Torsdag den 8. juni var en ganske anderledes skoledag for 4.B på Store Magleby Skole. Klassens elever havde nemlig sat deres egne forældre på skolebænken for at indtage lærerrollen og guide forældrene gennem en række udeskoleaktiviteter i dansk og matematik, som de selv havde arbejdet på siden påske.
Udeskole er en betegnelse for undervisning, der på regel-mæssig basis flyttes ud af skolens klasseværelser og ud i skolens nærområde. Denne torsdag eftermiddag myldrede det derfor med forældre på skolens fodboldbaner, skolegård og bibliotek – men det var ikke bare sjov og ballade. Forældrene skulle nemlig både løse regnestykker og lære om ordklasser, mens de bevægede sig.
I Dragør kom udeskole for alvor på skoleskemaet i 2021, hvor der blev udnævnt en udeskolevejleder på hver skole. På Store Magleby Skole er denne vejleder Franciska Tøgern, og hun har sammen med sin kollega Rikke Holm hjulpet 4. B med at forberede skoledagen for deres forældres.
Eleverne har været vant til selv at modtage undervisning uden for klassen, og nu blev det tid til at vise deres forældre, hvordan sådan en skoledag kan se ud.
»Der er ingen bedre måde at lære noget på end at lære det fra sig. Børnene har fundet på aktiviteter, de har forberedt dem, og nu skal de selv formidle dem videre. Det, tror jeg, der er en kæmpe læring i,« fortæller Franciska Tøgern.
Hun er også overbevist om, at det må være tilfredsstillende for eleverne at se deres forældre lave de øvelser, de har fundet på.
Elevernes egne aktiviteter
Siden påske har klassen brugt en time om ugen på at opfinde deres helt egne udeskoleaktiviteter, hvor man lærer gennem bevægelse.
En gruppe havde forvandlet rundbold til en matematikopgave, hvor deltagerne først måtte løbe videre til næste kegle, når de havde løst et regnestykke.
En anden gruppe havde arrangeret et udendørs stratego, hvor forældrene blev sendt på banen med forskellige regnestykker. Den spiller med det højeste resultat fik pointet.
En tredje gruppe havde sat fokus på ordklasser. Her skulle forældrene trække et ord og dernæst skyde på mål efter den rigtige ordklasse.
Det har ifølge Franciska Tøgern også været en stor øjenåbner for eleverne, hvor svært det er at give en besked.
Eleverne havde øvet sig i at forklare øvelserne for hinanden, men opdagede hurtigt, hvor svært det var at få alle til at høre efter og rette sig efter instruktionerne. På den måde havde eleverne også været nødt til at øve sig på den didaktiske del af undervisningen og finde metoder til at få alle til at høre efter.
En af metoderne var den, Franciska Tøgern bruger til sin egen udeskoleundervisning. Hun beder eleverne om at stille sig skulder ved skulder, for så ved de, at der kommer en besked, de skal høre. En anden metode blev at bænke forældrene side om side på de dertil indrettede udendørsarealer, der er lavet til udeundervisningen.
Bidrager også til trivsel
Udeskoleundervisningen bruges blandt andet til at skabe større motivation for læring og tilgodese forskellige læringsstile – men det styrker også trivslen i klassen at komme ud af klasseværelset sammen.
Rikke Holm, der er lærer på Store Magleby Skole, har været med i hele processen sammen med Franciska Tøgern og 4.B. Hun fortæller, at formålet med at invitere forældrene også er, at de skal opleve de samme trivselsaktiviteter som forældregruppe, så de ikke kun mødes til forældremøder.
Når Rikke Holm kigger ud over dagens aktiviteter, lægger hun mærke til de mange forældre, der griner sammen, og børn, der er velforberedte og tager styring på, hvad der skal ske, fortæller hun.
»Forældrene har fået trivselsoplevelser sammen med deres børn, og de oplever børnene være stolte og forberedte. Og så er det en dag, der ikke handler om børnenes faglighed, men om deres kompetencer til at samarbejde og problemløse,« lyder det fra Rikke Holm.
Rikke Holm oplever, at eleverne ofte bliver vurderet på, hvor gode de er til at regne, eller hvor hurtige de er til at læse, men fremtidens kompetencer bliver i høj grad at arbejde sammen om at udvikle og drive en proces, fortæller hun. Og her har eleverne virkelig fået lov at vise, hvad de kan denne torsdag eftermiddag.
Der blev lagt blomster på drabsstedet, da tragedien blev kendt i Dragør. Foto: Henrik Askø Stark
Der var tale om drab, da den 54-årige René Carstensen blev stukket ned på Dragør Fort i januar 2023.
Det har Østre Landsret slået fast torsdag, hvor der faldt dom i sagen mod Mike Weng Wonsild og Lawdrim Ajeti, som begge er 32 år.
Ifølge Politiken ankede de to mænd deres drabsdom fra Københavns Byret, hvor de sidste år blev idømt hver 13 års fængsel for drabet. De to blev hyret af en tredje mand til at afstraffe René Carstensen i forbindelse med en strid om støj og andre gener fra en lejer på fortet.
Retten er ifølge Politiken nået frem til, at Mike Weng Wonsild stak René Carstensen fire gange, mens Lavdrim Ajeti holdt ham nede.
Ankesagen har ikke været helt uden effekt for de to drabsmænd. Landsretten har nemlig sænket dommen fra byretten med et år, så de hver skal afsone 12 år.
Ugens pletskud: Igen i år lagde Store Magleby Kirke rum til en enestående oplevelse, da et stærkt hold af sangere, dansere og musikere fra Sydspanien i fredags gæstede Store Magleby Kirke. Navidad Flamenca markerer julens fortællinger med intense flamencodanse og -sange. Inspireret af traditionelle spanske flamencojulekoncerter har ensemblet samlet elementer fra sin egen kulturkreds og udviklet en skandinavisk udgave. I år kan Navidad Flamenca fejre 25 år på scenen og over 100 afholdte koncerter. Foto: TorbenStender
I sidste uge, onsdag den 3. december, holdt Sund & Bælt et borgermøde, hvor de orienterede om de kommende miljøundersøgelser for et dige bag om Dragør.
Der er flere, som har spurgt, hvad det handler om, og om Dragør nu efterlades alene og ikke vil blive sikret. Det er på ingen måde tilfældet.
Den statslige forundersøgelse
Da den statslige arbejdsgruppe, der skal se på kystsikring af den kritiske infrastruktur, blev udmeldt i 2022, stod Dragør Kommune i den kritiske situation, at vi slet ikke var tænkt ind i forundersøgelsen. I stedet ville der blive bygget et dige bag om Dragør, hvor vi som…
Hvis dette blev virkelighed, var det kommunalbestyrelsens vurdering, at vi ville få svært ved at få partier på Christiansborg til at hjælpe os med en fravigelse af Natura 2000-reglerne, så vi får mulighed for at gennemføre vores lokale projekt. Derfor gjorde vi indsigelser over for ministeren og blev efterfølgende inviteret med som fuldgyldigt medlem af den arbejdsgruppe, der arbejder med en forundersøgelse af hovedstaden.
Da vi trådte ind i arbejdsgruppen, skete det med en bekræftelse af, at forundersøgelsen ville omfatte undersøgelser af Dragør som et sidestillet alternativ til den beskrevne basislinjeføring i hovedkommissoriet, som går bag om Dragør.
Desuden blev det bekræftet, at de alternative løsninger på det sydlige Amager, der også kan sikre Dragør Kommune, bliver undersøgt på lige fod med de øvrige tekniske løsninger i forundersøgelsen.
Samtidig fik vi bekræftet, at ambitionen er, at kystbeskyttelsen af Dragør – uanset valg af sikringsniveau og linjeføring – fortsat kan indgå i den videre proces for den praktiske gennemførelse af stormflodssikring af København, herunder miljøkonsekvensvurderinger og anlægsteknik.
Status på det statslige samarbejde
Transportministeren har bedt Sund & Bælt om at påbegynde en miljøundersøgelse af et dige, der føres bag om Dragør, for at beskytte den kritiske infrastruktur. Samtidig er vi i Dragør Kommune blevet bedt om at fortsætte vores eget arbejde med en kystsikringsløsning, og der er gjort opmærksom på, at dette skal koordineres med statens arbejde. Derfor har vi både møder med Transportministeriet om vores løsninger, og vi er ved at lave en samarbejdsaftale med Sund & Bælt, så Dragørs løsninger kan koordineres med statens arbejde.
For det første har vi truffet beslutning om linjeføring og etablering i Søvang og på Sydvestpynten. Miljøundersøgelserne er i gang, og den forventede færdiggørelse er på nuværende tidspunkt i 2030. Det er lykkedes at imødekomme borgerne i Søvang med en forlandsløsning, hvor kyststrækningen flyttes ud i vandet.
For resten af Dragør, det vil sige fra Dragør Nord til Søvang, er det besluttet, at der i det næste år skal laves et konkret forslag til linjeføring. Vi har besluttet at få belyst både en indre løsning på land og en ydre løsning ude i vandet.
Tidsplanen er den, at vi i 2026 får belyst alle muligheder. Når det er gjort, skal vi træffe en beslutning, om vi vælger den ene eller den anden løsning. Herefter skal der laves lovpligtige miljøundersøgelser, og dernæst igangsættes etablering. Planen er også her, at vi kan være færdige i 2030–2031.
Søvang og på Sydvestpynten
Kystsikring af Søvang og Sydvestpynten er vedtaget, og tidsplanen følges.
Vi har vedtaget den konkrete linjeføring på baggrund af et fantastisk godt samarbejde med borgere og grundejerforeninger.
Aktuelt er vi i gang med miljøkonsekvensvurderingen, og når dette er afsluttet, kan selve udbuddet og anlægsarbejdet gå i gang. Der er fortsat en forventet færdiggørelse i 2030.
Fra Dragør Nord til Søvang
Dragør Kommune har to mulige løsninger for kystsikringen: en indre løsning og en ydre løsning. Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Sydamagerlisten har i fællesskab besluttet, at vi undersøger både en indre løsning, som beskrevet ovenfor, og en ydre løsning.
En ydre løsning er en flytning af kysten, som det kommer til at ske i Søvang, hvilket i øvrigt er til stor glæde for Søvangs borgere. Fordelen ved denne løsning er, at vi ikke skal bygge høje diger inde på land. I stedet bygges de ude i vandet, hvor der samtidig bliver skabt ny rekreativ natur.
Man kan i Dragør Nyt den 27. august 2025 læse mere om disse løsninger i et indlæg fra undertegnede.
Der er dog nogle vigtige ting, man skal have for øje i begge løsninger. For den indre løsning er der stadig en risiko for, at den kommer i konflikt med Natura 2000-beskyttet natur, og den vil derfor kræve statens hjælp for at kunne gennemføres.
Hvis den kan bygges uden at ramme Natura 2000-natur, ved vi allerede nu, at den ikke kan udvides på sigt uden at komme i konflikt med Natura 2000, og derfor er løsningen ikke langtidsholdbar. Det vil sige, at vi kommer til at lave en løsning for flere hundrede millioner kroner, som vi på sigt skal ændre igen.
Vi ved, at den ydre løsning kommer i karambolage med Natura 2000-natur. Derfor kræver den hjælp fra Folketinget og ministeren for at kunne gennemføres. Men den ydre løsning har den store fordel, at borgerne ikke får høje diger inde på land. Den giver også ny rekreativ natur i form af flere strandenge, og løsningen kan udformes, så der over tid kan bygges videre på den, når klimaet forandrer sig.
Da tidsplanen for beslutning er den samme, er der intet tabt ved at undersøge begge løsninger. Vi har søgt staten om hjælp. Det får vi afklaret, mens vi undersøger de to løsninger. Hvis staten hjælper os med en ydre løsning, er Dragør langt bedre stillet, end hvis vi som lille kommune selv skal løse opgaverne.
Beslutningen om, hvorvidt vi kommer til at etablere en indre eller ydre løsning, vil blive truffet i 2026, hvorefter miljøundersøgelserne påbegyndes og dernæst selve byggeriet.
Else Lykke Madsen var Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget – og hun var også på mange andre områder en markant, synlig og afholdt person i lokalsamfundet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Onsdag blev der flaget på halv stang foran Langhøigaard på Møllegade i Store Magleby.
En markering over for omverdenen af, at Else Lykke Madsen ikke er her mere.
80 år gammel blev hun – en alder, hvor mange for længst har trukket sig tilbage. Men sådan var det ikke med Else Lykke Madsen. Hun var aktiv i en grad, der gør, at dødsfaldet nok er et endnu større chok for mange, end den slags ellers er.
Mange kender Else Lykke Madsen fra hendes bod på Dragør Julemarked, hvor hun solgte julenips af den nostalgiske slags. Andre kender hende fra Store Magleby Bevaringsfond, hvor hun utrætteligt kæmpede…
Atter andre husker hende som områdedirektør i Amagerbanken i Dragør. Og så er der Smag på Dragør, hvor hun var formand, menighedsrådet hos genboen Store Magleby Kirke, hvor hun var suppleant, loppemarkeder på gården og andre store og små begivenheder og foreningsaktiviteter, der gjorde hende til en markant, afholdt og synlig person i lokalsamfundet.
Aktivistisk kunne hun også være, som når hun samlede hundredvis af underskrifter ind i protest mod opførslen af en stålhal på grunden, hvor Store Magleby Blomster tidligere holdt til, eller når hun stillede op til kommunalvalget. Radikale Venstre lå i blodet. Hendes bedstefar var med helt fra partiets fødsel i 1905, og selv nåede hun at stille op til kommunalbestyrelsen seks gange uden at blive valgt ind.
I 2025 var det som spidskandidat for det socialliberale parti. Og ganske vist havde hun et bagland, men udadtil stod hun som en radikal enmandshær gennem den flere måneder lange og hårde valgkamp, hvor hun altid mødte velforberedt op til debatmøderne, klar til at argumentere med humor, skarphed og engagement.
Hun var bevidst om, at dette valg var det sidste skud i bøssen, og hun lagde ikke skjul på, at det gjorde ondt, da skuddet ikke ramte målet og hun måtte erkende sit nederlag. Men hun børstede det af sig og var sit gamle jeg, da hun blot halvanden uge efter valget åbnede sin julebod på markedet på Badstuevælen, hvor hun så sent som i den forgangne weekend stod og fik sig en sludder med kunder, bekendte og venner – dem var der mange af.
At hun var respekteret, har man kunnet forvisse sig om på Facebook, efterhånden som nyheden om dødsfaldet har spredt sig.
»Hun brændte for Radikale Venstre og var socialliberal helt ind til knoglerne. Radikal i gammeltestamentlig forstand, radicool lige til det sidste, og hun kæmpede utrætteligt for Radikale Venstre i Dragør – jeg kunne godt have undet hende at opleve radikal repræsentation på rådhuset. Det havde hun mere end fortjent – og vi havde alle været tjent med en politiker og kollega som hende. Ærlig, ægte, reel og gennemgående ordentlig,« skriver Nicolaj Bertel Riber, der var spidskandidat for Socialdemokratiet og blev valgt ind.
Borgmester Kenneth Gøtterup har også været ved tasterne:
»I starten af denne valgperiode havde Else og jeg flere samtaler om opstilling til valget i november 2025 og vigtigheden af, at Radikale var en del af den kommende valgkamp. Det var altid med stor energi og godt humør, at disse samtaler blev afholdt (…) Mine samtaler med Else foregik ofte i køkkenet på gården hos Else. Jeg nød, at møderne blev holdt hos Else, for ud over at drøfte politik gjorde Else altid noget særligt ud af at have gæster, og man følte sig altid velkommen. Ligesom en stor del af mødet også handlede om, hvordan det gik med familie og venner. Det har altid været godt selskab at være sammen med Else. Møderne i Elses køkken er slut, og jeg vil savne samarbejdet, vores samtaler, grinene og det gode humør.«
På den tyske og den danske side af grænsen ligger det fremskudte dige mod Vesterhavet. Diget har en højde på cirka syv en halv meter og et »fodaftryk« på omkring 100 meter. Området har ifølge lex.dk en naturlig højde på nul til to meter over havets overflade. Det betyder, at diget fra jordoverfladen rager mindst fem en halv meter op. Her ser man havdiget foran Margrethe Kog i Tøndermarsken set fra den tyske side af grænsen. Foto: Fabian Horst/ Wikipedia.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en endelig linjeføring på plads for digerne, der skal sikre lufthavnen mod en 10.000-års-oversvømmelseshændelse. Det blev gentaget flere gange på mødet, som Sund & Bælt arrangerede om projektet onsdag den 3. december, hvor det også fremgik, at man nok ville lande på en tredje linjeføring og ikke nogen af de skitserede.
Det er dog værd at bemærke, at der i rapporten om den fælles kystsikring af Storkøbenhavn, som blev præsenteret tidligere i år, optræder to ret præcise aftegninger af mulige linjer ved blandt andet Store Magleby og en lidt mindre…
Selvom det sandsynligvis lander i en løsning, der ikke følger en af de specifikke linjer, kan de tre give en ledetråd om tankerne bag kystsikringen. Linjeføringen er blandt andet baseret på kotehøjder – altså de enkelte punkters placering over havets overflade. Her fremgår det, at sikringsniveauerne skal ligge på 5,3–6,6 meter i højden. Områdets højde over havets overflade er 1,9–4 meter. Så digerne kan altså komme til at strække sig op til 4,7 meter op over jordoverfladen alt efter placering.
»Visuel barriere«
Det lyder måske ikke voldsomt. Men i et fladt landskab som det sydamagerske vil det betyde vidtrækkende landskabelige ændringer – men også muligheder, understreges det i delrapporten.
»En fremtidig stormflodssikring vil udgøre en betydelig landskabelig ændring og en visuel barriere i forhold til aflæsningen af historiske bebyggelsers placering i landskabet samt kulturlandskabets bevaringsværdige genskaber. Dog er det vægtet, at anlægget vil rumme muligheder for at etablere nye rekreative udfoldelsesmuligheder og destinationer,« hedder det blandt andet i rapporten.
I rapporten opererer man med en basisløsning og en alternativ løsning på strækningen fra kysten ved Kongelunden og til Store Magleby. I begge løsninger udspringer diget ved Ullerupdiget og går bag om Baggersmindelejren. Det følger en ujævn linje frem til den grusbelagte del af Nyvangsvej. Her deler de to løsninger sig.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Illustration: Dragør Nyt
Basislinjen går hen over markerne mellem Nyvangsvej og den grusbelagte del af Tømmerupvej. Herefter drejer det og krydser Fælledvej, inden det går ned tæt på stien mellem Fælledvej og Møllevej. Diget stopper ifølge tegningen cirka ved Møllevej – cirka ved Netto. Denne linjeføring er 3,2 kilometer lang og vil anslået koste 234 millioner kroner i 2024-priser.
Den udvidede løsning fortsætter fra Nyvangsvej bag om det lille naturområde, hvor flyverskjulet ligger. Det følger Tømmerupvejs grusbelagte del og krydser Englandsvej vest for milestenen. Her løber det skråt over markerne og ind på lufthavnens område, hvor det cirka følger hegnet frem til et stykke op langs landingsbane 04R. Denne løsning er 2,8 kilometer lang, men vil koste 334 millioner kroner.
Rapporten lægger op til, at der ikke skal være et dige på et stykke mellem Store Magleby og Dragør, fordi områderne ligger tilstrækkeligt højt over havets overflade til naturligt at kunne beskytte lufthavnen mod en oversvømmelse.
Otte meter
Diget langs kysten begynder cirka ud for A.P. Møllers Allé ved Dragør Nordstrand og følger kystlinjen rundt langs Kystvejen og lufthavnen frem til Kastrups gamle havn. Her er kortet – der jo altså også blot illustrerer en skitseret linjeføring – sværere at aflæse, fordi de følger kysten med en temmelig kraftig markering. Området ved Kystvejen og A.P. Møllers Allé og mod Nordstranden er dog ret kraftigt bebygget, og det var da også fra dette nabolag, at der blev hævet flest bekymrede stemmer, når talen faldt på mulige eksproprieringer på borgermødet den 3. december.
Også her vil diget fylde godt visuelt. Der opereres med højder på op til otte meter – det er sikringshøjden mod maksimal vandstand med et par ekstra meter til bølgeskvulp – i et område, der naturligt ligger to til seks meter over havets overflade.
I området skal der tages hensyn til, at lufthavnen planlægger at forskyde tværbanen 12/30, så den kommer tættere på Dragør, men der vil også blive taget nødvendige hensyn til områdets naturværdier, hedder det i rapporten, der altså stadig betragtes som et udkast til den endelige linjeføring.
Spørgelysten var stor, og mange af spørgsmålene var kritiske. Foto: Tim Panduro
Spørgelysten var stor – og den kritiske tone i front – da der tirsdag i sidste uge var borgermøde i forbindelse med opstarten på en miljøkonsekvensvurdering af et muligt dige langs lufthavnen.
Her er et udpluk fra spørgerunden og svarene fra Christian Henriksen, der præsenterede det foreløbige projekt på mødet.
Hvorfor er byområder og bebyggelser på det nordlige Amager omfattet af den høje sikring, når Dragør, der er nationalt bevaringsværdigt, ikke bliver det?
»Som jeg nævnte indledningsvis, har der været samarbejder mellem kommuner, infrastrukturer og andre institutioner om at lave stormflodssikring af hele København. Dragør Kommune har valgt at lave deres egen løsning, og det gør, at de ikke er en del af det her arbejde. Det er ikke vores…
Er Dragør ikke kritisk infrastruktur på samme niveau som det nordlige Amager?
»Det dige, vi laver, beskytter al infrastruktur og er på sigt en del af den samlede beskyttelse af hele København. Dragør er ikke kritisk infrastruktur. Boligerne på det nordlige Amager bliver beskyttet gennem den ekstra beskyttelse af infrastrukturen.«
Hvorfor ikke spare 372 millioner kroner fra luthavnsdiget ved at rykke det sydpå og sikre hele Amager? Tænk, hvad det for eksempel vil koste at ekspropriere ved Dragør Nordstrand.
»Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke skal beskyttes.«
Følger man skitsen for miljøkonsekvensvurderingen, ligger der en ren kinesisk mur hen over Amager og gør os til bunden af badekarret. Hvis der kommer vand over vores eget dige, kan vi næsten ikke undgå at få mere vand end ellers, hvis det ikke kan komme ind over lufthavnsområdet.«
»Selve feltundersøgelsen vil blive foretaget omkring der, hvor der er forventning om, at diget skal gå. Men det er en korridor malet med en bred pensel. Der bliver ikke kun kigget på natur, men også på, hvad det betyder for mulighed for at håndtere vand, der kommer ind over det første dige, og om det kan komme væk igen. Det bliver en del af miljøkonsekvensvurderingen.«
Hvor højt vil I have det? Er det 4,2 meter, og hvordan vil I lave undersøgelsen, når I ikke har højder eller linjeføring?
»Beskyttelsen af lufthavnen skal være et dige eller en forhøjning. Det fylder noget, og det kommer til at gå på tværs af Amager. Tegningen viser ikke præcis, om det ligger på lufthavnens område eller udenfor. Der skal tages hensyn til sikkerhed, så konstruktion tæt på landingsbanerne kan betyde noget. Højderne på 4,2 eller 4,4 meter er ikke højden på digerne, men vandstandsstigninger. Digerne er nødt til at være højere, hvis der kommer bølger. En tommelfingerregel er, at de på strækningen skal være seks en halv meter. Men nordøst for Store Magleby er der ikke behov for, at de er så høje, og ude øst for lufthavnen kommer vi op i otte meter målt fra havets overflade.«
Hvad med de steder, der er veje mellem Tårnby og Dragør?
»Enten skal man hæve vejene op til niveau, eller også skal man have en manuel lukning, som laver ubrudt beskyttelse. Den bedste løsning driftsmæssigt er at sikre alle steder til samme niveau, så man ikke skal lukke med en mekanisme.«
Jeg håber, at der bliver uddelt vaders og kajakker i Dragør …
»Jeg vil gentage, at det ikke er vores beslutning, at diget ikke skal gå uden om Dragør.«
I er sat i verden for at sikre infrastrukturen, og I er stort set ligeglade med Dragør. De penge, der er sat af fra staten, rækker ikke til alle de kommuner, der bliver sat af på perronen. I sidste ende skal kommunerne også skaffe materialer til derres kystsikring, og det kan blive svært, hvis det alt sammen går til statens projekter.
»Det er korrekt, at jomfruelige ressourcer er en begrænset vare. Man skal kun bruge det, når der er behov for det. Det kræver planlægning, så man ikke sætter gang i for mange projekter på samme tid. Men det bliver ikke umuligt. Vi kan ikke tage alle hensyn her. Der har været en kritisk tilgang om, at vi ikke bliver færdige til tiden, og nu er der en kritisk tilgang til, at vi kommer først.«
Når jeg snakker med de fleste i Dragør, synes de, at det er vanvittigt, at der bygges to diger rent samfundsøkonomisk. Er der stadig mulighed for dialog om et fælles dige?
»Jeg oplever ikke, at vi har en konflikt med Dragør Kommune. Vi er nødt til at planlægge for det sikringsniveau, vi er sat i verden for, og det er højere end for diget i Dragør. Men vi koordinerer løbende, og hvis nogen kan få tingene til at gå op, skal jeg ikke stille hindringer i vejen.«
Jeg vil gerne appellere til, at vi får lavet en fælles løsning.
»Vi har jævnligt dialog med Dragør Kommune, og vi skal nok finde ud af at samarbejde. Men udgangspunktet er, at vi laver dette, og Dragør laver noget andet.«
Hvornår har Dragør trukket sig ud?
»Der er ikke nogen i Dragør, der arbejder for en 10.000-årsløsning.«
Hvordan ser Sund & Bælt sig som en partner i et anlægsarbejde med en 100-årssikring for Dragør?
»Vi har stillet vores ekspertise til rådighed, og vi har spurgt Dragør Kommune, om der er noget, vi kan hjælpe med, og om, hvad samarbejdet skal handle om.«
Hvis lufthavnsdiget bliver vedtaget i 2027, hvornår står der så et dige?
»Vi går i gang, så hurtigt vi kan, og det er senest i 2029. Men anlægsfasen for et 11–12 kilometer langt dige i den højde handler om, hvor mange angrebspunkter man har, om økonomien, og om det giver mening at starte fra en ende af eller begynde flere steder. Et slag på tasken vil være to til tre år, uden at jeg vil hænges op på det.«
Hvad med Natura 2000? Når I siger, at I går i gang i 2029, er det vel i forventning om, at det går igennem i EU. Det tvivler jeg stærkt på.
»Jeg har ikke en forventning om, at dette projekt vil være i strid med EU’s Natura 2000-regler. Men skal man igennem en undtagelsesproces, bliver den lang.«
Vil man kigge på, hvad et lufthavnsdige vil betyde for Dragør og de andre byer på den anden side af diget i forhold til boligpriser?
»Ikke som en del af miljøkonsekvensvurderingen, men det kan være, at der skal laves en samfundsøkonomisk vurdering ved siden af.«
Hvis nu alle 14.000 indbyggere i Dragør er lige ved at drukne, hvordan kommer vi så over det dige?
»Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Det bliver ikke beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen.«
»Vi har ikke lagt os fast på en linjeføring«
Du siger til mødet, at Dragør Kommune har valgt ikke at være med. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er opfattelsen i Dragør Kommune?
»Man har ønsket et andet sikringsniveau i Dragør, end det, man ønsker i forhold til kritisk infrastruktur. Jeg synes, det fremgik fint af vores præsentation, at vi ikke ser det som en konflikt, men noget vi er blevet bedt om at finde en løsning på.«
Men er en 10.000-årssikring en løsning, I ville kunne anbefale i jeres videre arbejde, når den gængse løsning i byer uden kritisk infrastruktur er 100-årsløsninger?
»Det højeste sikringsniveau er ikke det beskyttelsesniveau, man normalt lægger til grund, når man skal sikre byer uden kritisk infrastruktur, men jeg synes ikke, at det er et spørgsmål, jeg kan svare på generelt.«
Ville sådan en løsning overhovedet være mulig?
»Det ville være en dyr løsning, men helt konkret for Dragør, har vi vist i forundersøgelsen, at det kan lade sig gøre.«
I rapporten om den samlede kystsikring i hovedstadsområdet er der et par ret præcise kort med mulige forløb af diget langs lufthavnen, men det kort, I nu præsenterer, er betydeligt mindre detaljeret. Hvilke forløb overvejer I?
»Jeg tror ikke, at det bliver hverken den ene eller den anden af de skitserede løsninger i forundersøgelsen, men en helt tredje. Det er vigtigt, at vi ikke har lagt os fast på en helt konkret linjeføring, før vi begynder på miljøkonsekvensvurderingen. Den vil blive udviklet i løbet af processen.«
Kan støjvoldene ved lufthavnen komme til at indgå i den samlede kystsikring?
»Det ved vi ikke. Vi ved ikke, om lufthavnen fortsat vil have voldene, og vi ved heller ikke, om de er konstrueret på en måde, så de kan indgå i kystsikringen. Det vil skulle undersøges nærmere.«
Der har været frygt for en badekareffekt, hvor en oversvømmelse hen over de kommende diger i Dragør vil blive stoppet ved de højere diger ved lufthavnen, så der ophober sig vand. Er det med i overvejelserne, når I undersøger lufthavnsdiget?
»Det er selvfølgelig noget, vi skal have med i vore overvejelser, og som skal undersøges nærmere i miljøkonsekvensvurderingen.«
Der bliver tale om eksproprieringer, men der er forskel på for eksempel landbrugsjord og folks boliger. Ved I, hvordan ekspropriationer kan komme til at ramme?
»Vi har ikke lagt os fast på en linjeføring, og før vi har det, kan vi ikke sige, hvad der skal eksproprieres. Alt er åbent, men vi skal have en dialog med de husejere, der eventuelt bliver berørt, når vi er tættere på at have linjeføringen på plads.«
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, anser det for usandsynligt, at der kommer en statslig løsning rundt om Dragør, efter at det er blevet besluttet at sætte en miljøkonsekvensvurdering i gang for et dige langs lufthavnen.
»Jeg tolker det som et klart signal om, at man ikke arbejder videre med den høje sikringsløsning foran Dragør. Det er derfor, at vi selv undersøger de to løsninger foran Dragør,« siger han med henvisning til de såkaldte indre og ydre diger, der skal sikre Dragørs kystlinje mod en såkaldt 100-års-oversvømmelseshændelse.
Han er samtidig forundret over, at det på mødet flere…
»Vi har ikke trukket os ud af noget som helst. Min forvaltning har holdt møder med Transportministeriet, og vi holder løbende møder. Vi er med i et addendum, hvor der står, at samtidig med at man undersøger basisløsningen, undersøger man også, hvordan Dragør kan beskyttes. Efterfølgende har transportministeren sagt, at Sund & Bælt skal lave en undersøgelse af løsningen bagom, og at vi skal planlægge vores eget og koordinere det i tæt samarbejde med transportministeren,« siger han og udtrykker en vis utilfredshed med, at der skal laves to projekter i hver sin ende af kommunen.
»Det er på mange måder lidt tosset, at forskellige myndigheder bygger forskellige digeløsninger. Samfundsøkonomisk er det forkert. Hvis Folketinget beslutter sig for at bygge et dige bag om Dragør, er mit fokus flerstrenget. Det skal ikke have en negativ effekt på vores landskab, det skal ikke gå ud over bevaringsværdige bymiljøer i Store Magleby, det skal ikke gå ud over det åbne land, og det skal ikke gå ud over boligejere. Det vil være min politiske udmelding til Christiansborg,« siger han og udtrykker håb om, at der stadig kan opnås et fælles projekt.
»Det er på mange måder lidt tosset, at forskellige myndigheder bygger forskellige digeløsninger.«
Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør
»Jeg rækker også stadig en fremstrakt hånd frem. Den rigtige løsning vil være et fremskudt dige i Dragør, og det har vi stadig brug for statens hjælp til. Hvis de fastholder, at vi ikke skal lave én fælles løsning, men både have et dige rundt om Dragør og et langs lufthavnen, skal det koordineres bedst muligt, så det ikke går ud over husejere og grundejere,« siger han med en erkendelse af, at der er et spænd mellem statens ønsker og behovene i en by som Dragør.
»Beskyttelse mod en 10.000-årshændelse er voldsom, og det er der ikke mange borgere og politikere, der ønsker. Det er alt for højt til at beskytte vores by. Så staten bør kigge på, om der reelt er behov for så stor en sikring. Man kunne bygge lavere for at sikre vores bymiljø,« siger han og nævner muligheden for en 500-årsløsning, der løbende kan tilpasses klimaforandringerne.
»Statens ultimative krav er en 10.000-årshændelse på kritisk infrastruktur. Men Folketinget skal træffe en endelig beslutning på et tidspunkt.«
Direktør: Samarbejdet fortsætter
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, var ikke selv til stede på mødet om lufthavnsdiget. Efter interviewet med Dragør Nyt sendte han en mail til den administrerende direktør for Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen, for at bede om et møde i anledning af, at »journalisten oplyste, at en af jeres chefer på mødet havde fortalt borgerne, at Dragør Kommune selv har trukket sig ud af det statslige samarbejde og ikke har ønsket en løsning med kystsikring foran Dragør.«
Mikkel Hemmingsen gav udtryk for, at der måtte være tale om »en misforståelse«. Dragør Nyt har siden fået indsigt i mailen og har stillet følgende spørgsmål med udgangspunkt i det offentlige møde til Mikkel Hemmingsen:
– Hvordan skal udsagnene »Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke skal beskyttes« og »Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke beskyttes. Det er Dragørs beslutning« udlægges, hvis ikke det er en erklæring om, at Dragør har valgt ikke at være med?
– Hvori ligger den misforståelse, du bekræfter i dit svar til Kenneth Gøtterup?
– Har der været reel dialog med Dragør Kommune om en 10.000-års eller anden højere sikring af Dragør?
– Har Kenneth Gøtterup ret, når han skriver til dig, at »Dragør Kommune har ikke trukket sig ud af samarbejdet eller meddelt, at vi ikke ønsker en kystsikring foran Dragør«?
– Hvis dette er korrekt, hvordan harmonerer det med udsagnene fra mødet om, at det er Dragørs beslutning, at Dragør ikke beskyttes og ikke indgår i stormflodsprojektet?
– Hvis Kenneth Gøtterups påstand er korrekt, hvordan kan sådanne udsagn blive præsenteret på et offentligt møde?
Mikkel Hemmingsen har ikke ønsket at svare på spørgsmålene, men har sendt en mail til blandt andre Dragør Nyt, hvor han understreger, at der fortsat er samarbejde mellem Sund & Bælt og Dragør Kommune.
For at sikre at der ikke er misforståelser om det fremtidige arbejde med stormflodssikring af København, herunder den kritiske infrastruktur, vil vi gerne præcisere, at det gode samarbejde mellem Transportministeriet og de fire kommuner om den statslige forundersøgelse fortsætter blandt andet på grundlag af den Accellerationspakke, som Folketinget vedtog i oktober måned.Dragør Kommune arbejder med at lave dispositionsforslag for kystsikringen af Dragør, som både vil belyse en ydreløsning med et fremskudt dige og en indre løsning. Grundlaget er et sikringsniveau svarende til en 100-årshændelse i 2075. Sund & Bælt arbejder med på en miljøkonsekvensvurdering af en stormflodssikring bag om Dragør, som opfylder infrastrukturejernes krav om en sikring af den kritiske infrastruktur svarende til det fysiske maksimum af en stormflodshændelse (nultolerance). Det svarer populært sagt til en 10.000-årshændelse i 2075.Der er mange udfordringer med at lave stormflodssikring af København og ikke mindst i Dragør – fredninger, Natura 2000, landskabsforhold, økonomi og anlægstekniske løsninger.Dragør Kommune og Sund & Bælt har således i forlængelse af forundersøgelsen aftalt at indgå en samarbejdsaftale om samordning mellem de forskellige projekter, der nu skal undersøges nærmere, og i øvrigt også med de øvrige kommuner. Transportministeriet er overordnet ansvarlig for koordineringen af arbejdet med stormflodssikring af København.Det skal samtidig understreges, at der først efter gennemførelsen af de nævnte undersøgelser vil foreligge et grundlag for at træffe politiske beslutninger om de konkrete stormflodssikringsanlægs udformning og beliggenhed.
Diget skal beskytte lufthavnen, men det vil få indvirkninger på landskabet ved blandt andet Store Magleby. Foto: Tim Panduro
Et kommende dige langs lufthavnen vil fylde godt i landskabet, og det vil komme til at ligge tæt på beboelse og præge naturen. Men hvor tæt på boliger, hvordan det kommer til at se ud – og hvor det præcis skal ligge, hvis det bliver til noget – er stadig uklart efter et møde, som Sund & Bælt holdt tirsdag den 3. december.
Hvis diget bliver bygget, kommer det i høj grad til at gå i Dragør Kommune, fordi det skal sikre lufthavnen mod en såkaldt 10.000-årshændelse – altså en oversvømmelse, der statistisk kun kan forventes at ske én gang i sådan en periode. Diget skal strække sig på tværs af…
Mødet blev holdt, fordi Sund & Bælt er i gang med idéfasen til det omfattende digeprojekt, inden de første miljøundersøgelser kan sættes i gang efter årsskiftet. Undersøgelserne skal danne grundlag for, at Folketinget kan tage stilling til projektet.
Christian Henriksen, der er myndighedschef hos Sund & Bælt, stod for den første del af præsentationen.
Sund & Bælt er blevet hyret til at lave den miljøkonsekvensvurdering, der skal ligge til grund for det videre arbejde med det op til 20 kilometer lange dige, som skal strække sig fra Ullerupdiget i syd til Kastrup Halvø i nord. Den endelige linjeføring eller udformning af diget er ikke besluttet, men det ligger nogenlunde fast, at det skal sikre lufthavnen i et forløb, der blandt andet passerer forbi Store Magleby og dele af Nordstranden.
»Dragør har valgt egen løsning«
Men diget kommer ikke til at sikre Dragør Kommune, sagde Christian Henriksen og henviste til en pjece, der var delt ud på mødet.
»I kan måske undre jer over, hvorfor der ikke er en del af digebeskyttelsen, der går ud i Dragør. Det er simpelthen, fordi arbejdet med stormflodssikringen af København – jeg vil ikke sige, at Dragør er brudt ud af det, men de har i hvert fald valgt at lave deres egen løsning, der har et lidt lavere sikringsniveau end det, vi arbejder med i stormflodssikringen af København,« sagde han i en udmelding, der kom til at præge debatten, da tilhørerne senere fik lov at stille de spørgsmål, der er gengivet andetsteds på siden.
Inden de kom dertil, forklarede Christian Henriksen grundlaget for sikringsniveauerne. De skal findes ved en stor stormflod i 1872.
»Når vi skal beskytte mod den mest ekstreme hændelse, tager vi udgangspunkt i 1872 og ser, om noget kunne blive værre. Vi har fundet ud af, at Østersøen måske ikke var fyldt så meget med vand, der kunne blive presset tilbage og skabe oversvømmelser, så der har vi lagt nogle ekstra procent på. Det er udgangspunktet for forundersøgelsen,« sagde han med udgangspunkt i den samlede forundersøgelse af en fælles kystsikring af Storkøbenhavn, der blev præsenteret i foråret, blandt andet med en delstrækning langs Dragørs kystlinje.
Forundersøgelsen har haft et par relativt præcise skitseringer af digeforløbet ved Store Magleby og et lidt løsere af forløbet langs kysten fra omkring A.P. Møllers Allé. Men på mødet blev præsenteret et betydeligt mere uklart billede – et meget bredt grønt bælte, der slynger sig løseligt langs lufthavnen og kysten.
»Det er lidt med vilje. Nu skal vi ikke lave en linje, som alle stirrer sig blinde på, så de tror, at ens hus ryger, hvis man ligger i linjen. Men det viser, at der vil være arbejde, der skal udføres på dele eller hele denne strækning,« sagde han og kom også med eksempler på, hvordan man kan lave sikringen.
Efterlyser høringssvar
Fra Kastrup og langs Kystvejen kan det være med en forhøjet stensætning, en jordvold eller en digekonstruktion på kysten. Herefter bevæger kystsikringen sig ind i landet – formentlig ved Kystvejen og Dragør Nordstrand.
»Her er der langt mindre plads og lidt flere ting at tage hensyn til. Der kommer andre anlægskonstruktioner i spil. Det kan være en mur eller en vold, der er så smal, at der er plads nok på lufthavnsområdet. Lige nord for Store Magleby ligger terrænet så højt, at der ikke er behov for en digekonstruktion, og vest for Store Magleby er der igen behov for beskyttelse. Når man kommer til Ullerup, vil det være oplagt at bygge oven på Ullerupdiget,« sagde Christian Henriksen og understregede, at det var grove træk – og intet er fastlagt. Projektet er nemlig ganske nyt. Det blev politisk besluttet, at miljøkonsekvensvurderingen skulle gå i gang den 24. oktober.
Christian Henriksen efterlyste flest mulige høringssvar til idéfasen, der løber frem til den 19. december.
»Det, vi ved fra andre projekter, er, at jo tidligere vi får idéer og forslag, desto lettere er de at indarbejde,« hed det fra ham.
Sådan kan du komme med høringssvar
Frem til fredag den 19. december 2025 gennemfører Sund & Bælt en idéfase, hvor borgere, myndigheder, organisationer, virksomheder og andre interessenter får mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til projektet.
Idéfasen giver naboer og borgere, der kender til lokalområdet, mulighed for at bidrage med vigtig viden og gode idéer til projektet.
Sund & Bælt vil for eksempel meget gerne høre fra folk med viden om særlige lokale forhold, man skal være opmærksomme på. Det kan også være idéer til tiltag, der kan bidrage med at begrænse eventuelle gener for omgivelserne.
Man kan læse om projektet på sundogbaelt.dk//lufthavnsdiget
Hvad er en miljøkonsekvensvurdering?
En miljøkonsekvensvurdering er en systematisk proces, der skal informere beslutningstagere om mulige og sandsynlige miljømæssige konsekvenser af et foreslået projekt. Det er centrale elementer i proceduren, at vurderingen går forud for beslutningen, at alternativer vurderes, at alle væsentlige miljøeffekter belyses, samt at alle involverede myndigheder og personer, herunder offentligheden, sikres deltagelse i vurderingsprocessen.
Kilde: lex.dk
Sådan er processen for lufthavnsdiget
Miljøkonsekvensvurderingen begynder omkring årsskiftet og løber frem til engang i 2027. I foråret 2026 vil der komme en afgrænsning af projektet og en høringsfase, inden undersøgelsen fortsætter. I efteråret kommer den endelige rapport i høring, og derefter skal politikerne i Folketinget tage stilling til projektet.
Onsdag den 3. december var det FN’s Internationale Handicapdag, og i den anledning blev årets vinder af Dragør Kommunes Handicappris fejret ved en reception på Dragør Rådhus. Den løb af stablen tirsdag den 2. december.
Normalt er vinderen en hemmelighed frem til selve receptionen, men i år blev prismodtageren afsløret i utide, og det fik formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Bertel Riber, forklaret på en varm og humørfyldt måde, da han holdt tale for prismodtagerne.
Årsagen var noget så ellers uskyldigt som et flueben i en boks i et referat fra Social-, Sundheds-…
Nicolaj Bertel Riber spillede en rolle i tildelingen på mere end én måde. Det var nemlig også ham, der havde indstillet Dragør Lydavis til prisen med et enigt udvalg i ryggen. Som motivation angav han det enestående arbejde, holdet bag lydavisen nu har udført i over fem år – og som med Dragør Nyts redaktionelle udvikling over den seneste tid kun er blevet både en større og endnu mere vigtig opgave.
Alle kan få glæde af de frivilliges store arbejde ved at høre lydfilerne på Dragørs Aktivitetshus’ hjemmeside, men selve grundidéen har fra starten været at gøre byens nyheder tilgængelige for blinde og svagtseende, som helt gratis kan få leveret ugens nyheder på cd hver onsdag eftermiddag året rundt, så man trods et synshandicap har samme muligheder som de, der hver uge kan læse den trykte avis.
Dragør Lydavis består af omkring 20 frivillige, der alle deler årets hæder. Tovholder Wiebke Zickert modtog i 2021 prisen personligt – og det var vigtigt for hende i år at påpege, hvordan alles bidrag til opgavens løsning er lige vitale.
Til selve prisoverrækkelsen var der da også brug for adskillige hænder – hæderen bestod nemlig af såvel diplom som blomster, en kontant pris på 5.000 kroner samt en vægtig skulptur skabt af den lokale kunstner Flemming Brylle.
Fra Dragør Nyt skal der lyde både et stort og varmt tillykke med prisen samt en kæmpe tak for indsatsen til hele holdet bag Dragør Lydavis.
Dragør Lydavis modtager årets handicappris fra Nicolaj Bertel Riber, formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget. Foto: Henrik Askø Stark
Det er flot, at partierne fortsat kan enes om at samarbejde i den nye kommunalbestyrelse, og konstitueringsaftalen lover godt for et bredt samarbejde. Tak for det!
I konstitueringsaftalen står der blandt meget andet, at kommunens grønne omstilling skal styrkes, og at klimaindsatserne skal være konkrete. Ja, der står ligefrem, at klimahandlingsplanen skal revitaliseres. Det er fremragende – konkrete indsatser er nødvendige for at nå de lovede resultater.
Klimaplanen er i øjeblikket ved at blive godkendt – fra behandling i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, via…
Især på opvarmningsområdet halter planen bagud. Aflysningen af fjernvarmeprojektet har efterladt et stort hul i klimaplanen, og det er tydeligt, at der mangler konkrete indsatser og en revitalisering, inden klimaplanen lever op til konstitueringsaftalens fine visioner.
Lad mig komme med et par konkrete idéer til klimaplanen her på falderebet inden behandlingen i kommunalbestyrelsen.
Udgangspunktet er, at det af mange grunde er uholdbart, at Dragør fortsætter med at være afhængig af gasforsyning til opvarmning.
Fællesanlæg til kommunale bygninger
For det første bør kommunen tage fat i egne bygninger og udarbejde en konkret handlingsplan for at komme væk fra gasopvarmning.
Det vil være oplagt at undersøge mulighederne for at forsyne Hollænderhallen, Store Magleby Skole og rådhuset med varme fra et fælles jordvarmeanlæg, men også andre bygninger og institutioner bør undersøges nærmere.
For det andet bør kommunen tage initiativ til et større pilotprojekt for varmeforsyning i bevaringsværdige byområder med Dragørs Gamle By som konkret eksempel.
Der er mange særlige hensyn at tage højde for i disse områder, og Dragør kan være et eksempel til efterfølgelse i mange andre byer, hvis det gøres rigtigt.
Pilotprojektet skal selvfølgelig inddrage beboerne og vil sikkert kunne få støtte og tilskud til udredninger og implementering, hvis idéen bliver præsenteret på en god måde. Derfor kræver det noget indledende benarbejde fra kommunens side.
Jordvarme til boligforeningerne
For det tredje bør kommunen hjælpe med at få udarbejdet skitseforslag til jordvarmeanlæg i etageboliger og boligforeninger som basis for en dialog med foreningerne om den fremtidige varmeforsyning. Netop boligforeningerne har gode muligheder for at etablere større jordvarmeanlæg til gavn for både økonomi og miljø.
For det fjerde bør kommunen gå i dialog med borgere og grundejerforeninger om den fremtidige varmeforsyning i parcelhusområder, baseret på et indledende arbejde med hjælp fra værktøjet Boliganalysen. En samlet indsats vil kunne give hurtigere og sikkert også mere økonomiske løsninger end en mere diffus omlægning.
Der er altså flere måder, hvorpå kommunen kan være aktiv i implementeringen af klimaplanen, og jeg synes, det er vigtigt, at planen afspejler dette. Måske kan det sammenfattes, som Økonomiudvalget gjorde i forbindelse med opgivelsen af fjernvarmeprojektet i juni 2025:
»Herudover anmodes forvaltningen om at forelægge en sag i efteråret om mulighederne for at informere borgerne i Dragør om alternative varmekilder samt plan og behov for at varmeplanen revideres i konsekvens af, at fjernvarmeprojektet med Tårnby Kommune ikke videreføres.«
Lad os få klimaplanen revitaliseret med sådanne konkrete kommunale initiativer.
Ovenstående forslag er uddybet i et høringssvar til klimaplanen, som kan findes på Dragør Kommunes hjemmeside under Klima-, By- og Erhvervsudvalgets dagsorden for mødet tirsdag den 2. december 2025.
Fra gas til jordvarme? Det er en mulighed ved Strandparkens varmecentral på Krudttårnsvej. Foto: Kaare Sandholt
Børnehuset Halvejen er blevet pakket ind, mens alle konstruktioner undersøges for skimmelsvamp. Foto: Tim Panduro
Hen over efteråret blev der konstateret skimmelsvamp i Børnehuset Halvejen.
I første omgang lød meldingen fra Dragør Kommune, at børn og personale trygt kunne opholde sig i institutionens lokaler, mens omfanget af skimmelsvampen blev undersøgt nærmere. Og de berørte rum var forseglet.
I slutningen af november kom der så en ny udmelding; at det var nødvendigt at genhuse alle vuggestuebørnene. Per onsdag den 3. december er alle Halvejens vuggestuebørn således flyttet ind i dagplejens gæstehus på Engvej.
Det havde vist sig, at der var skimmelsvamp i selve konstruktionen i et af de rum, der allerede…
Genhusning for at skabe tryghed
»På baggrund af nye bygningsfaglige undersøgelser og dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed har vi besluttet midlertidigt at genhuse vuggestuen,« siger Lasse Falck Steenland, direktør i Center for Børn, Skole og Familie, i en pressemeddelelse fra Dragør Kommune.
»Selvom der ikke er forhøjet skimmelniveau i de lokaler, der bruges i dag, arbejder vi ud fra et forsigtighedsprincip. Styrelsen bakker også op om vores beslutning om genhusning og vurderer den som fornuftig af hensyn til både børnenes hverdag og forældrenes tryghed,« uddyber han.
Har krævet en rokade
At genhuse børnene er dog lidt af et puslespil. For det betyder også, at gæstedagpleje og den ugentlige legestuedag i dagplejens gæstehus på Engvej er rykket hen i Nordstrandens Vuggestues hus for at gøre plads til Halvejens børn.
Mandag den 1. og tirsdag den 2. december, hvor selve flytningen af vuggestuen foregik, blev alle forældre i øvrigt tilbudt nødpasning af deres vuggestuebørn i Børnehuset Køjevænget.
Men Lasse Falck Steenland forklarer, at man har vurderet, at rokaden er vigtig for at sikre en så rolig og normal hverdag som muligt for børnene og samtidig give mere plads til, at håndværkerne kan arbejde videre med undersøgelserne.
»I praksis gør en genhusning det lettere at gennemføre de videre undersøgelser og udbedringer såvel grundigt som hurtigst muligt, fordi håndværkerne ikke skal tage særlige hensyn til sovende børn – ude og inde. Det kan i sidste ende betyde, at vi hurtigere kan vende tilbage til en normal hverdag,« siger han.
Inger Møller Nielsen er formand for Danske Ældreråd. Pressefoto
»Det er ekstremt uheldigt, at over halvdelen af stemmerne bliver kendt ugyldige. Der er tale om en formel valghandling, som bør forløbe gnidningsløst, og det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves.«
Sådan lyder udmeldingen fra Inger Møller Nielsen, der er formand for ældrerådenes sammenslutning Danske Ældreråd.
»Man har tydeligvis gjort processen for at brevstemme alt for kompliceret. Når så mange stemmer ender som ugyldige, er det et tegn på, at borgerne ikke er blevet mødt af en enkel og gennemskuelig procedure,« lyder det fra formanden, der peger på, at ældrerådsvalg…
»Det er vigtigt, at der nu bliver gennemført en grundig evaluering, så man får klarlagt præcis, hvad der gik galt, og hvordan man undgår, at noget lignende sker igen. Det kan jo godt håndteres i andre kommuner, så selvfølgelig kan det også i Dragør,« hedder det fra formanden, som dog ser med tilfredshed på dele af Dragør Kommunes håndtering af sagen.
»Vi har bemærket, at Dragør Kommune tager det alvorligt, og det sætter vi pris på.«
Spørgsmålet om, hvorvidt valget kan betragtes som legitimt, vil hun ikke gå ind på.
»Det er ikke op til os at vurdere, om valget skal gå om. Vi går ud fra, at kommunen har godt styr på det juridiske og sørger for, at der bliver handlet rigtigt.«
»Det kan jo godt håndteres i andre kommuner, så selvfølgelig kan det også i Dragør.«
Nicolaj Bertel Riber kalder det hammerærgerligt, at så mange stemmer var ugyldige til årets ældrerådsvalg. Foto: Tim Panduro
Der var ingen slinger i valsen, da Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i sidste uge skulle godkende resultatet af årets ældrerådsvalg. Ifølge formanden for udvalget, socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, skete godkendelsen uden anmærkninger.
Det er til trods for, at valget var præget af et meget stort antal ugyldige stemmer. Hele 596 af de 956 brevstemmer var ugyldige. Det skyldtes hovedsageligt, at de, der stemte ikke vedlagde et følgebrev, som var krævet, for at stemmen skulle være gyldig.
Sammenholdt med en meget lav stemmeprocent på blot 23,1 procent betyder det, at det nye…
»Hammerærgerligt«
Nicolaj Bertel Riber erkender, at det er en uheldig situation.
»Det er hammerærgerligt. Det er klart, at der er noget i kommunikationen til vælgerne, der er gået galt. Jeg var selv tilforordnet på dagen, og jeg kunne høre, at folk havde været i tvivl derhjemme om, hvordan de kunne stemme. Så vi skal evaluere på det,« siger udvalgsformanden.
Lars Kiib Hecht var en af de syv kandidater til de seks pladser i ældrerådet. Han blev valgt til suppleantpladsen med 16 stemmer, og han er utilfreds med, at valget blev godkendt uden anmærkninger.
»Når så mange stemmer bliver erklæret ugyldige og dermed reelt ender i en skraldespand, rejser det alvorlige spørgsmål om, hvorvidt processen har været demokratisk forsvarlig.«
Lars Kiib Hecht, kandidat til ældrerådet
»Jeg må ærligt sige, at det bekymrer mig dybt. Når så mange stemmer bliver erklæret ugyldige og dermed reelt ender i en skraldespand, rejser det alvorlige spørgsmål om, hvorvidt processen har været demokratisk forsvarlig,« hedder det fra kandidaten, der stiller spørgsmål ved, om valget bør erklæres gyldigt.
»Efter min opfattelse bør man, når der er begået fejl – eksempelvis i form af uklare eller utilstrækkelige instrukser til vælgerne – tage ansvar og rette op på det. I dette tilfælde mener jeg, at et omvalg bør overvejes. Min tillid til administrationens håndtering af denne sag er desværre svækket, og det bekymrer mig, at et demokratisk valg bliver forvaltet på denne måde,« lyder det fra Lars Kiib Hecht.
Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber fortæller, at et omvalg ikke har været en overvejelse.
»Vi har valgt et fuldt legitimt ældreråd,« siger han.
Karlsson (forrest til venstre) står ved siden af Sigge, som offervillig afgiver sit transportmiddel til det netop indkøbte juletræ. Bag de to måske forventningsfulde børn står Kjeld og May-Britt. Blushøjspejderne sælger juletræer ved hytten på Engvej 3 lørdag og søndag frem til den 21. december i tidsrummet 10.00–16.30. Foto: Tim PanduroHer er der vist ingen tvivl om, hvilken måned billedet er taget. Den passende hovedbeklædning bæres af Maya Schuster (t.v.). Datteren Esther Schuster Panduro ser koncentreret til, mens mor håndterer den eldrevne motorsav. Navnesammenfaldet med fotografen bag dette billede er ikke helt tilfældigt. Foto: Tim Panduro
Nicolaj Bertel Riber, Ole H. Hansen, Liss Porsborg, 1. suppleant samt Peter Bjørn, formand for Socialdemokratiet i Dragør
9. december 2025 19.38
På vegne af Socialdemokratiet vil vi gerne sige tusind tak for valget til alle jer, der stemte på os. Det er vi utroligt glade for, og det forpligter.
Først og fremmest tillykke med det flotte valg til Det Konservative Folkeparti. Vi er glade for, at der allerede på valgaftenen blev signaleret et ønske om et bredt samarbejde, og at det efterfølgende er lykkedes at lande en bred konstituering mellem Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Vi tror på, at det er bedst for Dragør, når vi samarbejder om fremtiden.
Der skal også lyde et stort tillykke til vores valgforbundspartner SF, som er tilbage i kommunalbestyrelsen. Vi glæder os meget til et fortsat godt og tæt samarbejde – nu i kommunalbestyrelsen.
Ligeledes tak til de kolleger på tværs af partierne, der ikke blev genvalgt. På den måde er politik meget barsk. Tak for jeres indsats for Dragør.
Tak til alle partier og kandidater, der stillede op. Tak for vores fælles indsats for demokratiet, og tak for en god og ordentlig valgkamp.
Lufthavnen slår rekord på rekord i år. Foto. Tim Panduro
Det er stort set blevet til en ny passagerrekord i Københavns Lufthavn hver måned i år – og november er ikke en undtagelse.
I en pressemeddelelse skriver lufthavnen, at 2,42 millioner passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i november. Det er en stigning på 11 procent eller en god kvart million i forhold til sidste år – og det største antal novemberrejsende nogensinde.
Det betyder dog ikke, at passagererne myldrer ud i det danske turistliv. Lufthavnen meddeler, at væksten især drives af transfertrafik – altså flyskift mod andre destinationer. Hver fjerde passager bruger således København…
Danskere, der rejser ud af landet, fylder også godt i statistikken, selvom lufthavnen ikke oplyser præcise tal for det.
Uanset årstiden er London den ubestridt mest populære destination fra København. I Sydeuropa er Spanien de novemberrejsendes favorit, hvor destinationerne Barcelona, Malaga og Gran Canaria er i front, men også Madrid oplever høj vækst, oplyser lufthavnen.
Også indenrigstrafikken steg markant i november med 23 procent flere passagerer end samme periode sidste år.
Dragørs store havfrue har blandt andet stået i første parket til koncerter på Dragør Fort. Foto. Thomas Mose
Den Store Havfrue fra Dragør er fortsat hjemløs.
Mandag eftermiddag behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget i Lemvig Kommune i Nordvestjylland et forslag om at modtage Den Store Havfrue som gave. Men i stedet for et ja, blev det til et rungende måske. Udvalget besluttede sig for at sende sagen tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med bud om, at gaven skal sendes i høring, så aktører omkring den kan blive hørt, om de ønsker at have havfruen stående på havnen i den lille nordvestjyske by.
Dermed er der kun sat et pausekomma i fortællingen om den store havfrue, der vel næppe mere kan kaldes et…
Alt lysnede, da en gruppe erhvervsmænd tilbød Den Store Havfrue til Lemvig. Langt hjemmefra, javist, men dog nærmest lidt hjemligt, en nydelig lilleby med en nydelig havn. Havfruen padlede sig gennem to kommunale udvalg, inden hun mandag landede på Økonomi- og Erhvervsudvalget, og her blev hun sendt nogle haleslag tilbage.
En ny lokalplan skal sætte rammerne for udviklingen i Søvang. Foto: Tim Panduro
En grund skal være på mindst 700 kvadratmeter. Nybyggerier skal have hævede sokler. Der må ikke graves nye kældre, og de eksisterende af slagsen må ikke udvides. Og så skal der skabes muligheder for grøfter og oversvømmelsesbassiner, der kan fange de øgede vandmængder, som følger med klimaforandringerne.
Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i det lokalplansforslag for Søvang, som kommunalbestyrelsen netop har sendt i høring. Frem til 30. januar har alle borgere mulighed for at komme med høringssvar, der vil indgå i den kommunale vurdering, inden den endelige lokalplan bliver lagt til…
Lokalplanen giver desuden mulighed for at udpege bevaringsværdig beplantning på offentlige arealer – men ellers lægges der op til at bevare Søvangs vejstruktur og overordnede struktur for bebyggelserne.
»Forslaget fastholder de grundlæggende principper for Søvangs karakter,« sagde formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, da hun fremlagde sagen på kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 20. november.
Lokalplanen samler 11 af de nuværende lokalplaner for området, og det skal ifølge forvaltningen gøre det lettere at manøvrere for beboere i området, når de vil bygge eller ændre på deres ejendomme. Enkelte områder kommer dog til at have selvstændig lokalplan eller være omfattet af dele af kommuneplanen på grund af særlige forhold for transportkorridoren og rækkehusbebyggelsen.
Kommunen har vurderet, at det ikke er nødvendigt at lave en særskilt miljøvurdering i forhold til lokalplanen.
Vi vil gerne sige tusind tak for opbakningen tirsdag den 18. november til kommunalvalget. 3.716 borgere satte deres kryds ved Det Konservative Folkeparti. Heraf fik Kenneth 2.178 stemmer.
Tak for, at I gav opbakning til, at vi varetager ledelsen af Dragør Kommune de næste fire år. Vi er både stolte og glade over opbakningen, og det var for os alle en aften, hvor mange følelser var i spil.
Vi er også glade for at kunne byde velkommen til to nye konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det drejer sig om Jerrik Walløe, der tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen og har været første suppleant…
Det brede samarbejde
At få den meget store opbakning fra jer alle tager vi alvorligt. Vi vil gøre os umage for at fortsætte den linje, der er lagt de sidste fire år.
Selvom vi har fået et absolut flertal, er det vigtigt for os, at vi samarbejder bredt i kommunalbestyrelsen. Derfor er vi også glade for, at vi har kunnet indgå en aftale med både Venstre og Socialdemokratiet, så 12 ud af 15 mandater står bag den politiske aftale. Og SF har valgt at støtte op og sigter mod at indgå i budgetaftalen til efteråret. Det tegner godt for fremtiden.
Vi har de sidste fire år fået skabt et bredt og konstruktivt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Det fortsætter vi med nu, for Dragør har brug for en samarbejdende kommunalbestyrelse og brede aftaler.
Mange gode politiske tiltag
I lighed med valget i 2021 har vi valgt at lave et politisk arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.
Vores grundlag sætter retningen for de prioriteringer, vi vil lave i de næste fire år, og ud over nye tiltag – blandt andet på børn- og ungeområdet – bygger vores aftale videre på de seneste fire års indsatser og ikke mindst den budgetaftale, vi indgik i september.
Vi står til rådighed
Vi står til rådighed for både spørgsmål og gode råd til, hvad vi skal have særlig opmærksomhed på. Tøv ikke med at rette henvendelse til os. For os er dialogen med alle borgere vigtig.
Borgmesteren vil også fortsætte med sine åbent hus-arrangementer på gader og stræder, ligesom borgmesterens nyhedsbreve samt besøg i foreningslivet og hos virksomheder vil fortsætte.
Med andre ord: Vi fortsætter den linje, vi har lagt, og vi vil gøre os endnu mere umage de næste fire år.
Regionrådsvalget
Det blev desværre ikke til en plads i den nye Region Østdanmark for Kenneth. Han fik 2.491 stemmer, og det giver en anden-suppleantpost i regionsrådet.
Det betyder også, at vi vil fortsætte det gode samarbejde med vores kolleger i regionsrådet, herunder særligt Christoffer Buster Reinhardt. Dragør og Amager skal stadig tilgodeses, og vi skal ikke glemmes i den nye region. Vi vil både i vores dialog med regionsrådspolitikerne og ikke mindst i det kommende arbejde i sundhedsrådene sætte fokus på Dragør.
Endnu en gang tak, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med jer alle.
Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup Martin Wood Pedersen Trine Søe Mia Tang Theis Guldbech Jan Madsen Christian Hansen Jerrik Walløe Kurt Christensen (vælgerforeningsformand) Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe
Christian Wøldike Kilsdal kom på landsholdet i rugby i 2021 og spiller en afgørende rolle på holdet. Foto: Daniel Storch
Hvor de fleste børn nok har trillet rundt med en rund fodbold i haven, var det en lidt anden type bold, der blev kastet op i luften hjemme hos Christian Wøldike Kilsdal, da han voksede op i Dragør: nemlig den ovale rugbybold, som er perfekt både at kaste og sparke til.
»Jeg var 11 år, da min far tog mig med hen i Dragør Rugby Klub i 2014, men vi havde altid haft en rugbybold i haven og spillet meget. Så snart jeg kom ind i klubben, blev jeg taget under armen, og jeg blev bare bidt af det – både på grund af spillet og på grund af sammenholdet. Og så var det sådan en hyggelig familieting, fordi…
I dag er han 23 år, går på CBS, hvor han læser HA matematik, og så er han på rugbylandsholdet. I løbet af få år blev han opdaget som et kæmpe rugbytalent og var den første fra Dragør Rugby Klub til at repræsentere Danmark, da han kom på U19-landsholdet.
Og nu er han så både på herrelandsholdet XV – den nok mest kendte rugbyform med 15 spillere på hvert hold – og på Sevens-landsholdet, som er syvmandsrugby, hvor to hold med hver syv spillere konkurrerer i to gange syv minutter.
Alle har en værdi
Men hvorfor fængede den lidt ukendte sport Christian Wøldike Kilsdal? Og hvordan blev han så god?
»Jeg fik med det samme rigtig gode venner. Mine bedste venner i dag er også fra rugby. Selvfølgelig er en del af rugby det, at man får nogle skrammer, og jeg var da også lidt bange for den hårde fysiske kontakt i begyndelsen, for det kræver gåpåmod. Men jeg lærte at være tryg i det og fandt ud af, hvor sjovt det bare var,« fortæller Christian Wøldike Kilsdal.
Hans far, Jens Holger Wøldike Jensen, er en central del af fortællingen, fordi han også selv har spillet rugby som ung og var meget involveret i opstarten af Dragør Rugby Klub. Så han er også med, da Dragør Nyt møder det unge landsholdshåb fra Dragør på en Teams-forbindelse.
»Jeg var træner i de første år, og jeg kan bare fortælle, hvor fantastisk det var at se børn stå og måbe, når jeg sagde, at de skulle løbe ind i en kæmpe pude, jeg stod med, for fuld fart. Må jeg det? spurgte de. Nogle skulle da lige vænne sig til at bruge kroppen på den måde, mens andre fra start var helt lykkelige over, at de endelig fik lov. Og det er faktisk noget af det bedste ved rugby, synes jeg. Der er plads til alle, og alle kan bruges uanset højde og drøjde. Man har en værdi og en vigtig placering på banen, uanset hvordan kroppen er skruet sammen. Og både drenge og piger kan spille,« forklarer han.
Rugby er et meget fysisk spil, men når man bliver tryg i det, er det en fantastisk måde at røre kroppen på, mener Christian Wøldike Kilsdal fra Dragør. Foto: Daniel Storch
Ikke glamour og pokaler
Det var dog ikke glamour og pokaler fra dag ét for den unge Christian Wøldike Kilsdal. De tabte stort set alle kampe det første år, han trænede med Dragør Rugby Klub. Men både han og de andre rugbykammerater mødte troligt op til træning efter hvert eneste nederlag. Så glædede de sig over en god aflevering eller tackling.
»Vi havde så meget fokus på fællesskabet, at resultatet var underordnet,« forklarer Jens Holger Wøldike Jensen.
For Christian Wøldike Kilsdal var det dog ikke helt nok. Jo, fællesskabet var det bedste, men han ville samtidig gerne vinde. Blive bedre. Blive bedst, faktisk.
Så selvom han fortsatte med at spille og træne de mindre spillere i Dragør Rugby Klub, begyndte han efter et par år også at træne og spille med i Rugbyklubben Speed i Tårnby, der er Danmarks ældste rugbyklub og har en meget udvidet ungdomsafdeling.
»Jeg var en splejs på 13 år, da jeg begyndte i Speed. Men jeg havde nogle virkelig passionerede trænere, der pressede os på en god måde. Her fik jeg for alvor smag for at blive god, og jeg begyndte på at træne mere fysisk med armbøjninger. Jeg fik mentaltræning. Jeg stræbte efter hele tiden at blive bedre,« forklarer Christian Wøldike Kilsdal.
Bygger billeder – og arbejder henimod dem
Arbejdet gav pote, og i 2019 blev han for første gang udtaget til U19-landsholdet og kom som nævnt senere på både herrelandsholdet i rugby XV og på Sevens-herrelandsholdet, og her har han fået succes. Efter at have spillet i den lidt lavere europæiske division – Conference Divisionen – var Christian Wøldike Kilsdal med til at sikre, at Danmark Sevens i 2024 rykkede tilbage op i Rugby Europe Sevens Trophy. Med Danmark XV tilskrives han en stor andel i de tre sejre i træk over henholdsvis Letland, Norge og Moldova, som foråret har budt på, og i slutningen af juni skal de spille en vigtig europæisk turnering i Moldova.
Hans meget stolte far, mener, at der altid har ligget en fighter i Christian, og at han altid vil være den bedste.
»Han har altid bygget nogle billeder inde i hovedet, og så arbejder han henimod dem. Han kæmper for tingene. Der er noget dybt i ham, der siger, at det her kan jeg kæmpe mig ud af, og at der er et link mellem indsats og resultat,« lyder det fra Jens Wøldike.
Christian Wøldike Kilsdal er mere afdæmpet om sine egne præstationer, men han vil gerne stå ved, at når han sætter sig noget for, så lykkes det som regel.
»Et lidt skørt eksempel er, at jeg var så frustreret over, at jeg ikke kunne løse sådan en Rubiks terning. Så brugte jeg tre timer til min mormors 80-års fødselsdag på det, og så kunne jeg. Når det gælder de større udfordringer, kan jeg også godt lide at danne mig nogle delmål. På den måde arbejder jeg mig stille og roligt hen mod målet,« fortæller han.
Der er noget særligt i at trække i landsholdstrøjen – især når man gør det inden for en sport, man elsker, mener Christian Wøldike Kilsdal. Ud over en tandbeskytter har man ingen beskyttelse på, selvom rugby er et meget fysisk spil. Foto: MotionMedia.dk
Meget tid – men fantastisk tid
Selvom Christian Wøldike Kilsdal studerer lige nu og dermed har travlt, skal formen holdes ved lige, hvis han gerne vil fortsætte med at blive udtaget til landsholdskampe. Og det vil han. Så han sørger for at følge de to klubtræninger og to til tre fitnesstræninger om ugen, og derudover spiller han kamp eller tager til landsholdstræning i weekenden. Men selvom det kræver meget af ham at blive ved, så føles det hverken som et pres eller noget, der er træls på en grå tirsdag.
»Det tager da megameget tid, men jeg nyder det. Det er jo min fritid og noget, jeg aktivt selv vælger. Når jeg tager til træning, så tager jeg jo hen for at være sammen med mine bedste venner, og samtidig laver vi noget aktivt sammen og får rørt os. Det er da fantastisk,« lyder det fra Christian Wøldike Kilsdal.
Ingen penge eller berømmelse
Selvom han bruger mange timers træning på rugby, spiller i en god klub, er på landsholdet og tager kost, træning og alt andet ved spillet meget seriøst, er der hverken penge eller berømmelse gemt i sporten.
»Vi betaler jo selv for turneringer med både klubhold og landshold, hvis der ikke er sponsorater på. Jeg har nogle venner, der spiller semiprof i Frankrig, men rugby er ikke noget, du kan leve af i Danmark. Det kræver, at du tager til udlandet, og det har jeg faktisk aldrig haft lyst til. For mig er det venskaberne, fællesskabet og det at være fysisk aktiv, som tæller. Når det er sagt, så ville jeg altid søge hen i den lokale rugbyklub, hvis jeg skulle bo i udlandet i forbindelse med arbejde eller studier, for jeg ville vide, at jeg ville føle mig velkommen her, og at vi ville forstå hinanden,« lyder det fra Christian Wøldike Kilsdal.
Hans mål inden for rugby går derfor mere på hele tiden at være med til at udvikle sig selv og det niveau, det danske rugbylandshold har. Der er ingen aldersbegrænsninger på, så man kan blive ved, så længe krop og hoved kan holde til det.
Og han vil gøre meget for at blive ved med at være i landsholdstrænernes bøger, for det giver noget helt særligt at få lov til at repræsentere sit land – at kæmpe for sit land.
»Når man står der med Dannebrog, og nationalsangen lyder, så får jeg gåsehud. Der er en stor stolthed i at repræsentere dit eget land i det, du elsker,« slutter Christian Wøldike Kilsdal.
Historien om Dragør Rugby Klub
Jens Aage Skare Nielsen og Jannik Elmegaard havde begge dyrket rugby i deres ungdom, og nu havde de lyst til at give deres børn den samme rugbygejst, så i 2013 etablerede de Dragør Rugby Klub.
Jens Holger Wøldike Jensen, en anden Dragør-borger med rugbyspil bag sig, hørte om deres projekt, blev frivillig i klubben og tog begge sine sønner – den ene var Christian Wøldike Kilsdal – med til træning.
Klubben skulle starte helt forfra, både med at finde trøjer, bolde og ikke mindst en bane. De fik støtte fra Rugby Danmark og en række lokale sponsorer, og så lykkedes det hele.
De fik bane på græsset ved Store Magleby Skole, hvor de fik lov til at sætte to rugbymål op, og efter nogle år fik de også lov til at stille en container op ved banen med udstyr. Således er det stadig her, Dragør Rugby Klub holder til med træning hver onsdag for henholdsvis fem- til otteårige og for børn fra ni år og opefter.
Kender du rugbyreglerne?
• Rugby blev udviklet på en engelsk kostskole i 1863.
• I grove træk går det traditionelle spil ud på, at to hold med 15 spillere på hver kæmper mod hinanden. Uden speciel beskyttelse skal det ene holds 15 spillere forsøge at bære, aflevere, sparke eller drible den ovale rugbybold hen over modstanderens mål, der ligner et stort H.
• Man spiller i to halvlege af 40 minutter. Bolden skal bæres i hænderne og må kun kastes bagud.
• Afleveres den fremad, dømmes der klynge, som er en formation med otte spillere fra hvert hold, der låser hinanden fast med arm- og skuldergreb, og så skal de kæmpe om bolden her.
• Syvmandsrugby er et mere intenst spil, hvor to hold med syv spillere på hver kæmper mod hinanden i to gange syv minutter – men på samme størrelse bane som holdet på 15 mand.
