Tim Panduro

26. oktober 2024 06.30

Kim J. Jørgensen er holdleder og deltidsbrandmand i Store Magleby. Foto: Tim Panduro.
Kim J. Jørgensen er holdleder og deltidsbrandmand i Store Magleby. Foto: Tim Panduro.

Med to store brande på gårde på Fælledvej i løbet af mindre end en uge har oktober været usædvanligt travlt for brandstationen på Kirkevej i Store Magleby.

Normalt er der – heldigvis – langt mellem de store brande i Dragør Kommune. Faktisk så langt, at brandstationerne i Dragør og Store Magleby som de eneste i Hovedstadens Beredskab er bemandet med deltidsbrandfolk, der bliver tilkaldt, hvis der er behov for at lade sirenerne gjalde. 

Brandmester Kim J. Jørgensen fra brandstationen i Store Magleby er en af de 16 deltidsbrandfolk på stationen – og han var med til begge brande, der fandt sted halvanden kilometers penge fra brandstationen.

»Det var komplicerede brandsteder. Det ene var en maskinhal, og det andet var et værksted, og begge steder blev behandlet med store mængder vand, fordi de var meget udviklede, da vi nåede frem,« fortæller han. 

På begge steder var der trykflasker, der bruges til svejsning og er eksplosionsfarlige. Ved den anden brand var der også køretøjer og brændstof, der dels gav ekstra næring til branden, og som dels var med til at udvikle giftig røg, hvilket gjorde, at Fælledvej måtte spærres for al trafik. 

Brandmester er en administrativ stilling, men Kim J. Jørgensen er også holdleder – og det betyder, at han er ansvarlig for at lede mandskabet i det køretøj, han er med på. 

Når den første brandbil ankommer til et brand- eller skadested, går arbejdet straks i gang. 

»Man forsøger at få fat i en kontaktperson, der kan fortælle, om der er mennesker eller dyr på stedet, og så danner man sig et overblik og laver en plan i hovedet, så man kan bede mandskabet om at gøre de ting, der skal gøres. Det tager måske 10 til 20 sekunder. Normalt er vi i gang med slukningsarbejdet 30 sekunder efter, at vi er ankommet,« siger Kim J. Jørgensen.

»Vores force er, at vi træner alle situationer. Vi har lovpligtige øvelser, lokale øvelser og øvelser med Hovedstadens Beredskab. Det gør vi, fordi en holdleder skal kunne vende sig om på sprøjten og sige, jeg skal have det og det, og så får man det med det samme. Så vi arbejder så hurtigt på stedet på grund af indøvede taktikker.«

Håndtryk og øjenkontakt

Brandstationen holder til på en gammel gård, der i dag huser musikskolen i stuehuset. Her har Store Maglebys brandværn rykket ud fra, siden det blev grundlagt i 1932 – et par måneder efter, at den daværende nabokommune Dragør også have stiftet et kommunalt brandværn. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Brandkorpset i Store Magleby blev etableret i 1932 – skilte på væggene hylder nogle af de brandfolk, der har været i tjeneste igennem årene. Foto: Tim Panduro.
Brandkorpset i Store Magleby blev etableret i 1932 – skilte på væggene hylder nogle af de brandfolk, der har været i tjeneste igennem årene. Foto: Tim Panduro.

På Kirkevej hænger flere plader med navnetræk for brandfolk, der går helt tilbage til begyndelsen. De er blevet hængt op, når brandfolkene har rundet en del år i tjenesten. 

Kim J. Jørgensen er endnu ikke repræsenteret på væggen. Han har »kun« været med i fire år, men arbejdet som deltidsbrandmand – der er et job, som giver et beskedent honorar – ligger godt i tråd med tidligere frivilligt arbejde.

»Jeg har både været i marine-hjemmeværnet og været hjerteløber, så da muligheden kom for at blive deltidsbrandmand, gav det mening for mig. Det giver mig meget personligt at hjælpe, og samtidig har vi et godt socialt netværk på stationen,« siger han.

Det sociale netværk bliver dyrket ved øvelser – men også plejet i det små. Når brandfolkene møder hinanden, er det altid med håndtryk og øjenkontakt. 

Det er vigtigt – både for den gensidige forståelse og som accept af den helt særlige situation, de står i. 

I princippet skal man som deltidsbrandmand altid være parat til at smide, hvad man har i hænderne for at tage afsted.

»Det er nogle gange på bekostning af familie og venner. Vi kører fra fødselsdage og aftaler, om sommeren kan det være, at vi lige har taget en bøf af grillen, når vi skal afsted. Så vi tilsidesætter vores private gøremål rigtig meget, når den røde hane galer,« siger han.

»Når vi kører, ved vi ikke altid, om det kommer til at tage 40 minutter eller 10 til 12 timer. Men der er generelt en høj disciplin og en høj moral, så når vi har den mindste mulighed for at møde ind, gør vi det.«

Det er selvfølgelig ikke altid muligt at komme ud ad døren. Dagliglivet kan stå i vejen – for eksempel passer mange et arbejde udenbys.

»Det betyder, at jeg som regel ikke kan køre i dag-timerne. Til gengæld har jeg en forstående arbejdsgiver, der som regel giver mulighed for, at jeg kan møde senere,« siger brandmesteren, der i det civile liv arbejder med it.

»Men heldigvis arbejder mange i skiftehold, så vi kan stadig dække os ind i dagtimerne. Vi er kun to på stationen, der arbejder 8–16-job.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Brandfolkenes tøj er udtænkt til at give bedst mulig komfort og sikkerhed under de ofte ekstreme arbejdsforhold – samtidig med, at det skal være let og hurtigt at få på. Her viser Kim J. Jørgensen garderoben frem. Foto: Tim Panduro.
Brandfolkenes tøj er udtænkt til at give bedst mulig komfort og sikkerhed under de ofte ekstreme arbejdsforhold – samtidig med, at det skal være let og hurtigt at få på. Her viser Kim J. Jørgensen garderoben frem. Foto: Tim Panduro.

Ude på 20 sekunder

Når alarmen lyder på mobiltelefon og personsøger i Kim J. Jørgensens hjem i Søvang, er der ikke mange øjeblikke til at give en melding retur.

»Jeg har altid tøj liggende klar om natten. Om dagen kan jeg være ude ad døren på 20 til 30 sekunder. Om natten skal man måske lige bruge 20 sekunder mere til at vågne,« siger han.

Turen fra Søvang foregår i egen bil – og deltidsbrandfolkene skal overholde alle færdselsregler. For Kim J. Jørgensen betyder det, at han i bedste fald kan være på stationen i løbet af fire minutter, så han kan komme med på første køretøj, der skal forlade stationen senest fem minutter efter alarmen. Ellers kommer han med på anden køretøj, der kører, når den få øjeblikke efter er fyldt.

Proceduren er den samme, uanset om der er tale om en ABA – en automatisk brandmelder, der ofte er udløst af tekniske fejl – eller om man ved, at der er gang i en stor brand. Alle bliver kaldt, folk melder tilbage, om de kan møde ind, og så går det ellers afsted.

»7–9–13 lykkes det altid for os at komme afsted. Vi klarer selv ABA’er og mindre færdselsuheld, men til større hændelser sender man også ofte Tårnby eller Christianshavn, ligesom vi også selv bliver sendt som støtte til andre stationer, når der er større opgaver.«

Det kan både være opgaver, der flyver lidt under radaren i det store mediebillede, og brande, der trækker store overskrifter.

Brandbilerne fra Store Magleby har blandt andet deltaget i slukningen af Børsen, af Vanløse-branden, hvor en hel boligkarré gik op i flammer og i den store silobrand på Avedøreværket i 2023.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Store Maglebys slangetender bliver brugt til opgaver i hele hovedstadsberedskabets dækningsområde. Den kan udlægge op til 500 meter brandslange. Foto: Tim Panduro.
Store Maglebys slangetender bliver brugt til opgaver i hele hovedstadsberedskabets dækningsområde. Den kan udlægge op til 500 meter brandslange. Foto: Tim Panduro.

»Vi kommer som vand-kapacitet til de opgaver. Vi har en tankvogn og en slangetender, der er den eneste i Hovedstadens Beredskab. Den kan udlægge op til 500 meter brandslange og har en pumpe, så vi kan forsyne et brandsted med rigeligt med vand fra både brandhaner og søer eller havet.«

Stationen har naturligvis også brandbiler med slukningsudstyr, frigørelsesværktøj og alt andet, der hører til. Ved større brande kan der suppleres med en sanitetsvogn.

»Det er meget krævende at være på en indsats, specielt når man er røgdykker. Det kræver meget at trække vejret gennem en maske, og man arbejder under ekstreme forhold. Hos Hovedstadens Beredskab har man et stort fokus på det, man kalder Ren Brandmand, og man har blandt andet en sanitetsvogn, der kommer ud, så man kan tage et bad og skifte tøj under ordentlige forhold, inden man kører hjem. Det gør, at man ikke slæber sod med ind i bilerne eller på brandstationen,« siger han.

Sanitetsbilen er også udstyret med et lille køkken med frysetørret mad, kaffe, te, kakao og energibarer.

»Man er træt og svedig, når man har været i gang. Når vi har røgdykkerapparatet på, vejer vores udstyr 24 kilo. Oven i det kommer slanger, boremaskiner og alt det andet, vi skal have med ind. Vi kan komme op på omkring 50 kilo, når vi er ude, så vi brænder virkelig mange kalorier af. Det er vigtigt, at vi hurtigt kan supplere op.«

Det store fokus på at holde arbejdet så rent som muligt betyder, at brugte uniformer, slanger og andet pakkes væk og renses borte fra brandstationen. Nyt udstyr bliver leveret i bure, klar til at blive pakket i de umådeligt velorganiserede brandbiler. 

Sanitetskøretøjet er en ret ny tilføjelse til Hovedstadens Beredskabs vognpark. Den sikrer, at brandfolk ved større brande kan få et bad og rent tøj. Her er den fotograferet ved branden på Fælledvej forrige søndag. Foto: Tim Panduro.
Sanitetskøretøjet er en ret ny tilføjelse til Hovedstadens Beredskabs vognpark. Den sikrer, at brandfolk ved større brande kan få et bad og rent tøj. Her er den fotograferet ved branden på Fælledvej forrige søndag. Foto: Tim Panduro.

Hjertestop

Når brandfolkene kommer til stationen ved en alarm, trækker de i uniformen, der ligger klar til at hoppe i: sikkerhedsstøvler, brandhæmmende tøj i flere lag og en hjelm, der også kan påmonteres en maske. 

I bilerne monterer de øresnegle til radiokommunikation og spænder røgdykkerapparatet på ryggen, så de er klar, når de kommer frem. På køreturen kommer der meldinger fra alarmcentralen – og som noget relativt nyt kan man også være heldig at få en streamet video via et særligt link, der sendes til anmelderen på stedet.

»Det er en stor hjælp, når vi skal forberede os på, hvad vi kommer ud til. For en anmelder kan flammer virke sindssygt store, selvom der kun er ild i en skraldespand. Og der er stor forskel på, om ilden er ude i et åbent område, eller om det er tæt på en bygning. Så en streaming hjælper os til at vurdere indsatsen, inden vi kommer til stedet,« siger brandmesteren.

Men brandbilerne kører ikke kun til trafikuheld og brande. Forskellige situationer med borgere i nød kan også lokke de blå blink af huse. Det kan være ældre, der er faldet så uheldigt, at hjemmeplejen ikke selv kan få dem på benene. Eller det kan være folk, der er fastklemte ved arbejdsulykker – eller et barn, der har forsøgt at klemme sig ned i en lidt for lille gynge og ikke kan komme fri ved egen hjælp. 

Et særligt fokusområde er hjerteanfald. Selvom Dragør Kommune har fået en akutbil, bliver brandfolkene stadig alarmeret, hvis alarmcentralen vurderer, at de kan være hurtigere fremme end akutbilen eller ambulancen.

Netop hjertestop er noget af det, der følelsesmæssigt kan være hårdt, siger Kim J. Jørgensen.

»Hvis det er en person, man kender, kan man blive meget berørt af det. Vi får ikke officielt at vide, hvordan det er gået med dem efterfølgende, men når vi er en del af lokalsamfundet, hører vi ofte om det alligevel,« siger han.

»Men vi ser sådan på det, at vi er med til at give personen en ekstra chance. Og vi er gode til at snakke om det indbyrdes, hvis vi har behov for det.«

[ngg src=”galleries” ids=”35″ display=”basic_thumbnail” maximum_entity_count=”500″]
Mere Dragør Nyt:

Thomas Mose

19. januar 2026 20.18

Onsdag den 21. januar klokken 17 til 19 afholder Dragør Kommune årets nytårskur for det lokale erhvervsliv. 

Arrangementet finder sted i kommunalbestyrelsessalen og samler erhvervsdrivende, politikere og fagfolk til to timer med oplæg, netværk og nytårsbobler.

Aftenens oplægsholder er Jesper Zeihlund, der vil tale om, hvordan lokale madtraditioner og fælles fortællinger kan skabe vækst – også uden for fødevarebranchen. Han trækker på mere end 30 års erfaring med rådgivning og udvikling af lokale ressourcer.

Der vil også være mulighed for at hilse på repræsentanter fra Erhvervshus Hovedstaden, Copenhagen Capacity.

0906-Nytårkur-for-erhverslivet-TSN-L1010518-1.jpg
Ud over muligheden for at netværke kan de lokale erhvervsdrivende høre Jesper Zeihlunds foredrag om sammenhæng mellem jord, råvarer, kultur og erhverv. Arkivfoto: TorbenStender

Thomas Mose

19. januar 2026 14.20

Tårnby Gymnasium & HF (TG) har i næsten ti år haft en eliteidrætsordning. På baggrund af den løbende udvikling i forhold til at skabe og forbedre muligheder for eliteidrætselever har Team Danmark fra januar 2026 optaget Tårnby Gymnasium som uddannelsespartner.

Udnævnelsen placerer skolen blandt de gymnasier i landet, der officielt anbefales til unge eliteidrætsudøvere, fordi de tilbyder rammer, der gør det muligt at gennemføre en gymnasieuddannelse samtidig med målrettet satsning på sport på højt niveau. 

Team Danmarks uddannelsespartnere tilbyder en bred vifte af tilbud til elitesportselever…

Tim Panduro

19. januar 2026 06.02

Igennem det seneste år har Dragørs børn taget til Tårnby, når de skulle til tandeftersyn. Lange ventelister i Dragør gjorde, at Tårnbys kommunale tandpleje måtte i spil.

Fremover vil eftersyn og behandling igen finde sted på Dragørs kommunale tandpleje på Nordstrandskolen, selvom mellem 400 og 500 børn stadig mangler at få deres eftersyn.

I perioden er i alt godt 1.100 børn blevet undersøgt i Tårnby, skriver Dragør Kommune i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at de manglende eftersyn ligger inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som tillader op til 24 måneder mellem undersøgelserne.

Tim Panduro

18. januar 2026 14.32

Handicapskilt Tim Panduro
Dragør får igen et handicapråd. Foto: Tim Panduro

Der blev smækket voldsomt med dørene, da Dragørs handicapråd i maj valgte at nedlægge sig selv efter længere tids stridigheder med politikere og forvaltning i Dragør Kommune.

Den formelle baggrund var, at formand Jeanet Barth ville trække sig, fordi hun skulle flytte fra kommunen. To andre medlemmer nedlagde deres hverv ved samme lejlighed, og en suppleant afviste at træde ind. Dermed var der ingen repræsentanter fra handicaporganisationer tilbage i det lovpligtige råd.

Den afgående formand fortalte Dragør Nyt, at hun sandsynligvis ville have forladt rådet alligevel på grund af manglende…

Tim Panduro

18. januar 2026 08.15

Der har været travlhed på Øresundsbron i 2025. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Mere end 20.000 personbiler kørte over Øresundsbron dagligt i 2025. Sammenholdt med en stigning i både lastbil- og bustrafik har det betydet, at broen til Skåne har slået rekord i antallet af biler i 2025.

Ved årets udgang nåede antallet af passager – altså biler, der har passeret broen – otte millioner, oplyser Øresundsbron i en pressemeddelelse. Det er et par hundrede tusinde mere end i 2024, hvor den seneste rekord blev sat.

Ifølge pressemeddelelsen er der registreret stigninger på en lang række områder på broen, der for 25 år siden erstattede færgefarten mellem Dragør og Limhamn.

Antallet af tyske kunder er steget med seks procent siden 2024, antallet af fritidsrejsende, der bruger rabatordningen ØresundGO, er steget med næsten syv procent, og antallet af pendlere er hævet med ni procent. Desuden kom antallet af passager for lastbiler på over ni meter op på mere end 600.000. Det er første gang, tallet har været så højt.

Det travleste døgn var lørdag den 26. juli, hvor 36.782 biler og busser rullede over broen. I samme weekend – fredag til søndag – trillede 104.276 biler over. Den travleste måned var juli med 959.642 passager.

Kirsten Marie Juel Jensen

17. januar 2026 19.53

UngDragørs program.jpg
UngDragør er klar med et forårsprogram med noget for enhver smag. De første hold begynder den 13. januar. Foto: UngDragør

Til alle unge fra 7. klasse og op til 18 år i Dragør er der nu masser af ugehold, weekendevents, ture og rejser, du kan melde dig til.

UngDragør har nemlig netop lanceret forårsprogrammet og åbnet for tilmeldingen. Der er både klassikere og nye ting på tapetet, og der er noget for enhver smag og interesse.

For eksempel er der de populære hold for alle dem, der elsker friluftsliv. Nemlig årets første Outdoor-tur »Sammen i vildmarken« og ugeholdet »Team Adventure«, der i løbet af året byder på alt fra havkajak, orienteringsløb og klatring til bålmad og mountainbiketure.

Er man den kunstneriske…

Tim Panduro

17. januar 2026 18.22

Flemming Sieben giver den som sejlende handelsmand om bord på en kadrejer. Foto: Maya Schuster.
Flemming Sieben giver den som sejlende handelsmand om bord på en kadrejerbåd til Skipperbyens Dag. Foto: Maya Schuster

Lederhosen og fadøl, god mad og lokale specialiteter, kunst og historiske tilbageblik …

Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune har op til årsskiftet lavet en oversigt over de arrangementer, der indtil videre kan ventes i Dragør i 2026. Her er der både gamle kendinge og nye tiltag på programmet – og flere kan komme til, efterhånden som arrangørerne melder ind.

Et nyt tiltag finder sted lørdag den 26. september. Her vil der være oktoberfest på havnepladsen. Det plejer at være en garant for tyrolermusik, fadøl i stride strømme og solid sulemad – og det ser også ud til at blive…

Kirsten Marie Juel Jensen

17. januar 2026 08.03

DSC_1285.NEF
Marie Thinggaard Thomsen og Simone Madsen drømmer ikke om at ekspandere vildt og voldsomt. De drømmer bare om at kunne få lov til at få MT Håndværk til at køre rundt og også være en sund forretning om mange år, så de begge kan få løn for det, de elsker at lave – at give nyt liv til gamle møbler. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Da Marie Thinggaard Thomsen blev konfirmeret, købte hun møbler for de pengegaver, hun fik. Alle andre købte musikanlæg eller tøj. Men allerede som 14-årig havde hun en forkærlighed for retroting, teaktræ og den historie, der lå i gamle møbler. Hun nød håndværket, farverne og udformningen i godt design.

Man kunne derfor godt tro, at hendes vej til at blive møbelpolstrer og indehaver af MT Håndværk i Dragør var meget lige. Men faktisk har den været temmelig snirklet.

»Jeg startede med at læse molekylær medicin i Aarhus. Men det var overhovedet ikke mig. Jeg synes, det var for tørt at sidde og…

Thomas Mose

16. januar 2026 20.18

Den seneste uge har sneen lagt sig over Dragør og omegn og skabt vinterstemning i både by og landskab. Det har fået mange af Dragør Nyts læsere til at gribe kameraet og sende deres egne snebilleder ind til redaktionen efter avisens opfordring.

Billederne skildrer sneklædte marker, frostklare morgener og stille hverdagsøjeblikke, hvor vintervejret har sat sit tydelige præg. Også Dragør Nyts egne journalister, Kirsten Marie Juel Jensen og Tim Panduro, har været på farten med kameraet og bidrager med deres egne vinterindtryk fra lokalområdet.

Dragør Nyt siger tak til alle, der har sendt billeder ind og været med til at dele deres vinteroplevelser med resten af lokalområdet.

Du er altid velkommen til at sende dine billeder til Dragør Nyt på email til redaktion@dragoer-nyt.dk, så vi kan vise Dragør i glimt – både vinter, forår, sommer og efterår.

Unknown-9.jpeg
Badebro sydstranden.  Foto: Helena Bay Clausen
Badebroen på Sydstranden er pillet ned for vinteren, og man må væbne sig med tålmodighed, inden man kan få sig en dukkert. Foto: Helena Bay Clausen
Unknown.jpeg
Eftermiddag, Dragør Sydstrand. Foto: Gitte Aabech
Lav eftermiddagssol i disen – fanget på Dragør Sydstrand. Foto: Gitte Aabech
1000002299.jpg
Markerne omkring Store Magleby er klædt i hvidt. Foto: Berit Wain
20260106_153948.jpg
Leg på kælkebakken ved Søvangsbakkerne. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
sne - mere Januar 2026 Tim Panduro (4).jpg
Vinterkulden bider, men et varmt dækken hjælper hesten med at holde varmen i snevejret. Foto: Tim Panduro

Tim Panduro

16. januar 2026 13.12

Airbus A380 Emirates fly Tim Panduro
Der er godt gang i flytrafikken fra Københavns Lufthavn. Foto: Tim Panduro

I 2025 blev der igen og igen sat månedsrekorder for passagertal i Københavns Lufthavn. De resultater blev ved årsskiftet vekslet til en ny rekord – nemlig i årligt antal passagerer.

Hele 32,4 millioner rejsende var igennem terminalerne på Amagers store arbejdsplads sidste år. Det svarer i antal sådan cirka til, at alle danskere og svenskere passerede lufthavnen to gange hver – og antallet slår den hidtidige rekord fra 2018 med hele 2,1 millioner rejsende.

Tallene fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Lufthavn.

De 62 flyselskaber, der bruger lufthavnen, har i alt 367 ruter ud af København. 47 af dem åbnede sidste år, hedder det i pressemeddelelsen.

Det betyder dog ikke, at alle passagerer sætter deres fødder uden for lufthavnshegnet. Knap hver fjerde passager er transferpassagerer, der blot bruger København til at skifte fly på deres færd ud i verden.

Tallet er steget med 27 procent siden 2024 – og i lufthavnen forventer man ifølge pressemeddelelsen, at det antal vil blive endnu større i de kommende år.

Tim Panduro

16. januar 2026 06.08

Militært område skilt Tim Panduro.jpg
De eneste grønne tiltag på Dragørs militærområder bliver sandsynligvis flere uniformer. Foto: Tim Panduro

Det bliver ikke med hjælp fra Forsvaret, at Dragør lever op til sin del af målsætningerne i den grønne trepart – en storstilet national aftale, der skal sikre bedre forhold for natur, klima og vandmiljø i Danmark.

Det er frivilligt for lodsejere, om de vil være med – og tre af de store adspurgte i Dragør Kommune har sagt nej tak til deres tiltænkte rolle i planerne, som er udarbejdet og vedtaget af de lokale grønne treparter, der består af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, landbruget og kommunerne.

Dragør Kommune spiller kun en lille rolle i den samlede grønne trepart. Blandt…

Thomas Mose

15. januar 2026 20.22

Unknown.heic Ugens pletskud. Ida Johanna. 7 år. Foto: Sandra Vilhelmsen
Ugens pletskud: Vinterkulde. Ida Joanna på syv år har bygget en imponerende iglo i vinterkulden – stor nok til, at pingvinerne også kunne flytte ind. Foto: Sandra Vilhelmsen

DEBAT:

Morten Dreyer, DF, tidligere bestyrelsesmedlem i Amager Ressourcecenter

15. januar 2026 19.24

Affaldshåndtering er ikke et oplagt emne i juletiden … og dog. Gennem julen produceres der meget affald i form af brugt emballage. Så meget, at der er risiko for, at der ikke er plads i containeren – i den rigtige container vel at mærke.

I en tid, hvor de fleste bekymrer sig om prisstigninger på især fødevarer, som udhuler borgernes købekraft, er der også grund til at holde et skarpt øje med det, borgerne betaler for at få hentet skraldet.

Det kommunale affaldsgebyr for boliger med have er tredoblet: fra cirka 1.000 kroner årligt til nu over 3.000 kroner i Dragør.

Den voldsomme stigning hænger…

Tim Panduro

15. januar 2026 10.55

Kunstneren Peter Bech foran kunstværket, der har været vidt omtalt og nu også giver diskussioner i Lemvig. Foto: Tim Panduro

Det er ikke kun i Dragør, at den fire meter høje skulptur Den Store Havfrue vækker debat.

Granitskulpturen, der sidste år blev bortvist fra sin placering på Dragør Fort, fordi Slots- og Kulturstyrelsen vurderede, at den ikke passede ind i omgivelserne på den fredede fæstning, er nu også blevet et varmt emne i den nordvestjyske kystkommune Lemvig.

Baggrunden er – som tidligere beskrevet i Dragør Nyt – at lokale erhvervsfolk i Lemvig har tilbudt at skænke skulpturen til kommunen, og gaven nåede at blive godkendt i Lemvigs Familie- og Kulturudvalg, inden selvsamme kommunes Økonomi- og…

Tim Panduro

15. januar 2026 06.08

Peter Bech tilbød havfruen til Dragør med den ene betingelse, at den skulle stå nær vandet. Politikerne sagde dog nej tak, og nu kan den i stedet være på vej til Lemvig. Foto: Tim Panduro

Det er stadig ikke afklaret, om granitskulpturen Den Store Havfrue får et nyt hjem i Lemvig i det nordlige Vestjylland, efter at en lokal erhvervsmand har tilbudt den til den lille jyske kystby.

Men hvis gaven bliver afvist, skal skulpturen under alle omstændigheder have en anden placering, efter at den er blevet erklæret uønsket på Dragør Fort. Og det kan fortsat godt blive i Dragør, siger erhvervsmanden Peter Bech, der har tegnet skulpturen og bekostet udhugningen af den i Kina.

Betingelserne bliver dog ikke så frie, som da han sidste år tilbød skulpturen som en gave til Dragør Kommune.

»Jeg…

Thomas Mose

14. januar 2026 20.41

Alex Vestergaard Nielsen.jpg
Alex Vestergaard Nielsen gav et levende og underholdene foredag i sognegården. Foto: TorbenStender

Torsdag den 8. januar fortalte vikarpræst og tidligere SAS-pilot Alex Vestergaard Nielsen om sit usædvanlige karriereskifte fra næsten 30 år i luftfarten til prædikestolen.

Med humor og personlige anekdoter delte han erfaringer fra livet i luften, vejen gennem den teologiske uddannelse og præstegerningen – og satte samtidig fokus på, hvordan tro og viden ikke udelukker hinanden, men kan gå hånd i hånd som perspektiver på livet her og nu.

Alex Vestergaard Nielsen-2.jpg
Tilhørerne fik historien om Alex Vestergaard Nielsens rejse fra pilot til præst. Foto: TorbenStender

Tim Panduro

14. januar 2026 20.14

Dragør flager for Grønland Tim Panduro (2) (1).jpg
Foto: Tim Panduro

På dagen for skæbnemødet mellem Grønland, Danmark og USA i Washington D.C. hejste flere danske kommuner det grønlandske flag i de kommunale flagstænger. Dragør sluttede sig til gruppen af kommuner.

»Flaget er hejst som en venlig gestus til det grønlandske folk og for at markere de tætte bånd mellem Grønland og Danmark,« hedder det på kommunens hjemmeside.

Fra torsdag vil det igen være Dannebrog, der vajer foran rådhuset på Kirkevej.

Dragør flager for Grønland Tim Panduro (1).jpg
Foto: Tim Panduro

Kirsten Marie Juel Jensen

14. januar 2026 14.42

Halvejen pakket ind Tim Panduro (2).jpg
Halvejen er stadig pakket godt ind. Renoveringen forventes at være færdig, inden april bliver til maj, og forventes at komme til at koste tre en halv million kroner. Foto: Tim Panduro

Børnehuset Halvejen blev lukket ned i december, og alle vuggestuebørnene blev rykket til dagplejens gæstehus på Engvej. Samtidig blev børnene i gæsteplejen flyttet til lokaler i Nordstrandens vuggestue.

Alt dette skete på grund af fund af skimmelsvamp i Halvejen. Det, man i første omgang troede var et mindre problem, viste sig at skulle undersøges nærmere og kræve en større renovering. En renovering, som nu af administrationen anslås til at kunne laves inden for de næste fire måneder, men som kommer til at koste tre en halv million kroner.

Ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for…

Kirsten Marie Juel Jensen og Tim Panduro

14. januar 2026 09.22

Tre en halv million kroner. Så meget kommer saneringen af Halvejens vuggestue til at koste. Det har administrationen i Dragør Kommune anslået i et overslag for arbejdet med at komme skimmelsvampen på stedet til livs. En renovering, der bygger på rådgivning fra Hussvamplaboratoriet og retningslinjer fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og som forventes at kunne være færdig inden for fire måneder fra nu.

Inden børn og personale igen kan rykke ind i vuggestuen, vil skal der laves afsluttende luftprøver for at sikre, at der ikke er mere skimmel i bygningen. Så renoveringen kan også trække ud.

»Det…

Tim Panduro

14. januar 2026 05.52

0342 Brandstation Store Magleby Tim Panduro (16)-1.psd
Arkivfoto: Tim Panduro

Søndag aften blev freden brudt af udrykningssirener, da Hovedstadens Beredskab rykkede ud til Vierdiget, efter at der klokken 20.55 indløb alarm om et trafikuheld i boligområdet.

Ifølge Peter Ørnbo, operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, var uheldet heldigvis ikke alvorligt.

»Der var tale om en bilist, der havde ramt en parkeret bil. Der er ingen meldinger om personskade,« siger han.

Alligevel fik de tilkaldte brandfolk lidt at se til på uheldsstedet.

»Der var en læk af bremsevæske, så der blev lagt kattegrus på,« siger operationschefen.

Kattegrus er et almindeligt redskab i beredskabets værktøjskasse og anvendes til at suge væske, både for at undgå forurening af omgivelserne og for at hindre, at for eksempel olieudslip gør asfalt eller fliser glatte at færdes på.