Dragør Boldklubs førstehold (DB) tog lørdag turen til Rødovre, hvor de skulle møde serie 1’s bundhold, der blot fik tilspillet sig et enkelt point i alle efterårets kampe. Sidst DB mødte Rødovre, vandt Dragør-klubben 4–0 på hjemmebane.

I vinterpausen er der dog sket ting og sager i Rødovre. Og i foråret er der vendt op og ned på klubbens præstationer. Rødovre har med sejren over DB nu vundet tre af de fem opgør i foråret, og klubben har pludselig fået kontakt til de andre bundhold i serie 1.

Der venter formentlig det stærkt forbedrede Rødovre-mandskab flere sejre inden sæsonafslutningen i juni, og fra, hvad der ved vinterpausen lignede en stensikker nedrykning, er der for alvor kommet spænding i bunden af rækken.

Tam indledning

DB skulle mod Rødovre forsøge at holde forspringet på tre point til Bispebjerg BK og samtidig holde snor i topholdet Kastrup BK, der har været stærke hele sæsonen.

1. halvleg var en tam affære fra begge hold. DB-mandskabet ville gerne, men Rødovre stod meget kompakt på midten og i forsvaret, og det gjorde svært for DB at tilspille sig åbne målchancer.

DB byggede spillet op nede fra egen zone og ventede på den rigtige mulighed for at sætte angrebet ind. Men det var vanskeligt, så kanterne skulle udnyttes for at komme runde om Rødovre-forsvaret.

Først efter et kvarters spil fik DB det første hjørnespark. Nikolaj Strandby spillede via Tobias Riber frem i Rødovre-feltet, hvor Mads Lund forsøgte sig med en afslutning. Hjemmeholdets målmand kom i vejen, og bolden gik ud over baglinjen. Hjørnesparket var ligesom det meste af 1. halvleg – en fuser!

Rødovre fik slået kontra oven på et DB-angreb efter 19 min. Julius Krüger missede en aflevering, som blev opfanget af en Rødovre-spiller – og så var der en kontramulighed. Krüger forsøgte at gøre skaden god igen, men tacklingen. der kom bagfra, blev takseret til frispark. Rødovre fik dog ikke udnyttet scoringsmuligheden. Hjemmeholdet var for ineffektive.

Spillet flyttede sig frem og tilbage, men der var ingen åbne målchancer.

Selvom der ikke kom mål, var der alligevel drama for alle pengene. Hector Uhl, som har spillet sig ind på holdet, havde en hård dag på banen. De store rødovrespillere var ikke nemme at komme rundt om – og efter 36 min. blev Hector Uhl ramt i ansigtet. En hånd på næsen kostede næseblod og udskiftning. Det blev Mathias Rahbek, der kom på banen i stedet for Hector Uhl.

DB kunne gå til pause med et overtag i spillet – men afslutningerne manglede.

Marcus Donnelly blev på bænken efter pausen – ind kom Sebastian Matz.

DB-keeper Mads Glæsner i kamp om bolden.

Hårdt spil i 2. halvleg

2. halvleg fik et helt andet udtryk end de første 45 min. Det var, som om Rødovre-spillerne smed fløjlshandskerne og ville presse DB tilbage med hårdt spil.

Det var dog alligevel DB, der fik det første gule kort efter kun fire minutter i anden halvleg. Midt på banen satte Julius Krüger en tackling ind på benet af en modspiller. Dommeren takserede frisparket til et gult kort og en 10 min. udvisning.

Lad det være sagt; rødovrespillerne fik ingen gule kort i kampen overhovedet, selv om deres tacklinger på tidspunkter var værre, end den Krüger begik. Nikolaj Strandby blev bl.a. tacklet hårdt kun få min. senere, men der var ingen reaktion fra dommeren.

Rødovre bragte sig foran 1–0 efter 52 min. Scoringen faldt efter et hjørnespark, hvor DB-forsvaret ikke fik fat i bolden. Tæt under målet blev bolden headet i kassen. Rødovre udnyttet effektivt deres chance i overtalsspillet.

Kort efter diskede DB-keeperen Mads Glæsner op med en fantastisk dobbeltredning inde på stregen, som forhindrede rødovreholdet i endnu en scoring.

DB skiftede Albert Kindberg ind efter 55 min. – ud gik Peter Ursin. Ursin kom tilbage på banen som erstatning for Nikolaj Strandby.

Mathias Rahbek, som erstattede Hector Uhl i 1. halvleg, blev taget ud efter godt en times spil. Uhl havde fået styr på næsen, og Rahbek fik en lille skade i 2. halvlegs hårde tacklinger.

Drama på drengen

Den sidste del af 2. halvleg blev en dramatisk affære. Mads Lund led en hård skæbne efter at være sendt godt af sted af Frederik Frost, som nemt havde taget bolden fra en modstander. Lund løb i angrebsposition, og Frost spillede en lang bold frem i hullet. Lund, der noget tvivlsomt dømt offside, spillede som fairplay bolden tilbage til Rødovres keeper. Men hvad gjorde rødovremålmanden så? Ja, som tak, sparkede han bolden op i Lunds »nedre region« – og den unge DB-spiller kollapsede. Gult kort for dårligt fairplay? Nej da! Mads Lund måtte en tur ud på bænken. Han blev erstattet af Marcus Donnelly.

Hårdt presset bagfra header Marcus Donnelly bagud.

Der var mere drama efter 76 min. Tobias Riber modtog midt på banen en aflevering fra Albert Kindberg. Riber kom i nærkamp med en modstander, og bolden kom tæt på sidelinjen. Rødovrespilleren kom foran Riber. Frost hjalp til fra modsatte side for at rydde op. Uheldigt rammes rødovrespilleren i baghovedet, og han måtte udgå med en blødning fra baghovedet. Dommeren takserede situationen til et gult kort til Frederik Frost!

Efter 84. min. var der mere voldsomt spil. Marcus Donnelly modtog en aflevering fra Peter Ursin og satte fart frem i venstre side af Rødovres banehalvdel. Donnelly blev tacklet direkte på anklen og faldt med smerter om på græsset. Dommeren så dog anderledes på situationen – fra en position, hvor han ikke kunne se, hvad der egentlig skete. I stedet for at give gult kort til rødovrespilleren gav dommeren DB’s træner, Janus Krüger, gult kort for at protestere over dommerens kendelse.

To min. efter tog Peter Ursin et frispark fra venstre side af Rødovres banehalvdel. Indlægget blev sendt langt til Albert Kindberg, som med besvær fik headet på mål. Rødovres målmand fik fat i bolden og ville sætte spillet hurtigt i gang. Målmanden tabte imidlertid bolden, men samlede den op igen i hænderne i feltet. Dette var en ulovlig handling – og dommeren så det! DB fik tilkendt et indirekte frispark i Rødovres straffesparksfelt. Der var store protester fra rødovrespillerne, men denne gang havde dommeren ret.

Ursin tog frisparket, som han sendte kort bagud til Donnelly, der afsluttede direkte i Rødovres mur – som stod mindre end de krævede 9 meter fra bolden. DB fik ikke udnyttet chancen, og Dragør-holdet måtte til sidst tage til takke med et 1–0-nederlag.

DB burde have vundet kampen, men når man ikke kan udnytte mulighederne, så ender det galt.

Kastrup BK trækker fra

Trods DB’s nederlag til bundholdet mistede DB ikke 2.-pladsen i serie 1. Kastrup BK udbyggede dog forspringet til DB til ni point, da de på udebane slog IF Føroyar 3–1. Bispebjerg BK scorede to gange i overtiden og fik dermed vendt deres kamp mod CSC til en 2–1-sejr. Dermed er de nu a point med DB.

BK Hellas tabte 0–1 til HB, og BK Vestia tabte ligeledes hjemme til Nørrebro FF. Denne kamp sluttede 0–2.

Både Jægersborg BK og ØFK tabte 1–2 til henholdsvis Østerbro IF og Frederiksholm Sydhavnen.

Kommende kampe

DB spiller lørdag den 27. april kl. 12 mod Jægerborg BK på hjemmebane.

	Hold	Kampe	Målscore	Point
1	Kastrup BK	18	61–20	48
2	Dragør BK	18	53–29	39
3	Bispebjerg BK	18	49–23	39
4	HB	18	39–32	34
5	Frederiksholm Sydhavnen	18	31–24	26
6	Jægersborg BK	17	30–33	26
7	CSC	18	30–33	24
8	IF Føroyar	17	32–31	23
9	BK Hellas	18	41–44	22
10	BK Vestia	18	25–43	20
11	Nørrebro FF	18	33–39	20
12	Østerbro IF	18	29–47	14
13	ØFK	18	26–53	10
14	Rødovre	18	25–53	10

Mere Dragør Nyt:

Solid testkampsstart i kulden

Stærk defensiv og scoring af ny angriber gav 1-0-sejr over FA 2000 i årets første træningskamp.

Erik Okholm

9. februar 2026 20.21

DSC_0016.JPG
DB træningskamp mod FA 2000. Foto: Henrik Rosschou — Mads Glæsner – omgivet af med- og modspillere – var en sikker sidste skanse i årets første træningskamp. Foto: Henrik Rosschou

Dragør Boldklubs førstehold (DB) fik en lovende start på forberedelserne til den nye sæson, da holdet fredag den 31. januar på hjemmebane vandt 1-0 over FA 2000 i årets første træningskamp.

FA 2000 stillede med et fysisk stærkt københavnsseriehold, men det var alligevel DB, der kom bedst fra start i den bidende kulde og kraftige modvind.

DB-holdet spillede disciplineret, hang godt sammen i kæderne og fik sat flere gode opspil sammen.

»Vi starter rigtig stærkt og disciplineret i en svær modvind. Genpresset er aggressivt, og vi formår at stresse et ellers fysisk stærkt FA 2000-hold, som ikke får…

Læs mere

Skal børnene brænde krudt af i vinterferien?

Kirsten Marie Juel Jensen

9. februar 2026 14.35

Leg.jpg
Aktiv leg Vinterferien i hollænderhallen. Foto: TorbenStender — Der er masser af aktiviteter og sjov i Hollænderhallen i vinterferien. Foto: TorbenStender

Hvis det kolde, blæsende vejr fortsætter i vinterferien, kan der blive brug for at brænde krudtet af indendørs. Så husk, at der mandag til fredag er åbent for Aktiv Leg i Hollænderhallen fra klokken 9 til 14.

Det er gratis, og der er masser af leg, spil og redskaber, som børnene kan hygge sig og få rørt sig med.

Svømmehallen er selvfølgelig også åbent hver dag. Tjek de specifikke tider på hallens hjemmeside.

Del

Se billederne: Sneen faldt over festlig fastelavnsfejring

Amagermuseet tog hul på fastelavnsugen med tøndeslagning, fastelavnsboller og rytterbesøg søndag.

Tim Panduro

9. februar 2026 11.43

Fastelavnsforberedelse 2026 Amagermuseet Maya Schuster (36).JPG — Foto: Maya Schuster

En højtid så vigtig som fastelavn kræver fuld opmærksomhed – over flere dage.

Det ved man på Amagermuseet i Store Magleby, der søndag tyvstartede på fastelavnen med de traditionelle fastelavnsforberedelser, som har været på museets program i årevis.

Igen i år var der mulighed for både at tage del i tøndeslagning og fastelavnsbollepyntning – ligesom ungerne kunne pynte deres egen maske og lave et fastelavnsris. Det benyttede så mange sig af, at der faktisk blev udsolgt af de masker, der er adgangsbillet til løjerne.

For de mere historisk interesserede var der mulighed for at se, hvordan…

Læs mere

175 fastelavnsboller solgt på tre minutter

Det er selvfølgelig ikke kun i København, at de oplever lange køer ude foran bagerne i denne tid. Fastelavnsbollemanien lever også i Dragør. Således blev 175 fastelavnsboller solgt på tre minutter, da Gabriel Jensens Traktørsted åbnede for året salg af det traditionelle bagværk.

Kirsten Marie Juel Jensen

9. februar 2026 11.02

DSC_1646.NEF — Køen var lang, da Gabriel Jensens Traktørsted åbnede for salget af årets fastelavnsboller. De første kom ud af ovnen klokken 11, og da Dragør Nyt kom forbi, så køen sådan ud. Da var alle de moderne fastelavnsboller væk, mens der stadig var nogle af de gammeldags tilbage. Ejer Rasmus Kirkegaard kunne nemlig fortælle, at de første 175 fastelavnsboller var solgt efter bare tre minutter. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

DSC_1659.NEF — De fleste bagere med respekt for sig selv har lige nu pladerne fulde af fastelavnsboller. Den gammeldags slags som her – Gabriel Jensens med mandelremonce, vaniljecreme, mørk chokolade og pistaciedrys – eller en moderne slags lavet i croissantdej og fyldt med alt, hvad hjertet kan begære. Årets mest bemærkelsesværdige fastelavnsbollekombi, har Hotel d’Angleterre i København vist stået for. Beklædt med bladguld og trøfler blev de solgt for 495 kroner stykket. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

DSC_1648.NEF — De gæster, der kunne sætte tænderne i en fastelavnsbolle hos Gabriel Jensens Traktørsted, var glade. Over hele landet raser fastelavnsbollemanien lige nu. Men modsat de fleste steder, hvor bollerne har været til salg siden nytår, serverer Gabriel Jensens kun fastelavnsboller i ugen op til fastelavn. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

DSC_1663.NEF — Lene Fabricius var glad for at få fat i fastelavnsboller på den første dag, Gabriel Jensens Traktørsted havde sat dem til salg. Hun var blevet enig med sin mand om, at man helt sikkert kunne få lige så gode fastelavnsboller i Dragør som i København. De synes begge, at det er vigtigt at handle lokalt for at bevare de gode steder i byen.
Og fastelavnsboller er der rigtig nok mange lækre versioner af i Dragør. Også hos blandt andet Grannys House, Den Gamle Bager og Lagkagehuset er der mange forskellige på menuen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Læs mere

DEBAT:

En vej til flere voksne i Dragørs institutioner

Politisk forslag skal bane vejen for minimumsnormeringer i 2026.

Peter Læssøe og Ann Harnek (kommunalbestyrelsesmedlemmer, Liste T), Annette Nyvang og Sanne Rossen (kandidater til kommunalvalget, Liste T)

8. februar 2026 19.52

Det er ikke nogen hemmelighed, at der mangler voksne i Dragørs institutioner.

På en tilfældig dag i starten af 2025 stod knap halvdelen af de ansatte i Dragørs institutioner (44 procent) alene med børnene. I gennemsnit stod én voksen alene med 19 børnehavebørn eller seks vuggestuebørn. Det viser en undersøgelse, som BUPL har lavet.

Det tal lader vi lige stå et øjeblik …

Gang i processen – nu

Tallene understreger, at vi skal have sat fart på processen med at skabe de rette vilkår for at ansætte flere voksne allerede i 2026. Når loven foreskriver tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn per…

Læs mere

T: Minimumsnormeringer skal forfølges

Kirsten Marie Juel Jensen

8. februar 2026 14.12

Dragør Kommune levede ikke op til minimumsnormeringerne i 2024 og 2025. Det betyder, at der ikke – som loven foreskriver – er mindst en voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver.

I Dragør er der 0,1 barn for meget per voksen i både vuggestuer og børnehaver. Det er ikke meget, men udfordringen med at have nok personale ser også ud til at blive et problem i 2026.

Derfor havde Liste T et medlemsforlag på januars kommunalbestyrelsesmøde. Nemlig at kommunen nedsætter en hurtigarbejdende gruppe, der har som eneste formål at opnå minimumsnormering i 2026 – og at…

Læs mere

Museum Amagers budget godkendt

Kirsten Marie Juel Jensen

8. februar 2026 06.22

Dragør Kommune skal som hovedbidragsyder til Museum Amager godkende budgettet for 2026, og det gjorde en enig kommunalbestyrelse.

Museum Amagers budget lyder på godt seks millioner kroner. Heraf kommer 1,4 millioner kroner i statstilskud, mens Dragør Kommune bidrager med størstedelen af den resterende økonomi på godt fire millioner kroner. Tårnby Kommune bidrager dog også med et mindre driftstilskud på 50.000 kroner.

»Museum Amager spiller en central rolle i at fortælle historien om Store Magleby og Dragør. Vi sikrer en fortsat formidling og forskning, der styrker vores fælles historie og…

Læs mere

DEBAT:

Børn og unge i Dragør – ansvarlighed, fællesskab og tidlig indsats

Jerrik Walløe og Christian Hansen, medlemmer af kommunalbestyrelsen og Børn-, Borger- og Velfærdsudvalget for Det Konservative Folkeparti

7. februar 2026 19.42

Sammen med formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget Henrik Kjærsvold-Niclasen (Venstre), Leif Nielsen (SF) samt centerchefen for Børn, Skole og Familie har vi deltaget i Børn og Unge Topmødet i Aalborg den 29.–30. januar. Formålet med deltagelsen var at hente ny viden og inspiration til, hvordan vi i Dragør kan styrke trivsel, faglighed og kvalitet i vores indsatser for børn og unge – både på kort og langt sigt.

Deltagelsen på topmødet bekræftede, at den retning, som allerede er sat, er den rigtige. Flere af de temaer og tilgange, der blev drøftet, flugter med indsatser, som allerede er…

Når vi taler om børn og unge, taler vi om vores fælles fremtid. Nationale analyser peger på stigende mistrivsel blandt børn og unge og et øget pres på både almen- og specialområdet. Det stiller krav om tydelige prioriteringer og langsigtet ansvarlighed.

Stærke fællesskaber i dagtilbud og skole er en vigtig del af den forebyggende indsats. Trivsel skabes dog ikke alene i undervisningen, men også gennem sociale relationer og venskaber, herunder i fritidslivet, som spiller en væsentlig rolle for børns og unges udvikling og tilknytning.

Den eksisterende specialklasserække spiller en central rolle i indsatsen og bidrager til, at eleverne får et undervisningstilbud, der er tilpasset deres behov og samtidig har en høj faglig kvalitet. Udvidelsen med en specialklasserække i Hollænderhallen er et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af specialområdet og i arbejdet med at styrke trivsel for denne elevgruppe. Det peger samlet set på, at den indsats, der er sat i gang, bevæger sig i den rigtige retning.

Oplæg på Børn og Unge Topmødet, herunder ved Lene Tanggaard, professor ved Aalborg Universitet og medlem af Trivselskommissionen, understregede betydningen af tidlig og sammenhængende indsats samt klare rammer og stærke relationer som fundament for både trivsel og faglig udvikling.

Klare forventninger og en fælles retning er afgørende for en velfungerende hverdag i skole og dagtilbud. Når roller, ansvar og rammer er tydelige, skaber det ro og forudsigelighed og bidrager til trivsel for både lærere, øvrige medarbejdere samt børn og elever.

I perioden 2026–2029 prioriteres tidlig indsats, styrkelse af både almen- og specialområdet samt ansvarlig anvendelse af kommunens ressourcer.

Som led i det videre arbejde udarbejdes der i 2026 en ny skolepolitik, som skal sætte en klar og fælles retning for de kommende år. Skolepolitikken skal understøtte både faglig udvikling og trivsel, og den følges op af en faglig strategi med fokus på læringsparathed, samarbejde mellem skole og hjem samt respekt for lærerens professionelle rolle.

Der er behov for at skabe en bedre balance mellem rettigheder og ansvar i folkeskolen. Det forudsætter et tæt samspil mellem kommunalbestyrelsen, forvaltningen, skolebestyrelser, forældrebestyrelser samt skole- og institutionsledere. Tydelige rammer og forventninger er afgørende for at sikre ro, tryghed og gode læringsbetingelser i hverdagen.

Det er konservativ politik i praksis at værne om fællesskabet og tage ansvar for både nutidens og fremtidens generationer.

Læs mere

Vandtakster fastsat

Kirsten Marie Juel Jensen

7. februar 2026 14.09

Kommunalbestyrelsen har godtkendt takstoplægget fra HOFOR Vand Dragør A/S og HOFOR Spildevand Dragør A/S. Dermed er taksterne for vand og spildevand i Dragør for 2026 nu fastsat

I 2026 kommer en kubikmeter vand til at koste 84,48 kroner mod 73,64 kroner, som den kostede i 2025.

Læs mere her.

Del

Dragør kan stadig få sin tredje nye skov

Et område ved Nordre Dragørvej er ikke blevet statsskov i første omgang – men planerne om skovrejsning findes stadig.

Tim Panduro

7. februar 2026 06.42

Tre nye statsskove i Dragør Kommune – uden udgifter for borgerne.

Sådan lød tilbuddet fra staten for et par år siden. Dragørs politikere sagde ja tak, og til april bliver to områder ved Fælledvej bag genbrugsstationen og ved Rytterager i Store Magleby formentlig tilplantet, så kommende generationer kan nyde en skovtur tæt på deres hjem.

Et tredje område var også i spil – nemlig et areal, der er afgrænset af Nordre Dragørvej, Køjevænget og Slørvej. Det er dog ikke blevet tilplantet endnu, for en privat grundejer har i første omgang ikke ønsket at sælge det til Naturstyrelsen, der står for…

Læs mere

Amagermuseet tyvstarter fastelavn

Fastelavn er en så vigtig og levende tradition på Amager, at Amagermuseet fejrer den to gange.

Thomas Mose

6. februar 2026 20.12

Foto: Maya Schuster — Amagermuseet tyvstarter fastelavn søndag den 8. februar, hvor der blandt andet vil være tøndeslagning for store og små. Arkivfoto: Maya Schuster

Fastelavnen kulminerer fastelavnsmandag den 16. februar, hvor der rides til tønden på Hovedgaden i Store Magleby, men allerede søndag den 8. februar klokken 12–16 kan man på Amagermuseet opleve, hvorfor fastelavn har haft så stor betydning på Amager gennem generationer, og hvor både børn og voksne kan komme helt tæt på de gamle skikke.

Publikum på Amagermuseet denne dag kan komme helt tæt på fastelavnsrytterne, der besøger museet. Hestene pyntes med traditionelle bånd og fletninger, og fastelavnstønden dekoreres, så den er klar til fastelavnsmandag. To små piger bliver klædt på som fastelavnsbrude, og børnene forbereder deres cykler til den særlige Store Magleby-tradition med cykelfastelavn, som finder sted søndag den 22. februar.

Der er også masser af aktiviteter for børn og familier. Børn kan deltage i en workshop, hvor de pynter fastelavnsris og dekorerer fastelavnsboller, og der er tøndeslagning for både store og små.

Undervejs er der mulighed for at besøge museumscaféen og gå på opdagelse i museets lokalhistoriske udstillinger.

Det er Amagermuseets Venner, der arrangerer fastelavnsforberedelserne på Amagermuseet.

Entré.

Del

DEBAT:

Et hyggeligt Neels Torv

Michael Wätjen

6. februar 2026 19.28

I Dragør Nyt nr. 2 i år har arkitekt Ole Storgaard beskrevet en spændende løsning til at gøre Neels Torv mere hyggeligt og mere samlende. (Læs artiklen her, red.)

Jeg synes, det er et interessant og godt tiltag til forskønnelse af området. Jeg har talt med Ole Storgaard, og dette indlæg er skrevet efter aftale med ham.

Opgaven med at finde en god løsning til etablering af den foreslåede kreds af opstammede træer og eventuelt andre tiltag på Neels Torv kræver, at der findes en god, samlet plan. Her skal både beboere, virksomheder og kommunen involveres.

Projektet er for mig at se en rigtig god kandidat til en opgave, som borgere og virksomheder sammen kunne løfte for at skabe et fælles projekt og nytænke området. Det er et projekt, der vil være til glæde for alle, der kommer på Neels Torv i mange år fremover.

Hvis projektet kan realiseres, forestiller jeg mig en indsamling blandt borgere og virksomheder i Dragør for at finansiere det.

Er der andre end mig, som er interesserede i at indgå i arbejdet med at skabe projektet?

Kontakt mig gerne, og fortæl, hvordan du tænker at kunne bidrage.

Del

Opdateret: Stadig ingen 250S mod Dragør

Tim Panduro

6. februar 2026 15.00

DSC_7136.NEF — 250S mod Dragør er aflyst – indtil videre i en del af myldretiden. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

ARTIKLEN ER OPDATERET 16.15

Buslinje 250S til Dragør er ikke i drift i myldretiden fredag eftermiddag. Det viser en søgning på Rejseplanen.

Tidligere så det ud til, at busdriften fra København mod Dragør ville komme i gang inden klokken 16, men i skrivende stund er første afgang fra København H mod Dragør kl. 17.04.

Det kan anbefales at tjekke rejseplanen.dk, hvis man skal rejse efter det tidspunkt, da tidsplanen for igangsættelsen af busserne tidligere har ændret sig.

Alternative ruter er en kombination af tog og linje 35, viser søgningen.

Del

Møder, prøveprædiker og flere møder: Sådan ansætter man en præst

Processen er intensiv, når der skal en ny person på prædikestolen – her guider menighedsrådsformand Carsten Brink fra Store Magleby igennem processen.

Tim Panduro

6. februar 2026 14.14

I august fratrådte den daværende præst Julie Kaas, da hun fik embede i Solvang Kirke på Frederiksberg, tæt på hendes bopæl. Herefter gik processen med at finde hendes efterfølger i gang, og det er en proces, der involverer mange parter, fortæller Carsten Brink, formand for menighedsrådet i Store Magleby.

For selvom en præst formelt bliver ansat af Kirkeministeriet, spiller både menighedsråd, præster, provst og biskop også en rolle i processen.

Det hele begyndte dog – som den slags ofte gør – med et stillingsopslag.

Imens man ventede på ansøgningerne, holdt menighedsrådet et møde med provsten…

Da ansøgningsfristen udløb, skulle menighedsrådet tage stilling til ansøgningerne. I tilfældet med Store Magleby ønsker Carsten Brink ikke at fortælle, hvor mange ansøgninger der kom.

»Men det er jo en speciel stilling uden bopælspligt og på 60 procent. De fleste vil være nødt til at have aktiviteter ved siden af,« siger han.

Menighedsrådets medlemmer gennemgik ansøgningerne hver især – det foregik på grund af GDPR-regler på kirkekontoret – og valgte deres favoritter. Derefter var der møde med biskoppen, som gennemgik, hvem han syntes, at man burde tale med.

»Han kender jo mange af dem i forvejen og kan måske fortælle, at han har haft gode samtaler med nogle af dem, og at han finder dem teologisk velfunderede,« siger Carsten Brink.

»Efter mødet med biskoppen skulle vi tage stilling til, hvem der skulle til prøveprædiken og samtale. Heldigvis har vi i menighedsrådet nogle kompetencer gennem medlemmer, som har prøvet at holde ansættelsessamtaler før i deres erhvervskarriere.«

Efter endnu et møde om det rent lovgivningsmæssige blev de tre udvalgte inviteret til prøveprædiken. Det er, hvad det lyder som – en minigudstjeneste, hvor præsteaspiranterne skal prædike over ugens tekst og vælge salmer, der passer til.

»Så havde vi to aftener med kandidaterne. Det er sjovt at høre tre prædikener over den samme tekst, for der er forskellige takes på dem,« siger menighedsrådsformanden.

Efter prøveprædikerne var der almindelige samtaler – og en enkelt kandidat blev sorteret fra, selvom de alle tre ifølge Carsten Brink både havde gode samtaler og prøveprædiker.

»De to tilbageværende blev inviteret til at holde en skumringsgudstjeneste, og så tog vi endnu en samtale,« siger Carsten Brink.

Kirkens to andre præster var med til samtalerne, men har ikke stemmeret, når det bliver besluttet, hvem der skal indstilles til embedet. Faktisk skal præsterne forlade rummet, når der er afstemning.

Da menighedsrådet havde valgt Freja Bondgaard som deres foretrukne kandidat, blev hun indstillet til biskoppen.

I Freja Bondgaards tilfælde skulle en enkelt formalitet mere på plads. Hun har ikke haft et præsteembede før, og derfor skulle hun ordineres i Københavns Domkirke. Det skete søndag – og den 8. februar bliver hun indsat som præst i Store Magleby Kirke ved højmessen.

Læs mere

Hjemmeplejen går i nødberedskab på grund af sneen

Sneen giver problemer for hjemmeplejen - affaldsindsamling er også ramt

Tim Panduro

6. februar 2026 13.50

Det er kun de vigtigste plejeopgaver der bliver udført for Dragørs ældre i dag. Det oplyser Dragør Kommune.

»Det tager længere tid at komme omkring, og flere går rundt i stedet for at cykle til borgerne. Derfor kører Hjemmeplejen såkaldt nødberedskab. Det vil sige, at vi aflyser besøg, der fagligt vurderes godt at kunne vente, for eksempel bad og rengøring, enkelte kompressionsstrømper med mere. Den nødvendige pleje og omsorg bliver leveret,« hedder det på kommunens hjemmeside.

Affaladsindsamlingsselskabet ARC oplyser desuden, at affaldsindsamlingen også er midlertidigt indstillet på grund af sneen. Affaldsindsamlingen genoptages, så snart vejrforholdene igen gør det muligt at gennemføre arbejdet på en sikker måde.

Del

Kierkegaard og kultur har formet Store Maglebys nye præst

Freja Bondgaard får sit første embede, når hun søndag den 8. februar bliver indsat som præst i Store Magleby Kirke.

Tim Panduro

6. februar 2026 10.58

Når Freja Bondgaard søndag den 8. februar bliver indsat i sit embede som ny præst i Store Magleby Kirke, er det en indtræden i et helt nyt arbejdsliv.

Selvom Freja Bondgaard blev færdig med teologistudiet i 2021, har det ikke hastet alt for meget med at komme i gang, siger hun.

»Da jeg var færdig med studiet, dukkede der nogle spændende muligheder op,« siger den 32-årige randersfødte københavner. Det seneste fem år har karrieren budt på projektansættelser i blandt andet Etisk Råd og tænketanken Prospekt og flere freelance-skribentjob. Læsere af Kristeligt Dagblad genkender nok hendes navn fra…

»Jeg har været glad for de muligheder, jeg har haft. Men efter at have været i en kulturboble og en etikboble virkelig længe har jeg trængt til at komme ud og tale med mennesker i kød og blod,« siger hun.

Præsteembeder er i sagens natur fordelt over hele landet. Men selvom Freja Bondgaard kan forblive i sin lejlighed i København og blot tage buslinje 250S til sit nye embede, er det ikke alene beliggenheden, der har drevet hende til Store Magleby.

»Jeg kendte ikke meget til Store Magleby, og jeg havde kun været her én gang. Men jeg var meget nysgerrig på den særegne og ret unikke kultur, der er herude, og den lokale forankring tiltaler mig meget,« siger hun.

»Jeg var meget nysgerrig på den særegne og ret unikke kultur, der er herude, og den lokale forankring tiltaler mig meget.«
Freja Bondgaard

Nysgerrig på kirken

Freja Bondgaard fik embedet, og søndag overvandt hun den sidste formelle hindring for at stille sig på prædikestolen i Store Magleby. Hun blev ordineret – altså udnævnt til præst – ved en ceremoni i Københavns Domkirke.

Vejen dertil begyndte i ungdommens Randers.

»Da jeg var teenager, begyndte jeg selv at gå i kirke, mest fordi jeg var nysgerrig på, hvad der skete inde i det kirkerum, og fordi jeg havde mange spørgsmål. Jeg søgte efter en forklaring på, jeg ved ikke, om man skal kalde det meningen med menneskelivet,« siger hun.

Turen gik omkring en frikirke, der »ikke lige var stedet for mig«, som den ny sognepræst formulerer det.

»Man blev taget meget godt imod, men det var meget fromt, sådan noget med åbne håndflader og lovsang. Jeg hørte senere, at man taler om den kolde folkekirke, og det kan jeg egentlig ret godt lide. For mig betyder det, at man kan komme ind i kirken, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra. Alle er lige meget velkomne. Man kan sætte sig på bagerste række og lytte, eller man kan gå til nadver og synge med på salmer, hvis man vil. Så begrebet den kolde folkekirke er noget ret positivt for mig, fordi det netop betyder, at man ikke skal præstere, men at man bare bliver taget imod som den, man er. Der er ikke et fromhedskrav, som man kan se i nogle frikirker,« uddyber Freja Bondgaard.

Kierkegaard

Da den unge Freja Bondgaard stod i valget mellem frikirke og folkekirke, var det dog stadig langt fra sikkert, at hun ville læse teologi.

»Min vej til teologien gik gennem litteratur og filosofi. Mange har nok været igennem en periode, når de er 17–18 år, hvor de bliver meget optaget af fransk eksistentialisme. Det var spændende med Camus, og det var spændende med Sartre. Men da jeg begyndte at læse Kierkegaard, skete der virkelig noget. Han fik mig til at føle mig meget blottet – og meget set og meget genkendt. Han præsenterer en mening og et håb for mennesket. For mig var det opløftende og spændende,« siger hun om den kristne – og kirkekritiske – teolog, som blev den endelige inspiration til, at hun søgte ind på teologistudiet på Aarhus Universitet.

Senere blev det pastoralseminariet – og nu venter embedet i Store Magleby.

»Jeg håber at blive sådan en, hvor menigheden synes, at jeg møder dem med åbne arme. Jeg håber selvfølgelig at kunne få sagt noget, der sætter menneskeheden i relief, eller som taler ind i deres livsverden på en måde, der er meningsgivende, når jeg forkynder og prædiker,« siger hun.

»Noget af det, som præsten kan hjælpe med, er at sige, at man kan give slip på sin forestilling om, at man skal skabe hele tilværelsen selv. Kristendommens budskab er, at rigtig meget allerede er givet. Det skal man tage imod.«

Mere lavpraktisk er planen at starte en litteraturkreds op.

»Det ville være godt at læse en masse gode klassikere, Pontoppidan og Selma Lagerlöf, for eksempel, og så er jeg i gang med at planlægge mit første torsdagsmøde,« siger hun med henvisning til de formiddage med fællesskab og foredrag, der bliver holdt i graverboligen bag kirken.

De svære situationer

Som præst kommer Freja Bondgaard til at møde mennesker i deres lykkelige stunder – for eksempel barnedåb og bryllupper – men også i deres sværeste situationer, når de søger sjælesorg for at bearbejde personlige problemer og sorger, eller når de skal planlægge bisættelser få dage efter at have mistet en nærtstående.

»Det er vigtigt at vide, at man ikke er alene om det. Der er nogle ritualer, som er med til at bære igennem, og som har en kæmpestor kraft og betydning. Der er et væld af salmer, der udtrykker de almengyldige følelser som sorg, angst og frygt,« siger hun.

»Men som præst skal man også være på det rene med, at der ikke er løsninger her og nu. Man må møde mennesker der, hvor de er, og lytte og prøve at forstå. Være der med omsorg og nærhed og prøve at få skabt en accept af, at vi som mennesker ikke kan ordne alle ting, men nogle gange må slippe kontrollen og bare være i en situation. Man skal ikke tro, at noget bare kan fikses. Vi skal kunne tale om, hvordan man kan lære at være i de svære situationer, som de fleste af os lander i på et eller andet tidspunkt.«

Tro og tradition

For mange af folkekirkens medlemmer spiller kirken ikke den store rolle dag for dag. Men kirken er en vigtig faktor ved livets store begivenheder – for eksempel juleaften. Som præst kommer man til at møde mennesker, der for eksempel vil giftes af tradition mere end af tro. Og det har Freja Bondgaard ikke det store problem med.

»Traditionen er en slags kulturel hukommelse. Selvom alle måske ikke helt kan formulere hvorfor, har mange en stærk fornemmelse, af at kirken er vigtig, både som en kulturbærer, der beskytter mod tilfældighed, men også som et sted, hvor der kan blive sat ord på det, man ikke altid kan sige sig selv. Kirken er ikke kun et rum for de allerede troende, men den er også et rum for det menneskelige og for de søgende, spørgende og nysgerrige.«

»Kirken er ikke kun et rum for de allerede troende, men den er også et rum for det menneskelige og for de søgende, spørgende og nysgerrige«
Freja Bondgaard

Freja Bondgaard bliver indsat i embedet i Store Magleby Kirke søndag den 8. februar ved gudstjenesten klokken 10. Alle er naturligvis velkomne.

ny præst Freja Bondgaard Tim Panduro (12).JPG — Den ny præst sender et beundrende blik til den gamle landsbykirke. Foto: Tim Panduro

ny præst Freja Bondgaard Tim Panduro (8).JPG — Freja Bondgaard er ny præst i Store Magleby. Foto: Tim Panduro

Læs mere

Sne over Dragør: Kør forsigtigt – hvis du skal køre

Sneen er faldet i mere end et halvt døgn - og selv om Dragør ikke er lagt ned, har det sat sine spor.

Tim Panduro

6. februar 2026 07.05

De store veje i Dragør ser ud til at være farbare fredag morgen. Trafikken ruller – med en vis, fornuftig forsigtighed – på blandt andet Kirkevej, Møllegade og Møllevej samt Englandsvej – mens nogle af de mindre veje stadig ligger snedækkede.

Hvis turen går over kommunegrænsen – som den gør for de fleste morgenpendlere – er der dog grund til at have øjnene med sig. Flere politikredse, blandt andet Nordsjælland, fraråder al unødig udkørsel, og Vejdirektoratet har klokken 6.30 sendt en meddelelse ud:

»Morgenmyldretidstrafikken kan blive vanskelig i hele landet. Kør med stor forsigtighed, pas på…

Læs mere

Dragør-politikere sender stærkt signal: Vi vil ikke finde os i københavneri

Nu har Dragørs kommunalbestyrelse sendt et kritisk høringssvar til Transportministeriet. Her peger 15 enige politikere på, at et nyt lovforslag om et tillæg på 20 kroner på metrobilletter til og fra lufthavnen samt i takstzone fire rammer helt skævt.

Kirsten Marie Juel Jensen

6. februar 2026 05.52

En enig kommunalbestyrelse bakkede op om de beslutninger, der allerede var taget i flere fagudvalg. Dragør kan ikke sidde overhørig, at Transportministeriet har fremlagt et lovforslag, som vil gøre metrobilletter til og fra lufthavnen – plus enkeltbilletter til takstzone fire, der dækker Dragør – 20 kroner dyrere.

Finansieringen af en ny metrolinje til Lynetteholmen har i et stykke tid været på forhandlingsbordet i Folketinget. Dragør Kommune har allerede fået indarbejdet ændringer i forslaget, som tager hensyn til pendlere, så de ikke rammes af prisstigninger. Samtidig er det blevet sikret,…

Trods justeringerne møder taksstigningernes system fortsat skarp kritik i Dragør. Kommunen peger på, at systemet er svært at gennemskue og kan gøre det ekstra svært for pendlere, unge og pensionister at finde den rette billet og undgå ekstratillægget.

»Det er vigtigt, at vi laver et fælles høringssvar. For det er vigtigt at sende et stærkt signal til Københavns Kommune og ministeriet om, at det rammer superskævt. Jeg er kommet til at kalde det københavneri, og det mener jeg også, det er. Det er fornuftigt at finansiere udbygningen af metrolinjen via billetpriser, men det må kunne løses på en meget enklere og bedre måde. Alle, der har med kollektiv at gøre, ved, at hvis det skal være et reelt alternativ, skal det ikke bare være billigt, men også enkelt,« lød det fra Nicolaj Bertel Riber (A), da sagen blev behandlet på januars kommunalbestyrelsesmøde.

T: Selvfølgelig skal vi råbe op

Også Mia Tang fra Det Konservative Folkeparti kaldte lovforslaget for københavneri.

»Det virker politisk tonedøvt fra Folketingets side, at man laver noget, der rammer så skævt,« sagde hun.

Liste T bakkede også op om et fælles høringssvar.

»Vi vil gerne tiltrække både borgere og turister til Dragør. 20 kroner kan være meget for den enkelte, og der er risici for fejl og bøder. Selvfølgelig skal vi råbe højt om, at dette ikke er fair,« lød det fra Ann Harnek.

Flere andre i salen pegede på, at tillæg på billetter vil ramme både kommunens og erhvervslivets muligheder for at rekruttere ansatte, hvilket i forvejen ikke er nemt. Ligeledes vil det også kunne gøre det sværere at tiltrække turister, fordi billetterne til Dragør bliver dyrere for dem.

Borgmester Kenneth Gøtterup (C) udtrykte dog en vis optimisme. Han henviste til, at der allerede er ændret i lovforslaget, efter at kommunalbestyrelsen sendte et brev til Københavns Kommune og Transportministeriet i sommers.

»Så mon ikke, at vi også her kan påvirke det i den rigtige retning,« sagde han på kommunalbestyrelsesmødet.

Hvad står der konkret i lovforslaget?

Udpluk af Transportministeriets lovforslag, som Dragør Kommune nu sender høringssvar til:

Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om trafikselskaber
(Anlæg af metrolinje M5 til Lynetteholm og justering af takster m.v.)

§6a
Stk. 2. På alle rejser til og fra Københavns Lufthavn med offentlig servicetrafik tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. (2025-pl) pr. rejse. Der pålægges ikke lufthavnstillæg på pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort. Der ydes rabat på lufthavnstillægget svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 3. På alle rejser til takstzone 4 foretaget på standardbilletten enkeltbillet tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. (2025-pl) pr. rejse. Der pålægges ikke et lufthavnstillæg på enkeltbilletter til takstzone 4, hvis den rejsende har bopælsadresse i Tårnby eller Dragør Kommune. Der ydes rabat på lufthavnstillægget på enkeltbilletter til takstzone 4 svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 4. Lufthavnstillægget pristalsreguleres efter takststigningsloftet.

Sådan skal taksterne se ud

Som lovforslaget ser ud nu, vil det betyde:

Et tillæg på 20 kroner per rejse, når du tager med offentlig transport til/fra Københavns Lufthavn og til/fra takstzone fire (hele Dragør Kommune og dele af Tårnby Kommune).

Lufthavnstillægget pålægges ikke pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort, samt enkeltbilletter til takstzone fire, hvis den rejsende har bopælsadresse i Tårnby eller Dragør Kommune.

Ansatte i virksomheder i Dragør Kommune, som ikke bor i Dragør eller Tårnby, vil dog skulle betale de 20 kroner ekstra hver vej, hvis de køber en enkeltbillet.

Det samme gælder turister, som tager en bustur med enkeltbillet til Dragør Kommune.

Rejsende til og fra Dragør Kommune, som bor i Dragør, og som bruger stationen i lufthavnen i forbindelse med cykling eller et lift, kan undgå lufthavnstillægget, hvis de køber en enkeltbillet. Men hvis de anvender rejsekortappen, kommer de til at betale de 20 kroner ekstra.

Læs mere

Vinterøjeblikke fra Dragør – delt af vores læsere

Thomas Mose

5. februar 2026 20.45

Sneklædte haver, vinterbadekolde havneområder, lys i mørket og glade øjeblikke midt i frosten. I den seneste tid har mange af Dragør Nyts læsere delt deres egne vinterbilleder med redaktionen, og det har givet et smukt og mangfoldigt billede af vinteren i lokalområdet.

Vi vil gerne sige tak til alle jer, der har sendt billeder ind til redaktion@dragoer-nyt.dk.

Har du selv et billede eller en oplevelse fra Dragør og omegn, som du gerne vil dele, hører vi meget gerne fra dig. Det kan være natur, byliv, hverdagsøjeblikke eller noget helt fjerde.

Vinter på Dragør Havn. Foto: René Lillelund

Nova på otte år og Isla fire år lavede en fin snemand på Stejlepladsen. Da der manglede en hat, har snemanden fået en cykelhjelm på. Foto: Tonny Jensen

Engparken med et smukt snedække. Foto: Henrik K. W. Crusell

Del

DEBAT:

Informationsmøde om Engparkens helhedsplan efterlod beboerne med flere spørgsmål end svar

Jørgen Honorè, beboer i rækkehus i Engparken

5. februar 2026 19.38

Tirsdag den 20. januar blev der afholdt informationsmøde på Dragør Skole om Engparkens kommende helhedsplan.

Mødet blev præsenteret af projektleder Jonas Hugo Stavad fra Boligkontoret Danmark (BDK) samt repræsentanter fra Sweco og entreprenøren Enemærke & Petersen.

På trods af en omfattende præsentation med overordnede tidslinjer frem mod 2030 forlod mange beboere mødet med en oplevelse af, at helt centrale og konkrete spørgsmål fortsat står ubesvarede – mindre end tre måneder før byggestart for dele af bebyggelsen.

Beboerne efterlyste især klarhed om grundlæggende forhold, herunder:

Manglende konkret information om hoveddøre og vinduer, herunder materialer, farver, glastype og kvalitet.
Uafklaret situation omkring terrasser, hvor flere beboere tidligere har modtaget skriftlige godkendelser og tilsagn i forbindelse med helhedsplanmateriale og informationsmøder fra 2021 – og efterfølgende har investeret betydelige beløb, i flere tilfælde op mod 50.000 kroner.
Ifølge det oprindelige materiale skulle terrasser reetableres, men dette blev ikke klart bekræftet på mødet.
Manglende tydelig plan for de nu varslede træterrasser, som ifølge informationsmødet nu er den aktuelle løsning.
En tidsplan, der for beboerne fremstod uklar og med stor variation i varighed afhængigt af boligtype og placering.

Derudover…

Genhusning, som fortsat fremstår uoverskuelig og uden klare svar om varighed, huslejevilkår og praktisk ansvar.
Forsikringsforhold, hvor beboerne oplever, at risikoen i vid udstrækning placeres hos dem selv via indboforsikring, uden tydelige garantier fra bygherres side.
Manglende plan for parkering, både under byggeperioden og i den færdige løsning. Der har været talt på infomøder tidligere, om Strandjægervejs græsstykke kunne anvendes som enten imidlertid parkering eller permanent skråparkering
Usikkerhed om tagudskiftning på rækkehuse, herunder hvordan varmeforsyning sikres under arbejdet.

Ændrede forudsætninger for huslejestigninger

Et særligt væsentligt punkt vedrører huslejestigningerne, der er oplyst til mellem 29 og 44 procent. I den tidlige fase af helhedsplanen – som har været undervejs i næsten ti år – blev det over for beboerne oplyst, at disse stigninger først ville blive iværksat, når hele renoveringen var afsluttet.

På informationsmødet blev det imidlertid oplyst, at huslejestigninger i stedet vil blive indfaset proportionalt undervejs i projektet. Denne ændring blev af projektlederen fremstillet som værende uden fortilfælde i kommunikationen, hvilket flere beboere ikke kan genkende og bestrider på baggrund af tidligere møder og materiale.

For mange beboere – herunder ældre og økonomisk sårbare – har denne ændring stor betydning for deres mulighed for at blive boende.

Spørgsmål, der fortsat mangler svar

På den baggrund efterlyser beboerne fortsat klare svar på følgende spørgsmål:

Hvilke konkrete løsninger for hoveddøre, vinduer og terrasser er endeligt besluttet, og hvornår præsenteres disse skriftligt for beboerne?
Hvordan forholder Boligkontoret Danmark sig til tidligere godkendelser og tilsagn om terrasser givet i forbindelse med helhedsplanmateriale og informationsmøder i 2021?
Hvordan vil Dragør Kommune konkret varetage sit tilsynsansvar, når beboerne mindre end tre måneder før byggestart fortsat mangler klarhed om centrale bolig- og økonomiske forhold?
Hvornår og på hvilket grundlag er beslutningen om proportional indfasning af huslejestigninger truffet, og hvordan stemmer dette overens med tidligere udmeldinger til beboerne? Og er det overhovedet lovligt jævnfør almenboligloven i forbindelse med større renoveringer/helhedsplaner på op til en milliard inden slut.

Engparken står over for et af de største renoveringsprojekter i Dragørs nyere historie. Netop derfor er gennemsigtighed, ensartet information og respekt for beboerne afgørende, hvis projektet skal gennemføres med tillid og opbakning.

(Indlægget bygger på det officielle informationsmateriale fra mødet samt beboernes egne noter og tidligere fremsendt materiale.)

Læs mere

Henrik Rosschou

24. april 2024 08.01

Nyt fra Dragør Boldklub:

Nederlag til bundhold på udebane

Der er sket ting og sager i Rødovre i vinterpausen

Tam indledning

Hårdt spil i 2. halvleg

Drama på drengen

Kastrup BK trækker fra

Kommende kampe

Mere Dragør Nyt:

Erik Okholm

9. februar 2026 20.21

Næste træningskamp

Kirsten Marie Juel Jensen

9. februar 2026 14.35

Tim Panduro

9. februar 2026 11.43

Kirsten Marie Juel Jensen

9. februar 2026 11.02

DEBAT:

Peter Læssøe og Ann Harnek (kommunalbestyrelsesmedlemmer, Liste T), Annette Nyvang og Sanne Rossen (kandidater til kommunalvalget, Liste T)

8. februar 2026 19.52

Gang i processen – nu

Det er en overskudsforretning at prioritere børns trivsel

Kirsten Marie Juel Jensen

8. februar 2026 14.12

Kirsten Marie Juel Jensen

8. februar 2026 06.22

DEBAT:

Jerrik Walløe og Christian Hansen, medlemmer af kommunalbestyrelsen og Børn-, Borger- og Velfærdsudvalget for Det Konservative Folkeparti

7. februar 2026 19.42

Kirsten Marie Juel Jensen

7. februar 2026 14.09

Tim Panduro

7. februar 2026 06.42

Skovbyggelinjer

Medejerskab

Thomas Mose

6. februar 2026 20.12

DEBAT:

Michael Wätjen

6. februar 2026 19.28

Tim Panduro

6. februar 2026 15.00

Tim Panduro

6. februar 2026 14.14

Tim Panduro

6. februar 2026 13.50

Tim Panduro

6. februar 2026 10.58

Nysgerrig på kirken

Kierkegaard

De svære situationer

Tro og tradition

Tim Panduro

6. februar 2026 07.05

Kirsten Marie Juel Jensen

6. februar 2026 05.52

T: Selvfølgelig skal vi råbe op

Hvad står der konkret i lovforslaget?

Sådan skal taksterne se ud

Thomas Mose

5. februar 2026 20.45

DEBAT:

Jørgen Honorè, beboer i rækkehus i Engparken

5. februar 2026 19.38

Ændrede forudsætninger for huslejestigninger

Spørgsmål, der fortsat mangler svar