Af Mikael Sonne
Dragør Kirkes børne- og ungdomskor sluttede søndag den 2. juni sæsonen af med en koncert. På trods af det skønne solskinsvejr valgte en del at lægge vejen forbi kirken, hvor de ud over at nyde korets sange også blev budt ind til selv at være med til at synge.
Koret starter op igen efter sommeren – interesserede kan finde flere informationer her om på kirken hjemmeside: dragoerkirke.dk
Da et flertal af kommunalpolitikerne i forsommeren fik sat en bænk med regnbuebemaling op uden for rådhuset på Kirkevej, skabte det en voldsom debat. Regnbuen er et symbol for kønsminoriteter og seksuelle minoriteter, og den politiske støtte til mangfoldighed førte ikke bare til voldsomme udsagn i debatfora og læserbreve, men også til gentagne tilfælde af hærværk mod bænken.
Tilsyneladende var det dog et højtråbende mindretal, der markerede sig. I hvert fald erklærer 44 procent af de adspurgte sig enige eller meget enige i beslutningen om at opstille bænken, mens kun 19 procent erklærer sig uenige eller meget uenige.
I den anden ende af kommunen har et stykke offentlig udsmykning også vakt diskussion. Det drejer sig om Peter Bechs skulptur Den Store Havfrue, der i foråret blev bortvist fra Dragør Fort, fordi den ikke passede naturligt ind i de fredede omgivelser.
Peter Bech tilbød den til Dragør Kommune, hvor politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget kvitterede med et pænt nej tak til den tonstunge og fire meter høje granitfiskefrøken. Debatten rasede, og den kom hurtigt til at handle om havfruens markante barm og generelle udtryk.
Den saftige diskussion gik verden rundt, og avislæsere i Hongkong, Ukraine, Brasilien, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Grækenland, Albanien og en stribe andre lande kunne muntre sig med fortællingen om, at den nordiske sildekvote tilsyneladende var opbrugt.
Undersøgelsen viser, at den politiske beslutning om at sige nej tak ikke er populær. Kun 27 procent af de adspurgte støtter den, mens hele 41 procent er uenige i en eller anden grad.
Kigger man på kolde kontanter frem for diskussioner om offentlig udsmykning, er der også stærke holdninger i spil.
Hele 66 procent af de adspurgte erklærer sig enige i, at kommunen bør prioritere flere midler til skole- og fritidsområdet. 28 procent er hverken enige eller uenige – og den sidste del fordeler sig mellem de uenige og dem, der har svaret »ved ikke«.
Fritidsaktiviteter kræver ofte grønne områder. Om det er derfor, at rigtig mange borgere erklærer sig enige i udsagnet om, at »Dragør bør afvise større boligbyggerier«, skal være usagt. Men uanset hvad er 54 procent af de adspurgte enige, mens godt 20 procent er uenige.
Tidligere i år kuldsejlede Dragørs stort opsatte fjernvarmeprojekt på grund af manglende folkelig tilslutning og uklarhed om økonomien.
Og det var så det, lader mange Dragør-borgere til at mene. 38 procent erklærer sig uenige eller meget uenige i, at »Dragør skal genoptage arbejdet med at etablere grøn fjernvarme«.
28 procent er enige, mens 33 procent erklærer sig enten hverken enige, uenige eller ved det ikke.
Flemming Blønd er – ikke overraskende – uenig i borgmesterens konklusion.
«Analysens resultat svarer meget godt til vores fornemmelse af, at et voksende antal Dragør-borgere er positive overfor at udvide samarbejdet med Tårnby til en egentlig sammenlægning, ikke mindst på grund af de mange sager, der udstiller, at Dragør Kommune på en række vitale områder mangler ressourcer og kompetencer til at levere den service, som borgerne har behov for og krav på. Det er samtidig tankevækkende, at befolkningens holdning jo slet ikke afspejler sig i kommunalbestyrelsens holdning. Men det er jo ikke uforståeligt, at det siddende flertal ikke ønsker, at deres taburetter bliver udfordret,« hedder det Flemming Blønd.
En anden del af undersøgelsen sender det modsatte signal og antyder et ønske om endnu større selvstændighed for Dragør Kommune. 45 procent er enige i, at »kommunen skal styrke sine egne medarbejdere i stedet for at være afhængig af aftaler med Tårnby«, mens 18 procent er uenige, og 33 procent hverken er enige eller uenige.
»Det er stadigvæk under halvdelen af borgerne, og stemningen går helt klar i den anden retning, i takt med at vi får nye indbyggere. Lige nu spiller musikken stadig på Titanic, men vi bruger rigtig mange kræfter på at holde vandet ude,« siger Flemming Blønd og tilføjer:
»Vi er selvstændige på dispensation, og den dispensation behøver vi ikke mere.«
Kenneth Gøtterup er på sin side tilhænger af samarbejde med både Tårnby og andre kommuner om forskellige ydelser. Han mener, at undersøgelsen ikke giver et fuldt billede.
»Den taler ikke om konkrete driftsområder. Hvis man kunne tage diskussionen på et oplyst grundlag, ville billedet nok være mere nuanceret. Jeg hører i hvert fald folk sige, at de er positive indstillede over for samarbejde på forskellige områder,« siger han.
»Vi har fået lavet analyser, der viser, at det første frø til en karriere i politiet allerede bliver sået i 7. klasse,« sagde han.
»Vi er sultne efter mandskab, så vi lægger vores energi i det, når der er mulighed for at komme ud og møde de unge.«
De unge måtte på deres side også lægge energi i det, da fokus på politiets stand nemlig var de fysiske prøver, man skal igennem – blandt andet længdehop, der blev afprøvet på en bane, betjentene havde taget med.
Mere fredeligt stod det til på Museum Amagers stand – sådan da. For der var både en gammel brandspand og en tysk officersdolk med hagekorsmotiv med som blikfang.
»Vi har lige haft historieløb for de store klasser, og de kan faktisk huske i overskrifter, hvad det handlede om, så vi har en god krog i dem,« kunne museumsinspektør Christian Aagaard fortælle.
På andre stande forsøgte lokale håndværkere at lokke de unge til at blive interesserede i deres forskellige fag: murer, tømrer, ventilationstekniker og maler, for nu at nævne nogle stykker.
Blandt andet stod maleren Kenneth Simonsen fra firmaet Mester Eneby klar med penslerne.
»Der er mangel på håndværkere, så hvis bare vi kan gøre fem procent interesserede i en håndværkeruddannelse, er vi nået langt,« sagde han blandt andet.
Emilie Syberg fra Dragør Skole kommer dog næppe til at gå den vej – men måske havner hun i andre af de fag, der skriger efter nyt blod.
»Jeg vil noget, der hjælper folk. Om det er i politiet eller sundhedsvæsenet, ved jeg ikke,« sagde hun, mens hendes ven Valdemar Bahnson måtte kigge forgæves efter en stand, der understøttede hans karrierevalg.
»Jeg vil gerne lave noget med kodning og computerspil. Det er her ikke, men det har været spændende at være her alligevel,« bedyrede han.
Her har både Venstre, Socialdemokratiet, den lokale Tværpolitisk Liste, også kendt som Liste T, og Det Konservative Folkeparti siddet på borgmesterposten, siden Dragør og Store Magleby Sognekommuner blev skubbet ind i et tvangsægteskab fire år efter, at de fleste andre kommuner var blevet enige om sammenlægninger ved kommunalreformen i 1970.
Siden da har ingen borgmester i Dragør Kommune siddet i mere end to valgperioder. Alle fire partier har båret borgmesterkæden de seneste 25 år, og siden 1974 har den hængt om ti lokale halse. I samme periode har Tårnby blot tre navne på listen.
Kenneth Gøtterups lange vej til borgmesterposten i 2021 er ikke usædvanlig.
I 2009 oplevede Dragør sit sidste udramatiske valg, da socialdemokraten Allan Holst allerede på valgnatten fik sikret sig flertal til at beholde sin borgmesterpost.
I 2013 var freden forbi. Her nåede både den siddende borgmester Allan Holst fra Socialdemokratiet og Liste T’s Peter Læssøe at kunne smykke sig med titlen, inden Venstres Eik Dahl Bidstrup endelig slog kløerne i borgmesterkæden – 11 dage efter at stemmerne var talt op. Venstre var kun det tredjestørste parti ved det valg, og Eik Dahl Bidstrup var nok populær, men ikke årets største stemmesluger, hvilket dog ikke altid er afgørende.
Det vigtigste tal er otte – for så mange støtter skal en borgmester mindst finde i Dragør for at have et flertal bag sig.
I 2017 blev dramaet også strakt ud. Dragør var blandt de sidste tre kommuner, der fandt en borgmester. Det blev igen Eik Dahl Bidstrup – men først efter, at den konservative Kenneth Gøtterup og Venstres borgmesterbud begge havde måttet bejle til socialdemokraternes gunst i fire nervepirrende døgn.
I 2021 var det så Kenneth Gøtterups tur til at komme sejrrigt ud af forhandlingerne og sætte sig på hæderspladsen i byrådssalen på Kirkevej.
Når valgurnerne er tømt, og stemmerne er talt op på tirsdag, begynder spillet på rådhuset igen. Det kan gå nemt, eller det kan tage lang tid. For selv et puslespil med 15 brikker kan være svært at lægge, når kanter og kroge skal skæres til, før de kan indgå i et samlet billede.
Vi stiller spørgsmålene og giver svarene på alle de vigtigste spørgsmål om borgmesterposten
Hvad er en borgmester?
Borgmesteren er den øverste politiske leder i en kommune og er politisk ansvarlig for, at forvaltningen fungerer tilfredsstillende.
Hvem kan blive borgmester?
I princippet kan det være hvem som helst, som er valgt til byrådet. Begrænsningerne ligger i reglerne for det valg. Man skal være mindst 18 år gammel, og man må ikke have været i fængsel for nylig, have en nyere betinget dom, være dømt til anbringelse eller være fradømt førerretten til bil.
Når først man er valgt ind, skal man bare finde et flertal med støtte fra nogle af kollegaerne fra sit eget og andre partier. I Dragør skal man have mindst syv andre medlemmer af kommunalbestyrelsen til at støtte sig for at få flertallet og borgmesterkæden.
Skal man være dansk statsborger?
Nej. Man skal bo i kommunen og enten være dansk statsborger, statsborger i et EU-land eller i Norge, Island eller Storbritannien. Andre udlændinge kan også stille op, hvis de har boet i Danmark uafbrudt i mindst fire år.
Udlændinge på tålt ophold, udviste udlændinge og folk, der afsoner domme i Danmark, som er idømt ved en international straffedomstol, kan ikke stille op.
Hvad tjener man?
Det kommer an på kommunens størrelse. Jo flere indbyggere, desto flere penge. Dragør er en af Danmarks mindste kommuner, og her tjener borgmesteren cirka 950.000 kroner om året. I nabokommunen Tårnby får borgmesteren cirka 200.000 kroner mere. I nogle kommuner er der også såkaldte ben – altså lønnede bestyrelsesposter og andet, som borgmesteren eller andre medlemmer af kommunalbestyrelsen kan få. I Dragør er de relativt begrænsede.
Kan man blive væltet?
Ja og nej. Hvis en borgmester mister sit flertal, skal han eller hun ikke gå af – som det er tilfældet med en regering. Men det kan være svært at agere effektivt som borgmester i den situation, der også er temmelig sjælden. En borgmester kan blive fyret af sit byråd i helt særlige tilfælde. Ifølge kommunestyrelsesloven kan en borgmester blive afsat, hvis vedkommende »i eller uden for sit hverv ikke har vist sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver.« Afsættelsen kræver støtte fra mindst 90 procent af byrådets medlemmer.
Når man sætter sig i borgmesterstolen, er man altså ret sikker på at have tjansen i fire år frem til næste valg. Til gengæld kan vælgerne så udstede en indirekte fyreseddel – og det samme kan byrådskollegaerne ved at lave en ny konstituering uden om den siddende borgmester efter et valg.
Den fjerde kandidat fra Dragør, Lisbeth Dam Larsen, har ikke siddet i borgmesterstolen, men hun har været formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget. Hun er valgt til kommunalbestyrelsen, men skiftede i 2023 til Moderaterne – og det er det parti, hun stiller op for til både kommunalbestyrelse og regionsvalget.
Alle partierne har sideordnet opstilling, og derfor betyder kandidaternes plads på listen ikke noget. Det er alene deres stemmetal, som afgør, om de kan vælges ind.
Altså har to tredjedele af dem, der har valgt at stemme via brev, ikke forstået, hvordan man skulle afgive sin stemme.
Dragør Nyt har forsøgt at finde ud af, hvorfor de ældre ikke har kunnet finde ud af at stemme korrekt i år, når det lykkedes fint for fire år siden.
Forklaringen skal sandsynligvis findes i, at valgproceduren er blevet mere kompleks:
For fire år siden kunne man kun stemme via brev. I år har ældrerådet haft et ønske om, at de ældre også kan stemme ved at møde frem.
Det ønske blev fulgt ved, at alle over 60 år kunne møde op tirsdag den den 11. november i Hollænderhallen og sætte sit kryds personligt, hvad 141 valgte at gøre.
Men fordi ingen skulle have mulighed for at stemme to gange, skal der være en kontrolmekanisme, der sikrer, at en person, der først brevstemmer og derefter vælger at møde op, kun får talt sin seneste stemme.
Derfor skulle alle brevstemmende medsende følgebrevet, så den valgtilforordnede, der åbner kuverten med brevstemmerne, kunne kontrollere, at den stemmeberettigede ikke havde fået udleveret en stemmeseddel i Hollænderhallen. Og hvis de havde, så skulle brevstemmen kasseres.
Uden et vedlagt følgebrev var der altså ikke nogen mulighed for at kontrollere, om de ældre havde stemt to gange. Og for at sikre den hemmelige afstemning kunne oplysningerne fra følgebrevet ikke bare trykkes på stemmesedlen.
Fordi det ikke var muligt at stemme ved at møde frem ved sidste valg, så var denne kompleksitet ikke en del af brevstemmesystemet for fire år siden, hvor det var nok bare at vedlægge stemmesedlerne.
En anden tendens ved valget var, at kun 30,1 procent af de 4.751 stemmeberettigede borgere valgte at stemme. For fire år var det 41,6 procent, der valgte at stemme og dermed også var med til at bestemme, hvem der skulle vælges.
Med de mange ugyldige stemmer er det nyvalgte ældreråd altså kun blevet valgt af omkring ti procent af de stemmeberettigede borgere.
Dragør Nyt følger sandsynligvis op på historien mandag.
Til gengæld kunne orkestergraven udvides fra seks til ti musikere under ledelse af James Price.
Efterfølgende tiltrådte han som underholdnings- og oplevelseschef i Tivoli, hvor han blandt andet samarbejdede med dronning Margrethe. Ifølge Jan Hertz mødte hun op til deres første møde med H.C. Andersens eventyr under armen – og særdeles velforberedt.
Et særligt indslag i foredraget var Jan Hertz’ fortælling om sit samarbejde med skuespilleren Ebbe Rode. Da Jarl Friis-Mikkelsen ikke havde tid til at tage på turné med Rode, blev Hertz spurgt, om han ville overtage rollen. Men først krævede han et møde med Rode, hvilket resulterede i en morsom parodi på deres første samtale – til stor latter i salen.
Afslutningsvis fortalte han om en optræden i anledning af dronningens 50-års fødselsdag, hvor han parodierede regenten. Det førte til en invitation til middag på Fredensborg med 55 gæster. Efter middagen skulle han – ifølge prins Henrik – »lave min kone«.
Foredraget sluttede med stort bifald til Jan Hertz.
Næste arrangement i Dragør Borgerforening er mandag den 17. november klokken 19 i Beghuset, hvor Jørn Steen Larsen vil fortælle fra et langt og spændende liv.
Det bliver en fortsættelse fra et møde tilbage i 2023, hvor han på slap line fik berettet første halvdel om et liv som restauratør og med passion for mad, vin og mennesker. Og han lover en kort reprise fra dengang, så alle kan være med.
Dragør Kommune står med en solid økonomi og handlefrihed, som giver mulighed for at styrke ældreområdet markant:
Kort sagt: Pengene er der. Derfor handler det ikke om, hvorvidt vi kan løfte ældreplejen – men om, hvorvidt vi skal.
Samtidig viser udviklingen på Enggården, at forholdene er udfordret:
Det er ikke værdigt – hverken for beboerne, medarbejderne eller kommunen.
I debatten tales der om flere modeller:
Desværre er problemerne i Dragør ikke enestående.
Ifølge Ældre Sagens nye rapport »Sagen er enkel – Rapport om hjemmehjælp 2025« er situationen alvorlig over hele landet:
Det betyder, at tusindvis af ældre i Danmark hver måned lukker fremmede mennesker ind i deres hjem – uden at vide, hvem der kommer næste gang
Det er uværdigt.
Vi har brug for faste teams og nærhed.
Når ældre møder 20, 25 eller 30 forskellige hjælpere på en måned, forsvinder trygheden – og den menneskelige omsorg bliver væk.
Her skal Dragør gå forrest med faste teams, lokale medarbejdere og tid til omsorg, ikke papirarbejde.
Det er kerneværdier, Dansk Folkeparti står for: nærhed, tillid og kontinuitet.
For Dansk Folkeparti er linjen klar:
Et friplejehjem kan være et godt supplement i Dragør – men ikke en erstatning for det kommunale ansvar.
Enggården skal løftes, ikke afvikles.
For at skabe stabilitet på Enggården og i hjemmeplejen må vi se på årsagerne bag problemerne.
En af de største udfordringer i Dragør er fastholdelse og rekruttering af personale.
Mange dygtige social- og sundhedsmedarbejdere bor langt væk, fordi der mangler billige og almene boliger i kommunen.
De pendler hver dag fra Tårnby, Ishøj eller Køge – og nogle søger væk, fordi transporttiden og de høje boligpriser ikke hænger sammen med løn og familieliv.
Hvis vi vil have stabile medarbejdere og faste teams, må vi tænke boligpolitik sammen med ældrepolitik.
Flere almene boliger, målrettet medarbejdere på Enggården og i plejen, vil give stabilitet, tryghed og en mere lokalt forankret omsorg. Det er sund fornuft og helt nødvendigt.
Når 17 beboere overvejer at forlade Enggården, er det ikke blot et personligt valg – det er et politisk signal.
Dragør Kommune har økonomien, ressourcerne og mulighederne. Nu handler det om vilje, ansvar og handling.
Når vi kommer ind, vil vi være ældreområdets vagthund – og vi vil aldrig give køb på denne kerneværdi.
Jeg står som kandidat for Dansk Folkeparti på mål for, at et værdigt ældreliv, tryghed og omsorg igen skal være kendetegn for Dragør.
Ingen ældre skal føle sig glemt – og ingen medarbejdere skal føle, at de må flytte væk for at kunne passe dem.
Det var anden gang inden for en måned, at planen var til afstemning. I begyndelsen af oktober skulle afstemningen finde sted på et beboermøde, men her bad en gruppe beboere om, at sagen blev sendt til urafstemning.
Helhedsplanen har været længe undervejs. Efter flere års forberedelse blev den første af slagsen vedtaget af et beboerflertal i oktober 2021, og Landsbyggefonden, der støtter renoveringer i den almene boligsektor, sagde god for planen.
Rentestigninger, inflation og udvidelser i antallet af opgaver fik udgifterne til at stige så meget, at beboerne igen skulle høres.
Hvis budgettet på de 608 millioner kroner holder, vil det kunne mærkes på beboernes bankkonto. Den gennemsnitlige huslejestigning ender nemlig på 29,2 procent.
For få år siden blev et antal ledere skiftet ud, og vi indrømmer, at vi tænkte »nu igen«, men denne gang følte vi os set og hørt. Vi blev inddraget.
De nye opsigelser på ledelsessiden er et tab for Dragør og et specielt stort tab for Enggården. De var en stor del af den positive udvikling og vil blive savnet enormt. Vi skal hele tiden indstille os på nye tiltag i form af it-systemer og nye dokumentationsmuligheder, som langt hen ad vejen i vores verden tager tid fra kerneopgaven, som er vores beboere. Dermed ikke sagt, at det ikke er nødvendigt, men der skal være en balance.
Det er os en gåde, at det hele, der er opbygget, nu rives ned. Og hvorfor? Fordi der er kommunalvalg. Det er sådan, det føles for os.
Hvornår gik det fra at handle om mennesker og have de bedste intentioner til at handle om stemmer? Vi tror ikke, at I er klar over, hvor ødelæggende det, I foretager jer, er. Kan ting gøres bedre? Ja, selvfølgelig, men det kan de alle steder, og hos os er der rent faktisk en plan. Men lige nu er I ved at ødelægge noget, som er i udvikling i den rigtige retning, og det er ikke sket i mange år.
Jeres meget negative kommentarer rammer os som personale rigtig hårdt, for vi gør vores bedste hver dag, aften og nat for at få enderne til at mødes og for at sikre, at jeres mor, far og bedstemor har det godt.
Vi har brug for jeres hjælp og samarbejde og ikke mistillid. Vi har brug for, at I giver de ledere, der rent faktisk er tilbage efter dette – og som vil Enggården – fred og ro til at hjælpe os på gulvet med at blive klogere på, hvad der kan gøres bedre. For lederne er dygtige, og vi på gulvet er vanvittigt dygtige, hvis vi får nogle realistiske rammer, og hvis I giver os lov.
Jeg ønsker reelle minimumsnormeringer og en højere andel af uddannede pædagoger. Børnene skal mødes af voksne, der har tid, ro og faglighed til at skabe trygge rammer. Derudover bør vi indføre madordning i børnehaverne, så alle børn får et sundt, fælles måltid i hverdagen – og forældrene får lidt mere luft i hverdagen.
Der skal ikke være flere lukkedage, og vi skal have en klar prioritering af, at børneliv og familieliv skal kunne hænge sammen i Dragør.
Vi skal styrke folkeskolen, både fagligt og socialt. Der skal være trivsel, nærvær og tolærerordninger. Skolevægring er et voksende problem, og her skal Dragør gå forrest. Ventetiderne i PPR skal ned, og jeg foreslår en maksimal sagsbehandlingstid med én fast kontaktperson, så familier ikke mister overblikket i systemet.
Dragør skal have en ambitiøs klimaplan og en grøn indkøbspolitik, så kommunen selv går foran med et godt eksempel. Vi skal have styr på kystsikringen med en løsning, der gavner alle, og som sikrer vores by bedst muligt mod fremtidens oversvømmelser.
Derudover skal vi vende udviklingen på Enggården og i ældreplejen, så Dragør også bliver et trygt sted at blive gammel.
Dragør ligger år efter år i bunden, når det gælder erhvervsvenlighed. Det kan og skal vi lave om på. Vi skal have bedre dialog med erhvervslivet, for det er dem, der skaber arbejdspladser, handel og liv i byen. Derfor skal vi forbedre rammerne for lokale butikker og virksomheder, så vi også i fremtiden har et levende handelsliv på Kongevejen.
Samtidig skal vi se på transporten og muligheden for pendulbusser til metroen og i fremtiden en »ny Amagerbane« med metro eller letbane, så Dragør hænger bedre sammen med resten af hovedstaden.
Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for Dragør – for børn, for familier og for fællesskabet. Men det kræver politisk mod og handlekraft.
Dragør skal være en kommune, der ikke kun taler, men handler. En kommune, hvor vi tager ansvar for både vores børn, vores ældre og vores klima. Det er tid til nye kræfter i kommunalbestyrelsen.
Her er holdningerne efterhånden cementerede – og skilteoprækningen viste da også det vanlige mønster. Kun Sydamagerlisten og Liste T rakte det røde nej-skilt op.
Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre tog dog et forbehold.
»Vi er for, hvis ikke det giver trafikproblemer,« sagde hun, mens Michael Thurau fra Liberal Alliance erklærede sig ville til at »udvikle alle indkomstkilder« og Leif Nielsen fra Socialistisk Folkeparti udtrykte skepsis.
»Men vi kan godt se, at der er muligheder i at udvikle et område med noget iværksætteri, som også kan være med til at understøtte forretningslivet og turismen året rundt,« sagde han.
Ordstyrer og erhvervsformand Rasmus Gundelund Nielsen rykkede videre til et teknisk spørgsmål, der stærkt forenklet handler om, hvorvidt lokale virksomheder skal have lettere ved at byde ind på kommunale opgaver. Her var flertallet for, men ikke uden skepsis.
Anne Grønlund, der stiller op for egen liste, pegede på, at hun personligt ikke nøjes med at indhente et tilbud, når hun skal have lavet noget privat.
»Hvis en håndværker herude er megadyr, skal man ikke vælge vedkommende. Man skal ikke vælge en lokal, hvis ikke de er dygtige nok. Det skal give mening,« sagde hun, mens Lars Hecht, der stiller op for Moderaterne også havde en »ikke enten-eller«-tilgang.
»Vi skal behandle skatteborgernes penge med stor fornuft, men hvis lokale kan levere, er det klart, at vi skal kigge på dem,« sagde han.
Thomas Værling fra Sydamagerlisten, der også er aktiv på Aktivitetshuset, pegede på behovet for et generelt opgør med bureaukratiet:
»På aktivitetshuset er det sådan, at hvis vi løber tør for mælk i kantinen, må vi ikke selv købe det, og vi må ikke gå ud og købe en enkelt pose skruer. Begge dele skal købes igennem statens indkøbsordning.«
Det gamle værft på havnen har været omdiskuteret i årevis, men i det politiske panel var der stærk enighed om, at det skal være til gavn for almenheden og ikke drives som rent erhverv. Kun Michael Thurau fra Liberal Alliance stemte for erhverv, og han røg også over på ja-siden, da spørgsmålet kom til at handle om udvikling på havnen. Faktisk præsenterede han det mest vidtgående forslag, der blandt andet involverede privat boligbyggeri på havneområdet.
Kenneth Gøtterup fra Konservativt Folkeparti pegede på, at værftet tidligere har været i en fri forslagsrunde.
»Der kom fire bud, og tre var reelle, men de gav ikke noget til Dragør. Så vi har i stedet samlet en gruppe folk fra Dragør, der kan være med til at finde løsninger,« sagde han og opfordrede til mere overordnet at fastholde havnens egenart.
»Det er en gammel kulturhavn, hvor man sejler ind i en historisk bymidte. Det er ikke en marina, og der må gerne være lidt rodet,« lød det fra borgmesteren.
Else Lykke Madsen reintroducerede en af sine ideer.
»Jeg har i 20 år sagt, at der kunne komme husbåde i Dragør. Det er bedre end at sælge til private. Man kan leje pladserne ud i 20-30 år og få husleje,« sagde hun.
Debatten blev rundet af med en stribe lynspørgsmål – der dog blev mødt med en vis forvirring hos politikerne, fordi det ikke var så simple ja/nej-spørgsmål, som der ellers var lagt op til.
Første spørgsmål var, om den årlige eventpulje på 170.000 kroner fra kommunen var alt for lille. Her viste et overvældende flertal ja-flaget. Det samme skete, da det blev spurgt om, hvorvidt kommunen skulle understøtte flere overnatningsmuligheder, selv om flere politikere mumlede om, at det var svært at gennemskue, hvad der lå i at understøtte.
Sidste spørgsmål gik på, om der skal etableres et iværkstætterhub i kommunen – for eksempel i det gamle bibliotek i Hollænderhallen. Her sagde et overvældende flertal ja – kun Anne Grønlund hejste nej-flaget.
Ældrerådet tiltræder den 1. januar 2026 og sidder i fire år. Rådet består af de fem valgte medlemmer, mens stedfortræderen træder til, hvis et medlem udtræder i perioden.
Kort efter årsskiftet holder rådet et konstituerende møde, hvor der vælges formand og næstformand. I den forgangne periode har formand Arne Kindler været sekunderet af Wiebke Zickert.
Hvis rådet vælger at konstituere sig efter stemmerne, vil det blive et genvalg, men det er alene op til de fem medlemmer at udpege formand og næstformand.
Ældrerådet er et rådgivende organ, der skal høres i alle sager, som handler om ældre borgere i Dragør. Det gælder både overordnede politikker og konkrete tiltag på ældreområdet.
Rådet kan blandt andet komme med input og anbefalinger om:
Ældrerådet behandler ikke enkeltsager, men kan tage principielle problemstillinger op, som borgere gør dem opmærksomme på.
På den måde er rådet tænkt som bindeled mellem de ældre og kommunalpolitikerne – et sted, hvor erfaringer fra hverdagen kan blive omsat til politiske diskussioner og beslutninger.
Årets valg blev gennemført på en ny måde. Hvor ældrerådsvalget tidligere udelukkende har været et brevvalg, blev valget denne gang afholdt som en kombination af brevstemme- og fremmødevalg.
Det gav vælgerne to muligheder:
Som Dragør Nyt tidligere har beskrevet, besluttede Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i foråret, at valget ikke skulle holdes digitalt, men netop som kombination af brevstemmer og fysisk fremmøde.
Et digitalt valg blev fravalgt med henvisning til både økonomi og bekymring for, om alle ældre ville kunne bruge en digital løsning.
Jørgen Honoré, Dansk Folkeparti
»I vores parti handler det ikke om store visioner og store ord, men sund fornuft. Vi støtter udviklingen af Erhvervsområde Nord, men i et tempo, der passer til Dragør med start i de nordligste områder. Vi skal også turde tale om arbejdskraften. Hvor skal håndværkere, butiksfolk og sosu’erne bo? Vi skal sikre, at de har råd til at bo i Dragør.«
Leif Nielsen, Socialistisk Folkeparti
»Det skal være lettere at drive virksomhed, og turismen skal være med til at understøtte en højere omsætning i byens butikker og øvrige virksomheder. Virksomheder i Dragør skal forvente en smidig og effektiv adgang til et offentligt system, og der skal være særligt gode vilkår for virksomheder inden for håndværk, handel, turisme, viden og kommunikation.«
Else Lykke Madsen, Radikale Venstre
»Penge er ikke alt, men har man ikke nogen, kan det gå helt galt. Jeg har siddet som områdedirektør i Amagerbanken i tre år i Dragør og kender en del af de ansigter, der er her i dag. Det, der interesserer mig, er at få nogle af de unge i arbejde og finde den rigtige plads på de områder, de er gode til.«
Thomas Wibroe Wærling, Sydamagerlisten
»Vi skal have et bynært forretningsliv og erhvervsliv, der kan servicere os og skabe liv i byen. Det vil vi hellere støtte end et erhvervsområde på nord. Vi kan ikke se, at businessplanen holder. Vi vil gerne støtte startups, måske kan vi lave en lokal version af Løvernes hule, hvor nogle af jer sidder sammen med kommunen, hvor kommunen kan skyde midler i, hvis en af jer vil investere i en virksomhed.«
Michael Thurau, Liberal Alliance
»En af mine mærkesager er en helhedsplan for havnen. Forudsætningen er, at vi har en havnekystsikring, så vandet ikke løber ind gennem havneindsejlingen, der sikrer nye områder at udvikle på. Vi kan egenfinansiere fra kommunen, men det er begrænset af anlægsloftet, og så er der fremmed finansiering fra private.«
Nicolaj Bertel Riber, Socialdemokratiet
»Vi vil gerne fortsætte planen med at udvikle på A.P. Møllers Allé. Det vil skabe plads til erhvervslivet, flere arbejdspladser og vækst til hele byen. Vi kunne også tænke os mere erhvervsudvikling på havnen. Vi forestiller os en miniskurby med plads til iværksætteri og små værksteder, og så kunne jeg tænke mig en dialog om, hvordan vi skaber en mere social profil med fleksjob, fritidsjob til unge og lærepladser.«
Anne Grønlund, Liste G
»Jeg kæmper for det samme, jeg har kæmpet for de sidste fire gange, jeg stillede op. Vi har et erhvervsliv, der eksisterer til trods for den kommune, vi lever i. Vi er ved at afvikle kommunen og erhvervslivet i stedet for at udvikle.«
Peter Læssøe, Liste T
»Liste T’s fokus er på det eksisterende erhvervsliv. Vi skal gennemføre kommunens eget kystsikringsprojekt med den indre løsning og en kommunal finansiering. Dem, der siger noget andet, skylder at sige, at det vil koste erhvervslivet 160 millioner at gå ned ad den anden sti. Det tror jeg ikke, at erhvervslivet er interesseret i.«
Lars Kiib Hecht, Moderaterne
»Vi ønsker enklere administration og hurtigere sagsbehandling. Virksomheder skal mødes med dialog og løsninger i stærkere samarbejde med erhvervsforeningen. Vi skal have udvikling med omtanke på Erhvervsområde Nord med en grøn profil. Bæredygtighed er en konkurrencefordel, og den grønne omstilling skal ikke være en byrde, men en løsning.«
Kenneth Gøtterup, Det Konservative Folkeparti
»Vi vil fortsætte udviklingen af erhvervsarealet på Nord, fordi vi gerne vil give håndværksvirksomheder og mindre produktion mulighed for at etablere sig. Vi vil også gerne kigge på en skurby og se på, om det kan være startupvirksomheder, der kommer ind der. Vi vil gerne kigge på uddannelsesvejledningen, og så vil vi have fokus på butikslivet for at undgå butiksdød – og så vil vi revurdere hele vores uderegulativ i samarbejde med erhvervslivet uden dermed at kunne sige, hvilken vej det vil gå.«
Henrik Kjærsholm-Niclasen, Venstre
»Vi vil et Dragør, hvor erhvervsliv og kommune arbejder tæt sammen. Når vi taler erhverv i Dragør, skal vi ikke nødvendigvis tænke stort, men vi skal tænke klogt. Vores erhvervsstrategi siger, at vi skal være Danmarks grønneste erhvervskommune. Vi skal udvikle Erhvervsområde Nord som et grønt erhvervsområde og skabe nyt på havnen med håndværk, fødevarer og kultur og styrke iværksætteriet i skolerne.«
Fra den 15. november og helt frem til den 21. december – onsdag til søndag kl. 12–16 – kan man desuden opleve museets juleudstilling. Den gamle museumsgård er pyntet op med juleskikke fra både nyere og ældre tid. Hver stue er indrettet med sit eget tema.
I Dirch Jansen-stuen er temaet inspireret af sangen »Højt fra træets grønne top« og bogen Peters jul. Her står et pyntet juletræ med nisse i toppen og traditionelle julelækkerier. I pigekammeret kan man se, hvordan den svenske tjenestepige Alma har pyntet op til jul.
Udstillingen rummer også interaktive elementer som lykkehjul og juletræ med lokale julehistorier.
For de yngste gæster er der arrangeret en nissesporjagt. Museets nisse har mistet sit tøj og gemmer sig et sted på gården. Børn kan hjælpe med at finde nissens tøj og dermed sikre, at det bliver jul i år. Det anbefales at holde øje med de grønne snore undervejs.
Mandag den 10. november tiltrådte en ny afdelingsleder i en stilling, der i forvejen var ledig, og endnu en afdelingsleder er ansat per 1. december.
Den 12. december indtræder Dragør Kommunes direktør for blandt andet ældreområdet Martin Nordentoft Rasmussen i stillingen som leder af Enggården frem til, at den forventes at blive genbesat i februar 2026.
Malene Højsted Kristensen begrundede sin afgang med, at der var behov for en person med stærkere sundhedsfaglig baggrund som centerleder. Det lever Martin Nordentoft Rasmussen ikke op til med sin samfundsvidenskabelige kandidatgrad.
Alligevel er formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Bertel Riber, nogenlunde tilfreds med løsningen.
»Jeg er tryg ved, at det er Martin Nordentoft Rasmussen. Han er en kompetent leder, men vi skal finde en løsning, så vi får koblet ledelsen sammen med de sundhedsfaglige elementer,« siger han.
»Først og fremmest har det handlet om at sikre en ledelsesmæssig overgang, og dette er det muliges kunst i en krisetid. Der er ingen tvivl om, at de tilbageværende ressourcer er rykket tæt sammen i bussen for at sikre, at overgangen bliver bedst mulig.«
Nicolaj Bertel Riber udtrykker tvivl om, hvorvidt det betyder, at der nu er kommet ro på de urolige tider på Enggården.
»Det tror jeg ikke, men der er sikret en løsning på, hvordan vi kommer igennem, til vi igen har et fuldt ledelseshold,« siger han.
»Det kommer til at få betydning for udviklingsplanen. Den kommer til at miste strøm. Det kan ikke undgås med dette ledelsesmæssige slip. Men det er blevet aftalt, at vi holder fast i indsatsen for arbejdsmiljø og trivsel samt arbejdet med kompetenceskemaer,« siger han med henvisning til en metode til at kortlægge medarbejdernes særlige faglige kompetencer og tilføjer:
»Det er jeg glad for.«
Borgmester Kenneth Gøtterup er mere uforbeholden i sin begejstring for løsningen – og ikke mindst for Martin Nordentoft Rasmussens nye rolle.
»Jeg er glad for denne løsning. Den viser alvoren, og at min administration har forstået mit budskab og rykker ud fra rådhuset for at sætte sig for bordenden på ældreområdet, til den nye ledelse er på plads,« siger Kenneth Gøtterup.
Enggården er ikke den eneste af kommunens ældreområder, der skal have ny chef. Lederen af hjemmeplejen i Dragør, Lisbeth Kastrup, opsagde sin stilling i september og fratrådte ved udgangen af oktober. Lisbeth Kastrup har været leder af hjemmeplejen i Dragør i godt to år, men er nu tiltrådt som tværgående vagtplanlægningskonsulent i Københavns Kommune.
Centerchef Bibi Asklund – der er chef for Sundhed, Pleje og Rehabilitering i Dragør Kommune med kontor på rådhuset på Kirkevej – er udnævnt til midlertidig leder af hjemme- og sygeplejen fra den 1. november og frem til, at der er fundet en ny leder, hvilket forventes at være på plads i februar 2026.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi holder fast i intentionerne i vores velfærdssamfund: den frie og lige adgang til velfærd. Det kræver flere forskellige delkomponenter at komme i mål. Lønløftet og ældreloven er to af dem, men de kan ikke stå alene. Vi har også brug for lokale initiativer og tiltag, der kan hjælpe til.
Socialdemokratiet fremlægger hermed vores bud på, hvad der skal til lokalt for at fremtidssikre ældreområdet i Dragør.
På Enggården handler det for Socialdemokratiet først og fremmest om at sikre ro. Ro til at give den gas på udviklingsplanen og tillid til, at vi sammen kan løfte den store opgave, som det er at komme i mål med planens 17 punkter. Derfor siger vi klart nej til udlicitering af Enggården.
Derudover ønsker vi at samle hele ældreområdet på Enggården, således at både hjemmepleje, visitation og hjælpemidler fysisk har til huse på Enggården. På den måde samler vi alle ressourcer ét sted. Det vil give kortere arbejdsgange samt mulighed for at tænke på tværs, hjælpe og understøtte hinanden og give en langt større robusthed. Vi kalder det Ældrehuset Enggården. Det vil give en besparelse på huslejen på Wiedergården, og den ønsker vi at målrette til Enggården.
Det er ikke en lille opgave, og derfor er det vigtigt, at der er en god, løbende og tillidsfuld dialog mellem forvaltning, Enggården og politikere om, hvorvidt man har de værktøjer og ressourcer, der skal til. Det vil vi være meget opmærksomme på.
Vi vil også give partnerskabsaftalen med fagforeningen FOA et servicetjek og tilføre varige midler, der kan understøtte og forstærke aftalens initiativer og eventuelt udbygge aftalen med nye tiltag.
Det vil vi, fordi vi har brug for at gøre ekstra for at sikre bæredygtig trivsel og fordelagtige arbejdsvilkår.
For at løse noget af velfærdsgabet bliver vi nødt til at arbejde smartere og have modet til at arbejde meget mere med velfærdsteknologi i fremtiden. Det kræver, at vi først skaber velfærdsteknologisk tryghed hos både brugere og pårørende.
Derfor har Socialdemokratiet stillet forslag om, at der udarbejdes en strategi for velfærdsteknologi, og den bliver fremlagt i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget til december.
For os handler brugen af velfærdsteknologi ikke om færre mennesker – tværtimod – men om at frigive tid til andre opgaver, som kræver mennesker.
Slutteligt vil vi afskaffe effektiviseringspuljen, som blev indført for nogle år siden. Det giver cirka en million mere til ældreområdet. Den million skal prioriteres til hjemmeplejen, så der er mere tid i hjemmene, og bruges til at komme godt i mål med ældreloven.
I stedet for at skubbe de unge væk fra Dragør burde vi invitere dem ind. Et sted som Krudthuset kunne blive et samlingspunkt for unge, hvor ansvar og fællesskab går hånd i hånd.
I 1980’erne havde vi Diskotek Fregatten i Dragør, hvor de unge kunne mødes, danse, grine og føle sig som en del af fællesskabet. Det var trygt, sjovt og en vigtig del af min ungdom.
Det handler ikke om at genopfinde 80’ernes diskoteker, men om at give de unge et alternativ til, hvad København kan tilbyde. Et sted, hvor de kan mødes, udfolde sig og mærke, at Dragør er deres by.
Lad os vise dem, at Dragør er deres by.
»Jeg fik da givet nogle omgange,« bemærker Anne Grønlund med smil i stemmen og kalder arrangementet »en stor succes«.
I valgkampens slutspurt frem til valgdagen tirsdag den 18. november har Anne Grønlund lagt en særlig strategi: Hun har valgt at sætte tid af til også at kunne slappe af og genoplade batterierne i ugens løb.
»Jeg vil prøve at være lidt ekstra aktiv på sociale medier, men det er også vigtigt at sætte tid af til at kunne slappe lidt af. Det er virkelig sjovt at føre valgkamp, men det er også hårdt,« siger hun.
Der er dog tid til at deltage i Dragør Nyts spidskandidatdebat i Hollænderhallen søndag eftermiddag – og Anne Grønlund fortæller, at hun føler sig godt forberedt til at debattere med de andre kandidater.
4. Folkeskoler
»Venstre har, i de sidste fire år, været med til at trække folkeskolen i en bedre retning. Derfor skal vi fortsat sikre, at folkeskolen i Dragør er et sted, hvor både faglighed og trivsel prioriteres. Jeg støtter Venstres forslag om to voksne i dansk- og matematiktimer i indskolingen og vil arbejde for mindre skærmtid og stærkere fællesskab.«
5. Daginstitutioner
»Børn skal have omsorg, nærvær og tryghed i hverdagen. Jeg vil arbejde for et samlet skifte fra børnehave til skole i august – ikke i maj – så børnene kun oplever ét skifte og får en mere stabil og tryg skolestart med sammenhæng i omgivelser, pædagogik og relationer. Det er desuden en høj prioritet for mig, at vi i Dragør lever op til minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver – og meget gerne på den gode side af kridtstregen. Andet kan vi ikke være bekendt over for vores børn og personalet.«
6. Klima og natur
»Jeg ønsker en grøn omstilling med sund fornuft. Fokus skal være på kystsikring, natur og lokal handling. Jeg vil også arbejde for, at lufthavnens udvikling sker i balance med klima og borgernes trivsel, og er meget nysgerrig på, om det er muligt at stoppe for natflyvninger mellem klokken 24 og 06, som man gør i andre internationale lufthavne. Jeg har desuden fokus på vigtigheden af stabile og effektive busforbindelser, idet vi ligger lidt isoleret uden togforbindelser. Vi har mange pendlere til København og lufthavnen, og for at Dragør forbliver en attraktiv kommune at bosætte sig i, skal de offentlige transportforbindelser være så optimale som overhovedet muligt.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Dragør skal være et sted, hvor det er ukompliceret og attraktivt at drive virksomhed. Jeg støtter afskaffelse af dækningsafgiften, hurtigere sagsbehandling og en levende havn, hvor erhverv, kultur og byliv går hånd i hånd.«
8. Fritidslivet
»Et stærkt fritidsliv binder kommunen sammen. Jeg vil fortsat støtte idræt, foreninger og frivillige gennem gode faciliteter og en fællesskabspulje til lokale initiativer – og sikre, at børn og unge har adgang til meningsfulde fællesskaber.«
9. Kulturlivet
»Jeg ønsker et nyt, moderne bibliotek og kulturhus, som møder både børnefamilierne og de øvrige generationer. Vi har brug for et moderne og tidssvarende samlingspunkt i byen, hvor liv, læring og debat går hånd i hånd – gerne tæt på havnen og med gode parkeringsforhold.«
10. Ungdomslivet
»Jeg vil støtte unges trivsel og fællesskab – både gennem UngDragør og nye initiativer som ungerum på skolerne. Det skal være trygt at være ung i Dragør, og vi skal arbejde mod en alkoholfri ungdomskultur. At vi i Dragør ligger helt i top, hvad angår alkoholforbrug blandt store børn og unge, skal simpelthen ændres.«
11. Boligudbuddet
»Dragør skal have boliger, der både tiltrækker børnefamilier og ældre. Jeg støtter flere senioregnede boliger og en balanceret udvikling, der bevarer Dragørs særlige identitet og grønne omgivelser.«
12. De mest sårbare i samfundet
»Alle skal føle sig set og hørt i Dragør. Jeg vil arbejde for en hurtig og respektfuld indsats, når nogen mistrives, og sikre et tæt samarbejde mellem kommunen, familierne og civilsamfundet, så ingen falder mellem to stole.«
Alder: 42 år.
Uddannelse og job: Uddannet A-aut. tandplejer, men arbejder nu som nordisk produktchef for Straumann Group.
Familie: Bor i Dragør med sin kæreste og deres lille datter på to år. Bonusmor til to teenagere.
Fritidsinteresser: Familieliv, islandske heste og elsker Nordjylland, hvor hun er født og opvokset.
Politisk erfaring: Ny kandidat for Venstre i Dragør, næstformand for Venstre i Dragør gennem flere år.
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
