admin

24. september 2022 08.00

Vi har modtaget:

Et budget for Dragør

Efter konstruktive forhandlinger mellem alle fem partier i kommunalbestyrelsen har Konservative, Socialdemokratiet og Venstre i den forgangne uge indgået forlig om Dragør Kommunes budget for 2023–2026. 

Fra konservativ side takker vi for det gode samarbejde og viljen til at gå nye veje. 

Røde tal som afsæt 

Det så svært ud fra starten. For overhovedet at komme i balance var der et besparelseskrav på 13 mio. kr. – og dette uden at bruge yderligere penge til for eksempel forbedringer eller lignende. 

Problemerne skyldes blandt andet, at vi netto afleverer 120 mio. kr. i udligning til andre kommuner, hvilket er samme niveau som før, man korrigerede udligningsordningen. Det kan i den grad mærkes. 

Vi er også udfordret af et efterslæb på anlægsbudgettet. Manglende vedligeholdelse er selvsagt uholdbart på den lange bane. 

Og så er vi i Dragør særligt udfordret på udgifterne til ældrepleje og til et stigende antal børn med behov for specialskoler. Men disse grupper skal naturligvis have den omsorg, de har behov for – det går vi ikke på kompromis med. 

Det er længe siden, at der økonomisk har været noget at råbe hurra for i Dragør, og igennem mange år har der været årlige besparelser og tilpasninger. Derfor har vores udgangspunkt for forhandlingerne været, at vi er nu nået et punkt, hvor der er behov for at se på den grundlæggende struktur og samtidig vurdere om noget af det, som ikke er lovpligtigt, kan undværes. 

Med andre ord: Det er svære vilkår, hvor nødvendige beslutninger skal træffes, og det var med det afsæt, at vi forhandlede. 

Konservatives holdninger

I valgkampen sidste år var vi fra Konservative meget ærlige omkring kommunens økonomiske udfordringer. 

Fra 2018–2019 faldt kassebeholdningen med 72 mio. kr., og det resulterede i, at indenrigsministeren gav kommunen en advarsel i 2020, hvor kommunens økonomi dernæst blev reddet ved at optage lån.

Vi tilkendegav dengang, at budgettet burde tilpasses gennem besparelser og en mere kritisk tilgang til driften. Vi efterspurgte fremtidige budgetter, der kunne sikre stabilitet, så vi kan: 

  • Bygge vores kassebeholdning op. Denne bør ligge stabilt på over 50 mio. kr. Ellers lever vi ikke op til ministeriets anbefalinger og har heller ikke en buffer, hvis der opstår uforudsete udgifter, hvilket de nævnte år illustrerer.
  • Styrke vores anlægsbudget og sikre et større overskud end tidligere, når vores driftsudgifter er trukket fra vores indtægter.
  • Sikre, at der kun budgetteres med besparelser, som, vi er sikre på, rent faktisk kan gennemføres.

Vigtigst af alt, så annoncerede vi, at vi ville se grundigt på kommunens drift, arbejdsgange og organisering med henblik på at frigive midler, og vi var ærlige omkring, at det næppe ville være muligt at undgå egentlige besparelser – og dermed også et lidt lavere serviceniveau i visse sammenhænge.

Besluttede tiltag

Det budgetforlig, der nu er indgået, giver et stabilt driftsoverskud i 2024, 2025 og 2026. 

Kassebeholdningen er styrket og stabiliseret og ender – om alt går vel – med udgangen af valgperioden på 64 mio. kr. 

Samtidig styrker vi anlægsbudgettet for at sikre en ordentlig vedligeholdelse af blandt andet bygninger, veje og kloakker. 

Det vil fylde for meget at folde det hele ud i indlægget her, men på kommunens hjemmeside, under økonomi, finder man både den politiske aftale og det såkaldte afstemningsark, der sætter tal på. 

I budgetforliget har vi dels en række nødvendige besparelser og samtidig en række områder, som, vi ønsker, bliver belyst til næste år, så vi kan gennemføre ændringerne i 2024 – områder, hvor vi ser en mulighed for at gøre tingene anderledes for enten at spare penge eller sikre, at udgifterne ikke løber løbsk. Men dette indgår ikke i budgettet endnu, da de først skal undersøges ordentligt.

Besparelser med omtanke

Ingen politikere bryder sig om at skulle finde besparelser, men vi mener fra konservativ side, at det er lykkedes os at få sat en ny ansvarlig økonomisk retning for Dragør, hvor vi også er åbne for udlicitering og øget konkurrence for at få mest muligt for pengene. 

Blandt andet har vi besluttet at udlicitere kantinedriften på rådhuset for at opnå en besparelse, og vi foretager en reduktion i administrationen og i ledelseslag på skolerne. 

Kommunens størrelse taget i betragtning har vi også valgt, at vi fremover kun har et bibliotek i kommunen, som bliver i Sadolins Hus på Vestgrønningen. 

I Hollænderhallen reduceres driften med tre administrative stillinger. Vi er politisk blevet opmærksomme på, at der over årerne er opbygget 3,2 årsværk til administration, samt et årsværk til håndværkeropgaver, og vi finder det ikke politisk ansvarligt, at enkeltinstitutioner har markant flere administrative medarbejdere, end andre områder. 

Samtidig ønsker vi en vurdering af, om der kan holdes mere åbent for offentligheden i svømmehallen inden for de eksisterende rammer ved at se på arbejdstidsplanlægning, samt om det er nødvendigt, at der altid er personale til stede, når foreningerne låner svømmehallen. Vi ønsker optimal anvendelse af ressourcerne til glæde for borgerne. 

Og dernæst indføres der en løbende effektiviseringspulje på alle kommunale arbejdspladser fra 2024–2026, hvor fokus er, at lederne løbende skal effektivisere på ressourceforbruget. For at understøtte den proces, bliver der næste år lavet en række analyser af vores serviceniveau.

Områder til tjek

En vigtigt ting at få belyst er, hvordan vi i Dragør i højere grad kan anvende såkaldt rehabiliterende hjemmepleje, når en borger visiteres til hjælp. Dette handler helt grundlæggende om en rigtig god hjælp fra starten, som i nogle tilfælde kan gøre borgeren selvhjulpen igen. Lykkes det ikke, skal vi sikre en god, skræddersyet hjælp, som også løbende kan justeres. 

Samtidig har vi i dag en sygeplejeklinik, der ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang. Så i stedet for at Dragør Kommune altid kører hjem til borgeren, vil vi nu i højere grad bede de mere friske ældre om at komme ned på klinikken. 

Dernæst er der specialskole-området. 

I Dragør har vi p.t. 51 børn på specialskole eller behandlingsskole uden for kommunen. Det er en stor udgift for kommunen og for det enkelte barn ikke nødvendigvis godt i forhold til at holde fast i sit netværk lokalt. 

Derfor ønsker vi at etablere vores egen skole i Dragør, hvilket også vil fjerne den lange transporttid, som mange af disse børn i dag har. 

Vi vil gerne selv kunne favne de børn, som har behov for ekstra omsorg og en særlig indsats. Derfor går vi i offentligt udbud blandt de private aktører for at få vurderet, om dette kan gøres bedre og billigere, end de tilbud, som børnene får i dag, koster. Dette vedrører først og fremmest fremtidig visitation.  

Videre til vores unge, hvor vi har set kritisk på udgifterne, for vi bruger i dag fire gange så mange penge på fritids- og ungdomsklubber, som andre kommuner gør. Lidt færre end gennemsnittet bruges på ungdomsskolen, som har god aktivitet – mens vi i klubberne har meget høje udgifter, men sværere ved at holde på børnene. Derfor laver vi en omlægning, og vores ambition er at lave københavnsområdets bedste fritidstilbud – et nyt tilbud til 4.–6.-klasserne og et nyt ungetilbud fra 7. klasse og op til det fyldte 18. år. 

Som led i dette bliver budgetterne for klubberne og ungdomsskolen lagt sammen og reduceret – men vi vil stadig bruge flere penge, end andre kommuner gør. 

De to nye tilbud skal målrettes de børn og unge, vi har i dag. Fede fritidstilbud, hvor børn, unge og forældre er med til at definere, hvad det gode fritidstilbud er. 

Vi giver disse nye tilbud mulighed for at finde sted i de nuværende lokaliteter – og ledelse, medarbejdere samt børn og unge får frie hænder til at udvikle dem. Det bliver en spændende proces, som sætter en ny retning for børn og unge i Dragør. 

Øget budget

Desuden er der naturligvis også områder, hvor vi vælger at skrue op for budgettet. 

Vi tilfører skoleområdet 3 mio. kr. til dækning af merudgifter fremadrettet på specialskoleområdet. Samtidig vælger vi at ændre på den fremtidige budgetstyringsmodel på skoleområdet og har med inspiration fra andre kommuner valgt, at de tre skoledere og bestyrelser sammen med skolechefen hvert år fordeler pengene til både folkeskolen og specialskolerne mellem skolerne. 

Herefter er skolelederne i fællesskab ansvarlige for, at det samlede budget for folkeskolen samt specialskoler overholdes, og for at løse eventuelle budgetmæssige udfordringer. 

Et andet vigtigt område er vores ældre, hvor vi har valgt at tilføre flere midler til genoptræning efter sygdom eller ulykke. Vi ved, at dette har stor betydning for at komme godt på benene igen, og vi vil gerne kunne tilbyde en hurtig og smidig genoptræning, som hjælper den ældre bedst muligt. 

Tre partier bag forliget

11 ud af vores i alt 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer står bag budgetforliget. 

Det har ikke været muligt at opnå forlig med Tværpolitisk Forening, men Sydamagerlisten har fra en konservativ betragtning spillet sagligt ind i budgetforhandlingerne og peget på de helt nødvendige tiltag. 

Blandt forligspartierne er der imidlertid ikke enighed om Sydamagerlistens ultimative krav om en undersøgelse af økonomiske fordele og ulemper ved en eventuel kommunesammenlægning. 

Vi var i Konservative indstillet på at imødekomme ønsket, da vi allerede benchmarker mod andre kommuner og er i fuld gang med at se på, hvad lovbundne opgaver kræver, og hvad vi bruger af midler på egne tiltag i Dragør. 

Det gør vi med perspektivet om at sikre Dragørs selvstændighed, mens Sydamagerlistens perspektiver er et andet – som dog er med til at gøre os skarpe i vores prioriteringer. 

Forsigtig optimisme i krævende tider

Det indgåede budgetforlig vil der som altid være forskellige holdninger til, men hos Konservative mener vi, at vi med vores prioriteringer stabiliserer kommunens økonomi, hvilket der længe har været et behov for. 

Vi tager fat i strukturelle tiltag, og vi sætter fokus på højere effektivitet og et optimeret ressourceforbrug. 

Men alt er ikke løst ved dette. De to store områder, specialskoler og stigende udgifter til ældrepleje, er to områder, der kan vælte den kommunale økonomi. Og hvis ikke vores nuværende tiltag får tilstrækkelig effekt, vil der desværre være behov for i de kommende år at foretage yderligere budgettilpasninger på alle områder. 

Det er ikke der, vi ønsker at ende, og derfor sætter vi alle sejl til i forsøget på at få stoppet udgiftspresset. 

Vi er ikke sikre på, det lykkes, for det er to områder, som alle landets kommuner er udfordret af – og som ingen rigtigt har fundet løsningen på endnu.

Samtidig får vi i 2023 noget ekstra at se på – en gasregning på mindst 6 mio. kr. Det håndterer vi særskilt ved at stoppe nogle anlægsopgaver i 2023. Fortsætter gaspriserne med at være så høje i 2024 og årerne frem, vil det betyde væsentlige budgetreduktioner på hele budgettet. Her håber vi dog, at man fra statens side vil kunne se behovet for at hjælpe kommunerne – ligesom vi efterspørger bedre opbakning til kystsikring og til håndtering af flygtninge fra Ukraine. 

Alt i alt er vi glade for den budgetaftale, vi nu er nået i mål med, og hvor vi vil følge alle områder tæt med henblik på at sikre en stabil økonomi i Dragør Kommune. 

Samtidig kommer vi også til at arbejde fokuseret med, hvordan vi kan højne indtægterne – primært gennem erhvervsudvikling – og selv om ting tager tid, så er vi forsigtigt optimistiske. 

Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, borgmester, Martin Wood Petersen, Mia Tang, Theis Guldbech, Jan Madsen og Trine Søe, kommunalbestyrelses-medlemmer for Konservative, samt Kurt Christensen, vælgerforeningsformand

 

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]
Mere Dragør Nyt:

Henrik Askø Stark

13. december 2025 20.35

Kampensgade forside-1.psd Levende Låger 2025. Foto: TorbenStender
Blandt årets faste juletraditioner har Levende Låger en helt særlig plads, når folk og fæ trodser mørke og vejr i byens gader. Foto: TorbenStender

Dragørs hyggelige juletradition, hvor man klokken 17 hver dag med udgangspunkt fra Badstuevælen kombinerer en rask gåtur med julehygge, er nu for alvor godt i vej. 

2. dec-3-1.psd Levende Låger 2025. Kor i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender
Dragør Gospel Kor giver den gas i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender

Gospel i Dragør Kirke

Tirsdag den 2. december vandrede Levende Låger vestpå til Dragør Kirke, hvor Dragør Gospel Kor øver hver mandag. Dirigenten Louise Kofoed bød velkommen og annoncerede et par af højdepunkterne fra mandagens koncert, blandt andet en gospeludgave af salmen »Kimer i klokker« samt »A Child is Born«. 

Dirigenten efterlyste nye medlemmer til koret – især mandlige medlemmer vil være meget velkomne. Senere fik deltagerne lov til at synge med…

DEBAT:

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti i Dragør

13. december 2025 19.22

Et mulighedsregister skal øjensynligt give inspiration til et forøget samarbejde med Tårnby. Det er da tosset at afskære Dragør fra andre samarbejdspartnere.

En kommune skal løse en række opgaver på vegne af borgerne, men det er jo ikke nødvendigvis kommunen, som selv skal stå for løsningen. Man kan udbyde en opgave til en privat eller ekstern kommunal aktør. Det kan der være både økonomiske og faglige gode grunde til, og det har Dragør også jævnligt gjort tidligere.

Men at begrænse mulighederne til bare at omfatte Tårnby er da tudetosset. Tårnby kan muligvis være den bedste samarbejdspartner…

Thomas Mose

13. december 2025 06.03

Julen var også i 1730’ernes Leipzig en periode med travlhed, trængsel og alarm, og det gjaldt naturligvis også for Johann Sebastian Bach. Som byens kantor havde han ansvar for musikken i flere af Leipzigs kirker. Dertil kom forventningen om, at han hvert år skulle præsentere ny musik til både juleaften, juledagene og de øvrige helligdage, der fulgte.

Så kalenderen var tæt pakket, men netop i disse år fandt Bach alligevel tid til at skrive nogle af de værker, der i dag regnes blandt musikhistoriens mest betydningsfulde. Johann Sebastian Bach skrev sit juleoratorium i 1734.

De seks kantater rummer tilsammen 64 satser, som skildrer hele fortællingen om Jesu fødsel – fra Josef og Marias rejse til Betlehem, over hyrderne på marken, til omskæringen, navngivningen og de tre vise mænds hyldest til Jesusbarnet.

Søndag den 21. december klokken 16.00 optræder Københavns Kantatekor i Store Magleby Kirke.

Se annoncen på side 9 i denne avis. 

BWV248-II-sinfonia-1.jpg
Johann Sebastian Bachs originale manuskript fra anden del af Juleoratoriet. Foto: Bach digitale arkiv, Leipzig

Kirsten Marie Juel Jensen

12. december 2025 20.08

Store Magleby Skole har været uden skoleleder siden den 1. marts i år, hvor Jens Nellemann Charpentier stoppede for at tiltræde et nyt job. Men nu har et enigt ansættelsesudvalg ansat Kasper Stoholm, der overtager skolelederjobbet den 1. januar 2026.

Afdelingsleder Steen Nielsen var konstitueret leder frem til sommerferien. Siden sommerferien har det været Claus Peter Andersen, der i en overgangsperiode har ledet både Nordstrandskolen og Store Magleby Skole, fordi man ikke har kunnet finde den rigtige kandidat til stillingen. Men det har man så nu.

I en melding til forældrene på skolen fra Claus Peter Andersen lyder det, at Kasper Stoholm er blevet ansat, fordi han har en tydelig ledelsesstil, solid faglig indsigt og fokus på et godt og tillidsfuldt samarbejde med både medarbejdere og forældre.

Kasper Stoholm kommer fra en stilling som afdelingsleder og souschef på Søndersøskolen i Furesø.

Debat:

Michael Thurau, Liberal Alliance

12. december 2025 19.42

Det ambitiøse kystsikringsprojekt i Dragør – med planer om diger, forland og andre beskyttelsestiltag langs kysten – er inde i en afgørende fase.

Midt i faglige rapporter, digelinjer og tilskudsansøgninger vokser en dyb usikkerhed blandt borgerne: Hvad vil det koste, og hvem skal i sidste ende betale?

To modeller

I princippet arbejder Dragør Kommune med flere mulige modeller for kystsikring: en ydre sikring, hvor diger eller forlandsdiger placeres ud mod vandet, og en mere indre sikring, hvor man beskytter baglandet eller lavtliggende matrikler med barrierer, lukker ind- og udløb, eventuelt kombineret med…

Tim Panduro

12. december 2025 14.05

Lufthavnsdige møde Tim Panduro (1).jpg
Der var mange Dragør-borgere til stede ved mødet, der blev holdt i Simgolf på Amager Landevej. Helle Barth ses cirka midt i billedet. Foto: Tim Panduro

»De var ikke gode til at besvare spørgsmål og imødekomme de bekymringer, som borgerne rejste på mødet. De begyndte med at sige, at Dragør havde meldt sig ud. Det blev gentaget undervejs, og det satte gang i flere bekymringer. Jeg oplevede mødet som en kommunikativ katastrofe for Sund & Bælt.«

Sådan lyder det fra Venstre-kvinden Helle Barth. Hun er frem til nytår formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, som blandt andet kystsikring opererer under – og hun har en opfordring til de bekymrede Dragør-borgere, der var til stede på mødet.

»Der blev opfordret til, at man skal sende høringssvar, og…

Tim Panduro

12. december 2025 11.02

untitled-31.jpg - Afsluttende partirunde
Flemming Blønd kalder det taktløst at bryde budgetaftalen og mener, at der er tale om frygt for at miste de politiske taburetter. Foto: TorbenStender

Normalt venter man til efter begravelsen med at dele arven.

Men Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget tog tirsdag i sidste uge forskud på løjerne, da det sløjfede en undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning med Tårnby Kommune.

De 700.000 kroner, som var sat af til undersøgelsen, skal i stedet bruges til delvist at dække et underskud på 1,1 millioner kroner på plejecenteret Enggården.

Undersøgelsen var Sydamagerlistens mest markante fingeraftryk på årets budgetforlig, men den forsvinder nu – endnu før, at listens enlige medlem af kommunalbestyrelsen fratræder sin…

Tim Panduro

12. december 2025 05.55

Der blev lagt blomster på drabsstedet, da tragedien blev kendt i Dragør. Foto: Henrik Askø Stark

Der var tale om drab, da den 54-årige René Carstensen blev stukket ned på Dragør Fort i januar 2023.

Det har Østre Landsret slået fast torsdag, hvor der faldt dom i sagen mod Mike Weng Wonsild og Lawdrim Ajeti, som begge er 32 år.

Ifølge Politiken ankede de to mænd deres drabsdom fra Københavns Byret, hvor de sidste år blev idømt hver 13 års fængsel for drabet. De to blev hyret af en tredje mand til at afstraffe René Carstensen i forbindelse med en strid om støj og andre gener fra en lejer på fortet.

Retten er ifølge Politiken nået frem til, at Mike Weng Wonsild stak René Carstensen fire gange, mens Lavdrim Ajeti holdt ham nede.

Ankesagen har ikke været helt uden effekt for de to drabsmænd. Landsretten har nemlig sænket dommen fra byretten med et år, så de hver skal afsone 12 år.

Jens Munch

11. december 2025 20.23

Flamingo 2025-8.jpg - Flamingo
Ugens pletskud: Igen i år lagde Store Magleby Kirke rum til en enestående oplevelse, da et stærkt hold af sangere, dansere og musikere fra Sydspanien i fredags gæstede Store Magleby Kirke. Navidad Flamenca markerer julens fortællinger med intense flamencodanse og -sange. Inspireret af traditionelle spanske flamencojulekoncerter har ensemblet samlet elementer fra sin egen kulturkreds og udviklet en skandinavisk udgave. I år kan Navidad Flamenca fejre 25 år på scenen og over 100 afholdte koncerter. Foto: TorbenStender

DEBAT:

Kenneth Gøtterup, borgmester

11. december 2025 19.21

I sidste uge, onsdag den 3. december, holdt Sund & Bælt et borgermøde, hvor de orienterede om de kommende miljøundersøgelser for et dige bag om Dragør.

Der er flere, som har spurgt, hvad det handler om, og om Dragør nu efterlades alene og ikke vil blive sikret. Det er på ingen måde tilfældet.

Den statslige forundersøgelse

Da den statslige arbejdsgruppe, der skal se på kystsikring af den kritiske infrastruktur, blev udmeldt i 2022, stod Dragør Kommune i den kritiske situation, at vi slet ikke var tænkt ind i forundersøgelsen. I stedet ville der blive bygget et dige bag om Dragør, hvor vi som…

Tim Panduro

11. december 2025 15.50

Else Lykke Madsen var Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget – og hun var også på mange andre områder en markant, synlig og afholdt person i lokalsamfundet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Onsdag blev der flaget på halv stang foran Langhøigaard på Møllegade i Store Magleby.

En markering over for omverdenen af, at Else Lykke Madsen ikke er her mere.

80 år gammel blev hun – en alder, hvor mange for længst har trukket sig tilbage. Men sådan var det ikke med Else Lykke Madsen. Hun var aktiv i en grad, der gør, at dødsfaldet nok er et endnu større chok for mange, end den slags ellers er.

Mange kender Else Lykke Madsen fra hendes bod på Dragør Julemarked, hvor hun solgte julenips af den nostalgiske slags. Andre kender hende fra Store Magleby Bevaringsfond, hvor hun utrætteligt kæmpede…

Tim Panduro

11. december 2025 13.58

2020-06-21_-_Blick_vom_Deich.jpg
På den tyske og den danske side af grænsen ligger det fremskudte dige mod Vesterhavet. Diget har en højde på cirka syv en halv meter og et »fodaftryk« på omkring 100 meter. Området har ifølge lex.dk en naturlig højde på nul til to meter over havets overflade. Det betyder, at diget fra jordoverfladen rager mindst fem en halv meter op. Her ser man havdiget foran Margrethe Kog i Tøndermarsken set fra den tyske side af grænsen. Foto: Fabian Horst/ Wikipedia.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en endelig linjeføring på plads for digerne, der skal sikre lufthavnen mod en 10.000-års-oversvømmelseshændelse. Det blev gentaget flere gange på mødet, som Sund & Bælt arrangerede om projektet onsdag den 3. december, hvor det også fremgik, at man nok ville lande på en tredje linjeføring og ikke nogen af de skitserede.

Det er dog værd at bemærke, at der i rapporten om den fælles kystsikring af Storkøbenhavn, som blev præsenteret tidligere i år, optræder to ret præcise aftegninger af mulige linjer ved blandt andet Store Magleby og en lidt mindre…

Tim Panduro

11. december 2025 11.05

Lufthavnsdige møde Tim Panduro (4).jpg
Spørgelysten var stor, og mange af spørgsmålene var kritiske. Foto: Tim Panduro

Spørgelysten var stor – og den kritiske tone i front – da der tirsdag i sidste uge var borgermøde i forbindelse med opstarten på en miljøkonsekvensvurdering af et muligt dige langs lufthavnen.

Her er et udpluk fra spørgerunden og svarene fra Christian Henriksen, der præsenterede det foreløbige projekt på mødet.

Hvorfor er byområder og bebyggelser på det nordlige Amager omfattet af den høje sikring, når Dragør, der er nationalt bevaringsværdigt, ikke bliver det?

»Som jeg nævnte indledningsvis, har der været samarbejder mellem kommuner, infrastrukturer og andre institutioner om at lave stormflodssikring af hele København. Dragør Kommune har valgt at lave deres egen løsning, og det gør, at de ikke er en del af det her arbejde. Det er ikke vores…

Tim Panduro

11. december 2025 11.03

Kenneth Gøtterup konservative Tim Panduro.JPG
Kenneth Gøtterup. Foto: Tim Panduro

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, anser det for usandsynligt, at der kommer en statslig løsning rundt om Dragør, efter at det er blevet besluttet at sætte en miljøkonsekvensvurdering i gang for et dige langs lufthavnen.

»Jeg tolker det som et klart signal om, at man ikke arbejder videre med den høje sikringsløsning foran Dragør. Det er derfor, at vi selv undersøger de to løsninger foran Dragør,« siger han med henvisning til de såkaldte indre og ydre diger, der skal sikre Dragørs kystlinje mod en såkaldt 100-års-oversvømmelseshændelse.

Han er samtidig forundret over, at det på mødet flere…

Tim Panduro

11. december 2025 05.53

Landskaber Store Magleby Tim Panduro (2).jpg
Diget skal beskytte lufthavnen, men det vil få indvirkninger på landskabet ved blandt andet Store Magleby. Foto: Tim Panduro

Et kommende dige langs lufthavnen vil fylde godt i landskabet, og det vil komme til at ligge tæt på beboelse og præge naturen. Men hvor tæt på boliger, hvordan det kommer til at se ud – og hvor det præcis skal ligge, hvis det bliver til noget – er stadig uklart efter et møde, som Sund & Bælt holdt tirsdag den 3. december.

Hvis diget bliver bygget, kommer det i høj grad til at gå i Dragør Kommune, fordi det skal sikre lufthavnen mod en såkaldt 10.000-årshændelse – altså en oversvømmelse, der statistisk kun kan forventes at ske én gang i sådan en periode. Diget skal strække sig på tværs af…

Henrik Askø Stark

10. december 2025 20.41

Onsdag den 3. december var det FN’s Internationale Handicapdag, og i den anledning blev årets vinder af Dragør Kommunes Handicappris fejret ved en reception på Dragør Rådhus. Den løb af stablen tirsdag den 2. december.

Normalt er vinderen en hemmelighed frem til selve receptionen, men i år blev prismodtageren afsløret i utide, og det fik formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Bertel Riber, forklaret på en varm og humørfyldt måde, da han holdt tale for prismodtagerne. 

Årsagen var noget så ellers uskyldigt som et flueben i en boks i et referat fra Social-, Sundheds-…

DEBAT:

Kaare Sandholt, civilingeniør

10. december 2025 19.28

Hurra for demokratiet i Dragør.

Det er flot, at partierne fortsat kan enes om at samarbejde i den nye kommunalbestyrelse, og konstitueringsaftalen lover godt for et bredt samarbejde. Tak for det!

I konstitueringsaftalen står der blandt meget andet, at kommunens grønne omstilling skal styrkes, og at klimaindsatserne skal være konkrete. Ja, der står ligefrem, at klimahandlingsplanen skal revitaliseres. Det er fremragende – konkrete indsatser er nødvendige for at nå de lovede resultater.

Klimaplanen er i øjeblikket ved at blive godkendt – fra behandling i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, via…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. december 2025 14.02

Halvejen pakket ind Tim Panduro (1).jpg
Børnehuset Halvejen er blevet pakket ind, mens alle konstruktioner undersøges for skimmelsvamp. Foto: Tim Panduro

Hen over efteråret blev der konstateret skimmelsvamp i Børnehuset Halvejen.

I første omgang lød meldingen fra Dragør Kommune, at børn og personale trygt kunne opholde sig i institutionens lokaler, mens omfanget af skimmelsvampen blev undersøgt nærmere. Og de berørte rum var forseglet.

I slutningen af november kom der så en ny udmelding; at det var nødvendigt at genhuse alle vuggestuebørnene. Per onsdag den 3. december er alle Halvejens vuggestuebørn således flyttet ind i dagplejens gæstehus på Engvej.

Det havde vist sig, at der var skimmelsvamp i selve konstruktionen i et af de rum, der allerede…

Tim Panduro

10. december 2025 11.05

Inger-Moeller-Nielsen-formand-Danske-Aeldreraad_35.jpg
Inger Møller Nielsen er formand for Danske Ældreråd. Pressefoto

»Det er ekstremt uheldigt, at over halvdelen af stemmerne bliver kendt ugyldige. Der er tale om en formel valghandling, som bør forløbe gnidningsløst, og det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves.«

Sådan lyder udmeldingen fra Inger Møller Nielsen, der er formand for ældrerådenes sammenslutning Danske Ældreråd.  

»Man har tydeligvis gjort processen for at brevstemme alt for kompliceret. Når så mange stemmer ender som ugyldige, er det et tegn på, at borgerne ikke er blevet mødt af en enkel og gennemskuelig procedure,« lyder det fra formanden, der peger på, at ældrerådsvalg…

Tim Panduro

10. december 2025 05.55

Nicolaj Riber socialdemokrat Tim Panduro (2).JPG
Nicolaj Bertel Riber kalder det hammerærgerligt, at så mange stemmer var ugyldige til årets ældrerådsvalg. Foto: Tim Panduro

Der var ingen slinger i valsen, da Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i sidste uge skulle godkende resultatet af årets ældrerådsvalg. Ifølge formanden for udvalget, socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, skete godkendelsen uden anmærkninger.

Det er til trods for, at valget var præget af et meget stort antal ugyldige stemmer. Hele 596 af de 956 brevstemmer var ugyldige. Det skyldtes hovedsageligt, at de, der stemte ikke vedlagde et følgebrev, som var krævet, for at stemmen skulle være gyldig.

Sammenholdt med en meget lav stemmeprocent på blot 23,1 procent betyder det, at det nye…