Optimisme trods krise

Museum Amager går ind i en ny strategiperiode

Af Thomas Mose

På trods af coronakrise er Museum Amagers bestyrelse fortsat med udarbejdelsen af en fremtidig strategi, strækkende frem til 2023. 

Dragør Nyt har talt med Carsten Dinesen Maass og Jens Thorhauge, der er henholdsvis formand og næstformand for Museum Amagers bestyrelse. De to forklarer, at den nye strategi er planlagt med en tillid til, at Dragør Kommune og staten fortsat vil sikre et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for museet.

Som mange andre kulturinstitutioner er Museum Amager hårdt ramt af coronakrisen. Amagermuseet, der normalt åbner omkring påske, åbner først onsdag den 10. juni. Dog kan sommersæsonens helt store trækplaster – levendegørelsen – i år ikke afholdes på normal vis. »Ingen kan forudsige, hvilke økonomiske driftstab denne krise vil påføre museet i 2020, men at der vil blive tale om betydelige beløb er givet grundet nedgang i aktiviteter, udstillinger og lukninger,« siger Carsten Dinesen Maass.

Carsten Dinesen Maass og Jens Thorhauge lægger dog heller ikke skjul på, at museets bestyrelse har drøftet, hvilke af de planlagte og igangsatte projekter der uden tab kan udskydes til senere.

Museum Amager har ikke kunnet gøre brug af de hjælpepakker, som er vedtaget i Folketinget. 

»Men vi kan dog glæde os over, at vi havde et tilfredsstillende regnskab for 2019,« siger bestyrelsesformanden.

Nye tiltag

På museet er man i gang med en lang række tiltag. Der arbejdes med Dragør Museums nye udstilling, og på Gammelgård er indmad af fastelavnsrummet revet ned for at gøre plads til en sammenlægning med dragtudstillingen. Amagermuseets Nordgård skal have nyt stråtag – tagdækkeren er bestilt. Og endelig skal Mølsteds Atelier have et nyt gulv, da der er gået råd i det gamle.

Der er ligeledes søsat en række tiltag i forbindelse med Store Maglebys byjubilæum i 2021, men det er endnu usikkert, hvorvidt festlighederne på grund af coronakrisen kan afholdes. Sikkert er det dog, at arrangementet Lodsens Dag, der normalt bliver afholdt i juli måned på Dragør Havn, er aflyst, og at Mølsteds Atelier holdes lukket resten året. 

»Når vi er optimistiske og tror på, at vi nok skal komme igennem coronakrisen, er det blandt andet fordi, vi har en meget ambitiøs og dygtig museumsleder, Søren Mentz, der blev ansat for fem år siden samtidig med, at der blev iværksat et arbejde med en fuldstændig omkalfatring af museet,« fortæller Carsten Dinesen Maass.

Der blev udviklet en ny strategi, som har udviklet Museum Amager. »Personalet har under Sørens ledelse gennemført den tidligere strategi med stor succes,« siger en glad Jens Thorhauge, der forklarer, at museet er forandret fra at være lukningstruet, fordi de statslige museumsmyndigheder var på nippet til at inddrage statstilskuddet, til i dag at være på et helt andet levedygtigt niveau, fornyet på næsten alle punkter.

Leise Blaes Schmidts arv

For fire år siden, i 2016, døde Leise Blaes Schmidt, og hun testamenterede sin formue til Museum Amager. Det var hendes ønske, at Dragør Museum skulle styrkes, så museet kunne fastholde mindet om den by og det lokalsamfund, som hun holdt så meget af.

»Arven fra Leise Blaes Schmidt er nu disponeret til de igangsatte projekter dels på Dragør Museum og dels på Amagermuseet,« siger Carsten Dinesen Maass.

Coronakrisen har dog også her kastet sin skygge og skabt drama. Bestyrelsesformanden forklarer, at en del af arven blev anbragt hos Maj Invest, hvor pengene blev investeret i obligationer og aktier med bedst mulig sikkerhed, så formuen kunne sikres og undgå negative renter, som man finder i mange banker. »Vi føler et stort ansvar for rettidig omhu i forvaltningen af den testamentariske gave til Dragør Museum, og det var derfor med stor bekymring, at vi så, hvordan den sundhedsmæssige krise pludselig blev en ny finanskrise med kurserne i frit fald,« fortæller Carsten Dinesen Maass. 

Museum Amagers bestyrelse har løbende fulgt denne udvikling på finansmarkederne. »I midten af marts måned var der drøftelser, om vi skulle sælge straks for at sikre hovedstolen eller fastholde vores investeringer. Vi valgte det sidste, da alternativet ville føre til betaling af negative renter, gebyrer og opdeling af formuen på flere banker og i værste fald tab ved bankkrak,« fortsætter bestyrelsesformanden. Museumsledelsen blev enige om at søge professionel, lokal bistand, og rådet var uden tøven at beholde porteføljen. Den indstilling tilsluttede bestyrelsen sig. »Vi kan konstatere, at markedet nu har rettet sig således, at vi reelt pr. 1. maj har haft en positiv forrentning af hovedstolen. Selv om der har været tab på investeringen af arven i år grundet COVID-19, så var der en betydelig gevinst i 2019, og vi tror med baggrund i rådgivning, at markedet vil rette sig,« melder Carsten Dinesen Maass.

En stor del af arven vil blive realiseret i løbet af sommeren, blandt andet til arbejdet med at gennemrenovere Dragør Museum og flere andre tiltag, blandt andet på Amagermuseet. 

Status på udviklingen

I den strategi, der blev udviklet i 2016, var de primære hovedmål fortællingerne om »Amagerland« med udgangspunkt i museumsgårdene i Store Magleby, fortællingerne om de maritime erhverv og livsformer med udgangspunkt i Dragør Museum, Danmarks Lodsmuseum og kutteren Elisabeth. 

Fortællingerne bliver båret af nye formidlingsformer såsom levendegørelse af bondegårdsmuseerne, historieløb i samarbejde med skolerne, sejlads med Elisabeth og isbåden og dialogbaseret formidling, for eksempel i forbindelse med skabelsen af Peter Carlsens Amager-maleri og selvfølgelig julemarked samt fastelavnsridning.

Som et tredje udviklingsspor er en udvikling af digital formidling i gang. Her vil man aktivt bringe store mængder kilder i spil. 

»Med sammenlægning med Historisk Arkiv Dragør er der skabt yderligere basis for en mere offensiv udnyttelse af det kildemateriale, der beror i det lokalhistoriske arkiv,« lyder det fra Carsten Dinesen Maass.

»Vi har nyfortolkninger og omorganisering af samlingerne i Store Magleby, vi har et gennemrenoveret Dragør Museum, hvor der arbejdes hårdt på at åbne med nye, spændende udstillinger til sommer, og der er igangsat et arbejde med digital formidling,« supplerer Jens Thorhauge.

Et meget stærkt udviklingstræk er desuden at få iværksat en forskningsstrategi. Dette har allerede resulteret i flere publikationer, blandt andet en forskningsantologi, der udkom sidste år, og Søren Mentz’ nye bog, »Portræt af et lokalsamfund. Fra amagerdragt til røvgevir«, der udkom torsdag i sidste uge, den 28. maj. Derudover har museumsinspektør Christian Aagaard skrevet den militærhistoriske artikel, Forsvaret af Amager 1914–18, og har bidraget til publikationen om jødeflugten i 1943. 

Frivillige 

De tre museumsforeninger, Amagermuseets Venner, Danmarks Lodsmuseumsforening og Dragør Museumsforening fungerer som støtteforeninger for Museum Amager. Sammenlagt har de tre foreninger cirka 1.200 medlemmer. »Som det fremgår af museumsbladet, der udkommer tre gange om året, laver museumforeningerne mange arrangementer og foredrag om vore rige lokalhistorie,« siger Carsten Dinesen Maass og forklarer, at støtteforeningerne også understøtter med penge til Museum Amager til bestemte formål eller ønsker, og de står for en stor del af den levendegørelse, der foregår på museerne. Og også rekruttering organiseres igennem støtteforeningerne.

»De er uundværlige,« smiler Carsten Dinesen Maass og udtrykker stor taknemmelighed over alle de frivillige, der er tilknyttet Museum Amager. »De udfører fortsat et kæmpearbejde,« siger han.

I julen sidste år var der det største og mest velbesøgte julemarked på Amagermuseet nogensinde, og sommerens levendegørelse på gårdene i Store Magleby viste sig, ifølge en undersøgelse foretaget af Kulturstyrelsen, at være det bedst »ratede« museumstilbud i landet for familier.

Som endnu et eksempel på de frivilliges store arbejde kan nævnes de frivillige fra Danmarks Lodsmuseum, der er i gang med en renovering af lodsbåden Ravnen, der er bygget i 1880 og dermed kun er 20 år yngre, end Fregatten Jylland. En renovering, der i øvrigt kan følges som en levende formidling af deres arbejde på Dragør Havn.

(Artiklen fortsætter efter billedet).

»Som et ressourcesvagt museum med få faste medarbejdere er de over 100 frivillige, som deltager i forskellige lav en uvurderlig arbejdskraft og vidensbank for Museum Amager,« siger Carsten Dinesen Maass og tilføjer: »De både styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet og skaber et socialt fællesskab gennem levendegørelse af vores historie. En ressource med en lokal identitet, som er en integreret del af museet, og som dagligt yder en stor indsats for at vedligeholde bygningsmassen og formidle Amagers kulturhistorie.«

Strategi 2020–2023

Museums Amagers nye strategi, som er i støbeskeen for perioden 2020–2023, har som grundlæggende vision, at museet skal drives med et større perspektiv, end et lokalmuseum. »Vi har unikke samlinger og en formidling, der tåler sammenligning med de største museer. Vi skal fortsætte den hidtidige linje, men samtidig udvikle et større kontaktnet og skabe bedre synergi imellem de tiltag, der finder sted i museet, på arkivet og turistkontoret,« oplyser Jens Thorhauge.

Næstformanden fortæller desuden, at Museum Amager ligeledes skal udbygge samarbejdet med andre kulturinstitutioner og relevante organisationer. Han uddyber, at den voksende konkurrence om opmærksomhed og besøgende, både generelt i den kulturforbrugende oplevelsesøkonomi og i særdeleshed i museumsmarkedet, hvor kravene til kvalitet, originalitet og fortællekraft vokser, er en udfordring for museet.

Sammenlignet med de store konkurrenter ser man Museum Amager som et ressourcesvagt museum … »Udfordringen er at udvikle det fra et lokalhistorisk egnsmuseum til et museum i egen ret med kvaliteter til at blive et turistmål,« fortæller Jens Thorhauge … Og bestyrelsen arbejder på at skaffe flere ressourcer til museet. »Det kan ske gennem fondsmidler, øgede entréindtægter og sponsorvirksomheder,« tilføjer Carsten Dinesen Maass.

Blandt de aktuelle udfordringer med overtagelsen af driften af Dragør Turistkontor og sammenlægningen med Historisk Arkiv Dragør findes der muligheder for at styrke museet. »Vi skal udnytte sammenlægningerne til at forbedre aktiviteterne og tilbuddene på alle områderne og for eksempel tænke i et samlet program for byvandringer, som, vi mener, er en fremragende måde at formidle historien på og inspirere til yderligere fordybelse i museerne. Fokuseringen på nyfortælling af historien, levendegørelse af museerne og den digitale formidling fortsætter,« lyder det fra Jens Thorhauge.

I 2018 blev Museum Amager af Tårnbys Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg godkendt som kulturhistorisk indsamlingsansvarlig for Tårnby Kommune – et samarbejde, der udvikler sig positivt. »Her er et udviklingspotentiale, som allerede viser sig ved et stort besøgstal fra skolerne i Tårnby og et godt samarbejde med det statsanerkendte kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen,« lyder det fra Carsten Dinesen Maass.

Økonomien fremover

I besparelseskataloget for Dragør Kommune er der foreslået en ny tildelingsmodel for Museum Amager. Fra næste år vil det, såfremt det bliver gennemført, betyde en reduktion af det kommunale tilskud på 350.000 kr. om året, hvilket samtidig, automatisk, vil udløse et mindre statstilskud. »En årlig besparelse i denne størrelsesorden vil sætte museet flere år tilbage og true den gode udvikling, som museet er inde i. Kombineret med coronakrisen vil det i værste fald udfordre museets eksistens,« siger bestyrelsesformanden, der fortsætter: »Det er vores vurdering, at besparelsen vil ramme både på medarbejderside og ved aktiviteter og udstillinger. Vi har desværre den erfaring, at det vil betyde færre aktiviteter og mindre markedsføring af museet i både de lokale og landsdækkende medier og dermed betyde en selvforstærkende negativ spiral.«

Fra bestyrelsens side arbejdes der dog på at finde alternativer til at styrke Museum Amager ressourcemæssigt. »Lige nu er tiden næppe til at introducere et sponsorprogram, men det er et koncept, bestyrelsen har taget positivt stilling til,« tilføjer Jens Thorhauge, der forklarer, at når bestyrelsens mener, tiden er moden, vil de forsøge at skabe et nyt netværk, der styrker både lokalsamfundet og museerne.

»Vi er fulde af optimisme. Coronakrisen kommer til at koste alle, også Museum Amager, men den vælter ikke den udviklingsstrategi, vi arbejder på,« slutter Carsten Dinesen Maass.

Yderligere info om de tre støtteforeninger findes på hjemmesiden museumamager.dk