Fastlåst debat om seniorbofælleskaber
Foreningen Dragør SeniorBo havde i samarbejde med Ældre Sagen og Ældrerådet inviteret til debatmøde om bygning af nye seniorbofællesskaber. Og det blev et forvarsel om en valgkamp, hvor det bliver svært at finde flertal for, hvor der skal bygges i kommunen
Af Rasmus Mark Pedersen
Overskriften på debatmødet på Beghuset var bred: »Borgermøde om by- og boligudvikling«. Men den egentlige agenda fra arrangørernes side var imidlertid noget mere fokuseret.
De ville gerne præsentere nogle koncepter for, hvordan der kan bygges seniorbofællesskaber i kommunen. Og de lagde op til en politisk debat, hvor partierne skulle afkræves svar på, om de vil bygge boliger på de gamle boldbaner på Engvej.
Beghusets store sal var fyldt til bristepunktet, og der måtte hentes et par ekstra stole ind for at få plads til de mange, primært gråhårede tilhørere, der var mødt frem for at lytte og diskutere.
Trods mikrofonproblemer og en animeret cykelklub i det tilstødende lokale, der med sine momentvise, entusiastiske udbrud fik understreget behovet for positive seniorfællesskaber, så lykkedes det at få afviklet et koncentreret arrangement.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Dobbelt så mange ældre
Indledningsvis bød formanden for Dragør SeniorBo, Nina Nørgaard, velkommen og præsenterede foreningens egentlige ærinde. De to medarrangører fik også lejlighed til at fortælle, hvorfor de var med i dagens arrangement.
Formand for Ældrerådet, Arne Kindler, understregede, at de har et ønske om flere ældreboliger i kommunen, og formand for Ældre Sagen i Dragør Rita Smedegaard lagde vægt på foreningens kamp mod ensomhed som argument for at være med.
Nina Nørgaard understregede også, at arrangementet her ikke skulle dvæle ved fortiden – men i stedet for skulle se fremad med spørgsmålet: Hvordan kan vi få bygget seniorbofællesskaber i Dragør?
Blandt andet slog han med hjælp fra Danmarks Statistik fast, at der i 2030 vil være dobbelt så mange ældre over 85 år i kommunen i forhold til i dag.
Så den brændende platform for, at det nu var tid til at gøre noget ved problemerne, var altså tydeligt til stede, og der blev refereret hertil flere gange i løbet af arrangementet.
Arne Kindler selv var i øvrigt et lyslevende eksempel på, at ældre i dag måske også er lidt mere selvhjulpne, end de tidligere har været. I manglen på både pegepind og laserpointer sprang han adræt op på scenen og gav den som statistikernes Henrik Volborg foran sit powerpointshow.
Engvej eller ej?
Herefter fremlagde Nina Nørgaard nogle tegninger af tre forskellige seniorbofællesskaber, der er blevet bygget andre steder i landet. Alle var bygget op med selvstændige lejligheder til de ældre og så en atriumgård mellem lejlighederne til fællesaktiviteter. Boligerne er altså bygget op, så man både har sit eget og er en del af et fællesskab.
Hun påpegede også, at beboerne i disse lejligheder føler sig væsentligt mindre ensomme, end andre ældre gør.
Hun satte også trumf på ved at fortælle, at Dragør Kommune er en af de eneste kommuner i landet, der ikke har seniorbofællesskaber i en eller anden form.
Hendes eksempler viste også, at der er en rigtig god synergi i nærheden til et plejecenter, da nogle beboere kræver hyppige plejebesøg. På den måde er det ikke helt ligegyldigt, hvor sådan nogle boliger skal bygges, for at også kommunen får fuldt udbytte.
Og netop derfor afsluttede hun oplægget med, at det er hendes og seniorbos helt store ønske at opføre en hel del ældreegnede boliger på Engvej – på dele af de gamle boldbaner.
Undervejs i den efterfølgende debat blev der også snakket om at flytte Dragør Tennisklub op til Hollænderhallen på samme måde, som Dragør Boldklub i sin tid blev det. Sådan kunne der også blive skabt byggegrunde, hvor der ikke i dag er grønt område.
Der blev dog ikke fremlagt modelfotos af områder, så det var en smule uklart, hvor stor en del af området, der skulle bygges bofælleskaber på, og hvor meget grønt område, der ville være tilbage med SeniorBos planer.
Foran tiden
Herefter var der en kort pause, inden der skulle være politisk debat. Og faktisk var programmet en halv time foran tiden, hvilket viste sig at være aldeles glimrende med de debatlystne politikere og deltagere, som var til stede.
Til at styre debatten havde Dragør SeniorBo inviteret undertegnede som journalist for Dragør Nyt og som tidligere vært på P1 Debat. Derfor skal denne reportage lade min præstation som moderator være usagt, men jeg vil forsøge at referere debatten så loyalt som muligt.
I panelet sad:
- Nicolaj Bertel Riber, kommunalbestyrelsesmedlem og viceborgmester for Socialdemokratiet
- Mia Tang, kommunalbestyrelsesmedlem for Konservative
- Kristine Bak, formand for liste T
- Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør.
Alle medlemmer af debatpanelet fik fem minutter til at komme med deres holdninger til både seniorbofællesskaber i almindelighed og planerne om byggeri på Engvej i særdeleshed.
3.000 m² – og ikke mere
Kristine Bak lagde ud og redegjorde for et forløb frem og tilbage internt i liste T, hvor de var gået til valg på en model og endt med at bakke op om en anden.
Lokallistens holdning er nu, at det er okay at bygge på dele af engvejsarealet – op til 3.000 kvadratmeter, men at de ikke ville være med til mere end det. De hidtidige planer havde været at bebygge 50% mere.
Til gengæld havde hun forslag til en række andre steder – blandt andet Nordre Strandvej, hvor der i dag er rensningsanlæg, og hvor og kommunens teknik- og miljøafdeling har plads.
Nicolaj Bertel Riber bakkede fuldt op om seniorbofællesskaber og var også klar til at bygge på dele af engvejsarealet – også mere end liste T, men han understregede, at der også stadig ville være grønt på arealet.
Han var muligvis blevet inspireret af sin partileder, der flere gange har slået på tromme for nationale kompromisser på en række afgørende politiske områder. Han foreslog nemlig et kommunalt kompromis, hvor alle partier i kommunalbestyrelsen gik sammen om en samlet plan for området. På denne måde kunne politikerne også undgå, at der gik valgkamp i spørgsmålet, og der ville være ro om planerne, uanset hvordan det kommende kommunalvalg ville ende ud.
Intet kryds på et kort
Erik Skovgaard Nielsen erklærede sig også klar til både seniorbofællesskaber og byggeri, og Venstre blev i øvrigt rost af arrangørerne for at have været ret konsekvente med den linje.
Og selvom de havde lagt op til, at der ikke skulle tales om fortiden, så fik han alligevel påpeget, at der tidligere havde været en storstilet plan for området, men at liste T trak sig fra planen med sine nedgraderede kvadratmeter, så den ikke længere kunne lade sig gøre.
Mia Tang konstaterede tidligt, at hun nok var udpeget til at være skurken ved dagens arrangement, da Konservative nok så positivt på seniorbofællesskaber, men ikke var klar til at bygge på Engvej – i hvert fald ikke i denne valgperiode.
Samtidig sagde hun, at hun ikke ved dagens arrangement kom til at sætte et kryds på et kort for, hvor der skal ligge seniorbofællesskaber, men at hun er sikker på, at partierne i kommunalbestyrelsen sammen vil kunne finde en god løsning.
Hun understregede i øvrigt, at hun personligt drømmer om som gammel at bo i et bofællesskab med sin veninde, og således kunne hun i den grad også se behovet for boformen.
Lille kattelem
Debatten afslørede også, at politikerne grundlæggende har svært at finde flertal for noget, fordi de ikke er enige.
Konservative vil ikke være med til at bygge på engvejsarealet – og så længe det er holdningen, så er det meget svært at finde flertal.
Mia Tang brugte flere gange formuleringen »i denne valgperiode« – og derfor blev der åbnet en kattelem for, at man måske kunne finde ud af noget i næste valgperiode.
Det var dog ikke nok for flere af tilhørerne, der udtrykte frustration over, at politikerne ikke har højere tempo på. Boliger, der først kan stå færdige i 2030, er alt, alt for sent, mente flere.
En anden mulighed er, at samtlige andre partier uden om Konservative finder et flertal sammen. Men et sådant vil så være hæmmet af, at liste T kun vil sige ja til et bebyggelsesareal på 3.000 kvadratmeter, der undervejs blev omregnet til 12 boliger.
Eller 24 boliger indvendte en tilhører, der påpegede, at selvom grundarealet kun måtte være 3.000 kvadratmeter – så kunne der jo bygges i flere etager.
Men uanset antallet af boliger, så var det ikke nok for Dragør SeniorBos formand, der i en kommentar kaldte forslaget for en »luns«, og hun lod tilhørerne forstå, at det slet, slet ikke ville være nok.
Dette faldt enkelte i salen for brystet, og der blev argumenteret for, at det trods alt måtte være bedre for en forening, der arbejder for at lave seniorbofællesskaber, at der kommer et mindre bofællesskab, end hvis der slet ingen kommer.
Planloven i vejen
Nordre Dragørvej, som Kristine Bak foreslog, blev undervejs i debatten afvist som urealistisk at bygge på.
Der blev fremført, at det for det første ville kræve meget at flytte byens rensningsanlæg, hvilket kunne blive en bekostelig affære.
Og i tilfælde at, at det økonomisk kunne lade sig gøre, så står planloven i vejen for, at man må omdanne arealet til boliger på grund af den tætte beliggenhed til lufthavnen.
Generelt havde specielt Mia Tang svært ved at trænge igennem med budskabet om, at lovgivningen altså gjorde det ufatteligt svært at finde arealer i kommunen at bygge på. Og det uanset om det er udslusningsboliger, ungdomsboliger, plejehjemspladser, familieboliger, seniorbofællesskaber, eller hvad der ellers mangler af boliger i kommunen. Så længe Dragør har lufthavnen som nabo, så er planloven ofte i vejen.
Derfor talte flere af paneldeltagerne da også om, at det var et emne, der skulle tages op landspolitisk, hver eneste gang nogle af de lokale partier med politikere på Christiansborg har chancen.
Men da en ændring af lovgivningen også har lange udsigter, talte Mia Tang også varmt for, at ældre fandt private løsninger. For eksempel at to–tre par flyttede sammen i en villa, når børnene var flyttet hjemmefra. Men det udløste hovedrysten fra arrangøren, da det var meget langt fra deres ønske.
Flyt flygtningene
Et sidste areal, som også Socialdemokratiet og Venstre kunne være med på, er kommunens grund på Rødtjørnen, hvor der i dag er flygtninge. Her er udfordringen, at de skal finde et nyt sted at være, og det er ikke helt lige til.
For som Nicolai Bertel Riber sagde det, så er det med den situation, der er i verden, ikke er realistisk, at der ikke skal huses flygtninge i kommunen i de næste ti år.
Han oplyste, at det til gengæld lovgivningsmæssigt er lettere at få dispensation for planloven til midlertidige boliger til flygtninge, end det er at få dispensation til permanente boliger til andre. Derfor er en flytning af flygtningeboligerne mere realistisk, end mange af de andre forslag er.
Det areal kræver så, at Strandparken vil være med, fordi hvis byggeriet skal have en smule volumen, så skal der også gøres brug af det tilstødende areal, som boligselskabet ejer. Heldigvis var der et bestyrelsesmedlem til stede i salen, som erklærede sig klar til at se på det.
Her får man så ikke tætheden til Omsorgscenteret Enggården, og så går den del af idéen ved projektet tabt.
Få solbadere
De fleste tilhørere var meget positive over for idéen om seniorbofællesskaber på Engvej, og derfor blev Mia Tang helt som ventet af hende selv et naturligt mål for de kritiske kommentarer.
Hun måtte flere gange forsvare sig med, at Konservative altså også lytter til andre dele af samfundet, end bare de ældre, der er klar til at bygge. For de findes trods alt også i Dragør.
Erik Skovgaard Nielsen fik omvendt i lune vendinger fortalt, at arealet som rekreativt område altså lod meget tilbage at ønske.
Han havde i hvert fald til gode at se de horder af borgere, der brugte græsplænen til at solbade. Og eftersom der var adskillige grønne arealer i nærheden, så var en del af de gamle boldbaner bedre brugt til boliger.
Følg pengene
Der var også nogle tilhørere, som stillede spørgsmål til projektets økonomi. For en ting er, om kommunalpolitikerne kan blive enige om at udbyde en grund til bebyggelse. Noget andet er, hvem der så skal købe den.
Her kommer næste udfordring: Hvis politikerne skal tjene skattebetalerne bedst, så skal de få så meget som muligt ud af at sælge kommunens grunde.
Tidligere har et flertal i kommunalbestyrelsen vægtet kommunens samlede økonomiske situation højt. Derfor er tidligere grunde blevet solgt til højestbydende. Og så er spørgsmålet, om en køber vil kunne få den bedste forrentning af sin investering ved at lave seniorbofællesskaber. Eller om der måske er flere penge i at lave familieboliger til salg.
Liste T nævnte muligheden for at sælge med en klausul om at lave 25% almene boliger, hvilket er det maksimale, loven tillader kommuner at lave en klausul om. Men det vil gøre en salgsgrund mindre værd.
En tredje mulighed er, at kommunen vælger at sælge til et almennyttigt boligselskab udenom et udbud. Det oplyste en tilhører til sidst om, at man godt må, men spørgsmålet er så, om politikerne er klar til at miste det provenu for til gengæld at få billigere boliger til byens borgere.
En huske-skovl
På det tidspunkt var arrangementet ved at løbe tør for tid, og da politikerne til sidst blev bedt om at nævne, hvad de konkret ville gøre for at lave flere seniorbofællesskaber, når de gik ud af døren, så var det småt med konkrete bud.
Til gengæld blev det bemærket, at valgkampen allerede virkede til at være i gang, og hvis man alene tyder ud fra debatten ved torsdagens arrangement, så bliver engvejsarealet i hvert fald et varmt debatemne.
Arrangementet sluttede med, at Dragør SeniorBo sagde tak til de fire deltagende politikere ved at give dem en lille drillegave. De fik overrakt en legetøjsskovl hver med kommentaren om, at det i hvert fald ikke skulle være manglen på skovle, der gør, om de får taget det første spadestik til nye seniorbofællesskaber i kommunen.
