Historisk Arkiv Dragør
I Dragør Nyts serie med lokalhistoriske temaer er vi nået til historien om Historisk Arkiv Dragør, som også er avisens samarbejdspartner i serien.
Turen begynder for næsten 60 år siden.
Lokalarkivets begyndelse
Den historiske interesse på den sydlige del af Amager havde helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet ført til oprettelsen af Amagermuseet – eller »Øen Amagers Historiske Samlinger«, som det hed dengang.
Dragør by fik sit museum i 1930’erne, samtidig med at arbejdet for at bevare den gamle bydel så småt gik i gang.
Amager havde tidligt sine lokalhistoriske forfattere, som Christen Nicolaisen, Mogens Strunge og Harry Kaae, der med hver deres personlige stil beskrev øens historie.
I slutningen af 1950’erne gik arbejdet for at passe på den lokale kulturarv ind i en ny fase. Her var Dragørs lodstårn nemlig i fare for at blive revet ned, hvilket fik en gruppe borgere til at slutte sig sammen i en komité – og det lykkedes dem, som bekendt, at få det bevaret. Den samme gruppe mennesker organiserede Det bykulturelle Udvalg, der satte sig for at lave en bevaringsplan for den gamle bydel i Dragør.
I den lille by kendte mange hinanden. Overbibliotekaren, Knud Pallesen, var en kulturel dynamo og et omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der havde med bevaringen af byens århundred-gamle historie at gøre.
I foråret 1961 gik Pallesen på kursus i arkivbenyttelse. Bagefter tog han hjem og grundlagde en historisk billedsamling på biblioteket. Formålet med den var at samle og opbevare billeder, som kunne have interesse for den lokalhistoriske forskning. Samlingen fik sin plads på loftet over det lille bibliotek i Von Ostensgade. Men Pallesen havde større ambitioner end blot at samle billeder af byen. Han skrev til folk, som, han vidste, havde historisk materiale, og opfordrede dem til at skænke dem til biblioteket. Én af dem var Oluf Egerod, der havde trådt sine barnesko i Dragør og samlet oplysninger om den lokale dialekt. Hans hektograferede lister over mærkelige ord i Dragør-målet må være blandt de allerførste dokumenter, der blev indlemmet i arkivet.
I efteråret 1961 fik Pallesen brev fra én af den danske lokalhistories »grand old men«. Det var arkivleder Hans Brandt i Fåborg, der tilbage i 1930’erne havde grundlagt et arkiv, som blev det allerførste af sin slags herhjemme. Brandt opfordrede Pallesen til at danne et tilsvarende arkiv i Dragør. »Vi må huske på, at der hver dag går noget tabt, eftersom folk har den opfattelse, at den slags gammelt ragelse hører hjemme i kakkelovnen. Kunne det tænkes, at en snæver kreds optrådte som redningsmænd?« skrev Brandt til overbibliotekaren i Dragør.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kast ikke billederne bort
I de kommende måneder tog tanken form og blev drøftet i bibliotekets bestyrelse. I midten af maj 1961 trådte Drag-ør ind i den forholdsvis lille kreds af byer, der havde et historisk arkiv. Pallesen udsendte et brev til byens pensionister med opfordring til ikke at kaste gamle billeder bort – men derimod at overlade dem til biblioteket i Von Ostensgade 13. Indsamlingen blev støttet af daværende borgmester, Holger Jensen, og formanden for Dragør Museum, der på det tidspunkt var Poul Dich. Enkelte borgere svarede pænt, at de desværre ikke kunne hjælpe, men mange støttede idéen om at bevare minderne om kommunens historie i et samlet arkiv.
I 1966 blev den første udstilling af det indsamlede materiale vist, og året efter blev der i aulaen på Dragør Skole arrangeret et foredrag med lysbilleder og hørebilleder. Arkitekt Povl Abrahamsen havde sammensat foredraget, som tiltrak så mange, at der var lang kø ved indgangen. Den store interesse, arrangementet vakte, betød, at der efterfølgende blev indleveret mere end 100 nye billeder til arkivet.
Den lokalhistoriske samling bestod i de tidlige år i høj grad af billeder, og samlingen nåede i slutningen af 1960’erne op omkring 500. De fleste var ældre optagelser, men gennem et samarbejde med Dragør-Store Magleby Fotoklub dannedes »Lokalhistorisk Fotosektion«, der lavede nye optagelser i de to kommuner.
Efter lidt mere end ti år var billedsamlingen vokset til omkring 4.000 – og i dag rummer den mindst ti gange så mange fotos.
Flere gange er billedarkivet blevet forøget ved indlevering af fotografers store samlinger. Det gælder for eksempel Lauritz Jensens fotos fra begyndelsen af 1900-tallet, Thorvald Holtes mange Dragør-motiver, der kan tælles i tusinder – og i nyere tid Dirch Jansens meget omfattende samling af fotos til den lokale avis.
I 1960’erne blev også båndoptageren et vigtigt redskab i det lokalhistoriske indsamlingsarbejde. I 1968 etableredes under navnet Lokalhistorisk Lydarkiv et samarbejde mellem fabrikant Svend Jans og en række ældre borgere. Hensigten var at optage samtaler, der kunne kaste lys over ikke bare Dragørs – men hele det sydlige Amagers historie.
Også de levende billeder blev brugt i lokalhistoriens tjeneste. Og der blev indkøbt et smalfilmsapparat for hele 1.485 kr., så arkivet selv kunne optage.
Den første rigtig store samling af arkivalier modtog arkivet i 1967, hvor Dragør Lodseri overlod sit ældre arkiv til biblioteket. Man kunne dog ikke bare komme og studere lodseriets historie, for arkivet blev opbevaret i aflåste skabe på biblioteket, og eventuelle interesserede skulle udfylde en formular for at få adgang.
Pallesen havde blik for, at der i det lokalhistoriske arbejde skulle lægges særlig vægt på, at dokumentere Dragørs særegen bygningskultur. I 1969 opfordrede han murermester Valdemar Holm til at fortælle om sin store viden om bygningerne i byen. I sin henvendelse brugte Pallesen faktisk ordet kulturarv, der først langt senere skulle blive et almindeligt brugt begreb.
Arkivet får en arkivar
Arbejdet med indsamling og registrering af det materiale, der blev overladt til arkivet, var efterhånden så omfattende, at Pallesen ikke kunne klare det alene. Han skulle jo også passe biblioteket. Derfor foreslog han, at der blev ansat en arkivar, og stillingen blev i 1969 besat med Svend Jans. Han havde i starten 15 timer om ugen til arbejdet, men der blev hurtigt bevilliget flere timer, og han var fra 1972 fuldtidsansat.
Lønnen var til begynde med svarende til en lærervikars. Jans fungerede til 1980, hvor han blev afløst af bibliotekar Birte Hjorth, men han fortsatte med at skrive bøger og artikler, lave udstillinger og optage film.
I egne lokaler
Fra beskedne forhold i Von Ostensgade var arkivet i 1966 flyttet med biblioteket ind i nye lokaler på Vestgrønningen 18–20. Pladsen var imidlertid ikke tilstrækkelig i længden, så da Dragør Sygekasses bygning på Stationsvej 9 blev ledig i 1975, blev stueetagen indrettet til domicil for det lokalhistoriske arkiv.
Lige fra starten gjorde arkivet brug af frivillige kræfter, som i kraft af deres interesse for byen og dens historie gerne ville deltage i arbejdet med den.
Det var også muligt at bruge arkivet, uden at personalet var til stede. Et omfattende reglement sikrede, at det kun var brugere med et velbegrundet formål for deres studier, der kunne betjene sig selv.
Store Magleby-historie
Selv om initiativet til at starte et lokalhistorisk arkiv udsprang i Dragør, omfattede det også den daværende Store Magleby Kommune. Bibliotekerne i de to kommuner arbejdede sammen, og det var naturligt, at arkivet også inddrog den historisk spændende landsby, Store Magleby, i sit arbejde.
Da Store Magleby i 1971 fejrede 450-året for grundlæggelsen af de nederlandske bønders koloni på Amager, arrangerede Svend Jans en stor udstilling om hollænderne og deres særlige kultur. Udstillingen blev senere vist i Holland.
I 1980 viste lokalarkivet en del af sin samling af arkivalier fra Store Magleby ved en stort anlagt udstilling i graverboligen, og i samarbejde med Amagermuseet præsenterede arkivet udstillingen »Fastelavn i Hollænderbyen«.
I 1979 måtte lokalarkivaren konstatere, at arkivet praktisk talt ikke havde noget materiale fra Søvang – og en efterlysning blev sat i Dragør Nyt.
Lokalarkivråd
Lige fra sin start var Historisk Arkiv Dragør en del af biblioteksvæsenet. Bibliotekets bestyrelse – senere biblioteksudvalget – havde det overordnede ansvar for driften og fik forelagt planer og idéer.
I 1970 oprettedes et særlige Lokalarkivråd, hvortil blandt andet repræsentanter for museumsforeningerne valgte repræsentanter. Mens det fortsat var overbibliotekaren, som havde ledelsen af arkivet, blev lokalarkivrådet et forum, hvor arkivaren kunne drøfte idéer og planer. Rådets medlemmer skulle samtidig være arkivets »ambassadører« i lokalsamfundet.
50 udgivelser på 50 år
Historisk Arkiv Dragør har gennem mange år udgivet bøger og hæfter om den lokale historie og leveret stof til utallige artikler i lokale aviser. Og i 1979 begyndte artikelserien »Lokalhistorisk Rubrik« i Dragør Nyt.
Arkivets bogudgivelser var i starten i beskedent udstyr, trykt på kommunens eget trykkeri. Svend Jans skrev om blandt andet om besættelsestiden og om egnens oldtidshistorie, og da Birte Hjorth efterfulgte ham som lokalarkivar, tog hun fat på en lang række publikationer, der i omfang blev større og større. Hendes artikel om Dragørs Bjergningsvæsen fra 1978 var på beskedne 30 sider, mens hendes sidste, store værk – bogen om Dragør i 1700-tallet – nåede over 300 sider. Birte Hjorth fortsatte sin skribentvirksomhed også efter, at hun var gået på pension.
Lokalarkivar Lis Thavlov, der efterfulgte Birte Hjorth, tog traditionen op og skrev både selv en række bøger og inspirerede andre til at udgive deres lokalhistoriske forskningsresultater. Hun startede bladet »Nyt fra lokalhistorien«, der udkom med 20 numre.
Sammenlagt har Historisk Arkiv Dragør i sine 50 år udgivet cirka 50 bøger og hæfter m.m.
Gammel historie med ny teknik
I arkivets første mange år skete registreringen af materialet på datidens »informationsteknologi«. De første billeder, som borgerne skænkede til arkivet, blev ført ind i en stor protokol med kuglepen. Senere førtes der journal på skrivemaskine, og der blev skrevet kartotekskort, så materialet kunne findes, hvis man skulle bruge det.
Året 1991 blev et stort skridt fremad i arkivets eget overblik over samlingerne. På en personlig computer (som det hed dengang) blev der nu ført et edb-baseret register. Af sikkerhedsmæssige grunde blev alt nu alligevel printet ud og gemt på papir!
I 2001 flyttede lokalarkivet til »Det gamle rådhus« på Stationsvej 5, hvor man stadig kan besøge arkivet. Her trådte arkivet i 2004 endnu et skridt i retning af den digitale tidsalder – en billed-scanner blev indkøbt, og man tog fat på at indscanne fotos. I første omgang erstattede scanningen på den nyindkøbte billedscanner, de affotograferinger man tidligere havde fået lavet, når arkivet lånte billeder til kopiering. Men snart begyndte man også at scanne arkivets ældre billedsamling, og da Historisk Arkiv Dragør fik en hjemmeside på internettet i 2006, kunne nogle af billederne formidles ad den vej.
Siden da er hovedparten af billedsamlingen blevet digital og, fra 2015, gjort tilgængelig via den landsdækkende portal www.arkiv.dk
Historisk Arkiv Dragør arbejder fortsat på at gøre arkivalierne tilgængelige på internettet, men arkivets samling af dokumenter, breve, erindringer, kort, tegninger og meget andet fylder mere end en halv kilometer på hylderne, så der er lang vej igen.
Arbejdet med at registrere og scanne alle de historiske kilder på arkivets hylder er i vidt omfang lagt i hænderne på arkivets gruppe af frivillige. Deres arbejde resulterer dog også i formidling af den lokale historie, som i de senere år er sket gennem arkivets historiske årbog, »Kikkenborgen«.
Efter aftale imellem Dragør Kommune og Museum Amager i foråret 2020 overtog museet driften af lokalarkivet. Herved skabtes en stærk kulturhistorisk organisation til gavn for kommunen og til glæde for de borgere, der har interesse i lokalhistorie.
