For 10. år i træk blev Itosu-Kai fra Dragør den mest vindende kataklub
Itosu-Kai Karate deltog fra den 1. til den 3. oktober i årets danmarksmesterskaber, som fandt sted i Solrød Idrætscenter.
Karateklubben havde deltagere med i både børnekategorierne, landsholdskategorierne og masterkategorierne. Og i alt hjembragte deltagerne med deres ihærdige udførsel af kampteknik hele 22 medaljer – syv af guld, syv af sølv og otte af bronze – til klubben.
I børnekategorierne, hvor Itosu-Kai Karate for andet år i træk vandt flest medaljer, gik Louis Gade sikkert videre med sin kata; niseishi og senere tomari wanshu til bronzekampen, som han senere tabte til klubkammeraten Nathaniel Mathisen.
Yousef Mohammed gik uimponeret til opgaven og fik lov at vise to kataer til sit første DM.
Caroline Brinch fik lavet sit livs bedste kataer til sit første DM og endte med en flot placering i topfem.
Alberte Brocks fik skruet flot op for kraften og kom i også topfem. Hun var ikke langt fra i bronzekampen.
I landsholdskategorierne fik Mads Andersen lavet en stærk tomari wanshu, som dog desværre ikke bragte ham videre.
Anders Brocks var i et stærkt felt kun sølle 0,06 point fra at gå videre til 2. runde.
I bronzekampen tabte sempai Carl Gustav Schröder til sempai Mads Andersen med rigtig, flotte karakterer. Både sempai Carl Gustav Schröder og sempai Mads Andersen fik den utaknemmelige 4.-plads i senior, som ikke gav adgang til bronzekampene.
Clara Leth gik videre som en flot toer i puljen, men kom desværre ikke videre til tredje runde.
Camille Limb gav den gas med sin kata rohai, men kom desværre ikke videre.
Molly Lohse gik videre som nummer et fra sin pulje og sikkert videre til tredje runde også, hvor dommerne tilsyneladende syntes, hun skulle falde meget i karakter – det samme gjaldt den tabte bronzekamp.
Sempai Siv Gade blev en stærk nummer to i første runde foran den senere sølvvinder og gik også videre til tredje runde, hvor dommerne igen, som i tilfældet om Molly Lohse, syntes, at hendes bedste kata var væsentligt dårligere, end de to forrige – så det blev også her til en tabt bronzekamp.
Sempai Sarah Gottlieb blev desværre en kneben nummer fem i sin pulje og gik ikke videre.
I masterkategorierne startede sempai Kimi Schwartz med at lægge sig på puljens 1.-plads. Desværre blev hun kun nummer to i næste runde, hvorefter bronzen blev tabt.
Sempai Marthe Bornø-Aarseth startede med at få lidt lave karakterer fra første runde, men hun fik løftet dem i anden runde og endte i en bronzekamp, som hun desværre tabte.
Ann Troelsgaard stillede op som hvidbælte til sit første (men bestemt nok ikke sidste) stævne. Hun kom på gulvet to gange og lavede nogle virkelig solide begynder-kataer.
Kai Lundager-pokalen
Det samlede billede efter de danske mesterskaber er, at Itosu-Kai Karate nu for 10. år i træk blev den mest vindende kataklub i landsholdskategorierne – og på børnesiden for andet år i træk.
Sempai Frederikke Bjerring vandt sin fjerde individuelle seniortitel, hvilket er meget imponerende.
Og sempai Josephine Christiansen vandt på fornem vis Kai Lundager-pokalen for bedste allround kata- og ku-miteresultater.
Medaljevindere
Blandt de øvrige deltagere rakte præstationerne til placeringer i toptre. Medaljerne fordelte sig således:
Guld: sempai Frederikke Bjerring (senior kvinder), sempai Josephine Christiansen (ungsenior kvinder) sempai Mia Carlsen (master kvinder), Ella Staffeldt (piger 12 år), Olivia Lomholt (piger 11 år), Frederikke Bjerring, Mille Fabricius og Josephine Christiansen (holdkata senior) samt Anton Gadsbøll, Louis Gade og Nathaniel Mathisen (holdkata børn).
Sølv: sempai Josephine Christiansen (senior kvinder), Mille Fabricius (ungsenior kvinder), sempai Mia Carlsen (kumite kvinder master +35 år), Anton Gadsbøll (drenge 13 år), Mads Schwartz, Carl Gustav Schröder og Tobias Agdal (holdkata senior), Clara Leth, Siv Gade og Molly Lohse (holdkata kadet/junior) samt Alberte Brocks, Ella Staffeldt og Olivia Lomholt (holdkata børn).
Bronze:Mille Fabricius (senior kvinder), sempai Mads Schwartz (junior drenge), Silas Thomsen (kadet drenge), Marcus Rosenberg (kadet drenge), Nathaniel Mathisen (drenge 13 år), Mads Schwartz, Carl Gustav Schröder og Marcus Rosenberg (holdkata kadet/junior), sempai Josephine Christiansen, (kumite ungsenior kvinder +61 kg) – og sidst, men ikke mindst, igen Mille Fabricius (ku-mite ungsenior kvinder +61 kg).
Dragørs store havfrue har blandt andet stået i første parket til koncerter på Dragør Fort. Foto. Thomas Mose
Den Store Havfrue fra Dragør er fortsat hjemløs.
Mandag eftermiddag behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget i Lemvig Kommune i Nordvestjylland et forslag om at modtage Den Store Havfrue som gave. Men i stedet for et ja, blev det til et rungende måske. Udvalget besluttede sig for at sende sagen tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med bud om, at gaven skal sendes i høring, så aktører omkring den kan blive hørt, om de ønsker at have havfruen stående på havnen i den lille nordvestjyske by.
Dermed er der kun sat et pausekomma i fortællingen om den store havfrue, der vel næppe mere kan kaldes et…
Alt lysnede, da en gruppe erhvervsmænd tilbød Den Store Havfrue til Lemvig. Langt hjemmefra, javist, men dog nærmest lidt hjemligt, en nydelig lilleby med en nydelig havn. Havfruen padlede sig gennem to kommunale udvalg, inden hun mandag landede på Økonomi- og Erhvervsudvalget, og her blev hun sendt nogle haleslag tilbage.
En ny lokalplan skal sætte rammerne for udviklingen i Søvang. Foto: Tim Panduro
En grund skal være på mindst 700 kvadratmeter. Nybyggerier skal have hævede sokler. Der må ikke graves nye kældre, og de eksisterende af slagsen må ikke udvides. Og så skal der skabes muligheder for grøfter og oversvømmelsesbassiner, der kan fange de øgede vandmængder, som følger med klimaforandringerne.
Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i det lokalplansforslag for Søvang, som kommunalbestyrelsen netop har sendt i høring. Frem til 30. januar har alle borgere mulighed for at komme med høringssvar, der vil indgå i den kommunale vurdering, inden den endelige lokalplan bliver lagt til…
Lokalplanen giver desuden mulighed for at udpege bevaringsværdig beplantning på offentlige arealer – men ellers lægges der op til at bevare Søvangs vejstruktur og overordnede struktur for bebyggelserne.
»Forslaget fastholder de grundlæggende principper for Søvangs karakter,« sagde formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, da hun fremlagde sagen på kommunalbestyrelsesmødet torsdag den 20. november.
Lokalplanen samler 11 af de nuværende lokalplaner for området, og det skal ifølge forvaltningen gøre det lettere at manøvrere for beboere i området, når de vil bygge eller ændre på deres ejendomme. Enkelte områder kommer dog til at have selvstændig lokalplan eller være omfattet af dele af kommuneplanen på grund af særlige forhold for transportkorridoren og rækkehusbebyggelsen.
Kommunen har vurderet, at det ikke er nødvendigt at lave en særskilt miljøvurdering i forhold til lokalplanen.
Vi vil gerne sige tusind tak for opbakningen tirsdag den 18. november til kommunalvalget. 3.716 borgere satte deres kryds ved Det Konservative Folkeparti. Heraf fik Kenneth 2.178 stemmer.
Tak for, at I gav opbakning til, at vi varetager ledelsen af Dragør Kommune de næste fire år. Vi er både stolte og glade over opbakningen, og det var for os alle en aften, hvor mange følelser var i spil.
Vi er også glade for at kunne byde velkommen til to nye konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det drejer sig om Jerrik Walløe, der tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen og har været første suppleant…
Det brede samarbejde
At få den meget store opbakning fra jer alle tager vi alvorligt. Vi vil gøre os umage for at fortsætte den linje, der er lagt de sidste fire år.
Selvom vi har fået et absolut flertal, er det vigtigt for os, at vi samarbejder bredt i kommunalbestyrelsen. Derfor er vi også glade for, at vi har kunnet indgå en aftale med både Venstre og Socialdemokratiet, så 12 ud af 15 mandater står bag den politiske aftale. Og SF har valgt at støtte op og sigter mod at indgå i budgetaftalen til efteråret. Det tegner godt for fremtiden.
Vi har de sidste fire år fået skabt et bredt og konstruktivt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Det fortsætter vi med nu, for Dragør har brug for en samarbejdende kommunalbestyrelse og brede aftaler.
Mange gode politiske tiltag
I lighed med valget i 2021 har vi valgt at lave et politisk arbejdsgrundlag for samarbejdet mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.
Vores grundlag sætter retningen for de prioriteringer, vi vil lave i de næste fire år, og ud over nye tiltag – blandt andet på børn- og ungeområdet – bygger vores aftale videre på de seneste fire års indsatser og ikke mindst den budgetaftale, vi indgik i september.
Vi står til rådighed
Vi står til rådighed for både spørgsmål og gode råd til, hvad vi skal have særlig opmærksomhed på. Tøv ikke med at rette henvendelse til os. For os er dialogen med alle borgere vigtig.
Borgmesteren vil også fortsætte med sine åbent hus-arrangementer på gader og stræder, ligesom borgmesterens nyhedsbreve samt besøg i foreningslivet og hos virksomheder vil fortsætte.
Med andre ord: Vi fortsætter den linje, vi har lagt, og vi vil gøre os endnu mere umage de næste fire år.
Regionrådsvalget
Det blev desværre ikke til en plads i den nye Region Østdanmark for Kenneth. Han fik 2.491 stemmer, og det giver en anden-suppleantpost i regionsrådet.
Det betyder også, at vi vil fortsætte det gode samarbejde med vores kolleger i regionsrådet, herunder særligt Christoffer Buster Reinhardt. Dragør og Amager skal stadig tilgodeses, og vi skal ikke glemmes i den nye region. Vi vil både i vores dialog med regionsrådspolitikerne og ikke mindst i det kommende arbejde i sundhedsrådene sætte fokus på Dragør.
Endnu en gang tak, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med jer alle.
Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup Martin Wood Pedersen Trine Søe Mia Tang Theis Guldbech Jan Madsen Christian Hansen Jerrik Walløe Kurt Christensen (vælgerforeningsformand) Det Konservative Folkepartis byrådsgruppe
Christian Wøldike Kilsdal kom på landsholdet i rugby i 2021 og spiller en afgørende rolle på holdet. Foto: Daniel Storch
Hvor de fleste børn nok har trillet rundt med en rund fodbold i haven, var det en lidt anden type bold, der blev kastet op i luften hjemme hos Christian Wøldike Kilsdal, da han voksede op i Dragør: nemlig den ovale rugbybold, som er perfekt både at kaste og sparke til.
»Jeg var 11 år, da min far tog mig med hen i Dragør Rugby Klub i 2014, men vi havde altid haft en rugbybold i haven og spillet meget. Så snart jeg kom ind i klubben, blev jeg taget under armen, og jeg blev bare bidt af det – både på grund af spillet og på grund af sammenholdet. Og så var det sådan en hyggelig familieting, fordi…
I dag er han 23 år, går på CBS, hvor han læser HA matematik, og så er han på rugbylandsholdet. I løbet af få år blev han opdaget som et kæmpe rugbytalent og var den første fra Dragør Rugby Klub til at repræsentere Danmark, da han kom på U19-landsholdet.
Og nu er han så både på herrelandsholdet XV – den nok mest kendte rugbyform med 15 spillere på hvert hold – og på Sevens-landsholdet, som er syvmandsrugby, hvor to hold med hver syv spillere konkurrerer i to gange syv minutter.
Alle har en værdi
Men hvorfor fængede den lidt ukendte sport Christian Wøldike Kilsdal? Og hvordan blev han så god?
»Jeg fik med det samme rigtig gode venner. Mine bedste venner i dag er også fra rugby. Selvfølgelig er en del af rugby det, at man får nogle skrammer, og jeg var da også lidt bange for den hårde fysiske kontakt i begyndelsen, for det kræver gåpåmod. Men jeg lærte at være tryg i det og fandt ud af, hvor sjovt det bare var,« fortæller Christian Wøldike Kilsdal.
Hans far, Jens Holger Wøldike Jensen, er en central del af fortællingen, fordi han også selv har spillet rugby som ung og var meget involveret i opstarten af Dragør Rugby Klub. Så han er også med, da Dragør Nyt møder det unge landsholdshåb fra Dragør på en Teams-forbindelse.
»Jeg var træner i de første år, og jeg kan bare fortælle, hvor fantastisk det var at se børn stå og måbe, når jeg sagde, at de skulle løbe ind i en kæmpe pude, jeg stod med, for fuld fart. Må jeg det? spurgte de. Nogle skulle da lige vænne sig til at bruge kroppen på den måde, mens andre fra start var helt lykkelige over, at de endelig fik lov. Og det er faktisk noget af det bedste ved rugby, synes jeg. Der er plads til alle, og alle kan bruges uanset højde og drøjde. Man har en værdi og en vigtig placering på banen, uanset hvordan kroppen er skruet sammen. Og både drenge og piger kan spille,« forklarer han.
Rugby er et meget fysisk spil, men når man bliver tryg i det, er det en fantastisk måde at røre kroppen på, mener Christian Wøldike Kilsdal fra Dragør. Foto: Daniel Storch
Ikke glamour og pokaler
Det var dog ikke glamour og pokaler fra dag ét for den unge Christian Wøldike Kilsdal. De tabte stort set alle kampe det første år, han trænede med Dragør Rugby Klub. Men både han og de andre rugbykammerater mødte troligt op til træning efter hvert eneste nederlag. Så glædede de sig over en god aflevering eller tackling.
»Vi havde så meget fokus på fællesskabet, at resultatet var underordnet,« forklarer Jens Holger Wøldike Jensen.
For Christian Wøldike Kilsdal var det dog ikke helt nok. Jo, fællesskabet var det bedste, men han ville samtidig gerne vinde. Blive bedre. Blive bedst, faktisk.
Så selvom han fortsatte med at spille og træne de mindre spillere i Dragør Rugby Klub, begyndte han efter et par år også at træne og spille med i Rugbyklubben Speed i Tårnby, der er Danmarks ældste rugbyklub og har en meget udvidet ungdomsafdeling.
»Jeg var en splejs på 13 år, da jeg begyndte i Speed. Men jeg havde nogle virkelig passionerede trænere, der pressede os på en god måde. Her fik jeg for alvor smag for at blive god, og jeg begyndte på at træne mere fysisk med armbøjninger. Jeg fik mentaltræning. Jeg stræbte efter hele tiden at blive bedre,« forklarer Christian Wøldike Kilsdal.
Bygger billeder – og arbejder henimod dem
Arbejdet gav pote, og i 2019 blev han for første gang udtaget til U19-landsholdet og kom som nævnt senere på både herrelandsholdet i rugby XV og på Sevens-herrelandsholdet, og her har han fået succes. Efter at have spillet i den lidt lavere europæiske division – Conference Divisionen – var Christian Wøldike Kilsdal med til at sikre, at Danmark Sevens i 2024 rykkede tilbage op i Rugby Europe Sevens Trophy. Med Danmark XV tilskrives han en stor andel i de tre sejre i træk over henholdsvis Letland, Norge og Moldova, som foråret har budt på, og i slutningen af juni skal de spille en vigtig europæisk turnering i Moldova.
Hans meget stolte far, mener, at der altid har ligget en fighter i Christian, og at han altid vil være den bedste.
»Han har altid bygget nogle billeder inde i hovedet, og så arbejder han henimod dem. Han kæmper for tingene. Der er noget dybt i ham, der siger, at det her kan jeg kæmpe mig ud af, og at der er et link mellem indsats og resultat,« lyder det fra Jens Wøldike.
Christian Wøldike Kilsdal er mere afdæmpet om sine egne præstationer, men han vil gerne stå ved, at når han sætter sig noget for, så lykkes det som regel.
»Et lidt skørt eksempel er, at jeg var så frustreret over, at jeg ikke kunne løse sådan en Rubiks terning. Så brugte jeg tre timer til min mormors 80-års fødselsdag på det, og så kunne jeg. Når det gælder de større udfordringer, kan jeg også godt lide at danne mig nogle delmål. På den måde arbejder jeg mig stille og roligt hen mod målet,« fortæller han.
Der er noget særligt i at trække i landsholdstrøjen – især når man gør det inden for en sport, man elsker, mener Christian Wøldike Kilsdal. Ud over en tandbeskytter har man ingen beskyttelse på, selvom rugby er et meget fysisk spil. Foto: MotionMedia.dk
Meget tid – men fantastisk tid
Selvom Christian Wøldike Kilsdal studerer lige nu og dermed har travlt, skal formen holdes ved lige, hvis han gerne vil fortsætte med at blive udtaget til landsholdskampe. Og det vil han. Så han sørger for at følge de to klubtræninger og to til tre fitnesstræninger om ugen, og derudover spiller han kamp eller tager til landsholdstræning i weekenden. Men selvom det kræver meget af ham at blive ved, så føles det hverken som et pres eller noget, der er træls på en grå tirsdag.
»Det tager da megameget tid, men jeg nyder det. Det er jo min fritid og noget, jeg aktivt selv vælger. Når jeg tager til træning, så tager jeg jo hen for at være sammen med mine bedste venner, og samtidig laver vi noget aktivt sammen og får rørt os. Det er da fantastisk,« lyder det fra Christian Wøldike Kilsdal.
Ingen penge eller berømmelse
Selvom han bruger mange timers træning på rugby, spiller i en god klub, er på landsholdet og tager kost, træning og alt andet ved spillet meget seriøst, er der hverken penge eller berømmelse gemt i sporten.
»Vi betaler jo selv for turneringer med både klubhold og landshold, hvis der ikke er sponsorater på. Jeg har nogle venner, der spiller semiprof i Frankrig, men rugby er ikke noget, du kan leve af i Danmark. Det kræver, at du tager til udlandet, og det har jeg faktisk aldrig haft lyst til. For mig er det venskaberne, fællesskabet og det at være fysisk aktiv, som tæller. Når det er sagt, så ville jeg altid søge hen i den lokale rugbyklub, hvis jeg skulle bo i udlandet i forbindelse med arbejde eller studier, for jeg ville vide, at jeg ville føle mig velkommen her, og at vi ville forstå hinanden,« lyder det fra Christian Wøldike Kilsdal.
Hans mål inden for rugby går derfor mere på hele tiden at være med til at udvikle sig selv og det niveau, det danske rugbylandshold har. Der er ingen aldersbegrænsninger på, så man kan blive ved, så længe krop og hoved kan holde til det.
Og han vil gøre meget for at blive ved med at være i landsholdstrænernes bøger, for det giver noget helt særligt at få lov til at repræsentere sit land – at kæmpe for sit land.
»Når man står der med Dannebrog, og nationalsangen lyder, så får jeg gåsehud. Der er en stor stolthed i at repræsentere dit eget land i det, du elsker,« slutter Christian Wøldike Kilsdal.
Historien om Dragør Rugby Klub
Jens Aage Skare Nielsen og Jannik Elmegaard havde begge dyrket rugby i deres ungdom, og nu havde de lyst til at give deres børn den samme rugbygejst, så i 2013 etablerede de Dragør Rugby Klub.
Jens Holger Wøldike Jensen, en anden Dragør-borger med rugbyspil bag sig, hørte om deres projekt, blev frivillig i klubben og tog begge sine sønner – den ene var Christian Wøldike Kilsdal – med til træning.
Klubben skulle starte helt forfra, både med at finde trøjer, bolde og ikke mindst en bane. De fik støtte fra Rugby Danmark og en række lokale sponsorer, og så lykkedes det hele.
De fik bane på græsset ved Store Magleby Skole, hvor de fik lov til at sætte to rugbymål op, og efter nogle år fik de også lov til at stille en container op ved banen med udstyr. Således er det stadig her, Dragør Rugby Klub holder til med træning hver onsdag for henholdsvis fem- til otteårige og for børn fra ni år og opefter.
Kender du rugbyreglerne?
• Rugby blev udviklet på en engelsk kostskole i 1863.
• I grove træk går det traditionelle spil ud på, at to hold med 15 spillere på hver kæmper mod hinanden. Uden speciel beskyttelse skal det ene holds 15 spillere forsøge at bære, aflevere, sparke eller drible den ovale rugbybold hen over modstanderens mål, der ligner et stort H.
• Man spiller i to halvlege af 40 minutter. Bolden skal bæres i hænderne og må kun kastes bagud.
• Afleveres den fremad, dømmes der klynge, som er en formation med otte spillere fra hvert hold, der låser hinanden fast med arm- og skuldergreb, og så skal de kæmpe om bolden her.
• Syvmandsrugby er et mere intenst spil, hvor to hold med syv spillere på hver kæmper mod hinanden i to gange syv minutter – men på samme størrelse bane som holdet på 15 mand.
Hyggen trækker indendørs i december – helt som det skal være. Men der er masser af skønne ting at opleve, hvis man tager varmt tøj på og bevæger sig ud i naturen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
December skriger ikke ligefrem af spræl i naturen. Det er den første vintermåned, dagene bliver mørkere og mørkere og kulminerer med årets korteste dag den 21. december, hvor solen går ned klokken 16.03.
Men selvfølgelig er der masser at komme efter udenfor. Man skal måske bare lede lidt længere efter det – og lige arbejde lidt ekstra for at hive sig selv op fra sofaen og pebernødderne.
Sådan lyder det fra Martin Sleimann, naturvejleder i UngDragør.
»Småfuglene har travlt i december. De skal være fede og forberedt på kulde og frost. Så blåmejsen, dompappen og fuglekongen er i fuld gang med at…
Naturen er smuk hele året rundt – også i december. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Lyt til uglen, og pas på myggene
Går du en tur i Lunden eller Kongelunden en sen aftentime – hvis du ikke er typen, der bliver bange for mørket – kan du være heldig at høre natuglen. Den er aktiv selv på denne tid af året. Den smukke natsværmer Lille Frostmåler ser man også mange af i december. Så lidt liv er der at finde rundt omkring.
Liv er der faktisk også i nogle myg.
»Vi har kældermyggene, som gemmer sig i kældre, skure og andre steder for vinteren. Men hvis vi forstyrrer dem, flakser de altså op, suger lidt blod og lægger sig så til at sove igen,« forklarer naturvejlederen.
Mange dyr er selvfølgelig gået i hi. Det gælder alt fra flagermusen og pindsvinet til citronsommerfuglen. De har gemt sig godt væk i bladbunker og andre lune steder.
»De dyr, der ikke går i hi, har jo så forskellige taktikker til at komme igennem vinter og kulde. Ræven får tyk pels. Fuglene æder som sagt meget. Og så har vi spidsmusen, der har en ret sjov strategi. Den skrumper simpelthen ind om vinteren. Både knogler og muskler bliver mindre, så den har brug for mindre energi,« fortæller Martin Sleimann.
Hvor gammel er mit juletræ, spørger du måske dig selv om. Det kan du finde ud af ved at tælle antallet af grenkranse på træet plus to. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Pluk skovsyre og østershatte
Hvis du pakker dig godt ind i halstørklæder og varme støvler, er der – trods den lokkende brændeovnsvarme – al mulig grund til at tage på skovtur i december. Både fordi det er smukt og friskt, men også fordi der stadig er spiselige ting at hente.
»For eksempel kan man finde skovsyre. En lille, grøn urt, der ligner kløver, smager syrligt og er god i salater eller som tilbehør til fisk. Østershatte, der vokser på døende træstammer i løvskove, hænger også i klaser her i december. Det er en god idé at tjekke med en svampebog, hvordan de ser ud. Men de to andre svampe, man kan forveksle den med, er ikke giftige,« forklarer Martin Sleimann.
Hvis man skulle være så heldig, at sneen daler ned og lægger sig, er der en anden aktivitet, naturvejlederen kan anbefale.
»Det er altid sjovt at gå rundt og lede efter dyrespor. Her har været en hare, en hjort eller en ræv. Man kan få forskellige apps på telefonen, som kan hjælpe en med at identificere sporene,« siger han.
Bjarke Cirkelsten er lige så sjov at besøge i december som resten af året. Det gælder bare om at få nok tøj på. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Nisseskæg og juletræer
Hvis solen skinner, er der heller ikke noget så smukt som en frostmorgen. Det kan give fantastiske billeder, og man kan også være heldig at få et foto af nisseskæg.
»Nisseskæg er de iskrystaller, der har rejst sig ud fra træstammer som frosne vandsøjler. Det kommer især, hvis det har været meget fugtigt, og der så kommer nattefrost. Så fryser vandet inde i træet til is og presses ligesom ud ad træstammen,« siger Martin Sleimann.
At samle kogler, grene, kristtjørn og smukke blade ind til juledekorationer indbyder december selvfølgelig også til. Og måske kan man finde nogle små træstykker, man kan skære toppen af på skrå, så man kan lave det til små nisser med malede huer.
»I øvrigt kan man se på ens juletræ, hvor gammelt det er. Hvis man tæller antallet af grenkranse og lægger to til, har man antallet af år. De fleste juletræer er 12–14 år, når de ender hjemme i stuerne,« forklarer Martin Sleimann.
Tjek stjerneskuddene
Midt i al juleriet kan man også med fordel gå en tur ud for at kigge på stjerner, enten i haven, ved stranden eller måske bare på terrassen. På klare aftener er december nemlig et rigtig godt tidspunkt at spotte planeter og stjernebilleder.
»Midt i december måned passerer Jorden også altid Geminiderne, som er en meteorsværm. Det betyder masser af stjerneskud. Der kan komme over 100 i timen, så dem kan man sagtens se med det blotte øje, hvis man går ud, og det ikke er en overskyet aften,« slutter Martin Sleimann.
Geminiderne topper her i 2025 den 13.–14. december. Man regner med, at der er ideelle forhold til at se mange stjerneskud, fordi der er en aftagende måne på det tidspunkt. Geminiderne består i øvrigt af rester fra asteroiden 3200 Phaethon, og du kan se flest af stjerneskuddene herfra omkring midnat.
Aktiviteter i december
Pluk skovsyre til salat.
Saml østershatte (som gror på træstammer), som kan bruges i madlavning.
Saml ind til juledekorationer.
Gå ud og se på stjerner.
Kig efter dyrespor i sneen. Brug eventuelt en app som DyreApp.
Lyt til natuglen i Lunden og Kongelunden.
Om Naturoplevelser i Dragør
13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn.
Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter i naturen indbyder de forskellige årstider særligt til?
Det har Dragør Nyt gennem hele 2025 givet dig en guide til – måned for måned. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen og har i denne serie taget os alle med. Dette er den sidste artikel i rækken. Men vi håber, at du har gemt avisen – de samme oplevelser og aktiviteter er at finde i naturen næste år.
En flok 8.-klasseselever ligger på maven med vandkikkerter i hænderne. Andre måler temperatur og saltholdighed i vandet med et refraktometer. Og så er der dem, der renser muslinger, og dem, der stopper muslingeyngel i strømper.
Et spritnyt undervisningsforløb kom godt fra start, da de dedikerede frivillige fra Muslingerepublikken tog imod samtlige 8. klasser i et forløb, de havde udviklet sammen med Franciska Krohn Tøgern, der er udeskolekoordinator i Dragør Kommune. Her mødtes teori og praksis på Muslingerepublikkens flåde i Dragør Havn.
Franciska Krohn Tøgern har været med til at igangsætte…
»De lyttede, spurgte og var oprigtigt optagede af det, de så,« siger hun.
Gennem tre værksteder lærte eleverne, hvordan man dyrker muslinger. De undersøgte de lokale vækstforhold og fik selv lov til både at høste, rense og stoppe nye strømper med muslinger.
Levende viden, lokal forankring
Mette Elizabeth Hansen, der er naturfagslærer på Store Magleby Skole, fortæller, at forløbet var godt tilrettelagt, og at værkstederne hang sammen, så de kunne opleve hele processen fra yngel til store muslinger. Muslingerepublikken har leveret både viden, materialer og masser af frivillige kræfter. Fire medlemmer har stået klar, hver gang en af de otte klasser har været på besøg.
»Det er imponerende, at en lokal forening kan løfte så stort et samarbejde,« siger Franciska Krohn Tøgern, »og uden deres indsats kunne vi ikke gøre det.«
Muslingerepublikken giver også håb og handlekraft, påpeger Franciska Krohn Tøgern.
Eleverne ser, at man faktisk kan gøre en forskel. Muslingerne har mange positive effekter på vandmiljøet. De filtrerer vandet for partikler, binder CO₂ og forbedrer vandets klarhed. Derudover er de en meget klimavenlig fødevare. Undervisningen i Dragørs maritime nyttehave trækker tråde til klima- og bæredygtighedstemaer, der rækker langt ud over kommunegrænsen.
»Vi har en helt unik mulighed her i Dragør. Vi kan bruge vores havn og kyst som klasseværelse med lokale ildsjæle som undervisere. Det giver eleverne oplevelser og viden, de aldrig glemmer,« siger Franciska Krohn Tøgern.
En rød tråd gennem skoletiden
Samarbejdet med Muslingerepublikken er en del af en større satsning i Dragør på naturfaglig undervisning i øjenhøjde med omgivelserne. Eleverne besøger også Den Blå Planet flere gange i deres skoletid. I 4. klasse er de der for at lære om blæksprutter, og i 8. klasse arbejder de med Øresund, hvor de blandt andet lærer at bruge et refraktometer, som de også arbejder med i Dragør Havn.
Mette Elizabeth Hansen fortæller, at gentagelserne, hvor eleverne for eksempel skal bruge et refraktometer begge steder, både giver gensynsglæde, styrker elevernes færdigheder og selvtillid og får dem til at huske instrumenterne bedre. Det skaber en god rød tråd gennem de forskellige forløb.
Hver klasse har desuden fået sin helt egen muslingestrømpe på flåden. Muslingerne kan de bruge, når de i 9. klasse skal arbejde med mikroplast. Her vil de næste år kunne dissekere muslinger fra deres egen strømpe i deres undersøgelser.
Desuden har de frivillige lovet, at eleverne er velkomne til at bruge muslingerne fra strømpen, når de skal til eksamen. De unge skal bare sige til. De frivillige kigger forbi og hjælper dem med at skaffe muslinger til deres eksamensforsøg og -præsentationer.
Flere penge til undervisning
Undervisningsforløbet er et samarbejde mellem Muslingerepublikken, de lokale folkeskoler og UngDragør, som forvalter arbejdet med udeskolen. Peter Nellemann, der er formand i Muslingerepublikken, ser forløbet som en god start på et samarbejde og melder klar til næste år.
»Det var vældig sjovt og en stor oplevelse. De unge virkede oprigtigt interesserede fra start, og ellers blev de det ret hurtigt,« fortæller han.
Det har fra Muslingerepublikkens begyndelse været tanken, at et af foreningens formål skulle være undervisning og formidling. Peter Nellemann fortæller, at de blandt andet også får besøg af elever fra Hotel- og Restaurantskolen, som skal lære om muslinger, og hvorfor det giver god mening at bruge fødevarerne under havets overflade.
Projektet har modtaget 150.000 kroner i støtte fra Dragør Kommune, som skal bruges til udvikling af Muslingerepublikken i forbindelse med undervisningen.
Flåden i Dragør Havn skal udvides og opdateres, så der er bedre plads til eleverne, og foreningens forsamlingssted i skurbyen skal indrettes, så der er plads til undervisning.
Arbejdet med at indhente tilbud og tilladelser til etableringen af den nye flåde er allerede i gang.
Supersygehuset ved Hillerød bliver stedse dyrere og mere forsinket. Fra fem milliarder kroner til nu skønnet ni milliarder kroner.
Berlingske beskriver den økonomiske katastrofe. Regionen har ikke, inden de gik i gang med byggeriet, haft et færdigprojekteret, bygbart projekt med velkonsoliderede budgetter og tidsplaner, men har, groft sagt, bare åbnet checkhæftet og sagt: »Byg løs.«
Man har i overført betydning asfalteret vejen, mens man kørte, og det har store konsekvenser, for så bliver det dyrt. Rigtigt dyrt.
Da byggeriet blev startet i 2009, havde…
Det krævede til gengæld, at regionen først besluttede nøjagtigt, hvad man forventede: antal sengepladser, auditorier, parkeringspladser og køkken med mere. Det havde ingen interesse hos socialdemokraterne med Lars Gaardhøj i spidsen. Flertallet ønskede løbende at kunne tilpasse byggeplanerne til de uendeligt mange kommende ændringsønsker. Hver eneste ændring koster kassen. Nyopførte anlæg skulle straks skrottes til fordel for nye ønsker.
Det er dyrt at sætte S til styring. Disse store overskridelser betyder, at regionens primære opgaver, herunder sygepleje, bliver misligholdt. Og de sidste ekstraregninger har vi endnu til gode at se.
I de samme dage i 2009 havde jeg, som udvalgsformand i Dragørs byråd, glæden ved at sætte byggeriet af en svømmehal i gang. Her valgte vi i flertallet – DF, Socialdemokratiet og Venstre – en totalløsning. Banelængder, antal baner, varmvandsbassin, sauna med mere var endeligt besluttet inden udbuddet. 63 millioner kroner i alt.
Forvaltningen var en hel del frustreret under byggeriet, da de overhovedet ikke deltog i styringen. Liste T var også frustreret. 25-meter-banerne skulle forlænges til 50 meter, bassinet skulle gøres bredere, og der skulle også bygges en række mødelokaler.
Det var præcis som idiotien med supersygehusbyggeriet. Men Dragør fik vores svømmehal nøjagtig som bestilt, til aftalt pris og til en leveringstid, som holdt.
Tænk, om regionen havde valgt samme løsning med supersygehuset?
Tårnby Kommune udfører opgaver for Dragør Kommune og skal fortsætte med det. Måske på flere områder. Foto: Tim Panduro
»Vi har allerede et godt samarbejde med Tårnby, og jeg vil gerne have speedet den proces op, hvor vi ser på områder, hvor vi kan samarbejde mere.«
Sådan siger borgmester Kenneth Gøtterup (C) om det, at der i konstitueringsaftalen er indføjet et afsnit, hvor man lægger op til at få udarbejdet et mulighedskatalog for kommunale opgaver, hvor man kan samarbejde mere med Tårnby Kommune.
Men betyder det, at mulighedskataloget kommer til at stå i stedet for den undersøgelse til 700.000 kroner af fordele og ulemper ved en sammenlægning med Tårnby Kommune, som Sydamagerlisten fik skrevet ind i budgetaftalen?
»Det er ikke noget, jeg har talt med mine konstitueringspartnere om endnu. Men jeg forestiller mig ikke, at vi får lavet den undersøgelse nu. For der er ikke længere partier i kommunalbestyrelsen, der ønsker en…
V og A: Det har vi ikke taget stilling til
Nicolaj Bertel Riber (A) siger, at mulighedskataloget skal ses helt separat fra undersøgelsen af sammenlægning med Tårnby, som han ikke har taget stilling til endnu.
»Mulighedskataloget handler om, at der er nogle oplagte muligheder for samarbejde med Tårnby grundet vores naboskab,« siger han.
»Vi har ikke taget stilling til, om den undersøgelse skal skrinlægges. Men vi har givet udtryk for, at vi stadig er interesseret i at undersøge, hvordan vi kan lave konkrete samarbejder med Tårnby på service og drift. Vi samarbejder, hvor det giver mening, men Dragør skal være Dragør,« supplerer Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).
Samarbejde med Tårnby
Det står der i konstitueringsaftalen:
Dragør Kommune har i dag et samarbejde med Tårnby Kommune og opfordrer til, at der udarbejdes et mulighedskatalog på områder, hvor vi kan samarbejde til gavn for borgerne – enten for at sikre højere faglig kvalitet eller frigive midler. Dette fokus fastholdes i den kommende valgperiode og skal intensiveres.
De unge får måske et nyt samlingssted. Ungerådet peger dog på, at der er brug for penge, hvis man skal skabe et sted, de unge gider komme. Arkivfoto: Thomas Mose
Et nyt samlingssted for unge i Dragør har været nævnt mange gange i valgkampen – både af de unge selv og af politikerne. Alt fra et nybygget fritids- og kulturhus på havnen til renovering af Krudthus 2 har været i spil.
Blandt de tre partier, der er endt med at konstituere sig efter valget – Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet – har der også været udtrykt et ønske om at skabe et nyt sted til de unge.
I konstitueringsaftalen har de da også sat ord på det. Her står, at UngDragør skal finde en løsning på at finde bedre lokaler til unge fra 7. klasse og op til 18 år. Men det…
Derfor er David Prammann Schrøder, formand for DSU Amager og medlem af Dragørs ungeråd, da også kun forsigtigt optimistisk i sin reaktion på aftalen, og hvad den konkret lover.
»Jeg har kæmpet for et værested til unge siden min tid som formand for FEDK (Fælles Elevråd Dragør Kommune, red.) for tre år siden. Og det glæder mig, at UngDragør nu er udpeget til at finde løsninger for bedre lokaler til unge fra 7. klasse til 18 år. Men jeg er bekymret for projektets fremtid, hvis der ikke bliver prioriteret finansiering,« forklarer han.
Kampen er ikke slut
David Pramann Schrøder prikker dermed til det faktum, at der ikke er nævnt noget om penge i aftalen, og at der tværtimod skrives, at de nye lokaler skal findes inden for eksisterende bygninger.
Noget, der ikke helt flugter med, at han og mange andre unge har peget på, at Elisenborg – som 6.- og 7.-klasserne bruger i dag – minder for meget om dengang, de gik i klub. De ønsker noget nyt og anderledes.
Så de unge er ikke færdige med at kæmpe for et nyt værested, mener han.
»Skal projektet lykkes – og give langt bedre rammer end dem, 6.- og 7.-klasserne bruger i dag, som vi efterspørger – kræver det både en reel økonomisk plan og en nødvendig investering. Vi bruger mange midler på ældreområdet og næsten ingen på de unge. Nu er opbakningen der, og det er fantastisk. Men ord er ikke nok. Der skal handling til, og jeg vil fortsat kæmpe for, at Dragørs unge får den investering, de fortjener,« lyder det fra David Pramann Schrøder.
Nyt samlingssted for unge
Det står der i konstitueringsaftalen:
»På demokratidagen for unge i 2025 var der tydelige udmeldinger fra de unge om, at der ønskes en større nærhed, hvordan der kan laves bedre tilbud fra 7. klasse og op til det fyldte 18. år. På den baggrund ønsker vi, at der under navnet UngDragør igangsættes en proces, hvor det ses på:
Ungerådet og Fælles Elevråd laver en vurdering af, hvordan der inden for de eksisterende bygninger kan etableres bedre lokaler til unge, der kan fastholde/tilknytte dem i UngDragør.«
Hvad sagde spidskandidaterne før valget?
Her er, hvad de tre spidskandidater for henholdsvis Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet svarede før valget, da de af Dragør Nyt blev stillet spørgsmålet: Hvad vil du konkret gøre for at sikre et godt ungdomsliv?
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V): »Jeg vil arbejde for et sted, hvor de unge kan være, og der er nogen, der lytter. UngDragør spiller en nøglerolle. Måske kunne vi udforske området ved havnen, for eksempel omkring den nye skaterbane. Kan man her lave et fysisk sted, der kan være et samlingspunkt om sommeren, hvor de unge har medbestemmelse, men hvor der samtidig er en voksen til stede. Det kan skabe et nyt fællesskab og forebygge ensomhed.« Kenneth Gøtterup (C): »Jeg tror ikke, at ungdomsliv bare er én ting, for de unge har forskellige behov på forskellige alderstrin. Men vi skal understøtte vores idræts- og foreningsliv med tilskud og banekapacitet. Og så mener jeg, at UngDragør var en rigtig god beslutning med rigtig mange gode tilbud, der arbejder sammen i stedet for at konkurrere. Når man når 9. klasse, begynder man at kigge udad, og det er naturligt og endda vigtigt at komme ud på den anden side af tunnellen. Men vi kan også se på, om vi kan lave klubmiljøer for den aldersgruppe.« Nicolaj Bertel Riber (A): »Med mine 36 år er jeg den yngste i kommunalbestyrelsen, så det er ikke os, der skal svare på det spørgsmål. Vi skal tale med de unge selv. Der ligger blandt andet superinspirerende kræfter i ungerådet. Hvilke input har de for eksempel til, hvordan man kan skabe det her uformelle mødested for de unge, som vi mangler?«
Boligselskabet Strandparken ønsker almene boliger i deres planer for et seniorbofællesskab. Men formand Søren Keldorff vil gerne gå ind i en konstruktiv dialog med kommunen om en blanding mellem ejer- og almene boliger. Arkivfoto: Rasmus Mark Pedersen
»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi håber, det kan komme til at indgå i den politiske debat og i en konstitueringsproces.«
Sådan lød det fra Søren Keldorff, formand for det almene boligselskab Strandparken, da denne kort før kommunalvalget fremlagde planer om at etablere et seniorbofællesskab på Rødtjørnen med 32–36 almene seniorboliger.
Og det er lige præcis det, der er sket. I den nye konstitueringsaftale mellem De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet står der:
»På boligområdet indleder vi dialog med Strandparken om et partnerskab ved Rødtjørnen, som kan sikre en balanceret udvikling…
Håber på hurtig proces
Derfor er formanden naturligvis glad.
»Strandparken er meget tilfreds med, at vores forslag til seniorbofælleskab på Rødtjørnen er kommet med i konstitueringsaftalen. Vi ser frem til at komme i dialog med kommunen så hurtigt som muligt for at få opført de nye boliger så hurtigt som muligt,« lyder det fra Søren Keldorff.
Ejerboliger kan komme i spil
En uafklaret knast i planen er, at Strandparken ikke ejer hele det areal, de gerne vil bygge på. En mindre del af boligerne er planlagt til at ligge på kommunens areal på Rødtjørnen, hvor der lige nu ligger flygtningeboliger.
Det er med denne tanke i baghovedet, at Søren Keldorff lover at være konstruktiv i dialogen med kommunen, selvom politikerne har skitseret, at man ønsker en blanding af almene boliger og ejerboliger i projektet.
»Strandparkens førsteprioritet er at få almene boliger på området, men vi kan også læse resultatet af kommunalvalget og aftalens ønske om, at der skal være både almene og private boliger på området. Det må jo også konstateres, at en del af området er ejet af kommunen. Vi vil derfor gå konstruktivt ind i drøftelser om både almene og private boliger på området med ønsket om at få så mange almene boliger som muligt,« forklarer Søren Keldorff.
Ingen Dragør-elever var med som publikum, da Danmark var værter ved EuroSkills i Herning, og Danmark løb med medaljer inden for 13 forskellige fag. Men når der holdes DM næste gang, skal det være anderledes, mener politikerne. Foto: Lasse Skov/SkillsDenmark.
Dragørs skoler skal prioritere at sende elever afsted for at overvære DM i EuroSkills – Danmarksmesterskaberne for faglærte unge – i de kommende år. Det har et enigt Børne-, Fritids- og Kulturudvalg besluttet.
Det sker på baggrund af et forslag fra borgmester Kenneth Gøtterup (C), som var overrasket over, at ingen elever fra Dragør meldte sig til at komme gratis med bus til Herning i september, hvor Danmark var vært for EuroSkills.
Ingen unge meldte sig
Alle skoler havde fået mulighed for – gratis og med transport – at sende elever afsted som publikum til EuroSkills, hvor de kunne se danske…
»Desværre kunne skolerne ikke afse denne mulighed, og heldigvis greb UngDragør invitationen og planlagde en tur. Men ingen unge meldte sig til turen,« lyder det fra borgmesteren i motivationen for forslaget.
»Det er vigtigt, at vi som kommune giver de unge så meget indsigt som muligt i forskellige uddannelsesvalg. Skills er fantastisk gode arrangementer, som viser de erhvervsfaglige grunduddannelser og mange muligheder. Derfor er det vigtigt, at vi som kommune også prioriterer at deltage i disse,« fortsætter Kenneth Gøtterup.
Gymnasiet er ikke den eneste vej
Der var da også enstemmig opbakning i udvalget til forslaget om at prioritere at sende elever afsted til Skills.
EuroSkills-muligheden er passeret, da værtsskabet flytter fra land til land. Men det næste DM i Skills afholdes i Hjørring den 22.–25. april 2026.
Hvordan det præcist skal prioriteres, melder forslaget ikke noget om. Men der er et tydeligt signal til skoler og elever i det.
»Vi skal blive bedre til at vise, at gymnasiet ikke er den eneste rigtige vej – der er mange veje til succes. Skills-samarbejdet er en oplagt måde at gøre erhvervsuddannelserne mere nærværende for eleverne,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, om beslutningen.
Endnu en gang et meget taknemmeligt og hjerteligt tak til den meget omsorgsfulde herre med en lille datter og hunden på bagsædet, som under årets første voldsomme snevejr, torsdag den 20. november, var hurtig til at hjælpe mig efter et fald på isen uden for Lidl på Kirkevej – samt hans insisteren på at køre mig hele vejen hjem til min bopæl.
Jeg er dybt rørt og ekstremt taknemmelig for den meget venlige, spontane, umiddelbare og ubetingede reaktion, som den dejlige Dragør-borger viste.
»Vi må hjælpe hinanden,« sagde han.
Jeg håber virkelig, at du læser denne henvendelse.
Så kære Dragør-borger – endnu en gang min dybeste tak
For Nina Bøgh er det ekstra vigtigt at hygge om caféens gæster ved juletid. Foto: Freja Bundvad
Selvom hun med sine 45 år er yngre end det sædvanlige klientel, har Nina Bøgh haft sin daglige gang på Wiedergården længere end de fleste. I 22 år har hun nemlig været fast inventar i caféen i Dragør Aktivitetshus, hvor hun arbejder som ernæringsassistent.
»Her er pissehyggeligt. Jeg er simpelthen så glad for stemningen her og for kunderne i caféen. Det er bare et godt sted at være,« siger Nina Bøgh om sin arbejdsplads.
Allerede som 13-årig fik hun sit første fritidsjob i en slagterforretning. Egentlig var hun ansat som opvasker, men lidt efter lidt fik hun lov til at smøre smørrebrød og…
»Jeg blev rigtig glad for kontakten med kunderne. I slagterforretningen var der mange stamkunder, der kom næsten hver dag, og sådan noget, synes jeg, er virkelig hyggeligt. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville synes lige så godt om det, hvis jeg sad i kassen i Føtex,« siger hun med et smil.
Fra svendebrev til Wiedergården
Efter folkeskolen tog Nina Bøgh en HF, og derefter skulle hun lige finde ud af, hvad hun ville. Hun fik job i køkkenet på et plejehjem – og det kunne hun egentlig meget godt lide.
»Så spurgte jeg økonomaen, om ikke jeg kunne komme i lære. Og jo, det kunne jeg da godt,« fortæller hun.
I 2003 stod hun med et svendebrev i hånden. En kollega opfordrede hende til at søge væk fra sin læreplads og få nye udfordringer.
»Stillingen herude blev slået op, og jeg kom til samtale. De spurgte, om jeg kunne lave en god sovs, for det var altså rigtig vigtigt. Det svarede jeg ja til – og så var jeg ansat. Og så er jeg blevet hængende siden,« griner hun.
Elsker sit arbejde
I dag løser Nina Bøgh også nogle administrative opgaver i aktivitetshuset. Men hun er stadig i caféen hver dag, hvor hun laver mad, smørrebrød og hygger om gæsterne. Det sociale betyder mindst lige så meget som selve maden.
»Jeg kan godt lide at lave mad, men jeg kan også godt lide servicedelen. At hygge om dem og snakke med dem – det, synes jeg, er fedt. Man lærer dem jo at kende over tid, og nogle af dem kommer man meget tæt på.«
Hun arbejder sammen med køkkenchefenog en gruppe trofaste frivillige, som hjælper med at ekspedere og vaske op.
»Uden de frivillige kunne caféen ikke løbe rundt,« fastslår hun.
Nina Bøgh kunne indimellem godt tænke sig at eksperimentere lidt mere i køkkenet, men gæsterne er ikke alle sammen klar til linsefrikadeller. Klassiske danske retter som stegt lever, gule ærter og brun kål er stadig de mest populære.
Der er dog sket noget i løbet af de sidste 22 år.
»Der er ingen tvivl om, at damerne især er blevet mere bevidste om, hvad de spiser. De vælger mere grønt og tænker over sundheden – meget mere end mændene gør.«
Julehygge og søde sager
December er årets travleste måned i caféen. Mange af aktivitetshusets hold holder juleafslutninger og fælles julefrokoster, og det betyder travlhed i køkkenet.
»Vi har seks julebuffeter i år. I går havde vi 120 gæster fordelt på fem hold – sangeholdet alene var 50. Det var mega hyggeligt, og folk var meget, meget glade.«
Søde sager er også en vigtig del af julen i caféen.
»Nu er det blevet sæson for risalamande, og jeg har lavet det en enkelt gang. Men folk stopper mig allerede og spørger, hvornår jeg har tænkt mig at lave det igen, for så vil de komme og spise i caféen,« griner hun.
Caféen pyntes op med lys på bordene og lyskæder og julekugler i vinduerne. Og Nina selv er i julehumør fra første decemberdag.
»Jeg har nissehue på hele december. Det bliver lidt varmt at lave hakkebøffer og kartofler med brun sovs i den, men det er det hele værd.«
Christina Aagaard Petersen, tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent på Enggården, elsker sit arbejde. Men hun synes, at politikerne lægger et unødigt pres på det. Foto: Jens Munch
»Mine kollegaer og jeg er dygtige medarbejdere, der vil det bedste for borgerne. Så vi fortsætter med at gøre alt det, vi skal – og mere til. Men man kan mærke, at folk begynder at tænke: Er det virkelig her, jeg skal være med det her pres udefra.«
Sådan lyder det fra Christina Aagaard Petersen, der er tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent på Enggården.
Hun er ikke imponeret over, at der i konstitueringsaftalen mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet står, at Enggården får et halvt år til at vise betydelig fremdrift i udviklingsplanen. Samtidig sættes en…
»Et halvt år er alt for kort tid til at rette op på strukturelle udfordringer. Vi fik i marts udarbejdet en ekstern analyse, som anbefalede en fireårig udviklingsplan – og det er der en grund til. De store forbedringer sker først, når nye arbejdsgange sætter sig i hverdagen, når rekruttering stabiliseres, og når kulturen får ro til at udvikle sig. Seks måneder skaber mere uro end forbedring,« siger Christina Aagaard Petersen.
Faglig viden undergraves
Christina Aagaard Petersen mener, at man undergraver en plan baseret på faglig viden og i stedet skaber et deadlinepres, som går ud over trygheden for beboere og arbejdsmiljøet for medarbejdere.
Hun er ked af, at der ikke er mere fokus på, hvor store forbedringer der allerede har været på Enggården.
For eksempel viste et anmeldt tilsyn fra Ældretilsyn Øst den 11. september, at Enggården opfyldte 19 ud af 20 kvalitetsmarkører i forhold til blandt andet den ældres selvbestemmelse, borgernær ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
»Enggården er ikke et dårligt sted at være. Plejehjemmet er faktisk rigtig godt, og borgerne har det godt. Men der er en tendens til, at i stedet for at man tager en dialog med medarbejderen på gulvet, hvis man oplever noget, man er utilfreds med, så går man direkte til borgmesteren,« fortæller Christina Aagaard Petersen.
Hun oplever også, at meget små ting hurtigt kan blive blæst op, for eksempel at en borger får saftevand, selvom han eller hun plejer at drikke vand, eller et par piller er blevet tabt på gulvet. Selvfølgelig skal piller ikke tabes på gulvet, men hvis de bliver samlet op, og borgeren i øvrigt får nogle nye piller, er problemet heller ikke større, mener tillidsrepræsentanten.
Arbejder under pres
Christina Aagaard Petersen er derfor også oprigtigt bekymret for, hvordan hun skal holde motivationen oppe hos kollegaerne det næste halve år.
»Medarbejdere i ældreplejen er drevet af faglighed og ansvar for de ældre. Men når man som organisation får at vide, at man potentielt kan blive solgt fra om få måneder, så arbejder man under et helt andet pres. Det påvirker energi, motivation og psykisk arbejdsmiljø. Den mest effektive måde at skabe motivation på ville være at give ro til at udføre udviklingsplanen, ikke at true den,« siger hun.
Bøn: Giv os tiden
Når hun tager de positive briller på, har hun dog også et håb for den kommende tid.
»Jeg håber, at beboerne og pårørende kommer til at mærke mere kontinuitet og tryghed i hverdagen, og at politikerne kommer til at se, at forbedringerne allerede er i gang, men at de tager tid – helt som forventet i den eksterne analyse,« siger Christina Aagaard Petersen og slutter af med en bøn til politikerne.
»Jeg vil bede politikerne tænke på konsekvenserne for både beboerne og medarbejderne. Udlicitering kan virke som en hurtig genvej, men internationalt og nationalt viser erfaringen, at kvaliteten ikke automatisk bliver bedre – og at kontinuitet, arbejdsmiljø og erfaring ofte går tabt. Det er præcis de ting, vi har brug for at styrke på Enggården.«
Det står der i konstitueringsaftalen:
Parterne anerkender, at der er en samlet udfordring på Enggården af faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig karakter. Derfor er det vigtigt, at der sikres såvel fremdrift som stabilitet med fokus på faglig kvalitet for de ældre og godt arbejdsmiljø for medarbejderne.
En samlet vurdering af den tidligere besluttede udviklingsplan, audit og driftsstatus skal danne grundlag for en politisk drøftelse i første kvartal i 2026 om den fremtidige driftsform. Efterfølgende og senest medio 2026 fremlægges en opdateret status for fremdriften i udviklingsplanen, hvor effekten af de seneste igangsatte initiativer, inklusion, kvalitetsorganisation og eksterne konsulenter belyses.
Vi vil for Enggården igangsætte en analyse af alternative driftsformer.
Nicolaj Bertel Riber (A) og Kenneth Gøtterup (C) har været uenige om Enggården, men har fundet fælles fodslag for det videre forløb. Foto: Freja Bundvad
Skal Enggården fortsat være et kommunalt plejehjem? Eller skal den drives af andre? Det var borgmester Kenneth Gøtterup (C) og Nicolaj Bertel Riber (A) mildest talt ikke enige om under valgkampen.
Men nu har de sammen med Venstre fundet frem til nogle formuleringer i en konstitueringsaftale, der betyder, at Enggårdens ledelse – inklusive forvaltningen – får frem til omkring sommer til at vise betydelig fremdrift i udviklingsplanen. Samtidig sætter man gang i en analyse af alternative driftsformer.
»Det glæder mig rigtig meget, at aftalen understreger, at partierne anerkender, at der er en…
Håber på ro
Men hvordan vil I sikre, at motivationen for at arbejde videre med at gennemføre udviklingsplanen holdes oppe, når de kun har et halvt år til det?
»Jeg tror, at uanset hvad vi gjorde, ville det være svært. Men det her er den bedste ramme for, hvordan man kan komme videre med udviklingsplanen. Til sommer er der gået over et år, fra vi fik rapporten. Så er man nødt til at se det i sin helhed. Det er ikke det samme som at sige, at man skal være i mål med alle punkter til sommer, men vi skal se en betydelig fremdrift. Og jeg hører jo også, at man allerede er rykket på flere af punkterne. Det, synes jeg, er godt klaret, situationen taget i betragtning,« uddyber Nicolaj Bertel Riber.
Kenneth Gøtterup mener ikke, at der er et problem i, at politikerne – samtidig med at de venter på en status på udviklingsplanen – begynder at belyse alternative driftsformer.
»Jeg kan godt forstå, man føler sig presset. Men for mig er det vigtigt, at der bor nogle ældre mennesker på Enggården, som har brug for stor sundhedsfaglighed, hygiejne og almindelig omsorg og relationsarbejde. Det skal vi sikre, at rammer og midler er til stede for. Hvis Enggården kan bevise en betydelig fremdrift, en stabil struktur og en dokumenteret forståelse af borgernes komplekse problemstillinger, er det jo godt. Men hvis vi ikke kan levere den rette kvalitet, så kan vi være nødt til at se på, hvem der skal være operatør på Enggården. Og her er jeg glad for, at vi går i gang med at forberede os, så vi er klædt på til at tage et valg,« siger Kenneth Gøtterup.
Udviklingsplanen er fundamentet
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) har stået lidt imellem de to poler, men er glad for den aftale, der nu er underskrevet.
»For mig i Venstre handler det om, at udviklingsplanen stadig er fundamentet. Medarbejderne skal vide, at deres indsats stadig betyder noget – og det skal danne grundlag for en beslutning. Det giver mening, at vi både skal forbedre driften her og nu, men samtidig undersøge mulighederne på længere sigt,« understreger han.
Steen Hyldborg erstatter snart stråhatten med en nissehue. Privatfoto
Hvis man lider af angst for nisser og andre overnaturlige væsener – eller blot hører til segmentet, der får udslæt og hudkløe ved tanken om overdreven julestemning – er der god grund til at se sig ekstra for i Dragør om formiddagen den 14. december.
Her vil byen nemlig myldre med nisser i raske fjed, når Dragørs første nisseløb bliver en realitet.
Løberne er børn og voksne, der på forhånd har tilmeldt sig – og som trækker i nissehue, inden de begiver sig ud på løbedistancer på henholdsvis tre kilometer for de alleryngste, fem kilometer for de 6–15-årige og syv en halv kilometer for voksne.
Løbet…
Han mener, at der er behov for en begivenhed, som kan øge fællesskabet.
»Dragør har brug for noget, der kan smelte byen lidt sammen. Vi har mange forskellige arrangementer, men vi har ikke noget, der ligger til den sportslige side, men uden et konkurrenceelement,« siger han om løbet.
Fællesskab i nissetøj
Det handler nemlig ikke om at komme først i nisseløbet, men om at være med og sprede glæde. Steen Hyldborg lover dog også en lille bonus til de børn, der deltager.
»Når man køber et løbenummer til børn, får børnene en nissehue. Når de har løbet, får de en godtepose med frugt og chokolade. De voksne må tage til takke med en nissehue og at være en del af løbet. De kan dog også klæde sig ud som en festlig nissemand eller nissekone. Så har de mulighed for at vinde en af de fine præmier, vi har til de sjoveste udklædninger.«
Præmierne er sponsoreret af Dragørs handlende, og Steen Hyldborg har mødt enorm velvilje, siger han.
»De har været sindssygt flinke. Jeg tror kun, at der er en enkelt erhvervsdrivende, der ikke har støttet,« siger han.
I skrivende stund har knap 50 personer tilmeldt sig. Steen Hyldborg har ikke sat en øvre grænse for deltagertal, men han vurderer, at der skal 140 tilmeldinger til, før hans egne udgifter er dækket hjem. Kommer tallet over de 140, betyder det ikke penge i hans personlige kasse.
»Det er nonprofit. Alt, hvad der måtte komme ind af overskud, går til Cykling uden alder her i Dragør. Så jeg håber, at vi kommer til at gøre en forskel og skaber en ny tradition på samme tid,« siger han.
Tilmeldingsfristen er onsdag den 10. december på hyllesnisselob.2791.dk.
Constructive Institute har tidligere på året spurgt 636 personer i Dragør, om de var enige i beslutningen om at fjerne Peter Becks store havfrue fra fortet. Kun 27 procent var enige, mens 41 procent var uenige i en eller anden grad.
Det foreslås, at Dragør Nyt laver en læserafstemning om, hvor havfruen kan placeres.
Mit eget forslag er yderst på en af havnemolerne, hvor den vil kunne byde sejlerne velkommen. Placeringen langt ude i vandet sikrer også, at man bliver skånet for synet af havfruen, hvis man ikke bryder sig om at komme for tæt på nøgne damer.
Her er borgmesteren på valgnatten. Nu kan han glæde sig over en underskrevet konstitueringsaftale. Foto: Rasmus Mark Pedersen
Målet er stadig et driftsoverskud, så man kan fastholde en god kassebeholdning og afdrage på gæld. Det har været holdningen i den konstituering – Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet – der har siddet på magten i kommunalbestyrelsen i Dragør de sidste fire år. Og det vil de tre partier fortsætte med, lyder det fra deres spidskandidater. Men lidt mere fleksibilitet bliver der sneget ind.
»Det har været vigtigt for Socialdemokratiet, at vi nu får lavet et servicetjek af den økonomiske politik. Vi skal stadig have en ansvarlig økonomisk politik. Men nogle af rammerne, vi har…
Servicerammen skal udnyttes
Et andet vigtigt mål for den økonomiske politik er, at servicerammen skal udnyttes – som konstitueringspartierne dog alle peger på, at den også bliver både i 2025 og 2026. Det skal altid være målet. Så man skal ikke være bekymret over, at der i konstitueringsaftalen står, at »servicerammen skal udnyttes, hvis det er økonomisk ansvarligt,« understreger de.
»Det betyder bare, at regeringen jo godt kan fastlægge en serviceramme, vi som kommune ikke har penge til. Og i det tilfælde skal vi jo ikke bruge penge, vi ikke har,« lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C).
Kassebeholdningen er ikke for stor
Det faste mål for kassebeholdningen er de tre partier i øvrigt enige om at hæve fra 50 til 70 millioner kroner.
»Det betyder ikke, at den ikke må være højere, men det er det minimum, vi skal have. Så vi har en robusthed i forhold til uforudsete udgifter. Men der har været en fortælling om, at vi bare puger penge sammen, og det gør vi altså ikke. Selv en kassebeholdning på 70 millioner kroner er ikke særlig meget – og ser man på kroner per indbygger, er vi slet ikke en af de kommuner, der sparer mest op. Vi ligger i midten eller endda lidt under,« siger Kenneth Gøtterup.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) er helt enig med sine kollegaer.
»Vi vil gerne styre økonomien, men ikke lade tal styre Dragør. Når det kommer til servicerammen, vil vi altid gå efter at udnytte den. Men hvis udgifterne ligger på et niveau, hvor de skubber os ud af balance i de kommende år, er det jo ikke ansvarligt. Vi skal bruge pengene, men skal også kunne stå ved konsekvenserne i morgen,« siger han.
Økonomisk ansvarlig politik
Det står der i konstitueringsaftalen:
Vi ønsker en robust økonomi. Vi fastholder derfor kommunens nuværende økonomiske linje. Med en gennemsnitlig kassebeholdning på 70 millioner kroner sikres både råderum og robusthed. Dette indebærer desuden:
∎ et driftsoverskud, som sikrer finansiering til anlæg og afdrag og renter på gæld. ∎ ingen tillægsbevillinger uden finansiering – jævnfør den økonomiske politik. ∎ en fortsat ansvarlig økonomistyring og opfølgning.
Der ønskes et servicetjek af den økonomiske politik, herunder skal mulighederne for et mere fleksibelt driftsoverskud over overslagsårene [belyses, red.]. Det skal desuden være kommunalbestyrelsens mål at anvende servicerammen, såfremt det er økonomisk ansvarligt.
Hvad er en konstitueringsaftale?
∎ En konstitueringsaftale er en aftale, som et flertal indgår efter et kommunalvalg. Her fastlægger partierne, hvem der får borgmesterposten, og hvem der skal have de andre udvalgsposter i kommunalbestyrelsen de næste fire år.
∎ Aftalen indeholder som regel også politiske principper og mål, som konstitueringspartierne vil arbejde for i den kommende valgperiode.
∎ En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende i sig selv, selvom alle partier har underskrevet den. Det bliver den først, når der er afholdt et konstituerende møde for den nye kommunalbestyrelse. I Dragør sket dette ad to omgange i år – tirsdag den 2. og torsdag den 11. december.
∎ Det er i tidsrummet mellem en konstituering og det endelige konstituerende kommunalbestyrelsesmøde, at der historisk set er opstået drama og aftalebrud i kommuner rundt om i landet.
∎ Ifølge Danmarks Nationalleksikon kommer ordet konstituering af det latinske constituere, som betyder at ordne eller at fastsætte.
Skat er et af de områder, hvor Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti historisk set ikke ligger helt på linje. Men i den nye konstitueringsaftale sammen med Venstre er de blevet enige om nogle formuleringer, der kan tolkes meget bredt. En ting er de dog enige om: Skatten skal ikke stige.
Helt konkret står der i aftalen:
Skatten holdes i ro i valgperioden. Ved valgperiodens udløb vurderes det, om skatten kan sættes ned, uden at det rammer serviceniveauet. Såfremt der i valgperioden kan skabes økonomisk dækning, drøftes det, om dækningsafgiften kan nedsættes.
»Kvalitet og velfærd for…
Servicerammen lægger et låg
Men kan man ikke altid ønske sig mere velfærd? Og vil skattelettelser så ikke alligevel blive på bekostning af velfærden?
»Vi har jo både en serviceramme og en anlægsramme at forholde os til, og hvis vi har brugt alle penge, vi kan her, så må vi jo forholde os til det, og så kan det være en mulighed at sætte skatten ned,« siger Kenneth Gøtterup.
Samme svar kommer fra Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), der i øvrigt understreger, at en sund kassebeholdning ikke er tegn på underforbrug.
»En stærk økonomi er ikke fravalg af velfærd. Det er tegn på god styring. Og hvis vi ser på den seneste månedsopfølgning, ser man, at vi ser ud til at bruge 9,7 millioner kroner mere, end vi må i servicerammen for 2025. Da vi lagde budgettet, gik vi ikke op til servicerammen, fordi vi kunne se frem til en regning på 25–30 millioner kroner i 2027 (på grund af kommunens brug af statsgaranterede budgetter, red.), men da det viste sig, at den ikke kom, så har vi faktisk brugt alt det, vi måtte – og mere til,« siger han.
Svært at lave om igen
Nicolaj Bertel Riber (A) vil fortsat have øjnene rettet mod servicerammen frem for skattelettelserne.
»Vi mener grundlæggende, at skatten bør holdes i ro. For os vil det altid være helt afgørende, at vi bruger både hele servicerammen og anlægsrammen, og at vi sparer op til de store investeringer i kyst- og klimasikringen af Dragør. Vi vil ikke havne i en situation, hvor vi sænker skatten og pludselig står og mangler penge til at finansiere vores fælles velfærd. For når skatten først er sat ned, er det svært at lave om igen. Det viser al erfaring, så man skal tænke sig grundigt om,« siger han.
Hvad er hvad?
Kommuneskatten: Kommunalbestyrelsen godkender det årlige budget og fastsætter den specifikke kommuneskattesats – som staten dog har fastsat rammer for – for det pågældende år.
Dækningsafgift: Dækningsafgiften er en kommunal ejendomsskat for ejendomme, der bruges til erhvervsformål, som det er valgfrit for kommuner at opkræve. Den beregnes som en promille af den dækningsafgiftspligtige grundværdi i den offentlige ejendomsvurdering. Dragør er en af de 32 kommuner i landet, som opkræver en dækningsafgift.
Sidste år optrådte gruppen også i Store Magleby Kirke. Foto: TorbenStender
Tre gange – så har man en tradition.
Så på fredag opstår en ny en af slagsen i Store Magleby Kirke, hvor gruppen Navidad Flamenca kigger forbi for tredje år i træk. Det sker fredag den 5. december klokken 10.
De sydspanske sangere, dansere og musikere gæster kirken med det, kirken selv betegner som en stemningsfuld, intens optakt til julen.
Gruppen Navidad Flamenca fremmaner julestemning med sang, håndklap, guitarspil og dans for dem, der lader sig friste af den gratis koncert.