Lufthavnsareal skal muligvis bruges til at opbevare den flourstofforurenede jord, som Dragør Kommune har pligt til at oprense fra Hovedgrøften
Af Rasmus Mark Pedersen
Hvad gør en klog kommune, når de både har pligten til at rense jorden for PFOS, og der samtidig ikke er noget sted i Danmark, der kan rense jord forde farlige flourstoffer?
Svaret kan måske være, at de finder et sted at opbevare jorden, indtil den kan blive renset.
Efter den stærkt forsinkede rapport om lufthavnens PFOS-forurening i forbindelse med brandøvelser har Dragør Nyt spurgt kommunens forskellige partier, hvad de mener, der er det rette at gøre med den forurenede jord i Hovedgrøften.
I svarene gemmer sig en lille nyhed om, hvad kommunen forsøger at få i stand.
Der er nemlig dialog med lufthavnen om at være opbevaringsplads for det jord, der skal graves op, for at Hovedgrøften atter kan være flourstoffri.
Næsten ens svar
Selvom det er forskellige partier, der er blevet spurgt, så har Socialdemokratiets Nicolaj Riber og Venstres Helle Barth brugt nøjagtigt de samme ord i enkelte dele af deres svar. Herunder det om, hvad der skal ske med jorden fra Hovedgrøften.
De skriver: »Det er en udfordring, som Dragør Kommune deler med andre kommuner. P.t. er der ikke et behandlingsanlæg i Danmark. Derfor samarbejder vi med lufthavnen om en midlertidig løsning om opbevaring på lufthavnens areal, indtil der er en godkendt behandling i for eksempel Danmark,« lyder det fra de to.
Herfra adskiller deres svar sig. Nicolaj Riber tilføjer:»Det er frustrerende, at der endnu ikke er fundet en løsning på deponi af det opgravede sediment. Men jeg forventer, at der snarest findes en holdbar midlertidig løsning.«
Mens Helle Barth skriver: »Det er selvfølgelig ærgerligt, for det er mere end vigtigt at få foretaget den oprensning, og vi har afsat 2 mio. kr. til gennemførslen. Jeg håber, at der snart findes en national løsning på deponeringsproblemet, så vi kan få renset grøften.«
I det sidste konstitueringsparti, Konservative, kaster borgmester Kenneth Gøtterup lidt mere lys over sagen med sammenfaldende – men dog en anelse divergerende formuleringer: »Vi samarbejder med CPH (Københavns Lufthavn, red.) om en midlertidig løsning, hvor vi skal afsøge muligheden for en midlertidig opbevaring på CPH’s areal, indtil der er en godkendt behandling i for eksempel Danmark. Det er en del af den drøftelse, som Dragør og Tårnby i samarbejde igangsatte med lufthavnen.«
Tosset og kritisk
Dragørs borgmester tilføjer hans holdning til situationen: »Det er på mange måder en tosset situation, at vi på den ene side skal rense op, men at miljøreglerne p.t. er sådan, at vi ikke har nogle steder at køre det hen. Det er en generel situation i landet, og derfor regner jeg da også med, at Miljøministeriet finder en løsning,« skriver Kenneth Gøtterup til Dragør Nyt.
Liste T har som oppositionsparti deres helt eget svar, hvor de skærper tonen: »Det er en kritisk situation. Vi har pligt til at fjerne forureningen, men kan ikke komme af med jorden. En løsning, hvor det deponeres i lufthavnen, er nævnt,« skriver liste T’s gruppeformand Peter Læssøe.
Han har dog et forbehold for den løsning, fordi lige nu bliver udløb af overfladevand fra de forskellige forurenede steder udvasket forskelligt. Det vand, der løber ud i Hovedgrøften bliver, renses i dag for PFAS – og derfor er der ikke risiko for, at forureningen kommer tilbage. Til gengæld bliver overfladevandet til det såkaldte U8-udløb i Øresund, lige nord for Nordstranden, ikke renset.
Derfor vil liste T kun være med, hvis flourstofferne i jorden ikke risikere at ryge ud i badevandet: »Det er klart, at det kræver, at forureningen kan opsamles der – så forurening, der vaskes ud, ikke ender i U8 og dermed Øresund. Så er vi lige vidt,« skriver gruppeformand i liste T, Peter Læssøe.
Hvornår der er en afklaring på, om jorden fra Hovedgrøften kan blive deponeret midlertidigt i lufthavnen, vides endnu ikke, men Dragør Nyt følger sagen.
Lufthavnens rensningsanlæg ved Hovedgrøften. Arkivfoto: TorbenStender.
I Dragør Nyt nr. 2 kan man læse om, hvordan Neels Torv kan forvandles til et smukt, velfungerende, samlet torv ved hjælp af 12 lindetræer plantet i en cirkelform (læs artiklen her, red.).
En illustration viser, hvordan de beskårne lindetræer kan skabe en slags rumoplevelse og måske også lidt samling på facaderne.
Det store egetræ, der nu står på pladsen, og som endelig er kommet i god vækst, er forsvundet fra illustrationen.
Jeg medgiver, at Neels Torv så absolut ikke fremstår som et samlet torv og på ingen måde harmonerer med omgivelserne. Det er meget lidt dragørsk, hverken i sit formsprog eller sit materialevalg. At…
Det beskrevne forslag udtænkt af arkitekt Ole Storgaard kan man selvsagt mene meget forskelligt om, men det lider af en mangel på viden om træer. Det foreslåes, at der hentes 12 lindetræer fra den eksisterende og meget vellykkede stammehæk ved rådhuset i Store Magleby. Vips, med et snuptag står der en krins på Neels Torv!
Der er dog lige det problem, at træer har rødder, og de lader sig ikke sådan bare flytte. At flytte et stort træ kræver mange års forberedelse, gentagne rodstikninger og et velforberedt nyt plantebed med masser af ilt og næring samt omhyggelig professionel pleje i en del år.
Dertil kan man jo ikke bare grave 12 træer op fra stammehækken i Store Magleby, hvor træerne danner en smuk helhed. Her kan ingen træer undværes.
Jeg vælger at betragte Storgaards forslag som en god anledning til at nytænke hele området og finde frem til en både visuel og funktionel løsning.
Movia flytter omkring 175 millioner passagerer hvert år – blandt andet i Dragør. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, er netop blevet valgt som ny formand for Movia.
Dermed kommer han til at stå i den bestyrelsesmæssige spids for Danmarks største trafikselskab, som årligt transporterer omkring 175 millioner kunder med bus, havnebus, lokaltog og flextrafik.
Bestyrelsen består af ni personer. De to regioner, Hovedstaden og Sjælland, har hver et medlem i bestyrelsen. Desuden har Københavns Kommune, som den kommune, der yder det største tilskud til Movias finansiering, en plads i bestyrelsen.
De øvrige 44 kommuner i Trafikselskabet Movias område udpeger de resterende seks bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for en fireårig periode, som følger kommunalbestyrelsernes valgperiode, og de senere år har der været seks til syv årlige bestyrelsesmøder.
Kenneth Gøtterup kommer til at modtage 320.514,96 kroner per år for indsatsen de næste fire år.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet. Det betyder, at bestyrelsen skal sikre en økonomisk forsvarlig drift, og at Movia ledes i overensstemmelse med Lov om Trafikselskaber.
Movia har blandt andet 1.100 busser, 1.000 flexbiler og 61 lokale togsæt.
Hvordan man skal forholde sig til sine børns forbrug af skærmtid og sociale medier, er blevet et issue for forældre helt ned i 1. klasse. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
»Vi plejer at holde oplæg for forældre om digital trivsel i 4. klasse. Men de sidste par år er der kommet mere og mere efterspørgsel fra forældre i 2. og 3. klasse og nu også i 1. klasser. Så kommer jeg og holder oplæg om den viden, vi har på området, og hjælper forældrene med at diskutere nogle rammer og lave aftaler i klassen.«
Sådan lyder det fra Peter Henriksen, SSP-konsulent i Dragør Kommune.
Han har arbejdet med området i mange år og sidder også med i tværkommunale fora og ser udviklingen alle steder: Børn er yngre og yngre, når de får mobiltelefoner og begynder at forholde sig til…
Forældre har meget forskellige holdninger til det, og derfor kræver det en snak: Hvad kan vi blive enige om? Hvordan kan vi hjælpe vores børn, skabe sikre rammer og arbejde for mere digital trivsel.
Forskning: Udskyd SoMe-debut
»Det giver god mening at tage snakken så tidligt som muligt, fordi tingene hele tiden rykker sig. I 4. klasse er løbet ofte allerede kørt, for da har langt de fleste elever mobiltelefoner og er på forskellige sociale medieflader. Derfor er vi nu også ved at se på at få digital trivsel lagt ind som et fast element allerede i 1. klasse,« forklarer Peter Henriksen og fortsætter:
»Al forskning er efterhånden enig om, at man skal udskyde, hvornår børn får smartphones og kommer på de sociale medier, så længe som muligt. Så vores opgave er at klæde forældrene på til at tage ansvaret. For det hjælper at sætte rammer. Faktisk er det helt den samme fortælling, som når det handler om alkoholdebut og alkoholindtag,« forklarer Peter Henriksen.
Sådan taler I om mobiltelefoner og sociale medier
I klassen Så tidligt som muligt bør I tage en snak om og forsøge at lave en fælles aftale i klassen om eksempelvis:
• Hvornår får man smartphones og smartwatches? Her kan der være meget forskellige holdninger og behov at tage hensyn til. Det mest centrale bliver at være enige om: Hvordan skal eleverne kommunikere sammen i klassen? • Hvordan opfører man sig på legeaftaler? Skal det være tilladt at game og være på smartphones og sociale medier, når man er på legeaftaler hos hinanden? Eller skal der være grænser for det og opfordringer til reelle aktiviteter? • Skal der være en gruppechat? Eller kan vi lave en regel om, at man altid ringer eller sms’er til hinanden, når man skal aftale noget? Og hvis der skal være en gruppechat, hvordan kan vi så skabe rammer, så den overvåges af nogle voksne, så der er ordentlig tone, og ingen holdes udenfor?
Med jeres børn Når børnene først er på smartphones og sociale medier, kræver det forældrevejledning:
• Forklar lovgivning om at dele billeder og info uden samtykke. • Forhold jer til, hvor meget børnene må være på sociale medier, og hvilke sociale medieplatforme de må bruge. Det kan i et vist omfang styres med tekniske afgrænsninger. Tænk både over skærmkvalitet og skærmtid. • Tal med jeres børn om, hvordan de skal opføre sig på de sociale medier på en respektfuld måde. Kommunikation er kompleks. Børnene skal vide, at mange ting – både ord og emojis – kan forstås og misforstås på mange måder. Det er vigtigt at trække vejret, inden man svarer vredt på noget og optrapper en konflikt. • Fortæl, at det indebærer større risiko at chatte anonymt. Det kan betyde hårdere sprog og systematisk mobning. • Hjælp jeres børn med privatindstillingerne, så de ikke siger ja til alt, men forholder sig til, hvem der skal se og gemme deres data. • Aftal klare regler med barnet om, hvad de må lægge ud om sig selv af billeder og videoer. Aftal for eksempel, at indhold skal godkendes af jer, for de kan lægge noget ud, de måske ikke kender konsekvensen af. • Tal med børnene om, hvad de oplever online. Også de kanaler eller platforme, I ikke selv forstår. Vær nysgerrig. • Lær børnene at være kildekritiske og forholde sig til begreber som AI og fake news. • Tal med dine børn om, hvornår de skal bede om hjælp. Hvis de for eksempel ser noget ubehageligt eller modtager ubehagelige beskeder eller billeder fra nogen.
Overvej udfordringerne ved sociale medier Når I skal tage stilling til, om jeres børn skal på sociale medier (husk at aldersgrænsen er 13 år og på vej til at blive hævet til 15 år):
• Forskning viser, at skærmtid er afhængighedsskabende. Børn kan opleve enorm uro, når de ikke er online. • Børn kan komme til at dele personlige oplysninger eller billeder, som de ikke kan overskue konsekvenserne af, og som andre kan misbruge. • Sociale medier kan være arena for digital mobning og upassende kontakt (som grooming, hvor voksne, der udgiver sig for at være børn, prøver at komme i kontakt med dem, oftest med en bagtanke af seksuel karakter). • Børn kan føle sig udenfor, hvis alle andre er en del af et digitalt fællesskab, og de ikke er. Ikke alt indhold på de sociale medier er passende. Børnene kan blive vidne til vold eller seksuelt eller utrygt materiale.
Kilder: Peter Henriksen, SSP-konsulent i Dragør Kommune og Børns Vilkår
Ny aftale om digital beskyttelse
Der er på finansloven afsat 40 millioner kroner årligt i 2026–2029 til digital børnebeskyttelse. Altså i alt 160 millioner kroner.
Derudover har Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre i november 2025 indgået en aftale om digital børnebeskyttelse. Den indeholder fem hovedpunkter:
Børns smartphone- og SoMe-debutalder skal hæves Det skal være normen, at børn tidligst får en smartphone, når de er fyldt 13 år, og adgang til sociale medier, når de er 15 år. Aftaleparterne vil derfor formulere og håndhæve en ny lov, der sætter en national aldersgrænse på 15 år for at tilgå de sociale medier – forældre kan vælge at give samtykke til adgang fra 13-årsalderen.
Den nye lovgivning forventes at blive behandlet og vedtaget i år. Danmark er allerede i gang med at udvikle en app, hvor aldersverificeringen kan ske via MitID. Det vil dog ifølge Digitaliseringsministeriet blive op til selskaberne bag de sociale medier, om de vil bruge denne app, eller om de vil udvikle deres eget system til at verificere alderen på brugerne.
Myndighederne vil derudover udarbejde anbefalinger til forældre om børns digitale liv.
Digitale produkter til børn og unge skal være sikre fra start Aftaleparterne vil på baggrund af erfaringer fra Frankrig og Spanien undersøge, om Danmark kan indføre et lovkrav til producenter om, at digitale produkter til børn leveres med forudindstillede eller lettilgængelige funktioner, der beskytter mod eksempelvis skadeligt indhold og overdreven skærmtid.
Derudover skal danske elektronikforhandlere vejlede mere om alternativer til smartphones til børn under 13 år og installering af alderssvarende indstillinger på digitale enheder.
Digital dannelse er derudover et fokuspunkt i flere indsatser – blandt andet er teknologiforståelse indført som ny faglighed i folkeskolen.
Færre børn og unge skal opleve digitale krænkelser Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik får penge til blandt andet at dokumentere og rapportere ulovligt indhold og udvikle rapporterings- eller registreringssystemer og afprøvning af kontrolforanstaltninger.
Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk får penge til blandt andet at styrke indsatsen for at monitorere videoer og opslag fra influencere og håndhæve ulovlig markedsføring over for børn. Det drejer sig om skjult eller vildledende reklame, men også om markedsføring af alkohol, spil og usunde drikke- og fødevarer over for børn.
Effektiv håndhævelse af lovgivning om digital børne- og ungebeskyttelse Der bliver etableret en påbudsordning, så det, der bliver kategoriseret som skadeligt indholdt, gøres ulovligt. Der afsættes også penge til at styrke DSA-tilsynet, så alle regler kan håndhæves over for techgiganterne – blandt andet i fælles europæiske sager mod virksomheder, der ikke overholder DSA (Digital Services Act, den europæiske lovgivning for digitale platforme).
Danmark skal gå forrest i EU for at sikre bedre børne- og ungebeskyttelse Nationale regler kan ikke stå alene, men Danmark skal gå forrest med sine egne regler og presse på for at styrke EU-lovgivningen på området.
SoMe: Forbrug og konsekvenser for børn og unge
1. Tal fra Børns Vilkår viser, at næsten alle børn i 7. klasse er på sociale medier, før de er fyldt 13 år.
2. En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 8–25-årige bruger i gennemsnit 2 timer og 40 minutter dagligt på de sociale medier.
3. Samme undersøgelse viser, at høj afhængighed af sociale medier har en klar negativ sammenhæng med unges trivsel. I undersøgelsen er der cirka 20 procent af de deltagende (mellem 11 og 25 år), som viser moderate til svære tegn på afhængighed af sociale medier.
4. En undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden viser, at 69 procent af 9–17-årige børn og unge i Danmark har oplevet krænkelser eller andet ubehageligt indhold inden for det seneste år.
Mobilregler i Dragørs skoler
Mobilforbud i skolerne: Fra skoleåret 2026/2027 indføres der et landsdækkende mobilforbud på alle klassetrin på alle folkeskoler. Det betyder, at ingen elever må have mobiltelefoner på sig i skoletiden. Så hvis de har dem med, bliver de låst inde i et skab fra skoledagens start og først udleveret, når skoledagen slutter.
Forbuddet gælder også alle andre elektroniske enheder med adgang til internettet – for eksempel smartwatches. I sfo skal samme krav gælde til og med 3. klasse.
Sådan ser reglerne ud lige nu på Dragørs skoler Store Magleby Skole: Eleverne i 0.–9. klasse må ikke bruge mobiltelefoner på skolen (medmindre det sker i undervisningssammenhæng). Klassens lærere og pædagoger sikrer, at mobiltelefoner låses inde i dertil indrettede skabe. De ældste elever i 7.-9. klasse får telefonerne udleveret i dagens store pause, hvorefter de indsamles igen. Skolebestyrelsen og ledelsen har netop opstartet arbejdet på at udarbejde et princip, der skal gøre skolen helt mobilfri for alle elever fra næste skoleår.
Nordstrandskolen: Mobiltelefoner låses inde i et skab i klassen, da de ikke må bruges af eleverne, medmindre det sker i undervisningssammenhæng. Læreren kan i tilfælde af overtrædelse inddrage mobiltelefonen resten af dagen.
Dragør Skole: Eleverne må ikke bruge mobiltelefon i skoletiden, medmindre det sker i undervisningssammenhæng. Mobilerne skal anbringes efter lærerens anvisning – for eksempel i et mobilhotel.
Politisk fokus i Dragør: Det står der om digital dannelse i konstitueringsaftalen mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet i Dragør Kommune:
»Der udarbejdes en ny skolepolitik i 2026, som sætter en tydelig retning for de kommende fire års fokus på faglighed, trivsel, skærmkultur og digital dannelse.«
Morten Pedersen har været en afholdt organist og korleder i Dragør Kirke, men nu stopper han for at blive ny organist i Solbjerg Kirke. Foto: Kim Matthäi Leland
»Jeg har været her i Dragør i ti år nu og været utrolig glad for det. Så jeg havde slet ikke planlagt at søge væk. Men pludselig hørte jeg om en organiststilling, der lød rigtig spændende, og som jeg ville passe godt til. Så jeg hoppede ud i at søge det, og så gik det stærkt.«
Sådan forklarer Morten Pedersen, organist og korleder ved Dragør Kirke, sit spring til stillingen som organist i Solbjerg Kirke på Frederiksberg, som han foretager allerede den 1. februar. Det er faktisk den samme kirke, hvor Julie Kaas, der var præst i Store Magleby Kirke i 12 år, netop er blevet ledende præst i. Så…
Springet er for Morten Pedersen spændende og vemodigt på samme tid.
Alle skal prøve noget nyt
Logistikken fra hjemmet på Vesterbro, hvor han bor med sin kone og deres to børn, bliver utvivlsomt nemmere. Og han synes, der er noget særligt over at skulle arbejde i en kirke, hvor hans egen kone er konfirmeret og senere har begravet sine forældre. Derudover er der mange fagligt spændende ting i det nye job, for eksempel et større og nyere orgel samt et dygtigt kor med baggrund i DR’s pigekor.
Men det betyder ikke, at han synes, det er sjovt at skulle sige farvel til sine nuværende kollegaer og kor.
»Alle har brug for at prøve noget nyt en gang imellem, men det er da frygteligt at forlade noget trygt og godt – og dybt vemodigt at skulle sige farvel til kor, jeg har brugt mange år på at bygge op. Og præsterne, de andre medarbejdere i kirken og menighedsrådet, jeg har haft et utrolig godt samarbejde med. Ja, og de mange medlemmer af menigheden, jeg har drukket en kop kaffe med gennem årene.«
Når han skal gøre status på den kirke og det kor, han efterlader, føler han sig dog ret rolig. Både fordi han føler, at han har sat nogle fingeraftryk, han kan være stolt af. Men han er også helt tryg ved, at både gamle og nye medarbejdere nok skal komme godt videre og finde på nye spændende ting uden ham.
»Også for dem bliver det da godt at få en ny ind, der måske gør tingene på en anden måde,« siger han med et skævt smil.
Superfedt at drive koret
Et af de fingeraftryk, flest nok vil huske ham for, og som han også selv er mest stolt af, er børne- og ungdomskoret. Et kor for elever fra 3. til 9. klasse, der eksploderede under corona, og som siden da har haft mellem 50 og 60 medlemmer hvert år.
»Jeg har brugt utrolig meget tid på koret – også fordi jeg jo også selv har arrangeret meget af musikken. Men det har været superfedt og enormt tilfredsstillende at arbejde med de her børn og unge. Det er jo ikke et klassisk kirkekor, jeg har opbygget, men måske mere et højskole- eller efterskolekor. Koret synger mange forskellige genrer, men meget pop, singersongwriter-ting og stykker af unge salmedigtere og komponister. Det handler om kærlighed og identitet. Det er noget, de unge kan se sig selv i. De føler det virkelig,« forklarer Morten Pedersen.
Kor åbner for andet publikum
Ud over at han mener, at sådan et børne- og ungdomskor giver meget til livet i kirken, lægger han heller ikke skjul på, at det også har været et værktøj til at åbne op for et publikum, der måske ikke er kommet så meget i kirken.
»Et kor på 60 unge er jo også lig med 60 familier, der har lyst til at komme og høre deres børn synge,« forklarer organisten.
Han har også syntes, at det har været vigtigt med et stort aldersspænd i koret, fordi de mindste i 3. klasse kan lære meget af de store. Samtidig lærer de store meget af at skulle tage ansvar, hjælpe de mindre og få lov til at tage flere soloer.
Hvordan koret skal køre videre nu, vil Morten Pedersen dog ikke blande sig i. Som sagt synes han altid, at det er sundt, at der kommer ny og frisk energi til noget – også selvom det har kørt godt.
Hans eneste input er, at han håber, at der altid vil være et kor. Også selvom der ligger meget arbejde i koret, når man samtidig skal være kirkens organist, der spiller til alle højmesser, begravelser, barnedåb, bryllupper og så videre.
»Mange har gennem årene spurgt, hvad jeg egentlig laver som organist, og hvad jeg bruger resten af ugen på. Deres tanke er, at man kun sidder ved orglet søndag formiddag. Men jo, der har været rigeligt at lave for mig. En idé kunne måske være at dele organistjobbet og korledelsen op. Men det er jeg sikker på, man finder en god løsning på,« siger Morten Pedersen.
Rytmisk og klassisk kan gå hånd i hånd
Et andet fingeraftryk, Morten Pedersen er glad for at efterlade sig, er, at han sammen med præsterne har været med til at udvikle en moderne og nutidig folkekirke. Her spiller musikken en stor rolle. Han har kunnet bidrage med sin baggrund, der er lidt anderledes end for mange andre organister. Ud over at have en orgeluddannelse, er han nemlig uddannet rytmisk pianist og musikpædagog, har undervist på MGK (musikalsk grundkursus, red.) og været freelance jazzmusiker.
»At blive organist i Dragør Kirke er faktisk mit første rigtige fuldtidsjob,« griner Morten Pedersen og fortsætter:
»Så jeg var helt grøn, da jeg startede her, og skulle virkelig arbejde for at finde min stemme – også fordi jeg vidste, hvilken klassisk kapacitet Erik Kolind er som organist i Store Magleby Kirke. Men jeg blev jo netop ansat, fordi jeg havde en lidt anderledes baggrund, og jeg fandt ud af at holde fast i det, jeg kunne – at kombinere det klassiske med mange andre genrer. Og det har jeg fået rigtig god respons på.«
Har kvalt kløften mellem det klassiske og rytmiske
Han understreger i øvrigt, at han og Erik Kolind har haft et supergodt samarbejde, som han også kommer til at savne, fordi de har respekteret hinandens forskellige kvaliteter og dermed også sammen har kunnet arbejde for at kvæle den kløft, der nemt kan opstå mellem det klassiske og det mere rytmiske og moderne.
»Det ene udelukker ikke det andet. Og vi har også forsøgt at koordinere koncerter, så vi ikke lægger dem oveni hinanden og konkurrerer, men i stedet forsøger at supplere hinanden med gode og forskellige tilbud. Blandt andet har jeg især fyret den af med mange koncerter for børn og haft fokus på at aktivere koret i spændende samarbejde med andre kunstnere,« forklarer Morten Pedersen.
Så ja, han siger farvel til Dragør og glæder sig til en ny kirke, nye udfordringer, nye koridéer – men ikke uden at vippe med hatten og sige kæmpestort tak til alle for både samarbejdet og opbakningen.
Nogle af vores børn og unge er efter udredning visiteret til special- og behandlingskoler i andre kommuner.
Dragørs Kommunalbestyrelse ønsker, at de udgifter, der er forbundet med tilbuddene – inklusive transport – forbliver i kommunen.
KL kommer i et projekt med navnet »mellemformer« med en række forslag til inspiration til at finde fleksible løsninger, som giver elever med særlige behov mulighed for at få deres undervisning så tæt på det almene miljø som muligt.
I Dragør Kommune har man valgt den økonomiske Dragør-model til at øge skolernes incitament for at visitere til egne…
Nu skal Dragør-modellen revideres til version 2.0.
Den nye kommunalbestyrelse, som netop er tiltrådt, har underskrevet en konstitueringaftale, hvor der blandt andet står, at der skal udføres en gennemgang af sagsbehandlingstider, og der skal være retssikkerhed med ordentlige sagsbehandlinger.
Kommunalbestyrelsen vil altså fortsætte med Dragør-modellen.
Statsminister bekymret
Statsminister Mette Frederiksen udtrykte i sin nytårstale bekymring for udviklingen af børn og unges trivsel:
»Vi kender nok alle sammen et barn eller ungt menneske, der ikke har det godt. Et barn, hvis barndom tynges af angst, skolevægring, mistrivsel eller manglende tro på sig selv og livet. Selvom de fleste børn og unge i Danmark lever gode og lykkelige liv. De ser en verden, der er ny for deres øjne. De har drømme og håb for fremtiden. Så er der alt for mange børn og familier, der slås mod mørket. Enten i sindet. Eller i oplevelsen af at kæmpe mod systemet. For mange står alene i en svær situation. Mor og far går tappert på arbejde. I gør jeres bedste. Men tvivlen nager. Ringer de fra skolen igen? En teenager, der er alene derhjemme. Uden fysisk fællesskab med andre. Skænderier om skærmtid, sociale medier og mobiltelefoner. En fejlslagen inklusion i folkeskolen. I er hårdt spændt for,« lød det blandt andet fra statsministeren.
Det samme mener formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
»Hun (Mette Frederiksen, red.) nævner helt rigtigt den store smerte, som alt for mange elever og deres familier oplever med skolevægring, fejlslagen inklusion og manglende fællesskaber,« siger han til fagbladet Folkeskolen.
Med disse alvorlige udtalelser mener vi, at borgerne kan forvente en status samt svar på en række spørgsmål i forbindelse med Dragørs kommunalbestyrelses revision af nye visitationsmetoder i Dragør-modellen 2.0.
Spørgsmål og svar
Elizabeth Christensen og Peter Hansen stillede i deres åbne brev en række spørgsmål til Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup. I mellemtiden har borgmesteren svaret på Elizabeth Christensen og Peter Hansens spørgsmål. Med tilladelse fra alle parter bringer Dragør Nyt her spørgsmål og svar:
1. Hvilke tiltag vil kommunalbestyrelsen gøre ved den åbenbare uenighed om »en fejlslagen inklusion i Folkeskolen«? Svar fra borgmesteren: Du henviser til en »åbenbar uenighed« og »fejslagen inklusion«. Jeg kan ikke læse, om du mener, at det handler om Dragør Kommune eller generelt på landsplan. Det er min vurdering, at der i Dragør ikke er store uenigheder, eller der har været iværksat fejlslagne tiltag. Forvaltningen følger løbende op på kvalitet, trivsel og faglighed på skolerne. Alle skoler arbejder målrettet med indsatser for elever i udfordringer samt med udvikling af læringsmiljøer, der tilgodeser alle elever. I Dragør Kommune er der et igangværende gennemgående kompetenceudviklingsforløb på skolerne for at sikre trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever.
2. Vil kommunalbestyrelsen fortsætte med at accepterer en sagsbehandlingstid for ansøgning om »tabt arbejdsfortjeneste« på 80 arbejdsdage, vedtaget af de ansatte i forvaltningen, som den forrige kommunalbestyrelse har uddelegeret til at fatssætte borgernes serviceniveau? Svar fra borgmesteren:Serviceniveauet fastsættes politisk og ikke af administrationen. I forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste er arbejdsopgaven uddelegeret til Tårnby via det forpligtigende samarbejde, hvor sagsbehandlingstiden kan være op til 12 uger. Forvaltningen er i løbende dialog med Tårnby omkring samarbejdet og serviceniveauet. Det er min opfattelse, at mange sager afgøres langt tidligere. Jeg har bedt forvaltningen om at lave en opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2025, som kan danne grundlag for en drøftelse i det ansvarlige udvalg.
3. Har det professionelle personale, der skal undervise vores børn med funktionsnedsættelse, alle færdiggjort deres udannelse, så alle er forberedt på, at de af vores børn, der bliver udredt med autisme, adhd, får det korrekte lovlige skoletilbud, som loven kræver? Svar fra borgmesteren:Det professionelle personale får løbende kompetenceudvikling, så vores undervisningstilbud lever op til gældende lovgivning. Vi bruger kun uddannet personale i vores faste stillinger. 4. Vil der opstå situationer, hvor der skal ske en transport af disse udredte børn fra almen folkeskole til specialrækkeklasserne? Svar fra borgmesteren: Der kan opstå situationer, hvor elever visiteres til specialundervisning uden for deres distriktsskole. Dette sker på baggrund af en individuel og faglig vurdering af barnets behov.
5. Vil det foregå med taxa eller kommunens egne transportmuligheder? Svar fra borgmesteren:Transport af visiterede elever til specialtilbud tilrettelægges efter gældende lovgivning. Transporten sker via kommunens transportudbyder og kan enten være som solokørsel eller samkørsel. Dette beror på en individuel vurdering af barnets behov.
6. I 2024 havde Dragør 250 børn med mistrivsel via underretninger. Har kommunalbestyrelsen kendskab til antallet i 2025? Svar fra borgmesteren:Fagudvalgene vil blive præsenteret for al relevant data i deres introduktion til området. Dragør havde 250 underretninger i 2024, men langt fra alle gik på mistrivsel. Det er derfor ikke retvisende at konkludere, at en underretning er lig med mistrivsel. Antallet i 2025 er 349 og er ikke ensbetydende med mistrivsel. En underretning kan dække over forskellige udfordringer, og alle underretninger handler om ikke mistrivsel, som du henviser til.
7. I 2024 var der 69 børn i Dragør, der fik ordineret medicin for adhd af speciallæger. Er dette tal stigende eller faldende i 2025? Svar fra borgmesteren:Kommunens skoler/specialklasser må ikke føre et generelt register over dette, hvorfor du ikke fra Dragør Kommune kan få svar på dit spøgrsmål. Jeg vil henvise dig til Region Øst, som måske kan hjælpe med dette spørgsmål.
8. Hvor mange af vores børn og unge er hjemtaget til Dragør-modellens specialrækkeundervisning fra andre kommuners specialskoler? Svar fra borgmesteren: Der er 24 elever, som er tilknyttet vores egen specialklasserække og dermed ikke går i skole uden for kommunen. Dragør-modellen har ikke en specialklasse eller andre tilbud, det er Dragør Kommune, der har disse. Dragør-modellen er en styringsramme/model, der handler om både faglig kvalitet og samarbejde samt økonomistyring. Jeg skal derfor opfordre til, at du ikke blander de to ting sammen.
9. Hvor mange af vores børn er hjemtaget fra andre kommuners behandlingsskoler? Svar fra borgmesteren:I 2025 er der hjemtaget fire elever fra behandlingsskoler til kommunens eget tilbud. 10. Hvor mange af vores børn skal fortsætte på andre kommuners behandlingsskoler? Svar fra borgmesteren: På nuværende tidspunkt er der 15 elever, som fortsat går på behandlingsskoler, men der afholdes løbende visitationsmøder, og antallet kan derfor stige eller falde ud fra vurdering om elevernes behov samt elever, der er færdige med folkeskolen. Dialogen sker altid med barnet, familien og skolen.
11. Hvor mange af vores børn er visiteret til vores egen Dragør-models specialrækkeklasser? Svar fra borgmesteren: Der går 24 elever i vores eget specialtilbud Enghøj. Igen er der ikke tale om Dragør-modellens specialklasse. Kommunalbestyrelsen har i december 2025 godkendt en udvidelse af specialtilbuddet med endnu et spor med ti pladser.
12. Hvor mange af vores børn er i venteposition til at påbegynde deres specialundervisning i Dragør? Svar fra borgmesteren:Ved seneste visitationsmøde i december blev seks børn visiteret til et specialiseret tilbud. PPR er lige nu i gang med at afklare, hvad der er det bedste skoletilbud til disse seks børn, og hvornår de kan starte. Selvom man er i venteposition, er det vigtigt at understrege, at børnene i denne periode får hjælp og støtte fra kommunen.
13. Hvor kan borgerne læse om de nye visitationsregler i Dragør-modellen 2.0? Svar fra borgmesteren: Visitation til specialundervisning er reguleret af national lovgivning og ikke af kommunale visitationsregler. Det følger af folkeskolelovens paragraf 20, styk 2, jævnfør bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at det er skolelederen, der på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) indstiller en elev til specialundervisning. Kommunen kan ikke fastsætte egne visitationsregler, som fraviger lovgivningen. I Dragør Kommune findes der derfor ikke selvstændige politisk vedtagne visitationsregler for specialundervisning. Kommunen arbejder i stedet efter interne arbejdsgangsbeskrivelser, som beskriver sagsbehandlingsforløb og kompetencefordeling i overensstemmelse med gældende lovgivning. Borgerne kan orientere sig om de overordnede rammer for visitation via folkeskoleloven og relevante bekendtgørelser samt ved henvendelse til Center for Børn, Skole og Familie, hvor de gældende arbejdsgangsbeskrivelser kan oplyses.
Om det bliver Dragør Skole (foto), Store Magleby Skole eller Nordstrandskolen, deres barn skal have første sfo-dag den 1. maj, får forældre først besked om tidligst i slutningen af marts. Foto: Tim Panduro
»Skoledistrikterne skal justeres, og denne proces går nu i gang. Vi forventer tidligst i slutningen af marts at kunne informere om de nye skoledistrikter og dermed også om, hvilken skole jeres barn skal gå på.«
Den melding dumpede ind i e-Boks den 8. december 2025 hos alle Dragør-forældre, der har børn, som skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien i år.
Emilie Rask Jensen og Rasmus Bendtsen var et af de forældrepar, der undrede sig over meldingen. Deres seksårige datter skal begynde i skole til sommer, men sfo-start er allerede den 1. maj.
»Hvis vi tidligst får en melding i slutningen af…
Gode skoler, men afklaring alligevel vigtig
Parret bor med deres børn i Kålmarken, der tidligere har hørt under Store Magleby Skole, men som røg ind under Dragør Skole, sidste gang skoledistrikterne blev lavet om.
Derfor har de regnet med, at deres datter skal gå på Dragør Skole, og har blandt andet derfor meldt hende til dans her, så hun kunne lære omgivelserne at kende. Det var derfor også Dragør Skole, de naturligt satte på som førstevalg, da de i november skulle udfylde den formelle ansøgning om skolestart.
»Vi har kun hørt godt om alle tre skoler, så det er ikke så meget, om det bliver den ene eller anden. Men det er usikkerheden i, at vi ikke kan forberede vores datter på, hvilken skole hun skal gå på. For det betyder noget for børnene, at de har noget konkret at forholde sig til. De har med veninderne i børnehaven længe talt om, hvem der bor hvor, og hvem der skal gå i skole hvor,« siger Rasmus Bendtsen.
»Overgangen fra børnehave til skole er i forvejen en stor forandring med en masse spørgsmål, og det her skaber bare usikkerhed på et tidspunkt, hvor børnene har brug for forudsigelighed og tryghed,« supplerer Emilie Rask Jensen.
Overgangen bliver besværliggjort
Parret oplever i øvrigt, at mange andre forældre deler frustrationen. Og at situationen også besværliggør overgangen mellem børnehaverne og sfo.
»Som jeg har forstået det, plejer børnehaverne at starte lige efter jul med at dele børnene lidt mere op i grupper, der kan besøge de sfo’er, børnene skal begynde på. Det er jo en kæmpe ting for børn at skulle begynde i skole, og man plejer at gøre meget ud af, at de kan vænne sig til omgivelserne. Og når man som forælder ved, hvem der skal starte på skole hvor, kan man også lave legeaftaler og arbejde med at styrke relationer mellem dem, der skal gå i skole sammen. Men det får vi heller ikke mulighed for nu,« lyder det fra Rasmus Bendtsen.
Går i et vakuum
Både han og Emilie Rask Jensen er afklarede med, at nu er situationen, som den er, og at de nu bare må vente på den politiske beslutningsproces. Men de lægger ikke skjul på, at de har svært ved at forstå, at processen ikke kunne være planlagt anderledes.
»For nu går vi lidt i et vakuum og kan ikke tage en snak med vores datter om, hvor hun konkret skal starte i skole henne. For vi vil ikke nævne en skole, før vi er 100 procent sikker,« siger Rasmus Bendtsen.
Tidslinje for skoleindskrivning
Den 27. oktober 2025: Fælles informationsmøde for forældre til kommende skolebørn.
Den 3.–9. november 2025: Forældre til børn, der skal starte i skole august 2026, skulle formelt indskrive dem i skole.
Den 4. december 2025: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget besluttede, at administrationen skulle udarbejde forslag til nye skoledistrikter, som udvalget her præsenteres for.
Den 8. december 2025: Forældre til kommende skolebørn fik brev om, at de ikke kunne få at vide, om deres skolevalg var opfyldt. Dog ville søskendegarantien stadig være gældende, så nye skolebørn, der har større søskende på en bestemt skole i Dragør, kan forvente at starte her.
Den 14. januar 2026: Børn-, Borger og Velfærdsudvalget havde skoledistrikterne på dagsordenen og godkendte det forslag, administrationen havde udarbejdet. Et forslag, der fordeler 191 nye børnehaveklassebørn i Dragør med 72 til Nordstrandskolen, 48 til Dragør Skole og 71 til Store Magleby skole.
Den 15. januar–17. februar 2026: Forslag til nye skoledistrikter sendes i høring hos skolebestyrelserne.
Februar: Høring afsluttes, og her skal træffes endelig politisk beslutning om skoledistrikterne.
Slutningen af marts: Administrationen forventer at kunne oplyse forældre om, hvilken skole deres barn skal gå på.
Den 1. maj 2026: Børn, der skal begynde i børnehaveklasse efter sommerferien, har første dag i sfo på deres nye skole.
FAKTA
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i Dragør Kommune er flydende skoledistrikter. Dette betyder, at skoledistrikterne kan tilpasses årligt for at sikre en jævn fordeling på de tre skoler, og at der tages hensyn til søskende og den politiske beslutning om det maksimale antal elever per klasse.
Overgangsarbejdet mellem børnehave og sfo også forsinket
Der arbejdes meget systematisk med overgangen mellem børnehaver og sfo i Dragør Kommune. Det sker i regi af arbejdsgruppen Rød Tråd, hvor ledere af sfo’er og daginstitutioner mødes og planlægger aktiviteter for overgangen mellem de forskellige børnehave og skoler.
Aktiviteterne kan for eksempel være, at børnene lærer en sang eller en leg i børnehaven, som de også kommer til at lege i skole eller sfo’en, for at skabe genkendelige og trygge rammer.
Derudover er målet at planlægge og koordinere besøgsdage fra børnehaverne på sfo og skole. Forventningen er, at alle børnehavebørn har besøgt deres kommende sfo mindst én gang inden opstart.
Når børnene er startet i sfo, kommer deres tidligere børnehavepædagoger også på besøg.
Fordi beslutningen om den endelige skoledistriktsopdeling og elevfordeling ikke er på plads endnu, er tidsplanen dog rykket i år.
I Dragør Kommunes strategi for overgange fra børnehave til skole og sfo står der i tidsplanen, at der i uge 49, altså i december 2025, skulle sendes »digitalt brev til forældrene om, hvilken skole deres barn skal gå på. Skolerne sender ligeledes besked til dagtilbuddene om, hvilken skole børnene i dagtilbuddet, skal gå på.«
Derudover står der, at sfo-personalet skal besøge de børnehaver, de får børn fra, senest den 1. april i år. Omvendt skal børnehavepersonalet også besøge sfo’erne senest den 1. april. Og i april skal de kommende skolebørn besøge deres kommende sfo’er.
Dragør Nyt har – gennem Dragør Kommunes kommunikationsafdeling – forsøgt at få en kommentar fra en eller flere børnehaveledere om, hvad det betyder, når skoledistrikterne endnu ikke er fastlagt, og hvordan de kan tale med børn og forældre om skolestarten uden at vide, hvor præcist børnene skal starte i sfo og skole. Kommunikationsafdelingen oplyser, at det ikke er muligt at stille med en interviewperson.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) forstår forældrenes usikkerhed, men forklarer, at der har været behov for en større tilpasning af skoledistrikterne, og at en længere proces er nødvendig for at få skabt de bedste rammer for børnene i skolerne. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Som i flere andre kommuner er skoledistrikterne i Dragør Kommune flydende, så man hvert år kan tage hensyn til, at søskende skal kunne gå på samme skole, at der ikke bliver for mange elever i klasserne, og at der er en jævn fordeling af eleverne på kommunens tre skoler.
I år betyder det dog, at forældrene ekstraordinært sent får besked om, hvor deres barn skal gå i skole. Alle børn, der skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien, flyttes fra børnehaverne over i sfo’erne på skolerne den 1. maj.
Men Børne-, Fritids- og Kulturudvalget besluttede inden jul, at der på grund af en skæv søgning…
Behov for større tilpasning
Om processen bag den sene udmelding forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børn-, Borger og Velfærdsudvalget, at søgningen til de tre skoler ændrer sig år for år på grund af både til- og fraflytning og skoleudsættelser.
Så det er først i vintermånederne og efter en gennemgang af den digitale skoleindskrivning, at kommunen kan have det fulde overblik over, hvordan eleverne fordeler sig, og om der er behov for tilpasning af skoledistrikterne. Og netop i år har der været behov for en større tilpasning.
»Vores politiske ønske er, at børnehaveklasserne i Dragør ligger så tæt på 24 elever som muligt. I år ser vi en markant skævvridning i elevfordelingen, og derfor har vi bedt forvaltningen se på distrikterne igen. Det handler om at skabe de bedste rammer for alle børn, både fagligt og socialt,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Forståelse for usikkerheden
Han er klar over, at det kan føles utrygt for forældre og børn.
»Jeg har stor forståelse for, at nogle forældre oplever usikkerhed lige nu. Men hvis vi skal træffe den rigtige beslutning, er vi nødt til at arbejde grundigt med tallene og de pædagogiske hensyn. Alternativet er at fastholde meget store forskelle mellem skolerne, og det vil også få betydning for børnenes hverdag,« siger han.
Udvalgsformanden mener godt, at man kan tage gode snakke med sit barn om skolestart, selvom man ikke kender den endelige skolevej endnu.
»Selvom den endelige skoleplacering først kommer senere end normalt, kan man som forældre sagtens begynde de gode samtaler med sit barn om skolestart. De grundlæggende elementer i at begynde i skole ændrer sig ikke med adressen,« siger han.
Søskendegarantien gælder i øvrigt stadig. Så har man allerede et barn i en skole i Dragør og har ønsket denne skole til endnu et barn, der skal begynde i børnehaveklasse, kan man regne med, at dette bliver opfyldt.
Gitte Damm sammen med sin mor Grete Nielsen, der bor på Enggården. Privatfoto
»Hey, har du snakket med Bedste.«
Bag det kække udsagn gemmer sig en forening af samme navn, der på fredag bliver officielt stiftet.
Foreningens medlemmer vil fremover stå for forskellige småarrangementer for beboerne på Dragørs eneste plejehjem Enggården – og stiftelsen udspringer af et møde, der blev holdt tidligere i januar på initiativ af Gitte Damm. Hun bor i Dragør og har tidligere fortalt Dragør Nyt, hvordan hun har fået øjnene op for en mangel på aktiviteter for de ældre, når hun har besøgt sin mor på Enggården.
Det indledende møde var tænkt som et forsøg på at lodde stemningen for at…
»Der mødte omkring 25 mennesker op, og vi fik 14 frivillige ud af det. Det syne jeg var en god start. Vi er i gang med det praktiske arbejde med at få lavet vedtægter, og så stifter vi foreningen på fredag, hvor vi forhåbentlig får valgt en formand, en næstformand og en kasserer,« siger Gitte Damm.
Tanken er ikke, at foreningen skal stå bag store arrangementer. I stedet kan man kigge forbi og tale med beboerne, byde på kage, lave en filmaften eller på anden vis være der i deres dagligdag.
»Det kan godt være små fællesarrangementer, men det kan også være at man kan besøge de enkelte afdelinger for at læse op, lave en quiz, se håndbold sammen med de ældre og den slags. Jeg håber, at det spreder sig, så flere melder sig til. Man binder sig ikke til et fast antal timer, men man kan gøre ting, når man har tid,« siger hun.
Medlemmerne skal ikke betale kontingent.
»Men vi vil selvfølgelig gerne have bidrag fra frivillige eller sponsorer, så vi kan få dækket materialer og småting til arrangementer og den slags,« siger Gitte Damm.
Det første arrangement for de ældre bliver lagt sammen med den stiftende generalforsamling fredag klokken 16. Her spiller den lokale Mormors Duo – og selv om arrangementet ikke er åbent for den del af offentligheden, der ikke bor på Enggården, kan man godt møde op, hvis man ønsker at være frivillig, understreger Gitte Damm.
Foreningen »Hey, har du snakket med bedste« kan også findes på Facebook ved at søge på dens navn.
Det er 22. år i træk, at Københavns Kantatekor står foran alteret til nytårskoncert i Store Magleby Kirke. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen
Når Store Magleby Kirke fyldes med toner den 24. og 25. januar, er det med både fest og tradition i luften. Her inviterer Københavns Kantatekor for 22. år i træk til deres populære nytårskoncert i Store Magleby Kirke.
De to solister, Signe Sneh Durholm (sopran) og Jens Søndergaard (baryton), bor begge i Tårnby – og faktisk kun ét hus fra hinanden. Begge glæder sig til at synge fo publikum i Dragør og til igen at samarbejde med Københavns Kantatekor, som de har gode erfaringer med.
»Først og fremmest fordi koret er så godt og dygtigt, men også fordi der er en helt særlig og god stemning ved…
Signe Sneh Durholm har tidligere været en del af nytårskoncerten i Store Magleby Kirke. Foto: Ida Wang
Romantik og fællessang
Begge solister har stor kærlighed til Amager og ser frem til at give noget tilbage til det musikalsk.
Jens Søndergaard har boet på øen siden 2001 og føler sig hjemme i området.
»Jeg har boet fem forskellige steder på Amager, og hver gang har jeg overvejet at flytte til en anden del af København, men har ikke fundet noget, der matchede mine muligheder og behov,« siger Jens Søndergaard.
Om koncertoplevelsen fortæller han, at stemningen til nytårskoncerterne adskiller sig fra mange andre optrædener:
»Der er mulighed for at interagere med publikum på en mere afslappet måde end normalt. Og så satser jeg i øvrigt på, at publikum har smurt stemmebåndene til koncerterne, for jeg får brug for deres hjælp ved adskillige lejligheder,« fortæller Jens Søndergaard.
Jens Søndergaard fortæller, at nytårskoncerterne adskiller sig fra mange andre optrædener. Privatfoto
Musikalsk helhed
Koncerterne bliver også båret af et erfarent musikalsk hold. Ved klaveret sidder Jørgen Ellegård Frederiksen og Erik Kolind, og dirigentrollen varetages af Torben H.S. Svendsen, der også fungerer som konferencier.
På programmet er klassiske værker, romantiske duetter og smukke soloindslag. Publikum kan forvente både stor musikalitet og en lun stemning – og traditionen tro serveres der et glas bobler efter koncerten.
Transportministeren har endnu ikke svaret på, om Dragør stadig er en del af et statsligt stormflodsprojekt, eller om kommunens knap 15.000 indbyggere må sejle i deres egen sø. Foto: Tim Panduro
Der er stadig ikke blevet sat ministerord på Dragørs fremtidige rolle i det statslige kystsikringsprojekt, efter at borgmester Kenneth Gøtterup (C) lillejuleaften sidste år sendte et brev til transportminister Thomas Danielsen (V). Målet med brevet var at få klarhed over, hvorvidt Dragør stadig er en del af en storstilet plan for de fire hovedstadskommuner Tårnby, København, Hvidovre og Dragør.
Tvivlen er opstået efter et borgermøde, som Sund & Bælt arrangerede i december. Her blev planerne om en miljøkonsekvensvurdering af et dige langs lufthavnen præsenteret. Diget kommer til at løbe langs…
På mødet gav Sund & Bælts repræsentanter udtryk for, at Dragør har meldt sig ud af det fælles kystsikringsprojekt – hvilket borgmesteren afviser. Han skrev derfor til ministeren for en afklaring af Dragørs fremtidige rolle.
Dragør Nyt kontaktede fredag borgmester Kenneth Gøtterup for at høre, om der er indløbet svar. Det er der ikke, lyder meldingen. Borgmesteren oplyste ved samme lejlighed, at han i denne uge vil kontakte ministeriet for at rykke for et svar.
Finn Bendixen var tilbage på Wiedergården, hvor han underholdt publikum. Foto: TorbenStender
Søndag den 18. januar bød Dragørs Aktivitetshus’ søndagscafé på et underholdende foredrag med danser, dommer og træner Finn Bendixen, der tog publikum med gennem modedansenes historie.
Med musik, fællessang og fortællinger om møder med både internationale stjerner og kendte navne som Bo Bendixen, Otto Brandenburg og Tommy Seebach blev eftermiddagen en levende rejse gennem dans og underholdning.
Dragør Nyts allestedsnærværende fotograf TorbenStender fangede en af målebilerne med sit kamera i Dragør i torsdags. Foto: TorbenStender
Det er ikke lige til at se med det blotte øje, men Danmark flytter sig lidt hvert år sammen med den kontinentalplade, som vores land er en del af.
Samtidig hæver dele af Danmark sig hele tiden – specielt i den nordlige ende – fordi landet stadig er ved at rette sig op efter den seneste istid. Ved nogle kyster er billedet dog det modsatte, hvor landmassen i stedet synker en smule.
Selvom det foregår i en hastighed, hvor de fleste kan være med – for eksempel rykker vi allesammen mod nordøst med et par centimeter om året – er det vigtigt, at der er helt styr på, hvordan vores land ser ud. For de…
Den slags kræver særligt udstyr, og i sidste uge lagde to biler fra Klimadatastyrelsen vejen omkring Dragør for at måle på de lokale koter. Bilerne kører parvist, og måler hele tiden til hinanden med højpræcise instrumenter, således at højdeforskelle mellem fikspunkter kan bestemmes. De lidt løjerligt udseende biler er på togt i hele Danmark med jævnlige mellemrum for at klarlægge koterne.
De enkelte fikspunkter kan man med et kyndigt øje finde rundt omkring på kirker og huse i hele Danmark. Det er små metalspyd, der som regel er sat ind i bygningernes fundamenter.
Onsdag den 21. januar klokken 17 til 19 afholder Dragør Kommune årets nytårskur for det lokale erhvervsliv.
Arrangementet finder sted i kommunalbestyrelsessalen og samler erhvervsdrivende, politikere og fagfolk til to timer med oplæg, netværk og nytårsbobler.
Aftenens oplægsholder er Jesper Zeihlund, der vil tale om, hvordan lokale madtraditioner og fælles fortællinger kan skabe vækst – også uden for fødevarebranchen. Han trækker på mere end 30 års erfaring med rådgivning og udvikling af lokale ressourcer.
Der vil også være mulighed for at hilse på repræsentanter fra Erhvervshus Hovedstaden, Copenhagen Capacity.
Ud over muligheden for at netværke kan de lokale erhvervsdrivende høre Jesper Zeihlunds foredrag om sammenhæng mellem jord, råvarer, kultur og erhverv. Arkivfoto: TorbenStender
Tårnby Gymnasium & HF (TG) har i næsten ti år haft en eliteidrætsordning. På baggrund af den løbende udvikling i forhold til at skabe og forbedre muligheder for eliteidrætselever har Team Danmark fra januar 2026 optaget Tårnby Gymnasium som uddannelsespartner.
Udnævnelsen placerer skolen blandt de gymnasier i landet, der officielt anbefales til unge eliteidrætsudøvere, fordi de tilbyder rammer, der gør det muligt at gennemføre en gymnasieuddannelse samtidig med målrettet satsning på sport på højt niveau.
Team Danmarks uddannelsespartnere tilbyder en bred vifte af tilbud til elitesportselever…
På TG går eliteeleverne i normale gymnasieklasser og har fri mulighed for studieretningsvalg og et skræddersyet setup, hvor sport og skole kan fungere side om side i en hverdag, der ellers ofte er presset af rejser, træningspas og turneringer.
Team Danmark peger på fleksibilitet, koordination og kvalitet i undervisningen som centrale elementer for alle uddannelsespartnere. Det gælder også på TG, hvor skolen allerede arbejder med individuelle forløb, study buddy-ordning (en ordning, hvor klassekammerater kan hjælpe med daglige lektier og afleveringer i tilfælde af idrætsrelateret fravær som for eksempel stævner i udlandet, red.), ekstraundervisning efter fravær, morgentræning og tæt kontakt mellem lærere og elitekoordinator.
Ifølge ledelsen er målet at skabe stærke rammer for både sportslig og faglig udvikling. Det betyder blandt andet, at elever kan få forlænget uddannelsestid, tilpassede afleveringsfrister og mulighed for at deltage i konkurrencer og træningslejre uden at miste grebet om skolen.
Eliteidrætstilbuddet gælder ikke kun for elever med en formel Team Danmark-godkendelse. Elever, der dyrker deres sport på højt niveau og har et træningsomfang, som stiller særlige krav til hverdagen, kan efter en konkret vurdering blive optaget som eliteidrætselever.
Carl-Christian Dahl går i 3. g på TG og spiller kajakpolo. Han er Team Danmark-atlet og optaget hos Team Danmark efter deres kriterier for udøvelse af eliteidræt. Foto: Tårnby Gymnasium & HF
»Plads til både sport og undervisning«
En af eleverne, der mærker fordelene ved skolens eliteidrætstilbud, er Carl-Christian Dahl i 3. g, som spiller kajakpolo på eliteniveau og er på landsholdet. Sidste år vandt han U21-sølv ved verdensmesterskaberne i Kina.
Carl-Christian Dahl blev optaget på TG’s eliteidrætstilbud, da han startede i 1. g. og har derfor et godt kendskab til ordningen.
Han beskriver hverdagen på TG som en kombination, der fungerer, fordi skolen er med på præmisserne.
»Det fungerer rigtig godt, men det kræver planlægning, og det er skolen meget dygtig til at hjælpe mig med. Når jeg er væk til internationale turneringer, bliver der lavet klare aftaler om afleveringer og undervisning, som gør, at jeg kan holde fokus på sporten uden at miste grebet om skolen,« fortæller han.
Carl-Christian fremhæver især fleksibiliteten og den løbende dialog som afgørende.
»Lærerne er åbne for at lave løsninger, når man er væk i længere perioder«, siger han og forklarer, at det betyder meget, at der er forståelse for, hvad det kræver at satse seriøst på sin sport.
»Study buddy-ordningen hjælper mig med at følge med, selv når jeg ikke kan være fysisk til stede i timerne,« siger kajakpolospilleren.
Han beskriver også, hvordan elitekoordinatorens rolle gør en konkret forskel:
»Op til VM var jeg væk i mere end to uger og havde meget tung træning. Jeg gik til min eliteidrætskoordinator, og han hjalp med at kommunikere med alle lærerne. Derefter kunne jeg lægge en plan sammen med dem, så jeg kunne fokusere på at præstere uden at være stresset over skolen.«
Ifølge ham er det ikke kun de praktiske forhold, der tæller. Det sociale fællesskab blandt andre eliteelever er også vigtigt.
Carl-Christian fortæller, at det er rart at være sammen med andre, som er i samme situation.
»Der er perioder, hvor man kan være mentalt et andet sted, især op til store turneringer. Her har det været en stor hjælp at kunne tale med andre eliteelever, som kender til det pres,« siger han.
For både Team Danmark og Tårnby Gymnasium & HF er ambitionen klar. Unge skal have mulighed for at forfølge en seriøs sportslig satsning uden at give afkald på en fuld gymnasial uddannelse. Med uddannelsespartnerstatus kommer TG et stort skridt tættere på at gøre netop det til virkelighed for eliteidrætselever i lokalområdet.
Igennem det seneste år har Dragørs børn taget til Tårnby, når de skulle til tandeftersyn. Lange ventelister i Dragør gjorde, at Tårnbys kommunale tandpleje måtte i spil.
Fremover vil eftersyn og behandling igen finde sted på Dragørs kommunale tandpleje på Nordstrandskolen, selvom mellem 400 og 500 børn stadig mangler at få deres eftersyn.
I perioden er i alt godt 1.100 børn blevet undersøgt i Tårnby, skriver Dragør Kommune i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at de manglende eftersyn ligger inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som tillader op til 24 måneder mellem undersøgelserne.
Der blev smækket voldsomt med dørene, da Dragørs handicapråd i maj valgte at nedlægge sig selv efter længere tids stridigheder med politikere og forvaltning i Dragør Kommune.
Den formelle baggrund var, at formand Jeanet Barth ville trække sig, fordi hun skulle flytte fra kommunen. To andre medlemmer nedlagde deres hverv ved samme lejlighed, og en suppleant afviste at træde ind. Dermed var der ingen repræsentanter fra handicaporganisationer tilbage i det lovpligtige råd.
Den afgående formand fortalte Dragør Nyt, at hun sandsynligvis ville have forladt rådet alligevel på grund af manglende…
Siden har Dragør været uden det ellers lovpligtige råd.
Bred sammensætning
Men det bliver der rådet bod på. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør Kommune har netop vedtaget de nye rammer for handicaprådets genopståen – og de første tre medlemmer er blevet foreslået af Danske Handicaporganisationer. Det er Winnie Walløe, Yvonne Bengtsson og Britt Krogh.
Winnie Walløe og Yvonne Bengtsson er tidligere suppleanter i rådet, mens Britt Krogh var medlem af rådet frem til maj 2025. De er dog ikke formelt valgt. Kommunen tager forbehold for, at der kan vælges andre medlemmer – og for, hvor de skal findes. Kommunen har nemlig mulighed for at udvide sammensætningen ved at udpege medlemmer fra andre lokale organisationer.
Og netop det overvejer Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget. Medlemmerne har lavet en ønskeliste, der blandt andet omfatter medlemmer fra idrætsområdet, arbejdsmarkedsområdet, børneområdet og borgere med psykiske handicap eller deres pårørende.
Nicolaj Bertel Riber, der frem til nytår er formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, er begejstret for, at der er en løsning i syne.
»Jeg er glad for, at vi har foreslået forskellige kompetencer. Jeg er selv optaget af, at der skal gøres en indsats for børn og folk med psykiske handicaps,« siger han og nævner inklusionsvejledere, skolelærer eller pædagoger med kompetencer inden for diagnoser som mulige medlemmer.
»Jeg synes, at det tegner sig til at blive et handicapråd, der afspejler en mangfoldighed og har en bredere profil end det forrige. Det kan styrke det vigtige arbejde, som rådet udfører,« siger Nicolaj Bertel Riber, som vurderer, at Dragør har et fungerende handicapråd den 1. februar.
Handicapråd
Det er lovpligtigt for kommunen at have et handicapråd.
Handicaprådet rådgiver byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap.
Handicaprådet sammensættes af tre til syv medlemmer fra handicaporganisationer og et tilsvarende antal medlemmer indstillet af kommunalbestyrelsen. Udpegningen sker for en fireårig periode, der følger den kommunale valgperiode.
Der har været travlhed på Øresundsbron i 2025. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Mere end 20.000 personbiler kørte over Øresundsbron dagligt i 2025. Sammenholdt med en stigning i både lastbil- og bustrafik har det betydet, at broen til Skåne har slået rekord i antallet af biler i 2025.
Ved årets udgang nåede antallet af passager – altså biler, der har passeret broen – otte millioner, oplyser Øresundsbron i en pressemeddelelse. Det er et par hundrede tusinde mere end i 2024, hvor den seneste rekord blev sat.
Ifølge pressemeddelelsen er der registreret stigninger på en lang række områder på broen, der for 25 år siden erstattede færgefarten mellem Dragør og Limhamn.
Antallet af tyske kunder er steget med seks procent siden 2024, antallet af fritidsrejsende, der bruger rabatordningen ØresundGO, er steget med næsten syv procent, og antallet af pendlere er hævet med ni procent. Desuden kom antallet af passager for lastbiler på over ni meter op på mere end 600.000. Det er første gang, tallet har været så højt.
Det travleste døgn var lørdag den 26. juli, hvor 36.782 biler og busser rullede over broen. I samme weekend – fredag til søndag – trillede 104.276 biler over. Den travleste måned var juli med 959.642 passager.
UngDragør er klar med et forårsprogram med noget for enhver smag. De første hold begynder den 13. januar. Foto: UngDragør
Til alle unge fra 7. klasse og op til 18 år i Dragør er der nu masser af ugehold, weekendevents, ture og rejser, du kan melde dig til.
UngDragør har nemlig netop lanceret forårsprogrammet og åbnet for tilmeldingen. Der er både klassikere og nye ting på tapetet, og der er noget for enhver smag og interesse.
For eksempel er der de populære hold for alle dem, der elsker friluftsliv. Nemlig årets første Outdoor-tur »Sammen i vildmarken« og ugeholdet »Team Adventure«, der i løbet af året byder på alt fra havkajak, orienteringsløb og klatring til bålmad og mountainbiketure.
Er man den kunstneriske…
Alt fra førstehjælp og motorbådscertifikat til fisketure og lasergames i Hareskoven er også på programmet. Nye madhold er der også. Denne gang kan man vælge koreansk madlavning eller desserter fra hele verden. Koreanske hotteok, goey buttercake, brigadeiros og churros er bare nogle af de ting, der skal eksperimenteres med i køkkenet sammen med underviser Marc.
Til de kreative er der i øvrigt også hækleværksted på Elisenborg, mens der er fitness i Tårnby, hvis musklerne skal styrkes.
Flemming Sieben giver den som sejlende handelsmand om bord på en kadrejerbåd til Skipperbyens Dag. Foto: Maya Schuster
Lederhosen og fadøl, god mad og lokale specialiteter, kunst og historiske tilbageblik …
Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune har op til årsskiftet lavet en oversigt over de arrangementer, der indtil videre kan ventes i Dragør i 2026. Her er der både gamle kendinge og nye tiltag på programmet – og flere kan komme til, efterhånden som arrangørerne melder ind.
Et nyt tiltag finder sted lørdag den 26. september. Her vil der være oktoberfest på havnepladsen. Det plejer at være en garant for tyrolermusik, fadøl i stride strømme og solid sulemad – og det ser også ud til at blive…
»Arrangementet vil blive afviklet i et stort opslået telt med live tyrolermusik, ølbar, mad, borde og bænke samt relaterede aktiviteter som ‘søm i træstub’ med videre,« hedder det i den kommunale beskrivelse, hvor det også bliver konstateret, at »der vil stilles krav om ekstra toiletter samt overholdelse af ‘Forskrift for musikarrangementer med videre’«.
Der kommer også mad på bordet lørdag den 6. juni – men nok under mere fredelige rammer. Her vil der for første gang blive holdt Foodfestival.
Foodfestivalen er et lokalforankret initiativ, der skal samle borgere, besøgende og lokale aktører omkring fælles passion for gastronomi og kulturliv. De primære formål er at fremme lokale fødevareproducenter og aktører samt styrke Dragør som en destination for mad- og kulturoplevelser. Der vil være madboder og smagsstationer, kokkekonkurrencer, lokale producenter, levende musik og familievenlige aktiviteter, hedder det i beskrivelsen.
Blandt de gamle kendinge er Fortet Live i weekenden den 12.–13. juni, Dragør Kunstfestival den 11.–12. juli, havnefest den 7.–9. august og Skipperbyens Dag lørdag den 29. august.
Fortet Live oplevede klager over lydniveauet i 2025, og der vil derfor være ekstra fokus på det i år, hedder det i den kommunale opgørelse.
Havnefesten forløb heller ikke helt uproblematisk, og det bliver der taget hånd om, hedder det i oversigten.
»Det viste sig, at et øget antal toiletter og pissoirer ikke var tilstrækkeligt, og det er derfor aftalt med arrangøren, at der fremover skal stilles byggehegn op på det grønne areal og skærmes af ind til de tre haver på Strandlinien ved Havnepakhuset.«
Arrangementerne er ikke de eneste, der allerede er programsat i Dragør Kommune.
Forskellige mindre motionsbegivenheder, sangarrangementer og andet optræder også på listen – og der er også forventninger om, at der vil være et eller flere storskærmsarrangementer i forbindelse med sportsbegivenheder.
Marie Thinggaard Thomsen og Simone Madsen drømmer ikke om at ekspandere vildt og voldsomt. De drømmer bare om at kunne få lov til at få MT Håndværk til at køre rundt og også være en sund forretning om mange år, så de begge kan få løn for det, de elsker at lave – at give nyt liv til gamle møbler. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Da Marie Thinggaard Thomsen blev konfirmeret, købte hun møbler for de pengegaver, hun fik. Alle andre købte musikanlæg eller tøj. Men allerede som 14-årig havde hun en forkærlighed for retroting, teaktræ og den historie, der lå i gamle møbler. Hun nød håndværket, farverne og udformningen i godt design.
Man kunne derfor godt tro, at hendes vej til at blive møbelpolstrer og indehaver af MT Håndværk i Dragør var meget lige. Men faktisk har den været temmelig snirklet.
»Jeg startede med at læse molekylær medicin i Aarhus. Men det var overhovedet ikke mig. Jeg synes, det var for tørt at sidde og…
Hun elskede håndværket. At forme møblerne. Sy. Og bevare historien i dem. Men da hun midt i finanskrisen måtte give op på at finde en praktikplads, kunne hun ikke gøre uddannelsen færdig. I stedet tog hun en bachelor i ernæring og sundhed.
Havde café i Dragør
Endnu et par tilfældigheder og en forelskelse betød, at Marie Thinggaard Thomsen flyttede fra Jylland til Dragør. Her kombinerede hun sin nye uddannelse og ønsket om at være selvstændig ved at åbne en udendørs café på Dragør Fort – Havblik.
Efter fire sjove sæsoner med 80 timers arbejdsuger og kæmpe vejrafhængighed trængte hun dog til noget andet. Så hun lukkede caféen og besluttede sig for at vende tilbage til udgangspunktet. Det, hun jo faktisk altid havde brændt for.
»Møbelpolstring trak i mig. Men jeg valgte at tage grundforløbet igen, fordi jeg gerne ville have min viden frisket op igen, og denne gang fik jeg en læreplads på Christiansborg. Det var vildt spændende, men jeg vidste hele tiden, at når jeg var færdig med uddannelsen, ville jeg være selvstændig. Jeg elsker den frihed, der ligger i det,« fortæller Marie Thinggaard Thomsen.
Elsker friheden ved at være selvstændig
Derfor valgte hun også at starte MT Håndværk, selvom hun var midt i at få to børn og overtage en gård med sin kæreste. Helt alene havde hun dog ikke lyst til at være. Hun havde med det samme Simone Madsen i tankerne som partner. De havde mødt hinanden på hovedforløbet på møbelpolstreruddannelsen.
»På Christiansborg blev jeg lært op i både industriel og traditionel polstring, fordi vi restaurerede alt fra de originale møbler fra det første Christiansborg Slot til de moderne møbler på partiernes kontorer. Men Simone er udlært hos en mester, hvor de virkelig har nørdet i traditionel polstring. Og jeg synes, hun laver nogle sindssygt flotte ting. Så jeg ville gerne have hendes kompetencer med her,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.
Simone Madsen sagde heldigvis ja til at være en del af MT Håndværk. Hun er havnet lidt tilfældigt i faget, men har udviklet en kæmpe passion for møbelpolstringen.
»Da jeg havde taget HF, anede jeg ikke, hvad jeg skulle. Men min mor tog mig med til DM i Skills i Herning (danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser, red.), og her kunne jeg slet ikke tage øjnene fra møbelpolstrerne. Her var der både noget med at hamre og blive beskidt og noget meget mere detaljeorienteret arbejde med tekstiler og finesser,« forklarer Simone Madsen.
Simone fik læreplads hos en møbelpolstrer på Frederiksberg, der istandsatte møbler for gamle godser og slotte. Som færdigudlært arbejdede hun et par måneder for en møbelpolstrer i Paris, hvor hun fik endnu flere indgangsvinkler til faget. Og så var det, at Marie Thinggaard Thomsen ringede. Resten er historie, som man siger.
Efterspørgslen stiger om vinteren
De to kvinder elsker fortsat deres fag. Også selvom det kan gå lidt op og ned, hvor stor efterspørgsel der er på at istandsætte og bevare de møbler, man har – uanset om de er antikke, fra 1950’erne eller ret nye.
»Det er lidt en usikker branche, fordi det jo også er afhængigt af samfundsøkonomien. Under finanskrisen stod det stille. Under coronaen var der vild opblomstring. Så har der været nogle år med krig og krise, hvor folk også bliver mere påpasselige med deres penge. Men nu får vi ret mange ting ind og har pludselig flere sofaer i kø,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.
»Der sker også altid meget mere om vinteren. Folk bruger mere tid indenfor og får flere gæster. Det er også jul. Så de får kigget på møblerne og set, om der er noget, der skal friskes op eller laves om,« supplerer Simone Madsen.
Historien bag brugsmærkerne
Uanset om det vælter ind med moderne sofaer, rokokostole, spisebordsstole eller syverstole, der skal have nyt betræk og måske ny polstring, er det hver gang en ny og spændende opgave.
»Det er skaberprocessen, jeg godt kan lide. Den der forvandling man ser. At man er med fra start til slut. Mange kommer jo også med arvestykker til os, og det er et privilegium at få det til at leve videre,« siger Marie Thinggaard Thomsen.
Og Simone Madsen fortsætter:
»Det er virkelig sjovt at høre om historien bag brugsmærkerne. Jeg feeder virkelig også på kundernes reaktion, når vi har lavet noget. Jeg vil så gerne være her, når de kommer og henter det færdige resultat. For det er noget helt specielt at opleve, at de ser møblet blomstre op. Nogle vil gerne bevare den helt samme stil og farve, mens andre vælger noget helt nyt, som er deres egen stil. Men uanset hvad bevarer man jo den personlige historie, der følger med møblet.«
Kan det betale sig?
MT Håndværk får ofte spørgsmål om, hvornår det kan betale sig at ompolstre et møbel. Men det er der faktisk ikke noget svar på. For det afhænger altid af det forhold, kunden har til møblet.
»Du vil jo altid kunne købe en meget billigere stol i IKEA. Men det er jo ikke den samme stol. Jeg kan da godt forstå, at hvis man står med seks spisebordsstole, så kan det virke som et skævt regnestykke, at man måske skal betale mere for nyt betræk, end man skal for seks nye stole. Men hvis stellet er godt gedigent håndværk, så får du bare ikke det samme, når du køber en ny stol,« siger Marie Thinggaard Thomsen.
Simone Madsen plejer også altid at forklare folk, at godt håndværk tager noget tid, og møbelstof af god kvalitet koster penge.
»Men det kan jo betale sig, hvis der er en personlig historie i møblet,« minder hun om.
Det er megabæredygtigt
Begge oplever de dog, at flere også er blevet mere bevidste om ikke hele tiden at købe nyt. Bæredygtigheds- og genbrugstanken, der er blomstret op inden for tøj, smitter også af på møblerne.
»Det er vildt fascinerende, at når vi står med en 100 år gammel stol, der er polstret på den traditionelle måde med naturmaterialer, så kan vi ofte genbruge det samme fyld. Måske skal vi lappe lidt og putte lidt ekstra materiale ind og genskabe formen, men det er et megabæredygtigt møbel,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.
Både hun og Simone Madsen elsker også møbler fra 1950’erne og 60’erne, hvor det er skum, der arbejdes med. For skum kan også sagtens være af god kvalitet. Men de ældre møbler, der indeholder ægte kobberfjedre og fyld af hør, kokos og ko- og grisehår, er bare noget helt specielt at stå med.
»Her handler det virkelig om håndelag. Man kan ikke få en opskrift på, hvad man skal gøre. Man skal simpelthen stå og forme det. Mærke sig frem med hænderne, så det bliver helt jævnt og får den helt præcise hårdhed,« fortæller Simone Madsen, mens hun viser med hænderne, hvordan man mærker sig frem.
De to møbelpolstrere fra MT Håndværk mener egentlig, at man som selvstændig har en forpligtigelse til at skabe sig et netværk og dele erfaringer med andre iværksættere. Men de peger dog på, at man ofte ikke har tiden til at opsøge andre, når man er i gang med at starte en virksomhed op fra bunden. Derfor ville det være en stor hjælp, hvis man fra kommunens side kom med en form for startpakke til alle, der har fået CVR-nummer: Velkommen til din virksomhed. Her er de netværk, foreninger og andre virksomheder, du kan have gavn af at kontakte. Og så inviterer vi dig i øvrigt til et årligt netværksmøde for alle iværksættere i kommunen. Foto: Kirsten Marie Juel JensenNår Marie Thinggaard Thomsen og Simone Madsen piller gammelt stof af en stol eller en sofa, finder de ofte spor af tidens gang i både samfundet og stolens familie. Hvis der er flere lag stof indenunder, vidner det for eksempel om, at stolen har været polstret på en tid, hvor der ikke var mange penge, så man sparede ved at lade det gamle stof sidde og sætte noget nyt ovenpå. Sofahynder har tit fordybninger lige dér, hvor familien har siddet allermest. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen»Mange kommer med den indstilling, at de bare skal have noget gråt, fordi det er så praktisk. Men vi kan ikke lade være med at prikke lidt til folk og prøve at få dem til at være lidt mere modige. For der er så mange flotte mønstre og farver, folk slet ikke er klar over – og det er sjovt at se, når folk bliver vildt glade for et resultat, der er anderledes, end de havde forestillet sig, og helt sikkert anderledes end noget, de kunne købe fra ny i en butik,« lyder det fra møbelpolstrer Marie Thinggaard Thomsen. Foto: Kirsten Marie Juel JensenSimone Madsen er færdigudlært møbelpolstrer hos en møbelpolstrer på Frederiksberg, der arbejdede meget med at istandsætte møbler fra Danmarks slotte og godser. Derfor har hun et stort kendskab til traditionel møbelpolstring. Foto: Kirsten Marie Juel JensenMarie Thinggaard Thomsen er færdigudlært møbelpolstrer fra Christiansborg, hvor hun blandt andet har været med til at skulle ompolstre alle stolene i Folketingssalen. Men hun elsker at være selvstændig – og friheden og den store variation i opgaver, som følger med. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Vidste du …
• At der findes to former for møbelpolstring: Traditionelle møbler, der er fra 1940’erne eller før, er polstret med naturmaterialer som blår (korte, uredte fibre, som er et restmateriale fra hør eller hamp), kokosfibre eller krølhår (kartet hår fra heste, grise eller køer). Industrielle møbler, der er fra 1950’erne og frem, er som regel polstret med forskellige former for skum, som kan være af meget forskellig kvalitet.
• At man kun kan blive uddannet møbelpolstrer ét sted i landet – på Skive College.
