Hvordan endte Danmarks tidligere justitsminister i waders?
Ligesom resten af landet var hun også fanget i isolation, da covid-19 pludselig satte samfundet på pause. Med lukkede restauranter, skoler, storcentre og grænser måtte danskerne finde nye måder at underholde sig på.
For Lene Espersen betød det blandt andet en gåtur langs Amarminoen, den 27 kilometer lange cykel- og vandrerute på Amager. Og da regeringen tillod social kontakt igen inden for de såkaldte bobler, begyndte hun og hendes mand at mødes med deres vennepar i weekenden for at drikke rosévin.
Under en af disse sammenkomster drejede samtalen sig om deres fælles ven og fritidsfisker, som af og til lægger sin vej forbi Lene Espersen med friske fjordrejer i favnen.
Hun og veninden blev enige om, at de også skulle kunne fange deres egne fjordrejer, og kort efter havde de fyldt indkøbskurven hos Bue-Net med alt det nødvendige udstyr.
»Vi fik sat vores ruse ud, og der er faktisk mange i Dragør, der gør det samme. Så efterhånden lærer man folk at kende, og de her nye relationer er jo fantastiske,« fortæller hun.
Det, der begyndte som en coronaaktivitet, har nu udviklet sig til en fast hobby for hende.
»For når man render rundt derude i waders og sorterer kutlinger og krabber fra, så slapper man bare fuldstændig af. Man er væk fra alting,« tilføjer hun.
»Så må I knokle igennem«
Selvom Lene Espersen har tilbragt de seneste to årtier i Dragør, er byen ikke hendes hjemstavn.
Den tidligere minister og hendes mand kommer nemlig begge to fra Jylland, og det var først, da hverdagen ikke længere kunne hænge sammen i Ugelbølle, at parret søgte mod andre egne.
»Jeg var minister, og vi havde lige fået vores ældste søn, Marcus. Min barsel varede kun fem uger, så jeg måtte have ham med på arbejde det første halve år, indtil han startede i dagpleje. Og jeg måtte bare erkende, at jeg kunne ikke have et barn på et halvt år, som jeg kun så i weekenden,« fortæller hun.
I første omgang flyttede den lille familie til Høsterkøb nær Birkerød, hvor de kom til at bo i et lille hus, de lejede, ude i en skov.
Den nordsjællandske adresse var imidlertid blot en foreløbig bolig, indtil parret fandt ud af, hvor de endelig ville slå sig ned.
Man skulle tænke, at en boligjagt og et ministerjob tilsammen lyder tæt på umuligt. Men for Lene Espersen og hendes mand viste virkeligheden sig at være en anden.
»Vi var til en polterabend, hvor vi faldt i snak med nogle fra Dragør, og det endte med at blive en virkelig sjov aften. De fortalte os, hvor fantastisk det er at bo i Dragør og om byens mange traditioner, klubber og især folkeskolerne,« fortæller hun.
Netop folkeskolerne var en vigtig faktor for Lene Espersen og hendes mand.
De var fast besluttede på at finde et sted med gode skoler, fordi de mener, at folkeskolen er den institution, der skaber den største sammenhængskraft i Danmark.
Der gik derfor ikke længe, før de satte kursen mod Dragør, og turen gav da også anledning til en kop varm kakao på Café Blink og små køreture gennem villakvartererne.
»Vi fandt et hus, vi var ret vilde med, og prisen passede fint i budgettet. Men det var et håndværkertilbud, og med to travle jobs kunne vi slet ikke overskue det, selvom huset var pragtfuldt,« siger hun.
På det tidspunkt tilbage i 2003 havde parret lige fået deres anden søn, Robert, og Lene Espersens mand var direktør i Sverige. De valgte derfor at kigge videre – stadig i Dragør.
En ejendomsmægler præsenterede dem så for huset lige overfor. Et nyt og istandsat hus, som var fantastisk og lige til at flytte ind i.
Men prisen var 5,7 millioner kroner.
»Det, synes vi, var vanvittig mange penge, og vi ringede hver især til vores forældre, som bare sagde: Så må I lade være med at rejse. Så må I holde ferie hjemme. Og så må I bare knokle igennem. Men det er det rigtige for jer,« siger hun.
De tog rådet til sig og købte huset, hvor de i øvrigt stadig bor den dag i dag.
Den lykkelige lokalånd
Dragør beskrives af mange som et godt og stærkt lokalsamfund, og Lene Espersens oplevelse af byen er ingen undtagelse.
Selvom hun efterhånden har boet her længe, mindes hun stadig, hvordan naboer og boldklubben fyldte meget, da drengene var små.
»Når jeg nogle gange sad fast i Folketinget og bare kunne ringe til naboen og spørge, om de ville hente drengene og lave mad til dem – det er jo fantastisk,« fortæller hun og tilføjer:
»Og at køre frem og tilbage til fodboldkampe og stå deroppe sammen i regnvejr til pinsestævne – det har skabt nogle enormt stærke relationer i dag.«
Selvom drengene ikke spiller fodbold længere, er Lene Espersen og hendes mand stadig venner med de andre fodboldbørns forældre, ligesom drengene har bevaret relationerne til de tidligere holdkammerater.
Og den lokale fornemmelse er da heller ikke fortid. Hun nyder stadig at låne mel hos naboen og at kunne lade bagdøren stå åben, mens hun nupper en dukkert ved badebroen.
Det lyder måske ganske almindeligt for de dragørske ører, men når den tidligere justitsminister har fortalt om lokalsamfundet til andre, har det alligevel medført nogle reaktioner:
»Jeg har jo rejst rundt i verden, og når man for eksempel fortæller, at ens børn bare cykler i skole, spørger de alle sammen: Hvad er det for et sted, er det ikke farligt?« fortæller hun med et grin.
Mens drengene har været optaget af fodbold og brugt megen tid i boldklubben, er Lene Espersens mand, Danny Feltmann, glad for at spille tennis og padel.
Han var blandt andet med til at starte Dragør Triathlon, som er en kvart ironman, der foregår ved Dragør Søbad, Kongelunden og langs Sydstranden, hvilket parret har været med til siden starten for ca. ti år siden., Dragør Triathlon har dog været sat på pause de sidste par år.
»Når forskere har undersøgt, hvad der skaber lykke, så er det sociale relationer, og vi nyder virkelig alt det sociale i Dragør, og at vi kommer hinanden ved,« fortæller hun.
Artiklen fortsætter efter billedet.
En karriere med mange kasketter
De fleste kender formentlig Lene Espersen som konservative folketingspolitiker – og måske særligt som konservativ minister gennem ti år, først i den Fogh-ledede regering og senere med Lars Løkke Rasmussen i spidsen.
Størstedelen af tiden var det som justitsminister, men poster som udenrigsminister og økonomi- og erhvervsminister står også på cv’et.
Hendes landspolitiske karriere startede dog allerede tilbage i 1994, hvor hun for første gang blev valgt til Folketinget.
Siden har karrieren udover ministerposter blandt andet budt på et politisk ordførerskab, og hun har sågar været partiformand i tre år.
»Der var selvfølgelig hårde perioder, men jeg tænker tilbage på min tid i politik som en fantastisk mulighed med langt flere gode oplevelser end dårlige. Jeg nåede faktisk alt det, jeg kunne drømme om,« fortæller hun.
Derfor trak det også overskrifter, da den konservative toppolitiker i 2014 kunne meddele, at hun ville forlade dansk politik.
Samme år blev hun nemlig headhuntet til jobbet som administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder – en brancheorganisation for mere end 700 virksomheder, der beskæftiger arkitekter, landskabsarkitekter og bygningskonstruktører.
»Og det sagde jeg ja til, fordi jeg tænkte, at da jeg kom i Folketinget, var jeg stadig meget ung, så hvis jeg skulle starte en ny karriere, ville det være et godt tidspunkt at gøre det i mine 40’ere,« siger hun.
Et valg, der har givet hende stor glæde, og som hun aldrig har fortrudt.
For Lene Espersen spiller arkitekterne nemlig en meget vigtig rolle for vores samfund, og hun kan efter eget udsagn tale i timevis om, hvordan »deres humanistiske blik for, hvordan byer og huse skal bygges, er med til at binde samfundet sammen«.
Med tiden begyndte hun at få flere og flere bestyrelsesposter, og når man i forvejen er administrerende direktør og har ansvaret for 700 medlemsvirksomheder, kunne det ikke længere hænge sammen.
Efter en samtale med sin egen bestyrelsesformand valgte hun derfor at aftræde som direktør i Danske Arkitektvirksomheder, og siden februar 2023 har hun udelukkende bestredet forskellige bestyrelsesposter.
»Jeg arbejder primært med virksomheder relateret til byggeri og bæredygtig udvikling. Og så arbejder jeg rigtig meget med grøn omstilling, som kommer til udtryk i en hel masse projekter, jeg har gang i,« fortæller Lene Espersen.
Hun er eksempelvis bestyrelsesformand for Green Hub Denmark, hvor der arbejdes med grøn omstilling i Nordjylland. Men hun er også med i DSB’s bestyrelse, hvor de forsøger at gøre kollektiv trafik mere attraktivt.
Det er blot et udpluk af det arbejde, Lene Espersen sidder med i dag.
Fra AaB til FCK
Udover at sortere sin fangst i Dragør Havn har Lene Espersen også en anden stor passion. Nemlig fodbold.
Selvom hun har sine rødder i Nordjylland og plejede at holde med fodboldklubben AaB, gik det hurtigt op for hende, at det ikke kunne vare ved. Hun har boet hovedparten af sit liv i Storkøbenhavn, herunder de sidste 20 år i Dragør.
»Efter at have boet her i en årrække følte jeg, at jeg blev nødt til at holde med et lokalt hold, og det blev så FCK, som jeg er kæmpe fan af. Det får jeg selvfølgelig lidt røg for på de sociale medier af Brøndby-fans, som, jeg tror, stadig ikke har tilgivet mig for at lave et hooliganregister, mens jeg var justitsminister,« fortæller Lene Espersen grinende.
Men det har ikke afholdt hende fra at komme fast i Parken de seneste mange år.
Udover at være fodboldfan har hun været aktiv i Dragør Boldklub, hvor hun arbejdede på at gøre en forskel i forskellige sammenhænge.
Sammen med mange andre forældre og børn solgte Lene Espersen og sønnerne såkaldte »lillebror-lodder«, hvor pengene primært hjælper udsatte børn.
»Jeg tror, at det er omkring halvdelen af pengene, der går til at hjælpe udsatte børn. Men den anden halvdel går faktisk til at hjælpe de børn i området, som ikke har midler til at købe det, der skal købes for at kunne spille fodbold, og det er fantastisk,« uddyber Lene Espersen. Hun har også været bankoopråber, når boldklubbens venner har arrangeret banko for at samle penge ind til klubben.
Hun tilføjer, at den slags initiativer er meget kendetegnende for det Dragør, hun kender.
»Det er et sted, hvor folk ser ud over deres egen næsetip og hjælper hinanden uanset forskellighed og politisk ståsted.«
Lene Espersen har også trukket på sine tidligere politiske og arkitektoniske erfaringer for at fremhæve, hvordan Dragør kan blive et endnu bedre sted at bo.
Under et oplæg ved et møde for kommunens erhvervsdrivende i efteråret 2023 pegede hun på flere områder, som efter hendes mening kunne forbedres.
De største huller i osten er sammenhængen med havnen, byen og gågaden:
»Jeg synes ikke, at vi får udnyttet alle de stedbundne ressourcer, der er ved at have den smukkeste lille havn og det skønneste havneområde, og så få det tænkt sammen med byen. Så jeg har foreslået nogle tiltag, der kan øge aktiviteten dernede og dermed styrke sammenhængen,« fortæller hun.
Hun nævner også, at det kunne være relevant at tænke mere i biodiversitet, eksempelvis ved at etablere mere vild natur ved græsområderne, men også ved at få mere natur ind i byen.
Ifølge hende vil det også bidrage til at få en bedre sammenhæng, ligesom det bare kan gøre det mere spændende at færdes rundt omkring.
»Men altså – jeg synes, at Dragør er Danmarks skønneste by, og vi kommer aldrig til at flytte herfra,« siger hun afslutningsvis.
