Det er sol, og det er sommer. Det er badevejr på Sydstranden.
Men hov, der mangler noget! På Sydstranden skal man se langt efter badebroerne. Faktisk er der ingen badebroer syd-vest for Dragør Søbad. Ikke før man kommer til Søvangsbakkerne, hvor private i 2016 har etableret en lille en af slagsen. Det har længe undret nogle borgere på Sydstranden, som derfor har taget initiativ til at arbejde for en offentlig badebro til denne, i hvert fald hvad angår netop badefaciliteter, forsømte del af stranden i Dragør.
Derfor blev der allerede i 2019 udviklet et projekt og søgt tilladelse til at opføre det hos Dragør Kommune. Dengang var det en arbejdsgruppe under en af grundejerforeningerne (Kålmarken), som satte arbejdet i gang. Den kommunale tilladelse kom i foråret 2021 – og så var den første milepæl nået.
Den projekterede badebro er 39 m lang og 1,5 m bred. For enden af broen etableres desuden en badeplatform på 3 x 4,5 m, en badestige med gelænder i begge sider samt en kajakbro.
Det er ProBro, der er hjemmehørende i Dragør, som har fået opgaven med at tegne og senere forhåbentlig også at bygge Sydstrandens Badebro.
Den skal ligge ved hundelufterpladsen for enden af Store Magleby Strandvej ikke langt fra de to nye bord-bænke-sæt, som Dragør Kommune netop har opstillet.
Indrømmet! Det lave vand kalder ikke på hovedspring. Men en offentlig badebro ville hjælpe os forbi tangen og ud til det rene vand, hvor vi kan bade med børnene og soppe. Vi vil kunne mødes på broen og kigge på fugle, fiske og hygge os. Og lægge til med kajakken og få et hvil.
Det videre arbejde med at realisere projektet finansielt ligger nu hos Sydstrandens Badebrolaug, som blev stiftet 5. maj 2021. På den stiftende generalforsamling var en stor del af Sydstrandens borgere og brugere repræsenteret: Boligselskabet Strandparken, flere grundejerforeninger og to børnehaver. Endnu en milepæl!
Bestyrelsen arbejder nu hårdt på at skaffe de knap 300.000 kr.,som denne dejlige bro vil koste.
Desværre har nogle store fonde meldt ud, at de finder behovet dækket af broen ved Søvangsbakkerne. Det er vi helt uenige i! Men det betyder, at bestyrelsen skal arbejde for at samle beløbet sammen gennem »mange bække små«.
Heldigvis har de nærmeste naboer (organisationer) vist sig mere end villige til at hjælpe broen på vej og har allerede givet tilsagn om støtte. Vi håber, at mange af Dragørs virksomheder også har lyst og mulighed for at gøre det samme og optræde som sponsorer.
Vi ved desuden, at mange private har lyst til at bidrage. Her kan man melde sig ind i Sydstrandens Badebrolaug og bidrage med sit kontingent. Man kan desuden yde et ekstra bidrag efter eget valg.
Badebroen bliver opført, så snart pengene er i hus. Senest i løbet af 2022. Hvornår mon vi når denne sidste milepæl? Vi glæder os!
Med venlig hilsen
Anne Lorentzen, formand, Morten Baage og Erik Skovgaard Nielsen
Sydstrandens Badebrolaugs Bestyrelse
Øresund er blevet ramt af det en mulig olieforurening – Dragørs kystlinje er dog ikke i fare, oplyser Forsvarets Operationscenter til Dragør Nyt. Arkivfoto: Tim Panduro
En olieforurening i Øresund ud fra Dragør er årsag til en større indsats i vandet ud for Dragør søndag.
Vaghavende hos Forsvarets Operationscenter oplyser til Dragør Nyt, at en lystsejler klokken 10.55 anmeldte en større olielugtende plamage i vandet i sejlrenden ud for Dragør. Et miljøfly blev sendt på vingerne, og et hjemmeværnsfartøj blev også sendt ud. Desuden blev Beredskabsstyrelsen sendt talstærkt til havneområdet for at se, om der var behov for inddæmning, hvis den formodede oliefilm skulle nærme sig Dragør Havn.
Den første melding var, at forureningen strakte sig over en kilometer.
»Men den har vist sig at være mindre end det,« siger vagthavende, der også understreger, at forureningen ikke risikerer at ramme Dragørs kystlinje, men vil blive inddæmmet i Øresund, der også i de kommende tider vil være rammen om aktivitet på grund af situationen.
»Søværnets fartøjer vil være der hele natten,« hedder det fra vagthavende til Dragør Nyt.
Nu skal der ske noget, og så ansættes atter eksterne konsulenter for at fastlægge, hvad borgerne og politikerne ønsker. Denne gang for et estimeret honorar på 750.000 kroner.
Dragørs forvaltning samler alle relevante tidligere beslutninger og beder derpå eksterne konsulenter om at komme med en genial strategi baseret på de eksisterende planer.
Som forvaltningen udtrykker det:
»Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk fysisk udviklingsplan for Dragør Havn. En strategisk fysisk udviklingsplan beskriver de overordnede principper ud fra forskellige temaer og…
Som den pantsatte bondedreng bliver man helt benovet og nærmest mundlam.
Men har man fulgt bare lidt med i havnens planlægning gennem årtierne kan man ikke være i tvivl om, at det ikke er planlægning, som mangler i Dragør. Planerne ligger i høje stabler i forvaltningen. Det er ubegribelige pengesummer, der gennem årene er brugt på konsulenter og deres rapporter på glittet papir.
Det, der mangler, er konkrete politiske beslutninger. Træf en beslutning, og sæt de enkelte forslag i gang.
Da lodstårnet blev renoveret
For nogle år siden havde Dragør en havnefoged, som var rundet af sine år som kaptajn hos A.P. Møller. Han var kontant og resultatorienteret. Smalltalk var ikke ham. »Ordnung muss sein.«
Det gav en del skærmydsler mellem ham og en forvaltning, som altid efterlyste flere data, før en sag kunne afgøres.
Så da havnefogden opdagede, at der var seriøse problemer med lodstårnets træværk, tænkte han ud af boksen. Han fik oplistet tårnets udfordringer, og derefter kontaktede han selv A.P. Møller Fonden med henblik på mulig støtte.
Efter et par uger bevilgede de hele beløbet.
Med dette tilbud på hånden informerede han forvaltningen om, at havnen få uger senere ville gå i gang med deres tømrer-havneassistent i spidsen. Her opstod der en del diskussion. Nu skulle prisen lægges ind i kommunens budget for de kommende år. Der skulle nedsættes et byggeudvalg og indføres andre administrative stopklodser.
Reaktionen var: »Visse vasse, vi går i gang om to måneder.«
Og tårnet blev renoveret til tiden og inden for fondsstøtten.
Men hans mange andre planer, blandt andet med lystbådehavnen, blev stoppet i administrativt bøvl. Så han blev træt og opgav Dragør og fik job i en anden havn.
Havneplaner ligger klar
Der ligger rigtig mange planer klar til iværksættelse.
Se dig omkring på havnen, og du behøver ikke seks års akademisk uddannelse for at se problemerne.
Tænk, om man politisk i stedet listede projekterne op, kiggede på finanserne og derpå iværksatte projekterne et ad gangen, efterhånden som man kunne overskue økonomien. Det er bare at gå i gang.
Politikerne ser listen igennem og pålægger derpå forvaltningen at gå i gang med den første sag. Når den er godt på vej, kan politikerne se på den næste sag og skaffe pengene.
Da grundloven i 1849 blev vedtaget, var det politikerne i kommunen, som vedtog projekterne. Målet var klart. Politikerne udpegede opgaven efter borgernes tarv og ønsker. Derefter var det den tekniske forvaltning og økonomiafdelingen, der skulle løse opgaven inden for beslutningen, naturligvis med skyldig hensynstagen til love og regler.
I dag sidder politikerne og venter på, hvad forvaltningen mon måtte behage at fremlægge.
Der er nok ikke mange, der bor i Dragør, som ikke elsker Dragør Havn. Men hvad skal der ske på lang sigt? Det skal der nu lægges nye planer for. Arkivfoto: Tim Panduro
Havnen bliver ofte kaldt Dragørs hjerte. Og lige nu er der rigtig mange ting i spil for at puste nyt liv i det. I hvert fald var havnen på dagsordenen ved en række punkter på fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens møder i februar.
En ting er, at de 97 millioner kroner ud over anlægsrammen, der bliver behov for, når havnen skal udvides og renoveres, er en vigtig årsag til, at kommunalbestyrelsen valgte at sætte gang i udarbejdelsen af en langsigtet budgetvurdering for kommunen (som man kan læse mere om andetsteds i avisen).
En anden ting er, at politikerne talte rigtig meget om, hvad der konkret…
Arbejdsgruppen blev nedsat af kommunalbestyrelsen sidste år og holdt i september åbent hus for også at få borgernes input til, hvad stedet kan bruges til, og de har nu en række anbefalinger klar.
Intet er offentliggjort eller afgjort endnu, men borgmester Kenneth Gøtterup (C) løfter alligevel sløret for nogle af tankerne.
»Den arbejdsgruppe, vi nedsatte, har knoklet på livet løs og gjort det supergodt. Jeg og hele Økonomiudvalget er dem meget taknemlige for deres kæmpe engagement. De har peget på en række muligheder for, hvordan huset kan bruges. Omdrejningspunktet er fællesskab for Dragør. Det bliver først i marts, vi konkret skal tage en beslutning om, hvad vi vil arbejde videre med. Men jeg kan sige, at jeg er meget begejstret for deres tænkning om fællesskab. Vi optager drøftelser med partierne om idéerne og er sikre på, at vi kommer frem til en løsning,« siger borgmesteren.
Ny strategi skal udarbejdes
At der nu igen skal sættes gang i at få lavet en langsigtet strategi for den fysiske havneudvikling – både renovering og udvidelse – blev også godkendt på både økonomiudvalgs- og kommunalbestyrelsesmødet.
Beslutningen blev i øvrigt taget ud fra et oplæg til opstart af udvikling af havnen, som havnearkitekterne Hasløv & Kjærsgaard har tegnet for foreninger og klubber på Dragør Havn.
»Den strategiske udviklingsplan er vigtig, for den skal vise visionen for havnens udvikling. Vi sætter den i gang vel vidende at vi ikke har råd til det hele på en gang. Der kommer en prioritering. Men for mig er det vigtigt, at vi tør sætte en retning, som vi tror på. Og så må vi undervejs se på tempoet, og hvordan vi kan skaffe pengene til det hele. Jeg er taknemlig for, at det er brugere på havnen, der er kommet med et oplæg til os. Vi har som politikere ansvaret for økonomien og prioriteringerne. Men at få inviteret borgerne ind i idéudviklingen er altafgørende,« lyder det fra borgmesteren.
Udviklingsplanen skal laves sammen med en rådgiver, og arbejdet bliver sat i gang med det samme. Foreløbigt er planen, at den skal kunne sendes i offentlig høring allerede i år og vedtages i første kvartal af 2027.
Politikerne bevilgede en halv million kroner til at få udarbejdet den strategisk fysiske udviklingsplan, og yderligere 250.000 kroner fra anlægsbudgettet for 2026 blev afsat til forundersøgelser af, hvordan man kan ombygge havnemoler og indsejling, og hvordan det tænkes sammen med kystbeskyttelse. Da forundersøgelserne anslås at koste 400.000 kroner, finansieres de sidste 150.000 kroner af kystbeskyttelsesprojektet.
Nye boder allerede til sommer
Også på lidt kortere sigt har først By-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget truffet nogle beslutninger for havnens fremtid. Blandt andet er det nu godkendt, at der kan komme en ubemandet bådudstyrsbod og en ubemandet madbod på havnen allerede til sommer.
Når det gælder madboden, er tanken, at lokale producenter skal kunne sælge deres varer i boden.
De nye boder skal placeres ved det nye værft og har foreløbigt tilladelse for et år.
»Det her er første skridt på vejen i den erhvervsstrategi, der blev vedtaget i sidste valgperiode. Nu begynder vi at udmønte dem – så vi holder fast i den retning, der er lagt,« siger Kenneth Gøtterup og henviser til, at erhvervsstrategien blandt andet peger på, at Dragør skal satse på gastronomi og lokale fødevarer.
En ansøger, der havde søgt om at stille en pølsevogn op på havnen, fik dog afslag, og vedkommende blev i stedet henvist til at søge om tilladelse til at stille op på Nordre Væl.
Der var også en ansøger, der havde ønsket – på forsøgsbasis – at servere barbecue fra en foodtruck uden for det gamle værft. Her besluttede begge udvalg at undersøge sagen nærmere, inden der gives svar. Blandt andet fordi man vil undersøge, om man overhovedet må sælge mad fra et område, der klassificeres som forurenet.
Det skal ny havneudviklingsplan indeholde
Der har længe været et ønske om at lave en fælles indsejling til Dragør Havn i stedet for flere – og at der bliver lavet en løsning, så sejlrenden i lystbådehavnen ikke hele tiden sander til.
Men den nye strategisk fysiske udviklingsplan for Dragør Havn, som kommunalbestyrelsen netop har sat i gang, skal se på en lang række faktorer i den forbindelse:
• Havnens tekniske anlæg. • Designkriterier for ombygning af havnen, der passer ind i kystbeskyttelse og stigende havniveau. • Økonomisk overslag og forslag til udbygningsstrategi og rækkefølge for de forskellige dele af havnen.
Der skal i planen også ses på, hvordan en udvidet og forbedret havn bedst muligt spiller sammen med:
• Dragør gamle by og havnens historie. • Kystbeskyttelse og de rekreative muligheder. • Turisme. • Erhvervsliv og arrangementer. • Fritidsliv, klubber og foreninger.
Mange planer for havnen
Det er langt fra første gang, der bliver lavet udviklingsplaner for Dragør Havn. Her er et udpluk:
2005: I kommuneplanen for 2005 blev der lavet en helhedsplan for havnens udvikling, fordi færgesejlads til Sverige var ophørt.
2007: TænkeTanken, som bestod af interesserede borgere, udarbejdede en havneplan med efterfølgende debatoplæg og offentlig høring af forslagene.
2009: I kommuneplanen for 2009 blev havneplanen revideret og videreført. Og man udarbejdede lokalplan 70 for erhvervsområdet på Dragør Havn. Den udlagde blandt andet to nye byggefelter – det ene til større erhvervsbygninger og det andet ved skurbyen til mindre bygninger med mere alsidige formål. Her blev også udlagt et areal til turistbusparkering.
2015: Buslommen blev lavet, og der blev udført arealudlæg til værftet.
2021: Kommunalbestyrelsen besluttede i maj at lave en foranalyse af ombygning af Dragør Havn med tætning af østmolen, oprensning af lystbådehavnen, ændret indsejling til færgehavnen, gennemgravning af sandtangen og etablering af flere bådpladser og servicebygninger. Det blev besluttet at etablere 16 nye bådpladser på en flydebro. Oprensning af lystbådehavnen blev indstillet, da projektet skulle afvente et kommende kystbeskyttelsesprojekt.
2021: By-, Erhvervs- og Planudvalget vedtog i november en vision for havneudvikling og kystbeskyttelse.
2024: Der blev vedtaget en erhvervsstrategi for kommunen, der beskrev, at Dragør Havn skal være bindeled mellem bymidten, havet og de omkringliggende naturområder. Havnen skal derudover kunne rumme erhverv inden for fødevarer, kultur, gastronomi og detailhandel og tiltrække borgere og turister hele året rundt.
2025: En initiativgruppe, der repræsenterer klubber og foreninger på havnen har udarbejdet forslaget »Opstart på udvikling af Dragør Havn«.
2026: Kommunalbestyrelsen vedtager – på baggrund af oplægget fra initiativgruppen – at igangsætte udarbejdelse af strategisk fysisk udviklingsplan for havnen.
(Indlægget er skrevet inden regeringens seneste udspil om kystbeskyttelse var kendt).
Danmark er et ørige – øer omgivet af hav og næsten 9.000 kilometer kystlinje. Kysterne er Danmarks kendetegn som nation og forskellen fra de fleste andre europæiske lande. Mange af landets kystnære områder er lavtliggende og udsat for oversvømmelse. Ja, Danmark kan beskrives som Europas Bangladesh.
Kystbeskyttelse på grund af klimatilpasning er en samfundsopgave og ikke kun den enkelte kommunes anliggende. Beskyttelsen bør betragtes som et kollektivt, solidarisk ansvar, påtvunget af nød. Alle må bidrage til at betale regningen.
Finansiering af kystbeskyttelsen alene via den enkelte berørte…
Kysterne er af national værdi, natur- og kulturmæssigt. Mange af landets kystområder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i EU (Natura 2000-områder). Langt størstedelen af dem er truet af oversvømmelse på grund af vandstandsstigning og stormflod. Og de fleste større og mindre byer ligger ved kysten. Behovet for kystbeskyttelse er således udbredt til store dele af Danmark. Klimatilpasning er nødvendig og vil under alle omstændigheder betyde ændring af de kystnære områders natur – både inden for og uden for Natura 2000-områder.
Holland er det bedste eksempel på kystbeskyttelse i Europa. Hele landet og befolkningen har historisk været afhængig af diger, der holder havet ude.
Forskellen til Danmark er, at staten i vidt omfang ejer jorden i Holland. I Danmark er det meste jord privatejet, men risikoen for oversvømmelse er kollektiv – rammer bredt.
Kritisk infrastruktur
Dragør ligger på Amager – en usædvanligt lav og flad ø. Området ligger udsat ved det smalle Øresund mellem Østersøen samt Kattegat og Nordsøen. Kyststrækningerne på Amager er udpeget af staten som særligt risikoområde for oversvømmelse.
Staten har besluttet kun at beskytte såkaldt »kritisk infrastruktur«, det vil sige lufthavn, øresundsforbindelse og metro.
Statens udspil til høj kystsikring omfatter imidlertid ud over infrastrukturen også kyststrækninger med boliger og erhvervsvirksomheder i København og Tårnby kommuner, men ikke i Dragør.
Både København og Dragør rummer mange bevaringsværdige bygninger og bymiljøer af national kulturhistorisk værdi. Men de beskyttes ikke af staten på samme måde de to steder.
Staten tilkendegiver således »kritisk infrastruktur« som afgørende for sin beslutning om en høj kystsikring mod en 10.000-årshændelse og udelukker dermed statslig medvirken til en høj sikring for Dragør.
Er bebyggelse og befolkning da mere værd i København og Tårnby end i Dragør?
Dragør har hidtil arbejdet med en lav lokal kystsikring mod en 100-årshændelse. Forskningen viser imidlertid, at hyppigheden af stormflod og stigningen i havniveau er tiltagende fremover, så man må forvente betydeligt kortere tid mellem hver oversvømmelse end hvert hundrede år.
Kystbeskyttelsen skal betales af grundejerne efter det såkaldte »nytteprincip«. Det vil med de nugældende regler sige, at betalingen afhænger af, hvor meget kystbeskyttelsen vurderes at gavne den enkelte ejendom.
En lav lokal beskyttelse mod en 100-årshændelse i Dragør vil ikke forsikre mod oversvømmelse på længere sigt – specielt når havniveauet stadig stiger.
To løsninger
Dragørs kommunalbestyrelse har allerede besluttet en lav lokal løsning for en etape 1 (Søvang – Kongelunden). Nu forestår der beslutning om etape 2 (Fra Nordstrand over Dragør Havn til Sydstrand) set ud fra to alternative modeller: et indre dige på land eller et ydre dige på vand.
Den indre digeløsning anlægges på land for at skabe mindst mulig konflikt med det internationale Natura 2000-område, der strækker sig langs Dragør Havn og Sydstranden (Etape 1 fra Søvang til Kongelunden griber dog også ind i Natura 2000-området ved Søvang).
Diget vil flere steder forløbe tæt foran den eksisterende bymæssige bebyggelse og vil på sigt med udbygning i højden danne en visuel barriere. Diget vil dele havnen og grønningen foran den gamle by. Diget må vurderes vanskeligt at udbygge på lang sigt tæt på byen og Natura 2000 området ved de fredede strandenge.
Ved en ydre digeløsning anlægges diget som forland i vandet ud for kysten, først og fremmest for at sikre mulighed for udbygning af diget på langt sigt i takt med havstigningen og for at undgå voldsomme visuelle barrierer tæt på byområdet.
Diget vil gribe ind i Natura 2000-vandområdet langs Sydstranden. Her er staten er myndighed og har nationalt ansvar for en konkret løsning af konflikten mellem kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.
Dragør står som lokalsamfund over for den måske mest afgørende beslutning om kommunens fysiske forhold historisk set. Kystsikringen vil påvirke by og landskab for kommende generationer. Der bør derfor vælges en fremtidssikret, langsigtet løsning.
I lyset af alvoren af klimaændringerne og landets generelt udsatte kystnære beliggenhed er staten nødt til at ændre de eksisterende lovregler for kystbeskyttelse. Kun staten kan løse den samfundsmæssige opgave med at tilpasse naturbeskyttelse og kystbeskyttelse.
På lokalt plan skal kystbeskyttelsen fysisk og økonomisk kunne løses kollektivt af fællesskabet – kommunen. Alle private grundejere i en kommune må naturligvis bidrage økonomisk og i fællesskab.
Anbefaling for Dragør
Staten har tilkendegivet ikke at arbejde videre med en omfattende ydre høj stormflodssikring foran Dragør, der samtidig sikrer kritisk infrastruktur. Dragør må derfor satse på en lokal kystsikring på kort sigt, men samtidig sikre, at løsningen kan udbygges på længere sigt i en fremtid, vi ikke kender i dag.
Kystbeskyttelsen skal først og fremmest skabe størst mulig tryghed og være forudseende over for mulige kommende klimaændringer. Derfor anbefales:
Ydre løsning på vand for etape 2 (Nordstrand – Dragør Havn – Sydstranden): Denne løsning vil påvirke byområdet mindst og kan udbygges på langt sigt. Løsningen kan indarbejdes i den kommende udviklingsplan for denne etape.
Indre løsning på land for etape 1 (Søvang – Kongelunden): Denne løsning er allerede vedtaget, og der foreligger et gennemarbejdet forslag til udviklingsplan. Løsningen vurderes dog mindre fleksibel at udbygge på lang sigt, især på grund af Natura 2000-områdets begrænsninger.
At kommunalpolitikerne har besluttet at bevilge 133.000 kroner til en fællesskabsfest, der skal markere 9. og 10. klassernes sidste skoledag i maj, glæder Troels Wassard Lund, leder i UngDragør.
»I forbindelse med sidste skoledag kan vi tænke i et markant bedre indhold med kvalitet, nu hvor pengene er bevilliget. Det er vi mægtig glade for, og det er jeg også sikker på, at eleverne er glade for,« siger han.
Selvom sidste års alkoholfrie fest på sidste skoledag var en ret stor succes efter forholdene, satser Troels Wassard Lund på noget endnu bedre i år. Og dermed også på endnu større opbakning fra både unge og forældre.
»Sidste år var en skrabet model, og der kan vi i år markant opgradere, hvilket også forhåbentligt gør det mere attraktivt at deltage. Vi har involveret både elever og forældre i planlægningen ud fra ønsker og håber, det slår igennem på opbakningen,« siger han.
Der var genvalg til formand for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen, ved generalforsamlingen på Dragør Fort. Privatfoto
Venstre i Dragør holdt søndag den 23. februar ordinær generalforsamling på Dragør Fort. Inden mødet var der fælles spisning, og der var ifølge partiet stor opbakning til arrangementet.
I sin beretning beskrev formand Erik Skovgaard Nielsen året som usædvanligt med både valg og internationale uroligheder, der også har haft betydning for kommunerne.
»2025 har været et ekstraordinært år med valg, uro i verden og store krav til kommunerne. Alligevel er det lykkedes Venstre i Dragør at fastholde vores styrke, tage ansvar for økonomien og sætte tydelige aftryk på samarbejdet i kommunalbestyrelsen,«…
Ved kommunalvalget fastholdt Venstre sine to mandater i Dragør Kommunalbestyrelse. Efter valget indgik partiet i en bred konstituering og fortsatte samarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet.
Ifølge Venstre har fokus været på sunde finanser og stabil drift. Partiet peger på, at der fortsat skal være en robust økonomi, så kommunen har handlefrihed, hvis der kommer sværere tider.
Henrik Kjærsvold-Niclasen, der er medlem af kommunalbestyrelsen, fremhæver, at partiet har sikret sig indflydelse i den nye valgperiode.
»Vi har sikret markante politiske aftryk og centrale poster i det kommende samarbejde. Det betyder, at Venstre også fremover sidder med ved bordet, når der træffes beslutninger om Dragørs udvikling,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Venstre vil i den kommende periode blandt andet arbejde for at styrke folkeskolen, skabe fremdrift i kystsikringen og sikre kvalitet på ældreområdet.
»Vores mål er enkelt: Dragør skal være en kommune med styr på økonomien, en stærk folkeskole, tryghed ved kysten og høj kvalitet i velfærden til de ældre. Det er de pejlemærker, Venstre går til arbejdet med hver eneste dag,« siger Thomas Olsen, der er Venstres andet medlem af kommunalbestyrelsen.
På generalforsamlingen blev Erik Skovgaard Nielsen genvalgt som formand. Der blev også valgt bestyrelse og kredsrepræsentanter. Aftenen sluttede med oplæg fra partiets to kommunalbestyrelsesmedlemmer og debat blandt de fremmødte.
Tidligere borgmester og kommunalbestyrelsesmedlem Helle Barth blev hyldet for sin store indsats for partiet gennem mange år. Privatfoto
Bestyrelsen i Venstre i Dragør
Erik Skovgaard Nielsen, formand Helle May Nielsen Helle Barth Carsten Kjelde Jan Baeré Louis Hjelmsø Per Faldborg Olesen Kirsten Kindberg, suppleant
Lufthavnen vil have plads til flere flyvninger, og nu overtager den selv ansvaret for planlægningen af udvidelsen inden for hegnet. Foto: Tim Panduro
Den storstilede udvidelse af Københavns Lufthavn, som skal gøre plads til millioner flere passagerer inden for det nuværende lufthavnshegn, kommer ikke længere under kommunernes opsyn.
I stedet bliver det den statslige Plan- og Landdistriktsstyrelse, der skal være ansvarlig myndighed og stå for det praktiske planarbejde i samarbejde med Københavns Lufthavne A/S. Det har Plan- og Landdistriktstyrelsen for nylig meddelt i et opslag på dens hjemmeside.
Kontorchef Christina Aagesen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at »styrelsen vil inddrage kommunerne i arbejdet, og…
Normalt skal kommuner lave lokalplaner, når der skal ske ændringer inden for kommunegrænsen, men specielt ved helt store projekter kan staten overtager beføjelser fra kommunerne. Det er blandt andet sket ved Fehmern-forbindelsen og etableringen af Lynetteholmen.
Borgmester ikke bekymret
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (C), er da heller ikke bekymret over, at kommunerne mister kompetencen til at lave lokalplaner for lufthavnsområdet. I forvejen lå denne kompetence i Tårnby.
»Det er almindelig praksis ved planarbejde ved sådan et projekt, så fra et kommunalt perspektiv er det ikke bekymrende,« siger borgmesteren.
»Der, hvor vi skal fastholde et kommunalt pres, er i høringssvar, hvor vi skal holde fast på begrænset flyvning fra og til tværbanen og flytningen af den i retning mod Dragør.«
Selvom kommunerne med ændringen bliver reduceret til myndigheder med høringsret i stedet for planlæggende myndigheder, er forskellen begrænset, siger borgmesteren.
»Lufthavnen har altid haft mulighed for at lave et ‘call-in’, der ville ændre de kommunale beslutninger. Så vi skal hæfte os ved det positive i, at kommunerne vil blive indkaldt til dialog. Vi har også fået en indkaldelse til særskilte møder om støjkonsekvens, som skal foregå på embedsmandsniveau.«
»En generel tendens«
Juraprofessor hos Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering på Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen understreger, at der juridisk ikke er noget galt i, at staten overtager beføjelser fra kommunerne i store sager som lufthavnsudvidelsen.
»Set lavpraktisk giver det god mening, når lufthavnen er en statsejet virksomhed. Det ville være en særlig situation, hvis en kommune blokerede for noget, som staten gerne ville gennemføre,« siger han.
»Man kan se det i lyset af en generel tendens til, at lovgivningsmagten i stigende omfang fraviger den normale kompetencefordeling. Man har senest lavet en lov om, at forsvarsministeren kan overtage kompetencer fra kommunerne i forbindelse med anlæg, der har betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar. Man fraviger det normale, fordi man ønsker maksimal fleksibilitet og hurtig effektuering,« siger han.
»Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen.«
Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen
Kompetenceoverdragelser sker som regel i arbejdet med eller optakten til en anlægslov.
»Det er lidt en dansk specialitet, at man vedtager en anlægslov, som skræddersyr løsningerne på lovniveau. Formålet er at skabe maksimal fleksibilitet, når Folketinget for eksempel vil lave en motorvej. Folketinget har meget vide rammer, når det handler om at overdrage kompetencer, fordi grundloven kun i meget begrænset omfang regulerer det, og fordi EU-lovgivningen generelt overlader det til medlemsstaterne selv at tilrettelægge den slags processer,« siger professoren.
»Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen. Men der er som udgangspunkt ikke noget at gøre ved det, når de folkevalgte politikere i Folketinget har taget sådan en beslutning – ud over at give sin mening til kende ved folketingsvalg,« lyder det fra Rasmus Grønved Nielsen.
Dragør Nyt har forsøgt at få et interview med en repræsentant fra Københavns Lufthavne A/S om lufthavnsudvidelsen og de lokale konsekvenser, men indtil videre uden held.
Det kan godt være, temperaturerne er ved at nærme sig det mere menneskelige. Men mon ikke, de unge, der fik prøvet vinterbadning i uge 8, stadig kan huske, hvor koldt det var? UngDragør havde lånt søbadet, så byens unge kunne få lov at kaste sig ud i det kolde gys, der i år var ekstra koldt med grødis og isflager. Foto: UngDragør
Her er Henrik Kjærsvold-Niclasen (th.) til årets første kommunalbestyrelsesmøde. Han sidder ved siden af sin partifælle Thomas Olsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Skoler, daginstitutioner og dagpleje i Dragør Kommune har Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) haft ansvaret for de seneste fire år, og det fortsætter han med i Børne-, Borger og Velfærdsudvalget som udvalgsformand. Til gengæld er fritids- og kulturområdet flyttet over i et andet udvalg, mens han i stedet har fået socialområdet under sig. Og det giver rigtig god mening for ham.
»At samle opgaverne omkring børn, unge, familier og borgere med særlige behov hænger godt sammen. Det handler om mennesker. Og vi kan se på trivsel i større og længere perspektiv. Vores fokus på alt fra daginstitutioner til…
På stort set alle områder, som udvalget dækker, mener han, at Folketinget er gået reformamok i de senere år. Det betyder, at der er rigtig mange nye regler og arbejdsgange, som skal implementeres og får indflydelse på borgernes liv.
Ensartet kvalitet og tydelig kommunikation
Ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen er det derfor ekstra vigtigt at udvikle en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, tydelig kommunikation og gennemsigtighed i ændringer og beslutninger – og så skal der prioriteres.
»Når mange nye ting skal gennemføres på samme tid, kræver det tæt politisk opfølgning. Vi skal have løbende status, og vi skal følge tingene til dørs. Men vi skal også sørge for ikke at oversvømme forvaltningen, der knokler hårdt. Det skal være os, der prioriterer,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og kommer med et eksempel.
»Nu er vi for eksempel lige gået i gang med at implementere en helt ny børne- og ungepolitik, der virkelig også trængte til at blive arbejdet igennem i forhold til både nye reformer og en ny virkelighed. Men så kan vi ikke på samme tid lave en ny skolepolitik, selvom den eksisterende faktisk udløb i 2025. Her er det vores opgave at vurdere, at ja, vi skal i gang med den – også fordi vi har en række punkter i vores konstitueringsaftale, vi vil have gennemført her – så snart det er muligt. Men den er endnu ikke forældet og løber ikke nogen steder. Vi kan ikke alt på én gang.«
En formand skal sikre retning og overblik
At prioritere, sikre en retning og et overblik ser han i øvrigt som sin fornemmeste opgave som udvalgsformand. I fagudvalgene er der – qua medlemmernes forskellige partifarver – selvfølgelig forskellige holdninger og perspektiver. Og det er her, de skal på bordet, vendes og drejes, mener han.
»Det er i fagudvalgene, at vi bliver fagligt solide og politisk afklarede, inden vi skal endeligt behandle sagerne i kommunalbestyrelsen,« siger han.
Men hvor meget bliver reelt debatteret og ændret på et udvalgsmøde? Og hvor meget har hver enkelt allerede besluttet sig for og klappet af med sit parti eller sine konstitueringspartnere?
»Hvert parti har selvfølgelig deres holdninger. Derfor er det vigtigt, at man også er i dialog med medlemmerne inden udvalgsmødet. Så man ved, hvor hinanden står. Og typisk sørger man jo også for at nå til enighed med sine konstitueringspartnere. Men vi har stadig gode drøftelser til selve udvalgsmødet. Og det er sket, at vi har vurderet, at vi har brug for noget mere afklaring, flere tal eller fakta på, inden vi kan beslutte noget. Og vi har også nogle gange tilpasset en beslutning på mødet,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Politisk ro giver bedre resultater
At opnå politisk enighed er ikke altid nemt. Og det skal bestemt også være okay at være enige om at være uenige. Men når det gælder store forandringer, mener han, at det er en udvalgsformands ansvar at gå langt for, at udvalget når frem til en fælles indstilling.
Derfor er han også selv gået med til beslutninger, som han måske ville have truffet en anelse anderledes, hvis han helt selv kunne bestemme. Han tror på, at borgernes behov skal komme før systemets logik.
At enstemmige beslutninger giver ro omkring især nye tiltag og processer, har han oplevet både i forbindelse med etableringen af UngDragør og af en ny specialklasserække.
»For eksempel lagde jeg virkelig meget arbejde i at være med til at lande UngDragør. Det var min klare overbevisning, at hvis alle partierne stod bag den sammenlægning, ville det køre bedre. Og jeg skal på ingen måde tage æren for, at det går så godt med UngDragørs arbejde, og at de ser en stor stigning i elever, der bruger deres tilbud. Det er alene ledelsen og de fantastiske medarbejderes skyld. Min påstand er bare, at den politiske ro omkring projektet i hvert fald har gjort, at det ikke skulle være en kampplads i opstartsfasen,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Fokus på selve sagen
Han ser det i øvrigt også som formandens opgave at sørge for fremdrift og udvikling i et fagudvalg – og at alting ikke sander til på grund af for skarpt optrukne fronter.
»Helt konkret gør jeg det, at jeg inden hvert udvalgsmøde sender mine anbefalinger og refleksioner til hvert punkt. Også hvis jeg har forslag til en protokoltilførelse. Jeg er meget transparent omkring, hvad jeg går til mødet med. Så kan medlemmerne også være klar til at udfordre mig,« siger han.
Selvom han meget gerne vil diskutere alle sager og se dem fra forskellige vinkler, holder han dog stædigt fast i, at det skal gøres med øjnene stift rettet mod bolden.
»Vi får præsenteret en konkret problemstilling, og det er dén, vi skal se på. Vi skal ikke dykke ned i vores grundpolitiske værdier. Og så skal vi i øvrigt lytte til forvaltningen, for det er dem, der har fagligheden,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Dette betyder for eksempel, at han ikke vil høre udvalgsmedlemmernes grundlæggende holdninger til hele daginstitutionsområdet, hvis det handler om, at der skal tages stilling til genhusning af nogle børn fra en vuggestue, hvor der er opdaget skimmelsvamp, som det var tilfældet med Halvejen. Her skal fokus blot være på, hvad der er bedst for børnene og deres familier i den konkrete sag.
Hvordan tror du, ar de politiske diskussioner i både fagudvalg og kommunalbestyrelsen vil blive påvirket af, at Det Konservative Folkeparti har absolut flertal i kommunalbestyrelsen og i øvrigt også sidder tungt på udvalgene?
»Jeg vælger at se positivt på, at vi har lavet en bred konstituering, som sidder på 12 ud af 15 mandater (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre, red.). Men jeg vil da også gerne sige, at jeg har en bekymring for, om den demokratiske debat kan blive udfordret, når der er et parti, der har absolut flertal. For jeg tror grundlæggende ikke på, at et absolut flertal er sundt for debatten. Det mener jeg også i landspolitisk perspektiv, og jeg ville også mene det, hvis det var Venstre, der havde absolut flertal,« siger han.
Han mener dog stadig, at fagudvalgene kommer til at have stor betydning for kvaliteten af beslutningerne. Og han forudser, at der fortsat vil være en livlig debat her.
»Og jeg vil gøre alt for at få oppositionspartierne (F og T, red.) med om bord. For jo flere brede aftaler, desto bedre for borgerne,« siger han.
Sådan ser de politiske udvalg ud i Dragør nu
Økonomiudvalget: Formand Kenneth Gøtterup (C) Jan Madsen (C) Nicolaj Bertel Riber (A) Trine Søe (C) Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)
Ældre- og Sundhedsudvalget: Formand Jan Madsen (C) Theis Guldbech (C) Jerrik Walløe (C) Ole H. Hansen (A) Peter Læssøe (T)
Erhvervs-, Turisme-, Fritids- og Kulturudvalget: Formand Trine Søe (C) Mia Tang (C) Ole H. Hansen (A) Thomas Olsen (V) Ann Harnek (T)
By-, Miljø- og Klimaudvalget: Formand Nicolaj Bertel Riber (A) Ole H. Hansen (A) Martin Wood Pedersen (C) Christian Hansen (C) Thomas Olsen (V)
Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget: Formand Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V) Theis Guldbech (C) Jerrik Walløe (C) Christian Hansen (C) Leif Nielsen (F)
Yvonn Bengtsson var mor til to små børn og i gang med karrieren, da to hjerneblødninger på et øjeblik slog hendes liv ud af kurs. Foto: Tim Panduro
Yvonn Bengtsson skulle netop til at køre på motorvejsrampen fra sit arbejde i Glostrup, da hun pludselig mærkede en stikkende smerte i sine underben. Den skød opad til en endnu værre smerte.
»Jeg fik en hovedpine uden lige. Det var værre end migræne. Jeg kørte ind til siden, og så steg jeg ud. Jeg var så dårlig. Jeg kastede op, og jeg svedte. Jeg sad og ventede et kvarter i græsset, så var der en dame, der bremsede og spurgte, om jeg var syg. Hun gav mig et lift til en taxaholdeplads. Jeg nåede hjem og betalte taxaen, og så ringede jeg til min mor og sagde: ‘Hent børnene.’ Så var jeg væk.…
Da Yvonn Bengtsson vågnede op, var verden forandret for den 34-årige fagforeningschef og mor til to børn på to og syv år. De to hjerneblødninger – for det var det, der havde ramt hende den dag bag rattet tre uger før jul i 1987 – havde slået meget i stykker.
»Men jeg var heldig. Hvis det var sket 30 sekunder senere, havde jeg allerede været på motorvejen.«
Den næste tid foregik på hospitalet, hvor hun kom til bevidsthed, forsvandt og igen kom op til overfladen. Det blev ikke bedre i det første stykke tid. Tværtimod. Flere færdigheder forsvandt i løbet af den første uge efter hjerneblødningerne. Ti måneder gik der, før hun blev udskrevet – med en lang vej foran sig.
Højre side var lammet, og sproget ville ikke ud af hovedet. Det kaldes afasi og er typisk en effekt af hjerneblødninger. I begyndelsen kunne hun heller ikke genkende sin nærmeste familie – end ikke sine to børn.
»Jeg havde glemt alt. Også mit eget navn,« fortæller hun.
»Jeg kunne ikke skrive, læse eller tale. Jeg kæmpede i otte år, men kom i kontakt med en operasanglærer, som lærte mig at tale igen. Det tog 18–19 måneder, men så kom det. Det var som at skulle lære at tale forfra, men hans øvelser hjalp mig,« siger Yvonn Bengtsson.
Kroppen havde også taget skade. Den ene side af kroppen er stadig ramt af spastiske lammelser, der her 38 år senere kræver daglig træning for at holde kroppen i gang.
Det er dog ingenting i forhold til de første år, hvor hun trænede op mod 18 timer i døgnet for at genoplive sine færdigheder – først de mest basale og siden evnen til at bevæge sig rundt og fungere i en dagligdag.
Familieliv
Hjerneblødningerne kom midt i en skilsmisse – og med to børn på to og syv år skulle moderrollen også passes. En umulighed i begyndelsen.
»Men jeg havde min mor og min mormor i nærheden, og min søn boede hos min kusine i tre måneder,« fortæller Yvonn Bengtsson, der med støtte fra familien formåede at opretholde relationen til børnene, der i dag har beriget hendes liv med tre børnebørn.
Familiens støtte rakte ikke til alle de praktiske gøremål, mens Yvonn Bengtsson brugte kræfter på at komme tilbage til hverdagslivet.
»I starten fik jeg 18 timers hjemmehjælp om ugen,« siger hun og tilføjer med en lille latter.
»I dag får jeg hjælp hver 14. dag. Det er udmålt til 33 minutter.«
Yvonn Bengtsson har stadig udfordringer ved at komme rundt ved egen hjælp og er derfor taknemmelig for de skiftende invalidebiler, hun har haft, siden hun blev ramt af hjerneblødningerne.
»Jeg kan kun gå få meter uden hjælp og kun i vindstille vejr, så jeg kan ikke virke uden den. Jeg kan ikke handle, træne uden for hjemmet eller besøge familie eller venner, hvis ikke jeg har mulighed for at køre.«
Britt Helen Krogh skulle bare have fikset knæet, men en infektion gjorde den ellers enkle operation til et mareridt. Foto: Tim Panduro
Det skulle egentlig bare have været en rutineoperation, da Britt Helen Krogh for 18 år siden tog på hospitalet for at få fikset sit knæ.
»Der skulle bare renses lidt, så det virkede igen,« fortæller medlemmet af Dragørs handicapråd, som blot havde taget nogle dage fri fra arbejdet i sin mands virksomhed for at få klaret operationen.
»Men så kom stafylokokkerne ellers spadserende ind i såret, og så tog det dem seks år at kapitulere. De kunne ikke få dem væk, selvom de brugte masser af antibiotika.«
Åd knoglerne
De sejlivede bakterier åd sig ind i knoglerne, og efterhånden var der ikke mange…
»Jeg sad i kørestol i tre år, og jeg fik antibiotika fire gange i døgnet. Det var primært på hospitalet. Når jeg blev kørt hjem, så kom bakterierne tilbage igen og igen. Det var ikke så sjovt,« siger hun.
Infektionen er nedkæmpet, men lårbensknogle, hofte og knæ er blevet skiftet ud – og de har en udløbstid. Derfor har hun i februar været indlagt for at få skiftet de nedslidte led. Men hverdagen har hun fået til at fungere trods handicappet
»Hvis man er lidt stædig, kan man få mange ting til at fungere. Jeg handler selv, men jeg kan ikke gå, uden at jeg holder mig til noget. Jeg har en lang benskinne, som støtter mit ben, og så kan jeg hænge min rollator bag på min scooter og futte afsted.«
Behov for rådgivning
Britt Helen Krogh blev handicappet ret pludseligt, og det har gjort hende opmærksom på et behov for støtte.
»Der mangler rådgivning til folk, der pludselig får et handicap, men det er ikke et område, der ligger direkte inden for det, handicaprådet kan arbejde for,« siger hun.
Yvonn Bengtsson og Britt Helen Krogh er klar til at tale de handicappedes sag i Dragørs nye handicapråd. Foto: Tim Panduro
Stemningen var positiv, da Dragørs nye handicapråd trådte sammen for første gang tidligere i år.
Det fortæller den nyvalgte formand Yvonn Bengtsson.
»Vi har kun haft et meget kort møde, men det var godt og meget positivt,« siger Yvonn Bengtsson, der lufter et håb om, at de næste fire år vil være præget af et godt samarbejde.
Dragør har ellers været uden handicapråd i mere end et halvt år, efter at repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer nedlagde deres hverv i maj 2025 efter længere tids utilfredshed over det, de afgående repræsentanter beskrev som dårligt samarbejde med og manglende…
Det er lovpligtigt for kommunerne at have et handicapråd, hvor kommune og Danske Handicaporganisationer skal have lige mange medlemmer. Med det nye råd lever Dragør Kommune igen op til lovgivningen.
Yvonn Bengtsson er som formand ikke helt ukendt med rådet, som hun har været suppleant til i sidste periode. Hun nåede dog kun at blive indkaldt til to møder på de fire år.
Et trygt hjem
Hun har meldt sig til for at gøre opmærksom på de problematikker, man kan møde som handicappet i Dragør.
»Det er vigtigt, at alle handicappede kan have et trygt hjem i Dragør. Det vil jeg gøre meget for,« siger Yvonn Bengtsson og peger på, at det menneskelige grundlag er i orden.
»Folk i Dragør er meget venligtsindede. Jeg flyttede tilbage hertil fra København for 15 år siden og oplever, at folk er meget mere imødekommende, både i forretningerne, supermarkederne og på gaden.«
Det betyder dog ikke, at der ikke er udfordringer.
»Der er for eksempel mangel på invalidepladser, og vi oplever, at folk uden invalideskilt parkerer på pladserne. Det er noget, vi gerne vil have gjort noget ved,« siger hun og nævner også nogle sager, der har været en del af rådets arbejde i årevis – og som var blandt de sager, der førte til diskussioner og senere fratrædelserne i det foregående handicapråd.
»Der skal stadig gøres noget ved adgangen til biblioteket og til svømmehallen,« siger formanden, der selv har gjort sig uheldige erfaringer med både at færdes på biblioteket og i svømmehallen. Her er der et varmtvandsbassin, men det er ikke varmt nok til mange handicappedes behov, fortæller hun med udgangspunkt i sine egne erfaringer.
»Jeg har været dernede og træne med en fysioterapeut tre gange, men jeg har måttet give op efter 15–20 minutter, fordi jeg går i krampe. Det er for koldt med de 30 grader, der er i bassinet. Det vil vi gerne gøre noget ved. Vi har talt om, at der måske kan være to timer om ugen, hvor temperaturen bliver sat op til 34 grader eller mere. I den tid ville 40–50 mennesker nok kunne nå at bruge det,« siger Yvonn Bengtsson.
Penge og politik
Kompromiser af den type kan være en god idé, vurderer Yvonn Bengtsson. Det får hun medhold i fra Britt Helen Krogh, der også er medlem af Dragørs handicapråd og er den eneste »overlever« fra det foregående råd på handicapsiden.
»Politik og økonomi hænger sammen, og vi fik indtryk af, at vi fra handicaporganisationerne ikke skulle være for dygtige og stille for store krav,« siger hun om det tidligere råd.
»Så vi løb ind i alt for mange problemer til slut.«
Britt Helen Krogh mener, at handicaporganisationerne spiller en væsentlig rolle.
»Hvis ikke de eksisterede, ville handicaprådet ikke blive fodret med de ting, der skal ændres i byen, så det er vigtigt, at vi kan samarbejde. Men jeg synes også, at kommunen er blevet bedre til at kommunikere med os.«
De største sager
Der er stadig nok at se til på handicapområdet, understreger formanden og rådsmedlemmet.
De udpeger begge svømmehallen og biblioteket som de væsentligste enkeltområder, men erkender også, at de ikke nødvendigvis har fokus på alt, der kan forbedres i kommunen.
»Jeg kunne godt tænke mig at høre fra handicappede og deres familie, hvis de falder over noget, der kan blive bedre,« siger Yvonn Bengtsson, der fortæller, at man kan henvende sig til hende på byvonn@gmail.com, hvis man har idéer til rådets arbejde.
»Vi kan ikke love, at vi tager emnerne op på dagen eller inden for 14 dage, for vi har kun fire møder om året. Men vi tager dem med,« siger hun.
Ulovlig parkering på handicappladser er en udfordring, mener Yvonn Bengtsson. Modelfoto: Tim Panduro
Handicapråd
Alle kommuner skal ifølge loven have et handicapråd.
Rådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokale spørgsmål, som kan have indflydelse for mennesker med handicap.
Dragør skal fortsætte med at være en del af samarbejdet i forsyningsselskabet HOFOR – selv om selskabet har fejlet voldsomt i sagen om en forsyningsledning til vand til Dragør.
Sådan lyder udmeldingen fra et stort flertal af Dragørs politikere oven på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen.
Her foreslog Liste T, at det skal undersøges, om Dragør i stedet skal indgå en aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning.
»Vi tror på, at der er penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune i stedet for, at vi springer over dem og kobler os på forsyningen i København,«…
Forslaget faldt som led i en drøftelse om alternativer for den fremtidige vandforsyning. Efter fire års forarbejde med en ny forsyningslinje til Dragør har HOFOR opdaget, at det samlede vandforsyningsselskab ifølge loven ikke kan dække prisen på ledningen. Det var ellers den præmis, der var blevet præsenteret for Dragør Kommune. Men i stedet er det alene Dragørs forbrugere, der skal betale for den anslået 110 millioner kroner dyre vandledning.
Ledningen er nødvendig, fordi Dragør ikke længere har selvstændige vandboringer. Men der er også andre muligheder for vandforsyning, der kan overvejes – og dem skal HOFOR nu fremlægge, vedtog kommunalbestyrelsen, der til gengæld afviste forslaget om at undersøge muligheden for at bryde med HOFOR til fordel for Tårnby.
»Skandaløs«
Over for Dragør Nyt uddyber Liste T’s Peter Læssøe baggrunden for forslaget.
»HOFORs udmelding om vandledningen efter fire års arbejde er skandaløs for at sige det ligeud,« siger han.
»Men Tårnby har i mange år haft vedligeholdelsespligten på den vandledning, vi har, så de kender det system, vi bliver forsynet fra. I forbindelse med fjernvarmeselskabet har vi også fået et udmærket forhold til Tårnby Forsyning,« fortsætter Peter Læssøe.
Han nævner også den fælles nærhed til lufthavnen som en mulighed.
»Lufthavnen kan være en spiller i relation til drikkevandsindvinding og geotermi,« siger han med reference til at udvinde varme fra dybe lag i jorden.
»Der kunne være vandboringer og geotermiske boringer på de dele af lufthavnsområdet, der ikke ligger nær brandøvepladserne, hvor der er PFAS-udledning,« tilføjer Peter Læssøe.
»Ikke seriøst«
Flere af de øvrige politikere afviser pure forslaget fra Liste T overfor Dragør Nyt.
»Jeg mener ikke at det bidrager til en bedre løsning at begynde at drøfte for åbent tæppe, om vi skal være med i HOFOR eller ej. Det er ikke seriøst, og det er heller ikke troværdigt som samarbejdspartner – man skal kunne have tillid til os som kommune. Vores fokus bør være på løsninger, ikke symbolpolitik,« hedder det i et skriftligt svar fra socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget.
Han understreger sin utilfredshed med HOFORs sene udmelding om vandledningen.
»Vi deler fuldt ud den bekymring, der er blevet rejst om HOFORs håndtering af sagen, og vi er på alle måder utilfredse med den måde, processen er forløbet på. Det må der ikke være tvivl om. Når det er sagt, så handler det nu om at sikre Dragørs borgere den bedst mulige løsning. Det ansvar løfter vi bedst i samarbejdet med HOFOR, samtidig med at vi stiller skarpe krav til dem,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.
Dragørs konservative borgmester Kenneth Gøtterup slår samme tone an i sin skriftlige kommentar til Dragør Nyt.
»Dragør Kommune skal ikke lave sin egen vandforsyning. Det vil være uansvarligt som lille kommune at kaste sig ud i et sådant projekt. Jeg kan heller ikke se for mig, at vi bryder med HOFOR. Vi har været medlem i mange år og har generelt været tilfredse,« skriver han blandt andet i en mail, hvor han også nævner, at »HOFOR har lavet en alvorlig fejl«.
Hver sten skal vendes
Borgmesteren fremhæver dog, at HOFOR har erkendt fejlen og står bag en ekstern advokatvurdering på Dragør Kommunes anmodning, så man kan klarlægge, om man kan finde tilbage til den oprindelige vej.
»Selvom vi gik med andre selskaber, skal man være opmærksom på, at lovgivningen er den samme, så vi kommer til at stå samme sted,« hedder det fra borgmesteren, som tilføjer, at han – hvis der ikke findes en vej tilbage – »vil sikre, at vi juridisk får vendt alle sten i denne sag«.
Socialistisk Folkepartis Leif Nielsen bakker i sin kommentar op om den hårde retorik. Han henviser til, at det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Martin Wood Petersen ved næste møde i HOFORs bestyrelse vil stille spørgsmål til det ændrede udgangspunkt i forhold til finansieringen af anlægsudgifterne til den nye vandledning.
»SF afventer, hvad der kommer af svar på de fremsendte spørgsmål, og vil derefter tage stilling til, hvad vi mener, der skal ske fremadrettet i forhold til HOFOR. Men det er efter vores mening helt uanstændigt, det som HOFOR har meldt ud som en tyv i natten, og som hvis deres beslutning står ved troende, får store økonomiske konsekvenser for Dragør og dermed os alle,« skriver Leif Nielsen.
Venstres Henrik Kjærsvold-Nichlasen er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Dragør Nyt. Til kommunalbestyrelsens møde sagde han dog blandt andet, at han er enig i, at man skal strække mulighederne for at forfølge sagen, så langt man kan. Om Liste T’s forslag om et brud med HOFOR – som hans parti stemte imod – sagde han:
»Det er en postgang for tidligt at have den drøftelse, selv om den kan være legitim.«
Jørgen Emil Thers var sportstrænet og var blandt andet danmarksmester i diskoskast. Den gode form kunne dog ikke redde den 34-årige familiefars liv. Privatfoto
Det var en morgen som de fleste, da overbetjent Jørgen Emil Thers den 19. september 1944 sagde farvel til kone Gunhild og de tre børn og hoppede på cyklen for at køre de cirka fire kilometer til politistationen på Amager Landevej 78.
Ganske vist var den tyske besættelse af Danmark gået ind i sit fjerde år med alt, hvad dertil hørte af uro, sortbørshandel, sabotage og tysk modterror. Og ganske vist havde der været diskussioner mellem den tyske værnemagt og de danske myndigheder om, hvorvidt det danske politi levede godt nok op til sin rolle som ordenshåndhævere, når tyske interesser stod på…
Men en fælde var det – Operation Möwe, der skulle stække det danske politi, var gået i gang. Så godt som samtlige politistationer i København og landets øvrige storbyer blev besat. Herunder stationen på Amager Landevej, hvor Jørgen Emil Thers arbejdede de dage, hvor han ikke var landbetjent i Store Magleby med udgangspunkt i den tidligere skole på Hovedgaden 32.
Bror sneg sig ind
Den 34-årige overbetjent blev tilbageholdt på politistationen sammen med sine kollegaer.
»Vi hørte om det ad bagveje, for der kom ikke en officiel melding om det,« fortæller hans datter Ellen Thers Egesberg, der var halvandet år gammel i september 1944.
»For at finde ud af, om det var rigtigt, cyklede min 12-årige bror ind til Amager Landevej. Han kunne se, at politistationen var omringet af tyskere, men han sneg sig ind ad en kældertrappe og op på gangen, hvor han kunne høre, at betjentene var blevet spærret inde i et enkelt rum. Ingen vidste, hvad der skulle ske med dem.«
Allerede samme dag blev de arresterede politifolk fra København kørt på lastbiler til Københavns Frihavn og læsset ombord på troppetransportskibet M/S Cometa. Klokken 23 begyndte rejsen til helvede for de cirka 1.700 københavnske betjente, der blev sendt via koncentrationslejren Neuengamme til Buchenwald, hvor de fik selskab af et par hundrede jyske og fynske politifolk.
Danmarksmesteren
Den hårde rejse foregik under dæk frem til havnen nær Lübeck og derfra i overfyldte kreaturvogne stort set uden mad og kun med en smule vand. Først til Neuengamme nær Hamborg, inden turen få dage senere gik videre til midttyske Buchenwald.
Det idylliske navn til trods – det betyder bøgeskov – var forholdene brutale. Fire mand måtte dele to tæpper og en køje på 130 centimeter i bredden. Maden var elendig og utilstrækkelig, og efter en tre uger lang karantæne ventede hårdt arbejde, enten i lejrens stenbrud eller med at slæbe murbrokker fra en udbombet fabrik eller byggematerialer til nye barakker i lejren, der ved danskernes ankomst husede i omegnen af 60.000 mennesker.
De første dødsfald
Forholdene, kombineret med chokket over pludselig at have skiftet et normalt arbejds- og familieliv ud med den umenneskelige tilværelse i en koncentrationslejr, trak sine spor. Dødsfaldene kom hurtigt. Den første, en 54-årig betjent, var allerede død af et hjertestop, mens skibet lå til kaj i Frihavnen. Kort efter ankomsten til Buchenwald døde en betjent af ubehandlet diabetes, to andre fulgte hurtigt efter, og den ellers så veltrænede atlet Jørgen Emil Thers død som nummer fire af de deporterede 2. november, blot 34 år gammel.
Forinden havde han nået at skrive et enkelt brev hjem, hvor han – på tysk, som det var krævet, så censuren kunne læse med – bedyrede, at han havde det godt, og at han havde modtaget en pakke fra familien. I brevet udtrykte han også håb om, at han snart kom hjem. Da brevet med de tre frimærker med Hitlers ansigt og hagekorsstemplet landede på Hovedgaden, var han allerede død.
Kilderne er uklare – nogle siger, at årsagen var lungebetændelse, andre, at det var en epidemi. Men han var næppe død uden koncentrationslejrsystemets mishandlinger, sult, elendige hygiejne og chokket over pludselig at befinde sig så langt borte fra hverdagen. Han var sund og rask, da han blev deporteret, udstyret med et atletisk talent, der havde ført til en mængde mesterskaber – blandt andet et dansk mesterskab i diskoskast i 1930’erne.
»Jeg talte siden med flere af hans kollegaer, og de fortalte, at det var et chok for dem. Han var en af de stærkeste blandt dem. Men de kunne også fortælle, at det var de stærkeste, der bukkede under først, fordi de ikke havde fedt på kroppen,« siger hans datter Ellen Thers Egesberg.
Snublestenen
Ellen Thers Egebjerg har taget initiativ til, at hendes far skal mindes ud for familiens daværende hjem i Store Magleby. Det sker med en såkaldt snublesten – en messingbrosten, der er et mindesmærke, som bærer hans navnetræk, titel samt fødsels- og dødsdag. Hun forventer, at organisationen bag, Snublesten Danmark, lægger stenen engang i efteråret.
Familien havde ellers ikke en lang historie i Store Magleby, da Jørgen Emil Thers blev deporteret til Tyskland.
»Vi flyttede til Dragør i 1942, hvor min far havde fået arbejde på politistationen på den gamle skole. Vi boede på Vestgrønningen, og min far skulle blandt andet bevogte havnen,« siger hun.
Vagt på havnen
På det tidspunkt var den såkaldte samarbejdspolitik stadig aktiv. Det betød, at det danske samfund fungerede relativt uberørt af besættelsesmagten – blandt andet med selvstændigt retsvæsen, en fungerende regering og et politi, der som sådan fungerede uafhængigt af tyskerne. Dog skulle politiet holde øje med og deltage i opklaringen af modstandsarbejde, når aktiviteterne stred imod den danske lovgivning. Men Jørgen Emil Thers vendte ifølge familiehistorien det blinde øje til den slags aktiviteter. Ikke mindst, da Dragør i oktober 1943 blev en af de store udskibningshavne for jøder, der skulle sejles i sikkerhed i Sverige, efter at tyskerne havde indledt arrestationen af dem i Danmark.
»Jeg fik fortalt, at min far var meget obs på at advare de fiskere, der skulle afsted i deres kuttere, hvis der var tyskere i nærheden. Min mor fortalte, at hun ikke vidste noget om det, mens det skete, men mange år efter, når vi gik på gaden i Dragør, kom der folk over og fortalte, at min far havde reddet deres liv,« siger datteren.
Mistede indtægten
I 1943 flyttede familien til en tjenestebolig i Skolegade 32 i Store Magleby, hvor Jørgen Emil Thers dels blev landbetjent, og dels skulle arbejde på politistationen på Amager Landevej. Ifølge fortællingen i familien skaffede han falske legitimationspapirer til folk, der havde behov for det, men han var ikke dybt involveret i modstandsarbejde. Han blev alene arresteret på grund af sit erhverv.
Selv om samfundet kørte på pumperne i slutningen af besættelsen, fungerede dele af bureaukratiet. Da meldingen om Jørgen Emil Thers død nåede Danmark, stoppede lønudbetalingerne fra politiet. Men der blev ikke sat i gang i pensionsudbetalingerne til enken før en måned efter befrielsen i maj 1945. Foruden chokket og sorgen skulle Gunhild og hendes tre børn derfor klare sig igennem den pludselige fattigdom.
»Hun modtog ingen indtægt i alle de måneder. Jeg tror ikke, at hun ville være bekendt at søge hjælp hos sognerådet. Min storebror var bud hos slagteren, og han fik nogle gange kødben med hjem til hunden. Dem tog min mor og kogte for at skrabe alt kødet af. Vi havde kaniner, som vi slagtede, og heldigvis boede vi et lille samfund, hvor man altid kunne få hvidkål, mælk og kartofler. Men i den kolde vinter kunne vi ikke købe koks eller noget. Når der kørte en lastbil fyldt med koks forbi til gasværket i Dragør, stod min mor på hjørnet ved Kirkevej, fordi hun vidste, at der altid faldt lidt af ladet, når den drejede,« fortæller Ellen Thers Egesberg.
Enken tog forskellige småjob i området, for eksempel med at gå i marken og plante eller tage kartofler op. Men hjemmet fyldte det meste.
»Hun var husmor på fuldtid. Vi boede med en vandpumpe og lokum i gården, og hun havde tre børn, så der var meget at gøre,« siger hun og uddyber de primitive forhold.
»Vi havde kun en enkelt kakkelovn, så der blev koldt. Om vinteren var der is på dynen fra vores ånde, når vi vågnede. Det blev værre, da vores mor skiftede brændekomfuret ud med kosangas, for det gav ikke lige så meget varme. Men det gør, at vi aldrig har været kuldskære.«
Far var med
Ellen Thers Egesberg husker naturligvis ikke den far, hun mistede, da hun var halvandet år gammel.
»Men jeg har en enorm hukommelse, så selv om jeg kun har været godt to år gammel, kan jeg huske, at jeg var med til højtideligheden, da urnen skulle nedsættes på Bispebjerg Kirkegård,« siger hun med henvisning til en ceremoni, hvor urner med hjemført aske af de omkomne politifolk fra Buchenwald blev sat i jorden i 1946 på årsdagen for deportationen. Det skete ved en højtidelighed i Grundtvigskirken, der ligger ved den københavnske kirkegård. Her var 37 urner stillet op i et blomsterhav i kirkens midtergang, inden de i et optog med orkester og ridende politi blev overført til kirkegården, hvor de stadig er nedsat i en særlig gravlund for krigens faldne.
Barndomshjemmet var kærligt, fortæller Ellen Thers Egesberg, og da pensionen endelig kom, var de værste økonomiske problemer forbi, selv om moren passede godt på ikke at rutte med pengene. Men det var også præget af den afdøde far, der på den ene side var meget nærværende, men på den anden side var et tabu.
»Vi talte ikke om min far derhjemme, for så græd vi. Specielt min søster og min mor, mens det slog mere indad hos min storebror. Men min søster var syv år, da han døde, og hun græd stadig, når vi talte om ham, efter at vi blev voksne,« fortæller hun.
»Vi tog ud og besøgte hans grav på hans fødselsdag i april, den 4. maj og 19. september hvert år. Der var forfærdelig langt til Bispebjerg, syntes vi børn.«
Ordentlig opførsel
Morens liv var også præget af den afdøde mand. Hans mange pokaler og medaljer fra atletikkarrieren blev pudset hver 14. dag, og han blev også brugt i opdragelsen.
»Min mors opdragelse gik ud på, at vi skulle opføre os ordentligt, være ranke og gå ordentligt på fødderne. Hvis der var det mindste, sagde hun »Det ville din far ikke bryde sig om«. Det er naturligt, at vi var prægede af det. Min søster sagde en gang i en tale til mig, at det var godt, at jeg var der, for jeg vidste ikke så meget om det, der var sket, så jeg snakkede hele tiden,« siger hun.
Moren flyttede sammen med Ellen, der som den yngste stadig boede hjemme, til det nyopførte Strandparken i 1959, og derefter begyndte moren så småt at slippe fortiden.
»Specielt da vi børn var blevet gift og flyttede, løsnede hun meget op. Hun begyndte at rejse rundt med en god veninde og blev meget udadvendt,« siger hun om moren, der døde som 93-årig.
Et vigtigt minde
Ellen Thers Egesberg har også indirekte været præget af fortællingen. Hun blev en del af først Hjemmeværnet og siden Danske Kvinders Beredskab – organisationer, der opstod i kølvandet af eller under besættelsen – og hun endte som landschef for det nu nedlagte Danske Kvinders Beredskab.
Sideløbende har hun interesseret sig for familiehistorien, og i 1990’erne besøgte hun endelig Buchenwald, der i dag er et mindested.
»Der er pænt og velfriseret, men det var meget forstemmende. Jeg havde det på den ene side rigtig skidt mens jeg var der, men på den anden side var jeg glad for at gå rundt i området, hvor jeg også fandt det sted, barakkerne med politiet havde været,« siger hun.
Nu har hun så taget initiativ til, at faren skal mindes med en snublesten.
»Jeg følte, at det ville være godt for både familien og historien, at der blev gjort opmærksom på, at politimænd også blev sendt i koncentrationslejr. Jeg ringede til hende, der står for snublestenene i Danmark, og hun tog forslaget med på et bestyrelsesmøde. De ville egentlig lægge stenen foran politistationen, men den er revet ned, så jeg foreslog, at det skulle være foran hans hjem,« siger hun.
»Der er så mange, der ikke kan huske noget, de ikke selv har oplevet, og det er måske ikke så kendt, at mange mistede livet, blot fordi de passede deres arbejde.«
Ud over interview med Ellen Thers Egesberg trækker artiklen blandt andet på oplysninger fra en række bøger, herunder »Helvede har mange navne« af Jørgen Barfod samt »Deporteret« af Rasmus Jørgensen.
»Min mor fortalte, at hun ikke vidste noget om det, mens det skete, men mange år efter, når vi gik på gaden i Dragør, kom der folk over og fortalte, at min far havde reddet deres liv«
Ellen Thers Egesberg
»Min storebror var bud hos slagteren, og han fik nogle gange kødben med hjem til hunden. Dem tog min mor og kogte for at skrabe alt kødet af«
Ellen Thers Egesberg
Aktion Möwe
Aktion Möwe blev udløst på et tidspunkt, hvor tyskerne var under pres i hele Europa. At tyskerne alligevel valgte at bruge kræfter på at arrestere dele af danske politi den 19. september 1944, har flere årsager.
Tyskernes officielle begrundelse var, at man ikke længere havde tillid til, at det danske politi helhjertet bekæmpede modstandsbevægelsen – hvilket da også var rigtig nok for en del betjentes vedkommende.
En mere uofficiel forklaring var, at tyskerne frygtede, at de danske betjente ville vende sig mod tyskerne, hvis der kom en allieret invasion i Danmark, hvilket på det tidspunkt stadig blev set som en reel mulighed. Skræmmebilledet var den franske hovedstad Paris. Her havde politiet været endog meget samarbejdsvillige over for tyskerne, men da byen blev befriet af allierede styrker i august 1944, faldt det franske politi tyskerne i ryggen.
I alt døde 81 af de deporterede danske politibetjente under opholdet i Tyskland eller kort efter deres hjemkomst.
Herhjemme fik arrestationen af det danske politi store konsekvenser. I de politiløse storbyer opstod en lovløs tilstand. Det førte til, at tyskerne oprettede det berygtede HIPO-korps, som fik mange liv på samvittigheden. Desuden reagerede tyskerne ved vilkårlige arrestationer af folk fra samfundets bund i aktioner mod de, der af tyskerne blev kaldt asociale og vanekriminelle. Omkring 430 blev sendt til kz-lejren Neuengamme som asociale eller vanekriminelle. Cirka en tredjedel omkom.
Snublesten
Snublesten er et kunstværk og mindesmærke skabt af den tyske kunstner Gunter Demnig.
En snublesten er en lille messingplade, der fungerer som minde om et offer for nazisternes overgreb.
De første snublesten blev sat i Köln i januar 1995, og der er sat snublesten i 31 europæiske lande.
I maj 2023 satte Gunter Demnig snublesten nummer 100.000. Antallet var ved udgangen af 2025 117.000, og tallet vokser hvert år. I Danmark er der 159 snublesten. En af dem findes i Dragør ud for modstandskvinden Ellen Wilhelmine Nielsens daværende bopæl på Rønne Alle 42.
Det sidste billede, der blev taget af Gundhild og Jørgen Emil Thers sammen; 13 dage senere blev han sendt i døden i Tyskland. PrivatfotoHuset på hjørnet af Hovedgaden og Skolegade var egentlig tjenestebolig, men familien fik lov til at blive boende efter krigen. Her er Jørgen Emil Thers enke Gunhild stillet op til fotografering sammen med de to ældste børn. PrivatfotoDet fulde navn var Jørgen Emil Thers, men overbetjenten brugte normalt kun sit mellemnavn. I politisammenhænge gik den slags dog ikke. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B10164Ellen Thers Egesberg voksede op uden sin far, men har nu sikret en markering af hans liv foran barndomshjemmet på Hovedgaden. PrivatfotoSådan ser snublesten ud. Her er et eksempel fra København. Nu får Store Magleby sin første – for politibetjenten Jørgen Emil Thers. Han er i forvejen mindet på en plade på Dragør Boldklub, på politistationen i Hvidovre og på politistationen på Kamillevej i Tårnby. Foto: Tim PanduroJørgen Emil Thers sidste hjem på Hovedgaden 32. Foto: Tim Panduro
Lysreguleringen i Store Magleby er et af de eftertragtede steder til ophængning af valgplakaterne. Foto: TorbenStender
Der findes en lang række regler i forhold til ophængning af valgplakater, som er beskrevet i vejloven og privatvejloven. Blandt andet står der, at plakaterne tidligst må hænges op klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, samt at de skal være taget ned igen senest otte dage efter valget.
Da statsminister Mette Frederiksen torsdag den 26. februar udskrev valg til Folketinget, gav det således partierne et par dage til at samle tropperne og organisere ophængning af valgplakater.
Ud over at beskrive, hvornår valgplakaterne må sættes op, er der en lang række bestemmelser, der fortæller, hvor plakaterne må hænge – og ikke mindst, hvor plakaterne ikke må hænge.
Loven definerer for øvrigt en valgplakat som »en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter«.
En lang række partier stod klar lørdag klokken 12 for at få de bedste pladser. Foto: TorbenStender
Anne Grønlund, kandidat som forbrugerrepræsentant til HOFORs bestyrelse
5. marts 2026 19.38
I Dragør Nyt nr. 6 fra den 4. februar 2026 kunne vi læse, at Dragørs vandforbrugere kommer til at betale hele regningen på omkring 110 millioner kroner for den nye vandledning til København (læs artiklen her, red.).
Årsagen er alvorlig, men velkendt: Vores lokale vandboringer er forurenet – blandt andet med PFAS. Risikoen og omkostningerne ved fortsat at bruge dem er for store, og derfor er boringerne lukket.
Konsekvensen er, at der sandsynligvis skal etableres en ny hovedvandledning fra København til Dragør. Ifølge Dragør Nyt vil en sådan ledning betyde en merpris for os forbrugere på cirka 11–12 kroner per…
Det, der undrer mig, er, at finansieringen – og dermed prisstigningen – tilsyneladende kommer bag på vores lokale politikere.
Den nuværende konservative viceborgmester, Martin Wood Pedersen, har været Dragør Kommunes repræsentant i HOFORs bestyrelse de seneste fire år. Med den nuværende konstituering er det borgmester Kenneth Gøtterup (C), der har overtaget posten. Det er derfor nærliggende at antage, at kommunalbestyrelsen via sin repræsentant har været orienteret om de kommende investeringer og deres økonomiske konsekvenser for os forbrugere.
En ny vandtransportledning har været til debat siden 2021 og er nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden af rent drikkevand i Dragør. Alligevel virker det, som om ansvaret i debatten placeres hos HOFOR – at de har givet Dragør forkert rådgivning. Det er her, kæden hopper af.
Ifølge Dragør Nyt havde borgmesteren og formanden for By-, Miljø- og Klimaudvalget en forventning om, at udgifterne på 110 millioner kroner skulle fordeles på alle HOFORs forbrugere. I stedet er det alene Dragørs borgere, der skal betale. Måske er det både naturligt og rimeligt? For vil vi som forbrugere i Dragør betale for nye vandledninger i Brøndby eller Vallensbæk?
HOFOR er Hovedstadens Forsyningsselskab og leverer vand og spildevandsrensning til omkring én million forbrugere. Som forbrugere hos HOFOR har vi både medbestemmelse og indflydelse på, hvordan vi sikrer rent drikkevand, beskytter grundvandet og passer på vores havmiljø – nu og i fremtiden.
I HOFORs bestyrelse sidder nemlig repræsentanter fra de otte ejerkommuner samt to forbrugerrepræsentanter, der vælges for en fireårig periode. Valget af forbrugerrepræsentanter finder sted netop nu – fra den 9. marts til den 10. april.
Jeg har valgt at stille op som kandidat som din forbrugerrepræsentant, fordi rent vand ikke er en selvfølge, men en af vores vigtigste ressourcer. Jeg vil gerne være med til at sætte retning for rent drikkevand, bedre rensning af spildevand og løsninger på de klimaudfordringer, hovedstadsområdet står over for.
Min interesse for vand udspringer blandt andet af PFAS-forureningen i Dragør, men også af den voksende belastning og forurening af vores havmiljø i Øresund. Vores drikkevand er under stigende pres, og en del af løsningen er både politisk og teknologisk. En anden del handler om os som forbrugere: at bruge vand med omtanke og forstå, at rent vand ikke er givet. Vand er en kritisk ressource, som vi er afhængige af ikke bliver forurenet.
I august 2024 deltog jeg i det årlige nationale klimatopmøde i Lemvig (Klimatorium, Danmarks internationale klimacenter), hvor HOFOR som Danmarks største forsyningsselskab var en markant aktør. Her præsenterede HOFOR både eksisterende og fremtidige teknologier til spildevandsrensning – et arbejde, der er helt afgørende, hvis vi skal beskytte grundvand og havmiljø, før skaderne bliver uoprettelige.
Med mit engagement i vand, miljø og forbrugerinteresser håber jeg på din stemme som forbrugerrepræsentant i HOFOR.
Brug din stemme. Deltag i valget mellem den 9. marts og 10. april, og gør din indflydelse gældende som vandforbruger. Læs mere på HOFORs hjemmeside: www.hofor.dk.
Søren Mentz viser en nyerhvervelse frem, som ifølge museumslederen er en del af fortællingen om Amagers særegne blanding af udsyn og tradition. Foto: Tim Panduro
På Søren Mentz kontor på Nordre Kinkelgade i Store Magleby står et lille maleri. Det er nyindkøbt til Museum Amager, faktisk så nyt, at hammerslagssedlen fra auktionshuset stadig sidder på.
Maleriet forestiller Zibrandt Jansen, der havde kunstmaleren Julius Exner boende på sin gård på Hovedgaden, da maleren for første gang besøgte Store Magleby for at skildre hollænderbøndernes liv i 1852. Julius Exners malerier var med til at slå hollænderbønderne fast som et fænomen i hele Danmark.
Portrættet er altså selvskrevet til Amagermuseets samling. Men museumsleder Søren Mentz bruger det også til at…
»Julius Exner har malet Zibrandt Jansen som en del af borgerskabet,« siger han med henvisning til den høje hat og det mørke tøj.
»Men ved samme lejlighed malede han Jansens hustru i amagerdragt. De to malerier viser både tradition og udsyn,« siger han.
Og netop fortællingen om traditionen – altså hollænderbønderne – og udsynet i form af en skarpere formidling og en senere udvidelse af museet fylder hos museumslederen.
Forstår bekymringen
Søren Mentz drømmer om at få løftet de fire museer under Museum Amagers paraply ind i en ny fortælling – og på sigt at få udvidet med en femte udstillingsbygning, der fortæller om det moderne Amager.
De første skridt er ved at blive taget. Til maj bliver der lanceret en ny hjemmeside, hvor de fire nuværende institutioner bliver præsenteret, og – mere kontroversielt – så er Amagermuseet på vej med et navneskifte. De to fredede gårde på Hovedgaden i Store Magleby skal fremover have et navn, der afspejler den helt særlige lokale landbokultur, der tager udgangspunkt i de hollændere, som indvandrede hertil omkring år 1521 på invitation fra Christian 2.
Da Museum Amager for nyligt luftede tanken om et navneskifte til for eksempel Hollændergårdene på Facebook, blev det modtaget med betydeligt flere rasende end venligtsindede kommentarer.
Det kan Søren Mentz for så vidt godt forstå, siger han, og han uddyber:
»Jeg forstår bekymringen, og jeg forstår, at man kan få sine følelser i klemme. Der vil altid være modstand mod forandringer, der går så langt ind i hjertet, som et navn gør. Folk må gerne kalde det Amagermuseet, selv om vi skifter navn, men for udenforstående skal det også give mening. Vi vil lave et navneskifte i både traditionens og udviklingens navn. Da Amagermuseet blev etableret, gav det god mening at have hollænderkulturen som udgangspunkt, selv om den allerede var i forfald dengang. For hollænderne var hele Amagers udgangspunkt. De danske landmænd på Amager påtog sig hurtigt den hollandske kultur.«
»Vi skal dyrke vores profil«
Museet har arbejdet med planerne om et navneskifte i et års tid. En brugerundersøgelse i samarbejde med Greve Museum har ifølge Søren Mentz vist, at mange gæster bliver fascineret af den helt særlige hollandske historie.
Samtidig har en ny museumslov skærpet kravene til statsanerkendte museer, både i forhold til profil, forskning og antal årlige gæster.
»Det er ikke en fiks idé. Der er ræson i det. Vi skal dyrke vores profil. Både brandingmæssigt og markedsføringsmæssigt vil det hjælpe at have fokus på fortællingen om hollænderne. Der er mange egnsmuseer, der kæmper for at finde ud af, hvad de skal formidle. Men vi har en klar fortælling herude,« siger museumslederen.
For museets faste gæster – som der er en del af – vil der ikke være de store forskelle, lover han.
»De vil opleve præcis det samme museum, men med et nyt navn. Der vil også stadig være den samme levendegørelse. Vi skal ikke pludselig til at gå i hollandske træsko, men vi skal fortsat fortælle historien om en landsbykultur, der påvirkede det danske samfund i en grad, at de danske landmænd påtog sig den, selv da hollændernes særlige privilegier ophørte,« fortæller Søren Mentz.
Museets samling og formidling vil dog blive skærpet på grundfortællingen, samtidig med, at det skal være lettere at orientere sig for gæsterne. Museet er derfor i gang med et projekt om »wayfinding« – altså hvordan man finder rundt på museet både fysisk og fortællermæssigt.
»I brugerundersøgelsen efterlyste folk blandt andet en sammenhæng mellem inde og ude. Vi vil arbejde mere for at introducere kulturen på Nordgården, og når man så kommer ud, vil der være flere legeområder og et picnicområde. Der vil også være henvisninger til, at lufthavnsområdet førhen var landsbyens marker. Det kan være et udgangspunkt for at tale om udsyn og forbindelse til verden. Vi skal hele vejen rundt om hollænderkulturen,« lyder det fra museumslederen.
Et nyt museum
Et andet led i museets planer er logistisk og økonomisk noget større end et navneskifte. Nemlig udvidelsen med en hel ny udstilling, der fortæller om Amager i det 20. og 21. århundrede.
Søren Mentz ser Tårnby Kommune som en oplagt mulighed for et nyt museum, men han afviser ikke, at lokalerne kan ligge i Dragør Kommune.
Det bliver dog ikke på de gamle gårde. De lavloftede stuer lægger ikke op til store, nye formidlingsindsatser om industrikultur, velfærdsbyggeri og lufthavnen, og fredninger gør det svært at foretage de nødvendige ændringer.
Kobling mellem Holland og forstad
Men det er vigtigt at fortælle videre på øens historie, understreger museumslederen – både fordi museet reelt både skal favne Dragør og Tårnby, og fordi det 20. århundrede betød enorme ændringer på Amager, der gik fra at være et landligt område og til at være Danmarks tættestbefolkede ø.
»Udviklingen har sat sit præg. Man taler om den hollandske indvandring, men indvandringen til Amager i det 20. århundrede var meget større. Hvis vi kigger på Tårnby, har vi blandt andet hele ideen om Biløen Amager, vi har hiphopgrupperne, vi har industrien og omdannelsen af Amager til en forstad, og vi har en kulturudvikling, der nærmest blev overtaget af socialdemokraterne, men som stadig bærer præg af den hjemstavnsopfattelse, man havde tidligere. Hvis ikke det havde været for hollænderne, ville man næppe have holdt så meget fast på sin identitet på Amager. Så det vil også give mening at formidle hollænderfortællingen i en moderne ramme,« siger han.
Det er dog ikke lige for, at snoren kan klippes til et nyt museum. For eksempel er lokaliteten ikke på plads, og der mangler også noget andet vigtigt – pengene.
»Vi starter med en ide, og skal vi med tiden finde et sted at fortælle det nye Amagers historie. Når vi så har en lokalitet, skal vi tale med vores hovedbidragsydere i Dragør, Tårnby og Kulturministeriet. Men det er en mangeårig proces, vi sætter i gang nu,« siger museumslederen.
De hollandske belgiere
Når Amagermuseet skifter navn til en ny betegnelse, der knytter sig tættere på den lokale hollænderkultur, kan det i princippet blive et udtryk for en geografisk fejlplacering. Nyere forskning har stillet spørgsmål om, hvorvidt bønderne overhovedet kom fra det nuværende Holland, eller om de hørte til i et område, der er en del af det nuværende Belgien. Men det er af mindre betydning i forhold til formidlingen af den kultur, de tog med sig og spredte ud over Amager, mener museumsleder Søren Mentz – og som han udtrykker det:
»Selv om de måske var fra Belgien, holder vi fast på betegnelsen hollænderbonde, for det kaldte de sig selv.«
Nichlas Bodi, Per Wolfrom og Daniel Eckeroth var i sidste uge i gang med at lægge ny belægning ved Mågevænget som forberedelse til det nye lyskryds. Foto: Tim Panduro
Skolebørn og andre bløde trafikanter kan senere på foråret glæde sig over, at Krudttårnsvej bliver lettere at krydse.
I sidste uge påbegyndtes arbejdet med at lave et lyskryds ved Mågevænget og Hvidtjørnen. Krydset blev vedtaget af politikerne i det nu hedengangne Klima-, By- og Erhvervsudvalg i efteråret, efter at det havde vist sig, at en mindre løsning med en midterhelle på vejen ikke var mulig at gennemføre.
Venstre, Konservative og Socialdemokratiet var allerede inden kommunalbestyrelsesmødet rørende enige om at vedtage, at der skal laves en budgetvurdering for de næste 8–10 år, som skal lægges til grund for de næste års budgetter – og for hvordan man optager og indfrier lån. Dermed kunne de også uden problemer vedtage det.
Men hvad mener oppositionen om at forsøge at vurdere og planlægge økonomien så langt frem i tiden? Liste T stemte nej til dele af forslaget, mens SF stemte ja.
»Man vil gerne agere den snusfornuftige finansminister og have styr på det berømte økonomiske råderum. Men … alle…
T: Borgerne kommer til at betale
Han mener, borgerne kommer til at betale en pris, hvis økonomien bliver styret efter en så langsigtet plan, som ifølge ham vil være alt for usikker.
»Med Konservative ved magten, så betyder det konkret, at servicen i kommunen sættes ned, og at de svageste borgere i kommunen går en hård tid i møde. Denne noget dramatiske udlægning beror på min erfaring med, at borgmesteren økonomisk præsterer altid at være defensiv,« uddyber Peter Læssøe, der mener, at når man kommer med for pessimistiske bud på fremtidens økonomi betyder, så bliver man handlingslammet.
Han mener, at staten med låneramme, anlægsramme og serviceramme i forvejen minimerer kommunernes handlekraft, og at man derfor ikke så langt ud i fremtiden kan spå om, hvilke penge Dragør Kommune overhovedet får mulighed for at bruge.
Liste T stillede derfor på kommunalbestyrelsesmødet et forslag, der gik på at låne 20 millioner kroner allerede i år, fordi man ikke kan vente på staten – ikke mindst for at komme i gang med kystsikring og havneudvidelse med det samme. Et forslag, der dog blev nedstemt.
SF: Glem ikke nutiden
SF synes til gengæld, det er meget fornuftigt at kigge i krystalkuglen – med tanke på de store investeringer, der venter forude.
»Vi har en demografi, der ændrer sig. Vi har kystsikring og havneudvidelse at tænke på. Så der er ikke rigtig nogle grunde til ikke at prøve at få forvaltningen til at lave en gennemgribende oversigt over, hvad vi kan forudse. Vi ved udmærket godt, at der kan ske noget om et år, der gør, at tingene ser anderledes ud. Men lad os se på det, vi ved nu og tage højde for, om der skal lægges mere i kassen, om der skal lånefinansieres, eller hvad der skal,« lyder det fra Leif Nielsen fra SF.
Han forklarer dog, at SF hele tiden vil blive ved med at minde om, at det er godt at planlægge for fremtiden, men at man ikke må glemme nutiden.
»Dragør Kommune har jo en pæn pengekasse. Det er fornuftigt nok. Men når vi taler om, hvor meget vi skal spare op for at gardere sig os til fremtiden, skal vi huske, at det nære velfærdsområde også skal fungere i dag, i morgen og til næste år. Vi skal huske hverdagen. For vi skal have bunden til at fungere, før vi kan bygge op i luften,« siger Leif Nielsen.
Niels Jørgen Mau Pedersen, økonom og projektchef emeritus i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har siddet mange år i Indenrigsministeriet og været med til at sætte kommuner under administration. Så han ser det som en god idé at tænke langt frem i kommuneøkonomien. Foto: VIVE
Er det fornuftigt, at flertallet af politikerne i Dragør Kommune vil lave en budgetvurdering for de næste 8–10 år? Kan man overhovedet forudsige en kommunes økonomi så langt ud i fremtiden? Og er det lidt eller meget, når kommunen ser frem til at skulle optage lån for omkring 184 millioner for at holde snuden oven vande likviditetsmæssigt over det næste årti?
Det har Dragør Nyt bedt Niels Jørgen Mau Pedersen, økonom og projektchef emeritus i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd komme med sit bud på.
Han er ekspert i kommuneøkonomi generelt og har arbejdet mange år i…
Han forstår godt, at politikerne i Dragør har lyst til at se på en langsigtet budgetvurdering, selv om han ikke vil gøre sig til ekspert i netop Dragør.
»Det er store investeringer, Dragør står over for. Blandt andet i forhold til kystbeskyttelse. Og det er generelt meget fornuftigt at lave langsigtede planer. Regeringen og staten har også netop lavet en 2035-plan. Der er jo en masse usikkerheder, man må tage højde for. Men det er meget godt en gang imellem at tage det lange lys på,« siger Niels Jørgen Mau Pedersen.
Giver ro
Ud over at det er økonomisk fornuftigt at prøve at se fremad, mener han også, der ligger en del psykologiske mekanismer i at tage beslutningen om at gøre det.
»Jeg har ikke statistisk baggrund for at sige det, men jeg oplever, at det ikke er usædvanligt, at man gør sådan noget her efter et kommunalvalg. Man skal lige se hinanden i øjnene og blive enige om, hvordan det hele ser ud på længere sigt. Derudover tror jeg også, det i en kommune som Dragør kan skræmme lidt, at man har været så tæt på at komme under administration, som man har. At blive sat under administration er ikke nødvendigvis så dramatisk, som det lyder. Det handler jo om, at man stille og roligt finder frem til en handleplan. Men det er da ikke en rar situation for en kommune at være i, og det er naturligt, man gerne vil undgå det igen,« lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen.
Demografisk udvikling vigtig
Ifølge ham ligger en kassebeholdning på godt 185 millioner kroner en smule over gennemsnittet per indbygger i forhold til i andre kommuner.
Men at skulle optage gæld på 184 millioner kroner over de næste ti år vil være over en fordobling af den langsigtede gæld, kommunen har p.t. Derfor er der grund til at tænke sig godt om, mener han.
Men der er mange ting at tage højde for i en langsigtet prognose. Han peger blandt andet på den demografiske udvikling – altså sammensætningen i befolkningen. På samarbejdet med Tårnby. Og økonomien i Hovedstadsområdet. Alle er faktorer, der spiller ind på Dragørs økonomiske situation.
Husk usikkerhederne
Og så er der alle usikkerhederne. Alt det, man ikke kan lave præcise regnestykker for – men hvor man skal have gennemtænkt en række forskellige scenarier. Det gælder blandt andet lånerammen, som i et vist omfang er konjunkturbestemt.
»Kystbeskyttelsen bliver afgørende. Men på hvilken måde er usikkert. Det afhænger af, hvordan og hvor pengene i regeringens klimahandlingsplan lander. Udligningssystemet kan også blive en dark horse. Der er snak om at lave den om, men hvor lander den?« lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen.
Udligningsordningen er den model, der i korte træk sikrer, at skattekroner omfordeles mellem kommunerne for at sikre bedre balance mellem indkomst og sociale udgifter i kommunerne. En reform af den bliver p.t. behandlet i Finansieringsudvalget, der skal komme med en udmelding i løbet af 2027.
Den lille ordbog
Likviditet: En kommunes likviditet er det samme som deres kassebeholdning. Altså mængden af penge, de har i banken, som kan bruges til at betale både løbende udgifter og uforudsete regninger.
At blive sat under administration: Hvis man som kommune har overskredet sine budgetter meget alvorligt og er nede på en minimal kassebeholdning, kan man blive sat under administration, hvilket betyder, at staten overtager kontrollen med økonomien for at genoprette økonomisk stabilitet. Kan kommunen selv komme op med en realistisk genopretningsplan, kan det i nogle tilfælde undgås.
Budgetvurdering: En budgetvurdering er helt konkret, at man laver en gennemgang og analyse af kommunens forventede indtægter og udgifter – og det kan man så bruge som grundlag for at vedtage et budget. Budgetvurderingen kan laves for et eller flere år ad gangen.
Låneramme: Hvor mange penge en kommune må låne om året er fastsat i en såkaldt låneramme, som reguleres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og skal sikre en samlet stabil dansk økonomi. En del af den ligger fast via en lånebekendtgørelse, men en del fastsættes via årlige forhandlinger mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, hvor man lægger niveauet for anlægsinvesteringer og lån, så lånerammen på den måde også tilpasses konjunkturerne.