Kystsikring og status
Borgmesteren giver herunder en status på projektet omkring kystsikring
Onsdag den 21. februar offentliggjorde Kystdirektoratet og DMI deres vurdering af, hvor voldsomme kommende stormfloder kan blive – og dermed også, hvilket niveau som kystsikringen om hovedstadsområdet bør bygges til.
Den statslige forundersøgelse
Der blev i 2022 nedsat en statslig arbejdsgruppe under ledelse af Transportministeriet.
Arbejdsgruppen har til opgave at lave en vurdering af, hvordan der kan laves kystsikring rundt om hovedstaden, hvilket indbefatter kommunerne Dragør, Hvidovre, Tårnby og København.
Arbejdsgruppen undersøger fire områder: Sikringsniveauer, teknik, miljø og anlægsoverslag, samfundsøkonomi samt finansiering, organisering og myndighedsforhold.
Da arbejdsgruppen blev nedsat, havde Transportministeriet i første omgang tænkt, at Dragør Kommune kunne indgå som observatør i undersøgelsen – og hovedidéen var, at Amager blev skåret over i to dele, så der kunne etableres et dige langs lufthavnens grænse. Dermed ville Dragør Kommune komme til at ligge på ydersiden af diget, uden for den samlede beskyttelse. Det er senere ændret således, at der undersøges både statens oprindelige forslag om et dige på tværs af Amager – men også om der kan findes løsninger, som kan dække hele Amager og hovedstadsområdet i en samlet løsning.
Samtidig er Dragør blevet lovet, at uanset valg af endelig model vil Dragør blive hjulpet med den fysiske etablering, myndighedsarbejdet om miljøundersøgelse og vil blive omfattet af samme rammer om lovgivning og finansiering som de andre kommuner i hovedstadsområdet.
Når alle fire områder er belyst – hvilket sker sidst på sommeren – skal regeringen og kommunerne træffe beslutning om, hvordan kystsikring for hovedstadsområdet skal etableres.
Kystdirektoratet og DMI’s vurdering
Den første delrapport foreligger nu, og den handler om sikringsniveauet.
Kystdirektoratet og DMI er statens myndighed og eksperter på området. De to instanser har vurderet, hvordan stormfloder kan påvirke hovedstadsområdet i henholdsvis årene 2023, 2075 og 2125.
Vurderingen er, at i nuværende niveau (2023) vil en stormflod ligge på 3,4 m fra Dragør Nord stigende til 3,9 m, når man når Søvang og Sydvestpynten.
Når man ser frem mod år 2075 – altså om knap 50 år, er det forventet, at stormfloden kan blive en halv meter højere; fra 3,9 m til 4,4 m. Hertil skal så lægges den påvirkning, der kan komme med bølger på grund af stormen.
De beregninger, der er lavet, er meget tekniske, og for dem, der vil dykke ned i det, er der masser af stof at læse (Dragør Nyt har en artikel om emnet på side 9, red.). Det er vigtigt at understrege, at de statslige aktørers (DMI og Kystdirektoratet) udmeldinger er lavet på baggrund af den præmis, at man vil være helt sikker på, at den kritiske infrastruktur ikke bliver ramt, da konsekvenserne af for eksempel en nedlukket metro vil være uacceptable.
Anbefalingerne er højere, end de anbefalinger Kystdirektoratet har til sikring af blandt andet bysamfund med almindelig beboelse, som er beskyttelse mod en 100-års-hændelse, hvilket i Dragør svarer til cirka 2,7 meter dige.
Borgmesteralliancen
De fire borgmestre fra Dragør, København, Tårnby og Hvidovre er gået sammen i en alliance om at sikre de bedste vilkår for kommunerne, og vores melding er, at der skal findes en samlet løsning for hovedstadsområdet. Der skal med inspiration fra Dragørs projekt skabes nye naturområder med mulighed for blandt andet flere rekreative områder.
Vores alliance er et stærkt samarbejde mellem fire kommuner og er et signal til Folketinget om, at vi på tværs af kommuner og partiskel står sammen om at finde brugbare løsninger på de store og alvorlige problemer.
Politiske beslutninger i Dragør
Kommunalbestyrelsen i Dragør har truffet to væsentlige beslutninger.
Den ene beslutning er truffet på baggrund af, at borgere og kommunalpolitikere gennem årene har været enige om, at der ønskes en kystsikring, der ikke rammer Dragør ind med et højt dige på land, og hvor oplevelsen af kysten forsvinder. Det førte til en arkitektkonkurrence i årene 2020 og 2021.
På baggrund heraf besluttede kommunalbestyrelsen i 2021, at Dragør Kommune skulle arbejde for, at en kystsikring blev etableret som et delvist fremskudt dige. Det var en beslutning, der blev truffet med den klare viden, at det ville blive en langvarig proces, da Dragørs kystlinje ligger i et Natura2000-område og derfor kræver statslig accept – og måske også en behandling i EU-systemet.
Den anden beslutning blev truffet i 2023, hvor et flertal på 12 ud af 15 mandater i kommunalbestyrelsen vedtog at gøre indsigelser over for Transportministeren om statens beslutning om, at Dragør Kommune skulle ligge på ydersiden af et dige.
Det var en beslutning, vi traf, da vi fandt, at det vil være forbundet med meget stor risiko for Dragør at ligge ubeskyttet foran et dige, samt en vurdering af, at hvis Staten først har bygget et dige på tværs af Amager uden at have tilgodeset Dragør, ville der ikke være mulighed for at få Staten til at hjælpe os med godkendelser til at etablere et fremskudt dige.
Det ville have den konsekvens, at der i Dragør så kun kan bygges diger på land, tæt op ad eksisterende bebyggelser, og at Dragør ville ligge mellem to høje diger på land – et bag om Dragør og et foran Dragør.
Hvis man ser på beslutningsprocessen om kystsikring, ser det således ud:
- 2018 – borgerdialog om sikringsniveau, samt politisk principbeslutninger om sikringsniveau, linjeføringer, igangsættelse af arkitektkonkurrence.
- 2020 – borgerdialog som optakt til arkitektkonkurrence.
- 2021 – kommunalbestyrelsen godkender udviklingsplan for Dragør – og i tillæg, at der skal udarbejdes alternativer på visse delstrækninger på baggrund af ønsker fra grundejere.
- 2022 – politisk beslutning om at træde ind i det statslige arbejde med stormflodsplan for København.
- 2023 – borgerdialog med baggrund i alternative løsninger samt politisk beslutning om, hvilke lokale løsninger vi arbejder videre med på alle delstrækningerne og beslutning om at igangsætte den videre bearbejdning af lokal løsning foran Søvang, Sydvestpynten, Kongelunden.
Alternativer
Mange synes, at processen har taget for lang tid – og hvorfor er man ikke bare gået i gang?
Først og fremmest kan man sige, at Dragør havde et alternativ – nemlig at bygge et dige på landjorden startende fra Dragør Nord ved kystvejen til Sydvestpynten. Det ville betyde en digehøjde på mindst 2,7 meter – og formentlig højere med seneste udmeldinger – hvor diget vil ligge tæt på bebyggelse, langs Strandstien på Nord, henover Strandlinjen og havnen, langs Højvejen på syd og med forhøjelse af eksisterende dige i Søvang, for til sidste at finde en vej hen over Sydvestpynten.
Dette alternativ blev fravalgt i en fælles forståelse mellem borgere og kommunalbestyrelse efter en længere inddragelsesproces i 2018.
I dag er alternativet til at afvente den statslige beslutning at gå i gang med projekteringen af et landdige, hvilket ingen aktuelt har fremsat ønske om.
Status på processen
I forhold til det vedtagne kommunale kystsikringsprojekt, som handler om at beskytte Dragør med en digehøjde på mellem 2,7 m og 3,5 m, er processen i gang på Sydvestpynten og Kongelunden for at sikre Søvang mod vand, der løber bagom.
Der er valgt ekstern rådgiver, der skal forberede etableringsfasen. Det sker i 2024 og munder ud i et dispositionsforslag, som er den konkrete beskrivelse af, hvordan diget skal anlægges.
Herefter skal der ske lovpligtige miljøvurderinger, inden det kan sendes i udbud og anlægges i praksis. Anlægget forventes etableret i 2028.
Sideløbende fortsætter samme projektering af resten af kystlinjen.
Udfordringen er, at det er vanskeligt at vurdere tidshorisonten, da store dele af kystzonen er underlagt fredninger og naturbeskyttelse, som
gør myndighedsbehandlingen ekstra tung.
Byggeriet af blandt andet de fremskudte diger, der forventes etableret, vil kræve en statslig beslutning og måske også EU-behandling.
I forhold til den statslige arbejdsgruppe er tidsplanen aktuelt noget mere klar. Den statslige tidsplan er aktuelt følgende:
- Februar – sikringsniveauer offentliggøres
- Juni – afrapportering om teknik, miljøforhold og anlægsøkonomi samt afrapportering om forventet model for finansiering
- Sommeren 2024 – en samlet rapportering om samfundsøkonomien ved kystsikring
- Efterår 2024 – offentliggørelse af den sammenfattende rapport af hele undersøgelsen med efterfølgende politisk behandling i regeringen og de fire kommuner.
Det betyder, at Dragør Kommune med udgangen af 2024 må forvente at have en beslutning fra landspolitikerne om, hvordan kystsikringen forventes at være i hovedstadsområdet.
For Dragørs vedkommende har det i mit perspektiv tre muligheder:
- Der peges på en samlet løsning for alle fire kommuner.
- Der peges på en løsning, hvor vi i Dragør kan fortsætte vores eget nuværende projekt, men med statslig opbakning, og hvor staten fortsat lægger et dige bag om Dragør.
- At Dragør ikke får statslig opbakning til etablering af fremskudte diger og tvinges til at lave et dige på lands, langs eksisterende bebyggelser.
Jeg har i januar og februar haft foretræde for de politiske ordførere i både Transport- eller Klimaudvalget for at tale Dragørs sag. Jeg har her mødt stor opbakning og forståelse for vores udfordringer og løsningsforslag. Jeg håber, at dette bidrager til, at landspolitikerne husker Dragør, når der skal træffes endelig beslutning.
Har vi sovet i timen?
Mange rejser spørgsmålet, »hvorfor er vi ikke færdige med digerne« og »kunne vi have gjort det hurtigere«.
Svaret er, at det kunne vi godt, hvis vi tilbage i 2018 havde besluttet os for at lave et helt almindeligt dige på land. Det valgte en enig kommunalbestyrelse dengang ikke at gøre.
Den vej, vi har valgt at gå, kræver statslig godkendelse, og det tager lang tid. Med en kommende statslig beslutning med udgangen af 2024, må det forventes, at staten til-rettelægger proces og lovgivning på området, så den praktiske gennemførelse kan gennemføres hurtigst muligt. Men også her er vi alle nødsaget til at acceptere, at der er regler for miljøvurderinger med mere, som også tager tid.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Borgmester
