1982 står der på SSP-konsulent Peter Henriksens dåbsattest. Alligevel har han hele 21 års erfaring med at arbejde med de unge i Dragør.
Over halvdelen af hans liv er altså gået med at sikre, at byens unge ikke havner i en uheldig løbebane med alkohol, stoffer eller kriminalitet. Og kendskabet til byen, de unge og deres gøren og laden er altafgørende i den forbindelse.
»Det er det med at skabe en connection med de unge, der trækker i mig. Jeg elsker at være i direkte kontakt med de unge. Det vil altid være en spændende udfordring. For hvis de unge ikke kan lide dig, har din stemme ikke den samme kraft,« siger Peter Henriksen.
Finder flere vinkler på en ung
Hans arbejdsopgaver som SSP-konsulent er mange og varierede.
Blandt andet underviser han elever og deres forældre ude på skolerne efter fastlagte temaer. I 3. og 4. klasse er der for eksempel fokus på, hvordan man begår sig på de sociale medier, og hvordan man som forældre kan støtte. I 6. og 7. klasse peger pilen på alkohol og risikoadfærd i den forbindelse.
Derudover kan der være særlige trends i perioder – som lattergas eller snus – der gør, at Peter Henriksen tager ud og holder ekstra foredrag.
»Skolen er min primære tilgang til eleverne og deres forældre. Men jeg arbejder også tæt sammen med UngDragør og klubberne,« forklarer han.
En anden af Peter Henriksens vigtigste opgaver er en koordinerende rolle mellem lærere, sagsbehandler og forældre, hvis der er en ung, der har et specifikt problem. Det kan være en mor, der har fundet stoffer i sit barns taske, er blevet bekymret og søger hjælp. Eller det kan være en indberetningssag, hvor en lærer har opdaget en elev, der har et hashmisbrug.
»Så er jeg den, der går ud og samler så meget info om den unge, som jeg kan. Så vi kan finde den helt rigtige måde at hjælpe på. Hvem hænger vedkommende ud med? Hvad er det for en gruppe? Har jeg talt med ham eller hende tidligere, og ved jeg, hvad der foregår? Jeg kan bidrage med flere vinkler, fordi jeg også kan ringe til klubberne og UngDragør og høre, hvad de ved,« forklarer Peter Henriksen.
De kalder ham Peter H
Selvom Dragør nærmest for altid har føltes som hans by, og hans kone kommer herfra, er han selv opvokset på Vestegnen.
Men med en industriteknikeruddannelse i bagagen søgte han og fik et job som klubmedarbejder i fritidsklubben Elisenborg i Dragør i 2003, hvor han fik ansvaret for træ- og metalværkstedet.
Arbejdet med de unge greb ham om hjertet. Og fra 2005 og frem til 2013, hvor han blev ansat som SSP-konsulent, arbejdede han også som opsøgende gadeplansarbejder i weekenderne og til forskellige Dragør-events.
»Så jeg har rigtig mange gode relationer til pædagogerne, lærerne og butiksejerne rundt i byen. Og de unge kender mig. Peter H kalder de mig. Det gør det nemmere for mig at finde ud af, hvad der foregår med en ung, og hvad problemerne bunder i,« forklarer han.
De unge kommer selv med problemerne
Nu har han en anden medarbejder – Lars Christiansen – ansat til at lave det systematiske og opsøgende gadeplansarbejde blandt de unge. For at undervise, bidrage til sagsbehandling, rådgivning og løsninger og sidde i mange forskellige arbejdsgrupper og netværk om dagen harmonerer dårligt med at være ude til sent om natten torsdag, fredag og lørdag. Særligt når man har to børn på 11 og 14 år, en kone og hus i Hedehusene. Men der er ikke nogen tvivl om, at Peter Henriksens særlige hjertebarn stadig er det at være ude blandt de unge.
»Derfor prøver jeg stadig jævnligt at tage ud med Lars. Fordi jeg i hele min tid i Dragør har profiteret af at kende de unge. Og med min baggrund i klub ved jeg, hvordan jeg kan tale med dem og trænge igennem. Jeg er også altid med, når der er særlige events som Dragør Marked, havnefest eller koncert på fortet,« forklarer han.
Når han ikke kan være med ude hver weekend, er han glad for at have en som Lars Christiansen, der sommeren igennem tager rundt i byen tre til fire aftener om ugen og altid fredag og lørdag. Uden for sæsonen er han rundt i byen en til to aftener om ugen.
»Lars har et godt billede af de unge og ved, hvor de samles. Det betyder meget, at han – også inden der er problemer eller ballade – tager rundt og snakker med dem. Møder dem på deres hjemmebane. Spørger, hvordan de har det. Det har også haft den effekt, at vi nu ser en stigning i unge, der aktivt henvender sig til os og selv fortæller det, når de eksempelvis har brug for hjælp til et hashmisbrug, eller de har bekymringer om nogle venner, der er på vej et forkert sted hen,« lyder det fra Peter Henriksen.
Rykker hurtigt i Dragør
Han sidder også med i mange forskellige faglige netværk. Det gør ham i stand til at spotte og forberede sig på de uheldige trends, der er på vej til Dragør. Som Exit-netværket, der handler om at forebygge rekruttering til rocker- og bandemiljøet, Infohus København, der arbejder med forebyggelse af ekstremisme og radikalisering og SSP Kreds København.
»Det er vigtigt at være opdateret på den nyeste viden. Så kan man jo tænke, at vi ikke har store kriminelle bander i Dragør og de samme udfordringer, som man ser inde i København. Men vi har også masser af sociale udfordringer her. Og det kan være særlig svært at være udsat i Dragør, fordi det hurtigt bliver meget tydeligt, og man kan komme til at føle sig meget ensom og anderledes,« siger Peter Henriksen.
Han oplever også, at man i Dragør hurtigere rykker på en bekymring for en ung, end man måske har ressourcer og kendskab til at gøre inde i København.
»Det ser jeg som noget meget vigtigt, vi skal anerkende og holde fast i. For jo tidligere vi træder til, jo større forskel kan vi gøre,« siger han.
Konflikter starter på sociale medier
Når man har arbejdet med unge i 21 år, har man set mange trends komme og gå. Peter Henriksen oplever generelt, at problemerne og eksperimenterne kommer i bølger. Som at køre på tunede knallerter og fatbikes, sniffe lattergas eller hænge ud og holde fester på byens legepladser.
Men den største blivende forandring, han har sporet gennem sin tid som SSP-konsulent, er de sociale medier. For de er ikke blot kilde til fejlinformation og sladder, men har også en central rolle i kriminalitet.
»Hvis ikke de fleste konflikter starter på de sociale medier, så optrappes de i hvert fald der. Det kan både være gruppekonflikter eller konflikter mellem enkeltpersoner, der kan blusse op hen over en nat. Selv den mest engagerede forælder ser kun en brøkdel af, hvad deres børn laver på de sociale medier, så vi har ikke en reel indsigt i, hvad der foregår. Jeg ser også mange børn, der har to profiler. En, som de viser deres forældre, og så en anden, hvor alt i virkeligheden foregår,« forklarer Peter Henriksen.
Hans fornemmeste opgave er at få så meget indsigt i, hvad der foregår, som han kan. Og han indrømmer, at han bedst kan lide at have spottet en problematisk trend eller en konflikt, nærmest før den opstår – og i hvert fald før nogen henvender sig for at få hans hjælp til det. Så vil han gerne allerede have udtænkt en plan og have sat en indsats i gang. Det kræver meget af ham. Men han kan godt lide det sådan. Det er også derfor, at hans telefon altid er åben. Døgnet rundt.
»Det er den måde, jeg kan være et skridt foran. Og hvis jeg kan tage en samtale med en bekymret mor en torsdag aften og kan komme med nogle gode råd, der kan gøre en forskel, kan det betyde, at vi undgår et større problem senere,« siger Peter Henriksen.
20 gode oplevelser for hver dårlige
Når der sker en konkret ting som hærværk – som da der i forrige uge blev smadret nogle ruder på Store Magleby Skole – bliver Peter Henriksen selvfølgelig også inddraget. Politiet kører deres selvstændige opklaringsarbejde, men samtidig forsøger Peter Henriksen at gå bagvejen for at finde ud af, hvad der er sket.
»Fordi vi har et tæt kendskab til de unge i byen, kan jeg nogle gange have en konkret mistanke, og så kan min tilgang være at sige det højt – at sige til en gruppe, at de skal sige det til politiet, hvis de ser noget eller ved noget. Sat lidt på spidsen er jeg dog ikke optaget af, at det bliver opklaret. Min motivation for at finde dem, der har gjort det, er, at jeg vil være med til at sikre, at de kommer på rette spor igen,« siger Peter Henriksen og tilføjer, at der jo altid ligger noget bag, hvis en ung render rundt og smadrer ruder.
Den største udfordring, han kan møde i den slags situationer, er, hvis han støder på forældre, der ikke vil samarbejde.
»Det kan tage hårdt på en, hvis man ser en, der har det svært og lider, og familien så ikke vil samarbejde. Eller hvis man har forsøgt forskellige ting, og den unge bliver ved med at gøre forkerte ting,« forklarer Peter Henriksen.
Han oplever dog sjældent at møde lukkede døre. Til gengæld oplever han mange, der er taknemlige for, at han blander sig og er parat til at gå langt for at skaffe den hjælp, der er behov for i den enkelte situation og til den specifikke unge.
»Min største frygt vil altid være, at der er unge, vi ikke opdager eller ser, før det er for sent. Både forældre og børn skal købe ind på SSP-funktionen og mig, for at vi kan gøre en forskel. Men jeg vil sige, at for hver gang jeg har en uheldig oplevelse med en ung, har jeg 20 gode. Og det samme gælder forældregruppen i Dragør. Det er med til at give mig en kæmpe arbejdsglæde,« slutter Peter Henriksen.
Butikker sælger alkohol til unge i Dragør
Hver tredje ung i 9. klasserne i Dragør har købt alkohol i butikkerne. Supermarkederne siger, at de gør meget ud af at instruere ungemedarbejdere i også at kunne bede om ID fra vennerne. Børne- og ungeudvalgsformand i Dragør vil gerne hjælpe dem med løsninger, men mener, at problemet skal løses et andet sted. Hos forældrene….
Skal man kun dreje ét sted, skal det være på alkoholknappen
Når unge farer vild, er det næsten altid startet med, at de er gået ned ad alkoholvejen. Det mener SSP-konsulent i Dragør, Peter Henriksen, der arbejder for et nyt opgør med alkoholkulturen, som inddrager hele byen….
Dragør-forældre skal tage ansvar for
Når cirka halvdelen af 9.-klasseeleverne i Dragør har været fulde inden for den sidste måned, skal der ske noget. Det var temaet til det kickoff-event for projekt »Alkoholfri skolegang i Dragør – hvorfor og hvordan«, som blev afholdt i sidste uge. Budskabet var klart: Forældre skal tage ansvar for at ændre kulturen…
