På et pressemøde onsdag den 10. april, dagen efter domsafsigelsen i sagen om drabet på René Carstensen, fortalte justitsminister Peter Hummelgaard, at han vil have gjort rockergruppen Bandidos forbudt.

Det er anklagemyndigheden, der skal føre sagen imod Bandidos, og den skal gå sin gang gennem retssystemet, inden den måtte blive en realitet.

National Enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket sagen og konkluderer, at der nu er materiale nok til at løfte bevisbyrden for, at foreningen har et ulovligt øjemed. Det er nemlig et krav for at kunne tilsidesætte grundlovens rettigheder om forsamlingsfrihed.

Sagen består af flere måneders efterforskning og flere ransagninger, mens selve dommen i sagen om drabet på René Carstensen på Dragør Fort i januar 2023 i praksis ikke kan indgå i sagskomplekset.

Men ifølge ministeren beviser dommen mod Bandidos-medlemmerne, hvor skadelige de er for samfundet.

For ud over at de to Bandidos-medlemmer Mike Meng Wonsild og Lavdrim Ajeti blev dømt for selve drabet, blev tre andre personer dømt for planlægningen af den voldelige handling, der førte til René Carstensens død.

Det drejer sig om Allan Zeuthen, der henvendte sig til det tidligere Bandidos-medlem Stig Bartholdy for at få René Carstensen straffet. Denne fik fat i Bandidos-generalen Peter Rosenberg, der hjalp med kontakten til drabsmændene. Og de tre mænd blev alle idømt ubetinget fængsel med tirsdagens afgørelse.

Dragør Nyt talte med justitsminister Peter Hummelgaard efter dommen for at høre dels om denne (dommen er behandlet i separat artikel), dels om de muligheder, han som minister har for at sætte en stopper for bander og rockergrupperinger.

Spørgsmålene til ministeren står her anført i kursiv:

Peter Hummelgaard, hvad er din umiddelbare reaktion på de domme, der er blevet afsagt?

»Jeg synes jo, hele den her sag på alle tænkelige måder er fuldstændig forfærdelig. Så min første reaktion er, at endnu en gang går mine tanker og også den allerdybeste medfølelse først og fremmest selvfølgelig til de pårørende.

Og derudover – når man ser på sagens omstændigheder: Det forhold, at de to personer, der er dømt for drabet ved Dragør Fort, begge har relationer til Bandidos – det vidner igen om den fuldstændig bestialske adfærd, som banderne lægger for dagen. Der skal jeg jo huske som justitsminister at sige, at der er tale om en dom, der stadigvæk kan ankes, hvorfor jeg heller ikke vil gå dybt ned i detaljerne i den konkrete sag.

Men det er klart, at det er et udtryk for, at banderne ganske enkelt er en kæmpe pestilens for vores samfund. Og at den hensynsløse adfærd, som vi ser i alt for mange sager, inklusive den her, gør vores lokalsamfund utrygt, og det ødelægger menneskeliv.

Derfor har min tilgang som justitsminister og regeringens tilgang også været helt klar: Vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan – med alle tænkelige kreative værktøjer – for at bekæmpe bandernes eksistens og deres mulighed for at ødelægge samfundet og tilværelsen for alle deres ofre.«

Uskyldige ofre

Vi ser i denne sag, at der også er tre bagmænd, der bliver dømt for at planlægge afstraffelsen. Hvad siger det om bandernes organisation?

»Der er jo ikke nogen tvivl om, at de organiserede kriminelt i Danmark – og særligt omkring de her meget store bandegrupperinger – er meget, meget velorganiserede. Og jeg synes jo også, at den her sag vidner om noget, vi taler for lidt om: at der er rigtig, rigtig mange helt tilfældige og uskyldige, som er ofre for bandernes afstumpede voldsparathed og for den hensynsløshed, som de bedriver.

Det er jo ikke, fordi jeg ikke har vidst det tidligere, men efter at have fået indsigt i omfanget af sager, hvor ofre enten er tilfældige, fordi de er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, eller er fuldstændig sagesløse – det omfang har rystet mig. Og det er omstændighederne i den her sag jo desværre et meget, meget tragisk eksempel på.«

Du er Amager-dreng, vi er jo et Amager-medie. Det er sket i hjertet af vores by. Hvad tænker du som lokal om det forhold, at det skal ske lige ved stedet her, hvor vi spiser is om sommeren?

»Det triste er jo, at Amager desværre i mange år har været et mytisk knudepunkt for megen rocker- og bandeaktivitet.

Der er mange bandegrupperinger, som desværre har en nærmest sygelig optagelighed af at være til stede på Amager og rekruttere unge mennesker ind i deres bandekriminelle løbebaner.

Så det er jo også noget, vi er vokset op med. Men jeg må desværre også tilstå, at det er noget, der til dels også gør mig som både indfødt og nuværende beboer endnu mere optaget af – med alle de midler, vi har til rådighed – at bekæmpe deres eksistens og den pestilens, de er på samfundet.

Bandepakker

Det er en lang sej kamp og et langt, sejt træk, hvor banderne hele tiden forsøger at forny deres organisationer, bruge nye metoder, ny teknologi, nye forretningsmodeller og alt muligt andet, og hvor vi er nødt til hele tiden at udstyre politiet og vores myndigheder med nye værktøjer.

Det er også derfor, jeg i morgen (onsdag den 10. april, red.) fremsætter lovforslag i Folketinget med nye muligheder for vores politi og myndigheder til at bekæmpe banderne – et forslag, der udmønter den bandepakke, som et bredt flertal blev enige om for nogle måneder tilbage.«

Ja, jeg skulle lige til at nævne Bandepakke 4, som I blev enige om i november, og du talte også tidligere om, at I med alle kreative og tænkelige midler må bekæmpe banderne og rockergrupperingerne. Har du som justitsminister flere skud i bøssen, eller skal vi se det, I har vedtaget nu, virke først?

»Jeg tror ikke, man skal bilde nogen som helst ind, at problemet med rocker- og bandekriminalitet forsvinder fra den ene dag til den anden. Det er – ligesom med alt andet, der gør enorm skade – noget, der hele tiden skal holdes nede og bekæmpes løbende.

Men vi kan jo til gengæld se, hvad konsekvensen er, hvis man ikke er villig til både at straffe den kriminalitet, der bliver begået, i overensstemmelse med hvor stor en skade det gør på samfundet, og heller ikke er villige til at investere i politiets muligheder for at efterforske og gribe ind over for kriminaliteten. Og hvis man så heller ikke juridisk er villige til at give de bedst tænkelige værktøjer for politi og myndigheder – så sker der jo det, som der sker i Sverige; at det løber myndighederne fuldstændig af hænde. Det er ikke den situation, vi har i Danmark. Vi har store problemer med bandekriminalitet i Danmark, men det er ikke løbet os af hænde.

Men – vi er i en vedvarende og hård kamp imod den organiserede bandekriminalitet. Og det er en kamp, vi vil blive ved med at prioritere, investere i og have højt på den politiske dagsorden, fordi det er vigtigt.«

Det politiske ansvar

Du nævner, at du er blevet chokeret over, hvor mange sagesløse ofre for bandegrupperinger, der i virkeligheden er. Hvis skyld er det, at der har været så mange ofre gennem årene? Er det for lidt politisk fokus? Er det for lidt fokus i politiet? Er det for få ressourcer? Hvad er den primære årsag til, at det er kommet dertil, hvor det er?

»Der er kun én skyldig part i det her, og det er dem, der beslutter sig for at begå kriminalitet som en levevej og tage våben i hånden. Længere er den sådan set ikke. Og så har vi et politisk ansvar for at give vores politi, vores myndigheder og vores domstole de bedst tænkelige både juridiske, økonomiske og politiske rammer for at bekæmpe det.

Og vi lever desværre i en tid, hvor den organiserede kriminalitet stiger over hele Europa. I Danmark har vi haft succes med at holde den nede og i et vist omfang at holde den i ave. Og det har vi kun haft succes med, fordi det har været så højt prioriteret gennem forskellige bandepakker og gennem et dygtigt politi, der så rent faktisk også benytter sig af de værktøjer, som de politisk bliver givet.

Men det er der jo ikke noget naturgivent i. Vi kan se på mange andre lande, hvor det lynhurtigt løber løbsk gennem en kombination af et ændret politisk fokus eller for stor ureguleret indvandring som eksempelvis i Sverige. Derfor er det bare mit kæmpe politiske fokus at blive ved med at holde fast i det her.

Og når jeg før nævnte det der med, at jeg var blevet chokeret over det … det er jo ikke fordi, jeg ikke var klar over det. Men man sidder jo nogle gange … alle har sikkert oplevet at sidde til et middagsselskab, hvor der er nogen, der har det hurtige og – synes man selv – geniale synspunkt, at man bare skal give dem lov til at lade dem slå hinanden ihjel.

Problemet er imidlertid, at der bare ofte er tilfældige og sagesløse, som på en eller anden måde bliver ramt. Tilfældet i Dragør var overlagt, men rettet mod en sagesløs René Carstensen for at få ham til at makke ret.

Det er et billede på, at rigtigt, rigtigt mange almindelige mennesker, som intet har at gøre med organiseret kriminalitet, bliver gjort til ofre for bandernes hensynsløshed.«

Nu nævner du sagen, og en ting, der kom frem i sagen, var, at der var en politiassistent, som havde kontaktet René Carstensen et par dage før, fordi der var efterretninger af den ene eller anden slags om, at der skulle ske noget med ham. Han blev opfordret til at rejse væk. Så politiet har vidst noget, men har ikke lykkedes med at forhindre drabet. Som øverste leder for politiet – giver det dig nogle tanker om, at man skulle have handlet anderledes?

»Det kender jeg ikke nok af de konkrete omstændigheder til, at jeg vil udtale mig offentligt om – i hvert fald ikke på det foreliggende grundlag.

Det, jeg i hvert fald bare kan konstatere, er, at en meget, meget lokalt respekteret mand har mistet livet, fordi at nogle mennesker omkring Bandidos – i hvert fald med byrettens ord – for at få ham til at rette ind har haft foranstaltet et angreb på ham, der gjorde, at han døde.

Og det er for mig at se et billede på, at banderne udgør et samfundsproblem, og hvorfor jeg også vil blive ved med at prioritere alt, hvad jeg overhovedet kan prioritere af kræfter til at blive ved med at give politiet og vores myndigheder de bedste muligheder for at bekæmpe dem,« slutter justitsminister Peter Hummelgaard.