Dragør Nyt nr. 31

Samtidig stiger antallet af ældre over 80 år med 56 procent. Med andre ord viser prognosen, at vi får færre indtægter og flere udgifter, hvis ikke vi stabiliserer indbyggertallet på det nuværende niveau.

Samtidig står vi også over for store og dyre anlægsopgaver såsom kystsikring, udbygning og etablering af flere plejehjemspladser samt en renovering og udvikling af havnen. Det er opgaver, vi skal løse, men de kommer til at påvirke kommunens økonomi.

Derfor bad et flertal om at få udarbejdet en prognose for den overordnede økonomi over de kommende ti år med fokus på, hvordan driftsbudgettet vil udvikle sig, og hvordan vores likviditet udvikler sig, hvis vi gennemfører alle de store anlægsopgaver.

Ved at have et godt overblik så tidligt som muligt skaber vi mulighed for at handle, have en god dialog med borgerne – og ikke mindst at tage ansvar på et oplyst grundlag om fremtidige prioriteringer i Dragør.

Økonomien genoprettet

Da vi tiltrådte i 2022, var det oven på en periode, hvor der dels havde været overforbrug, og hvor ministeren i august 2020 orienterede Dragør Kommune om, at kommunens likviditet var på 13,8 millioner kroner, hvorfor ministeren udbad sig en handleplan.

I valgperioden 2022–2025 besluttede et flertal af Konservative, Venstre og Socialdemokratiet en ny økonomisk politik og nye modeller for budgetopfølgning. Det har betydet, at budgetterne er overholdt, og at vi har fået bygget kassebeholdningen op. Ved udgangen af 2025 havde vi 185 millioner kroner i gennemsnitlig kassebeholdning.

Under valgkampen var der mange, der angreb Konservative for dette og udtalte, at det var unødvendigt. Men virkeligheden er, at selv om 185 millioner kroner kan lyde af mange penge, så har vi en kassebeholdning, der stort set svarer til, hvad gennemsnittet af kommunerne har per indbygger.

I vores optik er vi hverken rige eller fattige. Vi er ansvarlige, og dertil har vi en lang række udgifter fremadrettet.

Fremtiden kan være udfordret

Forvaltningens analyse af økonomien frem mod 2035 viser, at vi må forvente et fald i skatteindtægter, og samtidig viser analysen også, at vores udgifter stiger. Det vil sige, at der er et stort gab mellem indtægter og udgifter.

Der er p.t. to befolkningsprognoser. Den ene, udarbejdet af COWI, viser, at vi kommer til at mangle 600 borgere, og den anden, udarbejdet af Danmarks Statistik, viser, at vi kommer til at mangle 1.000 borgere. Men uanset antal er kombinationen af færre borgere og øgede udgifter en dårlig kombination.

Prognosen viser også, at vi kommer til at mangle mellem 60–90 millioner kroner årligt, hvis ikke vi sikrer et højere indbyggertal. Det betyder, at kassebeholdningen vil blive tømt på fem til seks år, hvis ikke vi gør noget.

Hvis vi kan stabilisere vores indtægter ved for eksempel at tiltrække flere nye borgere, vil vi have råd til det serviceniveau, vi har i dag. Kan vi ikke stabilisere antallet af borgere, ser vi ind i store tilpasninger af den kommunale drift.

Heldigvis har vi en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Faldet i antallet af borgere handler ikke om, at boligerne i Dragør ikke kan sælges. Det handler om, at vi er for få per husstand – ligesom vi har få boliger til rådighed.

Prioriteringer

Først og fremmest skal vi forholde os til det fremtidige befolkningstal, baseret på prognoser. Ser vi fire år bagud, er borgertallet faldet i Dragør, og derfor skal prognoserne tages alvorligt.

Derfor kommer kommunalbestyrelsen også til at skulle træffe nogle meget væsentlige beslutninger fremadrettet. Først og fremmest vil det være vores anbefaling, at Dragør Kommune får valideret forvaltningens beregninger. Konklusionerne er vidtgående, og derfor vil det altid være fornuftigt at få foretaget en supplerende vurdering.

Når vi kender den, skal vi følge udviklingen i antallet af borgere meget nøje. Derudover bør vi få udarbejdet og vedtaget en bosætningsstrategi, så vi kan sikre vores indbyggertal. Det er en vanskelig opgave, da vi kun har meget få udbygningsmuligheder i Dragør på grund af de mange bindinger, der er i planloven og landsplansdirektivet for lufthavnen.

Og endelig må vi også se på mulige tilpasninger i den kommunale service, der modsvarer de mistede indtægter, vi kan få. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at bringe tilpasninger, besparelser og forringelser i spil, men ved både tiltrækning af flere borgere samt tæt opfølgning kan vi forhåbentlig undgå dette.

Dernæst skal der også være fokus på, hvorvidt der kan skabes flere indtægter generelt.

Med andre ord er der brug for en fast hånd på roret, for at vi holder vores nuværende kurs og er i stand til at ændre kursen, hvis den økonomiske trussel, der er i horisonten, rammer Dragørs kyster. Det ansvar tager vi på os og ser frem til at løfte opgaven både i samarbejde med borgerne og de øvrige partier i kommunalbestyrelsen.

Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup

Men den økonomiske styremodel på skoleområdet (den såkaldte Dragør-model) gør, at det alene er skolerne, der skal holde for, når specialområdet overskrider budgettet. 

Ingen offentlig debat. Ingen reel politisk prioritering.

Det er et demokratisk problem. Mange forældre vil først opdage besparelserne, når de rammer deres barns skolehverdag.

Derfor foreslår Liste T, at Dragør-modellen sættes ud af kraft i denne situation. Ikke for at ignorere de økonomiske udfordringer, men for at sikre en reel politisk debat om besparelsernes størrelse og konsekvenserne for skolerne – og ikke mindst for at give kommunalbestyrelsen muligheden for at finde besparelser på andre områder end skolerne.

Mere end en budgetdiskussion

I virkeligheden handler dette om mere end 3,5 millioner kroner. Det handler om, hvilken folkeskole vi ønsker i fremtiden.

Dragør har gennem mange år været kendt for stærke folkeskoler med høj kvalitet. Det har vi haft god grund til at være stolte af.

Men hvad sker der, når skolerne år efter år mødes med besparelser og gradvist får færre ressourcer? 

Det er en debat, vi er nødt til at tage åbent og ærligt.

For hvis vi ønsker at tiltrække flere børnefamilier til kommunen, er gode skoler en helt afgørende forudsætning. Samtidig ved vi, at gode skoler er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde dygtige lærere og pædagoger. Det er allerede en udfordring i dag, og den bliver ikke mindre, hvis vi sender et signal om, at skoleområdet år efter år må holde for.

Derfor bør spørgsmålet ikke være, hvordan vi automatisk finder 3,5 millioner kroner på skolerne. Spørgsmålet bør være, hvilken folkeskole vi ønsker i Dragør – og om vi er villige til at investere i den.

Med venlig hilsen
Peter Læssøe m.fl.

Denne retning blev også tydelig på idrætsmødet i april, hvor foreningerne i Dragør var samlet til fælles dialog. Her var der bred opbakning til at styrke samarbejdet og tænke mere på tværs.

Samtidig står vi over for fælles udfordringer – ikke mindst i forhold til at fastholde børn og unge og skabe aktivitet året rundt. Vinterperioden er svær, og mange oplever, at fællesskabet bliver mindre uden for sæsonen.

Netop derfor giver det mening at stå endnu tættere sammen. Sammen kan vi skabe flere tilbud, samle en stærkere kritisk masse – særligt for unge – og udvikle fællesskaber, der rækker på tværs af både foreninger og sæsoner.

Vi ser et stort potentiale for Dragør som »blå kommune«. Med et stærkere samarbejde kan endnu flere få glæde af livet på og ved vandet – uanset alder og niveau.

Derfor vil vi også gerne sende et klart signal: Vi er klar, og vi vil samarbejde!

Et tættere strategisk samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn og Dragør Kommune kan blive en løftestang, der understøtter det, som allerede spirer lokalt – og skabe endnu bedre rammer for fællesskab, sundhed og liv ved havnen.

Potentialet er der allerede. Nu handler det om at indfri det – sammen.

Med venlig hilsen
Michael Staal