admin

29. maj 2021 08.00

Vi har modtaget:

Ombygning af havnen

Dragør Kommune har nu endelig besluttet sig for at igangsætte første fase af ombygningen af havnen. Til det har man afsat 30 mio. kr. – og en væsentlig del af disse har man skaffet ved at optage lån. 

Om det er fornuftigt eller ej, er der naturligvis forskellige meninger om, men som jeg ser det, kan det være en god idé, hvis man vel at mærke har en forretningsplan, der viser, at ombygningen skaber så mange indtægter, at man kan servicere et sådant lån på relativ kort sigt – og på længere sigt give større økonomisk indtægt til havnen. 

Alle indtægter fra havnen bør bruges på havnen og ikke til alt muligt andet.

I forbindelse med påbegyndelsen af arbejdet har man kontaktet et konsulentfirma i havnebyggeri for at få nogle råd om, hvorledes dette teknisk skal udføres. Dette kan grundlæggende være en god idé, da de undersøgelser TænkeTanken foretog for efterhånden mange år siden, måske ikke længere er up-to-date. Men at kommunen samtidig beder rådgivningsfirmaet om at komme med forslag til moleændringer er for mig helt uforståeligt. 

Konsulentfirmaet er kommet med tre forskellige forslag, hvor kun det billigste kan udføres for de afsatte midler. Men det billigste projekt vil direkte være ødelæggende for den kommende udvikling. Det vil skabe ganske få indtægter og strider helt med helhedsplanen for havnens udvikling.

Da TænkeTanken i sin tid fremlagde sin løsning for en total ombygning af havnen, var det på baggrund af en række eksperters rådgivning om, hvorledes molerne skulle udformes for at give en maksimal beskyttelse af havnen. Her var rådgiverne på ingen måde i tvivl om, at man kun skulle have én indsejling, samt at Nordre og Søndre Mole skulle forlænges og ændres, så de beskyttede indsejlingen mod bølgepåvirkning. 

Ved at lave en indsejling i stedet for tre kan man reducere de mange omkostninger, vi har årligt på at uddybe de tre render samt tilsanding af havnen. 

TænkeTankens rådgivere fandt ikke noget grundlag for tætning af Østmolen, men hvis det er rigtigt, at denne er utæt, så er en gammelkendt løsning, at man hælder beton blandet med den sand, man graver op, ned imellem stenene. På den måde bliver molen tætnet hele vejen til bunden. Det er både billigere og smukkere. Spunsvægge hører til i industrihavne.

TænkeTankens forslag medførte også mulighed for oprettelse af cirka 200 nye bådpladser – herunder en del store pladser – og man bevarede en del af færgehavnen til store sejlskibe såsom Georg Stage og lignende. 

En havneplads koster i snit 15.000 kr. om året, og med 200 ekstrapladser ville det kunne give en årlig indtægt på 3 mio. kr. – altså en indtægt, der svarer til udgiften efter en periode på 10 år. 

TænkeTankens løsning for en total ombygning af Dragør Havn.
TænkeTankens løsning for en total ombygning af Dragør Havn.

Hvis man havde gjort det for 17 år siden, så havde vi i dag næsten haft de 60 mio. kr., som man nu skal bruge til første fase. 

TænkeTanken fik i sin tid et estimat fra en entreprenør, der anslog en pris på mellem 75 og 100 mio. kr. for at lave hele havnen totalt færdig. I dag skal vi nok forvente, at havnen totalt set kommer til at koste tæt på 200 mio. kr. inden den er helt færdig, hvis man fastholder TænkeTankens forslag.

Det nye forslag fra rådgiverne er at fastholde tre indsejlinger, og uden ændring af molerne er man nødt til at bygge en »break-water« foran havneindsejlingen til færgehavnen. Det betyder igen, at der skal laves to indsejlinger rundt om denne break-water. Det er totalt set en meget dyr løsning, som kun beskytter den ene indsejling og stadig giver store udgifter til uddybning gennem årene.

Østmolen samt gennemgravningen af færgehavnen og den nye havn vil man løse ved at sætte en spunsvæg ned. En sådan væg ruster op i løbet af en årrække, med mindre man til stadighed sætter nye zinkanoder på. Så der vil være et betragteligt beløb til omkostninger til dette hvert år. En dyr, dårlig og grim løsning set med mine øjne. Og måske er det slet ikke nødvendigt. 

Rådgivernes forslag giver kun cirka 60 nye bådpladser ved den dyre løsning og meget få ved den løsning, vi har råd til. 

Man foreslår også, at man på sandtangen etablerer en oplagsplads til både, hvilket jo er en god idé. Men vi ved jo også, at en sådan plads lynhurtigt ender som parkeringsplads, da der jo stadig er stor mangel på dette. Havnen skal udvikle sig i maritim retning og ikke ende som en parkeringsplads. 

En anden fordel ved kun en indsejling er, at det bliver væsentligt nemmere at kystsikre havnen. Man kan jo se, at alle de store havne såsom Skagen og Marstal netop kun har en indsejling. Formentlig fordi man her har fundet ud af, at det er den rigtige – og billigste – løsning.

Rådgivningsfirmaets forslag med spunsvæg og break-water tager næsten halvdelen af budgettet, og det er efter min mening unødvendig og som sagt direkte ødelæggende for helhedsplanen.

Så kære politikere: Hold nu fast i TænkeTankens projekt. Det er dette projekt, der danner grundlag for lokalplanen, og det er dette projekt, som over 70% af borgerne i sin tid stemte for.

Turisme

Hvis vi ønsker mere turisme, hvad er så mere naturligt, end at vi forsøger at tiltrække sejlerturisme. Disse turister betaler dyrt for at ligge i vores havn. De bliver her typisk 2–3 dage, de handler i byen og bruger vores restaurationer, de sætter pris på det miljø, Dragør kan tilbyde – og frem for alt har de ikke brug for bilparkering.

Jeg tror, det er klart for enhver, at et flertal af vores politikere traf deres beslutninger på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, da de gav grønt lys til, at arbejdsgruppen bag UNESCO kunne igangsætte deres arbejde. Det er først nu gået op for politikerne, at man skal have undersøgt en række ting, før man kan tage den endelige beslutning. Der skal skaffes parkering til biler og busser, hvis vi skal UNESCO-certificeres.

Et forslag fra liste T om at lave en parkeringskælder under den gamle by tvivler jeg på, overhovedet kan lade sig gøre. Og hvis det kan, bliver det Danmarks dyreste parkeringskælder. 

Vi har et stort græsareal foran den nye havn, og det ville være naturligt at lave en parkeringskælder under dette. Men først og fremmest skal en sådan komme borgerne i den gamle by til gode, og så skal der opkræves parkeringsafgift på resten af pladserne i parkeringskælderen. 

Parkeringsafgiften kunne man allerede starte med i dag gældende for alle dem, der ikke har bopæl i byen. Det ville give en klækkelig indtægt og dermed supplere indtægtssiden.

Man har nu også indset, at man må lave en turismestrategi. Men skal det være en strategi, hvor vi er UNESCO-certificeret, eller skal det være uden UNESCO? Det må man jo først og fremmest have afklaret, da der vil være tale om to vidt forskellige strategier.

Vi træffer alle en gang imellem forhastede beslutninger, og det gælder naturligvis også politikerne. Men det vigtige er, at når man opdager, at man har truffet en forkert beslutning, så omgør man den – og det synes jeg ærlig talt, at de partier, som har anbefalet UNESCO skulle gøre og dermed respektere, at et flertal af byens borgere ikke ønsker denne form for turisme. 

Hvis man stadig er i tvivl om, hvad borgerne vil, kan vi jo passende stemme om det samtidig med kommunalvalget. 

Da værftet skulle have nye faciliteter, og det blev klart for TænkeTanken, hvad der var ansøgt om at bygge, protesterede vi voldsomt. 

Vi kom med ændringsforslag og gjorde opmærksom på, at et sådant byggeri ville være ødelæggende for havnen, og at det efter vores mening var i strid med lokalplanen og intentionen med denne. Men alligevel besluttede man i kommunen at acceptere byggeriet. Jeg tror, at alle i dag kan se, at dette var en fejl.

Jeg mener grundlæggende, at kommunalbestyrelsen har levet op til sit løfte om at inddrage borgerne. Det gælder engvejs-arealet, havnen, den gamle værftsgrund, kystbeskyttelsesprojekterne m.v. Men hvis man ikke har tænkt sig at rette sig efter de inputs, man får, så er der ærlig talt ingen grund til at spørge borgerne. Det skaber blot unødige stridigheder.

Med venlig hilsen
Søren Hvalsø

[siteorigin_widget class=”Inked_Blog_SO_Widget”][/siteorigin_widget]
Mere Dragør Nyt:

Tim Panduro

12. december 2025 05.55

Der blev lagt blomster på drabsstedet, da tragedien blev kendt i Dragør. Foto: Henrik Askø Stark

Der var tale om drab, da den 54-årige René Carstensen blev stukket ned på Dragør Fort i januar 2023.

Det har Østre Landsret slået fast torsdag, hvor der faldt dom i sagen mod Mike Weng Wonsild og Lawdrim Ajeti, som begge er 32 år.

Ifølge Politiken ankede de to mænd deres drabsdom fra Københavns Byret, hvor de sidste år blev idømt hver 13 års fængsel for drabet. De to blev hyret af en tredje mand til at afstraffe René Carstensen i forbindelse med en strid om støj og andre gener fra en lejer på fortet.

Retten er ifølge Politiken nået frem til, at Mike Weng Wonsild stak René Carstensen fire gange, mens Lavdrim Ajeti holdt ham nede.

Ankesagen har ikke været helt uden effekt for de to drabsmænd. Landsretten har nemlig sænket dommen fra byretten med et år, så de hver skal afsone 12 år.

Jens Munch

11. december 2025 20.23

Flamingo 2025-8.jpg - Flamingo
Ugens pletskud: Igen i år lagde Store Magleby Kirke rum til en enestående oplevelse, da et stærkt hold af sangere, dansere og musikere fra Sydspanien i fredags gæstede Store Magleby Kirke. Navidad Flamenca markerer julens fortællinger med intense flamencodanse og -sange. Inspireret af traditionelle spanske flamencojulekoncerter har ensemblet samlet elementer fra sin egen kulturkreds og udviklet en skandinavisk udgave. I år kan Navidad Flamenca fejre 25 år på scenen og over 100 afholdte koncerter. Foto: TorbenStender

DEBAT:

Kenneth Gøtterup, borgmester

11. december 2025 19.21

I sidste uge, onsdag den 3. december, holdt Sund & Bælt et borgermøde, hvor de orienterede om de kommende miljøundersøgelser for et dige bag om Dragør.

Der er flere, som har spurgt, hvad det handler om, og om Dragør nu efterlades alene og ikke vil blive sikret. Det er på ingen måde tilfældet.

Den statslige forundersøgelse

Da den statslige arbejdsgruppe, der skal se på kystsikring af den kritiske infrastruktur, blev udmeldt i 2022, stod Dragør Kommune i den kritiske situation, at vi slet ikke var tænkt ind i forundersøgelsen. I stedet ville der blive bygget et dige bag om Dragør, hvor vi som…

Tim Panduro

11. december 2025 15.50

Else Lykke Madsen var Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget – og hun var også på mange andre områder en markant, synlig og afholdt person i lokalsamfundet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Onsdag blev der flaget på halv stang foran Langhøigaard på Møllegade i Store Magleby.

En markering over for omverdenen af, at Else Lykke Madsen ikke er her mere.

80 år gammel blev hun – en alder, hvor mange for længst har trukket sig tilbage. Men sådan var det ikke med Else Lykke Madsen. Hun var aktiv i en grad, der gør, at dødsfaldet nok er et endnu større chok for mange, end den slags ellers er.

Mange kender Else Lykke Madsen fra hendes bod på Dragør Julemarked, hvor hun solgte julenips af den nostalgiske slags. Andre kender hende fra Store Magleby Bevaringsfond, hvor hun utrætteligt kæmpede…

Tim Panduro

11. december 2025 13.58

2020-06-21_-_Blick_vom_Deich.jpg
På den tyske og den danske side af grænsen ligger det fremskudte dige mod Vesterhavet. Diget har en højde på cirka syv en halv meter og et »fodaftryk« på omkring 100 meter. Området har ifølge lex.dk en naturlig højde på nul til to meter over havets overflade. Det betyder, at diget fra jordoverfladen rager mindst fem en halv meter op. Her ser man havdiget foran Margrethe Kog i Tøndermarsken set fra den tyske side af grænsen. Foto: Fabian Horst/ Wikipedia.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en endelig linjeføring på plads for digerne, der skal sikre lufthavnen mod en 10.000-års-oversvømmelseshændelse. Det blev gentaget flere gange på mødet, som Sund & Bælt arrangerede om projektet onsdag den 3. december, hvor det også fremgik, at man nok ville lande på en tredje linjeføring og ikke nogen af de skitserede.

Det er dog værd at bemærke, at der i rapporten om den fælles kystsikring af Storkøbenhavn, som blev præsenteret tidligere i år, optræder to ret præcise aftegninger af mulige linjer ved blandt andet Store Magleby og en lidt mindre…

Tim Panduro

11. december 2025 11.05

Lufthavnsdige møde Tim Panduro (4).jpg
Spørgelysten var stor, og mange af spørgsmålene var kritiske. Foto: Tim Panduro

Spørgelysten var stor – og den kritiske tone i front – da der tirsdag i sidste uge var borgermøde i forbindelse med opstarten på en miljøkonsekvensvurdering af et muligt dige langs lufthavnen.

Her er et udpluk fra spørgerunden og svarene fra Christian Henriksen, der præsenterede det foreløbige projekt på mødet.

Hvorfor er byområder og bebyggelser på det nordlige Amager omfattet af den høje sikring, når Dragør, der er nationalt bevaringsværdigt, ikke bliver det?

»Som jeg nævnte indledningsvis, har der været samarbejder mellem kommuner, infrastrukturer og andre institutioner om at lave stormflodssikring af hele København. Dragør Kommune har valgt at lave deres egen løsning, og det gør, at de ikke er en del af det her arbejde. Det er ikke vores…

Tim Panduro

11. december 2025 11.03

Kenneth Gøtterup konservative Tim Panduro.JPG
Kenneth Gøtterup. Foto: Tim Panduro

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, anser det for usandsynligt, at der kommer en statslig løsning rundt om Dragør, efter at det er blevet besluttet at sætte en miljøkonsekvensvurdering i gang for et dige langs lufthavnen.

»Jeg tolker det som et klart signal om, at man ikke arbejder videre med den høje sikringsløsning foran Dragør. Det er derfor, at vi selv undersøger de to løsninger foran Dragør,« siger han med henvisning til de såkaldte indre og ydre diger, der skal sikre Dragørs kystlinje mod en såkaldt 100-års-oversvømmelseshændelse.

Han er samtidig forundret over, at det på mødet flere…

Tim Panduro

11. december 2025 05.53

Landskaber Store Magleby Tim Panduro (2).jpg
Diget skal beskytte lufthavnen, men det vil få indvirkninger på landskabet ved blandt andet Store Magleby. Foto: Tim Panduro

Et kommende dige langs lufthavnen vil fylde godt i landskabet, og det vil komme til at ligge tæt på beboelse og præge naturen. Men hvor tæt på boliger, hvordan det kommer til at se ud – og hvor det præcis skal ligge, hvis det bliver til noget – er stadig uklart efter et møde, som Sund & Bælt holdt tirsdag den 3. december.

Hvis diget bliver bygget, kommer det i høj grad til at gå i Dragør Kommune, fordi det skal sikre lufthavnen mod en såkaldt 10.000-årshændelse – altså en oversvømmelse, der statistisk kun kan forventes at ske én gang i sådan en periode. Diget skal strække sig på tværs af…

Henrik Askø Stark

10. december 2025 20.41

Onsdag den 3. december var det FN’s Internationale Handicapdag, og i den anledning blev årets vinder af Dragør Kommunes Handicappris fejret ved en reception på Dragør Rådhus. Den løb af stablen tirsdag den 2. december.

Normalt er vinderen en hemmelighed frem til selve receptionen, men i år blev prismodtageren afsløret i utide, og det fik formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Bertel Riber, forklaret på en varm og humørfyldt måde, da han holdt tale for prismodtagerne. 

Årsagen var noget så ellers uskyldigt som et flueben i en boks i et referat fra Social-, Sundheds-…

DEBAT:

Kaare Sandholt, civilingeniør

10. december 2025 19.28

Hurra for demokratiet i Dragør.

Det er flot, at partierne fortsat kan enes om at samarbejde i den nye kommunalbestyrelse, og konstitueringsaftalen lover godt for et bredt samarbejde. Tak for det!

I konstitueringsaftalen står der blandt meget andet, at kommunens grønne omstilling skal styrkes, og at klimaindsatserne skal være konkrete. Ja, der står ligefrem, at klimahandlingsplanen skal revitaliseres. Det er fremragende – konkrete indsatser er nødvendige for at nå de lovede resultater.

Klimaplanen er i øjeblikket ved at blive godkendt – fra behandling i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, via…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. december 2025 14.02

Halvejen pakket ind Tim Panduro (1).jpg
Børnehuset Halvejen er blevet pakket ind, mens alle konstruktioner undersøges for skimmelsvamp. Foto: Tim Panduro

Hen over efteråret blev der konstateret skimmelsvamp i Børnehuset Halvejen.

I første omgang lød meldingen fra Dragør Kommune, at børn og personale trygt kunne opholde sig i institutionens lokaler, mens omfanget af skimmelsvampen blev undersøgt nærmere. Og de berørte rum var forseglet.

I slutningen af november kom der så en ny udmelding; at det var nødvendigt at genhuse alle vuggestuebørnene. Per onsdag den 3. december er alle Halvejens vuggestuebørn således flyttet ind i dagplejens gæstehus på Engvej.

Det havde vist sig, at der var skimmelsvamp i selve konstruktionen i et af de rum, der allerede…

Tim Panduro

10. december 2025 11.05

Inger-Moeller-Nielsen-formand-Danske-Aeldreraad_35.jpg
Inger Møller Nielsen er formand for Danske Ældreråd. Pressefoto

»Det er ekstremt uheldigt, at over halvdelen af stemmerne bliver kendt ugyldige. Der er tale om en formel valghandling, som bør forløbe gnidningsløst, og det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves.«

Sådan lyder udmeldingen fra Inger Møller Nielsen, der er formand for ældrerådenes sammenslutning Danske Ældreråd.  

»Man har tydeligvis gjort processen for at brevstemme alt for kompliceret. Når så mange stemmer ender som ugyldige, er det et tegn på, at borgerne ikke er blevet mødt af en enkel og gennemskuelig procedure,« lyder det fra formanden, der peger på, at ældrerådsvalg…

Tim Panduro

10. december 2025 05.55

Nicolaj Riber socialdemokrat Tim Panduro (2).JPG
Nicolaj Bertel Riber kalder det hammerærgerligt, at så mange stemmer var ugyldige til årets ældrerådsvalg. Foto: Tim Panduro

Der var ingen slinger i valsen, da Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i sidste uge skulle godkende resultatet af årets ældrerådsvalg. Ifølge formanden for udvalget, socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, skete godkendelsen uden anmærkninger.

Det er til trods for, at valget var præget af et meget stort antal ugyldige stemmer. Hele 596 af de 956 brevstemmer var ugyldige. Det skyldtes hovedsageligt, at de, der stemte ikke vedlagde et følgebrev, som var krævet, for at stemmen skulle være gyldig.

Sammenholdt med en meget lav stemmeprocent på blot 23,1 procent betyder det, at det nye…

admin

9. december 2025 20.32

Juletræ Karlsson sigge kjeld May-britt og co Tim Panduro.JPG
Karlsson (forrest til venstre) står ved siden af Sigge, som offervillig afgiver sit transportmiddel til det netop indkøbte juletræ. Bag de to måske forventningsfulde børn står Kjeld og May-Britt. Blushøjspejderne sælger juletræer ved hytten på Engvej 3 lørdag og søndag frem til den 21. december i tidsrummet 10.00–16.30. Foto: Tim Panduro
Spejderjul Maya og Esther Tim Panduro.JPG
Her er der vist ingen tvivl om, hvilken måned billedet er taget. Den passende hovedbeklædning bæres af Maya Schuster (t.v.). Datteren Esther Schuster Panduro ser koncentreret til, mens mor håndterer den eldrevne motorsav. Navnesammenfaldet med fotografen bag dette billede er ikke helt tilfældigt. Foto: Tim Panduro

DEBAT:

Nicolaj Bertel Riber, Ole H. Hansen, Liss Porsborg, 1. suppleant samt Peter Bjørn, formand for Socialdemokratiet i Dragør

9. december 2025 19.38

På vegne af Socialdemokratiet vil vi gerne sige tusind tak for valget til alle jer, der stemte på os. Det er vi utroligt glade for, og det forpligter.

Først og fremmest tillykke med det flotte valg til Det Konservative Folkeparti. Vi er glade for, at der allerede på valgaftenen blev signaleret et ønske om et bredt samarbejde, og at det efterfølgende er lykkedes at lande en bred konstituering mellem Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Vi tror på, at det er bedst for Dragør, når vi samarbejder om fremtiden.

Der skal også lyde et stort tillykke til vores valgforbundspartner SF, som er tilbage i kommunalbestyrelsen. Vi glæder os meget til et fortsat godt og tæt samarbejde – nu i kommunalbestyrelsen.

Ligeledes tak til de kolleger på tværs af partierne, der ikke blev genvalgt. På den måde er politik meget barsk. Tak for jeres indsats for Dragør.

Tak til alle partier og kandidater, der stillede op. Tak for vores fælles indsats for demokratiet, og tak for en god og ordentlig valgkamp.

Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber m.fl.

Tim Panduro

9. december 2025 14.30

Fly propelfly Tim Panduro (1).jpg
Lufthavnen slår rekord på rekord i år. Foto. Tim Panduro

Det er stort set blevet til en ny passagerrekord i Københavns Lufthavn hver måned i år – og november er ikke en undtagelse.

I en pressemeddelelse skriver lufthavnen, at 2,42 millioner passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i november. Det er en stigning på 11 procent eller en god kvart million i forhold til sidste år – og det største antal novemberrejsende nogensinde.

Det betyder dog ikke, at passagererne myldrer ud i det danske turistliv. Lufthavnen meddeler, at væksten især drives af transfertrafik – altså flyskift mod andre destinationer. Hver fjerde passager bruger således København…

Tim Panduro

8. december 2025 17.40

Dragørs store havfrue har blandt andet stået i første parket til koncerter på Dragør Fort. Foto. Thomas Mose

Den Store Havfrue fra Dragør er fortsat hjemløs.

Mandag eftermiddag behandlede Økonomi- og Erhvervsudvalget i Lemvig Kommune i Nordvestjylland et forslag om at modtage Den Store Havfrue som gave. Men i stedet for et ja, blev det til et rungende måske. Udvalget besluttede sig for at sende sagen tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med bud om, at gaven skal sendes i høring, så aktører omkring den kan blive hørt, om de ønsker at have havfruen stående på havnen i den lille nordvestjyske by.

Dermed er der kun sat et pausekomma i fortællingen om den store havfrue, der vel næppe mere kan kaldes et…

Tim Panduro

8. december 2025 06.08

En ny lokalplan skal sætte rammerne for udviklingen i Søvang. Foto: Tim Panduro

En grund skal være på mindst 700 kvadratmeter. Nybyggerier skal have hævede sokler. Der må ikke graves nye kældre, og de eksisterende af slagsen må ikke udvides. Og så skal der skabes muligheder for grøfter og oversvømmelsesbassiner, der kan fange de øgede vandmængder, som følger med klimaforandringerne.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i det lokalplansforslag for Søvang, som kommunalbestyrelsen netop har sendt i høring. Frem til 30. januar har alle borgere mulighed for at komme med høringssvar, der vil indgå i den kommunale vurdering, inden den endelige lokalplan bliver lagt til…

DEBAT:

Kenneth Gøtterup

7. december 2025 19.27

Vi vil gerne sige tusind tak for opbakningen tirsdag den 18. november til kommunalvalget. 3.716 borgere satte deres kryds ved Det Konservative Folkeparti. Heraf fik Kenneth 2.178 stemmer.

Tak for, at I gav opbakning til, at vi varetager ledelsen af Dragør Kommune de næste fire år. Vi er både stolte og glade over opbakningen, og det var for os alle en aften, hvor mange følelser var i spil.

Vi er også glade for at kunne byde velkommen til to nye konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det drejer sig om Jerrik Walløe, der tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen og har været første suppleant…

Kirsten Marie Juel Jensen

7. december 2025 13.51

Christian Wøldike Kilsdal kom på landsholdet i rugby i 2021 og spiller en afgørende rolle på holdet. Foto: Daniel Storch

Hvor de fleste børn nok har trillet rundt med en rund fodbold i haven, var det en lidt anden type bold, der blev kastet op i luften hjemme hos Christian Wøldike Kilsdal, da han voksede op i Dragør: nemlig den ovale rugbybold, som er perfekt både at kaste og sparke til.

»Jeg var 11 år, da min far tog mig med hen i Dragør Rugby Klub i 2014, men vi havde altid haft en rugbybold i haven og spillet meget. Så snart jeg kom ind i klubben, blev jeg taget under armen, og jeg blev bare bidt af det – både på grund af spillet og på grund af sammenholdet. Og så var det sådan en hyggelig familieting, fordi…