selvom den eksisterende faktisk udløb i 2025. Her er det vores opgave at vurdere, at ja, vi skal i gang med den – også fordi vi har en række punkter i vores konstitueringsaftale, vi vil have gennemført her – så snart det er muligt. Men den er endnu ikke forældet og løber ikke nogen steder. Vi kan ikke alt på én gang.«
En formand skal sikre retning og overblik
At prioritere, sikre en retning og et overblik ser han i øvrigt som sin fornemmeste opgave som udvalgsformand. I fagudvalgene er der – qua medlemmernes forskellige partifarver – selvfølgelig forskellige holdninger og perspektiver. Og det er her, de skal på bordet, vendes og drejes, mener han.
»Det er i fagudvalgene, at vi bliver fagligt solide og politisk afklarede, inden vi skal endeligt behandle sagerne i kommunalbestyrelsen,« siger han.
Men hvor meget bliver reelt debatteret og ændret på et udvalgsmøde? Og hvor meget har hver enkelt allerede besluttet sig for og klappet af med sit parti eller sine konstitueringspartnere?
»Hvert parti har selvfølgelig deres holdninger. Derfor er det vigtigt, at man også er i dialog med medlemmerne inden udvalgsmødet. Så man ved, hvor hinanden står. Og typisk sørger man jo også for at nå til enighed med sine konstitueringspartnere. Men vi har stadig gode drøftelser til selve udvalgsmødet. Og det er sket, at vi har vurderet, at vi har brug for noget mere afklaring, flere tal eller fakta på, inden vi kan beslutte noget. Og vi har også nogle gange tilpasset en beslutning på mødet,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Politisk ro giver bedre resultater
At opnå politisk enighed er ikke altid nemt. Og det skal bestemt også være okay at være enige om at være uenige. Men når det gælder store forandringer, mener han, at det er en udvalgsformands ansvar at gå langt for, at udvalget når frem til en fælles indstilling.
Derfor er han også selv gået med til beslutninger, som han måske ville have truffet en anelse anderledes, hvis han helt selv kunne bestemme. Han tror på, at borgernes behov skal komme før systemets logik.
At enstemmige beslutninger giver ro omkring især nye tiltag og processer, har han oplevet både i forbindelse med etableringen af UngDragør og af en ny specialklasserække.
»For eksempel lagde jeg virkelig meget arbejde i at være med til at lande UngDragør. Det var min klare overbevisning, at hvis alle partierne stod bag den sammenlægning, ville det køre bedre. Og jeg skal på ingen måde tage æren for, at det går så godt med UngDragørs arbejde, og at de ser en stor stigning i elever, der bruger deres tilbud. Det er alene ledelsen og de fantastiske medarbejderes skyld. Min påstand er bare, at den politiske ro omkring projektet i hvert fald har gjort, at det ikke skulle være en kampplads i opstartsfasen,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Fokus på selve sagen
Han ser det i øvrigt også som formandens opgave at sørge for fremdrift og udvikling i et fagudvalg – og at alting ikke sander til på grund af for skarpt optrukne fronter.
»Helt konkret gør jeg det, at jeg inden hvert udvalgsmøde sender mine anbefalinger og refleksioner til hvert punkt. Også hvis jeg har forslag til en protokoltilførelse. Jeg er meget transparent omkring, hvad jeg går til mødet med. Så kan medlemmerne også være klar til at udfordre mig,« siger han.
Selvom han meget gerne vil diskutere alle sager og se dem fra forskellige vinkler, holder han dog stædigt fast i, at det skal gøres med øjnene stift rettet mod bolden.
»Vi får præsenteret en konkret problemstilling, og det er dén, vi skal se på. Vi skal ikke dykke ned i vores grundpolitiske værdier. Og så skal vi i øvrigt lytte til forvaltningen, for det er dem, der har fagligheden,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Dette betyder for eksempel, at han ikke vil høre udvalgsmedlemmernes grundlæggende holdninger til hele daginstitutionsområdet, hvis det handler om, at der skal tages stilling til genhusning af nogle børn fra en vuggestue, hvor der er opdaget skimmelsvamp, som det var tilfældet med Halvejen. Her skal fokus blot være på, hvad der er bedst for børnene og deres familier i den konkrete sag.
Hvordan tror du, ar de politiske diskussioner i både fagudvalg og kommunalbestyrelsen vil blive påvirket af, at Det Konservative Folkeparti har absolut flertal i kommunalbestyrelsen og i øvrigt også sidder tungt på udvalgene?
»Jeg vælger at se positivt på, at vi har lavet en bred konstituering, som sidder på 12 ud af 15 mandater (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre, red.). Men jeg vil da også gerne sige, at jeg har en bekymring for, om den demokratiske debat kan blive udfordret, når der er et parti, der har absolut flertal. For jeg tror grundlæggende ikke på, at et absolut flertal er sundt for debatten. Det mener jeg også i landspolitisk perspektiv, og jeg ville også mene det, hvis det var Venstre, der havde absolut flertal,« siger han.
Han mener dog stadig, at fagudvalgene kommer til at have stor betydning for kvaliteten af beslutningerne. Og han forudser, at der fortsat vil være en livlig debat her.
»Og jeg vil gøre alt for at få oppositionspartierne (F og T, red.) med om bord. For jo flere brede aftaler, desto bedre for borgerne,« siger han.
Sådan ser de politiske udvalg ud i Dragør nu
Økonomiudvalget:
Formand Kenneth Gøtterup (C)
Jan Madsen (C)
Nicolaj Bertel Riber (A)
Trine Søe (C)
Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)
Ældre- og Sundhedsudvalget:
Formand Jan Madsen (C)
Theis Guldbech (C)
Jerrik Walløe (C)
Ole H. Hansen (A)
Peter Læssøe (T)
Erhvervs-, Turisme-, Fritids- og Kulturudvalget:
Formand Trine Søe (C)
Mia Tang (C)
Ole H. Hansen (A)
Thomas Olsen (V)
Ann Harnek (T)
By-, Miljø- og Klimaudvalget:
Formand Nicolaj Bertel Riber (A)
Ole H. Hansen (A)
Martin Wood Pedersen (C)
Christian Hansen (C)
Thomas Olsen (V)
Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget:
Formand Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)
Theis Guldbech (C)
Jerrik Walløe (C)
Christian Hansen (C)
Leif Nielsen (F)
