Samtidig står vi i den triste situation, at den profylaktiske indsats i børnehaver og skoler stort set er stoppet, og at ældreområdet mangler støtte til mundpleje. Vores sosu-medarbejdere står ofte alene med ansvaret for at hjælpe vores ældre med tandbørstning og mundhygiejne – uden den nødvendige faglige viden og uden sparring fra den kommunale tandpleje. Opgaven varetages også her af en ekstern virksomhed, men ressourcerne kunne anvendes langt bedre ved at inkludere omsorgstandplejen i den kommunale tandpleje.

En kommunal tandpleje uden retning

Jeg har selv arbejdet i tandlægebranchen i over 20 år – først som tandplejer, senere som underviser på tandplejeruddannelsen på Københavns Universitet og nu som nordisk produktchef for Straumann Group, der producerer tandimplantater og kirurgisk udstyr til både private og offentlige tandklinikker.

Jeg ved, hvordan en tandlægepraksis kan fungere langt mere effektivt og give værdi for både patienter/borgere og samfund, og jeg kan se, at vi i Dragør har mistet den røde tråd, der skal til for at få det til at fungere optimalt.

Når en kommunal tandpleje mister sin faglige sammenhængskraft – i Dragørs tilfælde koblingen mellem forebyggelse, almindelig tandbehandling, tandregulering og omsorgstandpleje – så mister vi både økonomisk overblik, kvalitet og ikke mindst service til borgerne.

I dag betaler vi for dyre henvisninger, eksterne konsulenter og ydelser, som i langt højere grad kunne give værdi for pengene, hvis vi optimerede den kommunale tandpleje og beholdt behandlingerne og personalet internt i kommunen.

Det kan og skal vi altså gøre bedre.

Vi kan bygge det op igen

Venstre ønsker at genoprette en fagligt stærk og økonomisk ansvarlig tandpleje i Dragør Kommune.

Vi mener, at det kan lade sig gøre – og at det ikke kræver flere penge, men bedre struktur og smartere organisering.

Her er nogle af de ting, vi vil arbejde for:

• Tandpleje og bøjleregulering skal sammentænkes. Fagligheden skal hænge sammen fra forebyggelse til behandling, så vi undgår dyre eksterne løsninger.
• Et tættere samarbejde med Tårnby eller Hvidovre Kommune bør etableres, såfremt det er muligt. To fælles specialtandlæger kan dække begge kommuner effektivt, skabe stabilitet, holde et højt fagligt niveau og sikre, at vi bevarer opgaven lokalt.
• Klinikken i Dragør på Nordstrandskolen skal optimeres. Der er kvadratmeter nok – men for få tandlægestole til at udnytte kapaciteten optimalt. To ekstra behandlerstole og en bemandet reception fra klokken 8–12 vil give bedre service til borgerne, øge effektiviteten markant og frigive tandlægernes tid til det, de er uddannet til. Desuden vil det være en åbenlys fordel at ansætte en tandplejer til at varetage vigtige områder som regelmæssige undersøgelser, profylakse/undervisning i skoler, børnehaver og plejehjem med mere.
• Bedre drift – ikke flere bevillinger. Kommunen bruger allerede penge svarende til en fuldt bemandet klinik. Problemet er ikke økonomien, men måden, som pengene bliver brugt på.
• Dragørs kommunale tandpleje skal tage sig af Dragørs egne borgere. Det gælder også de ældre, hvor vi i dag har en dyr løsning med en ekstern virksomhed, der besøger Enggården. Den opgave kan vi sagtens løse selv internt i kommunen med den rette behandlerstrategi.

En tandpleje med tillid og faglighed

Der er uden tvivl dygtige medarbejdere i Dragørs kommunale tandpleje. De fortjener en ledelse, der sikrer et højt fagligt niveau samt en politisk retning, der sikrer, at ressourcerne anvendes optimalt.

Venstre vil tage ansvar for, at Dragørs kommunale tandpleje bliver en del af løsningen, så de mange ressourcer, vi hvert år bruger, anvendes korrekt.

Vi skal skabe en tandpleje, der bygger på mere borgernær service, høj faglighed og sund fornuft – til gavn for både børn, deres forældre og ældre.

Og selvfølgelig PFAS-forureningen, der har lukket alle vores vandboringer og forurener vores badevand på Nord.

Vi havde et ønske om at samle alle partierne i Dragør om fælles fodslag over for lufthavnen. Det ser ud til, at vi lykkedes med det. Vi ønsker handling og ikke kun hensigtserklæringer. Der er rigtig mange ting, lufthavnen kan gøre for at mindske generne. Det er bare om at komme i gang.

Som indledning til mødet havde vi inviteret gruppen Borgere mod lufthavnsforurening. Gruppen består af helt almindelige borgere fra Kastrup/Tårnby og København, der har fundet sammen for at gøre en fælles indsats for at begrænse lufthavnens forurening med ultrafine partikler og støj og derved sikre sundere vilkår for amagerkanere.

Gruppen skriver desuden i deres folder: »Vi er ikke imod lufthavnen, der skaber arbejdspladser og er et vigtigt trafikalt knudepunkt. Vi er imod den konstante udvidelse og udsigten til endnu mere støj- og partikelforurening i vores lokalmiljø. Vi ønsker derfor, at lufthavnen skal leve op til de samme miljøkrav omkring støj- og partikelforurening, som gælder for andre virksomheder i Danmark.«

Tænk, at vi i et så reguleret land som Danmark har en rigtig stor arbejdsplads, hvor der ikke stilles miljø- og klimakrav. For eksempel skal dieselbiler have filtre på, men fly behøver det ikke. Derfor brændes der hver dag en million liter ufiltreret flybrændstof af i lufthavnen. Forureningen er størst, når flyene letter og lander. Så Folketinget og lufthavnen skalter og valter med mere end 200.000 beboeres helbred på Amager, men værst går det ud over dem, der bor tættest på, og dem, der arbejder i lufthavnen. Det er ikke okay.

Borgere mod lufthavnsforurening skal have stor ros for det kæmpe arbejde, de laver med at gøre opmærksom på de store problemer. Og det ser langsomt ud til, at det lykkes at få flere og flere til at få øjnene op, også politikerne. De afholder borgermøder. De kontakter og holder møder med politikerne på Christiansborg og politikerne i Københavns Kommune og Tårnby Kommune.

En af deres større bedrifter er, at de har udviklet en app, hvor man kan klage over støj- og lugtgener. Fra at der stort set ikke kom klager om støj og lugt, har der siden appens lancering i 2019 været over 100.000 klager. Og det er vel at mærke ikke fra de samme fem personer. Det er borgere fra Dragør til Christianshavn, der sender klager.

Vi er en del i Dragør, der bruger appen, men der kan godt være endnu flere, for jo flere, der henter appen og klager, des stærkere et signal sender vi til politikerne. For det er jo Folketinget, der sætter rammerne for lufthavnens ageren.

Læs mere om appen, gruppens arbejde og de mange fakta på deres hjemmeside: lufthavnsforurening.dk eller på Facebook: Borgere mod lufthavnsforurening.

Det skal der laves om på.

Derfor er der nu akut brug for at ryste posen blandt partier og politikere, så vi kan få en ny og anderledes sammensætning af kommunalbestyrelsen, der kan give nye bud på, hvordan Dragør bliver det bedste sted at bo og leve for alle – både stærke og svage, unge og ældre.

Det kræver i første omgang nytænkning hos vælgerne. Og jeg håber for vores alles skyld, at også de yngre vælgere og nye tilflyttere til kommunen, der kan tænke ud af boksen uden at være bundet af vanetænkning og traditioner, vil bruge deres stemme til at skabe fornyelse den 18. november.

Dertil kommer, at vi vil arbejde for at udvide køkkenerne på daginstitutionerne, så alle institutioner og forældrebestyrelser har mulighed for at tilbyde gode måltider til børnehavebørnene. Det vil være et godt tiltag for familierne.

Skoler

I skolerne vil vi arbejde for en to-lærerordning i indskolingen, men også gerne på andre klassetrin. Dette vil give bedre muligheder for holddannelse og gruppebaseret undervisning, ligesom det kan medvirke til at skabe mere rummelighed i den enkelte klasse.

Vi vil også fortsat arbejde for at videreudvikle vores specialklasserækker og finde egnede lokaler til disse elever. For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at vi skaber gode rammer for lokale specialtilbud. Dermed giver vi vores børn de bedste muligheder for at bevare og udvikle deres nære relationer og samtidig en større mulighed for at gå til idræts- eller fritidstilbud sammen med kammeraterne.

Vi ønsker, at alle elever i Dragør fortsat møder en fleksibel skole, hvor der eksperimenteres og undersøges, hvor der veksles mellem faglig fordybelse og temaperioder, og hvor Friluftsskolens aktiviteter også prioriteres – kort sagt en skole, hvor eleverne trives, uddannes og dannes i et højt fagligt og trygt miljø.

Derudover vil vi også have vores opmærksomhed rettet mod at tiltrække tilstrækkeligt uddannet personale til at varetage undervisningen af vores børn i skolerne.

Klubberne – UngDragør

Vi glæder os over den positive udvikling, vi nu ser i UngDragør. Det er tydeligt, at klubberne er på vej til igen at blive et vigtigt samlingspunkt for vores unge – et samlingspunkt, hvor fællesskab, tryghed og gode aktiviteter er i fokus. Socialdemokratiet vil bakke op om, at denne udvikling kan fortsætte.

Samtidig vil vi gerne understrege, hvor vigtigt det er, at både UngDragør og vores sfo’er er inkluderende fællesskaber. Alle børn og unge skal have mulighed for at deltage – også dem med særlige behov. Derfor ønsker vi at styrke ressourcerne til pædagogisk støtte, så der både er tid, faglighed og nærvær til at rumme alle børn.

Sfo’en og klubmiljøerne er steder, hvor børn får lov til at udvikle sig, skabe relationer og opleve, at de hører til. Det gælder i særlig grad de børn og unge, som har brug for lidt ekstra støtte i hverdagen. Det fællesskab og den anerkendelse kan være afgørende for deres trivsel og udvikling.

Børnene er vores fremtid

Vi tror på, at investeringer i børn og unge er en investering i Dragørs fremtid. Derfor vil Socialdemokratiet fortsætte med at arbejde for stærke, inkluderende fællesskaber – hvor alle børn og unge kan være med, udvikle sig og føle sig hjemme.

Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat
Liss Porsborg, kandidat til kommunalbestyrelsen

Susanne Feldstein

Linje 250S

Denne rute drives udelukkende af Region Hovedstaden, og jeg håber, at den nye Region Øst vil fortsætte med driften. Men der er en lille tvivl hos mig. Regionen modtager et årligt beløb til kollektiv trafik, og regionen skal så fordele midlerne. Men regionen har, ud over busserne, andre trafikudgifter. De giver tilskud til flere lokaltog, til metro og nu også til en letbane, hvor anlægsprisen er blevet små to milliarder dyrere end ventet.

Efter nytår skal regionen også stå for busdriften for hele Sjælland. Det betyder, at Dragørs byrådsmedlemmer skal holde tæt kontakt til deres nye partifæller i regionen. Vi kan frygte, at en opgradering af busruter andre steder vil betyde besparelser.

Linje 33 og 32

Indtil for seks år siden var det Dragør, som selv finansierede linje 32 fra Søvang til stationspladsen. Det var en ret dyr ordning, som var endt i en reel svikmølle, hvor passagererne blev stedse færre, og afgangene blev tilpasset det. Naturligvis var brugerne berettiget utilfredse.

Som ny udvalgsformand tog jeg et møde med Movias driftschef, Torsten Rasmussen. Vi snakkede forskellige scenarier igennem og fandt på, at hvis linje 32 blev lukket ned, og linje 33 blev forlænget, kunne meget være løst.

Linje 33 er en usædvanlig rute. Gennem byen er den oftest nærmest overbelagt, og længere ude på Amager tynder passagererne ud. Formelt betaler de kommuner, som en busrute kører igennem, en kilometerafgift modregnet billetindtægterne. Det betyder, at linje 33, grundet de mange passagerer, er næsten gratis for kommunerne København, Tårnby og Dragør. Ulempen ved den lange rute er dog risiko for forsinkelser på grund af tæt trafik i byen. Til gengæld er der enkelte natbusser.

Linje 35

Denne rute går fra Sundbyvester Plads ad Kirkevej til lufthavnen. Her deles de tre kommuner om grundbetalingen. For Dragør er den fælles drift ikke nok for borgernes behov.

Dilemmaet er, at linje 35 for både Tårnby og København opfattes som sekundær, hvorimod ruten er vital for Dragør. Det gjorde, at de to kommuner ikke var interesserede i en udvidelse af afgangene. De sparede penge på linje 32 kunne i stedet bruges på ekstra afgange på linje 35 mellem lufthavnen (metro) og Dragør Stationsplads.

Jeg havde helst set, at de ekstra afgange skulle gå til rådhuset. Men problemet var, at busserne ikke kunne vende.

Efter valget

Shuttlebus fra Fields via Sydstranden til lufthavnen, som nu foreslås igen og igen, er dødfødt. Tårnby har absolut ingen interesse i at bruge penge på det.

Efter valget bør vi sammen med Movia indføre en god kontrol med de leverede ydelser, således at kommunen, der betaler, får en automatisk straksunderretning om uregelmæssigheder. Derved kan forvaltningen dagligt følge med i, om trafikselskabet leverer den aftalte service, og handle til glæde for brugerne.

Forrige år var der adskillige udfald af linje 33 ved Søvang. Flere unge skrev flere gange til forvaltningen om det, uden at noget konkret skete. Det var først, da de direkte henvendte sig til borgmesteren, at det blev rettet. Tak til Kenneth.

Men det er uholdbart, at Movias håndtering af deres egne fejl skal afvente en lang række procedurer – klage til borgmester/forvaltning/Movia/lokal entreprenør/chauffører – og derpå retur i omvendt rækkefølge. Vi skal kunne forvente, at hvis Movia svigter deres opgaver, bliver det straks rapporteret.

En kommune kan outsource mange ting, men ansvaret kan trods det aldrig fraskrives.

Frihed og valgfrihed – også når man bliver ældre

Som Venstre-politiker i Dragør går jeg til valg på at give borgerne mere frihed og flere muligheder i ældreplejen.

For Venstre handler det om frihed under ansvar – også i den tredje alder.

Derfor ønsker jeg:

• Mindre minutstyring og mere tillid til medarbejderne.
• En stærkere indsats for forebyggelse, aktivitet og fællesskab, så ældre kan leve et aktivt liv længst muligt.
• Et friplejehjem som supplement til Enggården, så vi kan tilbyde ældre reel valgfrihed og højere kvalitet.

Ældrepleje handler ikke kun om at overleve – det handler om at leve. Det handler om at bevare sin værdighed og sine vaner, selvom man har brug for hjælp.

Sund økonomi – med mennesket først

Vi skal bruge pengene klogt, ikke nødvendigvis flere af dem. Venstre i Dragør har vist, at økonomisk ansvarlighed og menneskelighed kan gå hånd i hånd. Når vi styrer fornuftigt, får vi råd til det, der virkelig betyder noget – flere medarbejdere, bedre pleje og mere frihed til borgerne.

Jeg vil arbejde for, at Dragør fortsat er en kommune i balance, hvor hver skattekrones værdi kan mærkes i hverdagen – ikke i bureaukratiet.

Sammenhæng mellem kommune og region

Som kandidat til både kommunal- og regionalvalget vil jeg også kæmpe for, at ældre ikke falder mellem to stole, når de udskrives fra hospitalet.

Der skal være sammenhæng i hele forløbet – fra hospital til genoptræning og videre til hjemmepleje.

Det kræver samarbejde, tillid og lederskab, og det er præcis det, jeg vil bringe ind i arbejdet.

Vi skal turde tage ansvar

Dragør viser allerede, at frihed, tillid og ansvar virker. Men jeg tror på, at vi kan gøre det endnu bedre.

Vi skal skabe en ældrepleje, hvor borgeren bestemmer, medarbejderen har frihed, og systemet støtter i stedet for at styre.

Det er den retning, jeg vil arbejde for – både i Dragør Kommune og i Region Hovedstaden.

Generelt er linje 35 dækket godt ind med fire afgange i timen i myldretiden, men kun to uden for myldretiden. Linje 250S har fem afgange i timen det meste af dagen, mens Søvang primært har én afgang i timen. Der er således forskelle på busbetjeningen alt efter, hvor i Dragør man bor.

Vi er desuden udfordret af den lovgivning, der gælder for bestilling af busbetjening, hvor udgangspunktet er, at kommunerne skal være enige om busruterne.

Derfor er jeg glad for, at vi har sat flere initiativer i gang på området. Først og fremmest har vi fokus på, at Søvang har en dårligere dækning end resten af kommunen. Vi har derfor bedt om en særskilt undersøgelse af, hvilke muligheder der findes for at styrke busbetjeningen i Søvang – så det bliver lettere at komme til arbejde og uddannelsessteder med bus.

Derudover mener jeg og Det Konservative Folkeparti, at vi løbende – sammen med Movia – skal have fokus på, hvordan behovet i Dragør udvikler sig. Vi skal se på, om vi kan omlægge buslinjerne, så de i højere grad afspejler borgernes reelle behov, og drøfte med Movia, hvordan vi kan skabe en mere fleksibel busbetjening. Vi har tidligere ikke anvendt Movias data om rejsemønstre strategisk – det skal vi ændre på.

Endelig vil jeg have et stærkt fokus på, at linje 250S ikke forringes. Det er Region Hovedstaden, der driver og finansierer linjen, men vi skal kæmpe for, at den bevares. Linjen har tidligere været lukningstruet, og det må ikke ske igen.

Vilkårene for privatbilismen

Mange borgere i Dragør har brug for bilen hver dag – til arbejde, for at hente børn og for at få hverdagen til at hænge sammen. Det skal vi som samfund respektere. Derfor skal fokus være på at sikre god fremkommelighed på vejene.

Flere politikere i Københavns Kommune arbejder for at begrænse privatbilismen. Venstrefløjen ønsker færre biler i byen, og overborgmesteren har foreslået roadpricing for kørsel gennem København. Det skal vi modarbejde – for borgerne i Dragør skal kunne bevæge sig frit på tværs af kommunerne uden at blive beskattet yderligere.

En fælles trafikplan for Amager

Jeg deltog for nylig i et vælgermøde i Rotary Amager med mine to borgmesterkolleger, Allan Andersen fra Tårnby og Line Barfod fra København. Et af temaerne var netop trafik. Her foreslog jeg, at vi efter kommunalvalget sætter os sammen for at udarbejde en samlet trafikplan for Amager.

En plan, der skal sikre fremkommelighed for bilisterne, skabe de bedste busforbindelser mellem vores kommuner og resten af København – og sørge for gode parkeringsmuligheder ved metrolinjerne.

Det må og skal være en opgave, vi løser i fællesskab. Jeg går gerne forrest for at samle borgmestrene på tværs af Amagers kommuner om en fælles plan, som vi alle kan bakke op om.

Lad os sammen skabe en trafikplan, der binder hele Amager bedre sammen – til gavn for alle borgere.

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, borgmester (C)