Jens Munch

9. august 2024 11.30

Bente Thers med sin Ballone Burini med 30 tangenter og 72 basser. Hun købte den i 2010 for 24.000 kroner. Foto: Jens Munch.
Bente Thers med sin Ballone Burini med 30 tangenter og 72 basser. Hun købte den i 2010 for 24.000 kroner. Foto: Jens Munch.

Vi lovede for nogle uger siden, at vi ville yde Bente Thers’ særlige historie retfærdighed, efter vi havde bragt en alt for kort artikel om hendes fortællinger om sit liv på Amagermuseet. Nu ved vi, at det bliver vanskeligt at gøre fuldt ud i en avis uden at tømme spalterne for alt andet og i øvrigt kraftigt at udvide antallet af sider. For der er rigtig meget at fortælle. Historien kunne sagtens fylde et bogværk i flere bind. Ambitionen i denne artikel må derfor være, at give et interessant omend ufyldestgørende indtryk af det helt særlige liv, som Bente Thers har levet og stadig er i fuld gang med.

Så vi trækker vejret dybt og forsøger med et alt for kort blik på et langt liv at komme så vidt omkring som muligt.

I skrivende stund er det 32.188 dage siden, at Bente Thers kom til verden på Vernings Klinik på Frederiksberg. Det var den 21. juni 1936. Verden og Dragør så helt anderledes ud dengang. Hitlers indvielse af De Olympiske Lege i Berlin lå kun få uger ude i fremtiden, og i Dragør boede der omtrent 2.000 mennesker i en by, hvor det var helt slut med søfarten. Det var en stille by, der godt nok havde et stort væveri med flere end 100 ansatte, men på gaden kunne man sagtens møde tidligere sømænd, som ikke havde det store at stille på midddagsbordet. Dragør havde i den grad set bedre tider.

Konger, rumba og en abe

Da Bente Thers første gang så dagens lys, boede forældrene i Parmagade i Sundbyøster.

»Mine forældre var danselærere og havde i 1934 stiftet deres første danseskole på Dragør Badehotel, hvor det kostede 4,50 kroner per måned at gå til dans. Året efter flyttede de deres undervisning til Kastruplund og dernæst til Nykro. Undervejs introducerede de dansen samba til danskerne på dansestedet Valencia inde i København,« fortæller Bente Thers.

Indtil Bente Thers kom til verden, var forældrene blandt det Bente Thers kalder »jet-settet« i Dragør. Og de var temmelig iøjnefaldende. De havde nemlig en lille abe som kæledyr, og den sad på skuldrene af den ene, når de var i byen. Det smarte gik dog fløjten, når den tissede dem ned af ryggen på deres fine selskabstøj.

»En dag var den ved at tage livet af min mormor. Den havde taget hendes hårnåle ud, så håret faldt ned og derefter trak den det rundt om halsen på hende, så hun var ved at blive kvalt. Hun sad stiv som en pind, og turde ikke røre sig, da onklen kom og reddede hende,« afbryder Bente Thers sig selv midt i historien om forældrene.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det var på verandaen under altanen ved Strandlinien 57, at Kong Christian X drak whiskey med Bente Thers’ farfar. Farfaren står foran døren med sine børn og sin kone siddende. Foto: Privatfoto.
Det var på verandaen under altanen ved Strandlinien 57, at Kong Christian X drak whiskey med Bente Thers’ farfar. Farfaren står foran døren med sine børn og sin kone siddende. Foto: Privatfoto.

Efter fødslen stoppede forældrene med danseskolen og overtog huset på Strandlinien 57.

Farfaren hed Hans Theodor Janus Nørregaard og var kontreadmiral, lodsdirektør, ridder af Dannebrog og Kommandør af Dannebrog. Og ikke mindst var han bedste ven med den norske Kong Haakon 7. Hvordan det blev til noget, står ikke helt klart, men de kom i de samme kredse. Og ikke nok med det: Christian X kom også i hjemmet på Strandlinien.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Bente Thers’ farfar kontreadmiral og ridder af Dannebrog Hans Theodor Janus Nørregaard var ven af to konger. Foto: Privatfoto.
Bente Thers’ farfar kontreadmiral og ridder af Dannebrog Hans Theodor Janus Nørregaard var ven af to konger. Foto: Privatfoto.

»Så sad de der på verandaen og drak whiskey sammen. En gang slog kongen sit hoved mod den lave karm. Han var jo en høj mand,» siger Thers og afbryder endnu en gang sig selv med en noget overraskende historie.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed. Jeg har fortalt det før. Men jeg havde sådan en mærkelig lyst en overgang. Jeg spiste indtørret gåselort. Og min mor tog mig til lægen, der sagde, at det da ikke var noget problem. Det var fyldt med vitaminer. Det er derfor hun er så stærk og sund, slog han fast,« fortæller hun og understreger, at den vist var god nok, for hun tævede nemlig alle drengene.

Flittig elev og dygtig idrætspige

Efter to år på den lille Dragør Skole, begyndte Bente Thers som otteårig i 1944 på Dragør Borger- og Realskole på Vestgrønningen. Skolegangen var god, og lille Bente var dygtig – kun to ud af hundrede point fra at få udmærkelse. Og hun lå heller ikke på den lade side i fritiden.

»Jeg har dyrket utrolig meget sport. Jeg har været amagermester i spydkast og på landsholdet. Jeg blev også amagermester, københavnsmester og nummer to i danmarksmesterskabet i kajak – det stod endda skrevet i Land og Folk,« siger Bente Thers med et slet skjult stolt smil.

Som et bevis på egenskaberne i kajak, hænger der på væggen i køkkenet spidsen af en pagaj med en lang række skinnende sølvmærker på.

»Jeg havde også en længere række pokaler, men de er blevet stjålet ved et indbrud her i lejligheden. Så de er sikkert bare blevet smeltet om,« siger Thers og fortsætter stimen:

»Jeg har også været amagermester i bordtennis. Og jeg har også spillet tennis, men en tennisalbue satte en stopper for dét. Det var nok den sportsgren jeg bedst kunne lide,« fortæller Bente Thers, der da også lige minder skribenten her om, at hendes farfar startede klubben med det officielle navn »Dragør Boldklub, Tennisafdelingen« i 1926.

Musik med redekam og sodavandsflasker

Nok fyldte skolegang og idræt meget i lille Bentes hverdag, men hendes dage var også fuld af musik. Bente Thers har hverken gået på konservatoriet, og med hendes egne ord kommer hun end ikke fra et hjem med klaver. Alligevel fyldte tonerne stuerne på Strandlinien 57. Forældrene var jo erfarne danselærere. Ofte sad Bente Thers på gulvet med familiens rejsegrammofon og med sikker hånd sørgede for pladeskift og optrækning af apparatet, mens faderen bød ind med sine »quick, quick, slow«.

Det første instrument var en redekam. Den kostede ikke noget og var altid ved hånden. Det næste instrument var et slagtøj, men også hjemmelavet. Hun hængte nemlig sodavandsflasker op under håndvasken på badeværelset med forskellig mængde vand i.

Da hun var 10 år, fik hun sin første mundharpe og den førte til hendes optræden hos den kendte »Onkel Kai«, som i 1940’erne og 1950’erne lavede landsdækkende radio for børn. Her underholdt hun landets børn med numrene »Skamlingsbanken« og »Alle mand til pumperne«.

Som 12-årig kom så det vigtigste instrument ind i Bente Thers’ liv.

»Det er den bedste gave jeg nogensinde har fået. Min farfar gav mig min første harmonika. En lille, hvid to-rækkers med guld på,« fortæller Bente Thers og fortsætter:

»Derefter øvede jeg i timevis på toilettet, da familien ikke kunne holde ud at høre på det. Overfor vores toiletvindue på første sal boede »Dille-Anna«. Hun nød, når jeg spillede, og hun lå med armene over kors i det åbne vindue og sang med.«

Helt frem til sit første ægteskab og sit første barn kunne Bente Thers bogstaveligt talt ikke holde fingrene fra musikken. Men så kom der omtrent et kvart århundrede, hvor det blev skubbet ud på sidelinjen, selv om der da af og til blev spillet i hjemmet, til datterens bryllup eller på en bådtur ved Mallorca.

Biblioteksskriver i stedet for journalist

Efter skolegangen på Dragør Borger- og Realskole var Bente Thers’ drøm at gå i gymnasiet og blive student Men det måtte hun ikke for sin far.

»Nu har vi sgu’ fødet dig længe nok. Nu skal du ud og tjene nogle penge,« lød beskeden fra faderen.

»Naaj, ikke rigtig,« svarer Bente Thers på spørgsmålet, om hvorvidt hun blev ked af faderens melding.

»Så efter skolen var jeg i huset hos nogle skolelærere her i Dragør. Det var rart. Og så blev jeg ansat på biblioteket inde på Ølandsgade og blev uddannet til biblioteksskriver, som det hed. Det var en ret god løn. Jeg ville gerne have været journalist eller radiotelegrafist eller begge dele. Men det blev biblioteket. Der var jeg så inde hos Drude Lange. En meget konservativ dame,« siger Bente Thers.

Styr på fabrikken

I 1957 fik Bente Thers datteren Lisbeth med sin daværende mand Jørgen Ancher Pedersen, som hun var blevet gift med året forinden. Parret blev skilt i 1958.

Og her laver vi et spring på vej mod Saltholm – den flade, 18 km2 store ø omtrent syv km fra Dragør. Optakten var, at Bente Thers i 1960 bliver gift med Niels Hjarnø Knudsen, der oprindeligt var flymekaniker i lufthavnen, men nu ejede en maskinfabrik med 25 ansatte, hvor så Bente Thers blandt andet blev bogholder – hvilket hun også lige nåede at uddanne sig til via et brevkursus.

»Jeg ordnede fabrikkens indkøb, ordnede løn med udregninger af overarbejde og kildeskat. Så det var noget med at sidde og putte mønter i små brune poser hver 14. dag,« fortæller hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Græssende dyr på Saltholm blev skibet frem og tilbage mellem Saltholm og Amager. Til højre sidder Per, Bente Thers’ søn Foto: Privatfoto.
Græssende dyr på Saltholm blev skibet frem og tilbage mellem Saltholm og Amager. Til højre sidder Per, Bente Thers’ søn Foto: Privatfoto.

Ønske om et mere harmonisk liv

Fabrikken gik godt, men der var fart over feltet, og parret ønskede sig et mere enkelt liv med mere ro i dagligdagen. De to havde da også sammen fået datteren Tora. Så nu var der to børn i husholdningen. Men også en personlig tragedie ramte, da parret fik en datter, der blev født med en hjertefejl, der gjorde, at hun kun overlevede 12 dage efter fødslen.

Alt i alt var der god grund til at ønske sig et mere roligt liv. Og så kom muligheden for at parret kunne overtage rollen som bestyrere af kroen på Saltholm samt opsyn med de dyr, der gik og græssede på øen. Det med roen skulle dog vise sig ikke helt at holde stik.

Men efter fabrikken blev bortforpagtet stævnede parret ikke desto mindre mod Saltholm den 1. april 1965. I første omgang blev børnene anbragt hos Niels’ søster Stella Flyvia Knudsen, der i øvrigt selv blev født på Saltholm. Hendes særprægede mellemnavn fik hun, fordi jordemoderen, der bragte hende til verden i allersidste øjeblik, var kommet med en flyvemaskine. Muntre tunger ville have, at hun skulle hedde Propella, men det nægtede præsten.

Da vi ankom til øen stormede det, og det var meget koldt. Den tidligere kroejer Martin Riber havde taget alle koksene med, så der var intet at fyre med. Bente Thers havde halsbetændelse i meget lang tid og lå syg på Saltholm, hvor hjælpsomme sjæle pakkede ud og forsøgte at finde plads til det hele. Det var ikke en god start, fortæller Bente Thers:

»Det var rædselsfuldt. Jeg måtte tilbage til Dragør og blive behandlet, før jeg blev rask.«

Men håbet var der endnu. For i kontrakten stod, at der skulle stilles opredte senge til rådighed for de bønder, der havde dyr græssende på øen, når de skulle aflevere eller hente deres dyr. Det var jo ikke så galt. Så der var udsigt til lidt fred og ro. Men håbet brast:

»Vi åbnede kroen, da jeg var blevet rask og regnede ikke med, at der ville komme ret mange gæster. Det første år kom der 7.000 mennesker og det var næsten mere, end vi kunne klare. Og der var meget at se til. Der var jo ingen strøm på øen og alting skulle sejles over. Der var ikke rindende vand. Vi måtte pumpe det ind. Vi brugte regnvand, der blev filtreret gennem en masse slagger, sten og grus til alt. Kaffen blev god, da det var blødt vand,« beretter Bente Thers.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Udklip af avisartikel om hjemmet og livet på Saltholm. Foto: Privatfoto.
Udklip af avisartikel om hjemmet og livet på Saltholm. Foto: Privatfoto.

Det enkle liv var kompliceret

Der blev brugt petroleumslamper med hvad dertil hører af tilsodning af vægge og lofter. Parret fik installeret en dynamo fra en gammel bilmotor og brugte aflagte akkumulatorer fra lufthavnen. Dem kunne de så lade op, så de kunne holde i et par timer. En benzinmotor blev brugt til at drive for eksempel en støvsuger, en røremaskine og et fjernsyn.

Man skulle bare udenfor og starte motoren med en ledning ind ad vinduet. Når fjernsynet endelig fik lov at køre, gik det ofte i sort på de mest spændende øjeblikke. Strømmen kunne også svigte, hvis der var løbet en mus hen over akkumulatorerne. Den overlevede ikke.

»Jeg brugte røremaskinen meget. Jeg bagte fire store formbrød hver dag sammen med et par sandkager. Jeg brugte hættemågeæg til sandkagerne. Det gav en meget flot orange farve,« fortæller Bente Thers og fortsætter:

»Det var et stort arbejde at drive kroen. Alt var så primitivt. Der var ikke noget, der hed opvaskemaskine. Vi brugte 10 liters kedler, der skulle varmes på komfuret, og vi havde en kaffemaskine til 25 liter kaffe. Den var af messing og en porcelænsindsats med en stor filtertragt, man hældte vand igennem.«

Bedre til kajak end til hest

Parret havde 70 får, en vædder, en ged, en hest, to katte og høns. Niels købte en ny, ung vædder, og den begyndte at slås med den gamle. Han for ud og satte benet imellem de to. Det resulterede i, at han måtte sidde en uge med benet op på en stol med et kæmpe hævet knæ.

Bente fortæller, at hun forsøgte at lære at ride på familiens hest:

»Men det har jeg aldrig været god til. Hesten Rita bed mig i skulderen, da jeg skulle op på den. Den kunne også skubbe bidslet ud foran sine tænder, så man slet ikke kunne styre den. Så var det bare med at hænge fast. Hesten »Hof« smed mig af på sydenden, så jeg måtte gå hjem. Jeg red alligevel, men havde bedre balance i en kajak.«

Livet på Saltholm var fuld af hårde og frustrerende udfordringer, og på et tidspunkt måtte det få en ende.

Ikke mindst på grund af børnenes skolegang. Selvom børnene af og til kom ind på Amager for at modtage undervisning, så var Bente Thers’ hjemmeundervisning helt nødvendig for børnenes læring. Men det kunne ikke blive ved. Og manden Niels blev også påvirket meget af de store planer med lufthavnen, som ikke betød noget godt for stemningen på Saltholm. Han gik endda så langt som at købe en gård på Drejø. Men der viste sig uventet at være landbrugspligt på ejendommen. Så den blev hurtigt solgt igen.

Efter seks år sluttede eventyret på Saltholm i 1971. Kort derefter gik Niels og Bente Thers hvert til sit, og herefter måtte den nu enlige mor kæmpe en brav kamp for at få enderne til at mødes. Det var hårdt, og der var ikke altid lige meget hjælp at hente fra hverken kommunen eller andre, der måske kunne have trådt til. Men Bente Thers havde jo sin uddannelse som biblioteksskriver at falde tilbage på. På bibliotket i Dragør, som også havde biblioteket i Store Magleby under sig, fik hun nu titlen skrankeleder.

Den enlige mors styrke og daglige kamp, er i sig selv en en lang, interessant historie. Det må blive en anden gang. Nu er der nemlig snart ikke mere plads til dette portræt af Bente Thers.

Glæden ved harmonika

Men vi skal lige omkring musikken endnu en gang. Glæden ved harmonikaen, som blev sat i gang af farfarens »bedste gave nogensinde« har fyldt meget de sidste mange, mange år.

Bente Thers samlede atter musikken op i 1994, hvor hun begyndte at spille med Johns Hamonikanere. De spillede meget.

Senere spillede hun sammen med guitaristen Freddy Milbo og Hemming Jensen på violin under navnet Bente og Badedyrene. Sidstnævnte spillede på Dragør Kro hver den første fredag i måneden – og mange mange andre steder.

Siden da har Bente Thers optrådt solo med sin harmonika. Og hun gør det stadig – blandt andet foran Café Havslapning.

»Min glæden ved musik er stadig lige så stor som altid, men alderen gør selvfølgelig, at jeg kke spiller helt så godt, som jeg har gjort,« siger Bente Thers.

Denne gang når vi heller ikke at fortælle, da Bente Thers skulle spille til et bryllup i Store Magleby Kirke, hvor præsten undlod at dukke op, og bruden i stedet endte med at blive Side 9-pige dagen efter, fordi Ekstra Bladet kom og dækkede skandalen med præstens slendrian.

Vi når heller ikke at fortælle om dengang hun fik arrangeret en bordtennisturnering i Shanghai i samarbejde med den lokale Dragør-kineser Hang Kung Chu. Det må også blive en anden gang.

Men hvordan vil Bente Thers selv kort beskrive sit 88-årige lange liv med glæder, mænd, børn, Saltholm og musik?:

»Det er utroligt, at jeg har været så privilegeret og oplevet så mange ting. Jeg synes ikke, at jeg har noget til gode. Der vil jo altid være noget man kan fortryde, men i det store hele synes jeg, det har været godt.«

Mere Dragør Nyt:

Tim Panduro

15. november 2025 16.36

Nordstrand dige reparation diger arbejde anlæg Tim Panduro
Tidligere i år blev diget på Nordstranden udbedret – men endnu større kystsikringsprojekter venter i fremtiden. Arkivfoto: Tim Panduro

Der er enorm lokal opbakning til både statslig involvering og hurtig kystsikring. Det fremgår af den opinionsundersøgelse, som Constructive Institute har gennemført.

Hele 90 procent af de adspurgte erklærer sig enige i beslutningen om at sende et brev til de ansvarlige ministre for det statslige arbejde med stormflodsplan for København for at gøre opmærksom på, at Dragør fortsat ønsker at være en del af en fælles løsning for Københavnsområdet. Næsten lige så mange – 80 procent – mener, at arbejdet med kystbeskyttelse i Dragør skal fremskyndes. Under fem procent erklærer sig uenige.

Borgmester…

Tim Panduro

15. november 2025 16.01

xx34-Regnbuebænk-frivillige-Tim-Panduro--(4)-3.jpg
Miya Akselgaard og Jacqueline Osborne meldte sig frivilligt til at udbedre hærværk mod den omstridte regnbuebænk – som dog har stor opbakning i ny undersøgelse. Arkivfoto: Tim Panduro

Det er intet mindre end Danmarks største opinionsundersøgelse, det danske Constructive Institute har gennemført i forbindelse med kommunal- og regionsvalget i år. 100.000 danskere er blevet spurgt om deres holdning til medier, politik og ultralokale spørgsmål – også i Dragør, hvor 636 personer har givet deres mening til kende om en række af de spørgsmål, der har fyldt i samtaler, læserbreve og politiske debatter de senere år.

Svarene har en statistisk usikkerhed på mellem 2,3 og 3,9 procent – det vil sige, at tallene reelt kan være det antal procent lavere eller højere.

Her er nogle af…

Tim Panduro

15. november 2025 14.55

kommuneskilt Tårnby Tim Panduro.jpg
Tårnby Kommune er omdrejningspunkt for to spørgsmål i stor undersøgelse. Foto: Tim Panduro

38 procent af borgerne i Dragør mener, at en sammenlægning med Tårnby Kommune vil gavne Dragørs økonomi og udvikling.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som Constructive Institute har udført blandt 636 borgere i Dragør, hvor 28 procent erklærer sig uenige i spørgsmålet.

Spørgsmålet går ikke på, om borgerne ønsker en sammenlægning, men på fordele ved at blive gift med Tårnby. Og netop det hæfter Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, sig ved.

»Min tolkning er, at man skal skelne imellem, hvad man kan se er til gavn, og om man gerne vil sammenlægges. Man kan godt vurdere som…

Tim Panduro

15. november 2025 13.56

Karrieremesse 2025 Tim Panduro (5).JPG
En ventilationsvirksomhed gav mulighed for at prøve nogle af teknikkerne i praksis. Det benyttede Thilde Sandholdt, Karen Smedegaard og Naja Spuur sig af. Foto: Tim Panduro

Med en udsigt til mindst 50 til 55 år på arbejdsmarkedet, inden folkepensionen venter, handler det om at vælge rigtigt, når der skal vælges karriere.

Måske var det derfor, at der faktisk var en vis entusiasme at spore fra 8.- og 9. klasseeleverne i Dragør Kommunes tre skoler, da de onsdag var til den årlige karrieremesse på Store Magleby Skole.

Her kunne de møde virksomheder fra lokalområdet – og enkelte andre – og forhåbentlig blive forsynet med inspiration til det evindelige spørgsmål: »Hvad skal du være, når du bliver stor?«

Hos Jesper Olesen er håbet, at svaret bliver »politibetjent« hos i…

Tim Panduro

15. november 2025 11.52

I 2021 blev borgmesterkæden shinet op – og gjort klar til den næste borgmester. Arkivfoto

Da stemmerne var talt op efter kommunalvalget den 16. november 2021, faldt tingene lige så stille i hak. En, to, tre … 97 kommuner fik efterhånden udnævnt en borgmester. Men først seks dage efter valget kom kommune nummer 98 på plads. Det var Dragør, hvor den konservative Kenneth Gøtterup overtog posten efter intense forhandlinger med konstitueringspartnerne i Venstre og Socialdemokratiet.

Endnu en gang havde Dragør vist sig som et sted, hvor kommunalvalget byder på lidt ekstra drama.

Mens kommunerne i Dragørs nabolag er temmelig stabile rent politisk – Tårnby og København har været…

Tim Panduro

15. november 2025 09.55

Borgmester Eik Dahl Bidstrup havde æren af at indvie Drag­ør Museum efter renoveringen. Foto: Thomas Mose.
Borgmester Eik Dahl Bidstrup lagde borgmesterkæden i utide – men vil nu i den ny Region Østdanmark. Foto: Thomas Mose

Der er ikke kun kommunalvalg tirsdag den 18. november. Samme dag skal der findes medlemmer til den nye region Østdanmark, som er opstået, efter at Region Hovedstaden og Region Sjælland er blevet lagt sammen.

Ikke mindre end 420 kandidater stiller op til det ny regionsråd, der blandt andet bliver ansvarlig for hospitalsvæsenet på Sjælland og de omkringliggende øer – herunder naturligvis også Amager.

Dragør er repræsenteret på kandidatlisten med fire personer – og hele tre af dem kan bryste sig med også at bære eller have båret borgmestertitlen i Dragør.

Den nuværende borgmester i Dragør Kommune,…

Rasmus Mark Pedersen

15. november 2025 08.15

Kandidater til Ældrerådsvalg 2025-2.jpg
Halvdelen af stemmerne til ældrerådsvalget blev ikke talt med. Her er kandidaterne til et valgmøde. Foto: TorbenStender

Som udgangspunkt er historien om valget til ældrerådet en helt fredelig en af slagsen: Formanden fik flest stemmer, der var seks kandidater til fem pladser samt en suppleantpost, og byens ældre kunne både stemme via brev og ved personligt at møde op.

Men stemmetallene viser en anden historie. 1097 stemmer blev afgivet. 956 stemte via brev, og 596 af brevstemmerne er blevet erklæret ugyldige.

Altså er over halvdelen af de stemmeberettigedes stemmer ikke talt med.

Manglende følgebrev

Dragør Kommune skriver på sin hjemmeside, at stemmerne primært ikke var gyldige, fordi »følgebrevet ikke var…

Freja Bundvad

15. november 2025 07.46

IMG_0604.JPG - Re_
Jan Hertz fortalte levende om sin lange karriere til søndagens arrangement. Foto: Dragør Borgerforening

Dragør Borgerforening havde søndag den 9. november 2025 inviteret til foredrag med skuespiller Jan Hertz, og salen fik sig en livlig og humoristisk eftermiddag i selskab med den erfarne teatermand. Det fortæller Per G. Larsson fra borgerforeningen.

Arrangementet, der fandt sted i foreningens lokaler, bød på fortællinger fra Hertz’ lange karriere, især perioden som direktør for Amagerscenen i 1989–1997. Publikum hørte blandt andet om operetten Frøken Nitouche, der blev opført på teatret i 1990, hvor Hertz selv måtte ud og skaffe sponsorer.

En af disse sponsorer var KTAS, oprindeligt Kjøbenhavns Telefon…

DEBAT:

Jørgen Honorè, Dansk Folkeparti

14. november 2025 21.31

På Enggården i Dragør, kommunens centrale plejehjem og plejeboligtilbud, står vi i en situation, hvor 17 beboere er i aktiv overvejelse om at søge væk fra kommunen – enten til et plejehjem uden for kommunen eller til et friplejehjem.

Det er ikke et enkeltstående signal – det er et råb om handling.

Enggården er kommunens tilbud til borgere, der af helbredsmæssige årsager har behov for pleje, opsyn og hjælp døgnet rundt. Boligerne er fordelt på fem afdelinger, herunder en skærmet demensafdeling. I alt rummer Enggården omkring 109 boliger samt midlertidige ophold og daghjem.

Enggården har været en…

Tim Panduro

14. november 2025 20.19

Det er boligerne her i Engparken, der skal renoveres. Billedet er fra coronatiden, hvor Mormors Duo spillede op. Arkivfoto: Thomas Mose

De 262 boliger i den almennyttige boligafdeling Engparken skal renoveres som led i en helhedsplan til 608 millioner kroner.

Det har et flertal af beboerne besluttet efter en såkaldt urafstemning, hvor alle beboere har haft mulighed for at stemme skriftligt.

Ifølge Jonas Hugo Stavad, der er projektchef i byggeafdelingen hos Boligkontoret Danmark, som blandt andet administrerer Dragør-bebyggelsen, var der 218 stemmer for, mens 115 var imod en udvidelse af den helhedsplan, der allerede var vedtaget. Syv stemmer var blanke, mens 184 stemmer ikke blev afgivet. Hver bolig havde to stemmer.

Huslejen…

DEBAT:

Heidi Hjort og Mette Elager Jensen, personale på Enggården afdeling C

14. november 2025 19.25

Vi har altid følt, at vi havde verdens bedste arbejdsplads. Det føler vi heldigvis stadig, fordi vi har hinanden og et arbejde, som vi er stolte af, og som giver enormt meget mening for os. Vi er desværre også vant til at blive kritiseret af pårørende, for det er en del af vores arbejde også at gribe jer, der er enormt frustrerede og i sorg. Og vi forstår jer godt.

Når man, som os, har været ansat på Enggården henholdsvis 16 og 20 år, har vi åbenlyst oplevet lidt af hvert. Vi har haft syv forskellige forstandere – hvis ikke vi har glemt nogen – og et utal af forskellige områdeledere i huset.…

DEBAT:

Tim Meicker, kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet

14. november 2025 18.26

I mere end 25 år har vi snakket om at udvikle Dragør, men alt for lidt er blevet til virkelighed. Vi har diskuteret havfruer, oliventræer og små sager, mens de store spørgsmål – dem, der virkelig betyder noget for vores by – er blevet udskudt. Det er tid til forandring. Det er tid til en kommunalbestyrelse med handlekraft, retning og ambitioner.

Det bedste sted at være barn

Dragør skal være det bedste sted i Danmark at vokse op. Men virkeligheden er desværre, at vi ikke lever op til lovens minimumsnormeringer i vores vuggestuer og børnehaver. Det skal der laves om på – og ikke bare på papiret…

Tim Panduro

14. november 2025 16.17

xx46 Dragør Erhverv - Tim Panduro 57.NEF - Dragør Erhverv valgmøde - Tim Panduro
Politikerne skulle give deres mening til kende med ja- og nej-skilte. Foto: Tim Panduro

Kandidaterne til kommunalvalget fik mulighed for både at svinge sig i sadlen på gamle travere og forsøge at tilride nogle nye ideer, da Dragør Erhverv havde inviteret til vælgermøde og en gang valgflæsk på Dragør Strandhotel på havnen onsdag aften.

Temaet var naturligvis erhverv, og tilskuerne skulle melde sig til med CVR-nummer for at vise, at de reelt er lokalt erhvervsdrivende. Dem ville langt de fleste opstillede lister gerne møde – kun Danmarksdemokraterne manglede i politikerpanelet, der var blevet udstyret med ja-/nej-skilte for klart at kunne markere deres holdning.

Første spørgsmål har…

Rasmus Mark Pedersen

14. november 2025 15.35

Arne Kindler. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Arne Kindler er topscorer ved valget til ældrerådet. Foto: Rasmus Mark Pedersen

Resultatet af valget til ældrerådet foreligger nu. Dragør Kommune oplyser, at topscoreren er den nuværende formand for ældrerådet, Arne Kindler.

Derudover må valget betragtes som lidt af et fredsvalg, da der var fem pladser og en suppleantplads til seks kandidater.

I rækkefølge efter antal stemmer ser det nye råd således ud:

  • Arne Kindler
  • Wiebke Zickert
  • Arne Mosegaard
  • Inge Brandt Schwartz
  • Geert Aaggaard Jensen

Lars Kiib Hecht blev valgt som stedfortræder.

Sidst var det syv stemmer, der afgjorde, om en kandidat blev medlem eller suppleant, men som noget nyt har Dragør Kommune valgt ikke at offentliggøre antallet af stemmer på de enkelte kandidater.

Rådet giver blot råd

Ældrerådet…

Tim Panduro

14. november 2025 14.57

xx46 Dragør Erhverv - Tim Panduro 8.NEF - Dragør Erhverv valgmøde - Tim Panduro
De politiske modsætninger er ikke større, end at debattørerne kunne finde sammen om en portion stegt flæsk inden debatten. Foto: Tim Panduro

Har man været i nærheden af et efteruddannelseskursus siden 1980’erne, er man næsten helt sikkert stødt på begrebet elevatortale; et kort pitch, hvor man skal sælge sin vision til et mere eller mindre interesseret publikum.

Begrebet stammer fra erhvervslivet, så det forekom ganske passende, at politikerne hver især skulle præsentere deres visioner for det lokale erhvervsliv i en slags elevatortale på et minut, da Dragør Erhverv onsdag aften havde inviteret selvstændige erhvervsdrivende i kommunen på valgflæsk og debat onsdag aften.

Her er hovedtrækkene i politikernes bud på en erhvervsvenlig…

Freja Bundvad

14. november 2025 11.49

Amagermuseets traditionsrige julemarked slår dørene op fra lørdag den 15. november og byder besøgende indenfor til en nostalgisk juleoplevelse, hvor historiske traditioner og lokal hygge er i centrum.

I den ene længe på Nordgården er der opstillet et julemarked med et bredt udvalg af varer. Her kan man finde lokalt håndværk, hjemmebagte småkager, julepynt, hjemmestrik og andre produkter, der egner sig som julegaver, værtindegaver eller kalenderpakker.

Julemarkedet kan opleves i weekenderne den 15. og 16. november samt den 22. og 23. november klokken 12-16.

I den ene længe er der traditionelt julemarked med mange lækkerier. Foto: TorbenStender

Der er også mulighed for at få…

Tim Panduro

14. november 2025 06.20

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er lagt en midlertidig plan for Enggården. Foto: Tim Panduro

Oktober sluttede dramatisk på plejehjemmet Enggården, da plejehjemmets leder, Malene Højsted Kristensen, og to af de fem afdelingsledere sagde deres stillinger op.

Det var endnu et kapitel i den kaotiske fortælling om plejecenteret, der er i gang med en genopretningsproces, efter at en konsulentrapport kritiserede flere forhold på plejecenteret i februar.

Opsigelserne har betydet, at Dragør Kommune i al hast har måttet stykke en midlertidig løsning sammen. Den blev præsenteret for medarbejderne i løbet af torsdagen.

Opsigelserne følger de normale varsler på en måned, men Malene Højsted…

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat, og Pia Voel, kandidat til kommunalbestyrelsen

13. november 2025 20.56

Danmark og dermed Dragør står over for store udfordringer på ældreområdet. De kommende år stiger andelen af +85-årige i Dragør til næsten 900 borgere. I samme periode kommer vi til at mangle mere end 40 medarbejdere i ældreplejen lokalt i Dragør – på landsplan er tallet omkring 20.000 – hvis vi skal fastholde det velfærdsniveau, der er i dag.

Det er det, vi kalder velfærdsgabet. Det hænger ikke sammen. Det er ikke noget, man løser med et snuptag, og man kan heller ikke udlicitere problemet. Vi bliver nødt til at omstille ældreområdet og tænke nyt og anderledes allerede nu, så vi kan håndtere…

DEBAT:

Jens Passarge, kandidat til kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre

13. november 2025 19.31

De unge i Dragør har i lang tid manglet et sted at være i weekenderne. Når mørket falder på, er der ikke mange muligheder for at mødes og have det sjovt – uden at skulle tage ind til byen. Det skaber både uro og frustration blandt de unge og bekymring hos forældrene.

Derfor vil Radikale Venstre foreslå at åbne Krudthuset (fritidsklubben) fredag og lørdag aften som ungdomsdiskotek. Det kan give de unge et trygt og sjovt sted at mødes – med musik, dans og fællesskab.

Radikale Venstres forslag om at udskifte pædagogerne med bartendere og en dj er både nytænkende og realistisk. Et diskotek uden…

Freja Bundvad

13. november 2025 19.18

Fredag eftermiddag den 7. november inviterede kandidat til kommunalvalget Anne Grønlund til debatmøde på Dragør Strandhotel under overskriften »Grønlunds Forsamlingshus«.

Arrangementet samlede 14-16 deltagere, fortæller Anne Grønlund, der beretter, at stemningen var god og snakken livlig:

untitled-3.jpg - Anne Grønlund
Anne Grønlund stiller op som spidskandidat for Anne Grønlund-listen. Foto: TorbenStender

»Det gik ualmindeligt godt. Det var ikke et voldsomt stort fremmøde – men vi havde nogle rigtig gode snakke,« siger kommunalvalgskandidaten.

Hun fortæller, at der blev drøftet en række lokale emner som forholdende i ældreplejen, parkeringspladser og byggeri.

Der var på forhånd annonceret gratis genstande til de…