Hylderne i reolsystemet er så godt som tomme på Hanne Berthelsens kontor.
De seneste uger har stået på oprydning og sortering i gemmerne. Efter 25 år har den 65-årige daglige leder af Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården på Kirkevej valgt at gå på pension.
Hanne Berthelsen var lige fyldt 40, da hun fik jobbet som leder på Dragørs Aktivitetshus. Hun var på sejlerferie, da hun pludselig blev kaldt til jobsamtale og måtte haste hjem til Dragør fra Fredericia.
Kort efter kunne hun træde ind ad døren på Kirkevej for første gang. Dengang havde aktivitetshuset holdt til på Wiedergården i ti år.
»Jeg følte mig meget ung, da jeg startede i jobbet. Men jeg så også mange muligheder for at udvikle huset,« siger den kommende pensionist, der er uddannet ergoterapeut og oprindeligt havde planer om at beskæftige sig med arbejdsmiljø.
Sådan kom det ikke til at gå – men Hanne Berthelsen er ikke utilfreds med, at arbejdslivet i stedet kom til at dreje sig om ældre og frivillighed.
»Det er helt særligt at arbejde med så mange ildsjæle, og det har åbnet for, at vi kan gå nye veje. Vi har altid haft fokus på, hvad der har været oppe i tiden, og det har været en hjælp til, at nye grupper har fundet herind,« siger hun.
En anden alderdom
25 år er rigeligt med tid til at få det store overblik over tidens gang – og hvordan vores opfattelser af alder ændrer sig.
Hanne Berthelsen er da heller ikke i tvivl om, at det at blive ældre i dag langtfra er det samme, som da hun for første gang satte sig lederstolen i Dragør.
»Alderdomsopfattelsen har ændret sig meget. Generelt virker det, som om folk i dag føler sig yngre, når de bliver pensionister, end de gjorde førhen. Det har nok noget at gøre med, at hele befolkningen bliver ældre, så man ikke føler, at man hører til i en ydergruppe, når man er i 70’erne,« siger hun og peger også på livsstilsændringer som et væsentligt element.
»Folk er blevet opmærksomme på at holde sig fit. I dag handler meget om motion, og vores motionscenter er meget populært og velbesøgt. Førhen var der mange sammenkomster med øl og snaps, men det ser vi slet ikke længere.«
En anden ændring er rygning – røgtågerne er forsvundet fra Wiedergården, og det står i stærk kontrast til, hvordan verden så ud for 25 år siden.
»I begyndelsen måtte man ryge alle steder. Så kom det til, at der blev lavet et rygerbord til festerne. Efterhånden har vi trappet ned, så man kun må ryge udenfor. Wiedergården har rygestopkurser, og rigtig mange har lagt cigaretterne på hylden, og det hjælper selvfølgelig på sundheden,« siger hun og tilføjer, at det også kan ses på både indeklima og vedligeholdelseskontoen, at smøgerne er sendt udenfor.
På et mere personligt plan kan Hanne Berthelsen også se tidens gang. Hun stammer fra Tårnby og gik der i gymnasiet, hvor også en del mennesker fra Dragør og Store Magleby har gået.
»Jeg har mødt både gamle lærere og skolekammerater, der er begyndt at komme her, og både min mor og min bror er også begyndt at komme her, efter at de er flyttet til Dragør,« fortæller hun.
Udenlandske gæster
At Dragørs indbyggere generelt ligger i den mere velstillede ende af skalaen, kan ses på sundhedsprofilen. Hanne Berthelsen har tidligere arbejdet på et dagscenter på Nørrebro i København, og her var profilen en anden.
»Folk herude har det fysisk bedre. De er ikke slidte på samme måde, og her er mange ressourcer, gåpåmod og viljestyrke,« siger hun.
Hun underkender ikke, at der også kan være sociale forskelle i Dragør Kommune – men det mærker man generelt ikke noget til.
»De fleste er meget rummelige. Dels kender mange i Dragør hinanden på kryds og tværs, og dels er det sådan, at baggrunden ikke betyder det samme, når først man går fra arbejdsmarkedet og får en fælles aktivitet. Når vi har besøg fra Japan, er de dybt forundrede over, at en direktør og en arbejdsmand kan gå på de samme hold.«
Netop besøg fra udlandet – foruden Japan opremser Hanne Berthelsen Ukraine, Sverige, Island, Kina, Østrig, Israel og Frankrig som eksempler – er ret almindeligt for Dragørs Aktivitetshus.
»Det giver da en vis stolthed, at vi har så meget opmærksomhed fra udlandet. De synes, at vi er et meget spændende hus, og vi vil meget gerne udbrede det, vi kan, og hvordan vi arbejder aktivt med frivillighed og engagement. Næsten 50 procent af de ældre i kommunen kommer i huset. I mange andre kommuner er det kun et par procent,« siger den afgående leder, der også har været inviteret til Frankrig for at fortælle om det frivillige arbejde.
For netop frivilligheden er alfa og omega i et hus, hvor Hanne Berthelsen er den eneste fastansatte ud over cafeens personale. Alle aktiviteter drives af frivillige – og dem er der rigtigt mange af. Både ude i de enkelte interessegrupper og mere centralt, hvor et brugerråd trækker de overordnede linjer og blandt andet holder fokus på, at de enkelte hold og grupper også møder hinanden på kryds og tværs.
»Det kan være, at et træhold for eksempel laver fuglekasser, som malerholdet så maler på, eller smedene går og reparerer maskiner i motionslokalerne. Det er med til at sikre, at folk får fællesskaber, der rækker uden for deres egne interesseområder,« siger hun og understreger, at det altid er op til brugerne at stå for nye aktiviteter.
»Det er ikke nok at have en idé. Hvis ikke man kan stille med en frivillig aktivitetsleder, bliver aktiviteten ikke til noget, og vi må også nogle gange lukke grupper, hvis ikke der er en leder til dem. Men netop derfor er det også vigtigt, at deltagerne i de forskellige grupper kender hinanden, så det er lettere at finde et nyt sted at være.«
Artiklen fortsætter efter billedet.
Lever af lyst
At arbejde med frivillige er meget anderledes end at arbejde med ansatte. Motivationen ligger andre steder, og det er vigtigt, at der ikke kommer topstyring på.
»Frivillige lever af lyst og dør af tvang. Derfor skal man være stærk i at motivere, understøtte og lytte. Men man skal også være klar til at give ansvaret for sig. Jeg starter ikke selv aktiviteter. Energien skal komme indefra og nedefra, så jeg skal ikke sætte aktiviteter i vandet, uden at nogen har ønsket det.«
Motion og forebyggelse
Gennem årene er mange aktiviteter kommet og gået. Især inden for teknologikendskab kan Hanne Berthelsen se skiftende behov – selvom der stadig kan være behov for kurser i smartphones og ikke mindst vejledning i, hvordan man undgår at blive udsat for online svindel, er der ikke længere helt de samme behov for at lære om it.
»Da jeg begyndte, kendte mange ikke til computere, men efterhånden har mange af dem, der kommer her, siddet med it i store dele af deres arbejdsliv,« siger hun.
De mere kreative sysler har også haft op- og nedture – og har ændret udgangspunkt. Lige nu er interessen for de kreative hold i stigning, fortæller hun, men baggrunden for dem har ændret sig.
»Det handler mere om genbrug, om at reparere ting og om at strikke til nødhjælp i dag,« siger hun.
De største og mest vedvarende aktiviteter er dog forebyggelse og motion. Forebyggelsen kommer blandt andet i form af foredrag om alt fra knogleskørhed til fedme, mens motionen blandt andet foregår i aktivitetshusets umådeligt veludstyrede motionsrum eller i cykel- og gågrupper.
»Selvom der er forskellige modeluner, har motionen været blandt de mest populære aktivititeter.«
Ensomhed
Selvom Dragørs Aktivitetshus har godt fat i en stor del af Dragør Kommunes ældre, er der alligevel en stor restgruppe, der ikke kommer i huset. Nogle har ikke interessen, men Hanne Berthelsen er bevidst om, at det for nogle også kan være svært at finde motivationen – eller modet – til at komme hjemmefra.
»Det første skridt over vores dørtrin kan være meget svært. Vi har prøvet forskellige ting og samarbejder blandt andet med besøgsvennerne, men vi ved, at der sidder folk rundt omkring, som måske kæmper med ensomhed. Vi får nogle gange henvendelser fra pårørende, der gerne vil have deres mor eller far herned, og der kan vi sige, at det kan være en hjælp, hvis de tager dem under armen den første gang.«
Wiedergårdens andre funktioner kan også være et skridt mod fællesskabet. Huset rummer også Dragør Kommunes sundhedscenter, så det er her, kommunens sundhedsklinik ligger, og det er også her, man kan blive tilbudt genoptræning.
»Vi har nogle, der ad den vej opdager, at de kan fortsætte med motion hos os, når de er færdige med deres forløb i sygeplejeklinikken eller rehabiliteringen,« siger Hanne Berthelsen.
Vejen væk
Selvom oprydningen af 25 års minder har været følelselsladet, glæder Hanne Berthelsen sig til at slippe tøjlerne i Dragørs Aktivitetscenter.
»Det er vemodigt, men jeg glæder mig til et nyt liv, hvor jeg selv bestemmer over min dag. Jeg har arbejdet meget, også når jeg ikke har været her. Man holder jo ikke op med at tænke tanker, når man går i bad,« siger hun og tilføjer, at hun glæder sig til at se mere til sin familie og sine venner og bruge flere kræfter på at sy og strikke og udtrykke sig kreativt på andre måder.
»Og så glæder jeg mig også meget til at være sammen med mit lille barnebarn. Det er mit tredje, men de to andre har jeg ikke haft så meget tid til, da de var helt små.«
