Dragør Nyt nr. 31
– den 2. august 2023
Ansøgningsfristen bliver den 1. oktober, og herefter vil et bedømmelsesudvalg bestående af to personer fra Ungerådet, to personer fra Børnerådet, lederen af UngDragør og en repræsentant fra forvaltningen mødes og beslutte, hvem der kan få penge, og hvor mange de kan få.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget, understreger, at det bliver vigtigt at kommunikere bredt ud om den nye fond, så det ikke kun bliver de unge, der i forvejen sidder i elevråd eller ungeråd, som hører om den.
»Børn og unge skal ikke kun høres, når voksne allerede har besluttet noget. Innovationsfonden giver dem mulighed for selv at komme med idéer og få dem ført ud i livet,« forklarer han.
Samtidig stiger antallet af ældre over 80 år med 56 procent. Med andre ord viser prognosen, at vi får færre indtægter og flere udgifter, hvis ikke vi stabiliserer indbyggertallet på det nuværende niveau.
Samtidig står vi også over for store og dyre anlægsopgaver såsom kystsikring, udbygning og etablering af flere plejehjemspladser samt en renovering og udvikling af havnen. Det er opgaver, vi skal løse, men de kommer til at påvirke kommunens økonomi.
Derfor bad et flertal om at få udarbejdet en prognose for den overordnede økonomi over de kommende ti år med fokus på, hvordan driftsbudgettet vil udvikle sig, og hvordan vores likviditet udvikler sig, hvis vi gennemfører alle de store anlægsopgaver.
Ved at have et godt overblik så tidligt som muligt skaber vi mulighed for at handle, have en god dialog med borgerne – og ikke mindst at tage ansvar på et oplyst grundlag om fremtidige prioriteringer i Dragør.
Da vi tiltrådte i 2022, var det oven på en periode, hvor der dels havde været overforbrug, og hvor ministeren i august 2020 orienterede Dragør Kommune om, at kommunens likviditet var på 13,8 millioner kroner, hvorfor ministeren udbad sig en handleplan.
I valgperioden 2022–2025 besluttede et flertal af Konservative, Venstre og Socialdemokratiet en ny økonomisk politik og nye modeller for budgetopfølgning. Det har betydet, at budgetterne er overholdt, og at vi har fået bygget kassebeholdningen op. Ved udgangen af 2025 havde vi 185 millioner kroner i gennemsnitlig kassebeholdning.
Under valgkampen var der mange, der angreb Konservative for dette og udtalte, at det var unødvendigt. Men virkeligheden er, at selv om 185 millioner kroner kan lyde af mange penge, så har vi en kassebeholdning, der stort set svarer til, hvad gennemsnittet af kommunerne har per indbygger.
I vores optik er vi hverken rige eller fattige. Vi er ansvarlige, og dertil har vi en lang række udgifter fremadrettet.
Forvaltningens analyse af økonomien frem mod 2035 viser, at vi må forvente et fald i skatteindtægter, og samtidig viser analysen også, at vores udgifter stiger. Det vil sige, at der er et stort gab mellem indtægter og udgifter.
Der er p.t. to befolkningsprognoser. Den ene, udarbejdet af COWI, viser, at vi kommer til at mangle 600 borgere, og den anden, udarbejdet af Danmarks Statistik, viser, at vi kommer til at mangle 1.000 borgere. Men uanset antal er kombinationen af færre borgere og øgede udgifter en dårlig kombination.
Prognosen viser også, at vi kommer til at mangle mellem 60–90 millioner kroner årligt, hvis ikke vi sikrer et højere indbyggertal. Det betyder, at kassebeholdningen vil blive tømt på fem til seks år, hvis ikke vi gør noget.
Hvis vi kan stabilisere vores indtægter ved for eksempel at tiltrække flere nye borgere, vil vi have råd til det serviceniveau, vi har i dag. Kan vi ikke stabilisere antallet af borgere, ser vi ind i store tilpasninger af den kommunale drift.
Heldigvis har vi en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Faldet i antallet af borgere handler ikke om, at boligerne i Dragør ikke kan sælges. Det handler om, at vi er for få per husstand – ligesom vi har få boliger til rådighed.
Først og fremmest skal vi forholde os til det fremtidige befolkningstal, baseret på prognoser. Ser vi fire år bagud, er borgertallet faldet i Dragør, og derfor skal prognoserne tages alvorligt.
Derfor kommer kommunalbestyrelsen også til at skulle træffe nogle meget væsentlige beslutninger fremadrettet. Først og fremmest vil det være vores anbefaling, at Dragør Kommune får valideret forvaltningens beregninger. Konklusionerne er vidtgående, og derfor vil det altid være fornuftigt at få foretaget en supplerende vurdering.
Når vi kender den, skal vi følge udviklingen i antallet af borgere meget nøje. Derudover bør vi få udarbejdet og vedtaget en bosætningsstrategi, så vi kan sikre vores indbyggertal. Det er en vanskelig opgave, da vi kun har meget få udbygningsmuligheder i Dragør på grund af de mange bindinger, der er i planloven og landsplansdirektivet for lufthavnen.
Og endelig må vi også se på mulige tilpasninger i den kommunale service, der modsvarer de mistede indtægter, vi kan få. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for ikke at bringe tilpasninger, besparelser og forringelser i spil, men ved både tiltrækning af flere borgere samt tæt opfølgning kan vi forhåbentlig undgå dette.
Dernæst skal der også være fokus på, hvorvidt der kan skabes flere indtægter generelt.
Med andre ord er der brug for en fast hånd på roret, for at vi holder vores nuværende kurs og er i stand til at ændre kursen, hvis den økonomiske trussel, der er i horisonten, rammer Dragørs kyster. Det ansvar tager vi på os og ser frem til at løfte opgaven både i samarbejde med borgerne og de øvrige partier i kommunalbestyrelsen.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Hvis du vælger flydende gødning, skal du bare hælde den rette dose i vandkanden sammen med vand. Det skal dog gives oftere end den faste gødning.
»Hvis man bruger granulat, skal man gøde sjældnere. For de små kugler opløses efterhånden med regnen, eller når du vander. Granulat er dermed bedre at vælge, hvis du er bange for at komme til at overdosere gødningen,« forklarer gartneren.
Hun bruger selv mest hestemøg. Ikke mindst fordi naboen har heste og læsser hestepærer ind over hegnet og i en bunke i hendes have, hvorfra hun så henter en trillebør fuld, efterhånden som hun får brug for det.

Udover gødning er det også vigtigt, at du sørger for at vande godt. Det gælder alt fra frugtbuske til kartofler. For som mennesker kræver planterne selvfølgelig både næring og væske for at vokse sig store og stærke.
Noget andet, der vokser sig stort og stærkt, er ukrudt og vilde blomster. Men lad det hele stå, så længe du kan holde det ud. For det tiltrækker vigtige insekter til haven. Og når du luger ukrudt, så saml det gerne sammen og start en kompost af det. Så har du næring til jorden næste år, lyder rådet fra Amalie.
Juni er også tiden til at sætte det sidste af det, du måske har forspiret, ud i haven. Det kan være tomater, porrer, agurkeplanter og grønkål eller blomster som tallerkensmækkere og tagetes. Hvis du som Amalie har passet ekstra godt på spirerne i et drivhus eller en udestue, er det på tide, at de får mere plads at vokse på og mere næring fra jorden.
»Der er dog også for eksempel tomatsorter, blomster og chili, som du kan lade blive inde og dyrke i vindueskarmen eller i en udestue,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Juni er også varm nok til, at du kan så mange ting direkte i jorden. Flere sommerblomster, majs eller gulerødder, hvis du ikke allerede har sået dem.
»De planter, du allerede har sået eller plantet ud, vokser hurtigt, og så skal du også tynde ud i dem. For eksempel grønkål og spidskål, som gerne vil have 40–50 centimeter imellem planterne, fordi de kan blive store. Senest 1. juli skal du også lægge et kål-net hen over dem – eventuelt hen over nogle pinde eller bøjler, så de kan vokse under nettet. For ellers bliver de spist af kållarver,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.
Gulerødderne skal også tyndes ud. Og her er der et trick, hvis du gerne vil have lange, lige og lækre gulerødder.
»Hvis du hiver en hel gulerodsplante op, som står lige ved siden af en anden, kan du komme til at forstyrre rødderne ved den gulerod, der står tilbage. Så nip eller klip bare toppen af de gulerødder, du skal fjerne. De skyder ikke igen. På den måde forstyrrer du ingen rødder, og gulerødderne kan vokse lige,« siger gartneren.

Noget andet, du også skal sørge for at nippe af, er visne blomsterhoveder. Og det er ikke kun for syns skyld. Det får blomsterne til at skyde og blomstre mere og i længere tid gennem sommeren.
Andre lækre sager i haven er det dog ved at være slut med i juni, hvis du vil være sikker på, at planterne også giver noget til næste år. Det gælder blandt andet de tidlige sorter af rabarber. Og asparges.
»En god tommelfingerregel er, at når aspargesskuddene er tyndere end en blyant, skal du stoppe med at høste. Det er også en god idé at lade nogle stå, fordi der så er flere til at smide frø, så aspargesplanterne kan sprede sig,« forklarer Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Til gengæld er der så andre ting, du kan begynde at høste i juni. Som dine kartofler, hvis du har lagt tidlige sorter som solist. Når de har blomstret, kan du grave forsigtigt omkring planten, løsne jorden og få de nye kartofler op. De tidlige sorter skal spises hurtigt, da de ikke holder sig længe i køleskabet.
»Hvis man har sat hvidløg i efteråret, er det også i juni, man kan begynde at høste dem. Når de nederste blade er visnet, er de ved at være klar,« siger Amalie Agth Østergaard Sørensen.

Myrer elsker tør jord, og hen over sommeren kan de godt myldre vel meget rundt i både køkkenhave og blomsterbede. Det skal du helst undgå. For godt nok er myrer nyttige i haven, fordi de løsner jorden og spiser en række skadedyr.
Men hvis de overtager det hele, kan de ødelægge blomsterne, fordi de suger saften ud af dem. De kan ødelægge frugter og grøntsager, fordi de spiser af dem. Og de kan stjæle nysåede frø og spise dem, så du ikke får planter ud af det. Derudover kan de underminere fliserne i din terrasse eller indkørsel, så de synker og kommer til at ligge skævt.
Ligesom inde i huset, kan myrerne i haven dog også være svære at få styr på. Gartner Amalie Agth Østergaard Sørensen har dog et par tip.
»Hold jorden fugtig omkring planter og blomster – for myrerne trives bedst i tør jord. Du kan også spule dine blomsterknopper og planter med vandslangen – det får også myrerne væk. Hvis du opdager, at der er ved at udvikle sig en hel myretue et sted, så hæld kogende vand over. Det holder ikke myrerne helt væk, men det hjælper,« siger hun.
Ifølge både Videncentret Bolius og Havenyt kan gode gammeldags tricks som at strø kanel, kaffegrums eller appelsinskræller i nogle tilfælde godt skræmme myrerne væk. Men det kommer både an på, hvor mange myrer der er – og hvilken type af myrer, du døjer med.
Der er selvfølgelig en del at se på og smage på i haven i juni – fra rabarber til radiser. Men der er også andre aktiviteter at tage børnene med til. For eksempel kan I samle materialer ind fra haven – pinde, skaller og blomster, I kan tørre – og lave sol-uroer af dem.
»Uroerne hænges op udenfor, hvor de bevæger sig i vinden og kaster skygger i solen. Hvis man har små spejle, perler eller glas, så kan de hænges med og kaste endnu mere lys. Aktiviteten kombinerer kreativitet, natur og snak om lys, sommer og bevægelse,« siger Franciska Krohn Tøgern, udeskolekoordinator for Dragørs tre folkeskoler og lærer på Store Magleby Skole.
Rigtig mange Dragør-borgere har deres egne haver, en jordlod eller er med i en nyttehave. Har man først fået smag for at gå og rode ude i mulden, tage børnene med derud eller prøve at spire sine egne planter, er det svært at stoppe igen.
Men er man ny eller bare lidt rusten i sin haveviden, kan det virke uoverkommeligt at komme i gang – uanset om det bare handler om, hvornår græsset bør gødes og slås, hvordan man kan få haven til at blomstre hele året – eller komme i gang med at dyrke noget som helst.
Dragør Nyt har derfor samlet et lille panel af haveeksperter som hver måned på skift vil komme med deres perspektiv på, hvad det er tid for at gøre i haven netop nu. De kommer med masser af inspirerende tips og fakta – og så er det bare om at hoppe i haven.


»Vi forventer at kunne sende udbudsmateriale ud efter sommerferien, og med den foreløbige tidsplan fra vores rådgiver forventer vi, at anlægget er i drift inden sommeren 2027,« hedder det i et skriftligt svar til Dragør Nyt fra Københavns Lufthavns kommunikationsafdeling.
»Grunden til forsinkelsen af renseanlægget ved U8 er, at vi har haft længere drøftelser med Tårnby Kommune om kravene til anlægget, og at vi derudover desværre har været nødt til at skifte rådgiver midt i processen. Vi har stadig et godt samarbejde med Tårnby Kommune og Dragør Kommune om PFAS,« hedder det videre i svaret.
Tårnby Kommune er hovedmyndighed på sagen, fordi de fleste miljøsager fra Dragør formelt behandles af Tårnby.
PFAS er en miljøgift, der tidligere indgik i det særlige brandskum, som bruges ved flyulykker.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der statistisk sammenhæng mellem PFAS og dårligere virkning af vacciner hos børn, nyrekræft hos voksne, forøget kolesterol og lav fødselsvægt, mens der er mere usikkerhed om, hvorvidt det giver forøget risiko for blandt andet bryst- og testikelkræft.
Københavns Lufthavn var blandt de første, der stoppede med at bruge brandskum med stoffet. Men det har meget lang nedbrydningstid, og derfor vil det være en udfordring i årtier endnu, hvilket har resulteret i betegnelsen »evighedskemikalie«.
»Men i det øjeblik kunne jeg bare mærke, at det her skal jeg ikke bruge hele mit liv på. Så jeg solgte en båd, jeg havde bygget og brugte pengene til at købe en flybillet til New York.«
Sådan fortæller Flemming Bender Jensen, der i denne uge fylder 80 år, hvordan hans sejleventyr for alvor begyndte.
At bådene skulle blive en livslang passion for ham, kom ellers ikke i dåbsgave, da han voksede op i Kastrup. Faderen var selvstændig og havde før krigen haft sejlbåd i Nakskov Fjord, og moderen var hjemmegående husmor. Men juleaften det år, Flemming var fyldt fem år, døde faderen af et mavesår. Så moderen tog arbejde som husmorafløser for at tjene penge. Og Flemming og hans søster måtte selv hjælpe til fra barnsben.
Flemming gik da også i lære på en maskinfabrik allerede som 14-årig. Så fritidsinteresser og store drømme burde der egentlig ikke have været tid til.
Men saltvandet i luften trak, og som 12-årig var han begyndt i Kastrup Sejlklub. Han sparede sammen til at købe en OK-jolle og byggede selv en bedre som 20-årig.
Og det var den, han kunne sælge til så gode penge, at han kunne flyve til New York. Han havde en beslutsomhed med sig og en vilje til at gribe chancer, som, mener han, kan føres tilbage til det at miste sin far som 5-årig og være nødt til at tage ansvar.
Så der stod han altså i New York. Året var 1968, og planen var at tage videre for at besøge sin gode ven Ib, som skulle træne mexikanerne til de olympiske lege i Acapulco. Flemming nåede da også frem, overraskede Ib og endte med at hjælpe de danske OL-sejlere under hele OL. Det var også der, han første gang mødte Paul Elvstrøm – sejlsportens ukronede konge.
»Det var et fantastisk OL, men også resten af de seks måneder, jeg havde i Mexico og USA. Det var fest og farver. Amerikanerne var meget venlige, og jeg mødte så mange spændende mennesker,« fortæller Flemming Bender Jensen.

Så han kom hjem med endnu mere lyst til eventyr og sejlads, end da han tog afsted. Derfor passede det ret godt, at han blev mødt med en militærindkaldelse til Søværnet.
Han kom i marinen og endte med at blive der i tolv et halvt år, fordi han kunne kombinere sin viden om sejlads og nødprocedurer inden for sejlads. Han var blandt andet instruktør i brandbekæmpelse og røgdykning og blev siden brandvagtchef på Holmen. Samtidig sejlede han de hvide chalupper, der sejlede med de kongelige til og fra kongeskibet Dannebrog.
Kapsejladsen kunne han ligeledes dyrke inden for marinen. Og også her mødte han de kongelige. Han kan fortælle anekdoter om at have sejlet med den norske Kong Harald, der var på besøg i Danmark, fordi den danske Kong Frederik var død. Eller om at have sejlet mod en Kong Konstantin, som var en presset mand, fordi det var kort tid før, han blev afsat og måtte i eksil.
Men det er en anden »kongelig«, der har gjort mest indtryk på Flemming.
»Jeg plejer at sige, at jeg har sejlet med to konger og en kejser. Og kejseren – det var Elvstrøm. Jeg havde jo mødt ham i Acapulco, men næste gang jeg mødte ham, var da jeg sejlede kapsejlads i marinen. Jeg havde bygget 20 flipperjoller med konstablerne på Margretheholm. Og så skulle Elvstrøm flyve ind i en helikopter sammen med admiralen og indvie de her joller. Men da helikopteren kom og lavede et stort ‘blast’, blev den yderste jolle – som var den, jeg havde bygget til mig selv – løftet op over pladsen, hvor den vendte sig, faldt ned og blev slået i 1.000 stykker,« husker Flemming Bender Jensen med et skævt grin.

Den smadrede båd blev dog starten på et nyt eventyr. For Flemming kom på den måde naturligt i snak med Elvstrøm og blev fast gast på hans Soling i 1970 og 1971.
»På det tidspunkt havde jeg sejlet i mere end ti år. Men jeg følte det, som om jeg sad i en båd for første gang, når jeg sejlede med Elvstrøm. Han havde en unik forståelse for sine gaster og for, hvor vinden og strømmen kom fra, og hvad det krævede af os,« forklarer Flemming Bender Jensen.
En diskusprolaps satte dog en midlertidig stopper for Flemmings sejlkarriere i 1972. Og det blev farvel til OL-drømmen med Elvstrøm.
Til gengæld fik Flemming lov at låne en form af Elvstrøm til at støbe en finnjolle i. Han endte faktisk med at bygge fire finnjoller i den form. Men han syntes ikke, de blev hurtige nok. Så han endte med at købe sig en bedre finnjolle i stedet. Og lige siden har det været hans foretrukne fartøj.
Efter marinen blev Flemming uddannet folkeskolelærer og fik seks år i den danske folkeskole som matematik- og fysiklærer. Senere fik han ansættelse i SAS, hvor han blev chefinstruktør for nødprocedurer og security og underviste i hele verden. Samtidig kunne han dyrke kapsejladsen i flybranchens egne konkurrencer. Blandt andet vandt han World Airline Championships i Sydney.
Udover at dyrke kapsejladsen på højt plan endte han i øvrigt ved lidt af en tilfældighed med at blive fast styrmand på en stor ejendomsmagnats båd, som han sejlede 30.000 sømil med. Så når han ikke fløj rundt i verden med SAS, kunne han sejle rundt i den båd som styrmand. Sejladsen og eventyrlysten har foreløbigt bragt ham rundt i 67 forskellige lande.
Undervejs har udlængslen dog også skullet konkurrere med familien. For allerede i marinen mødte han Ingelise, som han blev gift med, byggede hus med i Dragør og fik to børn med.
»Ingelise har altid givet mig plads til at sejle. Og vi har to fantastiske børn, som begge har fået den her eventyrlyst med sig. Men når jeg tænker over det, så er det jo Ingelise, der altid har været stabil, og mig, der har været klovnen, som kom ind og ud,« siger Flemming Bender Jensen med lige dele sjov og alvor i stemmen og fortsætter:
»Men familien betyder alt. Og da børnene var små, læste jeg i øvrigt til lærer og arbejdede i flere år som folkeskolelærer. Så her havde jeg mere tid til at være sammen med familien. Så kom SAS og prikkede mig på skulderen og lokkede med mere i løn og frie rejser, og så vandt eventyrlysten igen.«
Uanset hvor hans job og livet har ført ham hen, har kapsejladsen dog altid været en konstant. Og den runde fødselsdag får ham ikke til at ændre det.
»Det gode ved finnjolleklassen er, at man kan blive ved med at sejle hele livet. Og nu har jeg nået klassen på over 80 år, hvor man er Super Legend. Det, synes jeg faktisk, er et mål i sig selv,« smiler han.
I klassen før Super Legend – som hedder Legend – vandt han i øvrigt EM i Polen som 74-årig. Han var den første dansker, der deltog i den klasse.
Efter EM endte Flemming dog med at sælge sin elskede finnjolle og købe en stor havkrydser, han altid havde drømt om. Men sådan en båd kræver en besætning på seks til syv mand, og det blev for besværligt at samle så stort et hold, når han ville ud at sejle. Så nu har han lige købt sin gamle finnjolle tilbage, og den ligger på plads nummer ét i Dragør Havn.
For uanset, at han har masser af eventyr i kufferten og føler sig taknemlig over alt, han har oplevet, slipper han ikke sejladsen. Uanset at kroppen ikke er så hurtig, som den har været. Men hvad er der med de både?
»Jamen, du er alene med naturen og det sportsredskab, du har. Jo bedre, du kender båden, vinden og strømmen, og jo mere du træner, jo bedre bliver du. Det elsker jeg bare,« fortæller han.

• Født i 1946.
• Gift med Ingelise på 55. år.
• Opvokset i Kastrup, men har boet i Dragør i over 50 år.
• Har to børn og fem børnebørn.
• Uddannet maskinarbejder og folkeskolelærer.
• Har blandt andet arbejdet som maskinarbejder hos B&W, som instruktør i brandsikkerhed og røgdykning i marinen, som brandchef på Holmen og bådfører for de kongelige hvide chalupper, som chefinstruktør i nødprocedurer i SAS og som selvstændig underviser i både safety og security i flybranchen.
• Sejlet kapsejlads, siden han var 12 år. Blandt andet med Paul Elvstrøm, for marinen og for SAS. Medaljer har der været mange af. Deriblandt en del af guld. For eksempel til DM i Drage i 1984. Til World Airline Championships i Sydney i 1992. Til EM i Finnjolle i Legendklassen i 2020. Derudover har han i mange år været styrmand på en 53 fods danskbygget havkrydser.
Finnjolle: En enmandsjolle med ét sejl. 4,5 meter lang og 1,5 meter bred og har et sejl på 10 kvadratmeter. Som regel støbt i glasfiber og har en kulfibermast. Forholdsvis tung båd at sejle.
OK-jolle: En enmandsjolle med ét sejl. Fire meter lang og 1,42 meter bred med et sejl på 8,25 kvadratmeter. Bygget i krydsfinér og/eller glasfiber og er et lettere og billigere alternativ til Finnjollen, der er mere fysisk krævende at sejle.
Flipperjolle: En tomandsjolle med tre sejl (fok, spiler og storsejl). En let båd bygget i glasfiber, som er 4,1 meter lang og 1,32 meter bred.
Soling: En tre-personers åben kølbåd med tre sejl (fok, spiler og storsejl). 8,2 meter lang og 1,9 meter bred. Skroget er bygget af glasfiber, men kølen er i bly, og mast og bom i aluminium.
Drage: En kølbåd, der sejles af tre personer og har tre sejl (storsejl, genua og spiler). 8,9 meter lang og 1,95 meter bred. Den blev tidligere bygget af fyrretræ og mahogni, men bygges i dag af glasfiber.
Havkrydser: En solid og sødygtig sejlbåd, der er velegnet til lange sejladser. Den er typisk 8,5–13,5 meter lang og ofte noget bredere end kapsejladsbådene. Den kan være bygget af både glasfiber, stål og træ.
Men den økonomiske styremodel på skoleområdet (den såkaldte Dragør-model) gør, at det alene er skolerne, der skal holde for, når specialområdet overskrider budgettet.
Ingen offentlig debat. Ingen reel politisk prioritering.
Det er et demokratisk problem. Mange forældre vil først opdage besparelserne, når de rammer deres barns skolehverdag.
Derfor foreslår Liste T, at Dragør-modellen sættes ud af kraft i denne situation. Ikke for at ignorere de økonomiske udfordringer, men for at sikre en reel politisk debat om besparelsernes størrelse og konsekvenserne for skolerne – og ikke mindst for at give kommunalbestyrelsen muligheden for at finde besparelser på andre områder end skolerne.
I virkeligheden handler dette om mere end 3,5 millioner kroner. Det handler om, hvilken folkeskole vi ønsker i fremtiden.
Dragør har gennem mange år været kendt for stærke folkeskoler med høj kvalitet. Det har vi haft god grund til at være stolte af.
Men hvad sker der, når skolerne år efter år mødes med besparelser og gradvist får færre ressourcer?
Det er en debat, vi er nødt til at tage åbent og ærligt.
For hvis vi ønsker at tiltrække flere børnefamilier til kommunen, er gode skoler en helt afgørende forudsætning. Samtidig ved vi, at gode skoler er afgørende for at kunne tiltrække og fastholde dygtige lærere og pædagoger. Det er allerede en udfordring i dag, og den bliver ikke mindre, hvis vi sender et signal om, at skoleområdet år efter år må holde for.
Derfor bør spørgsmålet ikke være, hvordan vi automatisk finder 3,5 millioner kroner på skolerne. Spørgsmålet bør være, hvilken folkeskole vi ønsker i Dragør – og om vi er villige til at investere i den.
Med venlig hilsen
Peter Læssøe m.fl.
Mit hoved var mere tomt end køleskabet derhjemme, grøntsagshylder og køledisken pustede ikke til inspirationen. Jeg undlader at fortælle, hvad der endte i kurven – jeg vil nødig have en tilsynssag hos hverken børneværnet eller Ernæringsrådet. Men jeg kan sige så meget, at det blev 84 kroner og 14 øre med supermarkedernes løjerligt skæve beløb, som er blevet virkeligheden på grund af deres kontrære protest mod emballageafgiften. Det er også en måde at give det videre på.
Selv var jeg bare ved at give op, da jeg opdagede, at jeg havde ladet mit Dankort blive hjemme efter først at have skændtes med en selvtjekud-maskine, opgivet og gået videre til den næste med et strejf af dårlig samvittighed over den blinkende røde lampe. Den virkede.
Når jeg køber kål og kartofler hos Riber lidt længere nede ad vejen, kan jeg bruge mobilepay. Men i Netto gælder kun kontanter, plastik og flaskeboner. Jeg havde ingen af delene, kun en vis frustration over at skulle luske hjem, hente penge og så tage hele turen forfra.
Jeg har nok set temmelig opgivende ud, som jeg dansede min lille dans foran tjekudautomaten. I hvert fald fangede en herre i køen mit blik, og han spurgte, om han kunne hjælpe med noget.
»Kan du lokkes til at betale, så overfører jeg på MobilePay?«
Det kunne han så absolut. Og selvfølgelig fumlede jeg også med min telefon, da jeg skulle åbne appen.
Det var ikke nødvendigt at stå der med telefonen, sagde han. De 84,14 kunne jeg bare beholde.
»Sikker? Jeg vil gerne betale.«
»Det ved jeg. Men gør noget godt for en anden i stedet.«
Han fortalte, at han blot en time inden havde læst en artikel om netop det – at gøre en tjeneste og bede om, at den blev sendt videre i rækken.
Jeg takkede. Så takkede jeg. Og så takkede jeg igen, inden jeg ganske opløftet forlod Netto med mine indkøb over skulderen.
Her ville jeg gerne fortælle, at solen brød igennem skyerne, da jeg trådte ud på parkeringspladsen. Men sandt at sige pissede det ned, og mine fumlerier fortsatte, da jeg skulle have min paraply op af posen. Jeg nåede at få et ordentligt skud vand, inden jeg fik sat tag over mig selv. Møllevej var igen ganske umulig at krydse på grund af kræmmerbilistene. Og mit valg af sandaler som fodtøj var selvfølgelig fuldstændigt tåbeligt, når der skulle manøvreres rundt om vandpytterne.
Men det var sådan set ligegyldigt i sammenhængen. For jeg var helt glad over oplevelsen i Netto.
Tak for hjælpen til dig, der gjorde en træls dag betydelig mere behagelig.
Jeg skal nok give det videre, når jeg får chancen.
TP
Jan Madsen (C), som er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, tog dog til genmæle.
»Der har i (Dragørs Aktivitetshus, red.) været en sammenblanding af penge fra kommunen, vennerne og andre steder fra. Vi skal have et billede af, hvordan økonomien hænger sammen. Det mener jeg, vi kan klare selv, for vi må selv kunne finde tallene frem. Den anden del er visionsplanen. Det er vigtigt at se på, hvordan aktivitetshuset skal udvikle sig i fremtiden. Brugerrådet har også et ønske – sammen med forvaltningen – om at tage andre steder hen og få noget inspiration. Jeg synes, det er sundt at kigge frem og sætte en vision,« sagde han blandt andet.
At få afklaret, hvilke udgifter, der dækkes af den kommunale drift, hvilke der søges fondsmidler til, og hvilke der kan finansieres af Wiedergårdens Venner, skal danne baggrund for at tage stilling til normering og personalesammensætning i aktivitetshuset, lyder det i oplægget til analysen.
I samme oplæg er der også bestemt, at der i forvaltningen udpeges en projektleder for analysen, og at der derudover nedsættes en styregruppe og projektgruppe, hvor man vil inddrage repræsentanter for aktivitetshusets frivillige, brugerråd og ansatte.
En samlet plan for aktivitetshuset og de nye vedtægter skal ligge klar i slutningen af i år.
Flere andre i byrådssalen mente, at Peter Læssøe skød politikerne helt forkerte motiver i skoene.
»Jeg forstår på ingen måde, hvad I siger, Liste T. Der bliver lagt nogle motiver frem, der ikke er hold i. Sagen lægger overhovedet ikke op til mere politisk kontrol,« lød det fra Nicolaj Bertel Riber (A), der lagde vægt på, at det er vigtigt og naturligt for Dragørs Aktivitetshus at udvikle sig og tegne nye visioner i takt med, at ældreområdet udvikler sig hastigt i disse år.
»Brugerinddragelse er netop central i processen. Der lægges op til workshops og følgegruppe,« pointerede Theis Guldbech (C), der heller ikke kunne forstå, hvorfor Liste T bad om et protokollat, hvor det fremgår, at de ønsker Dragørs Aktivitetshus som en selvejende institution – i stedet for at stille det som forslag.
»Jeg er nok bare ikke så optimistisk som I er, i forhold til hvad der kommer ud af det. Hvis man læser det meget nøje, er det ikke reel inddragelse, der lægges op til – blandt andet med de korte høringsfrister,« svarede Peter Læssøe.
Selv om det kan virke som en lille ting, er der for mig et vigtigt signal i at trække miljøområdet frem – især i en tid, hvor for eksempel drikkevand, luftforurening og støj betyder mere end nogensinde før.
Det første halve år er gået, og der har været travlt.
Af store sager, der kan fremhæves, er selvfølgelig kystsikringen. Her har vi sat gang i lokalplanarbejdet for kystsikringen for Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden, og hvis alt går efter planen, går vi i gang med at bygge i 2028.
Samtidig tager vi de næste skridt for delstrækningerne Sydstranden, Dragør Gamle By og Havn samt Nord.
Nu skal vi til at blive konkrete på, hvordan kystsikringen skal se ud her. Der har været holdt borgermøder og -vandringer, og der har været såkaldte »mock-ups« i landskabet for at give os alle sammen et indtryk af, hvordan kystsikringen kan komme til at påvirke vores landskab.
For mig er borgerinddragelse enormt vigtig for at kunne lykkes med kystsikringen.
Fra national side har vi forslag til Klimahandlingsplan II, der også gerne skal blive til lovgivning. Det kan få positiv betydning for vores finansiering; til gengæld er der et tiårigt perspektiv i den investeringsplan, der lægges op til – og det er lang tid at vente. Vi har travlt. Klimaforandringerne venter ikke på os.
Havvand er ikke det eneste vand, der har fyldt for udvalget. Det har en kilometerlang ny vandledning også.
I flere år har vi været i gang med at planlægge en ny vandledning, der skal sikre Dragørs fremtidige vandforsyning. Desværre havde HOFOR ikke styr på jura og finansiering. Pludselig skulle Dragør selv betale for den nye vandledning, hvilket ville gøre forbrugernes i forvejen høje vandpriser endnu højere.
Et enigt udvalg indkaldte HOFOR til krisemøde. Selv om sagen på ingen måde har været tilfredsstillende, må vi videre. Derfor er vi p.t. i gang med at afklare både behovet for ny vandforsyning og eventuelle alternativer.
Udviklingen af lufthavnen og de konsekvenser, dette måtte have, har også haft udvalgets store fokus. Blandt andet har vi sendt et brev til lufthavnen om inddragelse i sensornetværket, der skal måle partikelforurening, appelleret til mere borgerinddragelse og protesteret over de korte frister, der er lagt op til i forhold til de nye lokalplaner for lufthavnen. Vi kommer også til at række ud til Trafikstyrelsen, fordi der er lagt op til lempede støjkrav.
Det må være muligt at have en stor international lufthavn, der skaber vækst og arbejdspladser, samtidig med at det sker med respekt for, at den ligger bynært og i bogstaveligste forstand i vores baghave.
Som jeg tidligere har sagt flere gange – lufthavnen er der på godt og ondt og er på alle måder en stor del af vores dna, både i Dragør og på hele Amager.
Derfor glæder det mig også, at den nye socialdemokratisk ledede regering lægger op til, at der skal kigges på forholdene for os, der er naboer til lufthavnen.
BMKU har ansvaret for Dragør Kommunes anlægsbudget på godt 42 millioner kroner. Det kan lyde af meget, men det er det egentlig ikke, når man både skal lave kystsikring, trafiksikkerhed og infrastruktur samt vedligeholde vores velfærdsbygningsmasse.
Alligevel når vi en del, og indtil videre har udvalget frigivet mange millioner kroner til forskellige projekter i Dragør, lige fra energieffektiviseringsinvesteringer, der både er grønne og fornuftige, til nye omklædningsrum i Hollænderhallen, en sikker overgang på Møllegade, baderum på Nordstrandskolen, opgradering af legepladserne på Sansehuset, Børnehuset Halvejen og Børnehuset Sølyst samt nye toiletter på vuggestueafdelingen på Sølyst. Bare for at nævne enkelte ting.
Alt sammen vigtige projekter, der betyder en stor forskel i vores hverdag – især for vores børn og unge.
Slutteligt vil jeg gerne sige tak til de øvrige udvalgsmedlemmer for de første seks måneder samt til forvaltningen, der har bakket os godt op.
Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber
Som med alting, Rasmus Tindahl Kirkegaard sætter i søen, får han det til at lyde lidt tilfældigt. Men der er ingen tvivl om, at han og Rasmus Hjeds Fisker ved, hvad de laver.
De åbnede Gabriel Jensens Traktørsted i den gamle feriekoloni ved søbadet i 2021. Sidste år åbnede de så Pizzaria Estadio i Hollænderhallen. Og den ret konstante lange kø af kunder begge steder betyder nu, at de er klar til at prøve kræfter med et tredje sted.
De mener dog ikke, at de andre restauratører i Dragør skal føle sig truet eller tænke, at de er ved at overtage hele byen.
»Forhåbentlig højner det alles niveau, at vi bliver flere om det herude. Og jeg mener, der er plads til og et marked for os alle,« lyder det fra Rasmus Tindahl Kirkegaard.
Hvor det første halve år af sidste år gik med at prøvesmage pizzaer sammen med Rasmus Hjeds Fisker og Antonietta Pacifico – den italienske pizzabager, der står i spidsen for Estadio til dagligt – er det første halvår af 2026 gået med at smage på burgere.
»Jeg har virkelig spist mange burgere i de sidste fire måneder. Både på Gabriel Jensens, men også derhjemme. Så min familie er ved at være trætte af burgere. Men jeg har bare altid drømt om at lave en god burger. Med en god bolle, noget crunch og hjemmesyltede agurker,« forklarer Rasmus Tindahl Kirkegaard.
Hos Gabby’s kommer der kun til at være tre forskellige burgere på menuen. Og at køre med et enkelt menukort går igen på Pizzaria Estadio og Gabriel Jensens Traktørsted. Han mener, det er en del af forklaringen på, at både Dragør-borgere og folk udefra har taget så godt imod deres koncept.
»Jeg kan godt lide det her med at holde et stramt fokus på at lave få ting, men at lave dem godt. Og burgere er også perfekte til det. For der er så stort et flow i dem, at vi ikke behøver have noget på frost. Alt kan være friskt og lækkert, fordi der er behov for så få råvarer,« siger han.
Rasmus Tindahl Kirkegaard er glad for samarbejdet mellem de forskellige madsteder i Dragør – som Dragør Food Festival også er et eksempel på. Og at kommunen i øvrigt har lanceret et stort fokus på lokalt producerede fødevarer og opfordrer til, at spisesteder og gartnerier bruger hinanden mere.
»Det er da megafedt. Vi bruger allerede Seerupgaard på pizzariaet og har også gjort det flere gange på Gabriel Jensens,« siger den tredobbelte restaurantejer.
Udover at han mener, mere samarbejde mellem spisesteder og lokale fødevareproducenter kan skabe vækst og udvikling for byen, giver væksten i antallet af spisesteder også flere arbejdspladser til kommunens unge.
»Vi skal bruge 20 unge mennesker til Gabby’s. Så nu har vi omkring 50 ansatte under 20 år. Der skal virkelig lyde stor ros til Dragørs unge. De er vildt sjove at arbejde med. Så sindssygt gode, søde og velopdragne,« siger Rasmus Tindahl Kirkegaard.


»Ved seneste undersøgelse af udbygningen af metrolinjen scorede Dragør dårligst på alle parametre. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi får en metro. Derfor er mit fokus, at vi hele tiden skal optimere på vores busdrift, så vi får flest mulige busafgangen fra Dragør til Metroen, og det bliver let for Dragørs borgere at komme til og fra metrostationerne,« skriver han.
Netop busdriften – og den øvrige kollektive trafik – er også omtalt i regeringsgrundlaget.
Det skal blandt andet undersøges, hvordan den kollektive transport kan gøres mere attraktiv, og der skal afsættes to milliarder kroner til billigere offentlig trafik og gratis transport til unge under 22 år.
Udmeldingen kommer oven på et forår, hvor den ny Region Østdanmark har varslet en stor risiko for voldsomme nedskæringer på regionens busser – herunder S-buslinjer som 250S, der er Dragørs mest brugte buslinje.
Kenneth Gøttterup er som borgmester forsigtig med at blande regeringens udmelding og risikoen for nedskæringer sammen.
»Vi afventer stadig Region Østdanmarks beslutning vedrørende S-linjerne. Den beslutning tror jeg først kommer, når der er forhandlet en økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen. Men min melding er helt klar til Region Østdanmark og regionsrådsformand Lars Gaardhøj. Dragør kan ikke undvære sin buslinje, som regionen driver,« skriver han, inden han går i krig med regeringsudspillet.
»Regeringens udspil om kollektiv trafik er svært som borgmester at forholde sig til. Vi ved først, hvordan de vil strikke det hele sammen, når vi har set finansieringen. Men generelt i forhold til regeringsgrundlaget er jeg meget bekymret for, at man lover for meget, man har ikke finansieringen på plads, og at man lader regningen ende hos kommunerne,« tilføjer han.
Kenneth Gøtterup er ud over at være borgmester også formand for det regionale Trafikselskab Movia. I den rolle har han en tilsvarende bekymring om finansieringen.
»Vi er som trafikselskab p.t. ved at vurdere regeringens udspil og omkostningerne i deres forslag om gratis trafik. Hvis ikke regeringen kompenserer fuldt ud for den faldende indtægt, vil det jo betyde, at kommunerne står tilbage med en regning, og det er på ingen måde rimeligt. Og dertil kommer også, at man bør se på, om kapaciteten, det vil sige antallet af busser, er tilstrækkelig, hvis den gratis bustransport medfører flere passagerer. Men regeringsgrundlaget er nyt, og vi vil forholde os til det løbende,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
»Det er positivt, at regeringen sætter dette på dagsordenen. Staten ejer lufthavnen og staten har også ansvaret for de rammer kommunerne har som miljømyndighed. Jeg har altid gået ind for, at vi får ordentlige og brugbare analyser, der bygger på faktuelle data. Og hvis der dokumenteres udfordringer, så er det også et statsligt ansvar at finde løsninger, og ikke kommunernes. Men vi samarbejder som kommune og medvirker til de forbedringer, staten ønsker. Så når regeringen sætter det på dagsorden, har jeg også en forventning om, at de vil være ærlige i forhold til eventuelle udfordringer og ikke mindst mulige løsninger. Jeg er i hvert fald klar til denne dialog,« skriver borgmesteren i et svar til Dragør Nyt.
Formanden for By- Miljø- og Klimaudvalget, socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, er også begejstret for udmeldingen.
»Jeg er glad for, at de fire regeringspartier kigger på vores område og siger, at de vil gøre noget,« siger han.
»Det er skrevet med elastik, men jeg er sikker på, at der er ministre, som skal forfølge det. Jeg er meget positiv over, at der er et signal til Dragør og Tårnby om, at man forstår vores bekymring.«
Nicolaj Bertel Riber kalder lufthavnen »supervigtig«, men har selv bemærket, at lufthavnen fylder mere i området end tidligere.
» mange år havde jeg det sådan, at når folk brokkede sig, tænkte jeg, at de fleste vidste, at lufthavnen lå her, når de flyttede herud. Men de senere år har jeg selv oplevet, at noget har ændret sig. Det er ikke kun folks tolerancetærskel, der er blevet lavere. Samtidig er vi gennem årene blevet klogere på forureningsdelen. Udmeldingen fra regeringen kan være en løftestang til at finde konkrete initiativer. Det handler ikke om, hvorvidt vi skal have en lufthavn, men hvordan vi skal håndtere at have en stor international lufthavn i området.«
Fra Københavns Lufthavn er tonerne også positive. Dragør Nyt har bedt om et interview, men har fået skriftlige svar fra Christian Poulsen, der er CEO i Københavns Lufthavn.
»Vi bakker fuldt op om regeringens ambitioner. Det er positivt, at regeringen sætter en klar retning og arbejder aktivt for at accelerere omstillingen af luftfarten,« hedder det fra Christian Poulsen.
»Luft- og støjforurening kan være til gene både for vores naboer og for alle os, der arbejder i lufthavnen. Vi har allerede et stort fokus på området og har taget en række initiativer for at mindske forureningen og generne mest muligt. Vi glæder os over den politiske opbakning og ambition om at finde nye løsninger, og vi ser frem til at bidrage konstruktivt i det videre arbejde.«
Christian Poulsen peger blandt andet på muligheden for at bruge alternative flybrændstoffer, der er nævnt andetsteds i regeringsgrundlaget med en bemærkning om, at man vil »arbejde for, at fremtidens fly flyver på grønne PtX-brændstoffer produceret i Danmark.«
PtX betyder Power to X, en proces, hvor strøm og vand omdannes til brint, der så kan bruges til at producere flybrændstof.
»Alternative flybrændstoffer vil – udover at belaste klimaet mindre – også have en gavnlig effekt på luftkvaliteten. Derfor er det positivt, at regeringsgrundlaget peger på, at fremtidens fly skal flyve på Power-to-X-brændstoffer, og at man desuden vil afsøge muligheden for, at produktionen kan være i Danmark. Københavns Lufthavn arbejder allerede efter samme mål via flere partnerskaber og hilser derfor den politiske opbakning velkommen.«
Michael Williams er et navn, man mærker, ikke bare hører. På rekordtid har han markeret sig som en af dansk hiphops mest markante liveartister, og det er på scenen, at hans univers for alvor folder sig ud. Han inviterer publikum ind i et univers, hvor detaljerne tæller, og hvor performance bliver til fortælling.
Anton Westerlin er nok mest kendt som producer, hvor han har de seneste år har vundet priser for sit samarbejde med en lang række store danske kunstnere som for eksempel Lamin, Annika, Artigeardit og KESI.
Med debutalbummet »Godaften« trådte Anton Westerlin frem sidste år frem som artist. Albummet samler en række af landets største navne og bygger på de samarbejder, som Anton Westerlin har været med til at skabe gennem sin karriere. Singler som »Blodigt«, »Entré« og »Handsome« fra albummet giver publikum smag på det univers, han tager med til Dragør.
Aftenen sluttes af med en koncert af Justé, som målt på lyttere er den største kvindelige dj i verden. 23-årige Justės karriere inden for elektronisk musik er præget af en enorm vilje. Hun er vokset op i Litauen og flyttede til Danmark efter endt skolegang for at opleve livet uden for sit hjemland og finde sig selv. Det var under denne rejse, at hun forelskede sig i elektronisk musik, som blev hendes tætteste følgesvend og hjalp hende med at overvinde modgang.
Det store gennembrud kom med singlen »Turn The Lights Off« i samarbejde med den danske DJ Jaxstyle og sangeren Jon. Singlen har opnået stor international succes på både radio, streaming og sociale medier, og den har genereret over 200 millioner visninger.

Lørdag den 13. juni skifter Fortet Live karakter og rejser tilbage i tiden med Forever Young. Musikken fra aftenens tre cover-bands er målrettet et publikum med en lidt ældre musiksmag.
A Rush of Coldplay, som hylder et af de helt store sværvægtere inden for pop/rock (Coldplay, hvis man skulle være i tvivl), er første band på scenen. Publikum kan blandt andet opleve sange som »Yellow«, »Fix You«, »Paradise« og »Viva La Vida« i en koncert, hvor der er fokus på Coldplays største hits og det visuelle univers, som bandet er kendt for.

ROX! fra Holland optræder for første gang i Danmark. Bandet kendt som et af Europas mest anerkendte Roxette-tributebands og tager publikum med tilbage til slut 80’erne, hvor Roxette for alvor slog igennem med »The Look«. Popklassikere som for eksempel »Listen to Your Heart«, »It Must Have Been Love« og »Joyride« er naturligvis blandt numrene på repertoiret.
Aftenen afsluttes med The Robbie Williams Experience fra Sverige. Showet hylder den britiske stjerne med et udvalg af hans største sange gennem karrieren. Publikum kan blandt andet synge med på »Angels«, »Feel«, »Rock DJ« og »Let Me Entertain You« fremført af et band, der har specialiseret sig i at genskabe Robbie Williams’ særlige energi på scenen.
»Forever Young er en oplevelse skabt til dem, der elsker en god voksenfest, med god livemusik med hits på hits, Amagers største dansegulv og mulighed for at få skrålet med på de største hits fra de bedste tributebands,« lyder det fra Thomas Thomsen.
Denne retning blev også tydelig på idrætsmødet i april, hvor foreningerne i Dragør var samlet til fælles dialog. Her var der bred opbakning til at styrke samarbejdet og tænke mere på tværs.
Samtidig står vi over for fælles udfordringer – ikke mindst i forhold til at fastholde børn og unge og skabe aktivitet året rundt. Vinterperioden er svær, og mange oplever, at fællesskabet bliver mindre uden for sæsonen.
Netop derfor giver det mening at stå endnu tættere sammen. Sammen kan vi skabe flere tilbud, samle en stærkere kritisk masse – særligt for unge – og udvikle fællesskaber, der rækker på tværs af både foreninger og sæsoner.
Vi ser et stort potentiale for Dragør som »blå kommune«. Med et stærkere samarbejde kan endnu flere få glæde af livet på og ved vandet – uanset alder og niveau.
Derfor vil vi også gerne sende et klart signal: Vi er klar, og vi vil samarbejde!
Et tættere strategisk samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn og Dragør Kommune kan blive en løftestang, der understøtter det, som allerede spirer lokalt – og skabe endnu bedre rammer for fællesskab, sundhed og liv ved havnen.
Potentialet er der allerede. Nu handler det om at indfri det – sammen.
Med venlig hilsen
Michael Staal
Det oplever journalisten bag denne artikel selv p.t. Lyden af sultne allikeunger, der bliver fodret af deres mor, er markant i det meste af huset – døgnet rundt. Kigger man rundt på nabohusene, er situationen den samme.
Også på Store Magleby Skole har en allikefamilie slået sig ned i en af skorstenene. Ungerne, der lige nu kommer med en meget høj, skræppende lyd, forstyrrer faktisk undervisningen i de mindste klasser, der har lokaler oppe under taget, tæt på skorstenen.
»Børnene synes vist mest, det er sjovt. Det er nok mere os voksne, der oplever det som forstyrrende. Det er dog ikke noget, vi kan gøre så meget ved, fordi alliken er en fredet fugl. Men vi har fået at vide, at allikerne er i reden i cirka otte uger, og nu har vi hørt dem i tre uger. Så det er bare ind til sommerferien, vi skal holde ud,« fortæller skoleleder Kasper Stoholm.
Han og lærerne prøver at tage det med godt humør og mener, allikereden også er en mulighed for at lære børnene noget om naturen.
Planen er dog at få en skorstensfejer til at sætte en rist op i skorstenen, så det samme ikke sker til næste år. For så hyggelig er allikelarmen heller ikke.
Spørger man Sven Norup, der er skovfoged og vildtkonsulent i Naturstyrelsen med ansvaret for skovene på Amager, er en skorstensfejer også den eneste, der kan hjælpe. Netop fordi – som Kasper Stoholm også har erfaret – alliken er totalfredet i Danmark, så man må ikke skyde den eller forstyrre dens æg eller unger.
»Men allikereder i skorstenen kan forholdsvis nemt undgås ved, at skorstensfejeren monterer en rist, der gør, at fuglene ikke har adgang til skorstenen,« forklarer han.
Hvis man oplever, at støjen er meget generende, kan det hjælpe at lukke døre og vinduer. Men i rum, der støder lige op til en skorsten med allikerede i, er der ikke så meget at gøre.
»Der kan gives tilladelse til, at fugle, der er et problem, kan reguleres (skydes af nogen, der har særlig tilladelse til vildtregulering, red.). Men det gælder ikke alliker, der siger som en allike,« lyder det fra skovfogeden.
Han henviser til, at reguleringstilladelser kun gives, hvis en fugl udgør en sikkerhedsrisiko på den ene eller anden måde – som når man på lufthavnsområdet har tilladelse til at bortskyde fugle. Man må ikke skyde dem, bare fordi de larmer.
Hvis du har en skorsten, der er i brug i allikernes ynglesæson, fordi du fyrer i et pillefyr eller i en brændeovn hele året, skal du dog være meget opmærksom.
Ifølge både Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Skorstensfejerforeningen udgør det en stor sundhedsfare, hvis en allikerede sidder som en prop i skorstenen, mens man fyrer.
Det kan nemlig få livsfarlig kulilte til at komme ud i huset i stedet for op gennem skorstenen. Da kulilten hverken kan smages eller lugtes, har den desværre også i Danmark ført til dødsulykker, når nogen har fyret uden at være opmærksomme på proppen i skorstenen.
Derfor opfordrer både biologerne på fuglenes side – og skorstensfejerne på deres side – på det kraftigste til, at man får en skorstensfejer til at sætte en allikerist (et tæt trådnet) op over skorstenen for at forebygge, at det værste skulle ske.
Og har du en allikerede i skorstenen, ja, så skal du altså ikke fyre op, før ungerne er fløjet fra reden, og du kan få en skorstensfejer til at rense skorstenen for rederester.
Har du en allikerede i en skorsten, som er nødt til at være i brug, kan du kontakte en skorstensfejer eller skadedyrsbekæmper, som kan forsøge at få en dispensation fra Jagt- og vildtforvaltningsloven til at fjerne reden. Men det er muligt, at de ikke får lov at gøre noget, før ungerne er fløjet fra reden.
⒈ Ynglebestanden af alliker blev tredoblet i Danmark fra midten af 1970’erne til midten af 1980’erne, hvorefter bestanden har været stabil, men moderat stigende.
⒉ Der er op mod 150.000 ynglende allikepar i Danmark – og mellem 10 og 20 millioner par i Europa.
⒊ Alliken lægger 4–6 æg, ruger på dem i 18–19 dage og passer de udklækkede unger i reden i 30–35 dage.
⒋ Alliken er kun omkring 33 centimeter lang, men har et vingefang på 67–74 centimeter.
⒌ Alliken er meget social og overnatter og yngler gerne i kolonier.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
Sæt redekasser op, som passer til en allike. Måske søger de dem i stedet for at prøve at flytte ind i din skorsten. Det skal være en stærekasse i størrelse XL med et indflyvningshul, der er 10 centimeter i diameter.
Faktisk har det historisk også været sådan. Men siden 2022 har bierhvervsfiskerne altså været rykket en kategori ned på ventelisten og stået på samme lange venteliste som de andre erhverv på havnen. Nu er de dog tilbage i kategori 1.
Dog vil det fortsat være sådan, at det kun er erhvervsfiskere, der kan ansøge om to skurgrunde, hvis de kan dokumentere et behov. Alle andre kan kun ansøge om en skurgrund.
Kommunalbestyrelsen har i øvrigt taget beslutningen med støtte fra brugerrådet for Dragør Havn.
Når et lejemål i Skurbyen bliver ledigt, eller der oprettes nye lejemål, tildeler man dem til dem, der står øverst på ventelisten. Man kommer på venteliste i rækkefølge, alt efter hvornår man har ansøgt om et skurlejemål. Dog tildeles pladserne efter tre forskellige kategorier, som ansøgerne prioriteres ud fra.
Kategori 1: Erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere.
Kategori 2: Erhvervsdrivende med tilknytning til havnen, som ikke allerede har egne lejemål på havnen.
Kategori 3: Klubber og foreninger med tilknytning til havnen. Og sejlere med fast plads og fartøj i havnen.
For alle kategorier gælder det, at de ansøgere, der har bopæl i Dragør Kommune, har førsteret.
Det er et vurderingsnævn, der består af både folk fra forvaltningen og fra havnens brugerråd, som tager stilling til ansøgninger.
Skurene må benyttes til værksted, lager og grejopbevaring, som det oprindeligt har været. Man må ikke bo eller lave mad der.
Lejemål kan gå i arv i generationer. Men man må ikke fremleje sit lejemål.
Der er fastsat en række andre ordensregler for Skurbyen, og man kan blive opsagt som lejer, hvis man ikke overholder dem.
Hvis man vil på venteliste til en skurgrund – eller opsige et lejemål – skal man kontakte Havneadministrationen.