admin

5. juni 2020 12.20

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Optimisme trods krise

Museum Amager går ind i en ny strategiperiode

Af Thomas Mose

På trods af coronakrise er Museum Amagers bestyrelse fortsat med udarbejdelsen af en fremtidig strategi, strækkende frem til 2023. 

Dragør Nyt har talt med Carsten Dinesen Maass og Jens Thorhauge, der er henholdsvis formand og næstformand for Museum Amagers bestyrelse. De to forklarer, at den nye strategi er planlagt med en tillid til, at Dragør Kommune og staten fortsat vil sikre et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for museet.

Visualisering af den nye udstilling på Dragør Museum. Foto: Museum Amager.
Visualisering af den nye udstilling på Dragør Museum. Foto: Museum Amager.

Som mange andre kulturinstitutioner er Museum Amager hårdt ramt af coronakrisen. Amagermuseet, der normalt åbner omkring påske, åbner først onsdag den 10. juni. Dog kan sommersæsonens helt store trækplaster – levendegørelsen – i år ikke afholdes på normal vis. »Ingen kan forudsige, hvilke økonomiske driftstab denne krise vil påføre museet i 2020, men at der vil blive tale om betydelige beløb er givet grundet nedgang i aktiviteter, udstillinger og lukninger,« siger Carsten Dinesen Maass.

Carsten Dinesen Maass og Jens Thorhauge lægger dog heller ikke skjul på, at museets bestyrelse har drøftet, hvilke af de planlagte og igangsatte projekter der uden tab kan udskydes til senere.

Museum Amager har ikke kunnet gøre brug af de hjælpepakker, som er vedtaget i Folketinget. 

»Men vi kan dog glæde os over, at vi havde et tilfredsstillende regnskab for 2019,« siger bestyrelsesformanden.

Nye tiltag

På museet er man i gang med en lang række tiltag. Der arbejdes med Dragør Museums nye udstilling, og på Gammelgård er indmad af fastelavnsrummet revet ned for at gøre plads til en sammenlægning med dragtudstillingen. Amagermuseets Nordgård skal have nyt stråtag – tagdækkeren er bestilt. Og endelig skal Mølsteds Atelier have et nyt gulv, da der er gået råd i det gamle.

Museumsleder Søren Mentz fremviser statussen på projektet med sammenlægningen af fastelavns- og dragtudstillingen. Arkivfoto: TorbenStender.
Museumsleder Søren Mentz fremviser statussen på projektet med sammenlægningen af fastelavns- og dragtudstillingen. Arkivfoto: TorbenStender.
Nordgården i St. Magleby skal have nyt stråtag. Arkivfoto: TorbenStender.
Nordgården i St. Magleby skal have nyt stråtag. Arkivfoto: TorbenStender.

Der er ligeledes søsat en række tiltag i forbindelse med Store Maglebys byjubilæum i 2021, men det er endnu usikkert, hvorvidt festlighederne på grund af coronakrisen kan afholdes. Sikkert er det dog, at arrangementet Lodsens Dag, der normalt bliver afholdt i juli måned på Dragør Havn, er aflyst, og at Mølsteds Atelier holdes lukket resten året. 

»Når vi er optimistiske og tror på, at vi nok skal komme igennem coronakrisen, er det blandt andet fordi, vi har en meget ambitiøs og dygtig museumsleder, Søren Mentz, der blev ansat for fem år siden samtidig med, at der blev iværksat et arbejde med en fuldstændig omkalfatring af museet,« fortæller Carsten Dinesen Maass.

Der blev udviklet en ny strategi, som har udviklet Museum Amager. »Personalet har under Sørens ledelse gennemført den tidligere strategi med stor succes,« siger en glad Jens Thorhauge, der forklarer, at museet er forandret fra at være lukningstruet, fordi de statslige museumsmyndigheder var på nippet til at inddrage statstilskuddet, til i dag at være på et helt andet levedygtigt niveau, fornyet på næsten alle punkter.

Leise Blaes Schmidts arv

For fire år siden, i 2016, døde Leise Blaes Schmidt, og hun testamenterede sin formue til Museum Amager. Det var hendes ønske, at Dragør Museum skulle styrkes, så museet kunne fastholde mindet om den by og det lokalsamfund, som hun holdt så meget af.

»Arven fra Leise Blaes Schmidt er nu disponeret til de igangsatte projekter dels på Dragør Museum og dels på Amagermuseet,« siger Carsten Dinesen Maass.

Coronakrisen har dog også her kastet sin skygge og skabt drama. Bestyrelsesformanden forklarer, at en del af arven blev anbragt hos Maj Invest, hvor pengene blev investeret i obligationer og aktier med bedst mulig sikkerhed, så formuen kunne sikres og undgå negative renter, som man finder i mange banker. »Vi føler et stort ansvar for rettidig omhu i forvaltningen af den testamentariske gave til Dragør Museum, og det var derfor med stor bekymring, at vi så, hvordan den sundhedsmæssige krise pludselig blev en ny finanskrise med kurserne i frit fald,« fortæller Carsten Dinesen Maass. 

Museum Amagers bestyrelse har løbende fulgt denne udvikling på finansmarkederne. »I midten af marts måned var der drøftelser, om vi skulle sælge straks for at sikre hovedstolen eller fastholde vores investeringer. Vi valgte det sidste, da alternativet ville føre til betaling af negative renter, gebyrer og opdeling af formuen på flere banker og i værste fald tab ved bankkrak,« fortsætter bestyrelsesformanden. Museumsledelsen blev enige om at søge professionel, lokal bistand, og rådet var uden tøven at beholde porteføljen. Den indstilling tilsluttede bestyrelsen sig. »Vi kan konstatere, at markedet nu har rettet sig således, at vi reelt pr. 1. maj har haft en positiv forrentning af hovedstolen. Selv om der har været tab på investeringen af arven i år grundet COVID-19, så var der en betydelig gevinst i 2019, og vi tror med baggrund i rådgivning, at markedet vil rette sig,« melder Carsten Dinesen Maass.

En stor del af arven vil blive realiseret i løbet af sommeren, blandt andet til arbejdet med at gennemrenovere Dragør Museum og flere andre tiltag, blandt andet på Amagermuseet. 

Status på udviklingen

I den strategi, der blev udviklet i 2016, var de primære hovedmål fortællingerne om »Amagerland« med udgangspunkt i museumsgårdene i Store Magleby, fortællingerne om de maritime erhverv og livsformer med udgangspunkt i Dragør Museum, Danmarks Lodsmuseum og kutteren Elisabeth. 

Fortællingerne bliver båret af nye formidlingsformer såsom levendegørelse af bondegårdsmuseerne, historieløb i samarbejde med skolerne, sejlads med Elisabeth og isbåden og dialogbaseret formidling, for eksempel i forbindelse med skabelsen af Peter Carlsens Amager-maleri og selvfølgelig julemarked samt fastelavnsridning.

Som et tredje udviklingsspor er en udvikling af digital formidling i gang. Her vil man aktivt bringe store mængder kilder i spil. 

»Med sammenlægning med Historisk Arkiv Dragør er der skabt yderligere basis for en mere offensiv udnyttelse af det kildemateriale, der beror i det lokalhistoriske arkiv,« lyder det fra Carsten Dinesen Maass.

»Vi har nyfortolkninger og omorganisering af samlingerne i Store Magleby, vi har et gennemrenoveret Dragør Museum, hvor der arbejdes hårdt på at åbne med nye, spændende udstillinger til sommer, og der er igangsat et arbejde med digital formidling,« supplerer Jens Thorhauge.

Et meget stærkt udviklingstræk er desuden at få iværksat en forskningsstrategi. Dette har allerede resulteret i flere publikationer, blandt andet en forskningsantologi, der udkom sidste år, og Søren Mentz’ nye bog, »Portræt af et lokalsamfund. Fra amagerdragt til røvgevir«, der udkom torsdag i sidste uge, den 28. maj. Derudover har museumsinspektør Christian Aagaard skrevet den militærhistoriske artikel, Forsvaret af Amager 1914–18, og har bidraget til publikationen om jødeflugten i 1943. 

Frivillige fra Danmarks Lodsmuseum arbejder på at sætte lodsbåden Ravnen i stand. Privatfoto.
Frivillige fra Danmarks Lodsmuseum arbejder på at sætte lodsbåden Ravnen i stand. Privatfoto.

Frivillige 

De tre museumsforeninger, Amagermuseets Venner, Danmarks Lodsmuseumsforening og Dragør Museumsforening fungerer som støtteforeninger for Museum Amager. Sammenlagt har de tre foreninger cirka 1.200 medlemmer. »Som det fremgår af museumsbladet, der udkommer tre gange om året, laver museumforeningerne mange arrangementer og foredrag om vore rige lokalhistorie,« siger Carsten Dinesen Maass og forklarer, at støtteforeningerne også understøtter med penge til Museum Amager til bestemte formål eller ønsker, og de står for en stor del af den levendegørelse, der foregår på museerne. Og også rekruttering organiseres igennem støtteforeningerne.

»De er uundværlige,« smiler Carsten Dinesen Maass og udtrykker stor taknemmelighed over alle de frivillige, der er tilknyttet Museum Amager. »De udfører fortsat et kæmpearbejde,« siger han.

I julen sidste år var der det største og mest velbesøgte julemarked på Amagermuseet nogensinde, og sommerens levendegørelse på gårdene i Store Magleby viste sig, ifølge en undersøgelse foretaget af Kulturstyrelsen, at være det bedst »ratede« museumstilbud i landet for familier.

Som endnu et eksempel på de frivilliges store arbejde kan nævnes de frivillige fra Danmarks Lodsmuseum, der er i gang med en renovering af lodsbåden Ravnen, der er bygget i 1880 og dermed kun er 20 år yngre, end Fregatten Jylland. En renovering, der i øvrigt kan følges som en levende formidling af deres arbejde på Dragør Havn.

(Artiklen fortsætter efter billedet).

Sidste års levendegørelse på Amagermuseet. Arkivfoto: TorbenStender.
Sidste års levendegørelse på Amagermuseet. Arkivfoto: TorbenStender.

»Som et ressourcesvagt museum med få faste medarbejdere er de over 100 frivillige, som deltager i forskellige lav en uvurderlig arbejdskraft og vidensbank for Museum Amager,« siger Carsten Dinesen Maass og tilføjer: »De både styrker sammenhængskraften i lokalsamfundet og skaber et socialt fællesskab gennem levendegørelse af vores historie. En ressource med en lokal identitet, som er en integreret del af museet, og som dagligt yder en stor indsats for at vedligeholde bygningsmassen og formidle Amagers kulturhistorie.«

Strategi 2020–2023

Museums Amagers nye strategi, som er i støbeskeen for perioden 2020–2023, har som grundlæggende vision, at museet skal drives med et større perspektiv, end et lokalmuseum. »Vi har unikke samlinger og en formidling, der tåler sammenligning med de største museer. Vi skal fortsætte den hidtidige linje, men samtidig udvikle et større kontaktnet og skabe bedre synergi imellem de tiltag, der finder sted i museet, på arkivet og turistkontoret,« oplyser Jens Thorhauge.

Næstformanden fortæller desuden, at Museum Amager ligeledes skal udbygge samarbejdet med andre kulturinstitutioner og relevante organisationer. Han uddyber, at den voksende konkurrence om opmærksomhed og besøgende, både generelt i den kulturforbrugende oplevelsesøkonomi og i særdeleshed i museumsmarkedet, hvor kravene til kvalitet, originalitet og fortællekraft vokser, er en udfordring for museet.

Sammenlignet med de store konkurrenter ser man Museum Amager som et ressourcesvagt museum … »Udfordringen er at udvikle det fra et lokalhistorisk egnsmuseum til et museum i egen ret med kvaliteter til at blive et turistmål,« fortæller Jens Thorhauge … Og bestyrelsen arbejder på at skaffe flere ressourcer til museet. »Det kan ske gennem fondsmidler, øgede entréindtægter og sponsorvirksomheder,« tilføjer Carsten Dinesen Maass.

Blandt de aktuelle udfordringer med overtagelsen af driften af Dragør Turistkontor og sammenlægningen med Historisk Arkiv Dragør findes der muligheder for at styrke museet. »Vi skal udnytte sammenlægningerne til at forbedre aktiviteterne og tilbuddene på alle områderne og for eksempel tænke i et samlet program for byvandringer, som, vi mener, er en fremragende måde at formidle historien på og inspirere til yderligere fordybelse i museerne. Fokuseringen på nyfortælling af historien, levendegørelse af museerne og den digitale formidling fortsætter,« lyder det fra Jens Thorhauge.

I 2018 blev Museum Amager af Tårnbys Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg godkendt som kulturhistorisk indsamlingsansvarlig for Tårnby Kommune – et samarbejde, der udvikler sig positivt. »Her er et udviklingspotentiale, som allerede viser sig ved et stort besøgstal fra skolerne i Tårnby og et godt samarbejde med det statsanerkendte kunstmuseum, Kastrupgårdsamlingen,« lyder det fra Carsten Dinesen Maass.

Økonomien fremover

I besparelseskataloget for Dragør Kommune er der foreslået en ny tildelingsmodel for Museum Amager. Fra næste år vil det, såfremt det bliver gennemført, betyde en reduktion af det kommunale tilskud på 350.000 kr. om året, hvilket samtidig, automatisk, vil udløse et mindre statstilskud. »En årlig besparelse i denne størrelsesorden vil sætte museet flere år tilbage og true den gode udvikling, som museet er inde i. Kombineret med coronakrisen vil det i værste fald udfordre museets eksistens,« siger bestyrelsesformanden, der fortsætter: »Det er vores vurdering, at besparelsen vil ramme både på medarbejderside og ved aktiviteter og udstillinger. Vi har desværre den erfaring, at det vil betyde færre aktiviteter og mindre markedsføring af museet i både de lokale og landsdækkende medier og dermed betyde en selvforstærkende negativ spiral.«

Fra bestyrelsens side arbejdes der dog på at finde alternativer til at styrke Museum Amager ressourcemæssigt. »Lige nu er tiden næppe til at introducere et sponsorprogram, men det er et koncept, bestyrelsen har taget positivt stilling til,« tilføjer Jens Thorhauge, der forklarer, at når bestyrelsens mener, tiden er moden, vil de forsøge at skabe et nyt netværk, der styrker både lokalsamfundet og museerne.

»Vi er fulde af optimisme. Coronakrisen kommer til at koste alle, også Museum Amager, men den vælter ikke den udviklingsstrategi, vi arbejder på,« slutter Carsten Dinesen Maass.

Yderligere info om de tre støtteforeninger findes på hjemmesiden museumamager.dk

Mere Dragør Nyt:

Henrik Askø Stark

13. december 2025 20.35

Kampensgade forside-1.psd Levende Låger 2025. Foto: TorbenStender
Blandt årets faste juletraditioner har Levende Låger en helt særlig plads, når folk og fæ trodser mørke og vejr i byens gader. Foto: TorbenStender

Dragørs hyggelige juletradition, hvor man klokken 17 hver dag med udgangspunkt fra Badstuevælen kombinerer en rask gåtur med julehygge, er nu for alvor godt i vej. 

2. dec-3-1.psd Levende Låger 2025. Kor i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender
Dragør Gospel Kor giver den gas i Dragør Kirke. Foto: TorbenStender

Gospel i Dragør Kirke

Tirsdag den 2. december vandrede Levende Låger vestpå til Dragør Kirke, hvor Dragør Gospel Kor øver hver mandag. Dirigenten Louise Kofoed bød velkommen og annoncerede et par af højdepunkterne fra mandagens koncert, blandt andet en gospeludgave af salmen »Kimer i klokker« samt »A Child is Born«. 

Dirigenten efterlyste nye medlemmer til koret – især mandlige medlemmer vil være meget velkomne. Senere fik deltagerne lov til at synge med…

DEBAT:

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti i Dragør

13. december 2025 19.22

Et mulighedsregister skal øjensynligt give inspiration til et forøget samarbejde med Tårnby. Det er da tosset at afskære Dragør fra andre samarbejdspartnere.

En kommune skal løse en række opgaver på vegne af borgerne, men det er jo ikke nødvendigvis kommunen, som selv skal stå for løsningen. Man kan udbyde en opgave til en privat eller ekstern kommunal aktør. Det kan der være både økonomiske og faglige gode grunde til, og det har Dragør også jævnligt gjort tidligere.

Men at begrænse mulighederne til bare at omfatte Tårnby er da tudetosset. Tårnby kan muligvis være den bedste samarbejdspartner…

Thomas Mose

13. december 2025 06.03

Julen var også i 1730’ernes Leipzig en periode med travlhed, trængsel og alarm, og det gjaldt naturligvis også for Johann Sebastian Bach. Som byens kantor havde han ansvar for musikken i flere af Leipzigs kirker. Dertil kom forventningen om, at han hvert år skulle præsentere ny musik til både juleaften, juledagene og de øvrige helligdage, der fulgte.

Så kalenderen var tæt pakket, men netop i disse år fandt Bach alligevel tid til at skrive nogle af de værker, der i dag regnes blandt musikhistoriens mest betydningsfulde. Johann Sebastian Bach skrev sit juleoratorium i 1734.

De seks kantater rummer tilsammen 64 satser, som skildrer hele fortællingen om Jesu fødsel – fra Josef og Marias rejse til Betlehem, over hyrderne på marken, til omskæringen, navngivningen og de tre vise mænds hyldest til Jesusbarnet.

Søndag den 21. december klokken 16.00 optræder Københavns Kantatekor i Store Magleby Kirke.

Se annoncen på side 9 i denne avis. 

BWV248-II-sinfonia-1.jpg
Johann Sebastian Bachs originale manuskript fra anden del af Juleoratoriet. Foto: Bach digitale arkiv, Leipzig

Kirsten Marie Juel Jensen

12. december 2025 20.08

Store Magleby Skole har været uden skoleleder siden den 1. marts i år, hvor Jens Nellemann Charpentier stoppede for at tiltræde et nyt job. Men nu har et enigt ansættelsesudvalg ansat Kasper Stoholm, der overtager skolelederjobbet den 1. januar 2026.

Afdelingsleder Steen Nielsen var konstitueret leder frem til sommerferien. Siden sommerferien har det været Claus Peter Andersen, der i en overgangsperiode har ledet både Nordstrandskolen og Store Magleby Skole, fordi man ikke har kunnet finde den rigtige kandidat til stillingen. Men det har man så nu.

I en melding til forældrene på skolen fra Claus Peter Andersen lyder det, at Kasper Stoholm er blevet ansat, fordi han har en tydelig ledelsesstil, solid faglig indsigt og fokus på et godt og tillidsfuldt samarbejde med både medarbejdere og forældre.

Kasper Stoholm kommer fra en stilling som afdelingsleder og souschef på Søndersøskolen i Furesø.

Debat:

Michael Thurau, Liberal Alliance

12. december 2025 19.42

Det ambitiøse kystsikringsprojekt i Dragør – med planer om diger, forland og andre beskyttelsestiltag langs kysten – er inde i en afgørende fase.

Midt i faglige rapporter, digelinjer og tilskudsansøgninger vokser en dyb usikkerhed blandt borgerne: Hvad vil det koste, og hvem skal i sidste ende betale?

To modeller

I princippet arbejder Dragør Kommune med flere mulige modeller for kystsikring: en ydre sikring, hvor diger eller forlandsdiger placeres ud mod vandet, og en mere indre sikring, hvor man beskytter baglandet eller lavtliggende matrikler med barrierer, lukker ind- og udløb, eventuelt kombineret med…

Tim Panduro

12. december 2025 14.05

Lufthavnsdige møde Tim Panduro (1).jpg
Der var mange Dragør-borgere til stede ved mødet, der blev holdt i Simgolf på Amager Landevej. Helle Barth ses cirka midt i billedet. Foto: Tim Panduro

»De var ikke gode til at besvare spørgsmål og imødekomme de bekymringer, som borgerne rejste på mødet. De begyndte med at sige, at Dragør havde meldt sig ud. Det blev gentaget undervejs, og det satte gang i flere bekymringer. Jeg oplevede mødet som en kommunikativ katastrofe for Sund & Bælt.«

Sådan lyder det fra Venstre-kvinden Helle Barth. Hun er frem til nytår formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, som blandt andet kystsikring opererer under – og hun har en opfordring til de bekymrede Dragør-borgere, der var til stede på mødet.

»Der blev opfordret til, at man skal sende høringssvar, og…

Tim Panduro

12. december 2025 11.02

untitled-31.jpg - Afsluttende partirunde
Flemming Blønd kalder det taktløst at bryde budgetaftalen og mener, at der er tale om frygt for at miste de politiske taburetter. Foto: TorbenStender

Normalt venter man til efter begravelsen med at dele arven.

Men Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget tog tirsdag i sidste uge forskud på løjerne, da det sløjfede en undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning med Tårnby Kommune.

De 700.000 kroner, som var sat af til undersøgelsen, skal i stedet bruges til delvist at dække et underskud på 1,1 millioner kroner på plejecenteret Enggården.

Undersøgelsen var Sydamagerlistens mest markante fingeraftryk på årets budgetforlig, men den forsvinder nu – endnu før, at listens enlige medlem af kommunalbestyrelsen fratræder sin…

Tim Panduro

12. december 2025 05.55

Der blev lagt blomster på drabsstedet, da tragedien blev kendt i Dragør. Foto: Henrik Askø Stark

Der var tale om drab, da den 54-årige René Carstensen blev stukket ned på Dragør Fort i januar 2023.

Det har Østre Landsret slået fast torsdag, hvor der faldt dom i sagen mod Mike Weng Wonsild og Lawdrim Ajeti, som begge er 32 år.

Ifølge Politiken ankede de to mænd deres drabsdom fra Københavns Byret, hvor de sidste år blev idømt hver 13 års fængsel for drabet. De to blev hyret af en tredje mand til at afstraffe René Carstensen i forbindelse med en strid om støj og andre gener fra en lejer på fortet.

Retten er ifølge Politiken nået frem til, at Mike Weng Wonsild stak René Carstensen fire gange, mens Lavdrim Ajeti holdt ham nede.

Ankesagen har ikke været helt uden effekt for de to drabsmænd. Landsretten har nemlig sænket dommen fra byretten med et år, så de hver skal afsone 12 år.

Jens Munch

11. december 2025 20.23

Flamingo 2025-8.jpg - Flamingo
Ugens pletskud: Igen i år lagde Store Magleby Kirke rum til en enestående oplevelse, da et stærkt hold af sangere, dansere og musikere fra Sydspanien i fredags gæstede Store Magleby Kirke. Navidad Flamenca markerer julens fortællinger med intense flamencodanse og -sange. Inspireret af traditionelle spanske flamencojulekoncerter har ensemblet samlet elementer fra sin egen kulturkreds og udviklet en skandinavisk udgave. I år kan Navidad Flamenca fejre 25 år på scenen og over 100 afholdte koncerter. Foto: TorbenStender

DEBAT:

Kenneth Gøtterup, borgmester

11. december 2025 19.21

I sidste uge, onsdag den 3. december, holdt Sund & Bælt et borgermøde, hvor de orienterede om de kommende miljøundersøgelser for et dige bag om Dragør.

Der er flere, som har spurgt, hvad det handler om, og om Dragør nu efterlades alene og ikke vil blive sikret. Det er på ingen måde tilfældet.

Den statslige forundersøgelse

Da den statslige arbejdsgruppe, der skal se på kystsikring af den kritiske infrastruktur, blev udmeldt i 2022, stod Dragør Kommune i den kritiske situation, at vi slet ikke var tænkt ind i forundersøgelsen. I stedet ville der blive bygget et dige bag om Dragør, hvor vi som…

Tim Panduro

11. december 2025 15.50

Else Lykke Madsen var Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget – og hun var også på mange andre områder en markant, synlig og afholdt person i lokalsamfundet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Onsdag blev der flaget på halv stang foran Langhøigaard på Møllegade i Store Magleby.

En markering over for omverdenen af, at Else Lykke Madsen ikke er her mere.

80 år gammel blev hun – en alder, hvor mange for længst har trukket sig tilbage. Men sådan var det ikke med Else Lykke Madsen. Hun var aktiv i en grad, der gør, at dødsfaldet nok er et endnu større chok for mange, end den slags ellers er.

Mange kender Else Lykke Madsen fra hendes bod på Dragør Julemarked, hvor hun solgte julenips af den nostalgiske slags. Andre kender hende fra Store Magleby Bevaringsfond, hvor hun utrætteligt kæmpede…

Tim Panduro

11. december 2025 13.58

2020-06-21_-_Blick_vom_Deich.jpg
På den tyske og den danske side af grænsen ligger det fremskudte dige mod Vesterhavet. Diget har en højde på cirka syv en halv meter og et »fodaftryk« på omkring 100 meter. Området har ifølge lex.dk en naturlig højde på nul til to meter over havets overflade. Det betyder, at diget fra jordoverfladen rager mindst fem en halv meter op. Her ser man havdiget foran Margrethe Kog i Tøndermarsken set fra den tyske side af grænsen. Foto: Fabian Horst/ Wikipedia.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en endelig linjeføring på plads for digerne, der skal sikre lufthavnen mod en 10.000-års-oversvømmelseshændelse. Det blev gentaget flere gange på mødet, som Sund & Bælt arrangerede om projektet onsdag den 3. december, hvor det også fremgik, at man nok ville lande på en tredje linjeføring og ikke nogen af de skitserede.

Det er dog værd at bemærke, at der i rapporten om den fælles kystsikring af Storkøbenhavn, som blev præsenteret tidligere i år, optræder to ret præcise aftegninger af mulige linjer ved blandt andet Store Magleby og en lidt mindre…

Tim Panduro

11. december 2025 11.05

Lufthavnsdige møde Tim Panduro (4).jpg
Spørgelysten var stor, og mange af spørgsmålene var kritiske. Foto: Tim Panduro

Spørgelysten var stor – og den kritiske tone i front – da der tirsdag i sidste uge var borgermøde i forbindelse med opstarten på en miljøkonsekvensvurdering af et muligt dige langs lufthavnen.

Her er et udpluk fra spørgerunden og svarene fra Christian Henriksen, der præsenterede det foreløbige projekt på mødet.

Hvorfor er byområder og bebyggelser på det nordlige Amager omfattet af den høje sikring, når Dragør, der er nationalt bevaringsværdigt, ikke bliver det?

»Som jeg nævnte indledningsvis, har der været samarbejder mellem kommuner, infrastrukturer og andre institutioner om at lave stormflodssikring af hele København. Dragør Kommune har valgt at lave deres egen løsning, og det gør, at de ikke er en del af det her arbejde. Det er ikke vores…

Tim Panduro

11. december 2025 11.03

Kenneth Gøtterup konservative Tim Panduro.JPG
Kenneth Gøtterup. Foto: Tim Panduro

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, anser det for usandsynligt, at der kommer en statslig løsning rundt om Dragør, efter at det er blevet besluttet at sætte en miljøkonsekvensvurdering i gang for et dige langs lufthavnen.

»Jeg tolker det som et klart signal om, at man ikke arbejder videre med den høje sikringsløsning foran Dragør. Det er derfor, at vi selv undersøger de to løsninger foran Dragør,« siger han med henvisning til de såkaldte indre og ydre diger, der skal sikre Dragørs kystlinje mod en såkaldt 100-års-oversvømmelseshændelse.

Han er samtidig forundret over, at det på mødet flere…

Tim Panduro

11. december 2025 05.53

Landskaber Store Magleby Tim Panduro (2).jpg
Diget skal beskytte lufthavnen, men det vil få indvirkninger på landskabet ved blandt andet Store Magleby. Foto: Tim Panduro

Et kommende dige langs lufthavnen vil fylde godt i landskabet, og det vil komme til at ligge tæt på beboelse og præge naturen. Men hvor tæt på boliger, hvordan det kommer til at se ud – og hvor det præcis skal ligge, hvis det bliver til noget – er stadig uklart efter et møde, som Sund & Bælt holdt tirsdag den 3. december.

Hvis diget bliver bygget, kommer det i høj grad til at gå i Dragør Kommune, fordi det skal sikre lufthavnen mod en såkaldt 10.000-årshændelse – altså en oversvømmelse, der statistisk kun kan forventes at ske én gang i sådan en periode. Diget skal strække sig på tværs af…

Henrik Askø Stark

10. december 2025 20.41

Onsdag den 3. december var det FN’s Internationale Handicapdag, og i den anledning blev årets vinder af Dragør Kommunes Handicappris fejret ved en reception på Dragør Rådhus. Den løb af stablen tirsdag den 2. december.

Normalt er vinderen en hemmelighed frem til selve receptionen, men i år blev prismodtageren afsløret i utide, og det fik formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolaj Bertel Riber, forklaret på en varm og humørfyldt måde, da han holdt tale for prismodtagerne. 

Årsagen var noget så ellers uskyldigt som et flueben i en boks i et referat fra Social-, Sundheds-…

DEBAT:

Kaare Sandholt, civilingeniør

10. december 2025 19.28

Hurra for demokratiet i Dragør.

Det er flot, at partierne fortsat kan enes om at samarbejde i den nye kommunalbestyrelse, og konstitueringsaftalen lover godt for et bredt samarbejde. Tak for det!

I konstitueringsaftalen står der blandt meget andet, at kommunens grønne omstilling skal styrkes, og at klimaindsatserne skal være konkrete. Ja, der står ligefrem, at klimahandlingsplanen skal revitaliseres. Det er fremragende – konkrete indsatser er nødvendige for at nå de lovede resultater.

Klimaplanen er i øjeblikket ved at blive godkendt – fra behandling i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, via…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. december 2025 14.02

Halvejen pakket ind Tim Panduro (1).jpg
Børnehuset Halvejen er blevet pakket ind, mens alle konstruktioner undersøges for skimmelsvamp. Foto: Tim Panduro

Hen over efteråret blev der konstateret skimmelsvamp i Børnehuset Halvejen.

I første omgang lød meldingen fra Dragør Kommune, at børn og personale trygt kunne opholde sig i institutionens lokaler, mens omfanget af skimmelsvampen blev undersøgt nærmere. Og de berørte rum var forseglet.

I slutningen af november kom der så en ny udmelding; at det var nødvendigt at genhuse alle vuggestuebørnene. Per onsdag den 3. december er alle Halvejens vuggestuebørn således flyttet ind i dagplejens gæstehus på Engvej.

Det havde vist sig, at der var skimmelsvamp i selve konstruktionen i et af de rum, der allerede…

Tim Panduro

10. december 2025 11.05

Inger-Moeller-Nielsen-formand-Danske-Aeldreraad_35.jpg
Inger Møller Nielsen er formand for Danske Ældreråd. Pressefoto

»Det er ekstremt uheldigt, at over halvdelen af stemmerne bliver kendt ugyldige. Der er tale om en formel valghandling, som bør forløbe gnidningsløst, og det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves.«

Sådan lyder udmeldingen fra Inger Møller Nielsen, der er formand for ældrerådenes sammenslutning Danske Ældreråd.  

»Man har tydeligvis gjort processen for at brevstemme alt for kompliceret. Når så mange stemmer ender som ugyldige, er det et tegn på, at borgerne ikke er blevet mødt af en enkel og gennemskuelig procedure,« lyder det fra formanden, der peger på, at ældrerådsvalg…

Tim Panduro

10. december 2025 05.55

Nicolaj Riber socialdemokrat Tim Panduro (2).JPG
Nicolaj Bertel Riber kalder det hammerærgerligt, at så mange stemmer var ugyldige til årets ældrerådsvalg. Foto: Tim Panduro

Der var ingen slinger i valsen, da Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i sidste uge skulle godkende resultatet af årets ældrerådsvalg. Ifølge formanden for udvalget, socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, skete godkendelsen uden anmærkninger.

Det er til trods for, at valget var præget af et meget stort antal ugyldige stemmer. Hele 596 af de 956 brevstemmer var ugyldige. Det skyldtes hovedsageligt, at de, der stemte ikke vedlagde et følgebrev, som var krævet, for at stemmen skulle være gyldig.

Sammenholdt med en meget lav stemmeprocent på blot 23,1 procent betyder det, at det nye…