På årets jobmesse torsdag den 23. maj i Amagerhallen var borgmestrene Allan S. Andersen og Kenneth Gøtterup, fra henholdsvis Tårnby og Dragør, sat på en svær opgave. Messens jobsøgende gæster og deltagende virksomheder havde nemlig straks efter ankomst kastet sig entusiastiske og højlydte over det, de var kommet for – at møde hinanden og udveksle håb, drømme og muligheder for job og uddannelse med henblik på beskæftigelse. Og det var altså vigtigere, end politikernes taler.

Et af Allan S. Andersens budskaber trængte dog tydeligt igennem: »Der er meget, der kan lade sig gøre, når man taler sammen.«

Den årlige jobmesse blev stablet på benene i et samarbejde mellem Dragør og Tårnby Kommuner, der har et forpligtende samarbejde på netop beskæftigelsesområdet.

De deltagende virksomheder og institutioner var blevet udvalgt efter først til mølle-princippet, og de 60 stande, der i år var plads til, blev opstillet af virksomheder fra et bredt udsnit af brancher. Messens gæster kunne blandt meget andet høre om job- og uddannelsesmuligheder i både Forsvaret og Københavns Politi. De kunne få viden om, hvad det kræver at blive pilot, hvordan og hvor man kan blive en chauffør, der kører med pakker, hvordan man bliver kok i hotelbranchen, og hvorledes man kan finde arbejdsglæde ved at servicere rejsende i lufthavnen med mad og drikke.

Karsten fortæller til avisens udsendte, at Forsvaret alene her i løbet af foråret har deltaget i 41 jobmesser. Foto: Jens Munch.

Masser af jobs i Forsvaret

Det danske forsvar var repræsenteret på messen. Ikke mindst fordi det står foran de største omvæltninger i mands minde.

I dag går omtrent 23.000 danskere med eller uden uniform dagligt på arbejde i et af forsvarets værn. Og det tal står til at stige i fremtiden.

Det er selvfølgelig primært den russiske aggression, der har ført til politiske beslutninger om langt flere ansatte og mere materiel.

»Der er jo kamp om dem, der gerne vil i arbejde. Så af den grund er det et rigtig skidt tidspunkt, forsvaret skal vokse på,« siger Karsten, der er officer i forsvaret, og som af sikkerhedsgrunde ikke ønsker at få sit fulde navn i avisen.

Han forklarer, at faldende ungdomsårgange og højkonjunkturer gør det svært at finde medarbejdere.

»Vi er jo på det samme marked som alle andre, der søger arbejdskraft. Derfor skal vi selvfølgelig være her i dag, og det er da også jobmesse nummer 41, vi er med på i dette forår,« oplyser Karsten.

Officeren fortæller, at Forsvaret er til messen i Amagerhallen, fordi de ansætter medarbejdere i hele Danmark – og en del af dem her i københavnsområdet; for eksempel Forsvarskommandoen, Forsvarministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Den Kongelige Livgarde i Høvelte og længst væk i området til Garderhusarerne i Slagelse.

Samtalen går mellem arbejdsgivere og jobsøgende ved de 60 jobboder. Foto: Jens Munch.

»Godt nok ligger det meste af forsvaret i Jylland, men der ligger altså masser af det her på Sjælland,« fortæller Karsten.

For Forsvaret handler det ikke blot om at ansatte kompetente faglærte kolleger, som kan gå direkte ind og udfylde en jobbeskrivelse. Der er også et ønske om at oplære unge mennesker:

»Vi kan tilbyde i alt 78 forskellige uddannelser i forsvaret. Vi vil også være med til at løfte det ansvar, det er at uddanne unge mennesker. Jeg har indtryk af, at mange virksomheder ser det som en udgift at tilbyde praktikpladser. Vi ser det som en investering,« fortæller Karsten.

De jobs, som færdiguddannede kan udfylde, er ud over de rent militærfaglige lige så forskelligartede som i det omkringliggende samfund. I Forsvaret ansætter de alt fra jurister og rengøringspersonale til kokke og elektrikere.

Karsten gør til sidst opmærksom på, at man på Forsvarets hjemmeside kan oprette en jobagent og dermed følge med i, hvad den store offentlige institution i vækst kan tilbyde.

Arbejdsmarked i brand

Dragør Nyt møder Yassin Ardone, der er leder af Virksomhedsservice i Tårnby Kommune. Servicen er et tilbud til alle virksomheder i Tårnby og Dragør og er en del af Jobcenteret i Tårnby.

På deres hjemmeside står der: »Virksomhedsservice kan blandt andet hjælpe jer med rekruttering og opkvalificering af jeres arbejdskraft, forebyggelse af fravær og fastholdelse af medarbejdere.«

Dragør og Tårnby har, siden kommunalreformen fra 2007 trådte i kraft, haft et forpligtende samarbejde på blandt andet beskæftigelsesområdet.

»Vi forventer mellem 500 og 800 besøgende, som i dag kommer for at møde en del af de i alt 60 virksomheder og institutioner, der i dag er plads til. Vi har en kæmpe efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne er her, fordi de mangler hænder,« siger Yassin Ardone.

Han fortæller, at alle virksomheder i Dragør og Tårnby med flere end tre ansatte er blevet inviteret, og at pladserne blev fordelt efter først til mølle-princippet.

Ifølge Yassin Ardone kunne der sagtens have været flere, men brandmyndighederne tillod ikke flere end 60 stande. Han fortæller dog, at der er fundet en løsning, så der næste år kan være 90 boder.

»Der skal jo være en god blanding af virksomheder til sådan et arrangement her. Der hvor det især brænder på, og der er ekstremt behov for arbejdskraft, det er blandt andet i hotel- og servicebranchen, transportbranchen og i virksomheder, der tager sig af pakkeudbringnng. De er her alle, fortæller Yassin Ardone, som fortsætter:

»Bygge og anlæg er også en branche, der har manglet hænder i mange år, men der er ingen, der har ønsket at medvirke her i dag.«

Simon Campostrini mener, at et job i Forsvaret kan være en interessant mulighed for ham. Foto: Jens Munch.

Strømper og kampvogne

Et blik ud over de flere hundrede mennesker i salen giver et indtryk af en stor variation af borgere, der har taget imod tilbuddet om de to timer med »speeddating« mellem arbejdsgivere og jobsøgende.

Der er både mænd og kvinder, og unge og midaldrende.

En af dem er 55-årige Simon Campostrini.

»Jeg har gået ledig i cirka tre måneder. Det er første gang, jeg er på jobmesse, og jeg leder efter job i logistik- og supply chain-branchen, hvor jeg har arbejdet i alle mine år,« fortæller han.

Lige inden Dragør Nyt taler med ham, var han i dialog med repræsentanterne fra Forsvaret.

»Forsvaret er jo interessant, fordi der nu bliver kastet virkelig mange penge efter det. Så der kommer helt sikkert til at blive oprettet spændende stillinger, og rent fagligt er det interessant for mig,« lyder det fra Simon Campostrini.

Da Forsvaret er en kæmpe organisation med mange ting, de skal rykke rundt på, ser den tidligere logistikmedarbejder sin chance for et job. Det handler jo om alt fra strømper og soldater til store kampvogne – og altsammen skal flyttes til de rigtige steder til tiden, fortæller Simon Campostrini, som samtidigt oplyser, at skulle det ikke blive til jobbet her, er han alligevel fortrøstningsfuld, fordi der er masser af stillinger i standene på messen.

»Og jeg er jo slet ikke færdig. Jeg synes, det er et godt initiativ, som Tårnby og Dragør har taget her. Vi arbejdsløse har godt af at komme ud. Det er en supernem måde at søge arbejde på,« afslutter Simon Campostrini.

Mere Dragør Nyt:

Warny har løbet 200 maratonløb – og er klar på 100 mere

Warny Saurbrey blev lørdag fejret i hjembyen Søvang efter at have afsluttet maratonløb nummer 200 – knap 15 år efter, at han løb sit første maraton.

Tim Panduro

22. januar 2026 20.12

På badeværelset i Warny Saurbreys rækkehus i Søvang står et diplom fra den 29. april 2023. Den dato gennemførte han sit maratonløb nummer 100, og det blev markeret med optagelse i en eksklusiv flok på omkring 400 mennesker, der kalder sig klub 100.

100 maratonløb. 4.219,5 kilometer. Distancen fra Paris til Dragør og retur to gange.

For de fleste ville det nok række.

Men for Warny Saurbrey var 100-løbsjubilæet blot et stop på vejen. Lørdag blev han fejret i Søvang, da han løb sit maraton nummer 200 – og trækker man igen lommeregneren frem, giver det omkring tre maratonløb hver måned siden det…

Den 60-årige domænearkitekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har opnået den høje status på relativt kort tid, fortæller han.

»I mine unge dage var jeg meget aktiv. Men så kom der børn til, og det fadede ud. Da de blev store, opdagede jeg, at jeg bare hang i sofaen. Det var ikke godt for mig, og min fætter og jeg besluttede os for, at vi skulle træne op til at deltage i et løb, der hed Ekstrem Mandehørm, der var på 12 kilometer og med en masse forhindringer,« siger han.

Det var i 2010. Selvom der var en grundform fra de daglige cykelture fra Amager til jobbet i København, stod der ikke just maraton på menukortet fra begyndelsen.

»Jeg startede helt fra bunden med at løbe i to minutter og gå i et. Det var et helvede i starten. Men efterhånden blev det sjovt. Så tænkte jeg aldrig over, at jeg skulle ud over dørtrinet. Det kom af sig selv.«

»Jeg startede helt fra bunden med at løbe i to minutter og gå i et. Det var et helvede i starten. Men efterhånden blev det sjovt.«
Warny Saurbrey

Mandeløbet blev afviklet, det samme blev et halvmaraton, og da Warny Saurbreys dengang 21-årige datter i 2011 opfordrede til, at de skulle melde sig Københavns maraton, var han med på den.

»Det gik fint, men jeg tænkte, at jeg kunne gøre det bedre, så jeg meldte mig til H.C. Andersen-løbet i Odense. Derefter tænkte jeg, at jeg ville løbe et løb eller to om året, men i 2019 besluttede jeg så, at jeg ville forsøge at komme i klub 100. Da havde jeg løbet 14 maratonløb.«

Det lykkedes som bekendt, og i rækkehuset er der synlige beviser overalt i form af medaljebundter, der hænger på trappen til første sal og på en reol i stuen.

»De kalder mig løbetosse i familien, men de kan også se, at det har været en god forandring for mig,« konstaterer han.

Saurbrey 2 Foto freja Saurbrey.jfif — Warny Saurbrey er her fanget af datteren Freja Saurbreys kamera under løbeturen.

En tænkepause

Maratonløbene er en altopslugende fritidsinteresse, men det betyder ikke, at hele dagligdagen er formet omkring dem.

»Dagen inden et løb spiser jeg som regel grøntsager, pasta og måske kylling for at få kulhydrater og protein nok. Og jeg har opgivet at spise tungt kød som oksekød, der er længere tid om at komme igennem systemet, men ellers er mine spisevaner ikke påvirkede,« siger han.

Da han lørdag markerede løb nummer 200, var det i princippet en underdrivelse.

»Det er kun de officielle løb, hvor der er mindst tre deltagere. Jeg har løbet langt flere, hvis man tager det hele med,« siger han og tilføjer, at han også har løbet 100-kilometerløb og etapeløb, hvor han har løbet 270 kilometer hen over fem dage. Og selvom det kan lyde hårdt, er det en fornøjelse, understreger han.

»Jeg får et pusterum, når jeg løber. Det clearer hovedet og giver en tænkepause. Men det er også socialt, for man møder mange af dem, man har løbet med før.«

Generelt løber han et maraton på mellem tre timer og 40 minutter og fire timer – i en disciplin, hvor verdensrekorden er to timer rent. Selvom han af og til konkurrerer med sig selv, er det med vilje, at hastigheden er lagt nogenlunde adstadigt.

»Når man løber lidt langsomt, er det ret sundt. Hvis man går all in, er det ikke så sundt. Vi kan se, at dem, der løber stærkt, får skader. Det gør vi andre ikke i særlig høj grad,« siger han.

»Jeg får et pusterum, når jeg løber. Det clearer hovedet og giver en tænkepause. Men det er også socialt, for man møder mange af dem, man har løbet med før.«
Warny Saurbrey

Han har da også kun måttet udgå fra et løb to gange. Den ene gang var på grund af en skade i ballen, mens anden gang var på grund af sygdom.

»Da jeg var halvvejs, kunne jeg ikke få vejret. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte tjekke med en læge, og det viste sig, at jeg havde lungebetændelse,« fortæller Warny Saurbrey, der anser det som sandsynligt, at han kan fortsætte længe endnu.

»Den ældste maratonløber, jeg kender til, er 83 år, og det er ret almindeligt at blive ved, til man er oppe i 70’erne. Mit næste mål er 300 løb, for så kommer man med på verdensranglisten. Så kan det være, at jeg stopper derefter.«

Sådan kommer du i gang

Warny Saurbrey har tre gode til folk, der gerne vil tage de første skridt i retning af et maraton.

Start langsomt
»Man skal begynde med at løbe tre til fem kilometer og gøre det ved at gå et minut og løbe to og så langsomt lægge mere på. Den største fejl er at løbe stærkt fra begyndelsen. Så får man skader, for muskler og led skal vænne sig til det.«

Sæt delmål
»Gå efter ti kilometer og så et halvmaraton. Det handler ikke kun om træning, men også om det mentale. Man skal dele sine etaper op i små bidder.«

Skru ned for ambitionerne
»Når du kommer frem til at løbe et maraton, skal du sætte dig som mål at gennemføre. Det primære skal ikke være den tid, du bruger på det.«

Saurbrey 1 Foto freja Saurbrey.jfif — Endnu et diplom og endnu en medalje til samlingen – men anledningen er ganske speciel. Foto: Freja Saurbrey

Læs mere

DEBAT:

Træer har rødder

Lone van Deurs, landskabsarkitekt MDL

22. januar 2026 19.28

I Dragør Nyt nr. 2 kan man læse om, hvordan Neels Torv kan forvandles til et smukt, velfungerende, samlet torv ved hjælp af 12 lindetræer plantet i en cirkelform (læs artiklen her, red.).

En illustration viser, hvordan de beskårne lindetræer kan skabe en slags rumoplevelse og måske også lidt samling på facaderne.

Det store egetræ, der nu står på pladsen, og som endelig er kommet i god vækst, er forsvundet fra illustrationen.

Jeg medgiver, at Neels Torv så absolut ikke fremstår som et samlet torv og på ingen måde harmonerer med omgivelserne. Det er meget lidt dragørsk, hverken i sit formsprog eller sit materialevalg. At…

Læs mere

Kenneth Gøtterup er ny formand for trafikgigant

Borgmesteren skal stå i spidsen for Movia de næste fire år – opgaven indbringer godt 320.000 kroner per år.

Tim Panduro

22. januar 2026 13.52

DSC_7136.NEF — Movia flytter omkring 175 millioner passagerer hvert år – blandt andet i Dragør. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, er netop blevet valgt som ny formand for Movia.

Dermed kommer han til at stå i den bestyrelsesmæssige spids for Danmarks største trafikselskab, som årligt transporterer omkring 175 millioner kunder med bus, havnebus, lokaltog og flextrafik.

Bestyrelsen består af ni personer. De to regioner, Hovedstaden og Sjælland, har hver et medlem i bestyrelsen. Desuden har Københavns Kommune, som den kommune, der yder det største tilskud til Movias finansiering, en plads i bestyrelsen.

De øvrige 44 kommuner i Trafikselskabet Movias område udpeger de resterende seks bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for en fireårig periode, som følger kommunalbestyrelsernes valgperiode, og de senere år har der været seks til syv årlige bestyrelsesmøder.

Kenneth Gøtterup kommer til at modtage 320.514,96 kroner per år for indsatsen de næste fire år.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet. Det betyder, at bestyrelsen skal sikre en økonomisk forsvarlig drift, og at Movia ledes i overensstemmelse med Lov om Trafikselskaber.

Movia har blandt andet 1.100 busser, 1.000 flexbiler og 61 lokale togsæt.

Del

Allerede i 1. klasse: Forældre vil lave digitale spilleregler

Digital trivsel er et vigtigt fokusområde for SSP i Dragør. Men hvor de plejer at holde oplæg for forældre og elever i 4. klasse om emnet, er der nu efterspørgsel på det allerede i 1. klasse. For jo tidligere fælles aftaler bliver lavet, desto bedre kan man skabe gode vaner.

Kirsten Marie Juel Jensen

22. januar 2026 06.03

Hvordan man skal forholde sig til sine børns forbrug af skærmtid og sociale medier, er blevet et issue for forældre helt ned i 1. klasse. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

»Vi plejer at holde oplæg for forældre om digital trivsel i 4. klasse. Men de sidste par år er der kommet mere og mere efterspørgsel fra forældre i 2. og 3. klasse og nu også i 1. klasser. Så kommer jeg og holder oplæg om den viden, vi har på området, og hjælper forældrene med at diskutere nogle rammer og lave aftaler i klassen.«

Sådan lyder det fra Peter Henriksen, SSP-konsulent i Dragør Kommune.

Han har arbejdet med området i mange år og sidder også med i tværkommunale fora og ser udviklingen alle steder: Børn er yngre og yngre, når de får mobiltelefoner og begynder at forholde sig til…

Forældre har meget forskellige holdninger til det, og derfor kræver det en snak: Hvad kan vi blive enige om? Hvordan kan vi hjælpe vores børn, skabe sikre rammer og arbejde for mere digital trivsel.

Forskning: Udskyd SoMe-debut

»Det giver god mening at tage snakken så tidligt som muligt, fordi tingene hele tiden rykker sig. I 4. klasse er løbet ofte allerede kørt, for da har langt de fleste elever mobiltelefoner og er på forskellige sociale medieflader. Derfor er vi nu også ved at se på at få digital trivsel lagt ind som et fast element allerede i 1. klasse,« forklarer Peter Henriksen og fortsætter:

»Al forskning er efterhånden enig om, at man skal udskyde, hvornår børn får smartphones og kommer på de sociale medier, så længe som muligt. Så vores opgave er at klæde forældrene på til at tage ansvaret. For det hjælper at sætte rammer. Faktisk er det helt den samme fortælling, som når det handler om alkoholdebut og alkoholindtag,« forklarer Peter Henriksen.

Sådan taler I om mobiltelefoner og sociale medier

I klassen
Så tidligt som muligt bør I tage en snak om og forsøge at lave en fælles aftale i klassen om eksempelvis:

• Hvornår får man smartphones og smartwatches?
Her kan der være meget forskellige holdninger og behov at tage hensyn til. Det mest centrale bliver at være enige om: Hvordan skal eleverne kommunikere sammen i klassen?
• Hvordan opfører man sig på legeaftaler?
Skal det være tilladt at game og være på smartphones og sociale medier, når man er på legeaftaler hos hinanden? Eller skal der være grænser for det og opfordringer til reelle aktiviteter?
• Skal der være en gruppechat?
Eller kan vi lave en regel om, at man altid ringer eller sms’er til hinanden, når man skal aftale noget? Og hvis der skal være en gruppechat, hvordan kan vi så skabe rammer, så den overvåges af nogle voksne, så der er ordentlig tone, og ingen holdes udenfor?

Med jeres børn
Når børnene først er på smartphones og sociale medier, kræver det forældrevejledning:

• Forklar lovgivning om at dele billeder og info uden samtykke.
• Forhold jer til, hvor meget børnene må være på sociale medier, og hvilke sociale medieplatforme de må bruge. Det kan i et vist omfang styres med tekniske afgrænsninger. Tænk både over skærmkvalitet og skærmtid.
• Tal med jeres børn om, hvordan de skal opføre sig på de sociale medier på en respektfuld måde. Kommunikation er kompleks. Børnene skal vide, at mange ting – både ord og emojis – kan forstås og misforstås på mange måder. Det er vigtigt at trække vejret, inden man svarer vredt på noget og optrapper en konflikt.
• Fortæl, at det indebærer større risiko at chatte anonymt. Det kan betyde hårdere sprog og systematisk mobning.
• Hjælp jeres børn med privatindstillingerne, så de ikke siger ja til alt, men forholder sig til, hvem der skal se og gemme deres data.
• Aftal klare regler med barnet om, hvad de må lægge ud om sig selv af billeder og videoer. Aftal for eksempel, at indhold skal godkendes af jer, for de kan lægge noget ud, de måske ikke kender konsekvensen af.
• Tal med børnene om, hvad de oplever online. Også de kanaler eller platforme, I ikke selv forstår. Vær nysgerrig.
• Lær børnene at være kildekritiske og forholde sig til begreber som AI og fake news.
• Tal med dine børn om, hvornår de skal bede om hjælp. Hvis de for eksempel ser noget ubehageligt eller modtager ubehagelige beskeder eller billeder fra nogen.

Overvej udfordringerne ved sociale medier
Når I skal tage stilling til, om jeres børn skal på sociale medier (husk at aldersgrænsen er 13 år og på vej til at blive hævet til 15 år):

• Forskning viser, at skærmtid er afhængighedsskabende. Børn kan opleve enorm uro, når de ikke er online.
• Børn kan komme til at dele personlige oplysninger eller billeder, som de ikke kan overskue konsekvenserne af, og som andre kan misbruge.
• Sociale medier kan være arena for digital mobning og upassende kontakt (som grooming, hvor voksne, der udgiver sig for at være børn, prøver at komme i kontakt med dem, oftest med en bagtanke af seksuel karakter).
• Børn kan føle sig udenfor, hvis alle andre er en del af et digitalt fællesskab, og de ikke er.
Ikke alt indhold på de sociale medier er passende. Børnene kan blive vidne til vold eller seksuelt eller utrygt materiale.

Kilder: Peter Henriksen, SSP-konsulent i Dragør Kommune og Børns Vilkår

Ny aftale om digital beskyttelse

Der er på finansloven afsat 40 millioner kroner årligt i 2026–2029 til digital børnebeskyttelse. Altså i alt 160 millioner kroner.

Derudover har Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre i november 2025 indgået en aftale om digital børnebeskyttelse.
Den indeholder fem hovedpunkter:

Børns smartphone- og SoMe-debutalder skal hæves
Det skal være normen, at børn tidligst får en smartphone, når de er fyldt 13 år, og adgang til sociale medier, når de er 15 år. Aftaleparterne vil derfor formulere og håndhæve en ny lov, der sætter en national aldersgrænse på 15 år for at tilgå de sociale medier – forældre kan vælge at give samtykke til adgang fra 13-årsalderen.

Den nye lovgivning forventes at blive behandlet og vedtaget i år. Danmark er allerede i gang med at udvikle en app, hvor aldersverificeringen kan ske via MitID. Det vil dog ifølge Digitaliseringsministeriet blive op til selskaberne bag de sociale medier, om de vil bruge denne app, eller om de vil udvikle deres eget system til at verificere alderen på brugerne.

Myndighederne vil derudover udarbejde anbefalinger til forældre om børns digitale liv.

Digitale produkter til børn og unge skal være sikre fra start
Aftaleparterne vil på baggrund af erfaringer fra Frankrig og Spanien undersøge, om Danmark kan indføre et lovkrav til producenter om, at digitale produkter til børn leveres med forudindstillede eller lettilgængelige funktioner, der beskytter mod eksempelvis skadeligt indhold og overdreven skærmtid.

Derudover skal danske elektronikforhandlere vejlede mere om alternativer til smartphones til børn under 13 år og installering af alderssvarende indstillinger på digitale enheder.

Digital dannelse er derudover et fokuspunkt i flere indsatser – blandt andet er teknologiforståelse indført som ny faglighed i folkeskolen.

Færre børn og unge skal opleve digitale krænkelser
Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik får penge til blandt andet at dokumentere og rapportere ulovligt indhold og udvikle rapporterings- eller registreringssystemer og afprøvning af kontrolforanstaltninger.

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk får penge til blandt andet at styrke indsatsen for at monitorere videoer og opslag fra influencere og håndhæve ulovlig markedsføring over for børn. Det drejer sig om skjult eller vildledende reklame, men også om markedsføring af alkohol, spil og usunde drikke- og fødevarer over for børn.

Effektiv håndhævelse af lovgivning om digital børne- og ungebeskyttelse
Der bliver etableret en påbudsordning, så det, der bliver kategoriseret som skadeligt indholdt, gøres ulovligt. Der afsættes også penge til at styrke DSA-tilsynet, så alle regler kan håndhæves over for techgiganterne – blandt andet i fælles europæiske sager mod virksomheder, der ikke overholder DSA (Digital Services Act, den europæiske lovgivning for digitale platforme).

Danmark skal gå forrest i EU for at sikre bedre børne- og ungebeskyttelse
Nationale regler kan ikke stå alene, men Danmark skal gå forrest med sine egne regler og presse på for at styrke EU-lovgivningen på området.

SoMe: Forbrug og konsekvenser for børn og unge

1. Tal fra Børns Vilkår viser, at næsten alle børn i 7. klasse er på sociale medier, før de er fyldt 13 år.

2. En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 8–25-årige bruger i gennemsnit 2 timer og 40 minutter dagligt på de sociale medier.

3. Samme undersøgelse viser, at høj afhængighed af sociale medier har en klar negativ sammenhæng med unges trivsel. I undersøgelsen er der cirka 20 procent af de deltagende (mellem 11 og 25 år), som viser moderate til svære tegn på afhængighed af sociale medier.

4. En undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden viser, at 69 procent af 9–17-årige børn og unge i Danmark har oplevet krænkelser eller andet ubehageligt indhold inden for det seneste år.

Mobilregler i Dragørs skoler

Mobilforbud i skolerne: Fra skoleåret 2026/2027 indføres der et landsdækkende mobilforbud på alle klassetrin på alle folkeskoler. Det betyder, at ingen elever må have mobiltelefoner på sig i skoletiden. Så hvis de har dem med, bliver de låst inde i et skab fra skoledagens start og først udleveret, når skoledagen slutter.

Forbuddet gælder også alle andre elektroniske enheder med adgang til internettet – for eksempel smartwatches. I sfo skal samme krav gælde til og med 3. klasse.

Sådan ser reglerne ud lige nu på Dragørs skoler
Store Magleby Skole: Eleverne i 0.–9. klasse må ikke bruge mobiltelefoner på skolen (medmindre det sker i undervisningssammenhæng). Klassens lærere og pædagoger sikrer, at mobiltelefoner låses inde i dertil indrettede skabe. De ældste elever i 7.-9. klasse får telefonerne udleveret i dagens store pause, hvorefter de indsamles igen. Skolebestyrelsen og ledelsen har netop opstartet arbejdet på at udarbejde et princip, der skal gøre skolen helt mobilfri for alle elever fra næste skoleår.

Nordstrandskolen: Mobiltelefoner låses inde i et skab i klassen, da de ikke må bruges af eleverne, medmindre det sker i undervisningssammenhæng. Læreren kan i tilfælde af overtrædelse inddrage mobiltelefonen resten af dagen.

Dragør Skole: Eleverne må ikke bruge mobiltelefon i skoletiden, medmindre det sker i undervisningssammenhæng. Mobilerne skal anbringes efter lærerens anvisning – for eksempel i et mobilhotel.

Politisk fokus i Dragør: Det står der om digital dannelse i konstitueringsaftalen mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet i Dragør Kommune:

»Der udarbejdes en ny skolepolitik i 2026, som sætter en tydelig retning for de kommende fire års fokus på faglighed, trivsel, skærmkultur og digital dannelse.«

Læs mere

Organist Morten Pedersen siger farvel – og mange tak!

Dragør Kirke skal have ny organist, fordi Morten Pedersen har fået nyt job. Han ser tilbage på sine ti år som organist og korleder med masser af gode minder og glæder sig til nye udfordringer, samtidig med at han er midt i et vemodigt farvel.

Kirsten Marie Juel Jensen

21. januar 2026 20.42

Morten Pedersen har været en afholdt organist og korleder i Dragør Kirke, men nu stopper han for at blive ny organist i Solbjerg Kirke. Foto: Kim Matthäi Leland

»Jeg har været her i Dragør i ti år nu og været utrolig glad for det. Så jeg havde slet ikke planlagt at søge væk. Men pludselig hørte jeg om en organiststilling, der lød rigtig spændende, og som jeg ville passe godt til. Så jeg hoppede ud i at søge det, og så gik det stærkt.«

Sådan forklarer Morten Pedersen, organist og korleder ved Dragør Kirke, sit spring til stillingen som organist i Solbjerg Kirke på Frederiksberg, som han foretager allerede den 1. februar. Det er faktisk den samme kirke, hvor Julie Kaas, der var præst i Store Magleby Kirke i 12 år, netop er blevet ledende præst i. Så…

Springet er for Morten Pedersen spændende og vemodigt på samme tid.

Alle skal prøve noget nyt

Logistikken fra hjemmet på Vesterbro, hvor han bor med sin kone og deres to børn, bliver utvivlsomt nemmere. Og han synes, der er noget særligt over at skulle arbejde i en kirke, hvor hans egen kone er konfirmeret og senere har begravet sine forældre. Derudover er der mange fagligt spændende ting i det nye job, for eksempel et større og nyere orgel samt et dygtigt kor med baggrund i DR’s pigekor.

Men det betyder ikke, at han synes, det er sjovt at skulle sige farvel til sine nuværende kollegaer og kor.

»Alle har brug for at prøve noget nyt en gang imellem, men det er da frygteligt at forlade noget trygt og godt – og dybt vemodigt at skulle sige farvel til kor, jeg har brugt mange år på at bygge op. Og præsterne, de andre medarbejdere i kirken og menighedsrådet, jeg har haft et utrolig godt samarbejde med. Ja, og de mange medlemmer af menigheden, jeg har drukket en kop kaffe med gennem årene.«

Når han skal gøre status på den kirke og det kor, han efterlader, føler han sig dog ret rolig. Både fordi han føler, at han har sat nogle fingeraftryk, han kan være stolt af. Men han er også helt tryg ved, at både gamle og nye medarbejdere nok skal komme godt videre og finde på nye spændende ting uden ham.

»Også for dem bliver det da godt at få en ny ind, der måske gør tingene på en anden måde,« siger han med et skævt smil.

Superfedt at drive koret

Et af de fingeraftryk, flest nok vil huske ham for, og som han også selv er mest stolt af, er børne- og ungdomskoret. Et kor for elever fra 3. til 9. klasse, der eksploderede under corona, og som siden da har haft mellem 50 og 60 medlemmer hvert år.

»Jeg har brugt utrolig meget tid på koret – også fordi jeg jo også selv har arrangeret meget af musikken. Men det har været superfedt og enormt tilfredsstillende at arbejde med de her børn og unge. Det er jo ikke et klassisk kirkekor, jeg har opbygget, men måske mere et højskole- eller efterskolekor. Koret synger mange forskellige genrer, men meget pop, singersongwriter-ting og stykker af unge salmedigtere og komponister. Det handler om kærlighed og identitet. Det er noget, de unge kan se sig selv i. De føler det virkelig,« forklarer Morten Pedersen.

Kor åbner for andet publikum

Ud over at han mener, at sådan et børne- og ungdomskor giver meget til livet i kirken, lægger han heller ikke skjul på, at det også har været et værktøj til at åbne op for et publikum, der måske ikke er kommet så meget i kirken.

»Et kor på 60 unge er jo også lig med 60 familier, der har lyst til at komme og høre deres børn synge,« forklarer organisten.

Han har også syntes, at det har været vigtigt med et stort aldersspænd i koret, fordi de mindste i 3. klasse kan lære meget af de store. Samtidig lærer de store meget af at skulle tage ansvar, hjælpe de mindre og få lov til at tage flere soloer.

Hvordan koret skal køre videre nu, vil Morten Pedersen dog ikke blande sig i. Som sagt synes han altid, at det er sundt, at der kommer ny og frisk energi til noget – også selvom det har kørt godt.

Hans eneste input er, at han håber, at der altid vil være et kor. Også selvom der ligger meget arbejde i koret, når man samtidig skal være kirkens organist, der spiller til alle højmesser, begravelser, barnedåb, bryllupper og så videre.

»Mange har gennem årene spurgt, hvad jeg egentlig laver som organist, og hvad jeg bruger resten af ugen på. Deres tanke er, at man kun sidder ved orglet søndag formiddag. Men jo, der har været rigeligt at lave for mig. En idé kunne måske være at dele organistjobbet og korledelsen op. Men det er jeg sikker på, man finder en god løsning på,« siger Morten Pedersen.

Rytmisk og klassisk kan gå hånd i hånd

Et andet fingeraftryk, Morten Pedersen er glad for at efterlade sig, er, at han sammen med præsterne har været med til at udvikle en moderne og nutidig folkekirke. Her spiller musikken en stor rolle. Han har kunnet bidrage med sin baggrund, der er lidt anderledes end for mange andre organister. Ud over at have en orgeluddannelse, er han nemlig uddannet rytmisk pianist og musikpædagog, har undervist på MGK (musikalsk grundkursus, red.) og været freelance jazzmusiker.

»At blive organist i Dragør Kirke er faktisk mit første rigtige fuldtidsjob,« griner Morten Pedersen og fortsætter:

»Så jeg var helt grøn, da jeg startede her, og skulle virkelig arbejde for at finde min stemme – også fordi jeg vidste, hvilken klassisk kapacitet Erik Kolind er som organist i Store Magleby Kirke. Men jeg blev jo netop ansat, fordi jeg havde en lidt anderledes baggrund, og jeg fandt ud af at holde fast i det, jeg kunne – at kombinere det klassiske med mange andre genrer. Og det har jeg fået rigtig god respons på.«

Har kvalt kløften mellem det klassiske og rytmiske

Han understreger i øvrigt, at han og Erik Kolind har haft et supergodt samarbejde, som han også kommer til at savne, fordi de har respekteret hinandens forskellige kvaliteter og dermed også sammen har kunnet arbejde for at kvæle den kløft, der nemt kan opstå mellem det klassiske og det mere rytmiske og moderne.

»Det ene udelukker ikke det andet. Og vi har også forsøgt at koordinere koncerter, så vi ikke lægger dem oveni hinanden og konkurrerer, men i stedet forsøger at supplere hinanden med gode og forskellige tilbud. Blandt andet har jeg især fyret den af med mange koncerter for børn og haft fokus på at aktivere koret i spændende samarbejde med andre kunstnere,« forklarer Morten Pedersen.

Så ja, han siger farvel til Dragør og glæder sig til en ny kirke, nye udfordringer, nye koridéer – men ikke uden at vippe med hatten og sige kæmpestort tak til alle for både samarbejdet og opbakningen.

Læs mere

ÅBENT BREV:

Dragør-modellen fortsætter i ny version

Inklusion af børn med funktionsnedsættelse, autisme og adhd i den almen folkeskole.

Elizabeth Christensen og Peter Hansen

21. januar 2026 19.12

Nogle af vores børn og unge er efter udredning visiteret til special- og behandlingskoler i andre kommuner.

Dragørs Kommunalbestyrelse ønsker, at de udgifter, der er forbundet med tilbuddene – inklusive transport – forbliver i kommunen.

KL kommer i et projekt med navnet »mellemformer« med en række forslag til inspiration til at finde fleksible løsninger, som giver elever med særlige behov mulighed for at få deres undervisning så tæt på det almene miljø som muligt.

I Dragør Kommune har man valgt den økonomiske Dragør-model til at øge skolernes incitament for at visitere til egne…

Nu skal Dragør-modellen revideres til version 2.0.

Den nye kommunalbestyrelse, som netop er tiltrådt, har underskrevet en konstitueringaftale, hvor der blandt andet står, at der skal udføres en gennemgang af sagsbehandlingstider, og der skal være retssikkerhed med ordentlige sagsbehandlinger.

Kommunalbestyrelsen vil altså fortsætte med Dragør-modellen.

Statsminister bekymret

Statsminister Mette Frederiksen udtrykte i sin nytårstale bekymring for udviklingen af børn og unges trivsel:

»Vi kender nok alle sammen et barn eller ungt menneske, der ikke har det godt. Et barn, hvis barndom tynges af angst, skolevægring, mistrivsel eller manglende tro på sig selv og livet. Selvom de fleste børn og unge i Danmark lever gode og lykkelige liv. De ser en verden, der er ny for deres øjne. De har drømme og håb for fremtiden. Så er der alt for mange børn og familier, der slås mod mørket. Enten i sindet. Eller i oplevelsen af at kæmpe mod systemet. For mange står alene i en svær situation. Mor og far går tappert på arbejde. I gør jeres bedste. Men tvivlen nager. Ringer de fra skolen igen? En teenager, der er alene derhjemme. Uden fysisk fællesskab med andre. Skænderier om skærmtid, sociale medier og mobiltelefoner. En fejlslagen inklusion i folkeskolen. I er hårdt spændt for,« lød det blandt andet fra statsministeren.

Det samme mener formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

»Hun (Mette Frederiksen, red.) nævner helt rigtigt den store smerte, som alt for mange elever og deres familier oplever med skolevægring, fejlslagen inklusion og manglende fællesskaber,« siger han til fagbladet Folkeskolen.

Med disse alvorlige udtalelser mener vi, at borgerne kan forvente en status samt svar på en række spørgsmål i forbindelse med Dragørs kommunalbestyrelses revision af nye visitationsmetoder i Dragør-modellen 2.0.

Spørgsmål og svar

Elizabeth Christensen og Peter Hansen stillede i deres åbne brev en række spørgsmål til Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup. I mellemtiden har borgmesteren svaret på Elizabeth Christensen og Peter Hansens spørgsmål. Med tilladelse fra alle parter bringer Dragør Nyt her spørgsmål og svar:

1. Hvilke tiltag vil kommunalbestyrelsen gøre ved den åbenbare uenighed om »en fejlslagen inklusion i Folkeskolen«?
Svar fra borgmesteren: Du henviser til en »åbenbar uenighed« og »fejslagen inklusion«. Jeg kan ikke læse, om du mener, at det handler om Dragør Kommune eller generelt på landsplan. Det er min vurdering, at der i Dragør ikke er store uenigheder, eller der har været iværksat fejlslagne tiltag. Forvaltningen følger løbende op på kvalitet, trivsel og faglighed på skolerne. Alle skoler arbejder målrettet med indsatser for elever i udfordringer samt med udvikling af læringsmiljøer, der tilgodeser alle elever. I Dragør Kommune er der et igangværende gennemgående kompetenceudviklingsforløb på skolerne for at sikre trivsel og deltagelsesmuligheder for alle elever.

2. Vil kommunalbestyrelsen fortsætte med at accepterer en sagsbehandlingstid for ansøgning om »tabt arbejdsfortjeneste« på 80 arbejdsdage, vedtaget af de ansatte i forvaltningen, som den forrige kommunalbestyrelse har uddelegeret til at fatssætte borgernes serviceniveau?
Svar fra borgmesteren: Serviceniveauet fastsættes politisk og ikke af administrationen. I forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste er arbejdsopgaven uddelegeret til Tårnby via det forpligtigende samarbejde, hvor sagsbehandlingstiden kan være op til 12 uger. Forvaltningen er i løbende dialog med Tårnby omkring samarbejdet og serviceniveauet. Det er min opfattelse, at mange sager afgøres langt tidligere. Jeg har bedt forvaltningen om at lave en opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2025, som kan danne grundlag for en drøftelse i det ansvarlige udvalg.

3. Har det professionelle personale, der skal undervise vores børn med funktionsnedsættelse, alle færdiggjort deres udannelse, så alle er forberedt på, at de af vores børn, der bliver udredt med autisme, adhd, får det korrekte lovlige skoletilbud, som loven kræver?
Svar fra borgmesteren: Det professionelle personale får løbende kompetenceudvikling, så vores undervisningstilbud lever op til gældende lovgivning. Vi bruger kun uddannet personale i vores faste stillinger.

4. Vil der opstå situationer, hvor der skal ske en transport af disse udredte børn fra almen folkeskole til specialrækkeklasserne?
Svar fra borgmesteren: Der kan opstå situationer, hvor elever visiteres til specialundervisning uden for deres distriktsskole. Dette sker på baggrund af en individuel og faglig vurdering af barnets behov.

5. Vil det foregå med taxa eller kommunens egne transportmuligheder?
Svar fra borgmesteren: Transport af visiterede elever til specialtilbud tilrettelægges efter gældende lovgivning. Transporten sker via kommunens transportudbyder og kan enten være som solokørsel eller samkørsel. Dette beror på en individuel vurdering af barnets behov.

6. I 2024 havde Dragør 250 børn med mistrivsel via underretninger. Har kommunalbestyrelsen kendskab til antallet i 2025?
Svar fra borgmesteren: Fagudvalgene vil blive præsenteret for al relevant data i deres introduktion til området. Dragør havde 250 underretninger i 2024, men langt fra alle gik på mistrivsel. Det er derfor ikke retvisende at konkludere, at en underretning er lig med mistrivsel. Antallet i 2025 er 349 og er ikke ensbetydende med mistrivsel. En underretning kan dække over forskellige udfordringer, og alle underretninger handler om ikke mistrivsel, som du henviser til.

7. I 2024 var der 69 børn i Dragør, der fik ordineret medicin for adhd af speciallæger. Er dette tal stigende eller faldende i 2025?
Svar fra borgmesteren: Kommunens skoler/specialklasser må ikke føre et generelt register over dette, hvorfor du ikke fra Dragør Kommune kan få svar på dit spøgrsmål. Jeg vil henvise dig til Region Øst, som måske kan hjælpe med dette spørgsmål.

8. Hvor mange af vores børn og unge er hjemtaget til Dragør-modellens specialrækkeundervisning fra andre kommuners specialskoler?
Svar fra borgmesteren: Der er 24 elever, som er tilknyttet vores egen specialklasserække og dermed ikke går i skole uden for kommunen. Dragør-modellen har ikke en specialklasse eller andre tilbud, det er Dragør Kommune, der har disse. Dragør-modellen er en styringsramme/model, der handler om både faglig kvalitet og samarbejde samt økonomistyring. Jeg skal derfor opfordre til, at du ikke blander de to ting sammen.

9. Hvor mange af vores børn er hjemtaget fra andre kommuners behandlingsskoler?
Svar fra borgmesteren: I 2025 er der hjemtaget fire elever fra behandlingsskoler til kommunens eget tilbud.

10. Hvor mange af vores børn skal fortsætte på andre kommuners behandlingsskoler?
Svar fra borgmesteren: På nuværende tidspunkt er der 15 elever, som fortsat går på behandlingsskoler, men der afholdes løbende visitationsmøder, og antallet kan derfor stige eller falde ud fra vurdering om elevernes behov samt elever, der er færdige med folkeskolen. Dialogen sker altid med barnet, familien og skolen.

11. Hvor mange af vores børn er visiteret til vores egen Dragør-models specialrækkeklasser?
Svar fra borgmesteren: Der går 24 elever i vores eget specialtilbud Enghøj. Igen er der ikke tale om Dragør-modellens specialklasse. Kommunalbestyrelsen har i december 2025 godkendt en udvidelse af specialtilbuddet med endnu et spor med ti pladser.

12. Hvor mange af vores børn er i venteposition til at påbegynde deres specialundervisning i Dragør?
Svar fra borgmesteren: Ved seneste visitationsmøde i december blev seks børn visiteret til et specialiseret tilbud. PPR er lige nu i gang med at afklare, hvad der er det bedste skoletilbud til disse seks børn, og hvornår de kan starte. Selvom man er i venteposition, er det vigtigt at understrege, at børnene i denne periode får hjælp og støtte fra kommunen.

13. Hvor kan borgerne læse om de nye visitationsregler i Dragør-modellen 2.0?
Svar fra borgmesteren: Visitation til specialundervisning er reguleret af national lovgivning og ikke af kommunale visitationsregler. Det følger af folkeskolelovens paragraf 20, styk 2, jævnfør bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at det er skolelederen, der på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) indstiller en elev til specialundervisning. Kommunen kan ikke fastsætte egne visitationsregler, som fraviger lovgivningen. I Dragør Kommune findes der derfor ikke selvstændige politisk vedtagne visitationsregler for specialundervisning. Kommunen arbejder i stedet efter interne arbejdsgangsbeskrivelser, som beskriver sagsbehandlingsforløb og kompetencefordeling i overensstemmelse med gældende lovgivning. Borgerne kan orientere sig om de overordnede rammer for visitation via folkeskoleloven og relevante bekendtgørelser samt ved henvendelse til Center for Børn, Skole og Familie, hvor de gældende arbejdsgangsbeskrivelser kan oplyses.

Læs mere

»Frustrerende ikke at kunne tale med vores datter om, hvor hun skal gå i skole«

Emile Rask Jensen og Rasmus Bendtsens datter på seks år skal starte i skole til sommer og i sfo allerede den 1. maj. Men først tidligst i slutningen af marts får de afklaring på, hvilken skole hun skal gå på. De er frustrerede over at gå i et vakuum, der kan skabe utryghed for datteren op til den vigtige skolestart.

Kirsten Marie Juel Jensen

21. januar 2026 10.43

Om det bliver Dragør Skole (foto), Store Magleby Skole eller Nordstrandskolen, deres barn skal have første sfo-dag den 1. maj, får forældre først besked om tidligst i slutningen af marts. Foto: Tim Panduro

»Skoledistrikterne skal justeres, og denne proces går nu i gang. Vi forventer tidligst i slutningen af marts at kunne informere om de nye skoledistrikter og dermed også om, hvilken skole jeres barn skal gå på.«

Den melding dumpede ind i e-Boks den 8. december 2025 hos alle Dragør-forældre, der har børn, som skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien i år.

Emilie Rask Jensen og Rasmus Bendtsen var et af de forældrepar, der undrede sig over meldingen. Deres seksårige datter skal begynde i skole til sommer, men sfo-start er allerede den 1. maj.

»Hvis vi tidligst får en melding i slutningen af…

Gode skoler, men afklaring alligevel vigtig

Parret bor med deres børn i Kålmarken, der tidligere har hørt under Store Magleby Skole, men som røg ind under Dragør Skole, sidste gang skoledistrikterne blev lavet om.

Derfor har de regnet med, at deres datter skal gå på Dragør Skole, og har blandt andet derfor meldt hende til dans her, så hun kunne lære omgivelserne at kende. Det var derfor også Dragør Skole, de naturligt satte på som førstevalg, da de i november skulle udfylde den formelle ansøgning om skolestart.

»Vi har kun hørt godt om alle tre skoler, så det er ikke så meget, om det bliver den ene eller anden. Men det er usikkerheden i, at vi ikke kan forberede vores datter på, hvilken skole hun skal gå på. For det betyder noget for børnene, at de har noget konkret at forholde sig til. De har med veninderne i børnehaven længe talt om, hvem der bor hvor, og hvem der skal gå i skole hvor,« siger Rasmus Bendtsen.

»Overgangen fra børnehave til skole er i forvejen en stor forandring med en masse spørgsmål, og det her skaber bare usikkerhed på et tidspunkt, hvor børnene har brug for forudsigelighed og tryghed,« supplerer Emilie Rask Jensen.

Overgangen bliver besværliggjort

Parret oplever i øvrigt, at mange andre forældre deler frustrationen. Og at situationen også besværliggør overgangen mellem børnehaverne og sfo.

»Som jeg har forstået det, plejer børnehaverne at starte lige efter jul med at dele børnene lidt mere op i grupper, der kan besøge de sfo’er, børnene skal begynde på. Det er jo en kæmpe ting for børn at skulle begynde i skole, og man plejer at gøre meget ud af, at de kan vænne sig til omgivelserne. Og når man som forælder ved, hvem der skal starte på skole hvor, kan man også lave legeaftaler og arbejde med at styrke relationer mellem dem, der skal gå i skole sammen. Men det får vi heller ikke mulighed for nu,« lyder det fra Rasmus Bendtsen.

Går i et vakuum

Både han og Emilie Rask Jensen er afklarede med, at nu er situationen, som den er, og at de nu bare må vente på den politiske beslutningsproces. Men de lægger ikke skjul på, at de har svært ved at forstå, at processen ikke kunne være planlagt anderledes.

»For nu går vi lidt i et vakuum og kan ikke tage en snak med vores datter om, hvor hun konkret skal starte i skole henne. For vi vil ikke nævne en skole, før vi er 100 procent sikker,« siger Rasmus Bendtsen.

Tidslinje for skoleindskrivning

Den 27. oktober 2025: Fælles informationsmøde for forældre til kommende skolebørn.

Den 3.–9. november 2025: Forældre til børn, der skal starte i skole august 2026, skulle formelt indskrive dem i skole.

Den 4. december 2025: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget besluttede, at administrationen skulle udarbejde forslag til nye skoledistrikter, som udvalget her præsenteres for.

Den 8. december 2025: Forældre til kommende skolebørn fik brev om, at de ikke kunne få at vide, om deres skolevalg var opfyldt. Dog ville søskendegarantien stadig være gældende, så nye skolebørn, der har større søskende på en bestemt skole i Dragør, kan forvente at starte her.

Den 14. januar 2026: Børn-, Borger og Velfærdsudvalget havde skoledistrikterne på dagsordenen og godkendte det forslag, administrationen havde udarbejdet. Et forslag, der fordeler 191 nye børnehaveklassebørn i Dragør med 72 til Nordstrandskolen, 48 til Dragør Skole og 71 til Store Magleby skole.

Den 15. januar–17. februar 2026: Forslag til nye skoledistrikter sendes i høring hos skolebestyrelserne.

Februar: Høring afsluttes, og her skal træffes endelig politisk beslutning om skoledistrikterne.

Slutningen af marts: Administrationen forventer at kunne oplyse forældre om, hvilken skole deres barn skal gå på.

Den 1. maj 2026: Børn, der skal begynde i børnehaveklasse efter sommerferien, har første dag i sfo på deres nye skole.

FAKTA

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der i Dragør Kommune er flydende skoledistrikter. Dette betyder, at skoledistrikterne kan tilpasses årligt for at sikre en jævn fordeling på de tre skoler, og at der tages hensyn til søskende og den politiske beslutning om det maksimale antal elever per klasse.

Overgangsarbejdet mellem børnehave og sfo også forsinket

Der arbejdes meget systematisk med overgangen mellem børnehaver og sfo i Dragør Kommune. Det sker i regi af arbejdsgruppen Rød Tråd, hvor ledere af sfo’er og daginstitutioner mødes og planlægger aktiviteter for overgangen mellem de forskellige børnehave og skoler.

Aktiviteterne kan for eksempel være, at børnene lærer en sang eller en leg i børnehaven, som de også kommer til at lege i skole eller sfo’en, for at skabe genkendelige og trygge rammer.

Derudover er målet at planlægge og koordinere besøgsdage fra børnehaverne på sfo og skole. Forventningen er, at alle børnehavebørn har besøgt deres kommende sfo mindst én gang inden opstart.

Når børnene er startet i sfo, kommer deres tidligere børnehavepædagoger også på besøg.

Fordi beslutningen om den endelige skoledistriktsopdeling og elevfordeling ikke er på plads endnu, er tidsplanen dog rykket i år.

I Dragør Kommunes strategi for overgange fra børnehave til skole og sfo står der i tidsplanen, at der i uge 49, altså i december 2025, skulle sendes »digitalt brev til forældrene om, hvilken skole deres barn skal gå på. Skolerne sender ligeledes besked til dagtilbuddene om, hvilken skole børnene i dagtilbuddet, skal gå på.«

Derudover står der, at sfo-personalet skal besøge de børnehaver, de får børn fra, senest den 1. april i år. Omvendt skal børnehavepersonalet også besøge sfo’erne senest den 1. april. Og i april skal de kommende skolebørn besøge deres kommende sfo’er.

Dragør Nyt har – gennem Dragør Kommunes kommunikationsafdeling – forsøgt at få en kommentar fra en eller flere børnehaveledere om, hvad det betyder, når skoledistrikterne endnu ikke er fastlagt, og hvordan de kan tale med børn og forældre om skolestarten uden at vide, hvor præcist børnene skal starte i sfo og skole. Kommunikationsafdelingen oplyser, at det ikke er muligt at stille med en interviewperson.

Læs mere

Forældre får senere afklaring om skole end normalt

Den 1. maj er første dag i sfo for Dragørs kommende børnehaveklasser. Men hvor de forskellige børn præcist skal møde op, ved de og deres forældre tidligst i slutningen af marts. Skoledistrikterne er nemlig oppe i luften igen.

Kirsten Marie Juel Jensen

21. januar 2026 05.58

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) forstår forældrenes usikkerhed, men forklarer, at der har været behov for en større tilpasning af skoledistrikterne, og at en længere proces er nødvendig for at få skabt de bedste rammer for børnene i skolerne. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Som i flere andre kommuner er skoledistrikterne i Dragør Kommune flydende, så man hvert år kan tage hensyn til, at søskende skal kunne gå på samme skole, at der ikke bliver for mange elever i klasserne, og at der er en jævn fordeling af eleverne på kommunens tre skoler.

I år betyder det dog, at forældrene ekstraordinært sent får besked om, hvor deres barn skal gå i skole. Alle børn, der skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien, flyttes fra børnehaverne over i sfo’erne på skolerne den 1. maj.

Men Børne-, Fritids- og Kulturudvalget besluttede inden jul, at der på grund af en skæv søgning…

Læs mere

Forening af frivillige står klar til at hygge om beboerne på Enggården

En ny forening har allerede de første frivillige på plads til at stå for små arrangementer på Dragørs eneste plejehjem, selvom den formelt først stiftes på fredag.

Tim Panduro

20. januar 2026 20.42

Gitte ny forening Privatfoto.jfif — Gitte Damm sammen med sin mor Grete Nielsen, der bor på Enggården. Privatfoto

»Hey, har du snakket med Bedste.«

Bag det kække udsagn gemmer sig en forening af samme navn, der på fredag bliver officielt stiftet.

Foreningens medlemmer vil fremover stå for forskellige småarrangementer for beboerne på Dragørs eneste plejehjem Enggården – og stiftelsen udspringer af et møde, der blev holdt tidligere i januar på initiativ af Gitte Damm. Hun bor i Dragør og har tidligere fortalt Dragør Nyt, hvordan hun har fået øjnene op for en mangel på aktiviteter for de ældre, når hun har besøgt sin mor på Enggården.

Det indledende møde var tænkt som et forsøg på at lodde stemningen for at…

Læs mere

Nytårstoner i Store Magleby Kirke

Københavns Kantatekor byder på klassikere, romantik og stjernestemmer.

Thomas Mose

20. januar 2026 20.22

Det er 22. år i træk, at Københavns Kantatekor står foran alteret til nytårskoncert i Store Magleby Kirke. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen

Når Store Magleby Kirke fyldes med toner den 24. og 25. januar, er det med både fest og tradition i luften. Her inviterer Københavns Kantatekor for 22. år i træk til deres populære nytårskoncert i Store Magleby Kirke.

De to solister, Signe Sneh Durholm (sopran) og Jens Søndergaard (baryton), bor begge i Tårnby – og faktisk kun ét hus fra hinanden. Begge glæder sig til at synge fo publikum i Dragør og til igen at samarbejde med Københavns Kantatekor, som de har gode erfaringer med.

»Først og fremmest fordi koret er så godt og dygtigt, men også fordi der er en helt særlig og god stemning ved…

Læs mere

Borgmester rykker minister for svar om kystsikring

Kenneth Gøtterup har ikke modtaget svar på brev om Dragørs fremtidige rolle i det statslige kystsikringsprojekt fra transportministeren – knap en måned efter, at brevet blev sendt.

Tim Panduro

20. januar 2026 14.15

Der er stadig ikke blevet sat ministerord på Dragørs fremtidige rolle i det statslige kystsikringsprojekt, efter at borgmester Kenneth Gøtterup (C) lillejuleaften sidste år sendte et brev til transportminister Thomas Danielsen (V). Målet med brevet var at få klarhed over, hvorvidt Dragør stadig er en del af en storstilet plan for de fire hovedstadskommuner Tårnby, København, Hvidovre og Dragør.

Tvivlen er opstået efter et borgermøde, som Sund & Bælt arrangerede i december. Her blev planerne om en miljøkonsekvensvurdering af et dige langs lufthavnen præsenteret. Diget kommer til at løbe langs…

Læs mere

Modedans gennem tiderne

Thomas Mose

20. januar 2026 11.05

Finn Bendixen var tilbage på Wiedergården, hvor han underholdt publikum. Foto: TorbenStender

Søndag den 18. januar bød Dragørs Aktivitetshus’ søndagscafé på et underholdende foredrag med danser, dommer og træner Finn Bendixen, der tog publikum med gennem modedansenes historie.

Med musik, fællessang og fortællinger om møder med både internationale stjerner og kendte navne som Bo Bendixen, Otto Brandenburg og Tommy Seebach blev eftermiddagen en levende rejse gennem dans og underholdning.

Del

Mystiske biler kørte rundt i Dragør – her er årsagen

Danmark skal hele tiden måles efter i sømmene – og i sidste uge besøgte målebilerne Dragør.

Tim Panduro

20. januar 2026 10.48

Dragør Kirke og havnen.jpg — Dragør Nyts allestedsnærværende fotograf TorbenStender fangede en af målebilerne med sit kamera i Dragør i torsdags. Foto: TorbenStender

Det er ikke lige til at se med det blotte øje, men Danmark flytter sig lidt hvert år sammen med den kontinentalplade, som vores land er en del af.

Samtidig hæver dele af Danmark sig hele tiden – specielt i den nordlige ende – fordi landet stadig er ved at rette sig op efter den seneste istid. Ved nogle kyster er billedet dog det modsatte, hvor landmassen i stedet synker en smule.

Selvom det foregår i en hastighed, hvor de fleste kan være med – for eksempel rykker vi allesammen mod nordøst med et par centimeter om året – er det vigtigt, at der er helt styr på, hvordan vores land ser ud. For de…

Læs mere

Nytårskur for erhvervslivet

Dragør Kommune inviterer lokale virksomheder til et par festlige timer med netværk og inspiration.

Thomas Mose

19. januar 2026 20.18

Onsdag den 21. januar klokken 17 til 19 afholder Dragør Kommune årets nytårskur for det lokale erhvervsliv.

Arrangementet finder sted i kommunalbestyrelsessalen og samler erhvervsdrivende, politikere og fagfolk til to timer med oplæg, netværk og nytårsbobler.

Aftenens oplægsholder er Jesper Zeihlund, der vil tale om, hvordan lokale madtraditioner og fælles fortællinger kan skabe vækst – også uden for fødevarebranchen. Han trækker på mere end 30 års erfaring med rådgivning og udvikling af lokale ressourcer.

Der vil også være mulighed for at hilse på repræsentanter fra Erhvervshus Hovedstaden, Copenhagen Capacity.

0906-Nytårkur-for-erhverslivet-TSN-L1010518-1.jpg — Ud over muligheden for at netværke kan de lokale erhvervsdrivende høre Jesper Zeihlunds foredrag om sammenhæng mellem jord, råvarer, kultur og erhverv. Arkivfoto: TorbenStender

Del

Ny Team Danmark-partner

Tårnby Gymnasium & HF har fra årsskiftet styrket sit fokus på eliteidræt ved blive optaget som uddannelsespartner hos Team Danmark.

Thomas Mose

19. januar 2026 14.20

Tårnby Gymnasium & HF (TG) har i næsten ti år haft en eliteidrætsordning. På baggrund af den løbende udvikling i forhold til at skabe og forbedre muligheder for eliteidrætselever har Team Danmark fra januar 2026 optaget Tårnby Gymnasium som uddannelsespartner.

Udnævnelsen placerer skolen blandt de gymnasier i landet, der officielt anbefales til unge eliteidrætsudøvere, fordi de tilbyder rammer, der gør det muligt at gennemføre en gymnasieuddannelse samtidig med målrettet satsning på sport på højt niveau.

Team Danmarks uddannelsespartnere tilbyder en bred vifte af tilbud til elitesportselever…

På TG går eliteeleverne i normale gymnasieklasser og har fri mulighed for studieretningsvalg og et skræddersyet setup, hvor sport og skole kan fungere side om side i en hverdag, der ellers ofte er presset af rejser, træningspas og turneringer.

Team Danmark peger på fleksibilitet, koordination og kvalitet i undervisningen som centrale elementer for alle uddannelsespartnere. Det gælder også på TG, hvor skolen allerede arbejder med individuelle forløb, study buddy-ordning (en ordning, hvor klassekammerater kan hjælpe med daglige lektier og afleveringer i tilfælde af idrætsrelateret fravær som for eksempel stævner i udlandet, red.), ekstraundervisning efter fravær, morgentræning og tæt kontakt mellem lærere og elitekoordinator.

Ifølge ledelsen er målet at skabe stærke rammer for både sportslig og faglig udvikling. Det betyder blandt andet, at elever kan få forlænget uddannelsestid, tilpassede afleveringsfrister og mulighed for at deltage i konkurrencer og træningslejre uden at miste grebet om skolen.

Eliteidrætstilbuddet gælder ikke kun for elever med en formel Team Danmark-godkendelse. Elever, der dyrker deres sport på højt niveau og har et træningsomfang, som stiller særlige krav til hverdagen, kan efter en konkret vurdering blive optaget som eliteidrætselever.

Carl-Christian Dahl går i 3. g på TG og spiller kajakpolo. Han er Team Danmark-atlet og optaget hos Team Danmark efter deres kriterier for udøvelse af eliteidræt. Foto: Tårnby Gymnasium & HF

»Plads til både sport og undervisning«

En af eleverne, der mærker fordelene ved skolens eliteidrætstilbud, er Carl-Christian Dahl i 3. g, som spiller kajakpolo på eliteniveau og er på landsholdet. Sidste år vandt han U21-sølv ved verdensmesterskaberne i Kina.

Carl-Christian Dahl blev optaget på TG’s eliteidrætstilbud, da han startede i 1. g. og har derfor et godt kendskab til ordningen.

Han beskriver hverdagen på TG som en kombination, der fungerer, fordi skolen er med på præmisserne.

»Det fungerer rigtig godt, men det kræver planlægning, og det er skolen meget dygtig til at hjælpe mig med. Når jeg er væk til internationale turneringer, bliver der lavet klare aftaler om afleveringer og undervisning, som gør, at jeg kan holde fokus på sporten uden at miste grebet om skolen,« fortæller han.

Carl-Christian fremhæver især fleksibiliteten og den løbende dialog som afgørende.

»Lærerne er åbne for at lave løsninger, når man er væk i længere perioder«, siger han og forklarer, at det betyder meget, at der er forståelse for, hvad det kræver at satse seriøst på sin sport.

»Study buddy-ordningen hjælper mig med at følge med, selv når jeg ikke kan være fysisk til stede i timerne,« siger kajakpolospilleren.

Han beskriver også, hvordan elitekoordinatorens rolle gør en konkret forskel:

»Op til VM var jeg væk i mere end to uger og havde meget tung træning. Jeg gik til min eliteidrætskoordinator, og han hjalp med at kommunikere med alle lærerne. Derefter kunne jeg lægge en plan sammen med dem, så jeg kunne fokusere på at præstere uden at være stresset over skolen.«

Ifølge ham er det ikke kun de praktiske forhold, der tæller. Det sociale fællesskab blandt andre eliteelever er også vigtigt.

Carl-Christian fortæller, at det er rart at være sammen med andre, som er i samme situation.

»Der er perioder, hvor man kan være mentalt et andet sted, især op til store turneringer. Her har det været en stor hjælp at kunne tale med andre eliteelever, som kender til det pres,« siger han.

For både Team Danmark og Tårnby Gymnasium & HF er ambitionen klar. Unge skal have mulighed for at forfølge en seriøs sportslig satsning uden at give afkald på en fuld gymnasial uddannelse. Med uddannelsespartnerstatus kommer TG et stort skridt tættere på at gøre netop det til virkelighed for eliteidrætselever i lokalområdet.

Læs mere

Børnetandplejen rykker tilbage til Dragør

Efter et år med assistance fra Tårnby vender eftersyn af børns tænder hjem til Dragør igen.

Tim Panduro

19. januar 2026 06.02

Igennem det seneste år har Dragørs børn taget til Tårnby, når de skulle til tandeftersyn. Lange ventelister i Dragør gjorde, at Tårnbys kommunale tandpleje måtte i spil.

Fremover vil eftersyn og behandling igen finde sted på Dragørs kommunale tandpleje på Nordstrandskolen, selvom mellem 400 og 500 børn stadig mangler at få deres eftersyn.

I perioden er i alt godt 1.100 børn blevet undersøgt i Tårnby, skriver Dragør Kommune i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at de manglende eftersyn ligger inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som tillader op til 24 måneder mellem undersøgelserne.

Del

Nyt handicapråd kan være klar til februar

Dragør får igen et nyt handicapråd, efter at det tidligere handicapråd i maj trak sig i protest mod kommunens ageren.

Tim Panduro

18. januar 2026 14.32

Der blev smækket voldsomt med dørene, da Dragørs handicapråd i maj valgte at nedlægge sig selv efter længere tids stridigheder med politikere og forvaltning i Dragør Kommune.

Den formelle baggrund var, at formand Jeanet Barth ville trække sig, fordi hun skulle flytte fra kommunen. To andre medlemmer nedlagde deres hverv ved samme lejlighed, og en suppleant afviste at træde ind. Dermed var der ingen repræsentanter fra handicaporganisationer tilbage i det lovpligtige råd.

Den afgående formand fortalte Dragør Nyt, at hun sandsynligvis ville have forladt rådet alligevel på grund af manglende…

Siden har Dragør været uden det ellers lovpligtige råd.

Bred sammensætning

Men det bliver der rådet bod på. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør Kommune har netop vedtaget de nye rammer for handicaprådets genopståen – og de første tre medlemmer er blevet foreslået af Danske Handicaporganisationer. Det er Winnie Walløe, Yvonne Bengtsson og Britt Krogh.

Winnie Walløe og Yvonne Bengtsson er tidligere suppleanter i rådet, mens Britt Krogh var medlem af rådet frem til maj 2025. De er dog ikke formelt valgt. Kommunen tager forbehold for, at der kan vælges andre medlemmer – og for, hvor de skal findes. Kommunen har nemlig mulighed for at udvide sammensætningen ved at udpege medlemmer fra andre lokale organisationer.

Og netop det overvejer Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget. Medlemmerne har lavet en ønskeliste, der blandt andet omfatter medlemmer fra idrætsområdet, arbejdsmarkedsområdet, børneområdet og borgere med psykiske handicap eller deres pårørende.

Nicolaj Bertel Riber, der frem til nytår er formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, er begejstret for, at der er en løsning i syne.

»Jeg er glad for, at vi har foreslået forskellige kompetencer. Jeg er selv optaget af, at der skal gøres en indsats for børn og folk med psykiske handicaps,« siger han og nævner inklusionsvejledere, skolelærer eller pædagoger med kompetencer inden for diagnoser som mulige medlemmer.

»Jeg synes, at det tegner sig til at blive et handicapråd, der afspejler en mangfoldighed og har en bredere profil end det forrige. Det kan styrke det vigtige arbejde, som rådet udfører,« siger Nicolaj Bertel Riber, som vurderer, at Dragør har et fungerende handicapråd den 1. februar.

Handicapråd

Det er lovpligtigt for kommunen at have et handicapråd.

Handicaprådet rådgiver byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap.

Handicaprådet sammensættes af tre til syv medlemmer fra handicaporganisationer og et tilsvarende antal medlemmer indstillet af kommunalbestyrelsen. Udpegningen sker for en fireårig periode, der følger den kommunale valgperiode.

Kilde: www.handicap.dk

Læs mere

Øresundsbron satte flere rekorder i 2025

Der blev sat rekord i antallet af biler over broen sidste år.

Tim Panduro

18. januar 2026 08.15

Der har været travlhed på Øresundsbron i 2025. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Mere end 20.000 personbiler kørte over Øresundsbron dagligt i 2025. Sammenholdt med en stigning i både lastbil- og bustrafik har det betydet, at broen til Skåne har slået rekord i antallet af biler i 2025.

Ved årets udgang nåede antallet af passager – altså biler, der har passeret broen – otte millioner, oplyser Øresundsbron i en pressemeddelelse. Det er et par hundrede tusinde mere end i 2024, hvor den seneste rekord blev sat.

Ifølge pressemeddelelsen er der registreret stigninger på en lang række områder på broen, der for 25 år siden erstattede færgefarten mellem Dragør og Limhamn.

Antallet af tyske kunder er steget med seks procent siden 2024, antallet af fritidsrejsende, der bruger rabatordningen ØresundGO, er steget med næsten syv procent, og antallet af pendlere er hævet med ni procent. Desuden kom antallet af passager for lastbiler på over ni meter op på mere end 600.000. Det er første gang, tallet har været så højt.

Det travleste døgn var lørdag den 26. juli, hvor 36.782 biler og busser rullede over broen. I samme weekend – fredag til søndag – trillede 104.276 biler over. Den travleste måned var juli med 959.642 passager.

Del

Tilmeldingen er åbnet for forårets aktiviteter for unge

UngDragør er klar med forårsprogrammet for 2026, og tilmeldingen er åben for alt fra vildmarksaktiviteter til artist-hold for dem, der drømmer om at blive rapper, sanger, dj eller producer.

Kirsten Marie Juel Jensen

17. januar 2026 19.53

UngDragørs program.jpg — UngDragør er klar med et forårsprogram med noget for enhver smag. De første hold begynder den 13. januar. Foto: UngDragør

Til alle unge fra 7. klasse og op til 18 år i Dragør er der nu masser af ugehold, weekendevents, ture og rejser, du kan melde dig til.

UngDragør har nemlig netop lanceret forårsprogrammet og åbnet for tilmeldingen. Der er både klassikere og nye ting på tapetet, og der er noget for enhver smag og interesse.

For eksempel er der de populære hold for alle dem, der elsker friluftsliv. Nemlig årets første Outdoor-tur »Sammen i vildmarken« og ugeholdet »Team Adventure«, der i løbet af året byder på alt fra havkajak, orienteringsløb og klatring til bålmad og mountainbiketure.

Er man den kunstneriske…

Læs mere

Lederhosen, mad og glimt fra fortiden: Her er årets arrangementer i Dragør

Der er både gamle kendinge og helt nye tiltag blandt det næste års arrangementer i Dragør.

Tim Panduro

17. januar 2026 18.22

Flemming Sieben giver den som sejlende handelsmand om bord på en kadrejer. Foto: Maya Schuster. — Flemming Sieben giver den som sejlende handelsmand om bord på en kadrejerbåd til Skipperbyens Dag. Foto: Maya Schuster

Lederhosen og fadøl, god mad og lokale specialiteter, kunst og historiske tilbageblik …

Center for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune har op til årsskiftet lavet en oversigt over de arrangementer, der indtil videre kan ventes i Dragør i 2026. Her er der både gamle kendinge og nye tiltag på programmet – og flere kan komme til, efterhånden som arrangørerne melder ind.

Et nyt tiltag finder sted lørdag den 26. september. Her vil der være oktoberfest på havnepladsen. Det plejer at være en garant for tyrolermusik, fadøl i stride strømme og solid sulemad – og det ser også ud til at blive…

»Arrangementet vil blive afviklet i et stort opslået telt med live tyrolermusik, ølbar, mad, borde og bænke samt relaterede aktiviteter som ‘søm i træstub’ med videre,« hedder det i den kommunale beskrivelse, hvor det også bliver konstateret, at »der vil stilles krav om ekstra toiletter samt overholdelse af ‘Forskrift for musikarrangementer med videre’«.

Der kommer også mad på bordet lørdag den 6. juni – men nok under mere fredelige rammer. Her vil der for første gang blive holdt Foodfestival.

Foodfestivalen er et lokalforankret initiativ, der skal samle borgere, besøgende og lokale aktører omkring fælles passion for gastronomi og kulturliv. De primære formål er at fremme lokale fødevareproducenter og aktører samt styrke Dragør som en destination for mad- og kulturoplevelser. Der vil være madboder og smagsstationer, kokkekonkurrencer, lokale producenter, levende musik og familievenlige aktiviteter, hedder det i beskrivelsen.

Blandt de gamle kendinge er Fortet Live i weekenden den 12.–13. juni, Dragør Kunstfestival den 11.–12. juli, havnefest den 7.–9. august og Skipperbyens Dag lørdag den 29. august.

Fortet Live oplevede klager over lydniveauet i 2025, og der vil derfor være ekstra fokus på det i år, hedder det i den kommunale opgørelse.

Havnefesten forløb heller ikke helt uproblematisk, og det bliver der taget hånd om, hedder det i oversigten.

»Det viste sig, at et øget antal toiletter og pissoirer ikke var tilstrækkeligt, og det er derfor aftalt med arrangøren, at der fremover skal stilles byggehegn op på det grønne areal og skærmes af ind til de tre haver på Strandlinien ved Havnepakhuset.«

Arrangementerne er ikke de eneste, der allerede er programsat i Dragør Kommune.

Forskellige mindre motionsbegivenheder, sangarrangementer og andet optræder også på listen – og der er også forventninger om, at der vil være et eller flere storskærmsarrangementer i forbindelse med sportsbegivenheder.

Læs mere

Jens Munch

30. maj 2024 08.03

Jobsøgende til speeddating

Amagerhallen var fyldt med kvinder og mænd i alle aldre, da Dragør og Tårnby Kommuner inviterede til to timer med dialog om job- og uddannelsesmuligheder

Masser af jobs i Forsvaret

Arbejdsmarked i brand

Strømper og kampvogne

Mere Dragør Nyt:

Tim Panduro

22. januar 2026 20.12

En tænkepause

Sådan kommer du i gang

DEBAT:

Lone van Deurs, landskabsarkitekt MDL

22. januar 2026 19.28

Tim Panduro

22. januar 2026 13.52

Kirsten Marie Juel Jensen

22. januar 2026 06.03

Forskning: Udskyd SoMe-debut

Sådan taler I om mobiltelefoner og sociale medier

Ny aftale om digital beskyttelse

SoMe: Forbrug og konsekvenser for børn og unge

Mobilregler i Dragørs skoler

Kirsten Marie Juel Jensen

21. januar 2026 20.42

Alle skal prøve noget nyt

Superfedt at drive koret

Kor åbner for andet publikum

Rytmisk og klassisk kan gå hånd i hånd

Har kvalt kløften mellem det klassiske og rytmiske

ÅBENT BREV:

Elizabeth Christensen og Peter Hansen

21. januar 2026 19.12

Statsminister bekymret

Spørgsmål og svar

Kirsten Marie Juel Jensen

21. januar 2026 10.43

Gode skoler, men afklaring alligevel vigtig

Overgangen bliver besværliggjort

Går i et vakuum

Tidslinje for skoleindskrivning

FAKTA

Overgangsarbejdet mellem børnehave og sfo også forsinket

Kirsten Marie Juel Jensen

21. januar 2026 05.58

Behov for større tilpasning

Forståelse for usikkerheden

Tim Panduro

20. januar 2026 20.42

Thomas Mose

20. januar 2026 20.22

Romantik og fællessang

Musikalsk helhed

Tim Panduro

20. januar 2026 14.15

Thomas Mose

20. januar 2026 11.05

Tim Panduro

20. januar 2026 10.48

Thomas Mose

19. januar 2026 20.18

Thomas Mose

19. januar 2026 14.20

»Plads til både sport og undervisning«

Tim Panduro

19. januar 2026 06.02

Tim Panduro

18. januar 2026 14.32

Bred sammensætning

Handicapråd

Tim Panduro

18. januar 2026 08.15

Kirsten Marie Juel Jensen

17. januar 2026 19.53

Tim Panduro

17. januar 2026 18.22