På et fyraftensmøde i mandags mødte omkring 30 medarbejdere fra hjemmeplejen op i Kedelhuset på Wiedergården for at fortælle lokalpolitikerne om forholdene i kommunens hjemmepleje.
Det var social- og sundhedsassistenternes fagforening (FOA SOSU), der havde inviteret alle lokalpolitikere i Dragør Kommune til mødet. Men det var desværre kun Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne og undertegnede, der mente, at det var relevant at dukke op og lytte til de imponerende mange medarbejdere. Det er tankevækkende – og ærgerligt, for mødet gav et detaljeret indblik i SOSU’ernes arbejdsvilkår, og det ser ikke godt ud. Hverken for dem eller for borgerne.
Årsagen og baggrunden for medarbejdernes frustration
Min vurdering er, at frustrationen bunder i, at borgmesterens flertal i efteråret 2023 besluttede et budget for 2024 og årene fremover (2025, 2026 og 2027), hvor man skulle spare 1,7 millioner kroner i år og tre millioner kroner hvert år de følgende år. Beslutningen blev taget på baggrund af en BDO-rapport, der mente, at ni forskellige ting skulle ændres i Dragør Kommunes hjemme- og sygepleje, og at man på denne baggrund kunne spare minimum tre millioner kroner om året.
Problemet er nu, at virkeligheden har vist, at det ikke kan lade sig gøre ved, at medarbejderne arbejder smartere eller planlægger smartere. Nej, virkeligheden er, at medarbejderne skal løbe hurtigere, og at borgerne skal acceptere, at hjælp til et bad og til toiletbesøg med mere nu skal klares på meget kortere tid.
Jeg troede naivt, at den gamle effektiviseringssang om at løbe hurtigere i det offentlige var et overstået kapitel, men nej – den spilles stadig i Dragør Kommune.
Medarbejdernes indtryk af situationen
Så hvad er det for en hverdag, vores medarbejdere oplever oven på besparelsen, og hvad er det, vores sårbare ældre oplever som en konsekvens af tidstyranniet?
Nedenstående følger en række udsagn fra medarbejderne, som blev udtrykt på mødet:
Udsagn 1: Jeg er ung, og jeg troede, at jeg skulle være i dette job resten af livet, men det skal jeg ikke. Jeg oplever, at jeg nu skal sige til en borger, der er ked af det, at jeg ikke har tid til at snakke med vedkommende. Jeg oplever det også over for borgere, der er døende. Det er uværdigt.
Udsagn 2: Alt er mere presset – og det kan mærkes. Og der er ingen seniorhensyn længere. Min krop kan ikke holde til det hårde fysiske arbejde længere.
Udsagn 3: Vasketøjet bliver mere beskidt, og mange gange går der 14 dage, før tingene bliver vasket. Der er ikke plads til omsorg og værdighed.
Udsagn 4: Man går ikke ind til et menneske længere! Og det er mit ansvar, at vi behandler borgeren som et menneske.
Udsagn 5: Ingenting tager blot to minutter. På nogle vagter er der 20 besøg på blot fem minutter hver.
Udsagn 6: Så blev der indført affaldssortering, og det blev så også vores opgave at sørge for, at tingene blev sorteret og bragt ud i den rigtige affaldscontainer. Og det tæller ingen steder.
Udsagn 7: Det er blevet for firkantet. Borgerne inddeles i fire kategorier, men det er for rigidt, og tallene stemmer ikke. Det går ikke op, selvom vi har givet den alt, hvad den kan trække.
Udsagn 8: De demente passer ikke ind i kasserne. Og demente er helt naturligt langsommere til mange ting.
Udsagn 9: Håndtering af robotstøvsugeren tager også tid. Den skal tømmes, og den er ikke specielt hurtig. Så hvis der skal vaskes gulv, og der skal støvsuges inden, så passer tiderne ikke.
Udsagn 10: Og hvad med rehabilitering – det er der ikke tid til mere. Vi havde et godt projekt, som vi alle kunne se et formål med. Det var fornuftigt at arbejde med borgeren og skabe mulighed for at blive mere selvhjulpne. Det er der slet ikke tid til mere. Hvor er tiden til rehabilitering henne?
Udsagn 11: Vi oplever tit, at vi er nødt til at hjælpe hinanden for at få tingene til at gå op. Jeg er stresset, inden jeg møder op. Min puls er allerede højt oppe, og jeg skynder på borgerne. Det er ubehageligt!
Udsagn 12: »Hvid tid« – det er ren økonomi, og der er ikke tid til at notere alle de ting, vi også leverer i hverdagen. Og mange glemmer at notere det, og så skrues tempoet endnu højere op.
Udsagn 13: Køretiden slår slet ikke til!
Udsagn 14: Der er stor forskel på tidspresset i dårligt vejr. Vi bliver våde, og det tager meget længere tid at skifte tøj og tage de blå plastiksokker på. Og dagens program bliver meget sværere at gennemføre til tiden, og tiden bliver klemt i mange situationer.
Udsagn 15: Borgerne oplever ofte, at vi er stressede – og hver dag er der en borger, der ringer ind og beder om en forklaring.
Udsagn 16: En enkel måde at se tidsskruen på er, at der ikke længere er tid til at sætte opvask på plads for borgeren. Det ender blot med at stå på køkkenbordet, og det er ikke tilfredsstillende.
Udsagn 17: Tiden til et bad er gået fra omkring 35 minutter til omkring 15 minutter – og det kan være med barbering med mere. Prøv selv – det er helt urealistisk.
Udsagn 18: Det, vi tilbyder i dag, er reelt ikke det, der står i kvalitetsstandarden.
Udsagn 19: Vi er nu varslet til endnu flere weekendvagter. For hjælperne er det fire mere end de 17, vi har i forvejen, og derudover har vi også helligdage.
Udsagn 20: Konkret er tiderne om vinteren meget længere end om sommeren. Det tager længere tid at køre, og det tager meget længere tid at komme i og ud af tøjet.
Udsagn 21: Vi savner, at I politikere kigger mere konkret på tallene og virkeligheden og ikke blot tager tilfældige tal fra andre kommuner.
Udsagn 22: Sygdom presser os andre. Så er vi nødt til at dække ind og tage nogle flere besøg, og det gør ikke tingene nemmere.
Udsagn 23: Fem minutters besøg dræber alt!
Udsagn 24: Jeg bliver ikke hørt hos ledelsen. Det er et kaos, inden vi kører ud, og vi skal nå at overdrage viden fra sygeplejen, så vi er bagud fra start af. Nogle aftener kan jeg have 30 besøg på en aften – hvoraf mange er dobbeltbesøg. På disse besøg er der ikke tid til at spørge borgeren om noget som helst. Det er helt utilfredsstillende.
Udsagn 25: Nu er der endelig flere elcykler på vej, men kunne I ikke skaffe os et aflåst cykelskur med lys, hvor vores egne elcykler kan stå? Det er der et stort behov for.
Udsagn 26: Når man ikke inddrager medarbejderne, så går det galt.
Udsagn 27: Forløbet med revisitation var helt urimeligt!
Udsagn 28: Jeg går ind til en borger, drypper øjne og går igen. Gentager det samme flere dage i træk, men har ikke haft tiden til at observere borgeren, da fokus er fem minutter til besøget, og så videre til næste borger. Det berører mig, at jeg ikke oplever at gøre mit arbejde med fokus på mennesket og »hvordan har du det i dag«, samt konsekvensen at have overset noget vigtigt. Mange korte besøg og ingen mulighed for at danne en god relation med borgerne.
Udsagn 29: Jeg havde en oplevelse, hvor en borger havde en vikar på besøg. Borgeren græd efterfølgende – alt var gået galt.
Mange af medarbejderne giver desuden udtryk for, at de mange forandringer er indført, uden at der har været en reel dialog med medarbejderne.
Trist og vred
Jeg bliver trist og vred, når jeg opsummerer medarbejdernes udsagn.
Det er ikke rimeligt, at vi behandler vores medarbejdere på denne måde. Og det er ikke rimeligt over for de sårbare ældre borgere. Det er især ikke rimeligt, når kommunens pengekasse er fyldt op, og der er rigeligt plads i servicerammen til at hæve driftsbudgettet for hjemmeplejen – og for Enggården for den sags skyld.
I forrige uge skrev Hans Ancher Kofoed: »Som borgmester står du i spidsen for, hvad der gennemføres – og ikke mindst i hvilken ånd det gennemføres.«
I denne situation ønskede borgmesteren ikke at møde op og høre medarbejdernes oplevelse af arbejdsvilkårene i kommunens hjemmepleje. Jeg tror, at borgmesteren begik en fejl denne gang, men jeg kan jo tage fejl?
For en god ordens skyld skal det nævnes, at FOA SOSU har haft dialog med ledelsen i Dragør Kommune, og på den baggrund havde FOA besluttet at invitere politikerne til dialog.
Med venlig hilsen
Peter Læssøe
Medlem af kommunalbestyrelsen for liste T
