Dragør Nyt nr. 13
– den 27. marts 2024
På TG går eliteeleverne i normale gymnasieklasser og har fri mulighed for studieretningsvalg og et skræddersyet setup, hvor sport og skole kan fungere side om side i en hverdag, der ellers ofte er presset af rejser, træningspas og turneringer.
Team Danmark peger på fleksibilitet, koordination og kvalitet i undervisningen som centrale elementer for alle uddannelsespartnere. Det gælder også på TG, hvor skolen allerede arbejder med individuelle forløb, study buddy-ordning (en ordning, hvor klassekammerater kan hjælpe med daglige lektier og afleveringer i tilfælde af idrætsrelateret fravær som for eksempel stævner i udlandet, red.), ekstraundervisning efter fravær, morgentræning og tæt kontakt mellem lærere og elitekoordinator.
Ifølge ledelsen er målet at skabe stærke rammer for både sportslig og faglig udvikling. Det betyder blandt andet, at elever kan få forlænget uddannelsestid, tilpassede afleveringsfrister og mulighed for at deltage i konkurrencer og træningslejre uden at miste grebet om skolen.
Eliteidrætstilbuddet gælder ikke kun for elever med en formel Team Danmark-godkendelse. Elever, der dyrker deres sport på højt niveau og har et træningsomfang, som stiller særlige krav til hverdagen, kan efter en konkret vurdering blive optaget som eliteidrætselever.
En af eleverne, der mærker fordelene ved skolens eliteidrætstilbud, er Carl-Christian Dahl i 3. g, som spiller kajakpolo på eliteniveau og er på landsholdet. Sidste år vandt han U21-sølv ved verdensmesterskaberne i Kina.
Carl-Christian Dahl blev optaget på TG’s eliteidrætstilbud, da han startede i 1. g. og har derfor et godt kendskab til ordningen.
Han beskriver hverdagen på TG som en kombination, der fungerer, fordi skolen er med på præmisserne.
»Det fungerer rigtig godt, men det kræver planlægning, og det er skolen meget dygtig til at hjælpe mig med. Når jeg er væk til internationale turneringer, bliver der lavet klare aftaler om afleveringer og undervisning, som gør, at jeg kan holde fokus på sporten uden at miste grebet om skolen,« fortæller han.
Carl-Christian fremhæver især fleksibiliteten og den løbende dialog som afgørende.
»Lærerne er åbne for at lave løsninger, når man er væk i længere perioder«, siger han og forklarer, at det betyder meget, at der er forståelse for, hvad det kræver at satse seriøst på sin sport.
»Study buddy-ordningen hjælper mig med at følge med, selv når jeg ikke kan være fysisk til stede i timerne,« siger kajakpolospilleren.
Han beskriver også, hvordan elitekoordinatorens rolle gør en konkret forskel:
»Op til VM var jeg væk i mere end to uger og havde meget tung træning. Jeg gik til min eliteidrætskoordinator, og han hjalp med at kommunikere med alle lærerne. Derefter kunne jeg lægge en plan sammen med dem, så jeg kunne fokusere på at præstere uden at være stresset over skolen.«
Ifølge ham er det ikke kun de praktiske forhold, der tæller. Det sociale fællesskab blandt andre eliteelever er også vigtigt.
Carl-Christian fortæller, at det er rart at være sammen med andre, som er i samme situation.
»Der er perioder, hvor man kan være mentalt et andet sted, især op til store turneringer. Her har det været en stor hjælp at kunne tale med andre eliteelever, som kender til det pres,« siger han.
For både Team Danmark og Tårnby Gymnasium & HF er ambitionen klar. Unge skal have mulighed for at forfølge en seriøs sportslig satsning uden at give afkald på en fuld gymnasial uddannelse. Med uddannelsespartnerstatus kommer TG et stort skridt tættere på at gøre netop det til virkelighed for eliteidrætselever i lokalområdet.
Siden har Dragør været uden det ellers lovpligtige råd.
Men det bliver der rådet bod på. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i Dragør Kommune har netop vedtaget de nye rammer for handicaprådets genopståen – og de første tre medlemmer er blevet foreslået af Danske Handicaporganisationer. Det er Winnie Walløe, Yvonne Bengtsson og Britt Krogh.
Winnie Walløe og Yvonne Bengtsson er tidligere suppleanter i rådet, mens Britt Krogh var medlem af rådet frem til maj 2025. De er dog ikke formelt valgt. Kommunen tager forbehold for, at der kan vælges andre medlemmer – og for, hvor de skal findes. Kommunen har nemlig mulighed for at udvide sammensætningen ved at udpege medlemmer fra andre lokale organisationer.
Og netop det overvejer Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget. Medlemmerne har lavet en ønskeliste, der blandt andet omfatter medlemmer fra idrætsområdet, arbejdsmarkedsområdet, børneområdet og borgere med psykiske handicap eller deres pårørende.
Nicolaj Bertel Riber, der frem til nytår er formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, er begejstret for, at der er en løsning i syne.
»Jeg er glad for, at vi har foreslået forskellige kompetencer. Jeg er selv optaget af, at der skal gøres en indsats for børn og folk med psykiske handicaps,« siger han og nævner inklusionsvejledere, skolelærer eller pædagoger med kompetencer inden for diagnoser som mulige medlemmer.
»Jeg synes, at det tegner sig til at blive et handicapråd, der afspejler en mangfoldighed og har en bredere profil end det forrige. Det kan styrke det vigtige arbejde, som rådet udfører,« siger Nicolaj Bertel Riber, som vurderer, at Dragør har et fungerende handicapråd den 1. februar.
Det er lovpligtigt for kommunen at have et handicapråd.
Handicaprådet rådgiver byrådet i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap.
Handicaprådet sammensættes af tre til syv medlemmer fra handicaporganisationer og et tilsvarende antal medlemmer indstillet af kommunalbestyrelsen. Udpegningen sker for en fireårig periode, der følger den kommunale valgperiode.
Kilde: www.handicap.dk
Alt fra førstehjælp og motorbådscertifikat til fisketure og lasergames i Hareskoven er også på programmet. Nye madhold er der også. Denne gang kan man vælge koreansk madlavning eller desserter fra hele verden. Koreanske hotteok, goey buttercake, brigadeiros og churros er bare nogle af de ting, der skal eksperimenteres med i køkkenet sammen med underviser Marc.
Til de kreative er der i øvrigt også hækleværksted på Elisenborg, mens der er fitness i Tårnby, hvis musklerne skal styrkes.
»Arrangementet vil blive afviklet i et stort opslået telt med live tyrolermusik, ølbar, mad, borde og bænke samt relaterede aktiviteter som ‘søm i træstub’ med videre,« hedder det i den kommunale beskrivelse, hvor det også bliver konstateret, at »der vil stilles krav om ekstra toiletter samt overholdelse af ‘Forskrift for musikarrangementer med videre’«.
Der kommer også mad på bordet lørdag den 6. juni – men nok under mere fredelige rammer. Her vil der for første gang blive holdt Foodfestival.
Foodfestivalen er et lokalforankret initiativ, der skal samle borgere, besøgende og lokale aktører omkring fælles passion for gastronomi og kulturliv. De primære formål er at fremme lokale fødevareproducenter og aktører samt styrke Dragør som en destination for mad- og kulturoplevelser. Der vil være madboder og smagsstationer, kokkekonkurrencer, lokale producenter, levende musik og familievenlige aktiviteter, hedder det i beskrivelsen.
Blandt de gamle kendinge er Fortet Live i weekenden den 12.–13. juni, Dragør Kunstfestival den 11.–12. juli, havnefest den 7.–9. august og Skipperbyens Dag lørdag den 29. august.
Fortet Live oplevede klager over lydniveauet i 2025, og der vil derfor være ekstra fokus på det i år, hedder det i den kommunale opgørelse.
Havnefesten forløb heller ikke helt uproblematisk, og det bliver der taget hånd om, hedder det i oversigten.
»Det viste sig, at et øget antal toiletter og pissoirer ikke var tilstrækkeligt, og det er derfor aftalt med arrangøren, at der fremover skal stilles byggehegn op på det grønne areal og skærmes af ind til de tre haver på Strandlinien ved Havnepakhuset.«
Arrangementerne er ikke de eneste, der allerede er programsat i Dragør Kommune.
Forskellige mindre motionsbegivenheder, sangarrangementer og andet optræder også på listen – og der er også forventninger om, at der vil være et eller flere storskærmsarrangementer i forbindelse med sportsbegivenheder.
Hun elskede håndværket. At forme møblerne. Sy. Og bevare historien i dem. Men da hun midt i finanskrisen måtte give op på at finde en praktikplads, kunne hun ikke gøre uddannelsen færdig. I stedet tog hun en bachelor i ernæring og sundhed.
Endnu et par tilfældigheder og en forelskelse betød, at Marie Thinggaard Thomsen flyttede fra Jylland til Dragør. Her kombinerede hun sin nye uddannelse og ønsket om at være selvstændig ved at åbne en udendørs café på Dragør Fort – Havblik.
Efter fire sjove sæsoner med 80 timers arbejdsuger og kæmpe vejrafhængighed trængte hun dog til noget andet. Så hun lukkede caféen og besluttede sig for at vende tilbage til udgangspunktet. Det, hun jo faktisk altid havde brændt for.
»Møbelpolstring trak i mig. Men jeg valgte at tage grundforløbet igen, fordi jeg gerne ville have min viden frisket op igen, og denne gang fik jeg en læreplads på Christiansborg. Det var vildt spændende, men jeg vidste hele tiden, at når jeg var færdig med uddannelsen, ville jeg være selvstændig. Jeg elsker den frihed, der ligger i det,« fortæller Marie Thinggaard Thomsen.
Derfor valgte hun også at starte MT Håndværk, selvom hun var midt i at få to børn og overtage en gård med sin kæreste. Helt alene havde hun dog ikke lyst til at være. Hun havde med det samme Simone Madsen i tankerne som partner. De havde mødt hinanden på hovedforløbet på møbelpolstreruddannelsen.
»På Christiansborg blev jeg lært op i både industriel og traditionel polstring, fordi vi restaurerede alt fra de originale møbler fra det første Christiansborg Slot til de moderne møbler på partiernes kontorer. Men Simone er udlært hos en mester, hvor de virkelig har nørdet i traditionel polstring. Og jeg synes, hun laver nogle sindssygt flotte ting. Så jeg ville gerne have hendes kompetencer med her,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.
Simone Madsen sagde heldigvis ja til at være en del af MT Håndværk. Hun er havnet lidt tilfældigt i faget, men har udviklet en kæmpe passion for møbelpolstringen.
»Da jeg havde taget HF, anede jeg ikke, hvad jeg skulle. Men min mor tog mig med til DM i Skills i Herning (danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser, red.), og her kunne jeg slet ikke tage øjnene fra møbelpolstrerne. Her var der både noget med at hamre og blive beskidt og noget meget mere detaljeorienteret arbejde med tekstiler og finesser,« forklarer Simone Madsen.
Simone fik læreplads hos en møbelpolstrer på Frederiksberg, der istandsatte møbler for gamle godser og slotte. Som færdigudlært arbejdede hun et par måneder for en møbelpolstrer i Paris, hvor hun fik endnu flere indgangsvinkler til faget. Og så var det, at Marie Thinggaard Thomsen ringede. Resten er historie, som man siger.
De to kvinder elsker fortsat deres fag. Også selvom det kan gå lidt op og ned, hvor stor efterspørgsel der er på at istandsætte og bevare de møbler, man har – uanset om de er antikke, fra 1950’erne eller ret nye.
»Det er lidt en usikker branche, fordi det jo også er afhængigt af samfundsøkonomien. Under finanskrisen stod det stille. Under coronaen var der vild opblomstring. Så har der været nogle år med krig og krise, hvor folk også bliver mere påpasselige med deres penge. Men nu får vi ret mange ting ind og har pludselig flere sofaer i kø,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.
»Der sker også altid meget mere om vinteren. Folk bruger mere tid indenfor og får flere gæster. Det er også jul. Så de får kigget på møblerne og set, om der er noget, der skal friskes op eller laves om,« supplerer Simone Madsen.
Uanset om det vælter ind med moderne sofaer, rokokostole, spisebordsstole eller syverstole, der skal have nyt betræk og måske ny polstring, er det hver gang en ny og spændende opgave.
»Det er skaberprocessen, jeg godt kan lide. Den der forvandling man ser. At man er med fra start til slut. Mange kommer jo også med arvestykker til os, og det er et privilegium at få det til at leve videre,« siger Marie Thinggaard Thomsen.
Og Simone Madsen fortsætter:
»Det er virkelig sjovt at høre om historien bag brugsmærkerne. Jeg feeder virkelig også på kundernes reaktion, når vi har lavet noget. Jeg vil så gerne være her, når de kommer og henter det færdige resultat. For det er noget helt specielt at opleve, at de ser møblet blomstre op. Nogle vil gerne bevare den helt samme stil og farve, mens andre vælger noget helt nyt, som er deres egen stil. Men uanset hvad bevarer man jo den personlige historie, der følger med møblet.«
MT Håndværk får ofte spørgsmål om, hvornår det kan betale sig at ompolstre et møbel. Men det er der faktisk ikke noget svar på. For det afhænger altid af det forhold, kunden har til møblet.
»Du vil jo altid kunne købe en meget billigere stol i IKEA. Men det er jo ikke den samme stol. Jeg kan da godt forstå, at hvis man står med seks spisebordsstole, så kan det virke som et skævt regnestykke, at man måske skal betale mere for nyt betræk, end man skal for seks nye stole. Men hvis stellet er godt gedigent håndværk, så får du bare ikke det samme, når du køber en ny stol,« siger Marie Thinggaard Thomsen.
Simone Madsen plejer også altid at forklare folk, at godt håndværk tager noget tid, og møbelstof af god kvalitet koster penge.
»Men det kan jo betale sig, hvis der er en personlig historie i møblet,« minder hun om.
Begge oplever de dog, at flere også er blevet mere bevidste om ikke hele tiden at købe nyt. Bæredygtigheds- og genbrugstanken, der er blomstret op inden for tøj, smitter også af på møblerne.
»Det er vildt fascinerende, at når vi står med en 100 år gammel stol, der er polstret på den traditionelle måde med naturmaterialer, så kan vi ofte genbruge det samme fyld. Måske skal vi lappe lidt og putte lidt ekstra materiale ind og genskabe formen, men det er et megabæredygtigt møbel,« forklarer Marie Thinggaard Thomsen.
Både hun og Simone Madsen elsker også møbler fra 1950’erne og 60’erne, hvor det er skum, der arbejdes med. For skum kan også sagtens være af god kvalitet. Men de ældre møbler, der indeholder ægte kobberfjedre og fyld af hør, kokos og ko- og grisehår, er bare noget helt specielt at stå med.
»Her handler det virkelig om håndelag. Man kan ikke få en opskrift på, hvad man skal gøre. Man skal simpelthen stå og forme det. Mærke sig frem med hænderne, så det bliver helt jævnt og får den helt præcise hårdhed,« fortæller Simone Madsen, mens hun viser med hænderne, hvordan man mærker sig frem.
• At der findes to former for møbelpolstring:
Traditionelle møbler, der er fra 1940’erne eller før, er polstret med naturmaterialer som blår (korte, uredte fibre, som er et restmateriale fra hør eller hamp), kokosfibre eller krølhår (kartet hår fra heste, grise eller køer).
Industrielle møbler, der er fra 1950’erne og frem, er som regel polstret med forskellige former for skum, som kan være af meget forskellig kvalitet.
• At man kun kan blive uddannet møbelpolstrer ét sted i landet – på Skive College.
• At der kun uddannes 14 møbelpolstrere om året.
Blandt overvejelserne har været at omlægge dele af Forsvarets arealer foran den kommende kystsikring til natur. Men det er man ikke meget for, hedder det i et svar fra Forsvarets Etablissements- og Terrænkommando.
»På baggrund af den nuværende sikkerhedssituation, hvor Forsvaret på kort tid skal genopbygge kampkraft og øge aktivitetsniveauet, må det antages, at aktivitetsniveauerne på Forsvarets etablissementer tilsvarende vil stige i de kommende år, hvorfor det er særdeles vigtigt, at den operative brug af etablissementerne ikke begrænses,« hedder det. Der skal med andre ord være plads til at forberede sig på krig.
Ganske kort fra Forsvarets områder i Dragør Kommune ligger Kongelunden. Og her har Dragør muligvis ikke kunne se skoven for bare træer – i hvert fald kalder skovfoged Sven Norup sig »lidt uforstående« over meldingen fra kommunen i et svar til rådhuset.
»Jeg troede, at Naturstyrelsen ret tydeligt havde tilkendegivet, at vi ikke ønsker, at den fine skovnatur i den gamle del af Kongelunden skal ændres til anden natur. Det er også en del af regeringens plan for, at 75.000 hektar statsskov skal være urørte,« skriver han i svaret.
Endelig skriver landbrugsrådgivningsvirksomheden Agrovi et brev på vegne af gartner Hans Raagaard på Nordre Dragørvej, at »en omlægning/ekstensivering af det udpegede område vil fuldstændig fjerne eksistensgrundlaget for Hans Raagaards virksomhed« og peger dels på, at udledningen er meget begrænset fra virksomheden, samt at den har værdi for lokalområdet.
»Der har været dyrket grøntsager på ejendommen i generationer, og det burde være indlysende, at det er af historisk værdi, at der på Amager fortsat produceres frugt og grønt. Cirka 2/5 af det dyrkede areal er desuden udlagt til brak, hvorved vi mener, at Hans Raagaard i høj grad allerede bidrager til den grønne omstilling.«
Trods udmeldingerne er der ingen bekymring på rådhuset.
»Alt bygger på frivillighed, og vi har afsøgt potentialet. Dragør kommer mere i mål med det her, og der er ingen tvang på nogen måde,« understreger Helle Barth, der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget i Dragør Kommune.
»Det er ikke meget, Dragør skal bidrage med i det samlede billede. Men det er vigtigt, at vi i Danmark har fokus på omlægninger. Bare fordi vi gennem flere hundrede år har kunnet opdyrke hvad som helst, er det ikke ensbetydende med, at vi skal blive ved med at gøre det. Vi skal passe på vores grundvand og holde øje med vores udledning,« siger hun.
Afvisningen af de frivillige indsatser betyder ikke, at den grønne trepart bliver lagt ned i Dragør. Dragør Kommunalbestyrelse vedtog 18. december 2025 enstemmigt den såkaldte omlægningsplan, som peger på potentialer for natur, klima, skovrejsning og vandmiljø. Vedtagelsen omfatter de dele af planen, der ligger i Dragør Kommune. Kommunen beskriver planen som et dynamisk styreværktøj, som løbende opdateres. Når alle kommuner i de lokale treparter har vedtaget planen i december 2025, offentliggøres den samlede plan.
Omlægningsplanen er en del af udmøntningen af Aftale om et Grønt Danmark og bidrager til de nationale mål om blandt andet 250.000 hektar ny skov og beskyttelse af 20 procent af Danmarks areal som natur.
Oven i den prislussing til borgerne kom i efteråret en ny emballageafgift, som skal dække udgifterne til affaldshåndtering af brugt emballage.
Emballageafgiften opkræves hos virksomhederne, men betales i praksis af forbrugerne, der er blevet mødt af betydelige prisstigninger på dagligvarer. Idéen med emballageafgiften er, at den skal tilskynde virksomhederne til at bruge mindre emballage.
Afgiften skulle ikke gøre det dyrere for forbrugerne, for når betalingen for håndtering af emballageaffald betales via emballageafgiften, så skulle det kommunale affaldsgebyr til husstandene nedsættes tilsvarende.
Det er ikke sket og kommer næppe til at ske, så forbrugerne betaler to gange for håndtering af deres emballageaffald. Regeringen og kommunerne skændes nu om, hvem der er skyld i den misere.
Hele balladen, som har gjort livet surt og kostbart for borgerne, giver anledning til en række spørgsmål:
Baggrunden for affaldssortering i mange fraktioner er ønsket om øget genbrug. Men har genbrugstanken taget en forkert drejning?
Danmark er førende i »genbrug« af affaldet ved at brænde det af og bruge varmen som kilde til fjernvarme og elektricitet. Den form for »genbrug« kan være bedre end genbrug i traditionel forstand.
Den store hund ligger begravet i effektiviteten – eller snarere den manglende effektivitet – i kommunernes nuværende affaldshåndtering. Omkostningerne varierer dertil meget fra kommune til kommune. Det indikerer, at der er effektivitetsgevinster at hente hos de kommunale affaldsmonopoler.
Forsyningstilsynet, som er tilsynsmyndighed på området, kæmper med at skaffe gennemsigtighed og omkostningsægthed i de kommunale affaldsgebyrer. Det er en kamp op ad bakke imod kommuner, der er magtfulde og rutinemæssigt benægter, at deres opgaveløsninger som udgangspunkt kan effektiviseres.
Der er behov for en hovedrengøring på affaldsområdet. Decentralisering og konkurrence, som åbner for innovation og udvikling, er vejen frem – med sorteringsrobotter.
Sagen blev sendt retur til Familie- og Kulturudvalget med henblik på at få havfruens skæbne sendt i høring hos Lemvigs borgere og andre interessenter. Her er der ikke enighed.
Lemvig har et billedkunstråd og en kunstpolitik – og der passer havfruen ikke ind, mener Christine Løventoft-Naur, der både er direktør for Lemvigs Museum for Religiøs Kunst og billedkunstrådet. Hun er blevet interviewet til en længere artikel i Politiken, der har været omkring nordvestjylland for at skildre debatten i byen.
»Det var et enigt billedkunstråd, der indstillede til kommunen, at vi ikke mente, at de skulle tage imod skulpturen. Vores hovedpunkt var, at der ikke er tale om kunst«, siger Christine Løventoft-Naur til Politiken, der også gengiver billedkunstrådets holdning om, at havfruen »fremstår tung og klodset«, og at ansigtet mangler »karakter og udtryk« i sine træk. Havfruens store brystparti bliver også nævnt som noget, der giver stilforvirring i forhold til statuens ellers naturalistiske billedsprog.
Selvom netop havfruebrysterne har fyldt meget i den enorme internationale omtale af havfruen, er det dog ikke dem, der er hovedudgangspunktet for kritikken, understreger direktøren.
»Det handler ikke om at være bange for bryster. Det handler om kunstnerisk kvalitet,« siger hun til avisen.
Den lokale erhvervsmand Gunnar Lisby Kjær er bagmanden bag planerne om at flytte havfruen til hjembyen Lemvig. Han opdagede den tilfældigt under en tur til Dragør og fandt ud af dens historie.
»Jeg tænkte ikke en skid på kunst og kultur. Jeg tænkte bare, at den havde stået på Langelinie, og at den kunne blive medvirkende til at sætte os på landkortet«, siger han til Politiken, hvor han dog også påpeger, at den repræsenterer et frisind, og han mener, at den kan være en turistmagnet.
»Man skal da lige ud og se, hvad der sker. Så kan det være, at der er nogen, der lægger mærke til, hvor dejligt her faktisk er, og ender med at få lyst til at komme tilbage og holde ferie her«, siger han til københavneravisen.
Høringen vil formentlig blive formelt vedtaget, når den ny kommunalbestyrelse i Lemvig træder sammen og har sine første udvalgsmøder i januar. En endelig beslutning vil sandsynligvis blive vedtaget i februar.
Hvis havfruen skal blive i Dragør, skal der som udgangspunkt penge på bordet, men Peter Bech skitserer også en anden mulig lokal løsning.
»Hvis Lemvigs politikere siger nej til at modtage den, vil jeg gå til Kulturarvsstyrelsen og bede dem genoverveje, om den kan blive på Dragør Fort. Hvis ikke det lykkes, ser jeg ingen anden udvej end at spørge kommunalbestyrelsen i Dragør, om den vil sige ja. Men så bliver det ikke som en gave, men som et udlån, hvor jeg har ret til at sælge den, når det passer mig. For jeg føler, at jeg har været til grin,« siger han.
Den officielle begrundelse fra Dragørs politikere for at afvise gaven er, at havfruen med sine fire meter i højden er for stor til en lille by som Dragør. Andre stemmer har dog været mere kritiske og kritiseret statuen som værende kitsch og uden kunstnerisk værdi. Dens temmelig markante bryster er også blevet nævnt flere gange i diskussionerne – og er vel nok den vigtigste årsag til, at historien om den lokale statue er blevet bragt af medier i hele verden.
Selv tilhængere af statuen har sat spørgsmål ved den kunstneriske værdi.
»Havfruen er ikke kunst, det er kitsch, og den slags lever sit eget liv,« sagde Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Dreyer for eksempel under en valgdebat i efteråret efter at have støttet en genopstilling af statuen i Dragør.
Erhvervsmanden Gunnar Lisby Kjær, der vil skænke havfruen til sin hjemby Lemvig, har i Politiken erklæret, at han har det fint med, at den ikke bliver set som et kunstværk.
Og kunstneren Per Arnoldi har over for TV Midtvest kaldt den for »en havenisse« og »ikke særlig god kunst«, men har alligevel støttet den med ordene: »Hun er jo flot. Det er dejlig dårlig smag. Dejlig dårlig smag.«
»Hun er jo flot. Det er dejlig dårlig smag. Dejlig dårlig smag.«
Per Arnoldi, kunstner, i TV Midtvest
Peter Bech understreger, at han betragtede statuen som et kunstværk, da han satte den op foran sin daværende restaurant på Langelinie nær Den Lille Havfrue i København.
»Jeg kunne jo have lavet en reklame til 2.000 kroner, men jeg valgte i stedet at bruge 600.000 kroner på at få den lavet, og det gjorde jeg, fordi den havde til formål at fortælle en anden historie om den moderne kvinde, der er nysgerrig og skuer ud over havet, som vikingerne gjorde i gamle dage. Det er en modsætning til den lille og undseelige kvinde, som vises i Den Lille Havfrue,« siger han.
Alligevel gør det ham ikke så meget, at ikke alle betragter den som et kunstværk.
»Om det er kunst eller ikke kunst, må hver enkelt person afgøre med sig selv. Det afgørende er, om man har glæde af at se på den, og om den skaber debat. Man må respektere, at den har en tiltrækningskraft, og så må man ellers gerne synes, at den er grim. Men man skal tænke på, at folk kører langvejsfra for at komme hen og se den. Det viser, at den har udført sin mission og har sendt et budskab, der bliver modtaget, så jeg tror, at efterfølgende generationer vil sige, at den per definition er kunst,« siger han.
»De gustibus non est disputandum, hedder det på latin. Om smag kan der ikke diskuteres. Så jeg skal ikke være ked af, at nogen har en anden smag end mig.«
»Men målet står klart: Vi ønsker, at børn og personale vender tilbage til Halvejen så hurtigt, det er fagligt forsvarligt,« siger han.
Hvornår det præcist bliver fagligt forsvarligt at vende tilbage, er dog endnu ikke helt sikkert. For det kræver selvfølgelig, at renoveringen bliver helt færdig, og at nye analyser af luftkvaliteten i Halvejens vuggestue kan vise, at der ikke er det mindste skimmelsvamp tilbage.
Derfor skal både Børn-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget på møder tirsdag den 13. og onsdag den 14. januar tage stilling til, hvad man skal gøre med børn og personale, hvis renoveringen trækker meget ud og går ud over de fire måneder, man regner med.
Administrationen har tre forslag på blokken. At man fortsætter med den løsning, man har kørt med siden december, hvor Halvejens børn og personale holder til i dagplejens gæstehus, mens dagplejens gæstehus fortsætter med at låne midlertidige lokaler i Nordstrandens vuggestue.
At man flytter Halvejens vuggestuebørn til sfo-lokaler (det er ikke udspecificeret, hvilken sfo det drejer sig om), så dagplejen og Nordstrandens vuggestue kan vende tilbage til almindelig drift igen.
At man laver en pavillonløsning til Halvejens vuggestue, hvor børn og personale kan fortsætte, indtil Halvejen står klar igen. Dette vil nok komme til at koste op imod halvanden million kroner.
Administrationen foreslår den første løsning, da det vil være mindst indgribende i børnenes og personalets hverdag, så de ikke skal skifte en gang mere – og fordi især den sidste løsning vil blive dyr.
Hvad politikerne beslutter sig for, følger Dragør Nyt selvfølgelig op på.
Administrationen i Dragør Kommune foreslår, at man finder de tre en halv million kroner til at renovere Halvejens vuggestue følgende steder i budgettet for 2026:
• Styrkelse af offentlige legepladser: 1.000.000 kroner.
• Efterregulering fra Movia for busdrift (driftmidler): 750.000 kroner.
• Genopretning af daginstitutioner: 625.000 kroner.
• Renovering af signalanlæg: 900.000 kroner.
• Genopretning af bygninger: 200.000 kroner.
Hvis dette forslag bliver vedtaget, betyder det, at planlagte anlægsopgaver – som at renovere de offentlige legepladser og renovere signalanlæg i kommunen – må droppes, og at der i stedet skal afsættes penge til det i budgettet for 2027, hvis politikerne stadig vil prioritere projekterne.
Både Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget har sagen på dagsordenen i uge tre og skal tage stilling til både tidsplan, genhusning af børnene (som lige nu befinder sig i gæstedagplejernes hus på Engvej) og ikke mindst, hvor pengene skal findes.
Administrationen foreslår nemlig, at de tre en halv million kroner findes ved at lave omprioriteringer i budgettet for 2026. Det betyder, at der er en række andre anlægsprojekter, som ellers var planlagt, der så ikke længere kan gennemføres dette år. Det gælder blandt andet renovering af signalanlæg i kommunen og styrkelse af offentlige legepladser, hvor man kan hente henholdsvis 900.000 kroner og en million kroner. Desuden er en pulje til l genopretning af daginstitutioner i spil.
Nicolaj Bertel Riber, der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget var inden mødet langt fra sikker på, om forvaltningens indstilling i forhold til finansieringen ville blive fulgt.
»Vi kommer næppe til at sige ja til indstillingen, som den ligger, så vi skal drøfte, om der er alternativer. Forvaltningen foreslår, at hente pengene på nogle projekter, der er vigtige politisk og praktisk. Enhver, der bevæger sig rundt i Dragør ved, at signalanlæggene er gamle og ikke altid virker optimalt. Opgraderingen af legepladser er politisk prioriteret i budgetforliget. Og vi skal se på, hvad vi kommer til at afvise, hvis vi tager puljen til genopretning af daginstitutioner,« siger Nicolaj Bertel Riber til Dragør Nyt.
Adspurgt om, hvorvidt det kan ende med, at pengene skal findes i kommunekassen, svarer han:
»Det er absolut en mulighed.«
