admin

29. marts 2023 08.01

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Affaldsindsamling

I regn og slud skal affaldsindsamlerne ud. 

Hele sidste uge samlede hele landet skrald i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, og i Dragør trodsede både dagsinstitutioner og samtlige klasser på alle tre skoler det våde forårsvejr og drog af sted med skraldeposer og plastikhandsker. 

I søndags overtog de frivillige fra Naturvogterne Dragør skraldeposerne og fortsatte arbejdet.

Knap så megen skrald

Skolerne havde på forhånd aftalt, hvem der havde ansvar for hvilke områder, så klasserne ikke gik forgæves, og så flest mulige områder i byen fik sig en grundig forårsrengøring.

Den gode nyhed er, at der ikke var så megen skrald, som eleverne havde ventet. 

Blandt de mest almindelige fund var slikpapir og plastik-emballage. Men der blev også fundet både potteplanter, underbukser, en sofapude, støvsugerrør og håndjern. Der blev desuden også fundet adskillige tomme vodkaflasker gemt af vejen i ligusterhækkene på vængerne.

Skeletfund

En 6.-klasse på Dragør Skole fik sig lidt af en forskrækkelse, da de fandt en bunke knogler i nærheden af Dragør Fort – hvoraf to af knoglerne var ganske store og lignede lårbensknogler.

Deres tanker blev straks ledt tilbage til den sommer, Kim Wall forsvandt, og ubådsmordet var på alles læber.

Læreren tilkaldte for en sikkerheds skyld politiet, som måtte give dem ret i, at det godt kunne se mystisk ud.

Til sidst fik politiet fat på en zoolog, som efter at have vurderet knoglerne og kunne afklare, at der heldigvis bare var tale om en svane.

4.-klasserne fra Store Magleby Skole faldt over et noget mindre skelet, da de samlede skrald i lunden, men også her var fascinationen stor.

Alt i alt var eleverne glade for at komme ud og gik til opgaven med krum hals.

Katrine Strandby, der er lærer på Store Magleby Skole, var af sted med første årgang fredag formiddag i regnvejr. Hun fortæller, at eleverne er ligeglade med regnen.

De syntes, det var sjovt at gå på skraldejagt, og så var de gode til at sortere affaldet i sække med restaffald, plast og metal.

Der var heller ingen af dem, der vrængede på næsen, når de skulle samle brugt snus og tyggegummi.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Også undervisning

Signe Dam Lykke, der er naturfagslærer på Dragør Skole, fortæller, at affaldsindsamlingen er et vigtigt led i elevernes dannelse, og at indsamlingen kan bruges i undervisningen til samtaler om natur og bæredygtighed.

Flere af klasserne havde forløb om affald i samme uge, og 5.-klasserne på Drag-ør Skole havde besøg af en gruppe studerende fra Event Manager-uddannelsen fra Copenhagen Business Academy. De fik først et oplæg om nedbrydelse af skrald i miljøet, hvorefter de to klasser konkurrerede om, hvem der kunne samle mest affald. Gevinsten var en klassetur til en indendørs eventyrpark.

Affaldsindsamlingen ligger i tråd med skolernes satsning på udeskole, som går ud på at inddrage lokalmiljøet i undervisningen.

Eleverne skal ud at have praktisk erfaring med det, de lærer i undervisningen. Det kan for eksempel være i biologi eller matematik at undersøge, sortere og optælle forskellige typer skrald. På den måde kan de lære statistik gennem optællinger, de selv har lavet og således bedre kan forholde sig til.

Opfordring til hundeejere

Eleverne konkluderer, at der var overraskende lidt affald i byen og endnu mindre end sidste år.

Til gengæld var der mange hundelorte, bemærker de og sender en opfordring til byens hundeejere om at samle op efter deres hunde.

En institution – 45 kilo affald

Børneinstitutionen Harevænget fik under affaldsindsamlingen indsamlet 45 kilo affald. Og både børnehave- og vuggestuebørn var med til at samle ind hele ugen.

Vibeke Tønne Andersen, der er leder på Harevænget, fortæller, at indsamlingen har givet anledning til gode samtaler med børnene om affald i naturen.

Da børnene blev spurgt, hvorfor man ikke skulle efterlade affald i naturen, svarede de prompte, at det var, fordi dyrene kunne blive syge, hvis de kom til at spise affald.

De talte også om, hvorfor der mon var megen skrald på gader og stræder, og børnene foreslog, at det måske ville hjælpe, hvis der var flere skraldespande rundt omkring.

Da de blev spurgt, hvad man hellere skulle gøre end at smide affald i naturen, var der et barn, der rakte hånden i vejret og svarede, at man skal gemme det i lommen eller holde det i sin hånd, til man kommer til en skraldespand.

Børnene fandt især meget skrald og slikpapir omme bag Netto – og pædagogerne skulle lige finde en grimasse og en forklaring, der kunne passe, da der blev fundet et brugt kondom.

Vibeke Tønne Andersen er stolt over at være med til affaldsindsamlingen igen i år.

Indsamlingen er en vigtig del af forløbet med Grønne Spirer, som er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Grønne Spirer fokuserer på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne. Som medlem af Grønne Spirer kan man også gøre sig fortjent til Det Grønne Flag, hvis man opfylder en række ekstra kriterier.

I 2022 var der kun 55 institutioner, der havde Det Grønne Flag – en af dem er Børneinstitutionen Harevænget.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Bæredygtighed i fokus

I Børneinstitutionen Harevænget har bæredygtighed et helt centralt fokus. I uge 19 skal børnene igen arbejde med skrald. Denne gang med indsamling af skrald til brug for en kunstudstilling, hvor alle værkerne er bygget af affald. Formålet er at vise børnene, at skrald kan genanvendes på mange forskellige måder – også til at skabe noget smukt og spændende.

Ugen afsluttes med en fernisering, hvor forældre og andre kunstinteresserede inviteres forbi til fremvisning af kunstværkerne.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Naturvogterne på banen

Da skoler og institutioner havde afsluttet deres affaldsindsamling tog Naturvogterne Dragør over.

Året forårsrengøringen var igen i år en stor succes. Cirka 50 voksne, børn og hunde mødte i søndags op for på Dragør Havn for at drage en tur ud i den skønne natur i for at samle affald.

Selvom skoler og institutioner allerde havde været i gang, lykkedes det for Naturvogternes frivillige at indsamle cirka 400 kilo affald.

Naturvogternes fandt affald i alle afskygninger – alt fra en cykel, der var ribbet for alle aftagelige dele og smidt i grøften, til gamle sammenfiltret fiskenet, der var skyllet ind på stranden, ødelagte dæk,  og tæpperester. Naturvogterne melder også ind, at de fandt mange efterladte hunde-høm-høm-poser.

En del indsamlere gik ekstra glade fra forårsrengøringen med flotte præmier fra lokale virksomheder.

CL

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Mere Dragør Nyt:

Tim Panduro

15. november 2025 14.55

kommuneskilt Tårnby Tim Panduro.jpg
Tårnby Kommune er omdrejningspunkt for to spørgsmål i stor undersøgelse. Foto: Tim Panduro

38 procent af borgerne i Dragør mener, at en sammenlægning med Tårnby Kommune vil gavne Dragørs økonomi og udvikling.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som Constructive Institute har udført blandt 636 borgere i Dragør, hvor 28 procent erklærer sig uenige i spørgsmålet.

Spørgsmålet går ikke på, om borgerne ønsker en sammenlægning, men på fordele ved at blive gift med Tårnby. Og netop det hæfter Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, sig ved.

»Min tolkning er, at man skal skelne imellem, hvad man kan se er til gavn, og om man gerne vil sammenlægges. Man kan godt vurdere som…

Tim Panduro

15. november 2025 13.56

Karrieremesse 2025 Tim Panduro (5).JPG
En ventilationsvirksomhed gav mulighed for at prøve nogle af teknikkerne i praksis. Det benyttede Thilde Sandholdt, Karen Smedegaard og Naja Spuur sig af. Foto: Tim Panduro

Med en udsigt til mindst 50 til 55 år på arbejdsmarkedet, inden folkepensionen venter, handler det om at vælge rigtigt, når der skal vælges karriere.

Måske var det derfor, at der faktisk var en vis entusiasme at spore fra 8.- og 9. klasseeleverne i Dragør Kommunes tre skoler, da de onsdag var til den årlige karrieremesse på Store Magleby Skole.

Her kunne de møde virksomheder fra lokalområdet – og enkelte andre – og forhåbentlig blive forsynet med inspiration til det evindelige spørgsmål: »Hvad skal du være, når du bliver stor?«

Hos Jesper Olesen er håbet, at svaret bliver »politibetjent« hos i…

Tim Panduro

15. november 2025 11.52

I 2021 blev borgmesterkæden shinet op – og gjort klar til den næste borgmester. Arkivfoto

Da stemmerne var talt op efter kommunalvalget den 16. november 2021, faldt tingene lige så stille i hak. En, to, tre … 97 kommuner fik efterhånden udnævnt en borgmester. Men først seks dage efter valget kom kommune nummer 98 på plads. Det var Dragør, hvor den konservative Kenneth Gøtterup overtog posten efter intense forhandlinger med konstitueringspartnerne i Venstre og Socialdemokratiet.

Endnu en gang havde Dragør vist sig som et sted, hvor kommunalvalget byder på lidt ekstra drama.

Mens kommunerne i Dragørs nabolag er temmelig stabile rent politisk – Tårnby og København har været…

Tim Panduro

15. november 2025 09.55

Borgmester Eik Dahl Bidstrup havde æren af at indvie Drag­ør Museum efter renoveringen. Foto: Thomas Mose.
Borgmester Eik Dahl Bidstrup lagde borgmesterkæden i utide – men vil nu i den ny Region Østdanmark. Foto: Thomas Mose

Der er ikke kun kommunalvalg tirsdag den 18. november. Samme dag skal der findes medlemmer til den nye region Østdanmark, som er opstået, efter at Region Hovedstaden og Region Sjælland er blevet lagt sammen.

Ikke mindre end 420 kandidater stiller op til det ny regionsråd, der blandt andet bliver ansvarlig for hospitalsvæsenet på Sjælland og de omkringliggende øer – herunder naturligvis også Amager.

Dragør er repræsenteret på kandidatlisten med fire personer – og hele tre af dem kan bryste sig med også at bære eller have båret borgmestertitlen i Dragør.

Den nuværende borgmester i Dragør Kommune,…

Rasmus Mark Pedersen

15. november 2025 08.15

Kandidater til Ældrerådsvalg 2025-2.jpg
Halvdelen af stemmerne til Ældrerådsvalget blev ikke talt med. Her er kandidaterne til et valgmøde. Foto: Torben Stender

Som udgangspunkt er historien om valget til Ældrerådet en helt fredelig en af slagsen: Formanden fik flest stemmer, der var 6 kandidater til 5 pladser samt en suppleantpost og byens ældre kunne både stemme via brev og ved personligt at møde op.

Men stemmetallene viser en anden historie: 1097 stemmer blev afgivet. 956 stemte via brev. Og 596 af brevstemmerne er blevet erklæret ugyldige.

Altså er over halvdelen af de stemmeberettigedes stemmer ikke talt med.

Manglende følgebrev

Dragør Kommune skriver på sin hjemmeside, at stemmerne primært ikke var gyldige, fordi: “Følgebrevet ikke var vedlagt,…

Freja Bundvad

15. november 2025 07.46

IMG_0604.JPG - Re_
Jan Hertz fortalte levende om sin lange karriere til søndagens arrangement. Foto: Dragør Borgerforening

Dragør Borgerforening havde søndag den 9. november 2025 inviteret til foredrag med skuespiller Jan Hertz, og salen fik sig en livlig og humoristisk eftermiddag i selskab med den erfarne teatermand. Det fortæller Per G. Larsson fra borgerforeningen.

Arrangementet, der fandt sted i foreningens lokaler, bød på fortællinger fra Hertz’ lange karriere, især perioden som direktør for Amagerscenen i 1989-1997. Publikum hørte blandt andet om operetten Frøken Nitouche, der blev opført på teatret i 1990, hvor Hertz selv måtte ud og skaffe sponsorer.

En af disse sponsorer var KTAS, oprindeligt Kjøbenhavns Telefon…

DEBAT:

Jørgen Honorè, Dansk Folkeparti

14. november 2025 21.31

På Enggården i Dragør, kommunens centrale plejehjem og plejeboligtilbud, står vi i en situation, hvor 17 beboere er i aktiv overvejelse om at søge væk fra kommunen – enten til et plejehjem uden for kommunen eller til et friplejehjem.

Det er ikke et enkeltstående signal – det er et råb om handling.

Enggården er kommunens tilbud til borgere, der af helbredsmæssige årsager har behov for pleje, opsyn og hjælp døgnet rundt. Boligerne er fordelt på fem afdelinger, herunder en skærmet demensafdeling. I alt rummer Enggården omkring 109 boliger samt midlertidige ophold og daghjem.

Enggården har været en…

Tim Panduro

14. november 2025 20.19

Det er boligerne her i Engparken, der skal renoveres. Billedet er fra coronatiden, hvor Mormors Duo spillede op. Arkivfoto: Thomas Mose

De 262 boliger i den almennyttige boligafdeling Engparken skal renoveres som led i en helhedsplan til 608 millioner kroner.

Det har et flertal af beboerne besluttet efter en såkaldt urafstemning, hvor alle beboere har haft mulighed for at stemme skriftligt.

Ifølge Jonas Hugo Stavad, der er projektchef i byggeafdelingen hos Boligkontoret Danmark, som blandt andet administrerer Dragør-bebyggelsen, var der 218 stemmer for, mens 115 var imod en udvidelse af den helhedsplan, der allerede var vedtaget. Syv stemmer var blanke, mens 184 stemmer ikke blev afgivet. Hver bolig havde to stemmer.

Huslejen…

DEBAT:

Heidi Hjort og Mette Elager Jensen, personale på Enggården afdeling C

14. november 2025 19.25

Vi har altid følt, at vi havde verdens bedste arbejdsplads. Det føler vi heldigvis stadig, fordi vi har hinanden og et arbejde, som vi er stolte af, og som giver enormt meget mening for os. Vi er desværre også vant til at blive kritiseret af pårørende, for det er en del af vores arbejde også at gribe jer, der er enormt frustrerede og i sorg. Og vi forstår jer godt.

Når man, som os, har været ansat på Enggården henholdsvis 16 og 20 år, har vi åbenlyst oplevet lidt af hvert. Vi har haft syv forskellige forstandere – hvis ikke vi har glemt nogen – og et utal af forskellige områdeledere i huset.…

DEBAT:

Tim Meicker, kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet

14. november 2025 18.26

I mere end 25 år har vi snakket om at udvikle Dragør, men alt for lidt er blevet til virkelighed. Vi har diskuteret havfruer, oliventræer og små sager, mens de store spørgsmål – dem, der virkelig betyder noget for vores by – er blevet udskudt. Det er tid til forandring. Det er tid til en kommunalbestyrelse med handlekraft, retning og ambitioner.

Det bedste sted at være barn

Dragør skal være det bedste sted i Danmark at vokse op. Men virkeligheden er desværre, at vi ikke lever op til lovens minimumsnormeringer i vores vuggestuer og børnehaver. Det skal der laves om på – og ikke bare på papiret…

Tim Panduro

14. november 2025 16.17

xx46 Dragør Erhverv - Tim Panduro 57.NEF - Dragør Erhverv valgmøde - Tim Panduro
Politikerne skulle give deres mening til kende med ja- og nej-skilte. Foto: Tim Panduro

Kandidaterne til kommunalvalget fik mulighed for både at svinge sig i sadlen på gamle travere og forsøge at tilride nogle nye ideer, da Dragør Erhverv havde inviteret til vælgermøde og en gang valgflæsk på Dragør Strandhotel på havnen onsdag aften.

Temaet var naturligvis erhverv, og tilskuerne skulle melde sig til med CVR-nummer for at vise, at de reelt er lokalt erhvervsdrivende. Dem ville langt de fleste opstillede lister gerne møde – kun Danmarksdemokraterne manglede i politikerpanelet, der var blevet udstyret med ja-/nej-skilte for klart at kunne markere deres holdning.

Første spørgsmål har…

Rasmus Mark Pedersen

14. november 2025 15.35

Arne Kindler. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Arne Kindler er topscorer ved valget til Ældrerådet. Foto: Rasmus Mark Pedersen

Resultatet af valget til Ældrerådet foreligger nu. Dragør Kommune oplyser, at topscoreren er den nuværende formand for ældrerådet Arne Kindler.

Derudover må valget betragtes som lidt af et fredsvalg, da der var 5 pladser og en suppleantplads til 6 kandidater.

I rækkefølge efter antal stemmer ser det nye råd sådan her ud:

  • Arne Kindler
  • Wiebke Zickert
  • Arne Mosegaard
  • Inge Brandt Schwartz
  • Geert Aaggaard Jensen

Lars Kiib Hecht blev valgt som stedfortræder.

Dragør Kommune har som noget nyt ikke valgt at offentliggøre antallet af stemmer på de enkelte kandidater.

Sidst var der 7 stemmer der afgjorde, om en kandidat blev medlem eller suppleant, men de oplysninger har kommunen ikke valgt…

Tim Panduro

14. november 2025 14.57

xx46 Dragør Erhverv - Tim Panduro 8.NEF - Dragør Erhverv valgmøde - Tim Panduro
De politiske modsætninger er ikke større, end at debattørerne kunne finde sammen om en portion stegt flæsk inden debatten. Foto: Tim Panduro

Har man været i nærheden af et efteruddannelseskursus siden 1980’erne, er man næsten helt sikkert stødt på begrebet elevatortale; et kort pitch, hvor man skal sælge sin vision til et mere eller mindre interesseret publikum.

Begrebet stammer fra erhvervslivet, så det forekom ganske passende, at politikerne hver især skulle præsentere deres visioner for det lokale erhvervsliv i en slags elevatortale på et minut, da Dragør Erhverv onsdag aften havde inviteret selvstændige erhvervsdrivende i kommunen på valgflæsk og debat onsdag aften.

Her er hovedtrækkene i politikernes bud på en erhvervsvenlig…

Freja Bundvad

14. november 2025 11.49

Amagermuseets traditionsrige julemarked slår dørene op fra lørdag den 15. november og byder besøgende indenfor til en nostalgisk juleoplevelse, hvor historiske traditioner og lokal hygge er i centrum.

I den ene længe på Nordgården er der opstillet et julemarked med et bredt udvalg af varer. Her kan man finde lokalt håndværk, hjemmebagte småkager, julepynt, hjemmestrik og andre produkter, der egner sig som julegaver, værtindegaver eller kalenderpakker.

Julemarkedet kan opleves i weekenderne den 15. og 16. november samt den 22. og 23. november klokken 12-16.

I den ene længe er der traditionelt julemarked med mange lækkerier. Foto: TorbenStender

Der er også mulighed for at få…

Tim Panduro

14. november 2025 06.20

Kunst i Dragør Brylle enggården TIm Panduro
Der er lagt en midlertidig plan for Enggården. Foto: Tim Panduro

Oktober sluttede dramatisk på plejehjemmet Enggården, da plejehjemmets leder, Malene Højsted Kristensen, og to af de fem afdelingsledere sagde deres stillinger op.

Det var endnu et kapitel i den kaotiske fortælling om plejecenteret, der er i gang med en genopretningsproces, efter at en konsulentrapport kritiserede flere forhold på plejecenteret i februar.

Opsigelserne har betydet, at Dragør Kommune i al hast har måttet stykke en midlertidig løsning sammen. Den blev præsenteret for medarbejderne i løbet af torsdagen.

Opsigelserne følger de normale varsler på en måned, men Malene Højsted…

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat, og Pia Voel, kandidat til kommunalbestyrelsen

13. november 2025 20.56

Danmark og dermed Dragør står over for store udfordringer på ældreområdet. De kommende år stiger andelen af +85-årige i Dragør til næsten 900 borgere. I samme periode kommer vi til at mangle mere end 40 medarbejdere i ældreplejen lokalt i Dragør – på landsplan er tallet omkring 20.000 – hvis vi skal fastholde det velfærdsniveau, der er i dag.

Det er det, vi kalder velfærdsgabet. Det hænger ikke sammen. Det er ikke noget, man løser med et snuptag, og man kan heller ikke udlicitere problemet. Vi bliver nødt til at omstille ældreområdet og tænke nyt og anderledes allerede nu, så vi kan håndtere…

DEBAT:

Jens Passarge, kandidat til kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre

13. november 2025 19.31

De unge i Dragør har i lang tid manglet et sted at være i weekenderne. Når mørket falder på, er der ikke mange muligheder for at mødes og have det sjovt – uden at skulle tage ind til byen. Det skaber både uro og frustration blandt de unge og bekymring hos forældrene.

Derfor vil Radikale Venstre foreslå at åbne Krudthuset (fritidsklubben) fredag og lørdag aften som ungdomsdiskotek. Det kan give de unge et trygt og sjovt sted at mødes – med musik, dans og fællesskab.

Radikale Venstres forslag om at udskifte pædagogerne med bartendere og en dj er både nytænkende og realistisk. Et diskotek uden…

Freja Bundvad

13. november 2025 19.18

Fredag eftermiddag den 7. november inviterede kandidat til kommunalvalget Anne Grønlund til debatmøde på Dragør Strandhotel under overskriften »Grønlunds Forsamlingshus«.

Arrangementet samlede 14-16 deltagere, fortæller Anne Grønlund, der beretter, at stemningen var god og snakken livlig:

untitled-3.jpg - Anne Grønlund
Anne Grønlund stiller op som spidskandidat for Anne Grønlund-listen. Foto: TorbenStender

»Det gik ualmindeligt godt. Det var ikke et voldsomt stort fremmøde – men vi havde nogle rigtig gode snakke,« siger kommunalvalgskandidaten.

Hun fortæller, at der blev drøftet en række lokale emner som forholdende i ældreplejen, parkeringspladser og byggeri.

Der var på forhånd annonceret gratis genstande til de…

Kirsten Marie Juel Jensen

13. november 2025 17.19

Kandidatbillede_1_PARK.jpg
Helle May Nielsen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto

Helle May Nielsen fortæller her, hvad hun vil arbejde for, hvis hun bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.

1. Økonomi

»Dragør skal drives ansvarligt og med omtanke og respekt for borgernes skattekroner. Jeg ønsker fokus på kernevelfærd, som kommer borgerne direkte til gode. Hver krone skal skabe værdi for børn, ældre og familier i hverdagen.«

2. Kystsikring

»Kystsikringen er en nødvendighed. Vi skal have en samlet plan, hvor staten tager medansvar, og hvor løsningerne både beskytter vores by, natur og kulturmiljø. Det skal ske med borgerdialog og gennemsigtighed.«

3. Ældrepleje

»Ældreplejen skal bygge på valgfrihed, respekt og…

Tim Panduro

13. november 2025 15.23

Troels Lund Poulsen besøg Tim Panduro (43).JPG
Troels Lund Poulsen gav korte interviews efter mødet på Dragør Fort. Foto: Tim Panduro

»Tak for at invitere mig til Dragør til fortet, det er meget apropos for en forsvarsminister. Jeg tror ikke, at vi har nogen planer om decideret at inddrage fortet igen.«

Sådan åbnede forsvarsminister Troels Lund Poulsen sit besøg på Dragør Fort. Bemærkningen blev mødt med den munterhed, der var formålet med ordene.

Men tonen var betydeligt mindre munter og åben, da Dragør Nyt fik et kort interview med forsvarsministeren og spurgte ind til en ny lovgivning, der faktisk giver mulighed for netop den type statslig overtagelse.

Færgehavne bliver eksproprieret

I oktober tvangseksproprierede staten…