Dragør Nyt nr. 48
– den 27. november 2024
Samlet set er udgifterne til tandplejen i Dragør Kommune steget med 135 procent fra 5,4 millioner kroner i 2022 til cirka 12,8 millioner kroner i 2025.
At undersøgelsesintervallet for såkaldte »lavrisiko børn« med umiddelbart sunde tænder sættes til 22 til 24 måneder i stedet for 18 til 24 måneder er stadig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men det sker for at frigøre flere personaleressourcer.
Der er nemlig kun to tandlæger og fire klinikassistenter – hvoraf tre af dem er på deltid – til at tage sig af alle børn og unge i Dragør Kommune. De har fået mere at se til, blandt andet fordi de 18–21-årige også er blevet en del af målgruppen, og fordi der er kommet flere administrative opgaver til. Derudover har der været flere patienter, som har haft bøvl med tænderne.
Hvis man kun ser på den almindelige børne- og ungetandpleje, og ser bort fra tandreguleringen, forventes udgifterne at falde i 2026 til 4,8 millioner kroner, hvor den i 2025 var på 5,4 millioner kroner. Og dette niveau forventes at fortsætte i de kommende år. Det er dog stadig næsten halvanden million kroner mere, end man brugte i 2024.
Har man problemer med tænderne, kommer man selvfølgelig til tandlæge som hidtil. Men at man forsøger at frigøre personaleressourcer og samtidig ser på et permanent samarbejde om tandpleje med Tårnby Kommune (som afventer en beslutning i Tårnbys kommunalbestyrelse), handler om at sikre driftssikkerhed på længere sigt, forklarer borgmester Kenneth Gøtterup (C).
»Vi har en superdygtig børnetandpleje i kommunen i dag. Men vi ved af erfaring, at ved stillingsledighed i så lille en organisation, som vi har, så ophobes ventelisten hurtigt. Det vil vi ikke ud i igen, og det er derfor, vi har sat gang i en proces, hvor vi vil se på, hvordan vi kan organisere et permanent samarbejde med Tårnby,« forklarer han.
Han hentyder til, at der i en periode blev ophobet så stor en venteliste til tandeftersyn, at man indgik en midlertidig samarbejdsaftale med tandplejen i Tårnby Kommune. En aftale, der udløb i december sidste år, men som man nu kunne tænke sig at gøre permanent på en eller anden måde.
På tandreguleringsområdet – altså dem, der skal have bøjle på tænderne – er udgifterne steget meget mere end på tandplejeområdet. Fra 1,4 millioner kroner i 2022 til cirka syv millioner kroner i 2025.
Udgiftsniveauet forventes at være højt også i år og næste år, hvorefter man regner med at lande på en årlig udgift til tandregulering på 4,5 millioner kroner.
Forklaringen på den stærke stigning i udgifterne til tandregulering skal findes i, at alle de patienter, der var i behandling i 2024, blev overført til behandling hos private tandlæger, da specialtandlægen i ortodonti i Dragør Kommune stoppede. Og alle fik frit valg til at vælge, hvilken tandlæge de så ville bruge.
Politikerne ønsker dog nu – efter anbefaling fra BDO – at styre udgifterne bedre ved at lave en rammeaftale med en række specialtandlæger. Derfor har de besluttet at igangsætte en udbudsproces, hvor kommunalbestyrelsen indgår aftaler med en række private specialtandlæger og godkender faste priser og serviceniveau.
»Bøjlepatienterne vil have frit valg, indtil udbuddet er gennemført. Men derefter skal man vælge blandt de tandlæger, vi har indgået aftale med. Og det er selvfølgelig for at kunne holde udgiftsniveauet mere stabilt,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
I 2025 fik Dragør Skole fik to millioner kroner til faglokaler, som blev brugt på nye omklædningsrum, mens man forventer at bruge anlægsmidlerne afsat i 2027 på Store Magleby Skole. På den måde går anlægsmidlerne lidt på skift.
Nordstrandskolen har samtidig fået bevilget to millioner kroner til renovering af to omklædningsrum af fagudvalgene. Også denne beslutning skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen.
Også i dette tilfælde er både administrationen og de tre skoler enige om, at det er på Nordstrandskolen, pengene – som kommunalbestyrelsen i anlægsbudgettet for 2026 specifikt afsatte til genopretning af baderummene på skolerne – skal bruges i denne omgang.
For Dragør Skole fik som nævnt renoveret omklædnings- og baderum sidste år, mens eleverne på Store Magleby Skole i høj grad benytter Hollænderhallen til idrætsundervisning og derfor bruger omklædnings- og baderum her.
Derfor virker det ifølge indstillingen til udvalgene oplagt at bruge pengene på Nordstrandskolen, der har to omklædningsrum, som begge har brug for renovering. Også dette arbejde forventes at gå i gang til efteråret.
»Det her er helt konkrete forbedringer, som elever og lærere kan mærke i hverdagen – og det er præcis den type investeringer, vi skal prioritere,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget.
Pattesutter – som er døbt Jakob Maegaard – er en anden dansk musiker og rapper, der med hits som »Technopiik«, »Det Ka’ Du Ik’« og »Madonna« er kendt for at skabe en vild festivalstemning blandt publikum. Han har optrådt på både Roskilde Festival og Smukfest, og han går altså nu på scenen for 9.- og 10.-klasserne i Dragør.
Når der ikke lige er rappere på scenen til fællesskabsfesten – de forventes at optræde omkring klokken 21 og 22 – spiller DJ Jafar. Der vil være foodtrucks, og desuden kommer Joe & The Juice i øvrigt til at stå for en stor juicebar og lounge, hvor de unge kan tage en lille pause i loungemøblerne med en lækker juice eller spille havespil.
En bankuddannelse og en speditøruddannelse gav dem da en baggrund for at kunne føre regnskab og planlægge noget logistik, men de er begge enige om, at de faktisk ikke rigtig anede, hvad de gjorde.
Var det noget, I havde drømt om I mange år – at starte butik sammen? Eller var det bare noget, du havde tænkt over i lang tid?
»Nej. Det kom virkelig helt ud af den blå luft. Vi trængte nok bare begge to til noget helt nyt,« forklarer Annette Hansen.
Ret hurtigt viste der sig en mulighed for at overtage en børnetøjs- og legetøjsbutik på Magleby Torv, og så sprang de til. Også selvom de forrige ejere ikke lagde skjul på, at de gerne ville sælge butikken, fordi de var bekymrede for, hvad det ville betyde for det lokale salg i Dragør, når Fields skulle åbne dørene i 2004.
Hvorfor skræmte tanken om Fields så ikke jer?
»Vi troede nok bare på vores evner. Vi tænkte: Hvor svært kan det være? Vi blev selvfølgelig klogere. Helt nemt er det jo ikke. Og vi var da bevidste om, at vores leverandører rystede på hovedet ad os, fordi vi kom uden butikserfaring. Men det er gået meget godt alligevel,« fortæller Annette Hansen.
I det hele taget virker det ikke, som om de to søstre er de bekymrede typer. Ud over at de var overbeviste om, at de uden erfaring ville kunne holde styr på indkøb, salg, lager, regnskaber, messer, og meget mere, så skænkede de det heller ikke en tanke, at de som søstre kunne ryge i totterne på hinanden.
»Det var slet ikke i vores tanker, at vi kunne blive uvenner. Jeg tror ikke, vi overvejede, at det kunne være et problem, at vi startede noget op som søstre. Vi har også hele tiden kunnet komplementere hinanden. Og vi har kunnet dække hinanden ind, når den ene havde syge børn,« lyder det fra Annette Hansen.
»Jeg synes også bare, det har gjort det hele nemt, at vi er søstre. Vi kender hinanden så godt,« supplerer Lisbeth Hansen.
Den eneste ulempe, de kan komme i tanke om, er, at de meget sjældent har kunnet holde ferie sammen. Og der skal også koordineres lidt ekstra i forbindelse med familiefester, som de gerne vil med til. For lukke i deres normale åbningstid vil de ikke. Heldigvis har de dog altid haft en eller to ansatte til at træde til.
Der er flere grunde til, at det er gået godt med De Små Engle, mener søstrene. For det første har de aldrig oversatset. Annettes bankbaggrund og begges økonomiske snusfornuft har betydet meget.
Og så har de været gode til at sadle om. De har set alt fra finanskrise og coronatid til TikToks uforudsigelighed på børnenes ønskelister som en sjov udfordring – altså når det første chok lige har lagt sig.
»Finanskrisen var den første store udfordring. Først var vi selvfølgelig lidt sådan: Uha, hvordan skal det gå? Men så blev vi bare enige om, at vi selvfølgelig var nødt til at ændre i vores udvalg. Vi kunne ikke satse på dyre mærker i børnetøj og luksuriøst trælegetøj. Vi var nødt til at få nogle mærker, flere kunne betale,« fortæller Lisbeth Hansen.
Da statsministeren lukkede landet – og dermed også alle små butikker – ned på grund af coronapandemien, skulle de også synke en ekstra gang.
»Vi brugte lige et par dage på at tænke over, hvor uretfærdigt det var, at Bilka bare kunne holde åbent og sælge alt muligt. Men så gik vi i løsningsmodus. Hvad gør vi? Og så begyndte vi at bruge Facebook, tage billeder af vores udvalg og lægge det op, og så kunne man komme og hente varerne ved døren her. For det måtte vi godt. Og det tog kunderne rigtig godt imod. Så vi arbejdede faktisk virkelig meget under corona. Hele tiden i gang med at tage billeder, lægge op og køre op på alle mulige tidspunkter af døgnet, hvor folk kunne komme forbi og hente varer,« fortæller Annette Hansen.
Det var også her, de besluttede sig for, at de ville supplere den fysiske butik med en webshop, så de havde flere kanaler og var mindre sårbare. Derfor opstod webshoppen altså ud af corona.

I de sidste par år er en helt tredje udfordring opstået. Nemlig, hvordan man skal bestille varer hjem. Det har selvfølgelig altid været svært at forudsige præcist, hvilket tøj eller legetøj der ville hitte et år.
»Men leverandørerne havde som regel et realistisk bud på, hvad der ville blive stort. Og vi havde også selv en god fornemmelse for det. Men nu er det en tilfældig TikTokker, der har købt en eller anden dims, som de reklamerer for, og så eksploderer salget af den dims bare. Vi prøver at følge med på de sociale medier, og vi har også unge mennesker at rådføre os med derhjemme, men det er blevet sværere at forudsige trends,« forklarer Lisbeth Hansen.
Også dette har de dog fundet en konstruktiv løsning på.
»Vi køber normalt ind til et halvt år ad gangen. Men vi efterlader altid et hul i budgettet til, at når der pludselig opstår en eller anden dille, så har vi råd til at købe ind til den,« fortæller Annette Hansen.
En anden udfordring, som har været konstant alle årene, er at få folk til at handle lokalt. Få folks øjne op for, at det betyder noget både for det lokale handelsliv, livet i byen og bæredygtighed i øvrigt, at man køber mest muligt lokalt i stedet for at køre i Fields eller klikke sig frem til et køb online og udenbys.
Så De Små Engle sender glittede kataloger ud til kunderne og laver forskellige arrangementer i Dragør Centerforening, som de er med i sammen med alt fra Føtex til Matas, der ligger omkring dem.
Faktisk er Lisbeth og Annette Hansen både formand, næstformand og kasserer i foreningen og må derfor nok siges at være de absolut drivende kræfter.
»Men vi får stor opbakning fra de andre forretningsdrivende her. Vi har et rigtig godt samarbejde og er gode til at bakke hinanden op. Det gælder blandt andet vores årlige fastelavnsfest, hvor Føtex donerer fastelavnsboller, og vi donerer nogle gaver og så videre. Det er sjovt at være sammen om det og finde på nye ting, hvor vi får flere til at handle lokalt og i øvrigt bare have en god dag,« siger Annette Hansen.
De to søstre synes dog, at langt de fleste af deres kunder er meget opmærksomme på at støtte lokalt, når det er muligt. De husker at gå til dem, når de skal købe julegaver til barnebarnet, en lille gave til klassekammeraten, eller der mangler noget til børnegarderoben.
»Vi har jo både dem, der kommer jævnligt, og dem, der kommer her som brandslukning. Når de lige har glemt en barselsgave eller en fødselsdag. Men vi synes virkelig, at vi har nogle fantastiske kunder, der tænker meget på at støtte os,« siger Lisbeth Hansen.
De mener dog også, at de som butik selv skal være en aktiv kraft i lokalsamfundet. Så de har støttet to elitesvømmere og doneret til lokale foreninger og institutioner.
»Du er nødt til også selv at give noget til samfundet. Det betyder noget herude,« siger søstrene samstemmende.
Sammenhængskraften og fællesskabet i Dragør er i øvrigt det, der har vist sig at være allermest sjovt ved at drive forretning, mener søstrene. At give sig tid til at tale med kunderne, at kende mange af dem og følge med i deres liv og hilse på nye borgere.
»Men vi er også erfarne i at spotte, hvem der har lyst til at snakke, og hvem der bare gerne vil købe noget og så videre. For det skal de jo også have lov til,« siger Annette Hansen.
At få folk til at blive ved med at handle lokalt bliver ved med at være en udfordring de næste år. Ikke mindst når der også er kommet spillere på banen som Temu. Men igen lader det til, at søstrene både har tillid til sig selv og til kunderne.
»Jeg synes, at folk er gode til at forstå, at man får noget andet her,« siger Lisbeth Hansen.

• Foreningen blev stiftet i 2016.
• I øjeblikket er der syv medlemmer i Dragør Centerforening – Føtex, Netto, Matas, Dragør Apotek, Frisør Bresseman, Rene Poter og De Små Engle.
• Lisbeth og Annette Hansen, der driver De Små Engle, er formand, næstformand og kasserer i foreningen.
Dragør Nyt laver løbende erhvervsportrætter af de mange iværksættere og erhvervsdrivende, der er i kommunen, og det fortsætter vi med. For det er vigtigt, at vi kender hinanden og er nysgerrige på, hvad byens borgere laver og hvorfor – og at vi samtidig bliver klogere på, hvad der er muligt at købe lokalt af varer og serviceydelser.
Samtidig forsøger vi også i den kommende tid at sætte spot på de forskellige erhvervsforeninger og netværk, Dragør har. Hvad er historien? Hvad er deres visioner? Og hvordan arbejder de konkret med at få Dragør-borgerne til at handle mere lokalt?

Den overordnede konklusion er alligevel, at den samlede status for udviklingsplanen er »igangsat og under udvikling«. Man er ikke i nærheden af det niveau, der hedder »forankret praksis og sikker drift«.
Rapporten peger blandt andet på, at man ikke er så langt i udviklingsplanen, som man havde håbet, fordi Enggården har været i en svær overgangsfase, hvor der har været ledelsesrotation og et stort pres på arbejdsmiljøet.
Hvor der blev arbejdet meget systematisk med planen frem til december 2025, har en række indsatser i det faglige arbejde herefter manglet koordineret styring, fordi centerlederen stoppede, og man har ventet på en ny.
Ifølge rapporten har de enkelte afdelinger arbejdet videre med de forskellige indsatser, men der har manglet fælles overblik og opfølgning på tværs af organisationen.
For eksempel er der blevet etableret bedre strukturer for medicinhåndtering og dokumentation i det digitale journalsystem CURA og øget opmærksomhed på indberetning af utilsigtede hændelser. Men det halter stadig med den tværgående og systematiske læring af utilsigtede hændelser. Og de fysiske rammer for medicinopbevaring er heller ikke hensigtsmæssige i alle tilfælde.
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) lægger ikke skjul på, at rapporten fra den eksterne audit ikke har beroliget ham.
»Der er iværksat nogle nye tiltag. Og der er også kommet ny ledelse, som ikke har været der under denne audit. Men den bekræfter stadig den bekymring, jeg har haft. Og det er, at vi som forvaltning ikke er gode nok til at arbejde velstruktureret med instrukser og vejledninger. Vi har slet ikke nået de udviklingsmål, vi ville. Og vi kan ikke acceptere, at processen går i stå ved stillingsledighed. Heller ikke, når det drejer sig om ledere. Når det handler om patientsikkerhed, kan vi ikke skrue op og ned på kvaliteten. Her skal vi have 100 procent driftsikkerhed. Det er også mit tydelige signal til direktionen,« siger han.
Hvordan der konkret skal følges op på den eksterne audit, bliver et dialogemne på det kommende kommunalbestyrelsesmøde torsdag den 30. april.
Foreløbigt er der dog planlagt endnu et eksternt audit, hvis resultater skal fremlægges for politikerne til juni.
I Dragør er det Benny Brandt-Jensen, der står for koordineringen af de frivillige indsamlere. Han oplyser, at alle kan melde sig som indsamlere, og at der stadig er behov for flere frivillige til at dække de resterende ruter.
Og så håber han naturligvis på både godt vejr og god stemning på indsamlingsdagen: »Tag godt imod vores indsamlere – på gensyn på søndag«, lyder det fra Benny Brandt-Jensen.
Indsamlerne går deres ruter søndag den 19. april mellem klokken 11 og 14, hvorefter indsamlingsbøsser og materialer afleveres til optælling.
Tilmelding kan ske helt frem til søndag formiddag, og det gøres ved at kontakte Benny Brandt-Jensen enten på e-mailadressen brandtjensen2791@gmail.com eller på telefonnummer 41 42 61 86.
Og Food Nordic Consults vurdering er klar: Ingen af de seks dagtilbud kan uden ombygning og investering i køkkenudstyr producere mad til børnehavebørn i overensstemmelse med gældende fødevare- og arbejdsmiljøkrav, ligesom de heller ikke opfylder kravene til at være modtagerkøkkener til mad leveret udefra.
Ser man på de forskellige køkkener i kommunens seks børnehaver – Sansehuset, Køjevænget, Harevænget, Sølyst og Halvejen (Kornblomsten og Hollænderhus) – er der stor forskel på, hvor meget det vil kræve og koste at gøre dem klar til produktionskøkkener eller modtagerkøkkener. Udgifterne ligger for eksempel på mellem 75.000 kroner og 600.000 kroner for at kunne lave produktionskøkkener.
Hvis alle seks køkkener samtidigt skal opgraderes til produktionskøkkener, vurderes det at komme til at koste op mod 1,4 millioner kroner eksklusiv moms for udstyr og opgradering.
Skal køkkenerne blot være modtagerkøkkener, vil det samlet stadig løbe op i omkring 950.000 kroner.
At lave enten produktions- eller modtagerkøkken i Sansehuset og Kornblomsten vil derudover kræve en helt ny tilbygning eller omfattende renovering, fordi de ikke har kvadratmeter nok. Det anslås at koste omkring tre millioner kroner per køkken.
I de forskellige regnestykker er ikke indregnet, hvad det vil koste at ansætte køkkenpersonale, som det vil kræve, både hvis man bliver produktionskøkken eller modtagerkøkken.
Food Nordic Consult foreslår dog også en alternativ løsning. At investere i lokaler til et stort produktionskøkken, som så kan levere måltider til alle daginstitutioner og eventuelt også skoler og plejehjem i kommunen.
Selv om de forskellige løsninger på at etablere frokostordninger i børnehaverne koster penge, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at gøre det, hvis en forældrebestyrelse stemmer for en kommunal frokostordning. De er nemlig ifølge dagtilbudslovens §16a og §16b forpligtet til at sikre et sundt frokostmåltid. Det vil sandsynligvis ikke kunne gøres uden at øge forældrebetalingen til daginstitutionerne.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) mener dog stadig, det vil kræve en politisk prioritering og beslutning, hvis man for alvor skal kunne tilbyde frokostordninger.
»Hvis vi ønsker frokostordninger, så kræver det reelle investeringer – og det er en prioritering, vi må tage i budgetforhandlingerne,« siger han.
Marts afsluttede første kvartal af 2026, og samlet set er det også et rekordkvartal. 14 procent flere krydsede himmelen over Amager end i samme kvartal i 2025.
Søndag den 29. marts trådte lufthavnens sommerprogram i kraft med i alt 330 ruter til 175 destinationer fløjet af 60 flyselskaber. Sommerprogrammet byder på 20 nye ruter.
Uroligheder i Mellemøsten og højere brændstofpriser skaber imidlertid usikkerhed omkring enkelte ruter i sommertrafikprogrammet. Det er dog endnu for tidligt at vurdere de fulde konsekvenser af den geopolitiske situation, hedder det i pressemeddelelsen.
Jeg foreslår, at grusarealet mellem det gamle værft og terrassen ved Dragør Røgeri inddrages i lokalplanen, så der kan etableres en mindre dagligvarebutik til gavn for beboere og gæstesejlere.
Administrationen og formanden bemærkede, at det foreslåede areal ligger i delområde A2 i Lokalplan 70 og ikke er omfattet af afgrænsningen for Lokalplan 84, som alene omfatter kajarealet langs Fiskerikajen. Lokalplan 84 er igangsat med et afgrænset formål – at skabe planmæssigt grundlag for udvidelser og overdækning i området langs kajen. En eventuel ændring af anvendelsen i delområde A2 vil kræve en selvstændig planfaglig vurdering og eventuelt en særskilt planproces. Forvaltningen har ikke modtaget et konkret projektforslag vedrørende detailhandel på arealet.
Næsten hvert år kommer der ansøgninger om udsalgssteder på havnen, som rutinemæssigt afslås. Forståeligt nok. Pølsevogne og isboder er ikke relevante på havnen.
Alt imens vi alle venter på Godot og på et endeligt forslag om det gamle værft, kunne byrådet se lidt fremad. Det kunne være et mindre supermarked, trukket helt tilbage mod Skurbyen og opført i træ, malet i svenskrød som de andre bygninger. Derved vil det ikke kunne ses af feinschmeckere, som ønsker at stå ved Kejserlodsens Hus og skue ud over Øresund, som Lokalplan 70 stiller i udsigt.
Forretningen kan eventuelt drives som en mindre satellitforretning for et stedligt supermarked. Det kunne være et godt tilbud til borgere, gæster og andet godtfolk.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
I analysen er hele Dragør slået sammen som kundegruppe for samtlige kommuner på grund af kommunens lille størrelse.
Når der skal mælk, brød og cornflakes i indkøbsvognen sker det oftere indenbys end uden for kommunegrænsen. Handelsbalancen er på 82 procent – det vil sige, at de sidste 18 procent lægges udenbys.
I analysen er det samlede dagligvareforbrug i Dragør sat til 476 millioner kroner årligt, men 87 millioner heraf ryger altså til butikker i andre postnumre. I rapporten fastslås det dog, at Dragør står relativt stærkt på dagligvareområdet.
»Dragør bør differentiere sig gennem kvalitet, autenticitet og oplevelsesværdi.«
Detailhandelsanalysen
Værre ser det ud, når der skal købes udvalgsvarer, tøj og personlige serviceydelser – for eksempel frisører. Her er omsætningen i Dragør blot på henholdsvis 47 millioner kroner, 20 millioner kroner og 16 millioner kroner. Det er blot henholdsvis 20, 23 og 12 procent af, hvad det ville være, hvis borgerne i Dragør lagde alle pengene inden for kommunegrænsen.
Ser man bort fra de personlige serviceydelser, der ofte lægges uden for kommunegrænserne og derfor sjældent når det fulde, lokale potentiale, skal årsagen i høj grad findes i Dragørs beliggenhed nær indkøbscentre som Field’s og hovedstaden.
»Det bekræfter, at Dragørs butikker i disse varegrupper primært fungerer som et supplement til det forbrug, som i vid udstrækning sker i større handelsområder som for eksempel Field’s, Amager Centret eller København K,« hedder det i analysen, der udpeger den stærke konkurrence fra de større og mere specialiserede butikscentre som kommunens vigtigste udfordring.
Analysen ridser dog også en løsning op:
»Dragør kan ikke konkurrere på volumen eller kædekoncepter, men bør differentiere sig gennem kvalitet, autenticitet og oplevelsesværdi.«
Netop det oplevelsesprægede er en af de sjældne succeser i undersøgelsen.
Mens Dragørs øvrige handelsindikatorer skyder under målet, ligger restauranterne langt over det potentiale, der ligger i lokalområdet. Her er handelsbalancen på 238 procent – eller 79 millioner kroner i omsætning i en by, hvor indbyggertallet kun lægger op til en omsætning på 33 millioner kroner. Det skyldes i høj grad turisme og er båret af bykernens særpræg.
»Det samlede udbud understøtter en oplevelsesbaseret handel, hvor atmosfære og identitet er centrale værdier. De fysiske rammer, herunder kulturarv, fredede bygninger og en tæt bystruktur, sætter dog klare begrænsninger for udvidelsesmulighederne. Omvendt er netop disse forhold en del af Dragørs styrkeposition og konkurrenceparameter i forhold til andre handelsområder i Storkøbenhavn,« hedder det i analysen, der blev præsenteret for politikerne i det daværende Klima- By- og Erhvervsudvalg i december, men baserer sig på tal indsamlet i 2024.
Det gør man ikke bare, fordi det er trist og økonomisk hårdt for den enkelte butiksejer, der må dreje nøglen om. Men fordi det har en lang række negative konsekvenser for hele kommunen og dens borgere, hvis butikkerne netop lukker en for en, og bymidter og centre dør ud.
Det betyder nemlig – ifølge en lang række rapporter og analyser fra blandt andet Social- og Boligstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Institut for Centerplanlægning, SMVdanmark og BIDdanmark, som Dragør Nyt har set på:
Som sagt er dette heldigvis ikke billedet, man ser i Dragør. P.t. er stort set alle butikslokaler udlejet på Kongevejen, og der er også liv i både Sydstrands Centeret og Dragør Centret, masser af blomstrende erhvervsliv på A.P. Møllers Allé og derudover flere supermarkeder.
Men vi har også hørt om mindre iværksættere, der synes, det er dyrt og besværligt at få rodfæste i kommunen – særligt på Kongevejen. Og i mange år er der blevet talt om, hvordan man sikrer, at flere handler lokalt, og at turisterne ikke bare nyder den smukke gamle by og havnen, men også lægger penge her.
Derfor sætter Dragør Nyt i en ny artikelserie fokus på netop dette. Hvordan står erhvervslivet og handelslivet bedst sammen? Hvad kan få flere Dragør-forbrugere til at handle lokalt? Hvordan skaber politikerne de bedste rammer for den blomstrende udvikling?
Vi taler med Dragørs erhvervsforeninger og erhvervsråd, lokale forretningsdrivende, politikere, forbrugere og forskere.
Har du et perspektiv på det at handle lokalt, som du vil dele med os? Eller en idé til, hvem vi bør tale med? Kontakt os på redaktion@dragoer-nyt.dk
Økonomisk vækst
Når du handler i lokale butikker, hjælper du med at holde penge i lokalsamfundet. Dette skaber arbejdspladser og fremmer økonomisk stabilitet. Lokale virksomheder er ofte mere tilbøjelige til at investere i det omgivende samfund, hvilket kan føre til forbedringer i infrastrukturen og andre offentlige goder.
Miljømæssige fordele
At handle lokalt kan have positive miljømæssige effekter. Lokale butikker har ofte kortere forsyningskæder, hvilket reducerer transportomkostninger og CO2-udledning. Derudover er lokale butikker mere tilbøjelige til at støtte bæredygtige praksisser og produkter.
Socialt samvær og fællesskab
Lokale butikker fungerer som mødesteder for samfundet. De fremmer socialt samvær og skaber en følelse af fællesskab. Når du handler lokalt, styrker du båndene mellem beboerne og bidrager til et mere sammenhængende samfund.
Innovation og kreativitet
Lokale virksomheder er ofte innovative og kreative, da de skal differentiere sig fra større konkurrenter. Ved at støtte lokale butikker, fremmer du innovation og kreativitet i dit samfund. Dette kan føre til nye og spændende produkter og tjenester, der beriger lokalsamfundet.
Hvordan støtter du det lokale erhvervsliv som forbruger?
Shop lokalt frem for i større kæder eller online.
Anbefal dine lokale butikker til andre – venner og familie i og udenfor byen.
Deltag i lokale events og festivaler.
Kilde: BIDdanmark – en dansk organisation, der arbejder med BID-modellen (Business Improvement Districts) og faciliterer samarbejde mellem private erhvervsdrivende, grundejere og kommuner for at skabe levende bymidter.
Dagligvarer
Dragørborgerne foretager 82 procent af deres dagligvareindkøb (som mælk, brød og grøntsager) i Dragør – kun 18 procent af indkøbet lægges udenfor kommunegrænsen.
Tøj og personlige serviceydelser (som frisør)
Omsætningen på dette område i Dragør ligger på henholdsvis 23 og 12 procent af, hvad det ville være, hvis alle borgere i Dragør lagde deres penge inden for kommunegrænsen.
Restaurantbesøg
Omsætningen ligger på 79 millioner kroner, selv om indbyggerantallet kun lægger op til en omsætning på 33 millioner kroner. Det skyldes i høj grad turisme.
Danmark har mistet godt 3.700 forretninger fra 2012 til 2022 – det vil sige hver femte detailforretning. Det er især tøj- og elektronikforretninger, der har været hårdt ramt af udviklingen.
Kilde: Færre forretninger i Danmark – detailhandlen under pres, SMV Danmark, 2025
»Det skal tilstræbes at anvende virksomheder i lokalområdet i det omfang, det er muligt. Det skal ske under hensyntagen til kommunens forpligtende indkøbsaftaler, og ud fra en ambition om at indgå aftaler, der er økonomisk fordelagtige for kommunen.«
Kilde: Netop vedtaget indkøbspolitik for Dragør Kommune, 2026
Dragør Kommune ligger nummer 40 blandt landets 94 kommuner i analysen Lokale Erhvervspræstationer 2026. Det er en årlig analyse af erhvervsudviklingen i kommunerne, som måler på tre hovedområder: Arbejdspladser, indkomst og produktivitet, iværksætteri og vækstvirksomheder samt eksport.
Det er en udvikling, vi er nødt til at tage alvorligt.
For konsekvenserne er veldokumenterede: Når det lokale erhvervsliv svækkes, mister byen ikke kun butikker. Den mister også liv, mødesteder og identitet. Forfaldne bygninger og tomme lokaler kan hurtigt ændre en bys udtryk – og i sidste ende påvirker det også boligpriserne. I en kommune som Dragør, hvor en meget stor del af borgerne bor i ejerboliger, er det ikke en ligegyldig detalje.
Et stærkt erhvervsliv er med andre ord ikke kun vigtigt for den enkelte butiksejer – det er vigtigt for hele byen.
Der er heldigvis også lyspunkter. Restaurationslivet i Dragør er en succeshistorie. Her tiltrækkes langt flere gæster, end byens størrelse egentlig bør give. Det skyldes ikke mindst oplevelsen: den gamle skipperby, de smukke gule huse, den hyggelige havn og den særlige stemning, som både lokale og besøgende søger. Og det er netop her, en del af svaret ligger.
Dragør kan ikke konkurrere med de store centre på volumen. Men byen kan noget andet: kvalitet, autenticitet og oplevelser. Det er den vej, det lokale erhvervsliv må gå – og i flere tilfælde allerede går.
Derfor vil vi opfordre det lokale erhvervsliv til at blive ved med at gøre jer interessante. Skab oplevelser. Lav arrangementer. Giv både borgere og besøgende en grund til at blive i Dragør – og til at vende tilbage.
Men ansvaret ligger hos os alle. For det lokale erhvervsliv er vigtigt for alle borgere i kommunen – og ikke mindst for dig, der læser Dragør Nyt. For uden et stærkt erhvervsliv, der annoncerer i avisen, vil der ikke være en avis. Derfor vil vi på Dragør Nyt opfordre alle til at bruge vores annoncører og støtte op om det lokale butiks- og erhvervsliv.
Hver gang, du vælger at handle lokalt, er du med til at holde liv i byen.
I en artikelserie, der begyder i denne avis og strækker sig over flere uger sætter vi fokus på netop dette: Hvordan sikrer vi et stærkt erhvervsliv i Dragør – nu og i fremtiden?
Det er et emne, der angår os alle.
TM
Siden de første fly lettede fra Kastrup i 1920’erne, har vi levet side om side med udviklingen, og for mange er lyden af fly næsten lige så velkendt som vinden over markerne. Sådan er det også for mig.
Men der er også i stigende grad mange gener – og det bliver vi nødt til at tale ærligt om. For man skal også kunne bo på Amager.
Derfor er det på alle måder beklageligt og trist, at lufthavnen lægger op til en beslutningsproces, hvor vi som kommuner ikke kan nå at afgive høringssvar. Lufthavnen bør som stor virksomhed – og i øvrigt statsligt ejet – kende og ikke mindst respektere de politiske processer. Det kan man ikke sige sker her, når fristerne er nede på to uger. Det er ikke i orden, og i min optik gør det, at vi kommer rigtig skidt fra start i en overordentlig vigtig proces. Udvidelsen af lufthavnen med mere er af enorm stor betydning for os, som bor her.
Den socialdemokratiske gruppe er som sådan ikke imod en udvidelse af lufthavnen, men vi er grundlæggende bekymrede for konsekvenserne. Den bekymring tager til, når der lægges op til en turbobeslutning uden ordentlig inddragelse.
Det er en ommer!
Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber
Selv om regeringen fra før valget stadig fungerer, bliver der ikke indgået nye aftaler – og det betyder, at Klimatilpasningsplan II ligesom anden foreslået lovgivning hænger i et parlamentarisk limbo.
Det ærgrer Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget i Dragør Kommune.
»Enhver forsinkelse er for meget i denne sammenhæng. Jeg forventer, at en ny regering er bevidste om, at kystsikring er en af de vigtigste opgaver,« siger han.
Forslaget, som det ligger nu, indeholder i sig selv mange gode takter, mener han. Men der er også uklarheder, som han på Dragørs vegne er ivrig efter at få belyst.
»Vi ved jo reelt ikke, om vi er en del af planen. Og hvis den opererer med en investeringsplan over ti år, skal vi forholde os til det, hvis vi for eksempel først bliver en del af planen om flere år. Så vi skal stadig mose på for at få vore projekter igennem,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.
Men projektforslaget giver alligevel et overblik over, hvordan kystsikringen på strækningen kan tage sig ud, når den efter planen står klar i 2030.
Diget kommer til at begynde ved Ullerupdiget og bevæge sig ind i Kongelunden. Her er det lagt yderligt for at bevare mest muligt skovareal, og derfor bliver det anlagt med en ret stejl hældning, der følger eksisterende stier, så der skal ryddes mindst mulig skov. Det bliver muligt at gå på diget hele vejen igennem området.
Ved de eksisterende veje bygges det med en mindre hældning, så de kan passeres. Diget kommer til at løbe bag om Kongelundskroen, der får en lokal løsning, så de fire bygninger på kroens område også bliver beskyttet.
Kystbeskyttelsen frem til Søvang bliver også bygget som landdiger – de vil kunne ses, men bliver bygget med meget skrå flader, så de indpasser sig i landskabet.
Linjeføringen er ikke på plads alle steder – og der vil kun blive adgang til kystsikringsområderne i samme grad, som der er nu.
Digerne kommer til at ligge lidt inde fra kysten, så de vil næppe blive skadet meget af bølger. Til gengæld fremgår det af projektforslaget, at tunge maskiner og hestehold kan slide på dem.
Den mest markante del af kystsikringen kommer til at ligge ved Søvang.
Beboerne i villabyen ved Fælledvej kommer til at opleve en ændret kystlinje med et helt nyt kystforland. Det er en måde at hindre høje digebyggerier.
Forlandet kommer til at bestå af et bredt stykke med strandvolde, der ifølge projektforslaget kommer til at ligne landskabet Kofoeds Enge syd for Søvang. Et stort forland vil kunne bryde bølger effektivt og tåle, at sand bliver flyttet rundt af naturens kræfter – også når der er stormflod.
Helt uden diger bliver området dog ikke. Der bliver lavet en såkaldt strandvold, der vil kunne forhøjes, hvis behovet ændrer sig.
Der bliver desuden udgravet flere søer. Sandet fra de udgravninger skal delvist bruges til at etablere sandvolden. Derudover skal der bruges indvundet sand og jord fra byggepladser i Storkøbenhavn.
De nye søer bliver halvanden meter dybe og med flade skråninger. Det skal hindre, at de gror til – og forventningen er, at de forventes at have god vandkvalitet, så de hverken giver lugtgener eller en særlig myggeplage.
Der er også tænkt på Søvangs historiske badebro, der med det ny forland kommer til at ligge længere ude. Det vil fortsat være brugerne selv, der skal sætte broen op – men adgangen til den vil blive sikret med en fast træbro hen over de nye områder.
Det bliver ikke den eneste bro i området. Mellem Poppelvej og Parkvej ligger både en beskyttet strandeng og en beskyttet skanse fra første verdenskrig. Skansen bliver krydset med en træbro, så den ikke bliver gennembrudt af kystsikring.
Frygten for efterårs- og vinterstorme med tilhørende stormfloder er hovedårsagen til, at Dragør Kommune arbejder med kystsikringen. Og beboerne i de berørte områder må udholde risikoen i endnu tre til fire vintre, før de kan være nogenlunde sikre på at komme tørskoede gennem årets mørke måneder.
Selv om kystsikringsprojektet følger tidsplanen, går der nemlig en rum tid, før etapen til og med Søvang er gennemført. Først skal der laves en miljøkonsekvensvurdering og blandt andet laves lokalplan, og fra midten af 2026 kan der laves et mere detaljeret projekt, der så skal sendes i udbud. Først når det er overstået, kan der komme skovle i jorden.
Det forventes, at arbejdet med den fysiske etablering vil gå i gang i begyndelsen af 2028, og derefter vil der gå mellem halvandet og to år med at få det bygget færdigt. Håbet er, at det hele er færdiganlagt i løbet af 2029.



Landdigerne etableres enten med kerne af ler eller tilstrækkelig tæt ren overskudsjord.
Digerne opbygges lag for lag, og hvert lag komprimeres omhyggeligt, så diget bliver stabilt og tæt, så vand under stormflod ikke kan trænge igennem.
Før selve opbygningen ryddes vegetationen, og det øverste jordlag fjernes for at eliminere eventuel drænvej under diget. Det afrømmede muldlag genanvendes som overfladelag på diget, og der tilsås med græs, så diget får en stabil, naturlig beplantning, der beskytter mod slid.
Kystforlandet etableres ved at pumpe marint sand ind fra havet, hvorefter det fordeles på kystforlandet med entreprenørmaskiner. Herefter anlægges digekernen, som komprimeres lagvis og beskyttes af en stenkastning, der etableres skjult i kystforlandet, som ekstra sikkerhed mod bølgeerosion under en ekstrem stormflod. Stenene hentes fra Sverige eller Norge.
Det nye kystforland opbygges uden på stenbeskyttelsen med en kombination af marint sand og ren overskudsjord, og der placeres stenflak langs den nye kystlinje. På arealet
mellem den nuværende kyst og diget på det nye kystforland udgraves søer. Jorden fra udgravning af søerne anvendes til formgivning af arealet bag diget.
Kilde: Projektforslag for kystbeskyttelse – etape 1 kort fortalt
Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber er svært begejstret for projektet..
»Det hviler på nogle supergode grønne og naturbaserede værdier. Det har nogle vigtige tanker om, at løsningerne skal kunne andet og mere end at holde vandet væk, når vi laver så store ændringer i vores natur, og det er adaptivt, så det kan tilpasses af kommende generationer,« siger han.
Udgiften til de tre etaper, der tilsammen udgør kystsikringen til og med Søvang, lyder på cirka 200 millioner kroner eksklusive moms. Det er noget højere end det tidligere overslag på omkring 130 millioner kroner. Ændringen skyldes, at kommunen har adopteret den statslige beregningsmetode, der opererer med en usikkerhed på 50 procent.
Hvem der skal betale – og hvor meget – er stadig uafklaret. Tilskud fra fonden Realdania og fra Statens Kystpulje dækker en del af udgiften, men resten af beløbet skal indtil videre findes via nytteprincippet – der siger, at dem, der får mest værdi af kystsikringen, skal betale mest.
Kommunens beregninger viser, at de cirka 800 ejendomsejere i gennemsnit skal betale mellem 8.000 og 13.000 kroner om året uden moms – men hvis nytteprincippet kommer i brug, vil det være et beløb med kæmpe udsving. Ejere af dyre huse i første række vil således skulle betale mere end folk i mindre huse eller på højereliggende arealer.
»Det er klart, at projektet vil få økonomisk betydning for alle de berørte. Men en stormflod vil også give både store menneskelige og økonomiske omkostninger for den enkelte. Så vi skal holde udgiften op mod konsekvensen af ikke at gøre noget,« siger Nicolaj Bertel Riber.
Da flaget var hejst, blev der klappet, og man kunne få mad og drikke inde i foreningshuset.
I koloniforeningen er der i gang forberedelserne til den kommende sæson, hvor fællesskab, hygge og naboskab står øverst på dagsordenen.
»Vi lægger meget vægt på det danske fællesskab og hygge,« fortæller Nicklas Kjærsvold.
Fra grillaftener til fællesarrangementer er målet at styrke sammenholdet.
»Det er vigtigt for os, at alle føler sig velkomne og har det godt herude,« understreger han.
Nicklas Kjærsvold fortæller, at badesæsonen og de årlige flagdage er højdepunkter, som medlemmerne altid ser frem til. Især ind- og udtagningen af badebroen samler folk, og det er en tradition, der skaber glæde og fællesskab.
Til sidst fortæller formanden, at den nye sæson altid byder på mange gode ting at glæde sig til. Det er de mange små, hyggelige øjeblikke, der er med til at gøre koloniforeningen til et særligt sted at være.
