admin

11. november 2021 08.01

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Valgmøde for erhvervslivet

Mandag aften dannede Dragør Strandhotel ramme om et velbesøgt valgmøde for det lokale erhvervsliv. 

Det var Dragør Erhverv, der stod for arrangementet, som var åbent for alle erhvervsdrivende i Dragør – og erhvervsforeningen bød indledningsvis på valgflæsk af den særdeles velsmagende slags, komplet med fremragende persillesovs og lækre, små kartofler. Der var således ingen undskyldning for ikke at være kampklar til debatten. 

Det var et ganske veloplagt panel af politikere, som blev præsenteret af aftenens ordstyrer – der ikke var den ellers annoncerede Jes Dorph-Petersen, der desværre havde måttet melde forfald pga. sygdom. Han blev afløst af Heidi Frederikke Rasmussen, journalist og tv-vært, som – efter en kort velkomst fra Dragør Erhvervs formand Rasmus Gundelund Nielsen – på kompetent vis styrede aftenens forløb.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Panelet

Ordstyreren, der talte varmt om Dragør som destination i weekender og fritid, indledte med en række betragtninger og tal om Dragør set udefra – og herefter fik panelets deltagere på skift et par minutter til at redegøre for, hvad de overordnet set ville gøre for erhvervslivet i Dragør.

Aftenens panel bestod af ti deltagere. De var (nævnt i rækkefølge som de var placeret): Helle Barth (Venstre), Kenneth Gøtterup (Konservative), Anne Grønlund (liste Anne Grønlund), Nikolaj Riber (Socialdemokratiet), Kim Grøntved (SF), Karsten Brædder (Nye Borgerlige), Morten Dreyer (DF), Per Nørgaard Andersen (Liberal Alliance), Ebbe Kyrø (liste T) og Charlotte Saabye Sørensen (Radikale).

Der var en udbredt konsensus blandt de fleste paneldeltagere, om at en fælles indgang til embedsværket og det kommunale system var ønskværdig – og manglede i dag. Ligeledes var udviklingen af en overordnet erhvervspolitik – samt en tilsvarende for turismen – et emne, der blev bragt frem gentagne gange hen over aftenen. Og panelet tilkendegav da også ensstemmigt, at der p.t. ikke eksisterer en egentlig erhvervspolitik i Dragør. Der var også en klar tilkendegivelse fra politikerne om, at udviklingen af en turismestrategi er en bunden opgave for den kommende kommunalbestyrelse.

I forhold til udviklingsmulighederne for erhvervslivet i Dragør var et gennemgående tema mulighederne i det 17 ha store område nær lufthavnen, der arbejdes på at få frigjort til erhvervsbrug. Også her var der bred enighed i panelet om, at området rummer store muligheder – og der var en vis debat om, hvilke typer af erhverv, man i givet fald skulle søge at tiltrække. Det står dog også klart, at det er en langsigtet opgave at få modnet området til erhvervsbrug, og at der vil være en række infrastrukturelle udfordringer, der skal løses i den forbindelse.

»JA« eller »NEJ«

Hen over aftenen havde arrangørerne forberedt en lille gimmick. Paneldeltagerne var blevet udstyret med to skilte – henholdsvis et grønt for »JA« og et rødt for »NEJ«. Disse de blev bedt om at bruge i en række konkrete sammenhænge. I en god og flydende debat, hvor der ofte var enighed om udfordringerne på tværs af partiskel, var der også visse stridspunkter – og det afspejledes i et par af disse »tilkendegivelser«.

Af meget stor interesse for Dragør Erhverv som arrangør var således spørgsmålet om, hvorvidt politikerne ville sørge for at få besat den stilling som erhvervs- og turismechef – eller konsulent – som har været ledig, siden Claus Rex for år tilbage forlod selvsamme job. Stillingen har, i let forskellig udformning, flere gange været på budgettet – for efterfølgende at blive skåret væk igen.

Ud fra den indledende generelle tilkendegivelse fra paneldeltagerne, om at en fælles indgang til det offentlige for erhvervslivet var et ønske, så var det med skærpet opmærksomhed, at spørgsmålet blev stillet. Formuleringen måtte dog tilpasses, da flere politikere gjorde opmærksom på, at budgettet for 2022 var vedtaget. Derfor blev den endelige udgave af spørgsmålet, hvorvidt politikerne ville tilstræbe, at stillingen blev besat i 2023. Her valgte et stort flertal af politikerne at vise det grønne »JA«-skilt. Blot Nikolaj Riber og Kim Grøntved markerede »NEJ« – hvilket i det nuværende byråd ville repræsentere et solidt flertal for en vedtagelse – til hørbar tilfredshed i salen.

(Artiklen fortsætter efter billeder.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

UNESCO

Et emne, der i den grad vakte debat – og følelser – både i panelet og i salen, var UNESCO. Der opstod blandt andet en debat om sammenkoblingen mellem optagelse som verdensarv og den lokale turisme, og der blev tegnet en række nuancer i debatten, som generelt var det emne, der udmøntede sig i den største uenighed blandt både paneldeltagere og tilhørere.

Også i denne forbindelse blev de røde og grønne skilte taget i brug – her valgte ordstyreren imidlertid at ændre i ordlyden til spørgsmålet undervejs. Flere paneldeltagere havde i debatten givet udtryk for, at overvejelserne omkring UNESCO stadig pågik, medens man afventer udviklingen af turismestrategien – men de blev alligevel bedt om at tilkendegive, om de ville arbejde for en UNESCO-godkendelse. Her svarede liste T og Liberal Alliance »JA«, Venstre viste både »JA« og »NEJ« – medens de øvrige markerede »NEJ«. Da Socialdemokratiet imidlertid har stillet medlemmerne frit, kan man konstatere, at det nuværende byråds 15 medlemmer er delt i to nogenlunde lige store grupper på dette felt.

Inden punktet blev afsluttet, blev samme spørgsmål imidlertid stillet til salen – hvor man ved håndsoprækning blev opfordret til at tilkendegive, om man gik ind for en UNESCO-optagelse blandt erhvervslivet. Der blev spurgt både til for og imod‚ og med en – udokumenteret og hastig – bedømmelse forekom der at være en vis overvægt af positive tilkendegivelser fra de fremmødte, omend ikke et massivt flertal.

Større enighed var der både blandt paneldeltagere og spørgere i salen, om at der er behov for hurtigere sagsbehandling, når der foretages ansøgninger om byggesager og planbehandling.

Der blev udtrykt ærgrelse over de forhold, der har eksisteret i afdelingen i de seneste år, men også optimisme omkring, at man er på vej til at få behandlingstiden ned.

Borgmesteremner

Afslutningsvis bad Heidi Frederikke Rasmussen partierne om at oplyse, hvem de ville pege på som borgmester, når stemmerne er talt op. Her gav de fire repræsentanter for A, O, T og V alle udtryk for, at de – ud over i første omgang at pege på deres egen kandidat som borgmester – ville søge en konstituering, der tager udgangspunkt i et bredt samarbejde, der gerne skulle gå hen over midten og omfatte så stor en del af byrådet som muligt.

C peger ligeledes i første omgang på sig selv – og alternativt på et flertal, der vil udføre en stram prioritering af opgaver og et stærkt fokus på økonomistyring.

Partierne Radikale og Liberal Alliance gav begge udtryk for at ville pege på et flertal, der vil give dem størst mulig indflydelse, medens Nye Borgerlige vil pege på C. SF tilkendegav, at deres foretrukne borgmesterkandidat er fra A eller T, og endelig ville Anne Grønlund pege på sig selv.

Det var en god – og lang – debat, som kom vidt omkring både erhvervspolitik og andre emner. Engagementet var stort – så stort, at en hel del af de tilstedeværende først efter mødets afslutning lige over kl. 22 kunne opdatere sig på, hvad der samme aften var sket i Statsministeriet kl. 20.

HAS

Mere Dragør Nyt:

Tim Panduro

9. december 2025 14.30

Fly propelfly Tim Panduro (1).jpg
Lufthavnen slår rekord på rekord i år. Foto. Tim Panduro

Det er stort set blevet til en ny passagerrekord i Københavns Lufthavn hver måned i år – og november er ikke en undtagelse.

I en pressemeddelelse skriver lufthavnen, at 2,42 millioner passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i november. Det er en stigning på 11 procent eller en god kvart million i forhold til sidste år – og det største antal novemberrejsende nogensinde.

Det betyder dog ikke, at passagererne myldrer ud i det danske turistliv. Lufthavnen meddeler, at væksten især drives af transfertrafik – altså flyskift mod andre destinationer. Hver fjerde passager bruger således København…

Tim Panduro

8. december 2025 17.40

Dragørs store havfrue har blandt andet stået i første parket til koncerter på Dragør Fort. Foto. Thomas Mose

Den Store Havfrue fra Dragør er fortsat hjemløs.

Mandag eftermiddag behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget i Lemvig Kommune i Nordvestjylland et forslag om at modtage Den Store Havfrue som gave. Men i stedet for et ja, blev det til et rungende måske. Udvalget besluttede sig for at sende sagen tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med bud om, at gaven skal sendes i høring, så aktører omkring den kan blive hørt, om de ønsker at have havfruen stående på havnen i den lille nordvestjyske by.

Dermed er der kun sat et pausekomma i fortællingen om den store havfrue, der vel næppe mere kan kaldes et…

Tim Panduro

8. december 2025 06.08

En ny lokalplan skal sætte rammerne for udviklingen i Søvang. Foto: Tim Panduro

En grund skal være på mindst 700 kvadratmeter. Nybyggerier skal have hævede sokler. Der må ikke graves nye kældre, og de eksisterende af slagsen må ikke udvides. Og så skal der skabes muligheder for grøfter og oversvømmelsesbassiner, der kan fange de øgede vandmængder, som følger med klimaforandringerne.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i det lokalplansforslag for Søvang, som kommunalbestyrelsen netop har sendt i høring. Frem til 30. januar har alle borgere mulighed for at komme med høringssvar, der vil indgå i den kommunale vurdering, inden den endelige lokalplan bliver lagt til…

DEBAT:

Kenneth Gøtterup

7. december 2025 19.27

Vi vil gerne sige tusind tak for opbakningen tirsdag den 18. november til kommunalvalget. 3.716 borgere satte deres kryds ved Det Konservative Folkeparti. Heraf fik Kenneth 2.178 stemmer.

Tak for, at I gav opbakning til, at vi varetager ledelsen af Dragør Kommune de næste fire år. Vi er både stolte og glade over opbakningen, og det var for os alle en aften, hvor mange følelser var i spil.

Vi er også glade for at kunne byde velkommen til to nye konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det drejer sig om Jerrik Walløe, der tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen og har været første suppleant…

Kirsten Marie Juel Jensen

7. december 2025 13.51

Christian Wøldike Kilsdal kom på landsholdet i rugby i 2021 og spiller en afgørende rolle på holdet. Foto: Daniel Storch

Hvor de fleste børn nok har trillet rundt med en rund fodbold i haven, var det en lidt anden type bold, der blev kastet op i luften hjemme hos Christian Wøldike Kilsdal, da han voksede op i Dragør: nemlig den ovale rugbybold, som er perfekt både at kaste og sparke til.

»Jeg var 11 år, da min far tog mig med hen i Dragør Rugby Klub i 2014, men vi havde altid haft en rugbybold i haven og spillet meget. Så snart jeg kom ind i klubben, blev jeg taget under armen, og jeg blev bare bidt af det – både på grund af spillet og på grund af sammenholdet. Og så var det sådan en hyggelig familieting, fordi…

Naturen i december

Kirsten Marie Juel Jensen

7. december 2025 08.02

December.jpg
Hyggen trækker indendørs i december – helt som det skal være. Men der er masser af skønne ting at opleve, hvis man tager varmt tøj på og bevæger sig ud i naturen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

December skriger ikke ligefrem af spræl i naturen. Det er den første vintermåned, dagene bliver mørkere og mørkere og kulminerer med årets korteste dag den 21. december, hvor solen går ned klokken 16.03.

Men selvfølgelig er der masser at komme efter udenfor. Man skal måske bare lede lidt længere efter det – og lige arbejde lidt ekstra for at hive sig selv op fra sofaen og pebernødderne.

Sådan lyder det fra Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør.

»Småfuglene har travlt i december. De skal være fede og forberedt på kulde og frost. Så blåmejsen, dompappen og fuglekongen er i fuld gang med at…

Camilla Lærkesen

6. december 2025 20.35

En flok 8.-klasseselever ligger på maven med vandkikkerter i hænderne. Andre måler temperatur og saltholdighed i vandet med et refraktometer. Og så er der dem, der renser muslinger, og dem, der stopper muslingeyngel i strømper.

Et spritnyt undervisningsforløb kom godt fra start, da de dedikerede frivillige fra Muslingerepublikken tog imod samtlige 8. klasser i et forløb, de havde udviklet sammen med Franciska Krohn Tøgern, der er udeskolekoordinator i Dragør Kommune. Her mødtes teori og praksis på Muslingerepublikkens flåde i Dragør Havn.

Franciska Krohn Tøgern har været med til at igangsætte…

DEBAT:

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti

6. december 2025 19.22

Dragør rammes grundet dårlig byggestyring.

Supersygehuset ved Hillerød bliver stedse dyrere og mere forsinket. Fra fem milliarder kroner til nu skønnet ni milliarder kroner.

Berlingske beskriver den økonomiske katastrofe. Regionen har ikke, inden de gik i gang med byggeriet, haft et færdigprojekteret, bygbart projekt med velkonsoliderede budgetter og tidsplaner, men har, groft sagt, bare åbnet checkhæftet og sagt: »Byg løs.«

Man har i overført betydning asfalteret vejen, mens man kørte, og det har store konsekvenser, for så bliver det dyrt. Rigtigt dyrt.

Da byggeriet blev startet i 2009, havde…

Kirsten Marie Juel Jensen

6. december 2025 14.08

kommuneskilt Tårnby Tim Panduro.jpg
Tårnby Kommune udfører opgaver for Dragør Kommune og skal fortsætte med det. Måske på flere områder. Foto: Tim Panduro

»Vi har allerede et godt samarbejde med Tårnby, og jeg vil gerne have speedet den proces op, hvor vi ser på områder, hvor vi kan samarbejde mere.«

Sådan siger borgmester Kenneth Gøtterup (C) om det, at der i konstitueringsaftalen er indføjet et afsnit, hvor man lægger op til at få udarbejdet et mulighedskatalog for kommunale opgaver, hvor man kan samarbejde mere med Tårnby Kommune.

Men betyder det, at mulighedskataloget kommer til at stå i stedet for den undersøgelse til 700.000 kroner af fordele og ulemper ved en sammenlægning med Tårnby Kommune, som Sydamagerlisten fik skrevet ind i budgetaftalen?

»Det er ikke noget, jeg har talt med mine konstitueringspartnere om endnu. Men jeg forestiller mig ikke, at vi får lavet den undersøgelse nu. For der er ikke længere partier i kommunalbestyrelsen, der ønsker en…

Kirsten Marie Juel Jensen

6. december 2025 11.55

Den midlertidige skatebane er velbesøgt. Foto: Thomas Mose.
De unge får måske et nyt samlingssted. Ungerådet peger dog på, at der er brug for penge, hvis man skal skabe et sted, de unge gider komme. Arkivfoto: Thomas Mose

Et nyt samlingssted for unge i Dragør har været nævnt mange gange i valgkampen – både af de unge selv og af politikerne. Alt fra et nybygget fritids- og kulturhus på havnen til renovering af Krudthus 2 har været i spil.

Blandt de tre partier, der er endt med at konstituere sig efter valget – Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet – har der også været udtrykt et ønske om at skabe et nyt sted til de unge.

I konstitueringsaftalen har de da også sat ord på det. Her står, at UngDragør skal finde en løsning på at finde bedre lokaler til unge fra 7. klasse og op til 18 år. Men det…

Kirsten Marie Juel Jensen

6. december 2025 07.55

Søren Keldorff har været formand for Boligselskabet Strandparken i 12 år. Foto: Rasmus Mark Pedersen.
Boligselskabet Strandparken ønsker almene boliger i deres planer for et seniorbofællesskab. Men formand Søren Keldorff vil gerne gå ind i en konstruktiv dialog med kommunen om en blanding mellem ejer- og almene boliger. Arkivfoto: Rasmus Mark Pedersen

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi håber, det kan komme til at indgå i den politiske debat og i en konstitueringsproces.«

Sådan lød det fra Søren Keldorff, formand for det almene boligselskab Strandparken, da denne kort før kommunalvalget fremlagde planer om at etablere et seniorbofællesskab på Rødtjørnen med 32–36 almene seniorboliger.

Og det er lige præcis det, der er sket. I den nye konstitueringsaftale mellem De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet står der:

»På boligområdet indleder vi dialog med Strandparken om et partnerskab ved Rødtjørnen, som kan sikre en balanceret udvikling…

Kirsten Marie Juel Jensen

5. december 2025 20.18

54780380946_4de88ffb0b_o.jpg
Ingen Dragør-elever var med som publikum, da Danmark var værter ved EuroSkills i Herning, og Danmark løb med medaljer inden for 13 forskellige fag. Men når der holdes DM næste gang, skal det være anderledes, mener politikerne. Foto: Lasse Skov/SkillsDenmark.

Dragørs skoler skal prioritere at sende elever afsted for at overvære DM i EuroSkills – Danmarksmesterskaberne for faglærte unge – i de kommende år. Det har et enigt Børne-, Fritids- og Kulturudvalg besluttet.

Det sker på baggrund af et forslag fra borgmester Kenneth Gøtterup (C), som var overrasket over, at ingen elever fra Dragør meldte sig til at komme gratis med bus til Herning i september, hvor Danmark var vært for EuroSkills.

Ingen unge meldte sig

Alle skoler havde fået mulighed for – gratis og med transport – at sende elever afsted som publikum til EuroSkills, hvor de kunne se danske…

Vi har modtaget:

Ann Schmidt

5. december 2025 19.39

Endnu en gang et meget taknemmeligt og hjerteligt tak til den meget omsorgsfulde herre med en lille datter og hunden på bagsædet, som under årets første voldsomme snevejr, torsdag den 20. november, var hurtig til at hjælpe mig efter et fald på isen uden for Lidl på Kirkevej – samt hans insisteren på at køre mig hele vejen hjem til min bopæl.

Jeg er dybt rørt og ekstremt taknemmelig for den meget venlige, spontane, umiddelbare og ubetingede reaktion, som den dejlige Dragør-borger viste.

»Vi må hjælpe hinanden,« sagde han.

Jeg håber virkelig, at du læser denne henvendelse.

Så kære Dragør-borger – endnu en gang min dybeste tak

Freja Bundvad

5. december 2025 14.02

IMG_0568-1 (trukket).tiff
For Nina Bøgh er det ekstra vigtigt at hygge om caféens gæster ved juletid. Foto: Freja Bundvad

Selvom hun med sine 45 år er yngre end det sædvanlige klientel, har Nina Bøgh haft sin daglige gang på Wiedergården længere end de fleste. I 22 år har hun nemlig været fast inventar i caféen i Dragør Aktivitetshus, hvor hun arbejder som ernæringsassistent.

»Her er pissehyggeligt. Jeg er simpelthen så glad for stemningen her og for kunderne i caféen. Det er bare et godt sted at være,« siger Nina Bøgh om sin arbejdsplads.

Allerede som 13-årig fik hun sit første fritidsjob i en slagterforretning. Egentlig var hun ansat som opvasker, men lidt efter lidt fik hun lov til at smøre smørrebrød og…

Kirsten Marie Juel Jensen

5. december 2025 09.07

DSC_6671.NEF
Christina Aagaard Petersen, tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent på Enggården, elsker sit arbejde. Men hun synes, at politikerne lægger et unødigt pres på det. Foto: Jens Munch

»Mine kollegaer og jeg er dygtige medarbejdere, der vil det bedste for borgerne. Så vi fortsætter med at gøre alt det, vi skal – og mere til. Men man kan mærke, at folk begynder at tænke: Er det virkelig her, jeg skal være med det her pres udefra.«

Sådan lyder det fra Christina Aagaard Petersen, der er tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent på Enggården.

Hun er ikke imponeret over, at der i konstitueringsaftalen mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet står, at Enggården får et halvt år til at vise betydelig fremdrift i udviklingsplanen. Samtidig sættes en…

Kirsten Marie Juel Jensen

5. december 2025 06.04

MM1uc.jpeg
Nicolaj Bertel Riber (A) og Kenneth Gøtterup (C) har været uenige om Enggården, men har fundet fælles fodslag for det videre forløb. Foto: Freja Bundvad

Skal Enggården fortsat være et kommunalt plejehjem? Eller skal den drives af andre? Det var borgmester Kenneth Gøtterup (C) og Nicolaj Bertel Riber (A) mildest talt ikke enige om under valgkampen.

Men nu har de sammen med Venstre fundet frem til nogle formuleringer i en konstitueringsaftale, der betyder, at Enggårdens ledelse – inklusive forvaltningen – får frem til omkring sommer til at vise betydelig fremdrift i udviklingsplanen. Samtidig sætter man gang i en analyse af alternative driftsformer.

»Det glæder mig rigtig meget, at aftalen understreger, at partierne anerkender, at der er en…

Tim Panduro

4. december 2025 20.33

Hylle.jpeg
Steen Hyldborg erstatter snart stråhatten med en nissehue. Privatfoto

Hvis man lider af angst for nisser og andre overnaturlige væsener – eller blot hører til segmentet, der får udslæt og hudkløe ved tanken om overdreven julestemning – er der god grund til at se sig ekstra for i Dragør om formiddagen den 14. december.

Her vil byen nemlig myldre med nisser i raske fjed, når Dragørs første nisseløb bliver en realitet.

Løberne er børn og voksne, der på forhånd har tilmeldt sig – og som trækker i nissehue, inden de begiver sig ud på løbedistancer på henholdsvis tre kilometer for de alleryngste, fem kilometer for de 6–15-årige og syv en halv kilometer for voksne.

Løbet…

DEBAT:

Jens Chr. Dahl

4. december 2025 19.32

Constructive Institute har tidligere på året spurgt 636 personer i Dragør, om de var enige i beslutningen om at fjerne Peter Becks store havfrue fra fortet. Kun 27 procent var enige, mens 41 procent var uenige i en eller anden grad.

Det foreslås, at Dragør Nyt laver en læserafstemning om, hvor havfruen kan placeres.

Mit eget forslag er yderst på en af havnemolerne, hvor den vil kunne byde sejlerne velkommen. Placeringen langt ude i vandet sikrer også, at man bliver skånet for synet af havfruen, hvis man ikke bryder sig om at komme for tæt på nøgne damer.

Kirsten Marie Juel Jensen

4. december 2025 08.55

KennethGøtterup.png
Her er borgmesteren på valgnatten. Nu kan han glæde sig over en underskrevet konstitueringsaftale. Foto: Rasmus Mark Pedersen

Målet er stadig et driftsoverskud, så man kan fastholde en god kassebeholdning og afdrage på gæld. Det har været holdningen i den konstituering – Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet – der har siddet på magten i kommunalbestyrelsen i Dragør de sidste fire år. Og det vil de tre partier fortsætte med, lyder det fra deres spidskandidater. Men lidt mere fleksibilitet bliver der sneget ind.

»Det har været vigtigt for Socialdemokratiet, at vi nu får lavet et servicetjek af den økonomiske politik. Vi skal stadig have en ansvarlig økonomisk politik. Men nogle af rammerne, vi har…

Kirsten Marie Juel Jensen

4. december 2025 06.11

Skat er et af de områder, hvor Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti historisk set ikke ligger helt på linje. Men i den nye konstitueringsaftale sammen med Venstre er de blevet enige om nogle formuleringer, der kan tolkes meget bredt. En ting er de dog enige om: Skatten skal ikke stige.

Helt konkret står der i aftalen:

Skatten holdes i ro i valgperioden. Ved valgperiodens udløb vurderes det, om skatten kan sættes ned, uden at det rammer serviceniveauet. Såfremt der i valgperioden kan skabes økonomisk dækning, drøftes det, om dækningsafgiften kan nedsættes.

»Kvalitet og velfærd for…