Vi har modtaget:
Ombygning af havnen
Dragør Kommune har nu endelig besluttet sig for at igangsætte første fase af ombygningen af havnen. Til det har man afsat 30 mio. kr. – og en væsentlig del af disse har man skaffet ved at optage lån.
Om det er fornuftigt eller ej, er der naturligvis forskellige meninger om, men som jeg ser det, kan det være en god idé, hvis man vel at mærke har en forretningsplan, der viser, at ombygningen skaber så mange indtægter, at man kan servicere et sådant lån på relativ kort sigt – og på længere sigt give større økonomisk indtægt til havnen.
Alle indtægter fra havnen bør bruges på havnen og ikke til alt muligt andet.
I forbindelse med påbegyndelsen af arbejdet har man kontaktet et konsulentfirma i havnebyggeri for at få nogle råd om, hvorledes dette teknisk skal udføres. Dette kan grundlæggende være en god idé, da de undersøgelser TænkeTanken foretog for efterhånden mange år siden, måske ikke længere er up-to-date. Men at kommunen samtidig beder rådgivningsfirmaet om at komme med forslag til moleændringer er for mig helt uforståeligt.
Konsulentfirmaet er kommet med tre forskellige forslag, hvor kun det billigste kan udføres for de afsatte midler. Men det billigste projekt vil direkte være ødelæggende for den kommende udvikling. Det vil skabe ganske få indtægter og strider helt med helhedsplanen for havnens udvikling.
Da TænkeTanken i sin tid fremlagde sin løsning for en total ombygning af havnen, var det på baggrund af en række eksperters rådgivning om, hvorledes molerne skulle udformes for at give en maksimal beskyttelse af havnen. Her var rådgiverne på ingen måde i tvivl om, at man kun skulle have én indsejling, samt at Nordre og Søndre Mole skulle forlænges og ændres, så de beskyttede indsejlingen mod bølgepåvirkning.
Ved at lave en indsejling i stedet for tre kan man reducere de mange omkostninger, vi har årligt på at uddybe de tre render samt tilsanding af havnen.
TænkeTankens rådgivere fandt ikke noget grundlag for tætning af Østmolen, men hvis det er rigtigt, at denne er utæt, så er en gammelkendt løsning, at man hælder beton blandet med den sand, man graver op, ned imellem stenene. På den måde bliver molen tætnet hele vejen til bunden. Det er både billigere og smukkere. Spunsvægge hører til i industrihavne.
TænkeTankens forslag medførte også mulighed for oprettelse af cirka 200 nye bådpladser – herunder en del store pladser – og man bevarede en del af færgehavnen til store sejlskibe såsom Georg Stage og lignende.
En havneplads koster i snit 15.000 kr. om året, og med 200 ekstrapladser ville det kunne give en årlig indtægt på 3 mio. kr. – altså en indtægt, der svarer til udgiften efter en periode på 10 år.
Hvis man havde gjort det for 17 år siden, så havde vi i dag næsten haft de 60 mio. kr., som man nu skal bruge til første fase.
TænkeTanken fik i sin tid et estimat fra en entreprenør, der anslog en pris på mellem 75 og 100 mio. kr. for at lave hele havnen totalt færdig. I dag skal vi nok forvente, at havnen totalt set kommer til at koste tæt på 200 mio. kr. inden den er helt færdig, hvis man fastholder TænkeTankens forslag.
Det nye forslag fra rådgiverne er at fastholde tre indsejlinger, og uden ændring af molerne er man nødt til at bygge en »break-water« foran havneindsejlingen til færgehavnen. Det betyder igen, at der skal laves to indsejlinger rundt om denne break-water. Det er totalt set en meget dyr løsning, som kun beskytter den ene indsejling og stadig giver store udgifter til uddybning gennem årene.
Østmolen samt gennemgravningen af færgehavnen og den nye havn vil man løse ved at sætte en spunsvæg ned. En sådan væg ruster op i løbet af en årrække, med mindre man til stadighed sætter nye zinkanoder på. Så der vil være et betragteligt beløb til omkostninger til dette hvert år. En dyr, dårlig og grim løsning set med mine øjne. Og måske er det slet ikke nødvendigt.
Rådgivernes forslag giver kun cirka 60 nye bådpladser ved den dyre løsning og meget få ved den løsning, vi har råd til.
Man foreslår også, at man på sandtangen etablerer en oplagsplads til både, hvilket jo er en god idé. Men vi ved jo også, at en sådan plads lynhurtigt ender som parkeringsplads, da der jo stadig er stor mangel på dette. Havnen skal udvikle sig i maritim retning og ikke ende som en parkeringsplads.
En anden fordel ved kun en indsejling er, at det bliver væsentligt nemmere at kystsikre havnen. Man kan jo se, at alle de store havne såsom Skagen og Marstal netop kun har en indsejling. Formentlig fordi man her har fundet ud af, at det er den rigtige – og billigste – løsning.
Rådgivningsfirmaets forslag med spunsvæg og break-water tager næsten halvdelen af budgettet, og det er efter min mening unødvendig og som sagt direkte ødelæggende for helhedsplanen.
Så kære politikere: Hold nu fast i TænkeTankens projekt. Det er dette projekt, der danner grundlag for lokalplanen, og det er dette projekt, som over 70% af borgerne i sin tid stemte for.
Turisme
Hvis vi ønsker mere turisme, hvad er så mere naturligt, end at vi forsøger at tiltrække sejlerturisme. Disse turister betaler dyrt for at ligge i vores havn. De bliver her typisk 2–3 dage, de handler i byen og bruger vores restaurationer, de sætter pris på det miljø, Dragør kan tilbyde – og frem for alt har de ikke brug for bilparkering.
Jeg tror, det er klart for enhver, at et flertal af vores politikere traf deres beslutninger på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, da de gav grønt lys til, at arbejdsgruppen bag UNESCO kunne igangsætte deres arbejde. Det er først nu gået op for politikerne, at man skal have undersøgt en række ting, før man kan tage den endelige beslutning. Der skal skaffes parkering til biler og busser, hvis vi skal UNESCO-certificeres.
Et forslag fra liste T om at lave en parkeringskælder under den gamle by tvivler jeg på, overhovedet kan lade sig gøre. Og hvis det kan, bliver det Danmarks dyreste parkeringskælder.
Vi har et stort græsareal foran den nye havn, og det ville være naturligt at lave en parkeringskælder under dette. Men først og fremmest skal en sådan komme borgerne i den gamle by til gode, og så skal der opkræves parkeringsafgift på resten af pladserne i parkeringskælderen.
Parkeringsafgiften kunne man allerede starte med i dag gældende for alle dem, der ikke har bopæl i byen. Det ville give en klækkelig indtægt og dermed supplere indtægtssiden.
Man har nu også indset, at man må lave en turismestrategi. Men skal det være en strategi, hvor vi er UNESCO-certificeret, eller skal det være uden UNESCO? Det må man jo først og fremmest have afklaret, da der vil være tale om to vidt forskellige strategier.
Vi træffer alle en gang imellem forhastede beslutninger, og det gælder naturligvis også politikerne. Men det vigtige er, at når man opdager, at man har truffet en forkert beslutning, så omgør man den – og det synes jeg ærlig talt, at de partier, som har anbefalet UNESCO skulle gøre og dermed respektere, at et flertal af byens borgere ikke ønsker denne form for turisme.
Hvis man stadig er i tvivl om, hvad borgerne vil, kan vi jo passende stemme om det samtidig med kommunalvalget.
Da værftet skulle have nye faciliteter, og det blev klart for TænkeTanken, hvad der var ansøgt om at bygge, protesterede vi voldsomt.
Vi kom med ændringsforslag og gjorde opmærksom på, at et sådant byggeri ville være ødelæggende for havnen, og at det efter vores mening var i strid med lokalplanen og intentionen med denne. Men alligevel besluttede man i kommunen at acceptere byggeriet. Jeg tror, at alle i dag kan se, at dette var en fejl.
Jeg mener grundlæggende, at kommunalbestyrelsen har levet op til sit løfte om at inddrage borgerne. Det gælder engvejs-arealet, havnen, den gamle værftsgrund, kystbeskyttelsesprojekterne m.v. Men hvis man ikke har tænkt sig at rette sig efter de inputs, man får, så er der ærlig talt ingen grund til at spørge borgerne. Det skaber blot unødige stridigheder.
Med venlig hilsen
Søren Hvalsø
