Juletid er også de traditionsrige julekoncerters tid, således også i Dragør Kirke.
På søndag, den 5. december, kl. 15 synges julen ind af tre lokale kor, som vil optræde både sammen og hver for sig.
De tre kor og deres dirigenter er: Dragørkoret og Mette Secher Helms, SAS-koret og Søren Skovbakke samt Dragør Gospelkor og Louise Kofoed.
Instrumentalt får Dragørkoret akkompagnement af Ralf Schurbohm på klaver/orgel, af fagottist Britt Dürr samt af Mette Secher Helms på tværfløjte, mens SAS-koret akkompagneres af Thomas Bornø på klaver.
Fælles for de tre kor er ønsket om at levere en sprudlende og hyggelig koncert, hvor der også flere gange vil blive budt på fællessang med publikum.
Gratis adgang. Husk blot at medbringe gyldigt coronapas.
Sideløbende med, at der er frygt for besparelser på de regionale buslinjer, er der anstrøg af optimisme hos politikerne i Dragørs By- Klima- og Miljøudvalg.
Dragør har nemlig skulle aflevere ønsker til næste års busbetjening i Dragør, og så længe, der ikke er en afklaring på, om der reelt kommer besparelser, er politikerne nødt til at bruge fortsat drift som forudsætning.
Derfor har udvalgspolitikerne bedt trafikselskabet Movia om at undersøge, om det er muligt at forlænge buslinje 250S, så den ikke længere får endestation i Dragør, men ved lufthavnen.
Det skal sikre, at flere borgere i Dragør…
Beslutningen går på, at Movia skal lave en analyse af, »hvordan flest mulige borgere i Dragør kan sikres en hurtig og effektiv forbindelse til nærmeste metro«.
Derudover blev det besluttet, at Dragør skal tale med Tårnby Kommune om muligheden for, at linje 33s kørsel til Sydvestpynten bliver erstattet af linje 34, der i dag ikke kører dertil. Det vil gøre forbindelsen til København fra blandt andet Søvang mere overskuelig.
Desuden skal Dragør opfordre Region Øst – den nye region, der er en sammenlægning af Hovedstaden og Sjælland – til at øge frekvensen på linje 250S.
Forslagene er baseret på Movias pendleranalyse, der overordnet viser, at Dragør Kommune har en god busdækning. Den viser at 86 procent af kommunens indbyggere bor inden for 400 meter fra et busstoppested, mens det samme gør sig gældende for 92 procent af arbejdspladserne i kommunen.
Kenneth Gøtterup er formand for Movia, der får travlt, hvis den regionale sparerunde får indflydelse på busdriften. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C) blev tidligere i år valgt som formand for trafikselskabet Movia, der står for planlægningen af bus- og lokalbanetrafikken i de 45 kommuner i regionen. Men det får ingen betydning for Dragør konkret i forbindelse med den eventuelle store regionale sparerunde på blandt andet busdriften, understreger han. Dels kan han ikke blande interesserne som borgmester og trafikformand, og dels har Movia ingen indflydelse på, hvilke linjer der kører, men kun en praktisk funktion.
»Movia er leverandørselskabet, der skal levere de busser, som kommunerne og regionen…
For Movia vil en regional besparelse, hvor nogle kommuner sandsynligvis vil finde midler til erstatningslinjer, nemlig give ekstra arbejde.
»Movia har ingen beslutningsret i forhold til de enkelte linjer, og kommunerne har ingen indflydelse på S-busserne, som regionen lige nu står til at nedlægge cirka en tredjedel af. Men det vil være en stor opgave for Movia, der skal forholde sig til hele projektet. Jeg har som formand bedt om et møde med regionsformanden sammen med Movias næstformand og kommunesammenslutningerne KKR Sjælland og KKR Hovedstaden, så vi kan fortælle regionen, at de skal inddrage kommunerne meget hurtigt og have fuldstændig transparens, så vi kan få tilrettelagt busbestillingen,« siger Kenneth Gøtterup og nævner køreplaner, bestillinger og ruteplanlægning som nogle af de opgaver, der vil være tidskrævende ved en større omlægning.
Frem til søndag den 26. april kan man opleve en fælles kunstudstilling i Kunst Republikken på Dragør Havn. Udstillingen er åben dagligt fra klokken 12 til 17 og finder sted på Færgevej 9.
Bag udstillingen står en gruppe kunstnere fra det såkaldte Tirsdags Værksted. Her deltager Mona Brøgger, Ulla Harder Gade, Frida Freja Futtrup, Heidi Blom, Alice Anastassia Ravn, Vivi Johnsen og Jeannette Kiirdal Madsen samt Henrik Seiersen og Pia Lindinger, der driver Kunst Republikken.
Kunst Republikken, som holder til i et lille sort hus på bagsiden af havnekajen, danner rammen om både værksted og udstillinger. Med ryggen mod Skurbyen og udsigt til Dragør Bådeværft ligger huset diskret placeret i havnemiljøet, hvor mange passerer – måske uden at lægge mærke til det.
Indenfor fungerer stedet som atelier, værksted og udstillingsrum. Her mødes kunstnerne og arbejder side om side i et fællesskab, hvor forskellige udtryk og erfaringer får plads. Udstillingen afspejler netop denne bredde og giver et indblik i det kreative arbejde, der foregår bag den beskedne facade på havnen.
Dragørs buspassagerer kan blive sendt ud i kulden, hvis den regionale sparerunde ikke bliver afværget. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Den kommende Region Østdanmark risikerer en kæmpe sparerunde, når sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver en realitet ved næste årsskifte. Det kan få enorme konsekvenser for de buslinjer, som drives af regionerne, hedder det i et brev fra formanden i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj til samtlige borgmestre i regionen.
En af buslinjerne er 250S. Hver dag bruger mere end 1.000 passagerer linjen til at nå mål uden for kommunegrænsen fra Dragør Kommune. Et tilsvarende antal – pendlere, turister og gæster – må formodes at bruge bussen til transport ind i Dragør Kommune.
Region…
»Det vil ikke være muligt at gennemføre besparelser i det omfang, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for den kollektive trafikbetjening«
Regionsformand Lars Gaardhøj
Besparelsen rammer både lønkroner og miljøindsatser – men busdriften skal holde mest for. Regionen driver blandt andet »bogstavlinjerne« – altså S-, R- og E-busser, og her skal mere end 100 millioner kroner findes. Det svarer til en tredjedel af regionens samlede budget for bus- og lokalbanedrift.
»Det vil ikke være muligt at gennemføre besparelser i det omfang, uden at det vil få alvorlige konsekvenser for den kollektive trafikbetjening og håndteringen af jordforureninger i Region Østdanmark,« hedder det i brevet til borgmestrene, der dels er skrevet som en orientering og dels for at bede borgmestrene om at hjælpe med at lægge pres på staten, så den ny region kan få bedre økonomiske rammer.
»Som borgmester kan jeg ikke se, hvordan vi skal kunne undvære 250S. Linjen er en livsnerve for Dragør«
Kenneth Gøtterup
»Virkelig stor bekymring«
Det pres er der da også god grund til at lægge, mener Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C).
»Det er med virkelig stor bekymring, at jeg ser på regionens sparebehov. Som besparelsen ser ud nu, svarer den til, at de skal af med en meget stor del af S-linjerne. Regionen har endnu ikke besluttet, hvordan besparelserne skal føres ud i livet, og vi ved endnu ikke, hvad forhandlinger mellem regeringen og regionerne vil føre med sig, så vi kan ikke sige noget om, hvor stor risikoen er,« siger han.
»Som borgmester kan jeg ikke se, hvordan vi skal kunne undvære 250S. Linjen er en livsnerve for Dragør, så hvis regionen nedlægger den, vil det have meget, meget alvorlige konsekvenser,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
Foruden de regionale linjer står kommunerne selv for en stribe linjer. I Dragør er det 33 og 35, hvor udgiften deles med Tårnby og København. Dragørs andel er på 7,4 millioner kroner om året for de to linjer.
Hvis linje 250S bliver nedlagt eller voldsomt forringet vil det kunne mærkes i kommunekassen.
»Det vil betyde, at vi som kommune skal finde andre løsninger. Det betyder også, at kommunen vil blive nødt til at bruge markant flere penge på busbetjening på bekostning af andre kommunale projekter,« siger Kenneth Gøtterup, der ikke kan sætte beløb på.
»Vi har ikke regnet på, hvad det kan komme til at koste, og vi gør det heller ikke, før vi kender konsekvenserne for S-linjen. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at fortælle Region Hovedstaden, at det er en dårlig ide at nedlægge 250S. Men det vil alle borgmestre jo også sige om deres S-linjer,« siger han og peger på nogle mere overordnede samfundsforhold, der er i spil.
»Når vi har en fælles strategi om at anvende kollektiv trafik, skal vi ikke reducere den. Det vil ramme yderkommuner og landkommuner. Den kategori hører Dragør til i denne sammenhæng, fordi vi ikke har metro eller togforbindelser, og det vil gøre, at privatbilismen vil stige både her og i alle andre kommuner, der bliver ramt,« lyder det fra Dragørs borgmester.
Lars Gaardhøjs brev er et led i forhandlingerne med Folketinget om næste års økonomiske rammer for regionerne. Og selv om kommunale politikere i større sager trækker på deres netværk på Christiansborg, mener Kenneth Gøtterup ikke, at kommunerne skal køre sololøb. I stedet skal KKR – der er en sammenslutning mellem kommunerne i de enkelte regioner – udtale sig samlet.
»Hvis der skal være dialog mellem kommunerne og Christiansborg skal det foregå i KKR-regi. Vi skal tale med en samlet stemme og ikke slås indbyrdes,« siger han.
Derfor skal der spares
Et faktaark fra Region Hovedstaden viser, hvorfor Region Østdanmark risikerer at skulle ud i en katastrofeopbremsning på blandt andet busdriften i 2027.
En sundhedsreform, hvor regionerne skal overtage en stribe sundhedsopgaver fra kommunerne, betyder ifølge faktaarket, at den nye region skal spare cirka 77 millioner kroner i 2027 på den regionale udviklingsøkonomi. Det skyldes, at rammereduktionen i reformen er større end de udgifter, Region Hovedstadens og Regions Sjællands faktisk har brugt på blandt andet klima- og kulturopgaver, som falder bort med reformen.
Fordelingen af statens bloktilskud vil desuden føre til et tab hos Region Østdanmark på cirka 71 millioner kroner på udviklingsområdet. Det giver i alt en besparelse på 148 millioner kroner.
Hvis besparelsen bliver udmøntet ud fra den nuværende fordeling af udgifterne på budgettet, ser det sådan ud: • Kollektiv Trafik skal bære 72 procent af besparelsen, svarende til 106,4 millioner kroner • Miljø (råstoffer og jordforurening) skal bære 15 procent af besparelsen, svarende til 22,2 millioner kroner • Øvrige (herunder løn) vil ende med 13 procent af besparelsen, svarende til 19,2 millioner kroner
Region Østdanmark
Ved årsskiftet 2026/2027 bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland lagt sammen i en samlet region Østdanmark.
Baggrunden er sundhedsreformen fra 2024, hvor sammenlægningen blev besluttet for at skabe en fremtidssikret sundhedsstruktur, hvor kommuner og regioner arbejder tættere sammen.
Region Østdanmark vil få et fælles regionsråd og et forretningsudvalg. Sideløbende findes seks sundhedsråd, hvor kommunerne i regionen deltager. I 2026 forbereder de nyvalgte regionsråd i de to regioner sammenlægningen.
Natten til fredag blev det lokale brandvæsen kaldt til en villa på Kløverstykket, da der kom alarm om kraftig røgudvikling.
Brandvæsenet blev alarmeret klokken 3.34 – og kunne efter at have afsøgt det røgfyldte hus konstatere, at en iPad, der lå til opladning, var blevet overophedet i en grad, så det gav røgudvikling.
Ifølge Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby, afsøgte brandfolkene huset med et termisk kamera for at se, om der var opstået brand. Da det ikke var tilfældet, sørgede de for at ventilere huset grundigt.
En ny forening vil skabe et nyt naturfællesskab på Kirkevej. Foto: Henrik Uhrbrand
Torsdag den 23. april klokken 16–18 inviteres borgere i Dragør til klimahandledag på en mark på Kirkevej 56. Her kan man både opleve et nyt lokalt projekt og selv tage del i arbejdet med at sætte det hele i gang.
På dagen vil der være mulighed for at lægge kartofler i jorden til en kommende fælles køkkenhave, så vilde planter og være med til at etablere et stendysse-insekthotel.
Arrangørerne fra den nye forening Tilia opfordrer deltagerne til at tage egne kartofler med, som kan lægges i jorden som en del af opstarten på den fælles køkkenhave. Samtidig kan man gå en tur på området, høre om…
Klimahandledagen er en landsdækkende begivenhed arrangeret af Grønne Nabofællesskaber. Sidste år deltog omkring 200.000 borgere på landsplan, heraf en mindre gruppe i Dragør. Lokalt afholdes arrangementet i samarbejde med Grønne Dragør, der har stået bag de seneste års aktiviteter.
Fælles projekt
Bag initiativet står foreningen Tilia – foreningen for fællesdyrkning og biodiversitet i Dragør. Foreningen har lejet en mark på i alt 8.000 kvadratmeter på Kirkevej. Her er planen at etablere en fælles køkkenhave på mellem 500 og 800 kvadratmeter, mens resten af arealet skal plantes til med hjemmehørende vilde planter og stauder.
Projektet er tænkt som både et dyrkningsfællesskab og et sted, hvor borgere kan få inspiration til, hvordan man kan arbejde med biodiversitet i praksis. De vilde planteområder skal være med til at skabe bedre levevilkår for insekter og samtidig give besøgende mulighed for at opleve naturen tæt på.
Foreningen arbejder med idéer om stier mellem forskellige sektioner af vilde planter samt opholdssteder, hvor man kan slå sig ned – for eksempel til en pause eller en picnic. Samtidig er der planer om at inddele marken i forskellige zoner med variation i beplantning og anvendelse – herunder områder med særlige blomsterarter og steder til fordybelse i naturen. Ambitionen er, at området skal være åbent og tilgængeligt for borgere, og foreningen opfordrer interesserede til at bidrage med idéer til, hvordan området kan udvikles.
Foreningen tæller foreløbigt 20 medlemmer fra Dragør, men håber at tiltrække flere, der har lyst til at være med i projektet – enten som aktive deltagere eller som støttemedlemmer, fortæller Mette Vad, som er en del af projektet.
Foreningen er ved at opbygge en ny hjemmeside på adressen www.tilialiv.dk
Her oplyses det, hvis arrangementet aflyses på grund af vejret.
Det er svært at forstå, at formanden for Sundhedsudvalget i Dragør, Jan Madsen, i Dragør Nyt den 8. april så hurtigt synes at opgive den voksne del af befolkningen – ikke mindst den generation, han selv tilhører.
Hans udtalelse om, at det er for sent at løfte en pegefinger over for den generation, ledsages af en henvisning til rygning, som ikke giver mening, da mange ældre stoppede med at ryge, da der kom fokus på området. Det fremgår også af Den Nationale Sundhedsprofil 2025.
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025 er der en betydelig andel af borgere med et højt alkoholforbrug, som ønsker at…
Samtidig overser man en helt central pointe: Voksne er rollemodeller. Hvis den ældre generation aktivt arbejder på at reducere et højt forbrug og leve op til anbefalingerne om maksimalt ti genstande om ugen, vil det have en direkte og langt stærkere afsmittende effekt på de unge end enkeltstående initiativer.
Det er naturligvis positivt med alkoholfri arrangementer for unge, men én fest for en enkelt årgang kan næppe ændre en kultur. Kulturændringer skabes i hverdagen – i hjemmet, i sociale fællesskaber og gennem de normer, voksne selv er med til at sætte.
Derfor bør indsatsen ikke indsnævres til kun at handle om de unge. Tværtimod bør kommunen gribe den mulighed, som sundhedsprofilen peger på: at mange voksne faktisk er åbne for forandring. Her ligger et stort, uudnyttet potentiale for en bredere og mere effektiv forebyggelsesindsats.
At tage dette potentiale alvorligt vil ikke alene styrke folkesundheden blandt de voksne, men også sende et langt stærkere signal til de unge om, at sunde alkoholvaner er noget, man tager ansvar for – hele livet. Ligesom det aldrig er for sent at begynde at bevæge sig, er det aldrig for sent at ændre en dårlig vane.
Trioen Jazz’N Tales stod for underholdningen på aktivitetshusets søndagscafé. Foto: TorbenStender
Søndag den 19. april var Anne Marie Buch på besøg i Dragørs Aktivitetshus’ søndagscafé. Den lokale jazzmusiker havde medbragt sit band, der består af Nils Raa og Casper Nyrop Ludvigsen.
Trioen, der går under navnet Jazz’n Tales spænder vidt – lige fra jazz, swing, evergreens, soul-klassikere og bossanova til velkendte pophits.
Lokal Anne Marie Bush både sang og spillede percussion. Foto: TorbenStender
Lufthavnen har blandt andet monteret målerne på taget til terminalerne. Foto: Lufthavnen
Med 18 nye sensorer, der supplerer tre nuværende målestationer, har Københavns Lufthavn taget et nyt skridt i overvågningen af ultrafine partikler. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.
De fleste af de nye sensorer er placeret på forpladsen, hvor medarbejdere tager imod flyene og gør dem klar til næste afgang.
Derudover måler fem sensorer ultrafine partikler i områderne tæt på lufthavnens omgivelser. En af dem står ved Kystvejen, tæt på Dragør Nordstrand, mens de andre befinder sig i Tårnby Kommune.
Der findes ingen internationale grænseværdier for ultrafine partikler, der er…
Lufthavnen har flere gange meldt ud, at den gerne vil hjælpe med at klarlægge de udfordringer, som lufthavnen kan give naboerne. Den proces er sensorerne en del af.
»Sensorerne giver os et meget bedre datagrundlag, end vi har haft tidligere. Det bliver et vigtigt værktøj til at forstå, hvordan de ultrafine partikler bevæger sig i lufthavnen, og til at vurdere effekterne af vores konkrete indsatser mod luftforurening,« siger Maria Skotte, direktør for bæredygtighed i Københavns Lufthavn, i pressemeddelelsen.
Kan snart følges online
Næste skridt er etableringen af et it-system, hvor målingerne kan analyseres sammen med data om flytrafik og vejr. Dette forventer lufthavnen vil komme i drift senere på året.
Sideløbende forventer lufthavnen at gøre målinger fra fem sensorer nær lufthavnshegnet tilgængelige via lufthavnens hjemmeside, hvor man allerede kan følge støjmålinger.
»Flere af vores naboer har efterspurgt større indsigt i luftkvaliteten, og vi vil gerne dele den nye viden, vi får. Jeg forventer, at vi inden årets udgang kan vise målinger af ultrafine partikler via hjemmesiden,« siger Maria Skotte i pressemeddelelsen.
Den beregnede udledning af ultrafine partikler fra flyene i Københavns Lufthavn var ifølge lufthavnen sidste år 28 procent lavere end i 2019, selv om der var over to millioner flere passagerer.
Udviklingen hænger især sammen med, at flyselskaberne udskifter flåderne til nye, moderne flytyper, der bruger markant mindre brændstof, meddeler lufthavnen, der også påpeger, at man inden for hegnet arbejder på at reducere flyenes udledninger.
Blandt andet bliver ankommende fly straks tilsluttet el og ventilation, så hjælpemotoren kan slukkes. Som den første lufthavn i verden bruger Københavns Lufthavn varmefølsomme kameraer og kunstig intelligens til at overvåge, at hjælpemotorerne kun kører, når det er nødvendigt. De indsatser skal også overvåges med de nye sensorer.
»Jeg glæder mig til, at vi med de nye sensorer får et mere detaljeret billede af, hvordan ultrafine partikler opfører sig under forskellige vind-, vejr- og operationsforhold. Det giver os bedre muligheder for at målrette indsatserne lige dér, hvor effekten er størst,« siger Maria Skotte i pressemeddelelsen.
En storspillede Kasper Walker er efter fire mål mod HB oppe på 14 mål i 13 kampe. Foto: Henrik Rosschou
Fredag aften drog Dragør Boldklubs førstehold (DB) til Fælledparken for at møde HB.
Inden kampen var HB på en fjerdeplads i serie 1 og havde vundet deres to sidste kampe. Umiddelbart lignede det en svær kamp for DB-mandskabet.
DB stillede med Kasper Walker og Oliver Joost i front. De to angribere har produceret mål på stribe i forårets kampe. Og fredag kom begge på måltavlen. Walker med fire mål og Joost med et mål.
HB forsøgte at overrumple Dragør-mandskabet fra start, men DB fik hurtigt kontrol, og så gik det den anden vej.
En HB-fejl betød, at Hector Uhl kom frem til en afslutning, men han…
Kort efter fik Kasper Walker fremtvunget et hjørnespark, som Tobias Hjorth lagde ind til fjerneste stolpe. Oliver Joost steg til vejrs, men han headede forbi mål.
DB på måltavlen
Efter knap 25 minutter fik DB hul på bylden på en scoring af Kasper Walker, der modtog en bold fra Tobias Hjorth. Kasper Walker trak ind i HB-feltet og afsluttede effektivt i mål.
Kasper Walker var igen skarpretteren efter 33 minutter. HB-keeperen parerede en afslutning fra Tobias Damkær. Bolden landede hos Kasper Walker, som i to omgange sendte bolden over stregen. HB-målmanden havde gjort, hvad han kunne for at forhindre scoringen.
HB var nu tvunget til at slippe tøjlerne og spille mere fremadrettet. Det gav DB-mandskabet muligheder for at slå kontra. Og det var netop det, der skete efter 41 minutter. Oliver Joost blev sendt afsted fra midterlinjen. Alene med målmanden gjorde han det til 0–3. Mathias Lindhart stod for den hurtige aflevering til Joost.
Julius Krüger, som døjer med lysken, blev skiftet ud i pausen. Ind kom Tobias Oppermann.
Fra anden halvlegs start forsøgte HB at presse DB tilbage – og i momenter var det lige ved og næsten.
Efter 54 minutter gjorde HB det ekstra svært for dem selv. Julius Damkær fik erobret bolden i eget målfelt, men han blev tacklet bagfra. Situationen gav nogle skarpe reaktioner hos flere DB-spillere, som udtrykte deres mening til HB-spilleren. Der var optakt til håndgemæng, men det blev »kun« til lidt skubben. HB-spilleren fik et gult kort for forseelsen, og hjemmeholdet skulle nu spille ti minutter med ti mand på banen.
DB udnyttede spilstoppet til at skifte Oliver Joost og Hector Uhl ud – ind kom Leonardo Han og Pelle Søgaard.
Med knap 20 minutter tilbage af kampen kom Oliver Joost tilbage på banen. Han erstattede Kasper Walker, der fik en pause på bænken.
Leonardo Han kom efter 75 minutter frem til en chance, og han udnyttede den til fulde. Det var Oliver Joost der stod for assisten. Leonardo Hans flotte langskud snød HB-målmanden.
Med en 4-0-føring var HB nede i sækken, og de kunne ikke hamle op med et yderst velspillende DB-hold.
DB skiftede Tobias Hjorth ud til fordel for Hector Uhl. Og kort efter gik Tobias Damkær ud og erstattet af Kasper Walker.
Leonardo Han stod for DB’s fjerde scoring. Foto: Henrik Rosschou
Målshow
Med cirka fem minutter tilbage af kampen kom HB frem til deres eneste reelle chance i kampen. Et indlæg blev headet mod mål, men DB’s målmand Mads Glæsner var vågen. Han sprang helt ud til stolpen for at få fat i bolden. Stærkt spil af Glæsner som ikke havde meget at se til under kampen.
Kampens bedste spiller Kasper Walker var på ingen måde færdig. Han skulle lige lave et par mål mere. Efter 86 minutter gjorde han det til 5–0. Walker var alene med en fremadstormende HB-målmand. Walker trak forbi målmanden, som efterfølgende måtte udgå med en skade, og Walker kunne nemt scorede sit tredje mål.
Flot sammenspil mellem Hector Uhl, Victor Dyhl og Oliver Joost resulterede i, at Walker igen blev spillet fri i HB-feltet, hvor han sendte en resolut afslutning afsted. HB-keeperen kunne ikke holde bolden, som gik i mål.
Kasper Walkers fire mål sender ham i toppen af DB topscorerliste. Han er nu noteret for 14 mål i 13 kampe. Lige bag ham er Oliver Joost med 13 mål i 13 kampe.
Status quo i toppen
Både Føroyar og CBS Sport vandt deres opgør, og der er derfor ikke ændret noget i toppen af serie 1. DB er fortsat to point foran CBS Sport på andenpladsen og fire point foran Føroyar på tredjepladsen. Dragør-klubben har dog fortsat spillet en kamp mindre end de to modstandere. I bunden vandt KFB en sjælden sejr og overlod sidstepladsen til PI Fodbold.
DB’s kommende modstandere er Jægersborg BK, som er nummer ni i rækken samt Østerbro IF, der er nummer fire.
Næste kampe i serie 1
Dragør Boldklub spiller mod Jægersborg BK onsdag den 22. april klokken 19 på hjemmebane.
Dragør Boldklub møder Østerbro IF lørdag den 25. april klokken 12 på hjemmebane.
Hvis du er mellem 0 og 21 år og bor i Dragør Kommune, har du ret til gratis tandpleje. Men hvis du ikke har de store problemer med tænderne, vil du kun blive kaldt til tandeftersyn hver gang, der er gået 22 til 24 måneder. Hidtil har man tilstræbt at gøre det cirka hver gang, der er gået halvandet år.
Den nye målsætning er netop blevet vedtaget i Ældre- og Sundhedsudvalget, men skal også godkendes i kommunalbestyrelsen. Og det er et af en række tiltag, udvalget er blevet enige om som opfølgning på en ekstern rapport fra BDO. Revisions- og rådgivningsvirksomheden har set på, hvorfor…
Samlet set er udgifterne til tandplejen i Dragør Kommune steget med 135 procent fra 5,4 millioner kroner i 2022 til cirka 12,8 millioner kroner i 2025.
At undersøgelsesintervallet for såkaldte »lavrisiko børn« med umiddelbart sunde tænder sættes til 22 til 24 måneder i stedet for 18 til 24 måneder er stadig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Men det sker for at frigøre flere personaleressourcer.
Der er nemlig kun to tandlæger og fire klinikassistenter – hvoraf tre af dem er på deltid – til at tage sig af alle børn og unge i Dragør Kommune. De har fået mere at se til, blandt andet fordi de 18–21-årige også er blevet en del af målgruppen, og fordi der er kommet flere administrative opgaver til. Derudover har der været flere patienter, som har haft bøvl med tænderne.
Behov for mere driftssikkerhed
Hvis man kun ser på den almindelige børne- og ungetandpleje, og ser bort fra tandreguleringen, forventes udgifterne at falde i 2026 til 4,8 millioner kroner, hvor den i 2025 var på 5,4 millioner kroner. Og dette niveau forventes at fortsætte i de kommende år. Det er dog stadig næsten halvanden million kroner mere, end man brugte i 2024.
Har man problemer med tænderne, kommer man selvfølgelig til tandlæge som hidtil. Men at man forsøger at frigøre personaleressourcer og samtidig ser på et permanent samarbejde om tandpleje med Tårnby Kommune (som afventer en beslutning i Tårnbys kommunalbestyrelse), handler om at sikre driftssikkerhed på længere sigt, forklarer borgmester Kenneth Gøtterup (C).
»Vi har en superdygtig børnetandpleje i kommunen i dag. Men vi ved af erfaring, at ved stillingsledighed i så lille en organisation, som vi har, så ophobes ventelisten hurtigt. Det vil vi ikke ud i igen, og det er derfor, vi har sat gang i en proces, hvor vi vil se på, hvordan vi kan organisere et permanent samarbejde med Tårnby,« forklarer han.
Han hentyder til, at der i en periode blev ophobet så stor en venteliste til tandeftersyn, at man indgik en midlertidig samarbejdsaftale med tandplejen i Tårnby Kommune. En aftale, der udløb i december sidste år, men som man nu kunne tænke sig at gøre permanent på en eller anden måde.
Priser skal være mere faste
På tandreguleringsområdet – altså dem, der skal have bøjle på tænderne – er udgifterne steget meget mere end på tandplejeområdet. Fra 1,4 millioner kroner i 2022 til cirka syv millioner kroner i 2025.
Udgiftsniveauet forventes at være højt også i år og næste år, hvorefter man regner med at lande på en årlig udgift til tandregulering på 4,5 millioner kroner.
Forklaringen på den stærke stigning i udgifterne til tandregulering skal findes i, at alle de patienter, der var i behandling i 2024, blev overført til behandling hos private tandlæger, da specialtandlægen i ortodonti i Dragør Kommune stoppede. Og alle fik frit valg til at vælge, hvilken tandlæge de så ville bruge.
Politikerne ønsker dog nu – efter anbefaling fra BDO – at styre udgifterne bedre ved at lave en rammeaftale med en række specialtandlæger. Derfor har de besluttet at igangsætte en udbudsproces, hvor kommunalbestyrelsen indgår aftaler med en række private specialtandlæger og godkender faste priser og serviceniveau.
»Bøjlepatienterne vil have frit valg, indtil udbuddet er gennemført. Men derefter skal man vælge blandt de tandlæger, vi har indgået aftale med. Og det er selvfølgelig for at kunne holde udgiftsniveauet mere stabilt,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
Nordstrandskolen kan se frem til at bygge om. Arkivfoto: TorbenStender.
Nordstrandskolen har brug for at renovere deres faglokaler til henholdsvis billedkunst og fysik-kemi. Og det har Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget og By-, Miljø- og Klimaudvalget netop besluttet at give to millioner kroner til.
Ønsket fra skolen er, at de kan lave nogle mere mobile og dynamiske lokaler, der skal understøtte »en undervisning, der inspirerer og engagerer eleverne, samtidig med at de kan tilpasses forskellige læringssituationer og fremme både kreativitet, praktisk arbejde og samarbejde,« som det fremgår af udvalgsdagsordenen.
Beslutningen skal lige en tur omkring Økonomiudvalget…
I 2025 fik Dragør Skole fik to millioner kroner til faglokaler, som blev brugt på nye omklædningsrum, mens man forventer at bruge anlægsmidlerne afsat i 2027 på Store Magleby Skole. På den måde går anlægsmidlerne lidt på skift.
Også penge til omklædningsrum
Nordstrandskolen har samtidig fået bevilget to millioner kroner til renovering af to omklædningsrum af fagudvalgene. Også denne beslutning skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen.
Også i dette tilfælde er både administrationen og de tre skoler enige om, at det er på Nordstrandskolen, pengene – som kommunalbestyrelsen i anlægsbudgettet for 2026 specifikt afsatte til genopretning af baderummene på skolerne – skal bruges i denne omgang.
For Dragør Skole fik som nævnt renoveret omklædnings- og baderum sidste år, mens eleverne på Store Magleby Skole i høj grad benytter Hollænderhallen til idrætsundervisning og derfor bruger omklædnings- og baderum her.
Derfor virker det ifølge indstillingen til udvalgene oplagt at bruge pengene på Nordstrandskolen, der har to omklædningsrum, som begge har brug for renovering. Også dette arbejde forventes at gå i gang til efteråret.
»Det her er helt konkrete forbedringer, som elever og lærere kan mærke i hverdagen – og det er præcis den type investeringer, vi skal prioritere,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget.
Branco er hovednavnet på scenen, når der bliver afholdt fællesskabsfest for Dragørs 9.- og 10.-klasser efter deres sidste skoledag onsdag den 13. maj. Foto: Pressefoto/UngDragør
Dragørs unge i 9. og 10. klasse har fået lov til selv at sætte deres præg på den fællesskabsfest – Final Bell – som UngDragør står for at holde som afslutning på deres folkeskoletid. Og det er tydeligt at se i programmet for aftenen – fra kl. 19.30 til midnat den 13. maj – som netop er blevet offentliggjort.
Rapperne Branco og Pattesutter kommer begge til at optræde – og det var de to navne, som allerflest elever havde stemt på, da UngDragør sendte en survey ud for at lodde stemningen.
Branco – som er døbt Benjamin Cimatu – startede sin karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov…
Pattesutter – som er døbt Jakob Maegaard – er en anden dansk musiker og rapper, der med hits som »Technopiik«, »Det Ka’ Du Ik’« og »Madonna« er kendt for at skabe en vild festivalstemning blandt publikum. Han har optrådt på både Roskilde Festival og Smukfest, og han går altså nu på scenen for 9.- og 10.-klasserne i Dragør.
Når der ikke lige er rappere på scenen til fællesskabsfesten – de forventes at optræde omkring klokken 21 og 22 – spiller DJ Jafar. Der vil være foodtrucks, og desuden kommer Joe & The Juice i øvrigt til at stå for en stor juicebar og lounge, hvor de unge kan tage en lille pause i loungemøblerne med en lækker juice eller spille havespil.
Hvad der er på hylderne i De Små Engle, afspejler altid den tid, vi lever i. Ikke bare trends og diller, men hvordan økonomi og hverdag er skruet sammen for folk. De to søstre bag butikken – Annette og Lisbeth Hansen – har nemlig øvet sig i at sadle om, når det er nødvendigt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Faktisk har søstrene Lisbeth og Annette Hansen snart sølvbryllup med De Små Engle. For helt siden 2003 har de solgt børnetøj og legetøj fra hjørnet af Magleby Torv. De hoppede ud på dybt vand som butiksejere uden at have taget livreddermærke først. Redningsvest eller svømmefødder havde de heller ikke med. Det eneste, de vidste, var, at de havde hinanden – og de mente, at det nok skulle redde dem fra at drukne.
»Vi arbejdede begge to med helt andre ting. Jeg som speditør og Annette i Amagerbanken. Men så ringede Annette en dag og spurgte, om vi ikke skulle åbne en butik, og så sagde jeg bare…
En bankuddannelse og en speditøruddannelse gav dem da en baggrund for at kunne føre regnskab og planlægge noget logistik, men de er begge enige om, at de faktisk ikke rigtig anede, hvad de gjorde.
Var det noget, I havde drømt om I mange år – at starte butik sammen? Eller var det bare noget, du havde tænkt over i lang tid?
»Nej. Det kom virkelig helt ud af den blå luft. Vi trængte nok bare begge to til noget helt nyt,« forklarer Annette Hansen.
Ikke bange for Fields
Ret hurtigt viste der sig en mulighed for at overtage en børnetøjs- og legetøjsbutik på Magleby Torv, og så sprang de til. Også selvom de forrige ejere ikke lagde skjul på, at de gerne ville sælge butikken, fordi de var bekymrede for, hvad det ville betyde for det lokale salg i Dragør, når Fields skulle åbne dørene i 2004.
Hvorfor skræmte tanken om Fields så ikke jer?
»Vi troede nok bare på vores evner. Vi tænkte: Hvor svært kan det være? Vi blev selvfølgelig klogere. Helt nemt er det jo ikke. Og vi var da bevidste om, at vores leverandører rystede på hovedet ad os, fordi vi kom uden butikserfaring. Men det er gået meget godt alligevel,« fortæller Annette Hansen.
I det hele taget virker det ikke, som om de to søstre er de bekymrede typer. Ud over at de var overbeviste om, at de uden erfaring ville kunne holde styr på indkøb, salg, lager, regnskaber, messer, og meget mere, så skænkede de det heller ikke en tanke, at de som søstre kunne ryge i totterne på hinanden.
»Det var slet ikke i vores tanker, at vi kunne blive uvenner. Jeg tror ikke, vi overvejede, at det kunne være et problem, at vi startede noget op som søstre. Vi har også hele tiden kunnet komplementere hinanden. Og vi har kunnet dække hinanden ind, når den ene havde syge børn,« lyder det fra Annette Hansen.
»Jeg synes også bare, det har gjort det hele nemt, at vi er søstre. Vi kender hinanden så godt,« supplerer Lisbeth Hansen.
Den eneste ulempe, de kan komme i tanke om, er, at de meget sjældent har kunnet holde ferie sammen. Og der skal også koordineres lidt ekstra i forbindelse med familiefester, som de gerne vil med til. For lukke i deres normale åbningstid vil de ikke. Heldigvis har de dog altid haft en eller to ansatte til at træde til.
Uforudsigeligheden kan være sjov
Der er flere grunde til, at det er gået godt med De Små Engle, mener søstrene. For det første har de aldrig oversatset. Annettes bankbaggrund og begges økonomiske snusfornuft har betydet meget.
Og så har de været gode til at sadle om. De har set alt fra finanskrise og coronatid til TikToks uforudsigelighed på børnenes ønskelister som en sjov udfordring – altså når det første chok lige har lagt sig.
»Finanskrisen var den første store udfordring. Først var vi selvfølgelig lidt sådan: Uha, hvordan skal det gå? Men så blev vi bare enige om, at vi selvfølgelig var nødt til at ændre i vores udvalg. Vi kunne ikke satse på dyre mærker i børnetøj og luksuriøst trælegetøj. Vi var nødt til at få nogle mærker, flere kunne betale,« fortæller Lisbeth Hansen.
Da statsministeren lukkede landet – og dermed også alle små butikker – ned på grund af coronapandemien, skulle de også synke en ekstra gang.
»Vi brugte lige et par dage på at tænke over, hvor uretfærdigt det var, at Bilka bare kunne holde åbent og sælge alt muligt. Men så gik vi i løsningsmodus. Hvad gør vi? Og så begyndte vi at bruge Facebook, tage billeder af vores udvalg og lægge det op, og så kunne man komme og hente varerne ved døren her. For det måtte vi godt. Og det tog kunderne rigtig godt imod. Så vi arbejdede faktisk virkelig meget under corona. Hele tiden i gang med at tage billeder, lægge op og køre op på alle mulige tidspunkter af døgnet, hvor folk kunne komme forbi og hente varer,« fortæller Annette Hansen.
Det var også her, de besluttede sig for, at de ville supplere den fysiske butik med en webshop, så de havde flere kanaler og var mindre sårbare. Derfor opstod webshoppen altså ud af corona.
Lisbeth og Annette Hansen må ofte forholde sig til nye diller blandt byens børn. Nogle gange kommmer børn eller forældre og efterspørger produkter, der endnu ikke er tilgængelige. For eksempel var der før seneste jul efterspørgsel på tøj til fænomenet »KPop Demon Hunters« før det overhovedet var på markedet. Foto: Jens Munch
TikTok = flygtige modediller
I de sidste par år er en helt tredje udfordring opstået. Nemlig, hvordan man skal bestille varer hjem. Det har selvfølgelig altid været svært at forudsige præcist, hvilket tøj eller legetøj der ville hitte et år.
»Men leverandørerne havde som regel et realistisk bud på, hvad der ville blive stort. Og vi havde også selv en god fornemmelse for det. Men nu er det en tilfældig TikTokker, der har købt en eller anden dims, som de reklamerer for, og så eksploderer salget af den dims bare. Vi prøver at følge med på de sociale medier, og vi har også unge mennesker at rådføre os med derhjemme, men det er blevet sværere at forudsige trends,« forklarer Lisbeth Hansen.
Også dette har de dog fundet en konstruktiv løsning på.
»Vi køber normalt ind til et halvt år ad gangen. Men vi efterlader altid et hul i budgettet til, at når der pludselig opstår en eller anden dille, så har vi råd til at købe ind til den,« fortæller Annette Hansen.
Hvordan får man flere til at handle lokalt?
En anden udfordring, som har været konstant alle årene, er at få folk til at handle lokalt. Få folks øjne op for, at det betyder noget både for det lokale handelsliv, livet i byen og bæredygtighed i øvrigt, at man køber mest muligt lokalt i stedet for at køre i Fields eller klikke sig frem til et køb online og udenbys.
Så De Små Engle sender glittede kataloger ud til kunderne og laver forskellige arrangementer i Dragør Centerforening, som de er med i sammen med alt fra Føtex til Matas, der ligger omkring dem.
Faktisk er Lisbeth og Annette Hansen både formand, næstformand og kasserer i foreningen og må derfor nok siges at være de absolut drivende kræfter.
»Men vi får stor opbakning fra de andre forretningsdrivende her. Vi har et rigtig godt samarbejde og er gode til at bakke hinanden op. Det gælder blandt andet vores årlige fastelavnsfest, hvor Føtex donerer fastelavnsboller, og vi donerer nogle gaver og så videre. Det er sjovt at være sammen om det og finde på nye ting, hvor vi får flere til at handle lokalt og i øvrigt bare have en god dag,« siger Annette Hansen.
Man skal også selv være aktiv
De to søstre synes dog, at langt de fleste af deres kunder er meget opmærksomme på at støtte lokalt, når det er muligt. De husker at gå til dem, når de skal købe julegaver til barnebarnet, en lille gave til klassekammeraten, eller der mangler noget til børnegarderoben.
»Vi har jo både dem, der kommer jævnligt, og dem, der kommer her som brandslukning. Når de lige har glemt en barselsgave eller en fødselsdag. Men vi synes virkelig, at vi har nogle fantastiske kunder, der tænker meget på at støtte os,« siger Lisbeth Hansen.
De mener dog også, at de som butik selv skal være en aktiv kraft i lokalsamfundet. Så de har støttet to elitesvømmere og doneret til lokale foreninger og institutioner.
»Du er nødt til også selv at give noget til samfundet. Det betyder noget herude,« siger søstrene samstemmende.
Sammenhængskraften og fællesskabet i Dragør er i øvrigt det, der har vist sig at være allermest sjovt ved at drive forretning, mener søstrene. At give sig tid til at tale med kunderne, at kende mange af dem og følge med i deres liv og hilse på nye borgere.
»Men vi er også erfarne i at spotte, hvem der har lyst til at snakke, og hvem der bare gerne vil købe noget og så videre. For det skal de jo også have lov til,« siger Annette Hansen.
At få folk til at blive ved med at handle lokalt bliver ved med at være en udfordring de næste år. Ikke mindst når der også er kommet spillere på banen som Temu. Men igen lader det til, at søstrene både har tillid til sig selv og til kunderne.
»Jeg synes, at folk er gode til at forstå, at man får noget andet her,« siger Lisbeth Hansen.
Det er slet ikke faldet Annette og Lisbeth Hansen ind, at de skulle være bekymrede over at starte en butik sammen, fordi de var søstre. Uvenner kan de vist ikke finde ud af at være. De ser kun slægtskabet som en fordel. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Om Dragør Centerforening
• Foreningen blev stiftet i 2016.
• I øjeblikket er der syv medlemmer i Dragør Centerforening – Føtex, Netto, Matas, Dragør Apotek, Frisør Bresseman, Rene Poter og De Små Engle.
• Lisbeth og Annette Hansen, der driver De Små Engle, er formand, næstformand og kasserer i foreningen.
Mød det lokale erhvervsliv
Dragør Nyt laver løbende erhvervsportrætter af de mange iværksættere og erhvervsdrivende, der er i kommunen, og det fortsætter vi med. For det er vigtigt, at vi kender hinanden og er nysgerrige på, hvad byens borgere laver og hvorfor – og at vi samtidig bliver klogere på, hvad der er muligt at købe lokalt af varer og serviceydelser.
Samtidig forsøger vi også i den kommende tid at sætte spot på de forskellige erhvervsforeninger og netværk, Dragør har. Hvad er historien? Hvad er deres visioner? Og hvordan arbejder de konkret med at få Dragør-borgerne til at handle mere lokalt?
Der er mange opgaver at tage sig af, når man driver butik. Fra varebestilling og trendspotting til regnskab og at stå bag disken. Men noget af det sjoveste vil altid være at tale med kunderne, mener Annette og Lisbeth Hansen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Der er positive fremskridt på Enggården, men ledelsesskift og et presset arbejdsmiljø har gjort, at man ikke er så langt, som de fleste nok havde håbet. Arkivfoto: Tim Panduro
En del af udviklingsplanen for at sikre en højere faglighed og plejesystematik på Omsorgscenteret Enggården er at få udført eksterne audits og kvalitetsopfølgning. Det vil sige, at fagkonsulenter (fra Boysen & Havnhøj) har gennemført interviews med ledelse og medarbejdere og gennemgået en lang række baggrundsmaterialer for at vurdere, hvordan det går med udviklingsplanen.
Ældre- og Sundhedsudvalget i Dragør Kommune har netop haft rapporten fra den eksterne audit i første kvartal af 2026 til orientering, og her er der lidt ros til Enggården. Blandt andet bemærkes det, at der er igangsat en…
Den overordnede konklusion er alligevel, at den samlede status for udviklingsplanen er »igangsat og under udvikling«. Man er ikke i nærheden af det niveau, der hedder »forankret praksis og sikker drift«.
Mangler fælles overblik
Rapporten peger blandt andet på, at man ikke er så langt i udviklingsplanen, som man havde håbet, fordi Enggården har været i en svær overgangsfase, hvor der har været ledelsesrotation og et stort pres på arbejdsmiljøet.
Hvor der blev arbejdet meget systematisk med planen frem til december 2025, har en række indsatser i det faglige arbejde herefter manglet koordineret styring, fordi centerlederen stoppede, og man har ventet på en ny.
Ifølge rapporten har de enkelte afdelinger arbejdet videre med de forskellige indsatser, men der har manglet fælles overblik og opfølgning på tværs af organisationen.
For eksempel er der blevet etableret bedre strukturer for medicinhåndtering og dokumentation i det digitale journalsystem CURA og øget opmærksomhed på indberetning af utilsigtede hændelser. Men det halter stadig med den tværgående og systematiske læring af utilsigtede hændelser. Og de fysiske rammer for medicinopbevaring er heller ikke hensigtsmæssige i alle tilfælde.
Borgmester ikke beroliget
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) lægger ikke skjul på, at rapporten fra den eksterne audit ikke har beroliget ham.
»Der er iværksat nogle nye tiltag. Og der er også kommet ny ledelse, som ikke har været der under denne audit. Men den bekræfter stadig den bekymring, jeg har haft. Og det er, at vi som forvaltning ikke er gode nok til at arbejde velstruktureret med instrukser og vejledninger. Vi har slet ikke nået de udviklingsmål, vi ville. Og vi kan ikke acceptere, at processen går i stå ved stillingsledighed. Heller ikke, når det drejer sig om ledere. Når det handler om patientsikkerhed, kan vi ikke skrue op og ned på kvaliteten. Her skal vi have 100 procent driftsikkerhed. Det er også mit tydelige signal til direktionen,« siger han.
Hvordan der konkret skal følges op på den eksterne audit, bliver et dialogemne på det kommende kommunalbestyrelsesmøde torsdag den 30. april.
Foreløbigt er der dog planlagt endnu et eksternt audit, hvis resultater skal fremlægges for politikerne til juni.
UGENS PLETSKUD: Avisgenbrug. Henrik Jacobsen står for denne uges pletskud af Ella Sophie, der underholder sig med avisen, efter de voksne er færdige med at læse den. Vi siger tak for det fine billede. Hvis du vil dele dit foto med Dragør Nyt, kan du sende det til redaktion@dragoer-nyt.dk. Foto: Henrik Jacobsen
Søndag den 19. april går frivillige igen på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Lokalt i Dragør er der allerede mange, der har meldt sig som indsamlere, men der er stadig ledige ruter.
Når Kræftens Bekæmpelse afholder sin årlige landsindsamling, er det med opbakning fra tusindvis af frivillige over hele landet. Formand Helen Bernt Andersen ser dagen som noget særligt og fremhæver mødet med borgerne som en vigtig del af indsatsen.
»Det er rørende at gå fra dør til dør og mærke lokalsamfundets opbakning til kræftsagen. De indsamlede midler gør en stor forskel i vores fælles indsats…
I Dragør er det Benny Brandt-Jensen, der står for koordineringen af de frivillige indsamlere. Han oplyser, at alle kan melde sig som indsamlere, og at der stadig er behov for flere frivillige til at dække de resterende ruter.
Og så håber han naturligvis på både godt vejr og god stemning på indsamlingsdagen: »Tag godt imod vores indsamlere – på gensyn på søndag«, lyder det fra Benny Brandt-Jensen.
Indsamlerne går deres ruter søndag den 19. april mellem klokken 11 og 14, hvorefter indsamlingsbøsser og materialer afleveres til optælling.
Tilmelding kan ske helt frem til søndag formiddag, og det gøres ved at kontakte Benny Brandt-Jensen enten på e-mailadressen brandtjensen2791@gmail.com eller på telefonnummer 41 42 61 86.
Forældre til børnehavebørn i Dragør er vant til at smøre madpakker. Og hvis der ikke bliver investeret flere millioner kroner i børnehavernes køkkener, skal de blive ved med det. Arkivfoto.
En ny analyse viser, at Dragørs daginstitutioner ikke har køkkener, der er egnede til at producere mad til børnehavebørn. Og heller ikke til at modtage mad fra eksterne leverandører.
Så hvis nogle af forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner her i april stemmer for at indføre en fælles frokostordning (som de stemmer om hvert år), vil det kræve store investeringer. På over tre millioner kroner for nogle af børnehavernes vedkommende.
Faciliteter kræver meget
Det er Food Nordic Consult, der har lavet en faglig gennemgang af institutionernes køkkener. En analyse, der var afsat 100.000…
Og Food Nordic Consults vurdering er klar: Ingen af de seks dagtilbud kan uden ombygning og investering i køkkenudstyr producere mad til børnehavebørn i overensstemmelse med gældende fødevare- og arbejdsmiljøkrav, ligesom de heller ikke opfylder kravene til at være modtagerkøkkener til mad leveret udefra.
Ser man på de forskellige køkkener i kommunens seks børnehaver – Sansehuset, Køjevænget, Harevænget, Sølyst og Halvejen (Kornblomsten og Hollænderhus) – er der stor forskel på, hvor meget det vil kræve og koste at gøre dem klar til produktionskøkkener eller modtagerkøkkener. Udgifterne ligger for eksempel på mellem 75.000 kroner og 600.000 kroner for at kunne lave produktionskøkkener.
Hvis alle seks køkkener samtidigt skal opgraderes til produktionskøkkener, vurderes det at komme til at koste op mod 1,4 millioner kroner eksklusiv moms for udstyr og opgradering.
Skal køkkenerne blot være modtagerkøkkener, vil det samlet stadig løbe op i omkring 950.000 kroner.
At lave enten produktions- eller modtagerkøkken i Sansehuset og Kornblomsten vil derudover kræve en helt ny tilbygning eller omfattende renovering, fordi de ikke har kvadratmeter nok. Det anslås at koste omkring tre millioner kroner per køkken.
I de forskellige regnestykker er ikke indregnet, hvad det vil koste at ansætte køkkenpersonale, som det vil kræve, både hvis man bliver produktionskøkken eller modtagerkøkken.
Kræver politisk prioritering
Food Nordic Consult foreslår dog også en alternativ løsning. At investere i lokaler til et stort produktionskøkken, som så kan levere måltider til alle daginstitutioner og eventuelt også skoler og plejehjem i kommunen.
Selv om de forskellige løsninger på at etablere frokostordninger i børnehaverne koster penge, vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at gøre det, hvis en forældrebestyrelse stemmer for en kommunal frokostordning. De er nemlig ifølge dagtilbudslovens §16a og §16b forpligtet til at sikre et sundt frokostmåltid. Det vil sandsynligvis ikke kunne gøres uden at øge forældrebetalingen til daginstitutionerne.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) mener dog stadig, det vil kræve en politisk prioritering og beslutning, hvis man for alvor skal kunne tilbyde frokostordninger.
»Hvis vi ønsker frokostordninger, så kræver det reelle investeringer – og det er en prioritering, vi må tage i budgetforhandlingerne,« siger han.
Stadigt flere passagerer får luft under vingerne på Amager. Foto: Tim Panduro
Publikumsrekorderne har stået i kø i Københavns Lufthavn – og med 2,6 millioner passagerer i marts markerer lufthavnen et helt år med månedsrekorder.
Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.
I marts rejste 2,587 millioner passagerer gennem lufthavnen – det er 16 procent flere end i marts 2025, og den travleste marts i lufthavnens 101 år lange historie.
Ifølge pressemeddelelsen skyldes den store stigning blandt andet, at påsken sidste år først faldt i slutningen af april, mens mange danskere i år rejste på påskeferie allerede i slutningen af marts.
Samtidig fortsætter den store stigning i…
Marts afsluttede første kvartal af 2026, og samlet set er det også et rekordkvartal. 14 procent flere krydsede himmelen over Amager end i samme kvartal i 2025.
Søndag den 29. marts trådte lufthavnens sommerprogram i kraft med i alt 330 ruter til 175 destinationer fløjet af 60 flyselskaber. Sommerprogrammet byder på 20 nye ruter.
Uroligheder i Mellemøsten og højere brændstofpriser skaber imidlertid usikkerhed omkring enkelte ruter i sommertrafikprogrammet. Det er dog endnu for tidligt at vurdere de fulde konsekvenser af den geopolitiske situation, hedder det i pressemeddelelsen.
Unge fra Dragør og resten af området inviteres nu til at blive en del af en ny malegruppe hos Tårnbymalerne i Kastrup. Tilbuddet er for alle mellem 13 og 20 år, der har lyst til at male – også selv om man ikke har prøvet det før.
Deltagerne får gratis vejledning af erfarne medlemmer, og der bliver stillet materialer og udstyr til rådighed. Gruppen mødes hver tirsdag fra klokken 15 til 19 på Løjtegårdsvej 12.
Tårnbymalerne er en lokal kunstforening med omkring 70 medlemmer, som arbejder med maleri og andre kreative udtryk.
Forårsudstilling
Foreningen står også bag en forårsudstilling, hvor man kan se værker fra de 70 kunstnere. Udstillingen finder sted fra lørdag den 18. april til søndag den 3. maj i lokalerne på Løjtegårdsvej 12.
Der afholdes fernisering lørdag den 18. april fra klokken 12 til 16, hvor udstillingen åbnes for publikum. Ud over malerier vises der også kunsthåndværk som keramik og trædrejning.