Dragør Bibliotekerne fejrede onsdag i sidste uge at være blandt landets første ti biblioteker, der er blevet verdensmålscertificeret. Det skete ved en sammenkomst i gårdhaven på Vestgrønningen
Af Birgit Buddegård
FN har 17 mål for verdens udvikling, og Dragør Bibliotekerne har nu med certificeringen forpligtet sig til at leve op til en række udviklingspunkter, som for eksempel at mindske forbrug og genbruge materialer, indledte borgmester Kenneth Gøtterup, C, sin tale ved fejringen af verdensmålscertificeringen af Dragør Bibliotekerne.
»Her er bogudlån virkelig genialt, for vi deler de samme bøger igen og igen og forbruger på den måde mindre,« lød det videre fra borgmesteren, der også understregede, at det på et bibliotek ikke alene handler om bogudlån, men også er et sted, hvor man mødes, hvor relationer opstår, hvor læring og dannelse sker. Det er et sted til fordybelse, stilhed og eftertanke, sagde borgmesteren, der fortalte, at i Dragør har man valgt særligt seks af verdensmålene – og dem udfylder bibliotekerne fint.
Forinden havde biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann budt velkommen til de fremmødte gæster – og ikke mindst til en flok glade skolebørn fra 1.A på Dragør Skole, der jo er bibliotekernes næste brugere, som hun konstaterede.
Henriette Ritz Kylmann fortalte herefter en historie fra Bolivia, hvor en skovbrand fik alle dyr til at flygte, bortset fra kolibrien, der badede i floden og fløj over skoven og rystede sine vinger for at sprede vand over ilden.
»Du dør jo,« mente de flygtede dyr, men kolibrien fastholdt, at hvis alle gør lidt, så lever vi – og kan gøre en forskel.
Og i forhold til verdensmålene kan vi ikke gøre alt, men alle kan gøre lidt – og på den måde, kan vi alle gøre en forskel, lød det fra Henriette Ritz Kylmann.
Figentræ vandet
Som en synlig markering af certificeringen er der indkøbt et figentræ til bibliotekets gårdhave.
I sin tale sagde borgmesteren, at – ud over gode vækstbetingelser for figener i Dragør – figentræet er et særligt træ.
»I nogle traditioner var Livets Træ og Kundskabens Træ i Edens Have et figentræ. Figentræet er kædet sammen med liv, frugtbarhed og velstand, og på den måde passer det helt utroligt godt sammen med et bibliotek,« lød det fra borgmesteren, der uddybede med, at biblioteket er et sted man mødes og skaber liv og fællesskaber – læser og bliver klogere – og på den måde skaber velstand.
Men for at figentræet skal vokse og gro, kræver det vand, og borgmesteren fik æren af at give træet den første kande vand efterfulgt af samtlige børn, der ivrigt gav træet lidt vand.
Bæredygtig omstilling
Verdensmålene viser også vejen for bæredygtig omstilling, og landmand Neel Seerup Hansen fra det økologiske landbrug Seerupgaard afsluttede fejringen med en god snak med børnene, om hvad, der skal til, for at at en plante kan gro – og det medførte ivrige fingre i luften, og der kom mange korrekte svar.
Neel Seerup Hansen fortalte også om bestøvning fra bier og andre gode insekter og om vigtigheden af biodiversitet på en måde, der tydeligt fangede børnenes interesse.
Interessen var også stor for de nyhøstede ærter, som landmanden havde medbragt – og arrangementet blev afsluttet med, at hvert barn fik hver en bønne, som de lagde i en lille urtepotte, som de kunne tage med hjem og få den til at gro i.
Min mors slægt har boet i Dragør i mange generationer. Vi kan føre slægten tilbage til Dragør Gård, hvor én af to hollandske familier bosatte sig i 1500-tallet. Men siden kom sømænd fra andre egne til Dragør og giftede sig ind i slægten. Min far var gartner, så jeg er vokset op på et gartneri i Ullerup, men har boet i Dragør siden 1967 med en kort afstikker til Grønland på fire år. Jeg bor nu i et hus, som mine oldeforældre købte i 1905.
Hvad er det bedste ved Dragør?
At bo i et samfund, som min slægt har sat sit præg på gennem generationer. At bo tæt på havet. At bo tæt på min familie.
Hvad kan vi gøre bedre i Dragør?
Tage fat på udvikling af havnen og…
Hvad glæder du dig mest til i den kommende tid?
Forår, sommer og start på badesæsonen. Og så glæder jeg mig til, at museumssæsonen begynder – er aktiv i støtteforeningen Museum Amagers Venner og som frivillig på Amagermuseet.
Hvilken aktivitet/bog/podcast/serie er du optaget af lige nu?
Jeg har lige afsluttet læsning af Tom Buk-Swientys bog »Berlin brænder« – en spændende fortælling om danskere i Berlin under anden verdenskrig. Og så har jeg altid mindst et strikketøj i gang.
Hvad er den næste natur- eller kulturoplevelse, du skal til?
Intet er p.t. planlagt. Går eller kører – på cykel – selvfølgelig spontane ture på havnen og i omegnen. Ville gerne gå lidt mere i biografen, så jeg savner biografen i Dragør.
Hvordan starter og slutter den perfekte dag for dig?
Jeg er pensionist, så dagen starter bedst med et godt morgenmåltid med god tid til læsning af dagens avis. En aften efter en aktiv dag slutter gerne med sidste udgave af TV-avisen, indtaget med benene oppe i sofaen.
Som dyreosteopat undersøger Julie Geertsen hele kroppen for at finde ud af, hvor et problem kommer fra. Og så går behandlingen ud på at mobilisere og manipulere leddene. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Julie Geertsen sætter sin kropsvægt bag sine bevægelser uden at skubbe eller presse hårdt. Hænderne bevæger sig rundt på hundens krop. Med små, næsten umærkelige tryk og stræk mærker hun efter alle de steder, hvor led, organer, muskler, blod- eller nervebaner mødes. Hunden Maddie ligger tålmodigt på konsultationsbordet, der er hævet et godt stykke op over gulvet. Som om hun fornemmer, Julie Geertsen vil hende det godt.
Nu skal det også lige siges, at hunden på konsultationsbordet er behandlerens egen. Maddie er vant til at være forsøgskanin, når Julie Geertsen skal prøve ny teori af i praksis.…
»For nogen lyder osteopati – om det så er til mennesker eller dyr – stadig lidt som noget hokuspokus. Men det stammer jo helt tilbage fra 1800-tallet og var en reaktion på den daværende lægevidenskab, før medicinen kom til,« forklarer Julie Geertsen.
Osteopati er rigtig nok blevet brugt som behandlingsform til mennesker i flere hundrede år og til dyr siden 1970’erne. Kort fortalt handler det om at se sammenhængen mellem alle led, muskler, organer, nerve- og blodbaner og så behandle årsagerne frem for symptomerne. Julie Geertsen har rejst frem og tilbage mellem Tyskland og Dragør i fire et halvt år for at tage sin uddannelse. Så vidt hun ved, er hun den eneste uddannede hundeosteopat fra Vluggen Institute og en ud af få hesteosteopater i hele Danmark.
Ville ikke længere hænge i en snor
Hvor en del bliver dyreosteopater med en dyrlægeuddannelse i bagagen, kommer Julie Geertsen med en baggrund som sygeplejerske. Hun trængte til at arbejde med noget andet – og kærligheden til dyr har fulgt hende, siden hun var helt lille og voksede op i Dragør. Blandt andet har hun redet hestedressur i mange år og haft hund og heste, så længe hun kan huske.
»Jeg har arbejdet på Rigshospitalet, kørt som hjemmesygeplejerske og i de senere år været leder. Men jeg hang altid i en snor. Og jeg har to børn, jeg også meget gerne vil være der for. Så jeg besluttede mig bare for, at det ville jeg ikke fortsætte med,« fortæller Julie Geertsen.
Da hun nogenlunde samtidig med den beslutning havde en kiropraktor på besøg til en af sine egne heste, hørte hun om hesteosteopatuddannelsen i Tyskland. Og så gik det stærkt. Hun kunne mærke, at det var det, hun ville, søgte ind og fik den eneste ledige plads, de havde på skolen det år. Få måneder senere sad hun på et fly og var på vej til sit første undervisningsforløb.
»Der er flere, der tager uddannelsen på deltid og arbejder ved siden af. Men jeg sagde mit job op og besluttede mig for at gå all in på den selvbetalte uddannelse. Jeg har blandt andet en AirBnB-bolig, som jeg kunne tjene på ved siden af, og så satsede jeg bare alt på at læse og øve mig,« fortæller Julie Geertsen.
Og der er nok at sætte sig ind i, når man skal lære alle kroppens 11 systemer at kende, blandet andet nervebaner, blodkar, organer, muskler, led og hormonsystem. Når man skal lære, hvordan det hele påvirker hinanden og spiller sammen. Skal sætte sig ind i sikkerheden, så man for eksempel kan placere sig i forhold til en hest for at undgå at komme til skade, hvis den reagerer på at blive berørt og behandlet. Og man lærer at bruge sin egen krop og hænder på den helt rigtige måde, så man kan give de helt rigtige tryk og stræk de helt rigtige steder.
Julie Geertsen har selv bygget sin nye klinik for osteopati til hunde. Hun elsker at arbejde med dyr og bliver konstant blæst bagover af, hvordan alting hænger sammen inde i deres kroppe. Og hvor meget, man kan afhjælpe, hvis man ser på hele sammenhængen og ikke kun på et symptom. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Alt handler om at finde sammenhænge
Uden at afsløre for meget (for Julie Geertsen kan ikke lide at prale) bestod hun sine eksamener med et flot resultat. Og hun har ikke fortrudt et sekund, at hun har kastet sig over et helt nyt fag. At hun først har brugt tid og penge på uddannelsen. Og nu også har brugt tid og penge på at indrette sin helt egen klinik. For hestene kører hun rundt og behandler på hele Sjælland. Men hundene havde hun et ønske om at kunne tage imod i sin egen klinik. Og så måtte hun jo bygge en. Så nu har det lille, fine bindingsværkshus i Store Magleby fået et helt nyt rum, hvor hun har lavet alt selv – fra at lave vægge og lægge et skridsikkert gulv til at male og indrette.
»Det er komplekst, men virkelig spændende, det her fag. For alt handler om at finde sammenhænge. Som dyreosteopat er vi en slags detektiver i kroppen. Det kan godt være, en hest er halt på et forben, men det kan skyldes, at korsbenet ikke bevæger sig godt nok. Eller hvis en hund har besvær med at rejse sig eller pludselig ikke kan løfte sin hale, kan det skyldes nogle smerter, der kommer fra en låsning i et eller flere led. Og når vi får åbnet dem op, er hunden sit gamle jeg igen,« fortæller Julie Geertsen.
Find forklaringen – så finder du løsningen
Hun bruger sine hænder, når hun prøver at forklare, at alt i osteopati handler om at få det hele til at glide, alt til at bevæge sig inde i kroppen. For alle steder, hvor noget væv møder andet væv, betragtes som led. Der, hvor organer møder organer. Der, hvor knogler møder knogler. Der, hvor muskler glider på andre muskler. I alle led kan der opstå låsninger, som forplanter sig mange steder i kroppen og laver en masse ballade.
»Uanset om jeg arbejder på en hest eller en hund, tester jeg derfor hele kroppen, inden jeg går i gang med at behandle. Er der for eksempel en låsning i korsbenet, er der også nogle led i kranie og kæbe, der skal behandles. Mellemgulvet er hæftet på de bagerste ryghvirvler og lændehvirvlerne, som også trækker i korsbenet, hvilket kan påvirke blodtilførslen til ben eller op til hovedet. Og sådan kan man blive ved. Mange døre skal åbnes, før man kan åbne den vigtigste dør,« forklarer Julie Geertsen.
Hun kan komme med stribevis af eksempler på, hvordan smerter og ændret opførsel hos heste og hunde stort set altid har en forklaring, som er anderledes, end man troede. For eksempel kan kastration af heste skabe store problemer for hestens adfærd og blandt andet give sig til udtryk i, at hesten er urolig og bange, når nogen nærmer sig bagfra. Problemer, der kan afhjælpes, hvis man arbejder med arvæv og nervebaner – men de skal jo opdages først.
»Det handler hele tiden om at skabe mere bevægelighed. For så er det, man sikrer, at der kommer gang i blodflowet. Det får ilten ud til alle celler. Og sikrer, at affaldsstofferne kommer ud igen. For når blodtransporten er lav, ophober affaldsstofferne sig, og så har man problemet. Men får man først åbnet det her flow igen, er kroppen fantastisk til at hele sig selv,« forklarer hun.
Vigtigt at være ydmyg
Julie Geertsen oplever, at hun ofte bliver tilkaldt som et sidste forsøg. Når folk har været til dyrlæge, kiropraktor, prøvet medicin og alle mulige behandlinger.
Der er dog flere og flere dyrlæger, der henviser til hende. Og derudover bliver hun anbefalet fra kunde til kunde. Selv er hun heller ikke bange for at henvise tilbage til en dyrlæge eller til røntgen, hvis hun støder på et problem, hun ikke kan løse.
»Man skal være ydmyg i sine kompetencer. Være klar over, hvad man kan løse, og hvad man ikke kan. Jeg kan jo ikke hele et brækket ben,« forklarer Julie Geertsen.
Det kræver en stærk krop og stærke hænder, når man arbejder som dyreosteopat, selv om det egentlig ikke handler om at skulle trykke eller strække hårdt. Men Julie Geertsen hævder, at styrken kommer med øvelsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Læg mærke til ændret adfærd
Hun håber dog, at flere og flere får øje på dyreosteopatens evner og tager dem med i sine overvejelser, hvis de oplever adfærdsændringer hos sine dyr. Og at de husker, at osteopati ikke blot fungerer til heste, men også til hunde.
»Dyr kommunikerer jo til os hele tiden. Så man skal lægge mærke til, hvis hunden for eksempel bliver mere stille, bliver mere aggressiv, spiser anderledes eller opfører sig anderledes over for andre hunde. Som rytter lægger man jo også hele tiden mærke til forandringer ved sin hest. Vil den for eksempel pludselig ikke bøje sig lige meget til begge sider i halsen, trækker den hele tiden i den modsatte retning, eller giver det et spjæt i den, når nogen nærmer sig bagfra? Alt sammen har en forklaring og kan som oftest behandles og løses,« fortæller Julie Geertsen.
Elsker at hjælpe
Hun kommer til at tænke på en rideskolepony, hun behandlede, som nægtede at galopere og var tæt på at blive solgt. Det viste sig, at den var helt låst i bagpartiet, og efter en enkelt behandling galoperede den glad afsted. Og så var der den dyre, smukke springhest, som ikke ville springe og blev opgivet af alle. Men hun behandlede den fire gange over et år og fik åbnet alle led, muskler og bindevæv i den. Den havde bare været superanspændt, fordi det var en meget følsom hest. Og nu springer den højere end nogensinde.
»Du kan godt høre, der er mange historier i mig,« griner Julie Geertsen og fortsætter:
»Jeg elsker bare at hjælpe de her dyr. At se en udvikling. At finde de her årsagssammenhænge og finde ud af, hvordan jeg skal løse det hele.«
Når man spørger hende, hvor vejen nu fører hen efter fire et halvt år med studier, et års tid som udkørende heste-osteopat og en nyåbnet klinik for hunde-osteopati, tøver hun ikke mange sekunder.
»Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan hjælpe så mange som muligt. Det vil være super, hvis jeg kan arbejde et par dage om ugen i klinikken med hundene, køre rundt til hestene et par dage – at kunne leve af det og stadig have tid til at være der for mine børn,« slutter hun med et smil.
Maddie, der har ligget så pænt på konsultationsbordet, sætter sig hurtigt op, da Julie Geertsen er færdig. Og belønner hende med et kærligt slik.
Dyreosteopat Julie Geertsen har altid haft heste og hunde i sit fritidsliv. Nu fylder de også alt i hendes arbejdsliv. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Hvad laver en dyreosteopat?
Osteopati er blevet brugt helt siden 1800-tallet. Det handler ikke om at behandle symptomer, men om at gennemgå kroppens 11 systemer, blandt andet muskler, led, nerver, organer og hormonbalance som en sammenhængende helhed – og finde ud af, hvor årsagen til en smerte eller en nedsat funktionsevne stammer fra.
Herefter udfører man en behandling, der består af manipulation og mobilisering af alle steder, hvor væv mødes.
Uddannelsen til osteopat indeholder både anatomi, neurofysiologi, viden om karsystemet og organlære.
I 1970’erne og 1980’erne begyndte man for alvor at bruge osteopati i forhold til dyr. En fransk dyrlæge tilskrives æren for at have opfundet osteopati til heste. Siden kom osteopati til hunde til.
Vluggen Institute for Equine Osteopathy and Education i Tyskland er en anerkendt international institution, der tilbyder specialiseret uddannelse i hesteosteopati. Der er enkelte private udbydere, der også tilbyder uddannelse i osteopati til dyr i Danmark.
Ditte Bannor-Kristensen er blandt fem iværksættere, der går videre til Rotary Distriktets iværksætterfinale. 16. april holder hun foredrag om sin rejse som iværksætter. Arkivfoto: Freja Bundvad
Ditte Bannor-Kristensen og hendes virksomhed gravidtid.dk er blandt de fem finalister i Rotary Distrikt 1470’s Iværksætterpris. Hun er indstillet af Dragør Rotary Klub og har dermed nået den afgørende fase i konkurrencen, hvor iværksættere fra hele distriktet deltager.
Finalen samler kandidater fra København, Nordsjælland, Bornholm og Grønland. At være blandt de sidste fem betyder, at Ditte Bannor-Kristensen er udvalgt blandt mange ansøgere og vurderet som en af de stærkeste iværksættere i feltet.
Sidste år gik prisen til en anden lokal iværksætter, Kristoffer Falk Qvist fra Renteq Automotive.
…
»…
I forbindelse med finalen inviterer Dragør Rotary Klub til et foredrag, hvor Ditte Bannor-Kristensen fortæller om sin rejse som iværksætter og arbejdet med gravidtid.dk.
Foredrag i Dragør
Foredraget er en del af Dragør Rotary Klubs torsdagsmøde på Dragør Strandhotel torsdag den 16. april klokken 18.30.
Her vil Ditte Bannor-Kristensen give indblik i idéen bag virksomheden og de erfaringer, hun har gjort sig undervejs. Hun vil blandt andet fortælle om udviklingen af gravidtid.dk og de overvejelser, der har været i processen.
Arrangementet henvender sig til alle med interesse for iværksætteri og lokale initiativer. Efter foredraget er der spisning på strandhotellet (mod betaling) – det kræver tilmelding at deltage i arrangementet.
Deltag i afstemningen
Du kan læse mere om de fem finalister – og selv stemme på din favorit – frem til 20. april på www.ivaerk-rotary.dk
Måske kommer ungerne til at flokkes om frokostbordet til hjemmelavet mad i fremtiden – men der er ingen grund til, at de sætter i løb allerede nu. Arkivfoto: Tim Panduro
Måske kommer fremtidens børnehavebørn til at indtage mad, der er tilberedt i et køkken på deres egen institution.
Politikerne i Dragør Kommune har netop frigivet 100.000 kroner til at undersøge, om kommunens daginstitutioner selv kan producere mad til børnene.
Det betyder ikke, at der nu vil komme mad på bordet fra andet end de madpakker, børnene i dag selv skal have med – for undersøgelsen er blot første stop på vejen til at afklare, om der overhovedet skal etableres køkkener og tilbydes mad.
Theis Guldbech fra De Konservative har tidligere været formand for institutionernes forældreråd, og…
»Vi har længe gerne set, at vi fik disse køkkener, så det er dejligt, at vi får en undersøgelse i stedet for en melding om, at det ikke er muligt,« sagde han under den korte debat i byrådssalen om emnet, hvor Annette Nyvang, der var indkaldt som suppleant hos Liste T også udtrykte begejstring – dog ikke uden forbehold.
»Det er blevet diskuteret gennem mange år. Men jeg kan også huske, at vi politikere var meget begejstrede, men at forældrene ikke ønskede det. Nogle forældre vil måske sige, at ‘de giver os kager, når vi vil have brød’ – altså, at de heller vil have pædagoger end mad i institutionen. Men det skal undersøges,« sagde hun blandt andet.
Der er altid en deadline på avisen, en fødselsdag, der skal huskes, en legeaftale for afkommet, en optikeraftale, et indkøb, der skal klares inden lukketid eller mellem to aftaler. Det kan være svært at bevare overblikket. For tiden render, når man hakker den op i korte bidder.
Derfor kan det være forfriskende at møde de lange stræk.
For nyligt interviewede jeg Ruth. Hun er med sine 103 år Dragørs ældste – Danmarks Statistik siger i hvert fald, at ingen er ældre.
Ud over, at det var en fornøjelse, for Ruth er en både flink og interessant dame, var det også fascinerende at møde et menneske, der…
Der er et næsten svimlende tidsrum. Da Ruth blev født, måtte de 3,3 millioner danskere deles om 15.635 personbiler – i dag er der 2,9 millioner biler til godt seks millioner danskere. Ruth var et år gammel, da Stauning som den første socialdemokrat blev statsminister i Danmark og Danmark ved samme lejlighed fik verdens første kvindelige demokratisk valgte minister. Hun var sytten år, da tyskerne besatte Danmark. 28 år, da de første faste tv-udsendelser begyndte i Danmark. 49 år, da Margrethe blev dronning. 78 år gammel, da tvillingtårnene styrtede i grus i New York …
Nåja, og så var hun 52 år, da denne skribent blev hevet hylende ud i denne verden i januar 1976.
Mere lokalt er vi i en tid, hvor togforbindelsen til Dragør nok var åbnet i 1907, men vejen til stationen først fik sit navn – Stationsvej – i Ruths fødeår. Samme år fik Dragør Boldklub tildelt fem tønder land ved Engvej til sine første boldbaner. Søvang var så småt ved at blive tilbygget, efter at en spekulant i årene inden havde opkøbt jord på Store Magleby Fælled – og på nogle andre marker, tættere på den anden Øresundskyst, var der stadig et par år til åbningen af Kastrup Lufthavn. Og så malede Christian Mølsted stadig sine billeder fra havn og by i Dragør. Dragør og Store Magleby Kommuner havde tilsammen rundet 3.000 indbyggere på det tidspunkt.
Det er nok tvivlsomt, om Ruth har rendt rundt i barndommens Jylland og tænkt over forholdene på Amager. Hun blev trods alt først beboer, da hun havde rundet de 100 år – for at komme tættere på børn, børnebørn og oldebørn. En ny begyndelse på et tidspunkt, hvor alt er endt for de fleste.
I dag bor hun på Enggården, hvor hun også både plukker tiden i lange stræk og dagen i små bidder – med snak med de andre beboere, andefodring i parken og gode snakke med sine gæster.
Kan vi lære noget af det? Tjah … at give sig tid, når det er muligt, måske? At holde sig nysgerrig og i gang? Eller blot at selv almindelige dage kan blive ualmindelige, når man møder mennesker eller har oplevelser, der griber en på en bestemt måde. Om det fører til en trecifret alder i sig selv, er nok tvivlsomt. Men selv hvis det ikke lykkes, kan det være, at det har løftet de år, vi nu engang er blevet tildelt.
Den tid er vi nødt til at sætte pris på og holde fast i. Både i de små bidder og i de lange stræk. For til sidst venter den store deadline.
Dragør Nyt-læser Vivi Petersen har indsendt dette fine forårsfoto. Billedet er taget den 1. april på Nordstranden. Foto: Vivi Petersen
Del dit foto fra Dragør
Vi vil rigtig gerne opleve Dragør gennem vores læseres perspektiv.
Har du taget et godt billede fra livet i Dragør – måske fra naturen, hverdagen eller en særlig oplevelse i byen? Så send det til os på redaktion@dragoer-nyt.dk
Hvis der er personer på billedet, skal du huske at have deres tilladelse, før du sender det ind. Når du sender dit foto, beder vi dig om at skrive, hvor og hvornår det er taget, hvem eller hvad vi ser på billedet, samt hvem der har taget det.
Er det motorlyd fra skibe ude på Øresund, der høres som en lavfrekvent brummelyd i stille vejr? Arkivfoto.
En lavfrekvent konstant brummelyd, der høres bedst i vindstille vejr. Sådan en lyd beskriver flere Dragør-borgere, og Dragør Nyt forsøger at finde kilden.
Indtil videre har detektivarbejdet dog ikke ført til en endegyldig forklaring på brummelyden.
En læser gav os ellers et godt tip om, at vi skulle kontakte Digitaliseringsstyrelsen, fordi de overvåger og sporer både hørbare og ikke-hørbare frekvenser, der kan komme fra for eksempel tele- og radiomaster. For måske kunne det være dette, der kunne skabe en brummelyd, som ikke høres af alle, men af nogle?
Kontor for Tele (som hører under…
Læser: Støjen kommer med skibene
Så vi tog fat på et andet læserspor. Det gik på, at vi skulle gå mere i dybden med, om der alligevel ikke kan være tale om støj fra skibe, der passerer forbi Dragør på Øresund.
Hun har lagt mærke til brummelyden både, når hun står tæt på vandet ude på Nordstranden, og når hun har stået midt inde i den gamle by i Dragør. Hver gang har hun samtidig set skibe sejle forbi.
»Nogle af skibene larmer mere end andre, og det kommer også an på vindretningen. Men når det er aften og stille, så hører man det endnu tydeligere. Og når man samtidig kan se skibet og følge med i, når det nærmer sig, i forhold til den linje man står, så bliver larmen højere,« skrev denne læser til os.
Styrelser: Ingen målinger
Så Dragør Nyt kontaktede de to styrelser, der kunne ligge inde med eventuelle støjmålinger fra forbipasserende skibe. Men Søfartsstyrelsen henviser til Miljøstyrelsen – og Miljøstyrelsen henviser til Søfartsstyrelsen. Ingen af dem kunne henvise til konkrete målinger.
»Søfartsstyrelsen regulerer skibes tekniske forhold, men vi behandler ikke sager om støjgener på land og foretager heller ikke målinger af det. Har du prøvet at kontakte miljømyndighederne?« lød det fra Søfartsstyrelsen.
Og: »Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af viden om eller undersøgelser af støj fra skibstrafikken ude på Øresund. Skibstrafikken i danske farvande vil normalt være omfattet af internationale regler for søfart og af regler, som varetages af Søfartsstyrelsen,« lød det fra Miljøstyrelsen.
Send flere tip
Så Dragør Nyt gik videre igen og kontaktede organisationen Sea Health & Wellfare. De kunne dog heller ikke hjælpe, fordi de mest beskæftiger sig med arbejdsmiljøet på og omkring skibene og ikke har støjmålinger på, hvor langt væk skibene eventuelt kan høres.
Danske Havne måtte ligeledes melde hus forbi, men de henviste Dragør Nyt til at tale med Aarhus Havn, som vi lige nu venter på at få svar fra.
Aarhus Havn er en kæmpe industrihavn og meget anderledes end Dragør Havn. Men eftersom man i Aarhus har forholdt sig til en del borgerklager over støj fra havnen, kan det være, de har støjmålinger på, hvor langt ind på land, et skibs motor kan høres. Vi vender tilbage, når vi kan.
Men i mellemtiden: Send endelig flere tip til redaktion@dragoer-nyt.dk, hvis du hører brummelyden og kan beskrive den nærmere – eller hvis du har en mulig forklaring på, hvad det er, nogle borgere hører på især vindstille dage. Eller du har en idé til, hvem vi kan kontakte.
Ruth Andersen bruger rollator, men holder sig i form med gåture, balancetræning og anden motion. Foto: Tim Panduro
Rollatoren holder parkeret i baggrunden i den lille lejlighed på Enggården. Men Ruth Andersen bevæger sig nogenlunde ubesværet rundt i hjemmet uden. Og under Dragør Nyts besøg sidder hun rank på en skammel uden ryglæn.
Med sine 103 år er hun en af de tre Dragørborgere, der har rundet 100 år. Hun er også Dragørs ældste beboer, en rekord, hun overtog, da Dragørs og Danmarks ældste mand døde i januar, 107 år gammel.
Ruth Andersen finder sig i det fortærskede journalistspørgsmål om hemmeligheden bag den høje alder.
»Det ved jeg ikke. Men jeg synes jo, jeg har levet sundt. Min far var bager, så vi…
Yoga, svømning og dans
Da hun blev ældre, kastede hun sig over både dans, yoga og svømning for at holde sig i form – og det har tilsyneladende nyttet.
Der bliver stadig tid til en lille dans i stuen i ny og næ, der bliver lyttet bøger og lydavis, og der er glæde i stemmen, når snakken går og latteren klukker med besøgsvennen Ruth Holdgaard og Mette Gjøl, der egentlig er ansat som ledsager, men som også jævnligt kigger forbi uden for de få, fastsatte arbejdstimer.
Alderen er trods den gode form ikke gået helt forbi Ruth Andersen. Hun sørger for at sætte sig med det gode – venstre – øre mod journalisten, så hun kan høre spørgsmålene. Og synet har også svigtet de sidste par år.
»Jeg kan stadig gå ture ned for at fodre ænderne i søen. Det holder jeg meget af,« siger hun og fortsætter:
»Men når man ikke har så meget syn tilbage, er det meget svært at finde rundt, så jeg kommer sjældent ned til byen.«
Ruth Andersen kommer stadig ud til arrangementer. Torsdag den 26. marts deltog hun i fællessang i Store Magleby sammen med veninden Mette Gjøl. Forinden havde de sammen været på sightseeingtur i den gamle hollænderby. Foto: Tim Panduro
Dragørs ældste tilflytter
Den har hun ellers til gode at opleve for alvor. For hun er sandsynligvis den ældste nytilflytter, Dragør nogensinde har haft. 100-årsfødselsdagen blev fejret i Aabybro, hvor hun havde haft sit hjem siden årtusindskiftet i et lille rækkehus. Men datteren – der i dag er 76 år gammel – boede i Dragør, og hun ville gerne have moderen tættere på.
»Hun mente, at det ville være dejligt, hvis jeg boede tættere på. Og jeg ville jo også gerne selv opleve mine børnebørn og oldebørn mere,« siger Ruth Andersen.
»Nu har jeg boet her i to år. Det er ikke altid let. Mit hjem blev slået i 1.000 stykker, da jeg flyttede, og det gør ondt nu. Jeg har ingen af mine venner fra førhen, og nu, hvor jeg næsten ikke kan se, har jeg svært ved at ringe til folk,« siger hun.
»Jeg prøver også at tale med nye, der kommer herind, for de har det ofte ikke så sjovt, og så er det dejligt at mærke, at der er en at tale med«
Ruth Andersen
Ruth Andersen bor på Enggården, men hun boede stadig i sit eget hjem, da hun rundede 100 år. Foto: Tim Panduro
»Men der er heldigvis nogle numre, jeg har lært udenad,« siger hun og udtrykker hurtigt efter taknemmelighed for Ruth Holdgaard og Mette Gjøl – det gør hun flere gange i løbet af interviewet. Taknemmelig er hun også for Cykling uden alder, der hjælper hende til at komme omkring på ture – og til arrangementer rundt omkring i Dragør.
Og ellers cirkulerer hun på plejehjemmets gange.
»Her er flest kvinder, men det er så dejligt nogle gange at snakke med en mand i stedet. Kvinder er nogle gange mere pyllervorne«
Ruth Andersen
»Jeg går og kigger lidt til de forskellige. Nogle vil gerne sludre, og andre er somme tider kede af det, men så taler vi. Jeg prøver også at tale med nye, der kommer herind, for de har det ofte ikke så sjovt, og så er det dejligt at mærke, at der er en at tale med. For nyligt var der et familiemedlem til en af de andre, der kom med chokolade til mig for at sige tak,« siger Ruth Andersen, der har et håb, hver gang, der kommer en ny beboer.
»Jeg håber, at det er en mand. Her er flest kvinder, men det er så dejligt nogle gange at snakke med en mand i stedet. Kvinder er nogle gange mere pyllervorne,« siger hun.
Verdens bedste mor
Hun mener selv, at trangen til at yde omsorg stammer fra moderen.
»Jeg havde jordens bedste mor, og det er ikke overdrevet. Vi var fem piger og tre drenge, og Inger, der var nummer fire, blev syg med tuberkulose. Lægen ville have hende på sanatorium, men det ville min mor ikke have, at hun kom,« fortæller Ruth Andersen.
Et ophold på sanatorium betød dengang, at børnene skulle være hjemmefra i lang tid. Sanatorierne lå ikke sjældent fjernt fra børnenes hjem, så besøg ville være vanskelige. Tuberkulose blev dengang forsøgt behandlet med blandt andet frisk luft og rigeligt med mad, og Ruth Andersens mor fandt en løsning, der kunne sikre, at datteren blev hjemme:
»Inger blev hver dag båret ud i en seng, der stod i gården. Hun fik alt det, hun ville spise, jeg tror blandt andet, at hun fik en halv liter fløde om dagen. Inger blev rask, det tog et år, og min mor var der hele tiden.«
Barndomshjemmet var trygt og godt, fortæller hun. Hun blev født i Gøttrup ved Fjerritslev og voksede op i Nibe ved Limfjorden. Her havde faren et bageri – og det blev en udfordring, da besættelsen kom i 1940.
»Han var nødt til at købe et andet hus, fordi der hørte skov til, som han kunne bruge til brænde. Men det blev samtidig vores sommerhus,« fortæller hun.
»Når grisen blev slagtet, blev der lavet blodpølse, som vi fik til jul. Min mund løber stadig i vand ved tanken«
Ruth Andersen
Grisen i udhuset
Selv om man var bagerbarn, bestod maden ikke af brød alene.
»Vi havde en gris gående i udhuset, for der var meget affald fra de store plader, min far bagte brød på. Når grisen blev slagtet, blev der lavet blodpølse, som vi fik til jul. Min mund løber stadig i vand ved tanken,« siger hun.
Barndom blev til ungdom, og da Ruth Andersen fyldte 18 år, flyttede hun hjemmefra.
»Jeg ville gerne i lære som konditor, men min far sagde, at det ikke var et ordentligt liv. Så jeg kom på hotel i Aalborg i fire måneder, og de beholdt mig som smørrebrødsjomfru,« fortæller hun.
Senere fik hun stilling som kokkepige i Hasseris, hvor hun fik blik for, hvordan der var forskel på velhavere og mere almindelige mennesker.
»Det var under krigen, men vi fik alligevel rigtig kaffe og 80 procents sæbe,« siger hun.
Ruth Andersen (tv.) med besøgsvennen Ruth Holdgaard og Mette Gjøl (th.), der egentlig er ansat i en ledsagerordning, men også er blevet veninde. Foto: Tim Panduro
Frk. Ruth
Umiddelbart efter kom hun til Jægersborg, hvor hun var kokkepige og stuepige i et par år, og her oplevede hun, hvordan man som pige i huset nærmest blev en del af inventaret – i bogstavligste forstand.
»Der var mange skilsmisser, og så gik vi piger med i handlen,« fortæller Ruth Andersen, der som stue- og kokkepige enten blev kaldt frk. Ruth eller frk. Simonsen – som var hendes pigenavn.
Arbejdsdagene var da også lange.
»Da jeg arbejdede som kokkepige, begyndte dagen klokken syv om morgenen. Jeg skulle købe ind, ordne til mad og sådan noget, og jeg skulle holde spisestuen, mens stuepigen havde det ovenpå. Så spiste vi middag klokken 12. Om formiddagen var vi klædt i blå kjole, hvidt forklæde og hvid kappe, og om eftermiddagen skiftede vi til sort kjole og hvidt forklæde. Vi havde fri i løbet af dagen, men vi var der jo alligevel. Rigtigt fri havde jeg som regel om onsdagen og hver anden søndag,« siger hun om sin tid i huset hos en meget rig familie.
Her mærkede hun, at der trods forskel i status var omsorg for hende. Hun husker en episode, hvor familiens to drenge inviteret hjem til Ruth Andersens forældre, mens børnenes forældre var på ferietur i Norge.
»Børnene fik at vide, at de måtte gå ned i butikken og tage alle de kager, de ville,« siger hun.
Det var dog ikke nok for den ældste, Axel.
»Selv om mine forældre havde været så flinke, hørte jeg Axel fortælle, at trappen til første sal hjemme hos Frk. Ruth bare var en hønsestige. Jeg blev så rasende, at jeg, da herren kom hjem, åbnede døren og hjalp ham frakken af, sagde ‘Jeg vil gerne tale med herren under fire øjne.’ ‘Jamen frk. Ruth, hvad er der sket?’ spurgte han. Da vi havde talt sammen, fortalte han kort efter, at de ville skaffe mig en lejlighed,« fortæller hun.
Det var ikke så lidt af en undskyldning i en tid, hvor der var stor bolignød. Der skulle dog et ægteskab til, før man kunne få lejligheden – og Ruth giftede sig med sin mand i 1948. Det fik hende ikke til at opgive arbejdslivet. Hun tog sig både af rengøringsjob og arbejdede som kogekone, sideløbende med, at hun tog sig af sin familie derhjemme.
»Jeg var den ældste af os otte søskende, og jeg er den sidste. Nummer fire er lige død. Hun boede i Aalborg, men vi ringede sammen. Det er et stort savn«
Ruth Andersen
I dag er datteren 76 år, børnebørnene 54 og 45 og oldebørnene 19 og 14. Årtierne er braget af sted – og det kan mærkes. Erfaring og tab følges ad.
»Jeg var den ældste af os otte søskende, og jeg er den sidste. Nummer fire er lige død. Hun boede i Aalborg, men vi ringede sammen. Det er et stort savn,« siger hun.
»Der er nogle kusiner og fætre, men de falder også væk efterhånden. Det er slet ikke sjovt. Vi har boet på Langeland for nogle år siden, og jeg har stadig kontakt til nogle af dem dernede. Men jeg får jævnligt at vide, at nu er den og den død.«
Netop døden er naturligt nærværende, når man har længere tid bag sig end de fleste danskere kommer til at opnå. Men det gør ikke gåden om, hvad der venter, mindre.
»Det er et stort spørgsmål. Det er svært. Jeg er somme tider lidt ked af det og tænker på, hvad der er bagefter. Men vi ved jo ikke, hvad der sker,« siger hun og giver udtryk for en enkelt fortrydelse i livet:
»Jeg skulle nok have været lidt mere skrap. Jeg har har svært ved at sige nej.«
Dans, ribber og balance
Det er aldrig for sent at øve sig – men hvor mange år, der er til at blive bedre til at slå næven i bordet, vil hun ikke byde på. Hun regner dog ikke med at slå alle rekorder for høj alder.
»Jeg så en på 117 år i fjernsynet. Det tror jeg nu ikke, at jeg når,« siger hun.
»Men jeg tror godt, at jeg kan sige, at jeg klarer mig godt. Der er det med øjnene, og det er dumt, men jeg reder selv min seng, jeg vasker selv mine bukser og mine trøjer, og så går jeg rigtig mange ture,« siger hun.
Yoga og svømning er lagt på hylden, men Ruth træner stadig.
»Jeg står på et ben for at styrke min balance, og jeg hænger i ribben for at strække mig ud, og jeg danser, når der er god musik,« fortæller hun.
Havnen er en af lokationerne for kystsikringen. Arkivfoto
Et flertal i kommunalbestyrelsen har godkendt at frigive henholdsvis 8,5 millioner kroner til de næste skridt i den lokale kystbeskyttelse og 400.000 kroner til statens videre arbejde med kystbeskyttelsen.
Frigivelsen er en formalitet, for pengene er i forvejen afsat i budgettet for 2026. Men den giver mulighed for, at arbejdet med kystsikringen kan fortsætte.
Pengene skal ifølge dagsordenen blandt andet gå til at gøre projektforslaget færdigt for etape 1, som omfatter delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden.
Projektforslaget skal sætte flere detaljer på et tidligere…
På etape 2, der omfatter resten af kystlinjen frem til kommunegrænsen ved lufthavnen, skal der blandt andet laves to dispositionsforslag for henholdsvis den indre og den ydre løsning. Betegnelserne dækker over et landdige og en noget dyrere løsning, der skal etableres i vandet.
Derudover skal der blandt andet skitseres rekreative og formidlingsmæssige potentialer på tværs af de to etaper, herunder mulighed for ophold, sammenhæng til Naturpark Amager, nye byrum, friluftsaktiviteter og andre tiltag.
Ikke enighed
Kystbeskyttelsesprojektet skal samordnes med Sund & Bælt, der står for det statslige kystsikringsprojekt af Storkøbenhavn. Det omfatter ikke direkte Dragør – staten arbejder i stedet med et lufthavnsdige, der skærer Dragør af. Men Dragør Kommune håber fortsat, at staten kan spille en rolle i den lokale planlægning og etablering af kystsikringen.
De 400.000 kroner, som sideløbende blev afsat til det videre statslige arbejde, vidner om, at kommunalpolitikerne stadig ser muligheder i det statslige samarbejde – frigivelsen af beløbet skete dog med en understregning af, at den godkendelse af et kommisorium fra staten, der var en del af sagen, i første omgang kun handler om de tekniske undersøgelser.
Liste T stemte som den eneste politiske gruppe imod både den første og den anden bevilling.
Selv om borgmester Kenneth Gøtterup gav udtryk for, at det kunne koste tid ikke at frigive midlerne, var Liste T af en anden mening.
»Liste T ønsker at frigive anlægsmidler til en hurtig gennemførelse af Dragør Kommunes eget projekt og med kommunal finansiering af hele projektet. Liste T ønsker ikke en undersøgelse af bidragsfordeling og at Sund & Bælt potentielt skal gennemføre anlægsprojektet,« hed det i en såkaldt protokoltilføjelse fra den tværpolitiske liste.
UGENS PLETSKUD: Forårsklargøring. Påsken er lig med travlhed blandt bådejerne på Dragør Havn. Fartøjerne skal gøres klar til søsætning og den kommende sejlsæson. Foto: TorbenStender
Der er sat ressourcer af til reparation og forbedring af veje og cykelstier. Arkivfoto: TorbenStender
Der skal rulles asfalt ud for i 2,5 millioner kroner i Dragør Kommune i løbet af 2026. Det har politikerne i kommunalbestyrelsen vedtaget efter anbefaling fra Klima-, By- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget.
Dermed bliver nogle af kommunens mere slidplagede veje forbedret med nye slidlag i de kommende måneder.
Kommunens folk har kigget på vejnettet, og man er kommet frem til, at Lodsvænget skal have højeste prioritet. Derefter følger en del af Hartkornsvej, fire stikveje på Kronager, der skal have delvis udskiftning af asfalten, Kløverstykket og Rugstykket.
Præcis hvor langt pengene rækker,…
Der er afsat tre millioner kroner i budgettet. Den halve million er afsat til hovedeftersyn, trafiktællinger, akutte arbejder, reparationer og andre løse opgaver.
Om beløbet rækker til det ønskede, vil tiden vise – den hårde vinter kan have givet flere såkaldte slaghuller, og dem skal der også bruges penge til.
Nyttehaverne ved Lundevej gøres klar til den kommende sæson. Foto: TorbenStender
Påskedagene bragte liv til nyttehaverne på Lundevej – tæt på Dragør Boldklubs baner og Hollænderhallen.
Det store arbejde med at rydde op og gøre klar til den kommende havesæson er i fuld gang.
Skulle man alligevel ikke have haft mulighed for at komme i haven i påskedagene, byder den kommende uge på chancen. I skrivende stund lover DMI i hvert fald hovedsageligt på sol frem til næste mandag.
Fælledvej får sig et ekstra vejbump. Foto: Tim Panduro
Bedre markeringer og vejbump på en enkelt strækning er, hvad pengene rækker til i årets forbedringer af trafiksikkerheden på udvalgte steder i Dragør Kommune.
Politikerne i kommunalbestyrelsen har netop godkendt fordelingen af 191.000 kroner fra årets trafikpulje og 69.000 kroner, der er blevet til overs fra sidste år.
Dermed kan der sættes nogle flueben i trafiksikkerhedsplanen, der senest blev revideret i 2024.
Pengene bliver brugt til kantbaneafmærkning og beskæring af beplantning på Søndre Strandvej og Store Magleby Strandvej samt Fælledvej og Skydebanevej foruden en genmarkering af krydset…
Desuden skal der etableres et bump på strækningen af Fælledvej ud for Søvang. I 2025 blev der sat steler ved vejbumpene på strækningen, men siden er det blevet opdaget, at der mangler et bump for at kunne leve op til de krav, der er til strækninger med 40 kilometers hastighedsbegrænsning. Det bliver etableret ved Fasanstien vest for Søvang.
Et projekt, der har ligget over for trafiksikkerhedsplanen fra 2016, er ifølge formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget Nicolaj Bertel Riber også under overvejelse, uden at der dog er sat penge af til det.
Det drejer sig om muligheden for at krydse Møllegade. Mangel på fortov gør det umuligt at nå fodgængerfeltet ved Englandsvej og Kirkevej for at krydse Møllegade, og derfor er der et forslag om at lave en krydsningshelle ud for Møllegade 10 og indføre 40 kilometers hastighedsbegrænsning på strækningen. Udgiften står til at blive 320.000–410.000 kroner, som ligger uden for det årligt afsatte beløb. En billigere løsning kan dog muligvis klares for 260.000 kroner – der dog allerede står til at blive brugt på de øvrige tiltag.
Netop beløbet, der er til rådighed hvert år, er en begrænsning, erkender Nicolaj Bertel Riber.
»Trafikdæmpende foranstaltninger er et kæmpestort område, og med 191.000 kroner om året er vi først færdige, når jeg kan gå på pension. Vi har valgt projekter ud fra en betragtning om, at de giver os mest trafiksikkerhed for pengene,« siger han.
»Det kan være, at man skal kigge på, om rammen kan gøres større. Trafiksikkerhed handler om at passe på os alle sammen, når vi bevæger os rundt i byen. Men samtidig handler det om, at pengene skal prioriteres inden for anlægsbudgettet, så det er en meget svær øvelse,« siger han til Dragør Nyt.
Punktet gav i øvrigt ingen anledning til diskussion på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen, hvor det gik enstemmigt igennem uden kommentarer.
Både på regionsplan og i Dragør er det befolkningsgruppen på over 65 år, der oftest har alkohol på bordet.
Det fortæller Den Nationale Sundhedsprofil 2025 – en trivsels- og sundhedsundersøgelse, der laves hvert fjerde år af Statens Institut for Folkesundhed (SDU) for Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de danske regioner og Kommunernes Landsforening (KL).
I Dragør drikker 29 procent af borgerne på 65+ mere end ti genstande ugentligt. Det er altså over hver fjerde af dem, der drikker mere end, hvad der svarer til et par flasker vin om ugen selv.
11,9 procent af dem viser tegn på…
Når det gælder ugentlig rusdrikning, sker det dog ikke helt så tit. I gennemsnit for otte procent af de 65+-årige.
Færre vil ændre adfærd i Dragør
Ud over at konstatere, at alkoholforbruget i Dragør ligger et pænt stykke over regionsgennemsnittet, kan man også sammenligne med de andre kommuner i regionen. Her følges Dragør og Gentofte ganske godt ad. Mens borgerne i for eksempel Brøndby Kommune drikker væsentligt mindre.
Men synes Dragør-borgerne så selv, at de drikker så meget, at de gerne vil ændre på deres alkoholvaner?
Ifølge Sundhedsprofilen er det lige godt hver fjerde Dragør-borger, der drikker mere end ti genstande ugentligt, som gerne vil nedsætte deres forbrug. Ser man på Region Hovedstaden er villigheden til at ændre alkoholvaner en anelse større. Her er det 30 procent af dem, der drikker mere end ti genstande ugentligt, som gerne vil drikke mindre.
Fokus skal være på de unges alkoholforbrug
Spørger man Jan Madsen (C), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune, mener han, det er svært at ændre alkoholkulturen i den ældre generation.
Der skal selvfølgelig være fokus på at opspore og give tilbud om behandling og hjælp til dem, der har et decideret alkoholmisbrug. Men i forhold til forebyggelse er hans og kommunalbestyrelsens fokus på de unge.
»Der er ingen tvivl om, at min generation af folk i Dragør drikker mere end anbefalingen. Men jeg tror, det er svært og for sent at løfte en pegefinger over for den generation. Det er et langt, sejt træk at ændre en kultur – som vi også har set med rygning,« siger han og fortsætter:
»Derfor har vi et stort fokus på de unge. Her skal forældre være rollemodeller, og vi skal i kommunen have et stort fokus på, at en fest ikke altid behøver indeholde alkohol. Og at skabe muligheder for at lave noget lokalt, så de unge ikke bliver skubbet ind til byen.«
Jan Madsen henviser blandt andet til den alkoholfri fællesskabsfest, kommunen står for på 9.-klassernes sidste skoledag som et konkret initiativ i det arbejde.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger og advarsler
Om alkohol • Kvinder og mænd over 18 år bør højst drikke ti genstande ugentligt. • Unge under 18 år og gravide bør slet ikke drikke. • Ammende skal være varsomme med alkohol, og 18–25-årige skal være ekstra opmærksomme på at overholde anbefalingerne om de maks. ti genstande om ugen. • Et stort alkoholforbrug kan være årsag til mere end 200 kroniske og akutte tilstande og sygdomme. Især har alkohol mange kræftfremkaldende egenskaber. • Hvert år er der næsten 3.000 dødsfald i Danmark med alkohol som enten den primære eller medvirkende dødsårsag. Det svarer til cirka 6 procent af alle årlige dødsfald i Danmark. • En genstand alkohol er 12 gram alkohol. Det svarer til en almindelig øl på 33 cl med 4,6% vol, et glas vin på 12,5 cl med 12% vol eller et glas spiritus på 4 cl med 40% vol.
Om rygning • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke ryger eller bruger e-cigaretter (vapes), snus eller nikotinposer. Hvis man gør det, bør man få hjælp til at stoppe. • Hvert år dør cirka 15.900 danskere som følge af rygning. Det svarer til, at næsten hvert tredje dødsfald skyldes rygning. • Personer, der ryger 15 cigaretter eller flere om dagen, lever i gennemsnit 8–10 år kortere end personer, som aldrig har røget.
Kilde: www.sst.dk
Færre ryger i Dragør
Historisk har man ofte talt om alkohol og rygning i samme forbindelse. Men rygemønsteret i Dragør er dog anderledes end alkoholmønsteret. Det ligger nemlig under gennemsnittet.
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025 er det otte procent af Dragør-borgerne, der ryger dagligt, mens det gælder for ti procent af borgerne i Region Hovedstaden.
I forhold til vapes, e-cigaretter og nikotinposer ligger Dragørs forbrug under regionens gennemsnit – kun omkring to procent af borgerne dyrker den form for rygning.
Sådan hjælper Dragør Kommune i forhold til:
Alkohol Hvis borgere oplever et problematisk alkoholforbrug, kan de få gratis og anonym rådgivning uden henvisning via eksterne behandlingstilbud. Dragør Kommune samarbejder blandt andet med Novavi, hvor det nærmeste tilbud findes i Tårnby Sundhedshus. Derudover kan borgere benytte for eksempel Center for Alkoholbehandling i København.
Som supplement tilbyder kommunen social støtte til borgere, der har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Det kan være via en støtte- og kontaktpersonordning, som kan hjælpe med struktur, kontakt til systemet og fastholdelse i et behandlingsforløb.
I kommunens egne sundhedstilbud indgår alkohol som tema i forløb for borgere med kronisk sygdom, hvor der arbejdes med livsstil og forebyggelse som en del af et samlet behandlingsforløb. Rygning og nikotin Dragør Kommune tilbyder gratis ryge- og nikotinstopforløb til alle borgere over 18 år – uden krav om henvisning.
Der er mulighed for: Gruppeforløb, hvor deltagerne mødes over flere gange og arbejder med motivation, vaner og håndtering af afhængighed i et fællesskab. Individuelle forløb, som er tilpasset den enkelte borgers behov.
Derudover kan borgere få støtte via Stoplinien eller den digitale løsning E-kvit.
Hver femte Dragør-borger drikker mere end ti genstande alkohol om ugen. Det svarer til mere end ti glas vin (cirka to flasker) eller ti almindelige øl. De ti genstande svarer til 120 gram ren alkohol for at være helt præcis.
Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025 – en trivsels- og sundhedsundersøgelse, der laves hvert fjerde år af Statens Institut for Folkesundhed (SDU) for Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de danske regioner og Kommunernes Landsforening (KL).
Dragørs borgere har i mange år været kendt for at toppe alkoholstatistikkerne i Danmark, og det gør sig også gældende i den nyeste…
Mændene topper
Hvor det i Region Hovedstaden nu i gennemsnit er 16 procent af borgerne, der drikker mere end ti genstande om ugen, gælder det for 20 procent i Dragør, altså hver femte.
Både i regionen og i Dragør er det mændene, der topper alkoholstatistikken.
Det er hele 28 procent af Dragørs mandlige befolkning – altså mere end hver fjerde – der drikker mere end ti genstande om ugen, mens det kun gælder for 13 procent af kvinderne.
Og ser man på, hvor mange, der ugentligt rusdrikker – det vil sige at drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed – så gælder det for mere end dobbelt så mange af mændene (14 procent) som af kvinderne (fem procent).
Måler man på, hvor mange der udviser tegn på moderat eller svær alkoholafhængighed, gælder det for 10,7 procent af mændene og syv procent af kvinderne.
Onsdag blev der trillet æg – med præmier til de, der nåede længst. Foto: Tim Panduro
Der blev klippet, malet og snuset til historien, da der i påsken var åbent på Amagermuseet i Store Magleby. De to gamle gårde lagde lokaler – og jorde – til gæsterne, der blandt andet kunne prøve kræfter med gamle lege og gå på sporjagt på gården.
Påskedagene var en slags tyvstart på den egentlige museumssæson på gårdene, der åbner for publikum igen til maj.
Max fik både dekoreret et æg til æggetrilningskonkurrencen og klippet et gækkebrev under sit besøg på museet. Foto: Tim PanduroEt rigtigt påskeæg har masser af farver. Foto: Tim PanduroDen hjemmebyggede »æggebakke« kom i brug. Foto: Tim PanduroUngerne kunne samle spor via en række ophængte påskeæg – udfyldte man sin seddel rigtigt, vankede der en præmie. Foto: Tim PanduroDer var selvfølgelig pyntet op til højtiden på museet. Foto: Tim PanduroDe gamle lege lægger op til en kappestrid mellem generationerne. Foto. Tim PanduroForårssol, frihed og mors udelte opmærksomhed – så bliver dagen ikke meget bedre … Foto: Tim Panduro
I to stive år har borgerne igen og igen efterspurgt en behovsanalyse for »bar mark«-projektet i nord, men et flertal i kommunalbestyrelsen vil stadigvæk ikke have, at analysen bliver udført.
Politikerne hævder hårdnakket, at der er behov for et stort erhvervsområde til hundredvis af små håndværks- og produktionsvirksomheder, men er det nu også rigtigt?
Lad os lige kaste et kort blik på, hvad de involverede parter egentlig siger om projektet, der har været i støbeskeen på Dragør Rådhus i 20 år uden nogen nærmere konkretisering.
Erhvervsorganisationen
Af referatet fra et møde mellem organisationen…
»Dragør Erhverv tror, at Dragør har nået en mætningsgrad i forhold til erhvervslokaler, som dem i det eksisterende erhvervsområde, da der annonceres med tomme lejemål ved A.P. Møllers Allé.« (Møde, 7. december 2022).
Der kunne altså ikke påvises et reelt behov for det omfangsrige erhvervsområde i 2022, og tankevækkende nok gør nøjagtig det samme sig gældende i 2026.
Logistikinvestoren
Af telefonnotatet fra et telefonmøde mellem logistikinvestoren Mileway og Dragør Kommunes afgåede direktør Pia Holm Nielsen i 2024 fremgår følgende udtalelse fra Mileways landedirektør for Danmark og Finland, Thomas Lauritsen:
»Thomas Lauritsen mente, at de havde håndteret den politiske bekymring ved at sikre, at der ikke kunne komme en stor virksomhed ind i bygningerne, men havde tilpasset byggeriet til mindre virksomheder. Thomas Lauritsen oplyste endvidere, at han ikke mente, der ville være et grundlag alene for mindre håndværksvirksomheder.« (Telefonmøde, 9. oktober 2024).
Her hersker ligeledes tvivl om, hvorvidt der eksisterer et behov for 170.000 kvadratmeter erhvervsområde fyldt med politikernes meget omtalte mindre håndværksvirksomheder og lettere produktionsvirksomheder, der strikt skal holde sig inden for miljøklasserne 1–3.
Sagsbehandlingen
Kommunalbestyrelsen har holdt en ualmindelig lang pause i sagsbehandlingen af det miljøbelastende og trafikforøgende projekt, som senest blev behandlet den 25. september 2025 i byrådssalen på Dragør Rådhus.
Efterfølgende afholdt borgerne den hjertevarme og velbesøgte demonstration »Nej tak til nyt erhvervsområde, trafik, støj og luftforurening« ved det fredede vandhul Køjevælen den 16. november 2025, to dage før kommunalvalget, men borgernes velmenende budskab er åbenbart ikke trængt igennem til den nye kommunalbestyrelse.
Efter et halvt års pause vil politikerne nu genoptage sagsbehandlingen, og det kommer til at foregå i Dragør Kommunes nyoprettede By-, Miljø- og Klimaudvalg den 9. april 2026 under dagsordenspunktet »Oplæg om helhedsplanen for Erhvervsområde Nord«.
Behovsanalysen
Man kan jo kun undre sig over politikernes vedvarende uvilje mod at få opklaret, om der eksisterer et behov for deres enorme erhvervs- og industriområde eller ej. Der er vel ingen grund til at fortsætte, hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet.
Det er dybt bekymrende, at det bekostelige projekt kører på sit enogtyvende år uden nogen form for budget, prisoverslag på byggemodning, projektskitse, vejføring, behovsanalyse, business case eller regnskab, alt imens forvaltningen foretager udbetalinger fra kommunekassen til blandt andre Sweco, Via Trafik, Rambøll, Envidan, Raw Mobility, AART Architects og Civitas Advokater.
Er det ikke på tide, at vi ser den længe efterlyste behovsanalyse, inden det stikker helt af?
Med venlig hilsen Kenneth Olsen
Politikerne vil omdanne mark- og naturområdet ved Nordre Dragørvej til et erhvervsområde. Foto: Kenneth Olsen
Dyre dråber – Dragør Kommune har netop godkendt store garantier til HOFOR. Arkivfoto
De lokale afdelinger af vandforsynings- og spildevandsselskaberne under HOFOR kan søge lån for i alt 321 millioner kroner med kommunal rygdækning. Det har et overvældende flertal i kommunalbestyrelsen vedtaget.
Lånegarantierne er nødvendige, for at HOFOR kan låne til projekter hos Kommunekredit til forskellige anlægsprojekter. I forvejen har kommunalbestyrelsen i 2022 stillet garantier for lån på i alt 162 millioner kroner. Men selv om de garantier rækker frem til 2027, har beløbene vist sig at være for lave. HOFOR har dog meddelt Dragør Kommune, at man ikke nødvendigvis kommer til at udnytte…
De største enkeltposter er ledningsrenovering for anslået 116 millioner kroner frem til 2029 på forsyningsområdet, ledningsrenoveringer og nye ledninger for 51 millioner kroner samt nye bygværker og bassiner på spildevandsområdet for omkring 70 millioner kroner. Det er ikke nærmere forklaret, hvilke ledninger og bygninger, det drejer sig om.
Bred støtte
Forslaget havde bred støtte i byrådssalen, men støtten rakte ikke ind i Liste T’s rækker.
»Her skal vi give enorme garantier for noget, vi reelt ikke ved, hvad er,« hed det fra Liste T’s Peter Læssøe.
»Denne kreditramme bygger alt sammen på den præmis om, at vi skal lave en ny vandledning, men siger ikke noget om, hvorvidt vi for eksempel får sænket vores grundvandsspejl, så vi får mindre vand i kælderen,« sagde han og nævnte også en sag fra Aalborg, hvor det lokale forsyningsselskab har stævnet staten for forurening.
»I folketingsvalgkampen har statsministeren meldt ud, at forureneren skal betale, og vi har her haft en tilsvarende sag, hvor vi har talt om at stævne lufthavnen, uden at det blev til noget, fordi der var usikkerhed om det,« sagde han og påpegede, at de mange usikkerheder gjorde det bekymrende at udstikke en garantiramme.
Martin Wood Pedersen fra de konservative, som indtil 1. april var Dragørs repræsentant i HOFORs bestyrelse, gik hårdt i rette med Peter Læssøe:
»Du har set for meget tv, Peter, og du blander tingene sammen. Garantirammerne er helt standard, og det er noget, vi skal give. Det ville være mere klædeligt, hvis du inden mødet havde sagt, at du ville have dette belyst. Så kunne vi have taget det op i bestyrelsen i HOFOR. Men det er en klassisk Liste T, at vi tager tingene her i stedet for.«
Sgu og fanden
Mundhuggeriet fortsatte, og selv om Peter Læssøe efter eget udsagn forsøgte at holde sit temperament i ave, var det ikke blide ord, der faldt fra ham.
»Kære Martin, du har siddet i fire år i HOFORs bestyrelse og fået en halv million kroner for ikke at holde øje med det projekt. Ret beset klæder det dig ikke, at du revser mig. Jeg synes, at vore borgere fortjener at få indsigt i, hvad der kommer til at ske, og hvorfor de snart skal til at betale dobbelt så høj vandpris som vore naboer i Tårnby,« sagde han.
Det fik Martin Wood Pedersen til at gribe til de mere saftige dele af ordforrådet.
»Det er uklædeligt, det du siger. Jeg har passet mit bestyrelsesarbejde fuldstændig eksemplarisk, jeg har fulgt alle de sager, jeg skulle. Du kobler det op på honoraret, men enhver krone, jeg har fået for mit arbejde, har jeg fandme arbejdet for. Så hvis nogen skulle hidse sig op, var det sgu nok mig, Peter Læssøe,« hed det fra det afgående HOFOR-bestyrelsesmedlem, der indkasserede en irettesættelse fra sin partifælle, borgmester – og i øvrigt afløser i HOFORs bestyrelse Kenneth Gøtterup – bandeord er nemlig ikke tilladt i salen.
Efter det verbale slagsmål kom afstemningen, hvor De Konservative, Venstre, SF og Socialdemokratiet stemte for, mens Liste T stemte imod garantistillelsen.
Liste T bad om – og fik – ført sin modstand til protokol, blandt andet med et udsagn om at »HOFOR bør fremlægge en plan, der meget præcist er afstemt med kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune – og som viser, hvorfor at borgernes vandpris samlet kommer til at blive dobbelt så høj som i Tårnby Kommune.«
Langfredag begyndte tidligt for et hold brandfolk tilknyttet stationen på Kirkevej i Store Magleby.
Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, blev den lokale vandforsyningsenhed tilkaldt, da der blev meldt om brand i en saunaklub på Refshalevej på Refshaleøen.
Sæsonen for græs- og naturbrande er så småt i gang.
Lørdag måtte det lokale brandvæsen således lægge vejen omkring Lille Engstien i haveforeningen Søndergården på Sydstranden, hvor et stykke bevoksning var brudt i brand.
Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, lød alarmen klokken 21.45.
»Det drejede sig om 20 kvadratmeter, og ilden var gået ud, da vi landede, men vi fulgte alligevel lidt op med en vandslukker,« siger han.