Dragør Nyt nr. 16
– den 21. april 2021
– den 21. april 2021
Blandt andet nævnte Glenn Enrico Buhl Liwervall et arkitekttegnet hus som en del af inspirationen til fortællingen om låsesmeden, der også har en baggrund inden for installation af alarmer.
I arbejdet med bogen har forfatteren desuden lavet research flere steder i Dragør. Det har blandt andet ført ham til havnen, Dragør Kirke med de karakteristiske trælofter samt steder som Café Espersen og Dragør Strandhotel.
Efter foredraget fortsatte aftenen med et musikalsk indslag, da Dragør Gospelkor underholdt med sang. Derefter blev der serveret kakao og lagkage til deltagerne ved bordene.
Aftenen sluttede omkring klokken 21, hvor Dragør Borgerforenings formand Jørn E. Larsen rundede arrangementet af og ønskede deltagerne en god hjemtur.
Marts byder på en lang række arrangementer i anledning af Dragør Borgerforenings 120-års fødselsdag. Efter redaktionens deadline, var der mandag den 9. marts var der foredrag med Anne Skare Nielsen, der gav sit bud på, hvad fremtiden kan bringe. Mandag den 16. marts kommer historiefortælleren Pernille Stockfleth på besøg, og lørdag den 21. marts afsluttes fejringen med en stor gallafest.

Samtidig er situationen kompleks. De lokale boringer kan ikke levere rent vand i tilstrækkeligt omfang. Forsyningen er i dag afhængig af leverancer udefra, og uden en ny ledning er systemet sårbart.
Der findes sjældent enkle løsninger i sådanne sager. Med min baggrund i arbejde med kompleks infrastruktur og klimatilpasning og med erfaring fra HOFOR ved jeg, hvor vanskelige prioriteringerne er. Lovgivningen sætter rammerne. Inden for dem træffes der stadig valg om løsninger, tempo og økonomi.
Når grundvandet påvirkes af forurening, skal der handles. Men det er rimeligt at spørge, hvordan byrderne fordeles.
Det er også rimeligt at spørge, om konsekvenserne er tilstrækkeligt belyst for de borgere, der betaler.
Netop i sager som denne bliver det tydeligt, hvorfor forbrugernes stemme er vigtig. Ikke for at skabe konflikt, men for at sikre, at tekniske beslutninger også vurderes fra et borgerperspektiv.
Derfor stiller jeg op til forbrugerrepræsentantskabet i HOFOR.
Dragør har sin kommunale repræsentant i HOFORs bestyrelse. I den kommende periode er det forbrugerrepræsentanterne, der er på valg. De vælges af alle kunder i forsyningsområdet, også her i Dragør.
Så jeg håber, du vil bruge din stemme. For vandet kommer ikke af sig selv. Og beslutningerne bag det træffes af mennesker.
Med venlig hilsen
Maria Boe-Whitehorn
Så efter at have siddet i timelange telefonkøer til først rejsebureau og derefter forsikringsselskab bookede de et hotel i Chennai nær lufthavnen og var hele tiden i kontakt med flyselskabet for at komme med et fly hjem. De måtte køre ud til dem, fordi det var umuligt at komme i kontakt med dem per telefon.
Udgifterne til hotel og forplejning fik de dog heldigvis dækket, mens de ventede.
Drag-ør Nyt har været i kontakt med Lisbeth Dam Larsen flere gange undervejs, og her bringer vi et lille mail-interview med en status på, hvordan det var at sidde i Indien, mens man egentlig skulle have turneret gader og stræder rundt herhjemme for at føre valgkamp.
Hvordan var det at sidde i Indien, da der blev udskrevet folketingsvalg?
»Jamen, det er meget frustrerende ikke at kunne være med til valgkampen, ikke at kunne komme ud og hænge plakater op og ud at deltage i debatter og møde vælgerne på gaden.«
Hvordan får man hængt plakater op og ført valgkamp, mens man sidder i Indien?
»Valget blev jo udskrevet hurtigere end forventet, så mine nye valg-plakater var stadig i trykken, da plakaterne måtte hænges op. Søde folk fra Moderaterne har så været i Drag-ør og hængt mine gamle plakater op. Derfor vil jeg også meget gerne snart hjem, så de nye plakater også kan komme op i lygtepælene. Både i Dragør og resten af stederne i Tårnby, København og Frederiksberg, hvor jeg er stillet op.
Til gengæld har jeg brugt en masse tid på at svare på kandidattest med alle de uddybende kommentarer, som gerne skal med. Det har taget sin tid, så det er vel okay, at ‘ferien’ er blevet forlænget. Men jeg skal jo også hjem og passe mit arbejde.«
Hvordan får I tiden til at gå og holder humøret oppe?
»Vi gør, hvad vi kan for at finde en løsning på at komme hjem. Og så er der jo ikke så meget andet at gøre end at acceptere tingenes tilstand. Vi er jo heldigvis strandet i Indien og ikke i Mellemøsten, hvor folk må være bange for at blive fanget i krigen.
Jeg rejser med kæresten, så vi nyder hinandens selskab, nyder Indien og stemningen hernede, bliver husket på, hvor privilegerede vi er i Danmark med det danske velfærdssamfund. Og finder ud af, hvad der er af seværdigheder i Chennai og venter på en afklaring.«
Mandag den 9. marts lykkedes det imidlertid for Lisbeth Dam Larsen at komme hjem.
Ruten gik over Dubai og var noget længere, da flyet tog en sydigere rute over Egypten.
»Indrømmet – det var lidt foruroligende at skulle flyve via Dubai for at komme hjem. Og jeg overvejede, om jeg burde sende mit testamente til advokaten, inden vi fløj. Opholdet i Dubai lufthavn var heldigvis fredelig med ikke ret mange passagerer,« skrev Lisbeth Dam Larsen i et facebookopslag tirsdag morgen.
»Miljøkonsekvensvurderingen gennemføres, inden der træffes endelig beslutning om at anlægge lufthavnsdiget,« står der endvidere.
Lufthavnsdiget bliver undersøgt, fordi staten har vurderet, at der er behov for en maksimal beskyttelse mod oversvømmelser på lufthavnsområdet på grund af dens status som såkaldt kritisk infrastruktur. Den beskyttelse er for dyr at lægge hele vejen langs Dragørs kystlinje, og maksimalbeskyttelsen harmonerer heller ikke med Dragør Kommunes ønsker til blandt andet digehøjder. Derfor arbejder staten med projekter om et dige, der kun beskytter lufthavnen, men skærer Dragør Kommune af.
Christian Henriksen, der er myndighedschef i Sund & Bælt, understreger, at det, at man får besøg, ikke behøver at betyde, at man får et dige gennem matriklen. Det handler om naturens og dyrenes bevægelsesmønstre.
»Når vi laver vores feltregistreringer, så kigger vi ikke kun der, hvor vi forventer at diget skal ligge. Natur og dyr forholder sig ikke til adresser og matrikler, så derfor er vi nødt til at kigge bredt. Derfor har vi også henvendt os til mange i et stort område. Har man fået et brev i postkassen, så betyder det altså ikke, at man også får et dige i baghaven. Vores arbejde med en specifik linjeføring er ikke så langt fremme endnu, men vi vil meget gerne fortælle mere om den del også, når vi har noget mere konkret at præsentere,« hedder det i et skriftligt svar fra myndighedschefen.
Beboerne, der har modtaget brevet, skal selv give lov til, at Sund & Bælt kommer på besøg for at kigge efter de beskyttede arter og naturtyper.
Sund & Bælt nævner grønbroget tudse, strandtudse, markfirben, flagermus, natlyssværmer og skæv vindelsnegl som eksempler på dyr, man kigger efter. Der er hovedsageligt tale om dyr, der er ekstra beskyttede under EU-habitatsdirektivet.
Fredede dyr som snog, hugorm, pindsvin og skrubtudse spiller ikke den samme rolle i miljøkonsekvensanalyser som de EU-beskyttede dyr, men de bliver dog medtaget. Uanset fredningsgrad er der mulighed for at få dispensation, blandt andet hvis et projekt vurderes nødvendigt for samfundet som helhed.
Pressetjenesten oplyser også om, at smittetrykket generelt er højt i Danmark, og at man siden oktober har aflivet op mod 500.000 fugle fra både professionelle fuglehold og hobbyhold på grund af fund af fugleinfluenza.
Derfor er det vigtigt, du som borger følger en række råd:
Anmeld døde fugle – især vandfugle, rovfugle og kragefugle – via Fødevarestyrelsens app FugleinfluenzaTip.
Undgå at røre direkte ved de døde fugle eller fugleekskrementer. Fuglene kan være døde af mange andre ting – blandt andet den hårde vinter – men det er bedst at være på den sikre side.
Hvis du vil fjerne en død fugl, som ikke er anmeldt til Fødevarestyrelsen, så brug engangshandsker eller en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen, luk den og smid den i affaldsbeholderen til restaffald.
Hvis du holder gæs, ænder eller høns, skal du huske, at der gælder en række skærpede regler lige nu, fordi trusselsniveauet for fugleinfluenza har været hævet siden oktober sidste år.
Blandt andet skal dine høns, ænder og gæs være under tag og i indhegning, hvis du holder dem på et areal, der er over 40 m2.
Alt foder og vand til dine fugle skal placeres enten indendørs, under fast tag eller under fast overdækning.
Læs meget mere om, hvordan du skal forholde dig:
Fugleinfluenza: Fakta om sygdommen
Det blev et »wake-up-call« for »The establishment« på rådhuset. Ikke mindst, da Amagerlisten ved det førstkommende kommunalvalg i 2014 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen.
Amagerlistens blotte tilstedeværelse i den ellers slumrende lokalpolitik fik kommunalbestyrelsens partier, medlemmer og forvaltningen til at løfte sig lidt fra taburetterne, og sammen dannede de front mod den generende forstyrrelse af dagligdagen. En »lokalliste« stiftet af en lille gruppe rebelske borgere, der vist hellere måtte finde sig et andet sted at bo – som det ved flere lejligheder kom til udtryk i debatten på de sociale medier.
I Amagerlisten var der ingen, der havde forestillet sig, at man alene ad denne vej kunne opnå et politisk flertal for en sammenlægning med Tårnby Kommune.
Man var fuld bevidst om, at det i højere grad ville blive en kamp mod vælgernes følelser fremfor en kamp for fonuften. Som som Piet Hein sagde:
»At appellere til fornuften – er verdens største slag i luften.«
Det blev til fire udfordrende år, som dog fik sat sine spor, ikke mindst i den øgede erkendelse af, at Dragør Kommune var nødt til at række ud over kommunegrænsen for at få hjælp til at fylde de mange huller, vi ikke selv havde hverken kompetencer eller ressourcer til at mønstre. En absolut nødvendighed, der fortsat gør sig gældende.
I den efterfølgende valgperiode (2018–2022) stillede Amagerlisten ikke op til kommunalvalget, men i 2021 havde listen skiftet navn til Sydamagerlisten, og nye kræfter bar faklen videre og opnåede igen et mandat i kommunalbestyrelsen.
Også denne valgperiode, frem til 2026, blev en hård kamp i byrådssalen mod det overvældende flertal, der fortsat kæmpede for deres »taburetter« og havde som politisk mål at bevise kommunens styrke med en så svulmende kassebeholdning som muligt. En kassebeholdning, der blev tilvejebragt ved at gennemføre massive nedskæringer og besparelser på en lang række vitale velfærds- og anlægsområder, og som yderligere blev begunstiget af betydelige ekstraordinære tilskud fra staten til kommunerne.
Om de fleste er de bedste eller bare de fleste kan være svært at afgøre, men demokratiet har talt, og ved kommunalvalget i november måned løb Sydamagerlisten ind i en gevaldig vælgerlussing.
Denne skæbne er ikke ukendt for lokallister gennem tiden i Dragør, hvor blandt andet Borgerlisten og siden Dragør Listen – sidstnævnte med vor nuværende borgmester i spidsen – måtte kaste håndklædet i ringen tilbage i nullerne.
Bestemmelserne for at gennemføre en kommunesammenlægning er senest reguleret i en lovbekendtgørelse (nr. 27 af 9. januar 2018) om ændring af landets inddeling i kommuner og regioner etc. – bestemmelser, der flere gange er reguleret siden kommunalreformen i 2007.
Forudsætningen for at gennemføre en kommunesammenlægning fremover kræver, at der skal være politisk flertal herfor i hver af de kommuner, der måtte ønske en sammenlægning.
Forud for endelig stillingtagen kan hver af kommunalbestyrelserne afholde en enten vejledende eller bindende afstemning blandt kommunens borgere.
Den endelig afgørelse om sammenlægning beror hos Indenrigsministeriet, der til enhver tid og under særlige forudsætninger egenhændigt kan sammenlægge kommuner samt ophæve eller kræve forpligtende samarbejder effektueret.
Gennem alle tider er der løbende blevet gennemført sogne-, kommunal- og nu regionsreformer. Og hver gang med en betydelig reduktion i antallet af små kommuner til fordel for større og kompetencestærke enheder.
Det må på den historiske baggrund formodes, at Dragør ved førstkommende nye reform af kommunernes inddeling vil blive sammenlagt med Tårnby, men da på vilkår fastsat af Christiansborg eller Indenrigsministeriet.
Indtil da vil det være en udfordrende tid, vi går i møde, og råder vi – som en af landets mindste kommuner – over de ressourcer og kompetencer, der er forudsætningen for at løse de massive udfordringer, der på alle vitale områder og med stigende hast og styrke venter på langsigtede, konstruktive løsninger for Dragørs borgere?
Med venlig hilsen
Svend Mathiasen
Den nye formand, Lotte Aabye, ser frem til arbejdet.
»Jeg ser frem til at komme i gang med det politiske arbejde. Vi er et parti, der har mange ting på hjerte, så der er masser at tage fat på,« udtaler Lotte Aabye.

Den nye bestyrelse består af Lotte Aabye, Hanne Wanscher, Kristine Bak, Ida Lissau, Trine Gotha, René Bomholt, Annette Nyvang, Sanne Rossen og Bent Larsen.
Liste T’s nye bestyrelse skiller sig ud i lokalpolitisk sammenhæng ved at have et markant flertal af kvinder på posterne, og den er den eneste lokalbestyrelse i Dragør med kvindeflertal. Da vælgerne i november 2025 satte deres kryds, var kun en tredjedel af navnene på stemmesedlerne kvinder.
»Det glæder mig, at det er lykkedes os at tiltrække nye kræfter til bestyrelsen. Det er vigtigt for os, at bestyrelsen er bredt funderet og repræsenterer forskellige befolkningsgrupper og interesser i Dragør,« siger Lotte Aabye.
Som den pantsatte bondedreng bliver man helt benovet og nærmest mundlam.
Men har man fulgt bare lidt med i havnens planlægning gennem årtierne kan man ikke være i tvivl om, at det ikke er planlægning, som mangler i Dragør. Planerne ligger i høje stabler i forvaltningen. Det er ubegribelige pengesummer, der gennem årene er brugt på konsulenter og deres rapporter på glittet papir.
Det, der mangler, er konkrete politiske beslutninger. Træf en beslutning, og sæt de enkelte forslag i gang.
For nogle år siden havde Dragør en havnefoged, som var rundet af sine år som kaptajn hos A.P. Møller. Han var kontant og resultatorienteret. Smalltalk var ikke ham. »Ordnung muss sein.«
Det gav en del skærmydsler mellem ham og en forvaltning, som altid efterlyste flere data, før en sag kunne afgøres.
Så da havnefogden opdagede, at der var seriøse problemer med lodstårnets træværk, tænkte han ud af boksen. Han fik oplistet tårnets udfordringer, og derefter kontaktede han selv A.P. Møller Fonden med henblik på mulig støtte.
Efter et par uger bevilgede de hele beløbet.
Med dette tilbud på hånden informerede han forvaltningen om, at havnen få uger senere ville gå i gang med deres tømrer-havneassistent i spidsen. Her opstod der en del diskussion. Nu skulle prisen lægges ind i kommunens budget for de kommende år. Der skulle nedsættes et byggeudvalg og indføres andre administrative stopklodser.
Reaktionen var: »Visse vasse, vi går i gang om to måneder.«
Og tårnet blev renoveret til tiden og inden for fondsstøtten.
Men hans mange andre planer, blandt andet med lystbådehavnen, blev stoppet i administrativt bøvl. Så han blev træt og opgav Dragør og fik job i en anden havn.
Der ligger rigtig mange planer klar til iværksættelse.
Se dig omkring på havnen, og du behøver ikke seks års akademisk uddannelse for at se problemerne.
Tænk, om man politisk i stedet listede projekterne op, kiggede på finanserne og derpå iværksatte projekterne et ad gangen, efterhånden som man kunne overskue økonomien. Det er bare at gå i gang.
Politikerne ser listen igennem og pålægger derpå forvaltningen at gå i gang med den første sag. Når den er godt på vej, kan politikerne se på den næste sag og skaffe pengene.
Da grundloven i 1849 blev vedtaget, var det politikerne i kommunen, som vedtog projekterne. Målet var klart. Politikerne udpegede opgaven efter borgernes tarv og ønsker. Derefter var det den tekniske forvaltning og økonomiafdelingen, der skulle løse opgaven inden for beslutningen, naturligvis med skyldig hensynstagen til love og regler.
I dag sidder politikerne og venter på, hvad forvaltningen mon måtte behage at fremlægge.
Arbejdsgruppen blev nedsat af kommunalbestyrelsen sidste år og holdt i september åbent hus for også at få borgernes input til, hvad stedet kan bruges til, og de har nu en række anbefalinger klar.
Intet er offentliggjort eller afgjort endnu, men borgmester Kenneth Gøtterup (C) løfter alligevel sløret for nogle af tankerne.
»Den arbejdsgruppe, vi nedsatte, har knoklet på livet løs og gjort det supergodt. Jeg og hele Økonomiudvalget er dem meget taknemlige for deres kæmpe engagement. De har peget på en række muligheder for, hvordan huset kan bruges. Omdrejningspunktet er fællesskab for Dragør. Det bliver først i marts, vi konkret skal tage en beslutning om, hvad vi vil arbejde videre med. Men jeg kan sige, at jeg er meget begejstret for deres tænkning om fællesskab. Vi optager drøftelser med partierne om idéerne og er sikre på, at vi kommer frem til en løsning,« siger borgmesteren.
At der nu igen skal sættes gang i at få lavet en langsigtet strategi for den fysiske havneudvikling – både renovering og udvidelse – blev også godkendt på både økonomiudvalgs- og kommunalbestyrelsesmødet.
Beslutningen blev i øvrigt taget ud fra et oplæg til opstart af udvikling af havnen, som havnearkitekterne Hasløv & Kjærsgaard har tegnet for foreninger og klubber på Dragør Havn.
»Den strategiske udviklingsplan er vigtig, for den skal vise visionen for havnens udvikling. Vi sætter den i gang vel vidende at vi ikke har råd til det hele på en gang. Der kommer en prioritering. Men for mig er det vigtigt, at vi tør sætte en retning, som vi tror på. Og så må vi undervejs se på tempoet, og hvordan vi kan skaffe pengene til det hele. Jeg er taknemlig for, at det er brugere på havnen, der er kommet med et oplæg til os. Vi har som politikere ansvaret for økonomien og prioriteringerne. Men at få inviteret borgerne ind i idéudviklingen er altafgørende,« lyder det fra borgmesteren.
Udviklingsplanen skal laves sammen med en rådgiver, og arbejdet bliver sat i gang med det samme. Foreløbigt er planen, at den skal kunne sendes i offentlig høring allerede i år og vedtages i første kvartal af 2027.
Politikerne bevilgede en halv million kroner til at få udarbejdet den strategisk fysiske udviklingsplan, og yderligere 250.000 kroner fra anlægsbudgettet for 2026 blev afsat til forundersøgelser af, hvordan man kan ombygge havnemoler og indsejling, og hvordan det tænkes sammen med kystbeskyttelse.
Da forundersøgelserne anslås at koste 400.000 kroner, finansieres de sidste 150.000 kroner af kystbeskyttelsesprojektet.
Også på lidt kortere sigt har først By-, Miljø- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget truffet nogle beslutninger for havnens fremtid. Blandt andet er det nu godkendt, at der kan komme en ubemandet bådudstyrsbod og en ubemandet madbod på havnen allerede til sommer.
Når det gælder madboden, er tanken, at lokale producenter skal kunne sælge deres varer i boden.
De nye boder skal placeres ved det nye værft og har foreløbigt tilladelse for et år.
»Det her er første skridt på vejen i den erhvervsstrategi, der blev vedtaget i sidste valgperiode. Nu begynder vi at udmønte dem – så vi holder fast i den retning, der er lagt,« siger Kenneth Gøtterup og henviser til, at erhvervsstrategien blandt andet peger på, at Dragør skal satse på gastronomi og lokale fødevarer.
En ansøger, der havde søgt om at stille en pølsevogn op på havnen, fik dog afslag, og vedkommende blev i stedet henvist til at søge om tilladelse til at stille op på Nordre Væl.
Der var også en ansøger, der havde ønsket – på forsøgsbasis – at servere barbecue fra en foodtruck uden for det gamle værft. Her besluttede begge udvalg at undersøge sagen nærmere, inden der gives svar. Blandt andet fordi man vil undersøge, om man overhovedet må sælge mad fra et område, der klassificeres som forurenet.
Der har længe været et ønske om at lave en fælles indsejling til Dragør Havn i stedet for flere – og at der bliver lavet en løsning, så sejlrenden i lystbådehavnen ikke hele tiden sander til.
Men den nye strategisk fysiske udviklingsplan for Dragør Havn, som kommunalbestyrelsen netop har sat i gang, skal se på en lang række faktorer i den forbindelse:
• Havnens tekniske anlæg.
• Designkriterier for ombygning af havnen, der passer ind i kystbeskyttelse og stigende havniveau.
• Økonomisk overslag og forslag til udbygningsstrategi og rækkefølge for de forskellige dele af havnen.
Der skal i planen også ses på, hvordan en udvidet og forbedret havn bedst muligt spiller sammen med:
• Dragør gamle by og havnens historie.
• Kystbeskyttelse og de rekreative muligheder.
• Turisme.
• Erhvervsliv og arrangementer.
• Fritidsliv, klubber og foreninger.
Det er langt fra første gang, der bliver lavet udviklingsplaner for Dragør Havn. Her er et udpluk:
2005: I kommuneplanen for 2005 blev der lavet en helhedsplan for havnens udvikling, fordi færgesejlads til Sverige var ophørt.
2007: TænkeTanken, som bestod af interesserede borgere, udarbejdede en havneplan med efterfølgende debatoplæg og offentlig høring af forslagene.
2009: I kommuneplanen for 2009 blev havneplanen revideret og videreført. Og man udarbejdede lokalplan 70 for erhvervsområdet på Dragør Havn. Den udlagde blandt andet to nye byggefelter – det ene til større erhvervsbygninger og det andet ved skurbyen til mindre bygninger med mere alsidige formål. Her blev også udlagt et areal til turistbusparkering.
2015: Buslommen blev lavet, og der blev udført arealudlæg til værftet.
2021: Kommunalbestyrelsen besluttede i maj at lave en foranalyse af ombygning af Dragør Havn med tætning af østmolen, oprensning af lystbådehavnen, ændret indsejling til færgehavnen, gennemgravning af sandtangen og etablering af flere bådpladser og servicebygninger. Det blev besluttet at etablere 16 nye bådpladser på en flydebro. Oprensning af lystbådehavnen blev indstillet, da projektet skulle afvente et kommende kystbeskyttelsesprojekt.
2021: By-, Erhvervs- og Planudvalget vedtog i november en vision for havneudvikling og kystbeskyttelse.
2024: Der blev vedtaget en erhvervsstrategi for kommunen, der beskrev, at Dragør Havn skal være bindeled mellem bymidten, havet og de omkringliggende naturområder. Havnen skal derudover kunne rumme erhverv inden for fødevarer, kultur, gastronomi og detailhandel og tiltrække borgere og turister hele året rundt.
2025: En initiativgruppe, der repræsenterer klubber og foreninger på havnen har udarbejdet forslaget »Opstart på udvikling af Dragør Havn«.
2026: Kommunalbestyrelsen vedtager – på baggrund af oplægget fra initiativgruppen – at igangsætte udarbejdelse af strategisk fysisk udviklingsplan for havnen.
Kilde: www.dragoer.dk
Kysterne er af national værdi, natur- og kulturmæssigt. Mange af landets kystområder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i EU (Natura 2000-områder). Langt størstedelen af dem er truet af oversvømmelse på grund af vandstandsstigning og stormflod. Og de fleste større og mindre byer ligger ved kysten. Behovet for kystbeskyttelse er således udbredt til store dele af Danmark. Klimatilpasning er nødvendig og vil under alle omstændigheder betyde ændring af de kystnære områders natur – både inden for og uden for Natura 2000-områder.
Holland er det bedste eksempel på kystbeskyttelse i Europa. Hele landet og befolkningen har historisk været afhængig af diger, der holder havet ude.
Forskellen til Danmark er, at staten i vidt omfang ejer jorden i Holland. I Danmark er det meste jord privatejet, men risikoen for oversvømmelse er kollektiv – rammer bredt.
Dragør ligger på Amager – en usædvanligt lav og flad ø. Området ligger udsat ved det smalle Øresund mellem Østersøen samt Kattegat og Nordsøen. Kyststrækningerne på Amager er udpeget af staten som særligt risikoområde for oversvømmelse.
Staten har besluttet kun at beskytte såkaldt »kritisk infrastruktur«, det vil sige lufthavn, øresundsforbindelse og metro.
Statens udspil til høj kystsikring omfatter imidlertid ud over infrastrukturen også kyststrækninger med boliger og erhvervsvirksomheder i København og Tårnby kommuner, men ikke i Dragør.
Både København og Dragør rummer mange bevaringsværdige bygninger og bymiljøer af national kulturhistorisk værdi. Men de beskyttes ikke af staten på samme måde de to steder.
Staten tilkendegiver således »kritisk infrastruktur« som afgørende for sin beslutning om en høj kystsikring mod en 10.000-årshændelse og udelukker dermed statslig medvirken til en høj sikring for Dragør.
Er bebyggelse og befolkning da mere værd i København og Tårnby end i Dragør?
Dragør har hidtil arbejdet med en lav lokal kystsikring mod en 100-årshændelse. Forskningen viser imidlertid, at hyppigheden af stormflod og stigningen i havniveau er tiltagende fremover, så man må forvente betydeligt kortere tid mellem hver oversvømmelse end hvert hundrede år.
Kystbeskyttelsen skal betales af grundejerne efter det såkaldte »nytteprincip«. Det vil med de nugældende regler sige, at betalingen afhænger af, hvor meget kystbeskyttelsen vurderes at gavne den enkelte ejendom.
En lav lokal beskyttelse mod en 100-årshændelse i Dragør vil ikke forsikre mod oversvømmelse på længere sigt – specielt når havniveauet stadig stiger.
Dragørs kommunalbestyrelse har allerede besluttet en lav lokal løsning for en etape 1 (Søvang – Kongelunden). Nu forestår der beslutning om etape 2 (Fra Nordstrand over Dragør Havn til Sydstrand) set ud fra to alternative modeller: et indre dige på land eller et ydre dige på vand.
Den indre digeløsning anlægges på land for at skabe mindst mulig konflikt med det internationale Natura 2000-område, der strækker sig langs Dragør Havn og Sydstranden (Etape 1 fra Søvang til Kongelunden griber dog også ind i Natura 2000-området ved Søvang).
Diget vil flere steder forløbe tæt foran den eksisterende bymæssige bebyggelse og vil på sigt med udbygning i højden danne en visuel barriere. Diget vil dele havnen og grønningen foran den gamle by. Diget må vurderes vanskeligt at udbygge på lang sigt tæt på byen og Natura 2000 området ved de fredede strandenge.
Ved en ydre digeløsning anlægges diget som forland i vandet ud for kysten, først og fremmest for at sikre mulighed for udbygning af diget på langt sigt i takt med havstigningen og for at undgå voldsomme visuelle barrierer tæt på byområdet.
Diget vil gribe ind i Natura 2000-vandområdet langs Sydstranden. Her er staten er myndighed og har nationalt ansvar for en konkret løsning af konflikten mellem kystbeskyttelse og naturbeskyttelse.
Dragør står som lokalsamfund over for den måske mest afgørende beslutning om kommunens fysiske forhold historisk set. Kystsikringen vil påvirke by og landskab for kommende generationer. Der bør derfor vælges en fremtidssikret, langsigtet løsning.
I lyset af alvoren af klimaændringerne og landets generelt udsatte kystnære beliggenhed er staten nødt til at ændre de eksisterende lovregler for kystbeskyttelse. Kun staten kan løse den samfundsmæssige opgave med at tilpasse naturbeskyttelse og kystbeskyttelse.
På lokalt plan skal kystbeskyttelsen fysisk og økonomisk kunne løses kollektivt af fællesskabet – kommunen. Alle private grundejere i en kommune må naturligvis bidrage økonomisk og i fællesskab.
Staten har tilkendegivet ikke at arbejde videre med en omfattende ydre høj stormflodssikring foran Dragør, der samtidig sikrer kritisk infrastruktur. Dragør må derfor satse på en lokal kystsikring på kort sigt, men samtidig sikre, at løsningen kan udbygges på længere sigt i en fremtid, vi ikke kender i dag.
Kystbeskyttelsen skal først og fremmest skabe størst mulig tryghed og være forudseende over for mulige kommende klimaændringer. Derfor anbefales:
Ved kommunalvalget fastholdt Venstre sine to mandater i Dragør Kommunalbestyrelse. Efter valget indgik partiet i en bred konstituering og fortsatte samarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet.
Ifølge Venstre har fokus været på sunde finanser og stabil drift. Partiet peger på, at der fortsat skal være en robust økonomi, så kommunen har handlefrihed, hvis der kommer sværere tider.
Henrik Kjærsvold-Niclasen, der er medlem af kommunalbestyrelsen, fremhæver, at partiet har sikret sig indflydelse i den nye valgperiode.
»Vi har sikret markante politiske aftryk og centrale poster i det kommende samarbejde. Det betyder, at Venstre også fremover sidder med ved bordet, når der træffes beslutninger om Dragørs udvikling,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Venstre vil i den kommende periode blandt andet arbejde for at styrke folkeskolen, skabe fremdrift i kystsikringen og sikre kvalitet på ældreområdet.
»Vores mål er enkelt: Dragør skal være en kommune med styr på økonomien, en stærk folkeskole, tryghed ved kysten og høj kvalitet i velfærden til de ældre. Det er de pejlemærker, Venstre går til arbejdet med hver eneste dag,« siger Thomas Olsen, der er Venstres andet medlem af kommunalbestyrelsen.
På generalforsamlingen blev Erik Skovgaard Nielsen genvalgt som formand. Der blev også valgt bestyrelse og kredsrepræsentanter. Aftenen sluttede med oplæg fra partiets to kommunalbestyrelsesmedlemmer og debat blandt de fremmødte.

Erik Skovgaard Nielsen, formand
Helle May Nielsen
Helle Barth
Carsten Kjelde
Jan Baeré
Louis Hjelmsø
Per Faldborg Olesen
Kirsten Kindberg, suppleant
Normalt skal kommuner lave lokalplaner, når der skal ske ændringer inden for kommunegrænsen, men specielt ved helt store projekter kan staten overtager beføjelser fra kommunerne. Det er blandt andet sket ved Fehmern-forbindelsen og etableringen af Lynetteholmen.
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (C), er da heller ikke bekymret over, at kommunerne mister kompetencen til at lave lokalplaner for lufthavnsområdet. I forvejen lå denne kompetence i Tårnby.
»Det er almindelig praksis ved planarbejde ved sådan et projekt, så fra et kommunalt perspektiv er det ikke bekymrende,« siger borgmesteren.
»Der, hvor vi skal fastholde et kommunalt pres, er i høringssvar, hvor vi skal holde fast på begrænset flyvning fra og til tværbanen og flytningen af den i retning mod Dragør.«
Selvom kommunerne med ændringen bliver reduceret til myndigheder med høringsret i stedet for planlæggende myndigheder, er forskellen begrænset, siger borgmesteren.
»Lufthavnen har altid haft mulighed for at lave et ‘call-in’, der ville ændre de kommunale beslutninger. Så vi skal hæfte os ved det positive i, at kommunerne vil blive indkaldt til dialog. Vi har også fået en indkaldelse til særskilte møder om støjkonsekvens, som skal foregå på embedsmandsniveau.«
Juraprofessor hos Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering på Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen understreger, at der juridisk ikke er noget galt i, at staten overtager beføjelser fra kommunerne i store sager som lufthavnsudvidelsen.
»Set lavpraktisk giver det god mening, når lufthavnen er en statsejet virksomhed. Det ville være en særlig situation, hvis en kommune blokerede for noget, som staten gerne ville gennemføre,« siger han.
»Man kan se det i lyset af en generel tendens til, at lovgivningsmagten i stigende omfang fraviger den normale kompetencefordeling. Man har senest lavet en lov om, at forsvarsministeren kan overtage kompetencer fra kommunerne i forbindelse med anlæg, der har betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar. Man fraviger det normale, fordi man ønsker maksimal fleksibilitet og hurtig effektuering,« siger han.
»Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen.«
Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen
Kompetenceoverdragelser sker som regel i arbejdet med eller optakten til en anlægslov.
»Det er lidt en dansk specialitet, at man vedtager en anlægslov, som skræddersyr løsningerne på lovniveau. Formålet er at skabe maksimal fleksibilitet, når Folketinget for eksempel vil lave en motorvej. Folketinget har meget vide rammer, når det handler om at overdrage kompetencer, fordi grundloven kun i meget begrænset omfang regulerer det, og fordi EU-lovgivningen generelt overlader det til medlemsstaterne selv at tilrettelægge den slags processer,« siger professoren.
»Det kan virke brutalt og voldsomt, når det sker, fordi de afviger fra normen. Men der er som udgangspunkt ikke noget at gøre ved det, når de folkevalgte politikere i Folketinget har taget sådan en beslutning – ud over at give sin mening til kende ved folketingsvalg,« lyder det fra Rasmus Grønved Nielsen.
Dragør Nyt har forsøgt at få et interview med en repræsentant fra Københavns Lufthavne A/S om lufthavnsudvidelsen og de lokale konsekvenser, men indtil videre uden held.
På stort set alle områder, som udvalget dækker, mener han, at Folketinget er gået reformamok i de senere år. Det betyder, at der er rigtig mange nye regler og arbejdsgange, som skal implementeres og får indflydelse på borgernes liv.
Ifølge Henrik Kjærsvold-Niclasen er det derfor ekstra vigtigt at udvikle en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, tydelig kommunikation og gennemsigtighed i ændringer og beslutninger – og så skal der prioriteres.
»Når mange nye ting skal gennemføres på samme tid, kræver det tæt politisk opfølgning. Vi skal have løbende status, og vi skal følge tingene til dørs. Men vi skal også sørge for ikke at oversvømme forvaltningen, der knokler hårdt. Det skal være os, der prioriterer,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og kommer med et eksempel.
»Nu er vi for eksempel lige gået i gang med at implementere en helt ny børne- og ungepolitik, der virkelig også trængte til at blive arbejdet igennem i forhold til både nye reformer og en ny virkelighed. Men så kan vi ikke på samme tid lave en ny skolepolitik, selvom den eksisterende faktisk udløb i 2025. Her er det vores opgave at vurdere, at ja, vi skal i gang med den – også fordi vi har en række punkter i vores konstitueringsaftale, vi vil have gennemført her – så snart det er muligt. Men den er endnu ikke forældet og løber ikke nogen steder. Vi kan ikke alt på én gang.«
At prioritere, sikre en retning og et overblik ser han i øvrigt som sin fornemmeste opgave som udvalgsformand. I fagudvalgene er der – qua medlemmernes forskellige partifarver – selvfølgelig forskellige holdninger og perspektiver. Og det er her, de skal på bordet, vendes og drejes, mener han.
»Det er i fagudvalgene, at vi bliver fagligt solide og politisk afklarede, inden vi skal endeligt behandle sagerne i kommunalbestyrelsen,« siger han.
Men hvor meget bliver reelt debatteret og ændret på et udvalgsmøde? Og hvor meget har hver enkelt allerede besluttet sig for og klappet af med sit parti eller sine konstitueringspartnere?
»Hvert parti har selvfølgelig deres holdninger. Derfor er det vigtigt, at man også er i dialog med medlemmerne inden udvalgsmødet. Så man ved, hvor hinanden står. Og typisk sørger man jo også for at nå til enighed med sine konstitueringspartnere. Men vi har stadig gode drøftelser til selve udvalgsmødet. Og det er sket, at vi har vurderet, at vi har brug for noget mere afklaring, flere tal eller fakta på, inden vi kan beslutte noget. Og vi har også nogle gange tilpasset en beslutning på mødet,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
At opnå politisk enighed er ikke altid nemt. Og det skal bestemt også være okay at være enige om at være uenige. Men når det gælder store forandringer, mener han, at det er en udvalgsformands ansvar at gå langt for, at udvalget når frem til en fælles indstilling.
Derfor er han også selv gået med til beslutninger, som han måske ville have truffet en anelse anderledes, hvis han helt selv kunne bestemme. Han tror på, at borgernes behov skal komme før systemets logik.
At enstemmige beslutninger giver ro omkring især nye tiltag og processer, har han oplevet både i forbindelse med etableringen af UngDragør og af en ny specialklasserække.
»For eksempel lagde jeg virkelig meget arbejde i at være med til at lande UngDragør. Det var min klare overbevisning, at hvis alle partierne stod bag den sammenlægning, ville det køre bedre. Og jeg skal på ingen måde tage æren for, at det går så godt med UngDragørs arbejde, og at de ser en stor stigning i elever, der bruger deres tilbud. Det er alene ledelsen og de fantastiske medarbejderes skyld. Min påstand er bare, at den politiske ro omkring projektet i hvert fald har gjort, at det ikke skulle være en kampplads i opstartsfasen,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Han ser det i øvrigt også som formandens opgave at sørge for fremdrift og udvikling i et fagudvalg – og at alting ikke sander til på grund af for skarpt optrukne fronter.
»Helt konkret gør jeg det, at jeg inden hvert udvalgsmøde sender mine anbefalinger og refleksioner til hvert punkt. Også hvis jeg har forslag til en protokoltilførelse. Jeg er meget transparent omkring, hvad jeg går til mødet med. Så kan medlemmerne også være klar til at udfordre mig,« siger han.
Selvom han meget gerne vil diskutere alle sager og se dem fra forskellige vinkler, holder han dog stædigt fast i, at det skal gøres med øjnene stift rettet mod bolden.
»Vi får præsenteret en konkret problemstilling, og det er dén, vi skal se på. Vi skal ikke dykke ned i vores grundpolitiske værdier. Og så skal vi i øvrigt lytte til forvaltningen, for det er dem, der har fagligheden,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Dette betyder for eksempel, at han ikke vil høre udvalgsmedlemmernes grundlæggende holdninger til hele daginstitutionsområdet, hvis det handler om, at der skal tages stilling til genhusning af nogle børn fra en vuggestue, hvor der er opdaget skimmelsvamp, som det var tilfældet med Halvejen. Her skal fokus blot være på, hvad der er bedst for børnene og deres familier i den konkrete sag.
Hvordan tror du, ar de politiske diskussioner i både fagudvalg og kommunalbestyrelsen vil blive påvirket af, at Det Konservative Folkeparti har absolut flertal i kommunalbestyrelsen og i øvrigt også sidder tungt på udvalgene?
»Jeg vælger at se positivt på, at vi har lavet en bred konstituering, som sidder på 12 ud af 15 mandater (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre, red.). Men jeg vil da også gerne sige, at jeg har en bekymring for, om den demokratiske debat kan blive udfordret, når der er et parti, der har absolut flertal. For jeg tror grundlæggende ikke på, at et absolut flertal er sundt for debatten. Det mener jeg også i landspolitisk perspektiv, og jeg ville også mene det, hvis det var Venstre, der havde absolut flertal,« siger han.
Han mener dog stadig, at fagudvalgene kommer til at have stor betydning for kvaliteten af beslutningerne. Og han forudser, at der fortsat vil være en livlig debat her.
»Og jeg vil gøre alt for at få oppositionspartierne (F og T, red.) med om bord. For jo flere brede aftaler, desto bedre for borgerne,« siger han.
Økonomiudvalget:
Formand Kenneth Gøtterup (C)
Jan Madsen (C)
Nicolaj Bertel Riber (A)
Trine Søe (C)
Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)
Ældre- og Sundhedsudvalget:
Formand Jan Madsen (C)
Theis Guldbech (C)
Jerrik Walløe (C)
Ole H. Hansen (A)
Peter Læssøe (T)
Erhvervs-, Turisme-, Fritids- og Kulturudvalget:
Formand Trine Søe (C)
Mia Tang (C)
Ole H. Hansen (A)
Thomas Olsen (V)
Ann Harnek (T)
By-, Miljø- og Klimaudvalget:
Formand Nicolaj Bertel Riber (A)
Ole H. Hansen (A)
Martin Wood Pedersen (C)
Christian Hansen (C)
Thomas Olsen (V)
Børne-, Borger- og Velfærdsudvalget:
Formand Henrik L. Kjærsvold-Niclasen (V)
Theis Guldbech (C)
Jerrik Walløe (C)
Christian Hansen (C)
Leif Nielsen (F)
Da Yvonn Bengtsson vågnede op, var verden forandret for den 34-årige fagforeningschef og mor til to børn på to og syv år. De to hjerneblødninger – for det var det, der havde ramt hende den dag bag rattet tre uger før jul i 1987 – havde slået meget i stykker.
»Men jeg var heldig. Hvis det var sket 30 sekunder senere, havde jeg allerede været på motorvejen.«
Den næste tid foregik på hospitalet, hvor hun kom til bevidsthed, forsvandt og igen kom op til overfladen. Det blev ikke bedre i det første stykke tid. Tværtimod. Flere færdigheder forsvandt i løbet af den første uge efter hjerneblødningerne. Ti måneder gik der, før hun blev udskrevet – med en lang vej foran sig.
Højre side var lammet, og sproget ville ikke ud af hovedet. Det kaldes afasi og er typisk en effekt af hjerneblødninger. I begyndelsen kunne hun heller ikke genkende sin nærmeste familie – end ikke sine to børn.
»Jeg havde glemt alt. Også mit eget navn,« fortæller hun.
»Jeg kunne ikke skrive, læse eller tale. Jeg kæmpede i otte år, men kom i kontakt med en operasanglærer, som lærte mig at tale igen. Det tog 18–19 måneder, men så kom det. Det var som at skulle lære at tale forfra, men hans øvelser hjalp mig,« siger Yvonn Bengtsson.
Kroppen havde også taget skade. Den ene side af kroppen er stadig ramt af spastiske lammelser, der her 38 år senere kræver daglig træning for at holde kroppen i gang.
Det er dog ingenting i forhold til de første år, hvor hun trænede op mod 18 timer i døgnet for at genoplive sine færdigheder – først de mest basale og siden evnen til at bevæge sig rundt og fungere i en dagligdag.
Hjerneblødningerne kom midt i en skilsmisse – og med to børn på to og syv år skulle moderrollen også passes. En umulighed i begyndelsen.
»Men jeg havde min mor og min mormor i nærheden, og min søn boede hos min kusine i tre måneder,« fortæller Yvonn Bengtsson, der med støtte fra familien formåede at opretholde relationen til børnene, der i dag har beriget hendes liv med tre børnebørn.
Familiens støtte rakte ikke til alle de praktiske gøremål, mens Yvonn Bengtsson brugte kræfter på at komme tilbage til hverdagslivet.
»I starten fik jeg 18 timers hjemmehjælp om ugen,« siger hun og tilføjer med en lille latter.
»I dag får jeg hjælp hver 14. dag. Det er udmålt til 33 minutter.«
Yvonn Bengtsson har stadig udfordringer ved at komme rundt ved egen hjælp og er derfor taknemmelig for de skiftende invalidebiler, hun har haft, siden hun blev ramt af hjerneblødningerne.
»Jeg kan kun gå få meter uden hjælp og kun i vindstille vejr, så jeg kan ikke virke uden den. Jeg kan ikke handle, træne uden for hjemmet eller besøge familie eller venner, hvis ikke jeg har mulighed for at køre.«
»Jeg sad i kørestol i tre år, og jeg fik antibiotika fire gange i døgnet. Det var primært på hospitalet. Når jeg blev kørt hjem, så kom bakterierne tilbage igen og igen. Det var ikke så sjovt,« siger hun.
Infektionen er nedkæmpet, men lårbensknogle, hofte og knæ er blevet skiftet ud – og de har en udløbstid. Derfor har hun i februar været indlagt for at få skiftet de nedslidte led. Men hverdagen har hun fået til at fungere trods handicappet
»Hvis man er lidt stædig, kan man få mange ting til at fungere. Jeg handler selv, men jeg kan ikke gå, uden at jeg holder mig til noget. Jeg har en lang benskinne, som støtter mit ben, og så kan jeg hænge min rollator bag på min scooter og futte afsted.«
Britt Helen Krogh blev handicappet ret pludseligt, og det har gjort hende opmærksom på et behov for støtte.
»Der mangler rådgivning til folk, der pludselig får et handicap, men det er ikke et område, der ligger direkte inden for det, handicaprådet kan arbejde for,« siger hun.
Det er lovpligtigt for kommunerne at have et handicapråd, hvor kommune og Danske Handicaporganisationer skal have lige mange medlemmer. Med det nye råd lever Dragør Kommune igen op til lovgivningen.
Yvonn Bengtsson er som formand ikke helt ukendt med rådet, som hun har været suppleant til i sidste periode. Hun nåede dog kun at blive indkaldt til to møder på de fire år.
Hun har meldt sig til for at gøre opmærksom på de problematikker, man kan møde som handicappet i Dragør.
»Det er vigtigt, at alle handicappede kan have et trygt hjem i Dragør. Det vil jeg gøre meget for,« siger Yvonn Bengtsson og peger på, at det menneskelige grundlag er i orden.
»Folk i Dragør er meget venligtsindede. Jeg flyttede tilbage hertil fra København for 15 år siden og oplever, at folk er meget mere imødekommende, både i forretningerne, supermarkederne og på gaden.«
Det betyder dog ikke, at der ikke er udfordringer.
»Der er for eksempel mangel på invalidepladser, og vi oplever, at folk uden invalideskilt parkerer på pladserne. Det er noget, vi gerne vil have gjort noget ved,« siger hun og nævner også nogle sager, der har været en del af rådets arbejde i årevis – og som var blandt de sager, der førte til diskussioner og senere fratrædelserne i det foregående handicapråd.
»Der skal stadig gøres noget ved adgangen til biblioteket og til svømmehallen,« siger formanden, der selv har gjort sig uheldige erfaringer med både at færdes på biblioteket og i svømmehallen. Her er der et varmtvandsbassin, men det er ikke varmt nok til mange handicappedes behov, fortæller hun med udgangspunkt i sine egne erfaringer.
»Jeg har været dernede og træne med en fysioterapeut tre gange, men jeg har måttet give op efter 15–20 minutter, fordi jeg går i krampe. Det er for koldt med de 30 grader, der er i bassinet. Det vil vi gerne gøre noget ved. Vi har talt om, at der måske kan være to timer om ugen, hvor temperaturen bliver sat op til 34 grader eller mere. I den tid ville 40–50 mennesker nok kunne nå at bruge det,« siger Yvonn Bengtsson.
Kompromiser af den type kan være en god idé, vurderer Yvonn Bengtsson. Det får hun medhold i fra Britt Helen Krogh, der også er medlem af Dragørs handicapråd og er den eneste »overlever« fra det foregående råd på handicapsiden.
»Politik og økonomi hænger sammen, og vi fik indtryk af, at vi fra handicaporganisationerne ikke skulle være for dygtige og stille for store krav,« siger hun om det tidligere råd.
»Så vi løb ind i alt for mange problemer til slut.«
Britt Helen Krogh mener, at handicaporganisationerne spiller en væsentlig rolle.
»Hvis ikke de eksisterede, ville handicaprådet ikke blive fodret med de ting, der skal ændres i byen, så det er vigtigt, at vi kan samarbejde. Men jeg synes også, at kommunen er blevet bedre til at kommunikere med os.«
Der er stadig nok at se til på handicapområdet, understreger formanden og rådsmedlemmet.
De udpeger begge svømmehallen og biblioteket som de væsentligste enkeltområder, men erkender også, at de ikke nødvendigvis har fokus på alt, der kan forbedres i kommunen.
»Jeg kunne godt tænke mig at høre fra handicappede og deres familie, hvis de falder over noget, der kan blive bedre,« siger Yvonn Bengtsson, der fortæller, at man kan henvende sig til hende på byvonn@gmail.com, hvis man har idéer til rådets arbejde.
»Vi kan ikke love, at vi tager emnerne op på dagen eller inden for 14 dage, for vi har kun fire møder om året. Men vi tager dem med,« siger hun.

Alle kommuner skal ifølge loven have et handicapråd.
Rådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokale spørgsmål, som kan have indflydelse for mennesker med handicap.
Forslaget faldt som led i en drøftelse om alternativer for den fremtidige vandforsyning. Efter fire års forarbejde med en ny forsyningslinje til Dragør har HOFOR opdaget, at det samlede vandforsyningsselskab ifølge loven ikke kan dække prisen på ledningen. Det var ellers den præmis, der var blevet præsenteret for Dragør Kommune. Men i stedet er det alene Dragørs forbrugere, der skal betale for den anslået 110 millioner kroner dyre vandledning.
Ledningen er nødvendig, fordi Dragør ikke længere har selvstændige vandboringer. Men der er også andre muligheder for vandforsyning, der kan overvejes – og dem skal HOFOR nu fremlægge, vedtog kommunalbestyrelsen, der til gengæld afviste forslaget om at undersøge muligheden for at bryde med HOFOR til fordel for Tårnby.
Over for Dragør Nyt uddyber Liste T’s Peter Læssøe baggrunden for forslaget.
»HOFORs udmelding om vandledningen efter fire års arbejde er skandaløs for at sige det ligeud,« siger han.
»Men Tårnby har i mange år haft vedligeholdelsespligten på den vandledning, vi har, så de kender det system, vi bliver forsynet fra. I forbindelse med fjernvarmeselskabet har vi også fået et udmærket forhold til Tårnby Forsyning,« fortsætter Peter Læssøe.
Han nævner også den fælles nærhed til lufthavnen som en mulighed.
»Lufthavnen kan være en spiller i relation til drikkevandsindvinding og geotermi,« siger han med reference til at udvinde varme fra dybe lag i jorden.
»Der kunne være vandboringer og geotermiske boringer på de dele af lufthavnsområdet, der ikke ligger nær brandøvepladserne, hvor der er PFAS-udledning,« tilføjer Peter Læssøe.
Flere af de øvrige politikere afviser pure forslaget fra Liste T overfor Dragør Nyt.
»Jeg mener ikke at det bidrager til en bedre løsning at begynde at drøfte for åbent tæppe, om vi skal være med i HOFOR eller ej. Det er ikke seriøst, og det er heller ikke troværdigt som samarbejdspartner – man skal kunne have tillid til os som kommune. Vores fokus bør være på løsninger, ikke symbolpolitik,« hedder det i et skriftligt svar fra socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget.
Han understreger sin utilfredshed med HOFORs sene udmelding om vandledningen.
»Vi deler fuldt ud den bekymring, der er blevet rejst om HOFORs håndtering af sagen, og vi er på alle måder utilfredse med den måde, processen er forløbet på. Det må der ikke være tvivl om. Når det er sagt, så handler det nu om at sikre Dragørs borgere den bedst mulige løsning. Det ansvar løfter vi bedst i samarbejdet med HOFOR, samtidig med at vi stiller skarpe krav til dem,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber.
Dragørs konservative borgmester Kenneth Gøtterup slår samme tone an i sin skriftlige kommentar til Dragør Nyt.
»Dragør Kommune skal ikke lave sin egen vandforsyning. Det vil være uansvarligt som lille kommune at kaste sig ud i et sådant projekt. Jeg kan heller ikke se for mig, at vi bryder med HOFOR. Vi har været medlem i mange år og har generelt været tilfredse,« skriver han blandt andet i en mail, hvor han også nævner, at »HOFOR har lavet en alvorlig fejl«.
Borgmesteren fremhæver dog, at HOFOR har erkendt fejlen og står bag en ekstern advokatvurdering på Dragør Kommunes anmodning, så man kan klarlægge, om man kan finde tilbage til den oprindelige vej.
»Selvom vi gik med andre selskaber, skal man være opmærksom på, at lovgivningen er den samme, så vi kommer til at stå samme sted,« hedder det fra borgmesteren, som tilføjer, at han – hvis der ikke findes en vej tilbage – »vil sikre, at vi juridisk får vendt alle sten i denne sag«.
Socialistisk Folkepartis Leif Nielsen bakker i sin kommentar op om den hårde retorik. Han henviser til, at det konservative kommunalbestyrelsesmedlem Martin Wood Petersen ved næste møde i HOFORs bestyrelse vil stille spørgsmål til det ændrede udgangspunkt i forhold til finansieringen af anlægsudgifterne til den nye vandledning.
»SF afventer, hvad der kommer af svar på de fremsendte spørgsmål, og vil derefter tage stilling til, hvad vi mener, der skal ske fremadrettet i forhold til HOFOR. Men det er efter vores mening helt uanstændigt, det som HOFOR har meldt ud som en tyv i natten, og som hvis deres beslutning står ved troende, får store økonomiske konsekvenser for Dragør og dermed os alle,« skriver Leif Nielsen.
Venstres Henrik Kjærsvold-Nichlasen er ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Dragør Nyt. Til kommunalbestyrelsens møde sagde han dog blandt andet, at han er enig i, at man skal strække mulighederne for at forfølge sagen, så langt man kan. Om Liste T’s forslag om et brud med HOFOR – som hans parti stemte imod – sagde han:
»Det er en postgang for tidligt at have den drøftelse, selv om den kan være legitim.«