Mit Dragør:

Altid på tur – »eventur«

For sangaktuelle Benedicte Riis har livet altid været et eventyr. Hun har leget med ordene, fulgt musikken og altid været i bevægelse. Det har betydet, at hun det meste af hendes liv har været på farten. Lige nu er hun bosiddende i Dragør, men det varer nok ikke ved

Af Anders Brøndsholm og Rasmus Mark Pedersen

Hun holder egentlig meget af byen. De åbne vidder og de spændende mennesker.

Benedicte Riis har et varmt og kærligt forhold til Dragør, men det er rejserne og eventyrerne, der har fyldt i hendes liv.

Da Dragør Nyt møder hende på Hvidtjørnen, er hun indlogeret hos en veninde med kassevognen stående ude på parkeringspladsen. Klar til det næste eventyr. 

Men for en tid, så bliver hun her. Og hun føler sig godt til rette: »Det er som om, det er en by for eventyrere,« forklarer hun – og tilføjer: »I gamle dage var det en by for skibskaptajner, og senere blev det luftkaptajner. Men altid nogen, der havde udsyn og viden om verden omkring os.«

Derfor har hun følt sig forstået i Dragør.

I ungdommen var musikken et centralt element i Benedicte Riis’ liv. Fra de tidlige dage som ung musiklærer over at være en drivkraft bag »Tante Andante« til i dag, hvor hun inspirerer børn i alle aldre.

Ny sang i tv

Det er også det, hun prøver at vise med en ny sang, som hun netop har fremført på tv.

I forbindelse med Skolernes Sangdag, der fandt sted fredag den 22. marts, havde hun skrevet en ny sang: »Vil du med mig ud i verden«. 

Den blev fremført direkte på DR2 fra DR’s koncertsal, hvor et kæmpe børnekor sang hendes nye melodi. Her fortæller hun om sangen:

»Vi skal bare lade dem folde sig ud og sige flyv højt over voksenverdenens automatik, diagnoser og unødigt komplicerede detaljeverden. Vi skal lege meget mere – og synge. For hvad gør børnene, når de gynger højt, rutsjer ned, løber afsted for fuld kraft? De synger og synger og synger.« 

Sangen starter med en opfordring, som hun håber vil sætte sig i børnene: 

»Prøv at sæt dig ganske stille og slå alle skærme fra.«

Børn skal nemlig have lov til at være børn og udfolde sig, mener Benedicte Riis – og det har sådan set gået igen i hendes lange virke med sang og dansk kultur.

Og så minder sangen os også om, at vi er en del af et globalt fællesskab: 

»Tør du sprede dine vinger, der hvor meningen er hel, Ikke for mig, ikke for dig, men for alle,« lyder den del af teksten, der bliver gentaget. 

Hun understreger, at børn reagerer ens på sang rundt om i verden. 

»De gør det over hele verden, i alle lande, på små Stillehavsøer og her i Danmark. Sangen er ligesom latteren et klart udtryk for glæde og en lykkelig stund,« forklarer hun.

Hendes egen rejse er derfor ikke blot en fortælling om musik, men også om mod, innovation og et dybt engagement i at berige børns liv gennem kunst og kultur.

Det danske kreative tankesæt

»Det begyndte egentlig, da jeg var helt ung musiklærer tilbage i 1981,« fortæller Benedicte Riis, som fortsætter: 

»Jeg blev medlem af musiklærerforeningen og fik mulighed for at udgive mine første bøger.«

Den tidlige start markerede begyndelsen på en livslang dedikation til musikundervisning og børnekultur. Med en blanding af musikalsk talent og et ønske om at gøre en forskel lagde Benedicte Riis grundstenen for sit senere arbejde med Tante Andante.

»Jeg tænkte: Svenskerne har Pippi Langstrømpe, og nordmændene har Politimester Bastian. Så vi laver Tante Andante baseret på Halfdan Rasmussens sange,« lyder det fra Benedicte Riis.

Det begyndte som et band og blev så til en pædagogik og et læringsrum, som hun arbejdede på at brede ud til hele kloden. 

»Da jeg fik lavet Tante Andante-organisationen, begyndte det at blive stort,« siger hun. 

Hendes vision var at skabe et sted, der kunne inspirere børn gennem musik og kreative aktiviteter – et sted, der kunne være mere end bare et klasselokale, og et sted, hvor fantasi og læring kunne gå hånd i hånd.

Med Tante Andante fik Benedicte Riis skabt en platform til påvirkning og formning af børns opfattelse af musik og kreativitet. 

»Det var ikke bare om at lære musik, det handlede om at opleve den, om at bringe børn fra idé til handling,« forklarer hun. 

Hendes tilgang var for tidens standarder revolutionerende, og den fik sat en helt ny standard for musikundervisning og børnekultur.

Benedicte Riis’ vision for Tante Andante voksede ud over Danmarks grænser og blev en global bevægelse. Med et mål om at eksportere det danske kreative tankesæt etablerede Benedicte Riis Tante Andante-huse verden over, fra Rio de Janeiro til Budapest – og det gjorde hende til en kulturel ambassadør for dansk børnekultur.

Hun endte med at organisere 12 skoler rundt om i hele verden – for eksempel i Bulgarien, Sydafrika og Brasilien. Med en lokal ledelse, men med hendes pædagogiske tanker.

Hendes arbejde med Politikens Lystige Viser var også en del af den globale indsats. 

»Jeg var redaktør for serien, der inkluderede både børneviser og viser for voksne,« fortæller Benedicte Riis. 

Disse publikationer spillede en afgørende rolle i at finansiere og støtte opbygningen af nye Tante Andante-huse og spredte dansk kultur og kreativitet verden over.

»Det var ren Robin Hood,« siger Benedicte Riis med et glimt i øjet: »Hvert år kunne vi starte et nyt Tante Andante-hus, takket være indtægterne fra bøgerne og koncerterne.« 

Denne model gjorde det muligt at skabe en kæde af kreative rum, hvor børn kunne udforske, lære og vokse. Benedicte Riis var ikke bare en pioner inden for børnekultur; hun var også en iværksætter, der forstod værdien af kultur som en ressource, som kunne deles globalt.

»Vi ville eksportere det danske kreative tankesæt,« forklarer iværksætteren.

Hendes tilgang til læring var revolutionerende og understregede hendes tro på, at børn lærer bedst gennem direkte oplevelse og kreativt engagement. Tante Andante-huse blev værksteder for fantasi, hvor alt var muligt.

Ud over at være kulturelle læringscentre, var Tante Andante-huse også eksperimenterende rum, der kombinerede poesi med naturvidenskab.

»Jeg elsker at lave forsøg, der eksploderer, og så synge med guitaren bagefter. Jeg kan godt lide at kombinere natur og poesi,« siger Benedicte Riis. 

På et tidspunkt blev arbejdet med at holde en global organisation oppe dog for meget for hende.

På én betingelse

Benedicte Riis har altid troet på, at hun kun ville blive bedre med alderen. Eller måske ikke altid.

»Jeg tænkte, at jeg kun blev bedre med alderen. Men det holdt ikke stik,« fortæller hun.

Benedicte Riis elskede sit arbejde med Tante Andante, og det voksede og voksede. 

Efter 25 år var der Tante Andante-huse på flere kontinenter, og Benedicte Riis indså, at det var blevet for stort til hende. 

Heldigvis opstod der en god mulighed for at føre organisationen videre. KFUM og KFUK kontaktede Benedicte Riis, fordi de ville have hende til at afholde kurser for deres mange ungdomsgrupper. 

Det ville hun gerne, men det kom med én betingelse. De skulle bagefter overtage Tante Andante. Hun så nemlig muligheder for, at de kunne drive det videre.

»De har huse. De har administration. Altså de har Gud, så hvad mere mangler der?« siger Benedicte Riis, mens hun griner.

Og sådan gik det til, at Benedicte Riis fik Tante Andante videreført på en god måde. 

Det betød dog ikke, at hun trak sig tilbage fra arbejdet med kreativ læring. Nærmest tværtimod.

Bedst på hjul

Efter overdragelsen til KFUM og KFUK tog Benedicte Riis til Cape Town. Året var 2008, og planen var en Tante Andante-tur med den båd, hun netop havde købt.

»For første gang i mit liv, så køber jeg noget fuldstændigt til mig. Det var den 31 fods sejlbåd,« fortæller Benedicte Riis.

Planen var en længere sejltur over Atlanten til Rio de Janeiro, hvor der fandtes et Tante Andante-hus. Først 14 dages sejlads til øen Sankt Helena midt i Atlanterhavet og derefter endnu 14 dages sejlads til Rio de Janeiro.

»Vi kom lige til karnevallet, og det var bare sådan en fed oplevelse, at jeg tænkte, det vil jeg fortsætte med,« fortæller Benedicte Riis.

Hun sejlede derfor videre. Blandt andet til forskellige steder i Caribien sammen med en brasiliansk sejler og pilot Edison. 

På et tidspunkt foreslog han, om de ikke skulle droppe sejladset for en stund. Han ville gerne se noget fra landjorden. Det var Benedicte Riis helt med på. 

Planen var at starte i Alaska og så ellers bare køre sydpå, indtil de ramte det sydligste punkt i Sydamerika Kap Horn.

»Så fandt vi en gammel Chevy-van i Alaska, som vi købte. Sådan en med køkken og det hele. Den ville være nem at reparere på vores tur til Kap Horn,« lyder det fra eventyreren.

Benedicte Riis har altid haft det godt med at være på farten, så den meget lange tur gennem Nord- og Sydamerika passede hende godt.

»Jeg har det bedst med at være på hjul. Ligeså snart mit stof eller mine noder kommer til at ligge på en hylde og samle støv, så kan jeg mærke en lyst til bare at komme afsted,« siger hun.

Tyveri i Chile

Den lange tur ned igennem de amerikanske kontinenter gik derud af. De nåede faktisk helt til Chile, før turen blev noget udfordret.

»Det kørte rigtig godt, lige indtil vi kom til Valparaíso i Chile. Her havde vi et indbrud i vores Chevy-van, og alt blev stjålet. Alting – ud over selve bilen og så min guitar – var væk,« fortæller Benedicte Riis.

Alt var væk, men de havde lige 20 dollars i kontanter på lommen, som de brugte på benzin, før de vendte om med kurs mod den danske ambassade i Chiles hovedstad Santiago. Her mødte de den danske ambassadør, som var hurtig til at hjælpe dem.

»Tilfældet ville det, at vi kom til ambassaden dagen før Dronningens 75-års-fødselsdag. Ambassadøren havde derfor et arrangement hjemme hos sig selv for at markere det. Så vi tog til fejringen dagen efter og åd så mange pindemadder, som vi kunne,« fortæller Benedicte Riis grinende.

Ambassadøren hørte om Benedicte Riis’ arbejde med musik og bøger indenfor Tante Andante-universet og fortalte, at de havde planlagt en stor bogmesse, som handlede om Skandinavien, tre måneder senere. Han mente, at det var oplagt, hvis hun ville deltage i det.

Det passede Benedicte Riis godt, da hun alligevel havde planlagt at skulle retur til Danmark et par måneder for at holde foredrag.

»Sådan gik det altså til, at jeg pludselig stod på en bogmesse i Chile på den store talerstol og fortalte om mine bøger. Sådan er mit liv,« siger Benedicte Riis med et smil på læben.

Indtil videre nyder hun sin tid i Dragør, og tager rundt og fortæller om hendes oplevelser i foredrag over hele landet.

Her til forår og sommer er hun aktuel med en række foredrag i de københavnske skoler og dagtilbud med »Syng og leg med H. C. Andersen« samt flere koncerter med Tante Andante Band.

Og spørgsmålet er så, hvor næste eventur så går hen.

For som det hedder i »Vil du med mig ud i verden«: »Vi har alle sammen vinger – du skal bare sige flyv!«