admin

3. december 2022 08.00

Vi har modtaget:

Klub Dragørs fremtid

Jeg skal indledningsvis præcisere, at jeg i det følgende udtaler mig på egne vegne.

For jeg er nødt til at tage til genmæle over for visse argumenter, som, jeg mener, florerer i et helt forkert narrativ. Klub Dragør står over for historiske nedskæringer samt måske beslutninger om fatale ændringer til sfo2 for de større børn og et pædagogisk fejlkoncept, som blot ligner en ungdomsaktivitetsbuffet. Disse beslutninger bliver i mine øjne taget ud fra forkerte parametre.

Fortællingen fra nogle af vores kære politikere

Fortællingen er, at Klub Dragør ikke fastholder nok børn. Dette er blandt andet beskrevet i Dragør Nyt i uge 43, hvor det fremgår at »selv om vi hidtil har brugt flere penge på vores fritidsklub for børn og unge, end andre kommuner, har vi haft svært ved at fastholde medlemstallet« (Læs Dragør Kommunes information om Budget 2023–2026 på side 4, red.).

Nu er jeg ikke oplyst om, præcis hvad det er for et medlemstal, der refereres til, og som skal fastholdes. Men de sidste fem år har det gennemsnitlige medlemstal set sådan ud: 2017: 464, 2018: 451, 2019: 490, 2020: 471, 2021: 429, og ved sidste optælling i 2022 var vi på 459 medlemmer i Klub Dragør.

Pengene følger barnet

Først og fremmest har vi konceptet »pengene følger barnet«. Melder børn sig ud af klubben, mister klubben penge. Klub Dragør bliver således ramt økonomisk hver gang, at der er børn, der melder sig ud.

Jeg blev ansat som leder af Klub Dragør i november 2018. Herefter »gav vi den en skalle« i fællesskab, og det lykkedes os at fastholde rekord mange børn i 2019. Siden kom coronaen og videre skimmelsvamp på Elisenborg. Det ramte hårdt.

Corona og skimmelsvamp  

Der er meget fleksible regler omkring klublivet i Dragør Kommune. Der er ingen ventelister (som i gamle dage) og man kan vælge præcis den klub, man har lyst til at gå i.

Det siger sig selv, at under gentagne nedlukninger vil der kommer mange udmeldelser, når børn har en alder, hvor der ikke nødvendigvis er et direkte pasningsbehov.

Dette har gjort, at mange medlemmer er blevet udmeldt. For der vil altid være en plads samme sted, når coronaen og skimmelsvampen er overstået.

Klub Dragør har mistet medlemmer på den konto, og vi skal starte forfra med at få medlemstallet op. 

Jeg finder det særdeles urimeligt, at vi bliver »fanget« af visse politikere, lige efter en nedgangsperiode med corona og skimmelsvamp samt en fortælling om, at vi »har svært ved at fastholde medlemstallet« – i øvrigt uden at fortælle, hvad det ønskede medlemstal så er.

Børn, unge og den værdifulde fritid

Klub Dragør er i konkurrence med alle andre fritidsaktiviteter i kommunen. Dog er pædagogik og forebyggende arbejde omdrejningspunktet i Klub Dragør. Men hvis et barn eller ung vil være en dygtig fodboldspiller, så skal de selvfølgelig bruge alt den tid, de kan, i Dragør Boldklub.    

Der står i dagtilbudsloven §65 stk. 3: »Klubtilbud skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.«. 

Hvis et barn eller en ung har musikalske evner, og vi ser, at barnet/den unge trives i det, skal vi støtte barnet i at blive god til musik. Det kan musikskolen. Men det vil også sige, at vi kan miste medlemmer, hvis børn og unge bruger megen tid på andre fritidsaktiviteter og derved vælger klubben fra. 

Denne fravælgelse er der for mig ikke noget galt i, for det vigtigste er, at vores børn og unge trives ved at lave noget, de godt kan lide og udvikler sig i. 

Sidst, men ikke mindst, har en af de dårligste reformer i nyere tid – skolereformen og de alt for lange skoledage – heller ikke hjulpet os. 

Jeg er dog overhovedet ikke i tvivl om, at det er en super god idé at gå i klub. Vi skal bare lige have mellemregningerne på plads.    

Kan vores kære lokalpolitikere regne den ud

Klub Dragør fylder 1,6% af Dragør Kommunes samlede budget i 2022.

Klub Dragørs samlede budget er 14,321 mio. kr. – for tre fritidsklubber og en ungdomsklub, og beløbet dækker alt: Løn, bygninger, aktivitetspenge til børnene, skolepædagoger, kontaktpersoner osv.

Tallene er allerede minimeret væsentligt, da vi ikke har ansat i lang tid, grundet de kommende nedskæringer, som indebærer en besparelse på 1,5 mio. kr. i 2023 stigende til 3,3 mio. kr. i de efterfølgende år.  

De mest spareivrige politikere har taget udgangspunkt i Vives tal, som ser sådan ud og er regnet ud pr. 6–10-årigt barn i 2021. Tallene lyder: 11.693 kr. – sammenlignelige kommuner havde tallet 4.801 kr., og gennemsnit for hele landet var 3.179 kr.  Det er i øvrigt en mærkværdig sammenligning, når nu Klub Dragør henvender sig til aldersgruppen 9–18 år. Skulle Klub Dragør køre klub efter en gennemsnitstarif på 4.801 kr. pr. barn, ville Klub Dragør skulle have et budget på cirka 2,4 mio. kr. (beregnet ud fra et børnetal på 500 indmeldte børn i fritidsklubberne).

Dette svarer til, at hele Klub Dragør ud fra disse tal skulle have en bemanding på i alt cirka 4,5 fuldtidsmedarbejdere til 500 fritidsklubbørn, og samtidig køre en ungdomsklub fem dage om ugen. Det giver jo ingen mening. Med mindre man vil bruge det aktivt til at prøve at verificere en gigantbesparelse på klubområdet, til skade for børn og unge.

Levering ud af huset 

Klub Dragør leverer to fuldtidsstillinger til skolerne og yderligere cirka en fuldtidsstilling (p.t. 30 timer) – leveringer, som er blevet pålagt Klub Dragør at levere til skolernes inklusionsindsats. 

Videre har klubben kontaktpersonopgaver på i alt 30 timer. Dette vil sige, at vi ud fra det nuværende budget, kan trække cirka fire fuldtidsstillinger ud af normeringen. Derved reduceres udgifterne pr. fritidsklubbarn væsentligt.

Men intet af dette er med i beregningerne, når tariffen pr. barn bliver udregnet.

Er der mere?

Ja! For oven i alt det andet har klubberne ikke fået dækket de timer, som skolerne nu bruger på at give eleverne tidligere fri (i forhold til, at klubben åbner kl. 14.00). 

Det samme gælder for de omlagte dage i løbet af skoleåret (sidste skoledag, dagene før ferier, skolernes motionsdag osv.), hvor klubben også skal åbne tidligere. Da skolereformen startede, skulle vi begrundet i de længere skoledage og kortere klubdage levere timer og medarbejdere, men når det (heldigvis) begynder at gå den anden vej med kortere skoledage, så sker der intet.

Om økonomien

Tager vi cirka fire fuldtidsstillinger ud af normeringen, de tidligere (klub-finansierede) åbningstider, samt det at ungdomsklubbens ikke har sit eget budget (men som sagt bliver taget fra fritidsklubbørnenes budget), så får vi nogle helt andre tal. 

Dette faktum er der blevet gjort opmærksom på, men de samme argumenter fra visse af vores kære politikere fortsætter. 

Det er sørgeligt, at et sådan negativt narrativ får lov til at blive ved med at florere til skade for klubbens børn, unge og forældre og at lægge op til de ekstreme nedskæringer og muligvis fatale pædagogiske ændringer på børne- og ungeområdet.

Nedladende tale 

Jeg oplever fra visse politikere en nedladende tale om Klub Dragør. Ikke at Klub Dragør er perfekt, men jeg tager udgangspunkt i følgende: I den sidste kvalitetsrapport var 96% procent af brugerne tilfredse. 

Og videre: »Kvalitetsrapporten beskriver hverdagen i klubben fra forskellige vinkler. Efter pædagogisk tilsyn på klubberne kan det siges, at der generelt er en god kvalitet i klubarbejdet, og at den voksne relation er præget af glæde for barnet i bevægelses- som kreative aktiviteter.«

Vores sidste pædagogiske tilsyn var tilfredsstillende, men der er altid fokuspunkter og visse ICDP-elementer, som kan styrkes. Arbejdstilsynet har været på besøg og efterlod en glad smiley i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og opfølgningen på 3-i-1-målingen. Den sidste 3-i-1-medarbejdermåling havde følgende resultater (hvor 5 er det højeste): Tilfredshed: 4. Motivation: 4. Stolthed: 3,5. Anbefalingsvillighed: 3,5.

Hvis vores kære politikere alligevel ikke gider at interessere sig for disse rapporteringer, så lad dog være med at spille folks tid på det. Og lad i det mindste være med at tale klubben ned.

Fokus på Klub Dragør

Det blev for nylig vedtaget for nylig, fra politisk hold, at Klub Dragør skulle have en bestyrelse. Men så forstår jeg ikke, at ingen kommunalbestyrelsesmedlemmer gider at deltage i Klub Dragørs forældrebestyrelse. 

Alle andre kommunale institutioner har et kommunalbestyrelsesmedlem i deres bestyrelse, hvorfor har Klub Dragør ikke det. Så kunne vi styrke informationen og dialogen om Klub Dragør og formidle viden langt bedre til vores kære politikere, således at den i øjeblikket himmelråbende uvidenhed om Klub Dragør kunne minimeres.

Jeg oplever ganske enkelt et fokus på at lave massive nedskæringer og et fatalt forsøg på at kvæle fritidspædagogikken med  »sfo2«, uden overhovedet at have en oprigtig interesse for området.

Interessant web-tv

Hvis man er i tvivl om, at det er en fordel at have en lokalpolitiker i bestyrelsen, kan man jo ved selvsyn se det populære web-tv fra kommunalbestyrelsen. 

Jeg konstaterede i hvert fald, at en lokalpolitiker, der er formand for en bestyrelse i en institution i Dragør Kommune, den 29. september i år agiterede imod nedskæringer på det område, han selv var en del af – for her fik man meget for få penge, måtte man forstå. Men selvsamme politiker kunne godt se, at nedskæringerne for Klub Dragør var fine – »for det kan gøres smartere«. 

Den føromtalte institution har i øvrigt en anden lokalpolitiker som næstformand. Faktisk sad den lokalpolitiker, der er formand for bestyrelsen, til selvsamme kommunalbestyrelsesmøde og roste næstformanden. Det kan næsten ikke blive smukkere.

Men det gør naturligvis, at vores kære politikere får et dybere kendskab til netop den institution, de sidder i bestyrelsen for – og kan agitere ud fra dette. At en institution har to lokalpolitikere om bord, er naturligvis en kæmpe fordel. Jeg beder dog bare om en enkelt til Klub Dragørs bestyrelse. 

Jeg må konstatere, at engagementet fra vores kære lokalpolitikere over for Klub Dragør er på samme niveau, som deres viden om området. 

Og en anden ting

Grunden til, at det frie klubvalg i Dragør Kommune er opstået, er, at Klub Dragør med undertegnede som leder selv skulle fordele klasserne i klubenhederne. 

Da nogle ikke fik den klub, de havde ønsket sig, fik jeg hvert år kritik af (forståeligt) frustrerede forældre. Pointen er, at der ikke mig bekendt er andre ledere i Dragør Kommune, der selv står for tildelingen af brugere/borgere. Du ser ikke en skoleleder eller institutionsleder m.v., som selv skal fordele børnene. Og det er heller ikke rimeligt, for det er politikernes job. 

Men da de ikke fordelte børnene, måtte vi lave frit klubvalg, selv om det giver et ekstremt stort pres på Elisenborg, hvor der starter cirka 125 nye børn hvert år i maj måned. Dette er oveni i de børn, der går i klubben i forvejen.

Klub Dragør kan sejle i sin egen sø.

Forslag bliver negligeret

Vi kom som de første med et gennemarbejdet forslag om et tilbud i Dragør Kommune til børn og unge i udsatte positioner – fuldstændig udgiftsneutralt. 

Foruden de faglige emner tager forslaget udgangspunkt i organiseringen af kommunens opgaver for børn og unge, der mistrives og har livsvægring. Og arbejdet kunne være igangsat for lang tid siden, til gavn og glæde for vores børn og unge samt deres forældre – inden for gældende budget – men intet er sket! Dette var et forslag om at investere klogt i kommunale velfærdsopgaver.

Andre tiltag

Klub Dragør arbejder fuldstændig målrettet med Dragør Kommunes vedtagne pædagogik, ICDP. 

Vi har samarbejde med vores ukrainefrivillige, som låner et af vores huse til deres fantastiske aktiviteter. Vi stiller vores busser til rådighed, når der skal køres ukrainske flygtninge rundt. 

Vores musiklokale og indgang dertil er lavet på en sådan måde, at mange også kan benytte sig af det uden for klubbens åbningstid. 

Vi har afholdt personaleseminar med børn og unge, hvor vi sammen talte om at lave verdens bedste klub. 

Vi stiller busser og medarbejdere til rådighed ved Dronningens besøg for at køre journalister rundt. 

Vi samarbejder med skoler, sfo’er, foreninger samt private firmaer i forhold til job for unge. 

Vi laver målrettede pædagogiske indsatser for vores børn og unge og ikke mindst for de fællesskaber, de opholder sig i. 

Vi er på gaden, når der er ballade i byen. Vi har overtaget noget af kontaktordningen for udsatte børn og unge, som før blev tildelt private firmaer.

Og så videre, og så videre.

Politiske ønsker og taknemmelighed 

Klub Dragør har således kørt fuldstændig efter de politiske ønsker, der har været, og har løst et væld af mangeartede opgaver. Hvad er takken? 

En nedskæring på 3,3 mio. kr. og artikler i Dragør Nyt om, at det er for dyrt og dårligt, samt samme gentagne ytringer på web-tv. Videre er der mulighed for et discounttilbud kaldet »sfo2« samt en tivolisering af ungdomspædagogikken, som minimeres til, at børn og unge skal krydse aktiviteter af i et kulørt blad.

Når jeg hører nogle af vores kære politikere og deres ytringer inden for området, ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde. Det er nok mest det sidste.

Kapacitet, ressourcer og beslutninger

I mine øjne har Klub Dragør i alt for lang tid været en ressource, som der kunne tages fra alt efter forgodtbefindende – helt uden interesse for, hvad det gør for de børn og unge, der går i klubben. 

Ingen ved, hvor meget kapacitet, der langsomt, men sikkert er blevet kanaliseret ud af Klub Dragør, og hvor mange forskelligartede opgaver, Klub Dragørs medarbejdere løser – desværre på et niveau, som er til skade for klubbens egen organisering.

Nu handler det om de kommende beslutninger for børn og unges fremtidige fritidsliv, i et pædagogisk kvalificeret tilbud i Dragør Kommune. Derfor skal beslutningerne tages på et oplyst grundlag. 

Det er ikke sket endnu.

Med venlig hilsen
Per Eltong

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]
Mere Dragør Nyt:

Kirsten Marie Juel Jensen

10. november 2025 12.30

Ole H.jpg
Ole H. Hansen er kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto

Her fortæller Ole H. Hansen, hvad han vil arbejde for, hvis han igen bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.

1. Økonomi

»Vi skal fortsætte med at være med til budgetforhandlingerne i et bredt samarbejde med de andre partier, som Socialdemokratiet altid har været garant for – for at sikre Dragør en sund og stærk økonomi.«

2. Kystsikring

»Jeg vil arbejde for at få den bedste løsning for Dragør, som vi allerede er rigtig godt i gang med.«

3. Ældrepleje

»Jeg vil arbejde for en stabil og sikker ældrepleje. En ældrepleje fyldt med nærvær, respekt, omsorg og selvbestemmelse.«

4. Folkeskolen

»Jeg ønsker fortsat, at alle elever i Dragør møder en fleksibel…

Thomas Vibroe Wærling, kandidat for Sydamagerlisten til kommunevalget

9. november 2025 21.11

En kommunalbestyrelses fornemmeste opgave er at sørge for, at kommunens borgere får den bedst mulige velfærd for skattekronerne.

Desværre må vi konstatere, at der i Dragør har været alt for meget fokus på at fylde kommunekassen ved blandt andet at forbruge mindre end budgetteret på en række områder.

Det har haft konsekvenser, og det er i mange tilfælde vores svageste medborgere, der har betalt prisen, hvilket vi på ingen måde kan være bekendt.

For blot at nævne nogle få: skandalerne på Enggården, hjemmeplejens problemer med tid til ordentlig pleje af de ældre, det stigende antal børn i…

Lars Brix Bendtsen, kandidat til kommunalvalget for Det Konservative Folkeparti

9. november 2025 19.45

På 9.-klassernes demokratidag i Dragør kom flere elever med et stærkt og vigtigt forslag: et ungdomshus eller værested for unge fra 9. klasse og op gennem ungdomsuddannelserne. Et sted, hvor de kan mødes, hygge sig og tage ansvar – på egne præmisser, så de fortsat kan høre til i Dragør i stedet for at tage til andre kommuner for at hygge sig.

Jeg synes, at det er en fantastisk idé, og jeg vil arbejde for, at vi gør det til virkelighed.

Vi har allerede bygninger i kommunen, som kan dedikeres til formålet. Vi har ansvarlige unge, der gerne vil sørge for, at stedet får liv, og vi har forældre, der tilkendegiver, at de er klar til at støtte op om projektet. Sådan et værested vil kunne styrke fællesskabet blandt de unge i byen og gøre det mere attraktivt at være ung i Dragør.

Ved at lytte til de unges ønsker giver vi dem reelle muligheder for at forme deres egen by.

En investering i ungdomslivet i Dragør er en investering i vores fælles fremtid i byen. Derfor er et værested til de unge en af de mærkesager, jeg går til valg på den 18. november.

Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat, og Liss Porsborg, kandidat til kommunalbestyrelsen

9. november 2025 17.17

Vi skal byde vores mindste borgere og deres forældre trygt velkommen til deres nye verden. Derfor er det vigtigt for os at sikre, at vores sundhedspleje hele tiden har de fornødne ressourcer til at levere det serviceniveau, der skal til.

Socialdemokratiet har kæmpet for den kommunale dagpleje i denne valgperiode. Dagplejen er et vigtigt alternativ for familierne. Det skal vi holde fast i, og det arbejde fortsætter ind i den næste valgperiode.

For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi får lagt en plan for, hvordan vi hvert år kan garantere, at minimumsnormeringerne på vores daginstitutioner…

Freja Bundvad

9. november 2025 15.03

Birthe Rønn Hornbech-1.jpg - Grundvig
Den forhenværende minister fortalte levende om om nationaldigteren. Foto: TorbenStender

Der blev både sunget og fortalt, da tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech onsdag den 29. oktober kl. 19 gæstede Dragør Kirke til arrangementet »Syng dig glad med Grundtvig«. Med afsæt i udvalgte sange og salmer fortalte hun om N.F.S. Grundtvigs liv og virke – både som præst, salmedigter, politiker og folkeoplyser.

Birthe Rønn Hornbech begrundede sine valg af salmer og bidrog med historiske og personlige refleksioner om Grundtvigs betydning, både i sin samtid og i dag. Publikum blev inviteret til at synge med og var aktive deltagere i en aften, hvor Grundtvigs mange facetter blev foldet ud gennem både ord og toner.

Birthe Rønn Hornbech-2.jpg - Grundvig
Der var pænt fremmøde til arrangementet onsdag aften. Foto: TorbenStender

Birthe Rønn Hornbech-3.jpg - Grundvig
Sognepræst Jens Bach Pedersen og Birthe Rønn Hornbech stod for formidlingen. Foto: TorbenStender

Kirsten Marie Juel Jensen

9. november 2025 11.47

Mia Tang er kandidat for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto

Her fortæller Mia Tang, hvad hun vil arbejde for, hvis hun igen bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen i Dragør.

1. Økonomi

    »Jeg stillede op til det seneste valg, fordi jeg ønskede en stabil økonomi i kommunen – belært af tidligere tiders udfordringer. Det har vi sikret, og det er jeg stolt af. Dermed undgår vi, at vi pludselig er nødt til at spare og forringe. Det er meget vigtigt for mig, at den linje fortsætter gennem god ledelse og ansvarlig drift.«

    2. Kystsikring

    »Jeg bor selv i Søvang og har flere gange prøvet at stå nede på diget og frygte for en stormflod. Det er ekstremt ubehageligt at vide, at ens hjem måske…

    Kirsten Marie Juel Jensen

    9. november 2025 08.08

    -1275437324576585574.jpg
    Oscar Holm Bredkjær i trøjen for Clemson Tigers. Her spiller han på et hold med fire spillere. Selvom golf normalt er en meget individuel sport, kan han godt lide at være en del af et hold. Privatfoto

    Lidt jetlag har han stadig. 21-årige Oscar Holm Bredkjær, der netop har spillet VM i golf for amatører i Singapore. En superflot syvendeplads ud af 35 lande blev det til Danmark, og en lige så flot individuel 11. plads blev det til for Oscar ud af 108 af verdens dygtigste golfamatører.

    Men der er alligevel ikke tid til at sove længe i South Carolina, hvor han bor netop nu. På et golf-scholarship skal han ikke bare følge timerne på Clemson University, hvor han er ved at tage en bachelor i business. Han skal også spille mellem tre og seks timers golf hver dag.

    Ud over at være på landsholdet og…

    Morten Dreyer, spidskandidat for Dansk Folkeparti

    8. november 2025 21.16

    Busdrift – lidt faktuel info.

    Det fyger om ørerne med allehånde løfter om fremtidens trafikbetjening i Dragør, og man bliver lidt mundlam. Hvor er de andre partier dog aktive, alt imens de bygger videre på deres slotte et sted i himlen.

    Bedre busser – shuttlebusser med mere. For et par valg siden lovede Venstre metro til Dragør, og ved valget efter var løftet førerløse busser til metroen. Jeg håber ikke, at du står og venter på dem lige nu. Andre partier er mere diffuse, men lover bare bedre busforbindelser.

    Busdriften er ret enkel. Busser drives med en blanding af offentlige tilskud suppleret…

    Helle Barth, Venstre i Dragør, kandidat til kommunalvalget og regionalvalget

    8. november 2025 19.12

    En ny landsdækkende analyse af ældreplejen viser, at Dragør Kommune ligger som nummer 55 ud af landets 98 kommuner. Det er midt i feltet – men faktisk foran flere af vores naboer som Tårnby (nummer 81) og Hvidovre (nummer 76). Det fortæller mig én vigtig ting: at Dragør gør meget rigtigt, når det handler om at skabe tryghed og værdighed for vores ældre. Men analysen kan også bruges som inspirationskatalog til det, der virker godt i andre kommuner.

    Det er et solidt resultat, der vidner om ordentlig ledelse, dygtige medarbejdere og en fornuftig økonomi. Vi får meget ud af pengene – og det skal…

    Kenneth Gøtterup, borgmester

    8. november 2025 16.47

    I Dragør har vi nogle særlige vilkår, når det gælder trafikafvikling.

    Vi er det, man vil kalde en pendlerkommune, hvor størstedelen af borgerne dagligt pendler ud af Dragør for at arbejde og uddanne sig. Derfor er vi afhængige af god fremkommelighed – uanset om vi bruger bil, cykel, den kollektive trafik eller en kombination.

    Det er derfor afgørende, at vi som kommunalbestyrelse har løbende fokus på disse områder – og ikke mindst, at vi indgår i aktive samarbejder for at løse de udfordringer, vi står over for.

    Busbetjeningen i Dragør

    Vi har i dag en busbetjening med linje 35, der forbinder…

    Kirsten Marie Juel Jensen

    8. november 2025 15.57

    En 79-årig kondiløber blev fundet livløs lørdag formiddag i Kongelunden nær Dragør Golfklub. Golfspillere, der var i området, fandt manden og slog alarm.

    Ambulance, akutlæge og politi ankom kort efter til stedet, og der blev forsøgt førstehjælp. Men mandens liv stod desværre ikke til at redde.

    Vagtchefen ved Københavns Politi understreger over for TV 2 Kosmopol, at det er et tragisk dødsfald uden mistænkelige omstændigheder.

    De pårørende er underrettet.

    Politi staffage Tim Panduro (1).jpg
    Både flere redningskøretøjer og politiet var til stede, da en 79-årig kondiløber blev fundet livløs på en skovsti i Kongelunden. Arkivfoto: Tim Panduro

    Freja Bundvad

    8. november 2025 14.11

    IMG_4871.jpg
    Borgmester Kenneth Gøtterup holdt åbningstale for jubilæumsudstillingen. Foto: Helle Barth

    Torsdag den 30. oktober blev udstillingen Revy Guld officielt åbnet på Dragør Lokalarkiv. Med borgmester Kenneth Gøtterup (C) som taler og deltagelse fra både frivillige fra arkivet og fra revyforeningen blev åbningen markeret med begejstring og godt humør.

    Udstillingen er kurateret af arkivets leder, Helle Barth, og sætter fokus på Dragør Revyens 100-årige historie.

    »Jeg er helt vildt begejstret og stadig helt høj over det, vi har nået, og det, vi har fået udstillet,« konstaterer Helle Barth.

    Presset på tid og plads

    Initiativet til udstillingen kom blot to uger før årets forestillinger, da revyformand…

    Kirsten Marie Juel Jensen

    8. november 2025 10.50

    Michael Rachlin.jpeg
    Michael Rachlin stiller op for Sydamagerlisten ved kommunalvalget i Dragør. Privatfoto

    Her fortæller Michael Rachlin, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.

    1. Økonomi

    »Det er dyrt at være fattig, og vi betaler en høj pris for lappeløsninger – både helt bogstaveligt i vedligeholdelsen af kommunens bygninger, men også i forhold til servicen over for kommunens borgere. På sigt er det for dyrt at drive en kommune, der er for lille.«

    2. Kystsikring

    »Jeg tror, at alle ønsker en fremskudt løsning, der tilgodeser naturen. Det skal vi arbejde for, men det er helt, helt urealistisk, at Dragør skal kunne klare opgaven selv.«

    3. Ældrepleje

    »Ældre skal behandles med respekt og værdighed, og vi må…

    Freja Bundvad

    8. november 2025 08.15

    IMG_0419.jpeg
    Torben Marcussen fra Ravnenlauget holdt tale fra den gamle lodsbåd. Foto: Freja Bundvad

    Grillen var tændt, og kassen med kolde øl var fundet frem på Dragør Havn, da der onsdag den 29. oktober blev holdt rejsegilde for det nye bådehus til den historiske lodsbåd Ravnen.

    Efter flere års frivilligt arbejde med restaureringen af den gamle lodsbåd markerer rejsegildet begyndelsen på næste fase: at give båden et permanent hus, hvor den kan beskyttes mod vind og vejr.

    Skipper med glimt i øjet

    Det var Torben Marcussen fra Ravnenlauget, der holdt tale på vegne af lauget. Med et glimt i øjet iførte han sig en hat med teksten »skipper« og mindede forsamlingen om, at det traditionelt er…

    Freja Bundvad

    8. november 2025 07.25

    Fly Tim Panduro.jpg
    Trods protester fra både naboer og klimaaktivister fortsætter Københavns Lufthavn med at slå rekorder. Foto: Tim Panduro

    Med 3,06 millioner passagerer blev oktober den travleste oktober i Københavns Lufthavns historie. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.

    Sammenlignet med oktober sidste år er passagertallet steget med 11 procent. Ifølge lufthavnens kommercielle direktør, Peter Krogsgaard, skyldes stigningen blandt andet efterårsferien og det store antal ruter ud af København.

    »Det har været den travleste oktober i lufthavnen nogensinde, og det er femte måned i træk med flere end tre millioner rejsende. Med rekordmange ruter fra København er der gode muligheder for at komme afsted – og det gælder også den…

    Karen Dich

    7. november 2025 21.11

    Tidligere i år blev der sat punktum i den ni år gamle sag om byggeriet på Øresunds Allé 67, da kommunalbestyrelsen gav sin advokat mandat til at indgå forlig på op mod syv millioner kroner.

    Dengang kaldte kommunaldirektøren det for en rigtig ærgerlig sag for alle parter, og borgmesteren udtalte til Dragør Nyt, at kommunen havde taget ved lære af de ting, der var sket.

    Men den tidligere ejer af den omstridte villa er stadig vred.

    I sidste uge kunne Dragør Nyt bringe et debatindlæg, hvor Brita Sommer kritiserede kommunen for at formøble borgernes penge.  

    Hun kritiserede konkret Det Konservative…

    Kirsten Marie Juel Jensen

    7. november 2025 21.00

    untitled-21.jpg - Debat Dragør Skole
    »Vi har en borgmester, der er besat af at lægge penge til side,« lød det fra Peter Læssøe ved valgdebatten om kommunens økonomi. Foto: TorbenStender

    Er det en god idé at spare meget op til dårlige tider og fremtidige uforudsigelige udgifter som for eksempel kystsikring? Eller om man skal have flere penge ud og cirkulere? Det er et af de spørgsmål, der har skabt mest splid mellem især Konservative og Liste T gennem de seneste fire år.

    Som forventet var det også især disse to flanker, der var mest tydelige, da partierne mødtes til Dragør Nyts valgdebat på Dragør Skole fredag aften.

    Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti kunne sagtens forklare, hvorfor han mener, det er en succes, at kommunen har sparet 50 millioner…

    Kirsten Marie Juel Jensen

    7. november 2025 20.45

    untitled-16.jpg - Debat Dragør Skole
    10 millioner kan måske nok spares nemt en enkelt gang. Men en varig besparelse vil gøre ondt og være svær at finde. Sådan lød det fra politikerne fredag aften. Foto: TorbenStender

    »Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?«

    Det var det første spørgsmål, moderator Rasmus Mark Pedersen stillede partierne i Dragør, da deres spidskandidater fredag aften mødtes for at diskutere økonomi. Budgetter og Excel-ark er måske ikke det mest sexede emne, man kan forestille sig at diskutere fredag aften. Alligevel var der et pænt fremmøde.

    Og kandidaterne havde smøget ærmerne op og var bevæbnet med tal til tænderne, da de forsøgte at komme med deres bud på de svære og vigtige penge-spørgsmål.

    Flemming…

    Kirsten Marie Juel Jensen

    7. november 2025 20.30

    untitled-9.jpg - Debat Dragør Skole
    Det kan godt være, der bliver flere ældre og færre unge i Dragør, men vi skal huske, at det er friske og ressourcestærke ældre, vi har, lød det blandt andet fra politikerne. Foto: TorbenStender

    Der bliver færre børn og hele tiden lidt flere ældre i Dragør. Sådan har det været i flere år, og sådan ser det også ud fremadrettet. Det viser den seneste befolkningsprognose for 2025–2035, som Dragør Kommune har udarbejdet sammen med rådgivningsvirksomheden COWI.

    Derfor bad moderator Rasmus Mark Pedersen Dragørs partier om at tage stilling til, hvordan de vil reagere på prognoserne, da Dragør Nyt fredag aften holdt valgdebat under overskriften Penge i kassen.

    Befolkningstallet i Dragør Kommune beregnes egentlig til at være nogenlunde stabilt, men forventes at være faldet med knapt 100…

    Hans Geschwendtner

    7. november 2025 19.22

    Det er kedeligt, at denne sag ikke vil stoppe, idet fru Brita Sommer ikke vil eller kan indse, hvad der er ret eller rimeligt – selvom både Planklagenævnet, byretten i København og Østre Landsret har talt i denne sag og klart tilkendegivet, at byggeriet var ulovligt.

    Sagens forløb er ikke, som beskrevet, at der blev udstedt byggetilladelse. Før der blev indsendt noget som helst, bad fru Sommer om et møde på min bopæl, hvor fru Sommer over for de fire naboer/genboer fremlagde sit projekt.

    Samtlige tilstedeværende naboer/genboer var enige om, at huset skulle følge den gældende byplansvedtægt. Da…