admin

22. maj 2020 18.18

Historisk Arkiv Dragør

I Dragør Nyts serie med lokalhistoriske temaer er vi nået til historien om Historisk Arkiv Dragør, som også er avisens samarbejdspartner i serien. 

Turen begynder for næsten 60 år siden.

Lokalarkivets begyndelse

Den historiske interesse på den sydlige del af Amager havde helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet ført til oprettelsen af Amagermuseet – eller »Øen Amagers Historiske Samlinger«, som det hed dengang.

Dragør by fik sit museum i 1930’erne, samtidig med at arbejdet for at bevare den gamle bydel så småt gik i gang.

Amager havde tidligt sine lokalhistoriske forfattere, som Christen Nicolaisen, Mogens Strunge og Harry Kaae, der med hver deres personlige stil beskrev øens historie.

I slutningen af 1950’erne gik arbejdet for at passe på den lokale kulturarv ind i en ny fase. Her var Dragørs lodstårn nemlig i fare for at blive revet ned, hvilket fik en gruppe borgere til at slutte sig sammen i en komité – og det lykkedes dem, som bekendt, at få det bevaret. Den samme gruppe mennesker organiserede Det bykulturelle Udvalg, der satte sig for at lave en bevaringsplan for den gamle bydel i Dragør.

Knud Pallesen der som overbibliotekar på Dragør Bibliotekerne tog initiativ til oprettelsen af Historisk Arkiv Dragør. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Knud Pallesen der som overbibliotekar på Dragør Bibliotekerne tog initiativ til oprettelsen af Historisk Arkiv Dragør. Foto: Historisk Arkiv Dragør.

I den lille by kendte mange hinanden. Overbibliotekaren, Knud Pallesen, var en kulturel dynamo og et omdrejningspunkt for mange af de aktiviteter, der havde med bevaringen af byens århundred-gamle historie at gøre.

I foråret 1961 gik Pallesen på kursus i arkivbenyttelse. Bagefter tog han hjem og grundlagde en historisk billedsamling på biblioteket. Formålet med den var at samle og opbevare billeder, som kunne have interesse for den lokalhistoriske forskning. Samlingen fik sin plads på loftet over det lille bibliotek i Von Ostensgade. Men Pallesen havde større ambitioner end blot at samle billeder af byen. Han skrev til folk, som, han vidste, havde historisk materiale, og opfordrede dem til at skænke dem til biblioteket. Én af dem var Oluf Egerod, der havde trådt sine barnesko i Dragør og samlet oplysninger om den lokale dialekt. Hans hektograferede lister over mærkelige ord i Dragør-målet må være blandt de allerførste dokumenter, der blev indlemmet i arkivet.

I efteråret 1961 fik Pallesen brev fra én af den danske lokalhistories »grand old men«. Det var arkivleder Hans Brandt i Fåborg, der tilbage i 1930’erne havde grundlagt et arkiv, som blev det allerførste af sin slags herhjemme. Brandt opfordrede Pallesen til at danne et tilsvarende arkiv i Dragør. »Vi må huske på, at der hver dag går noget tabt, eftersom folk har den opfattelse, at den slags gammelt ragelse hører hjemme i kakkelovnen. Kunne det tænkes, at en snæver kreds optrådte som redningsmænd?« skrev Brandt til overbibliotekaren i Dragør.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Serien »lokalhistorisk tema« bringes i samarbejde med Historisk Arkiv Dragør.

Læs flere historier på lokalarkivets hjemmeside www.dragoerhistorie.dk

Historisk Arkiv Dragør holder lukket indtil videre grundet forholdsregler for Covid-19-smitte.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]

Kast ikke billederne bort

I de kommende måneder tog tanken form og blev drøftet i bibliotekets bestyrelse. I midten af maj 1961 trådte Drag-ør ind i den forholdsvis lille kreds af byer, der havde et historisk arkiv. Pallesen udsendte et brev til byens pensionister med opfordring til ikke at kaste gamle billeder bort – men derimod at overlade dem til biblioteket i Von Ostensgade 13. Indsamlingen blev støttet af daværende borgmester, Holger Jensen, og formanden for Dragør Museum, der på det tidspunkt var Poul Dich. Enkelte borgere svarede pænt, at de desværre ikke kunne hjælpe, men mange støttede idéen om at bevare minderne om kommunens historie i et samlet arkiv.

I 1966 blev den første udstilling af det indsamlede materiale vist, og året efter blev der i aulaen på Dragør Skole arrangeret et foredrag med lysbilleder og hørebilleder. Arkitekt Povl Abrahamsen havde sammensat foredraget, som tiltrak så mange, at der var lang kø ved indgangen. Den store interesse, arrangementet vakte, betød, at der efterfølgende blev indleveret mere end 100 nye billeder til arkivet.

Den lokalhistoriske samling bestod i de tidlige år i høj grad af billeder, og samlingen nåede i slutningen af 1960’erne op omkring 500. De fleste var ældre optagelser, men gennem et samarbejde med Dragør-Store Magleby Fotoklub dannedes »Lokalhistorisk Fotosektion«, der lavede nye optagelser i de to kommuner.

Efter lidt mere end ti år var billedsamlingen vokset til omkring 4.000 – og i dag rummer den mindst ti gange så mange fotos.

Flere gange er billedarkivet blevet forøget ved indlevering af fotografers store samlinger. Det gælder for eksempel Lauritz Jensens fotos fra begyndelsen af 1900-tallet, Thorvald Holtes mange Dragør-motiver, der kan tælles i tusinder – og i nyere tid Dirch Jansens meget omfattende samling af fotos til den lokale avis.

I 1960’erne blev også båndoptageren et vigtigt redskab i det lokalhistoriske indsamlingsarbejde. I 1968 etableredes under navnet Lokalhistorisk Lydarkiv et samarbejde mellem fabrikant Svend Jans og en række ældre borgere. Hensigten var at optage samtaler, der kunne kaste lys over ikke bare Dragørs – men hele det sydlige Amagers historie.

Også de levende billeder blev brugt i lokalhistoriens tjeneste. Og der blev indkøbt et smalfilmsapparat for hele 1.485 kr., så arkivet selv kunne optage.

Den første rigtig store samling af arkivalier modtog arkivet i 1967, hvor Dragør Lodseri overlod sit ældre arkiv til biblioteket. Man kunne dog ikke bare komme og studere lodseriets historie, for arkivet blev opbevaret i aflåste skabe på biblioteket, og eventuelle interesserede skulle udfylde en formular for at få adgang.

Pallesen havde blik for, at der i det lokalhistoriske arbejde skulle lægges særlig vægt på, at dokumentere Dragørs særegen bygningskultur. I 1969 opfordrede han murermester Valdemar Holm til at fortælle om sin store viden om bygningerne i byen. I sin henvendelse brugte Pallesen faktisk ordet kulturarv, der først langt senere skulle blive et almindeligt brugt begreb.

Arkivet laver båndoptagelse. På billedet, der stammer fra 1969, ses (fra venstre) Cornelius Adrian Petersen, Svend Jans, Peter Taarnby og Hans Duhn. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
Arkivet laver båndoptagelse. På billedet, der stammer fra 1969, ses (fra venstre) Cornelius Adrian Petersen, Svend Jans, Peter Taarnby og Hans Duhn. Foto: Historisk Arkiv Dragør.

Arkivet får en arkivar

Arbejdet med indsamling og registrering af det materiale, der blev overladt til arkivet, var efterhånden så omfattende, at Pallesen ikke kunne klare det alene. Han skulle jo også passe biblioteket. Derfor foreslog han, at der blev ansat en arkivar, og stillingen blev i 1969 besat med Svend Jans. Han havde i starten 15 timer om ugen til arbejdet, men der blev hurtigt bevilliget flere timer, og han var fra 1972 fuldtidsansat.

Lønnen var til begynde med svarende til en lærervikars. Jans fungerede til 1980, hvor han blev afløst af bibliotekar Birte Hjorth, men han fortsatte med at skrive bøger og artikler, lave udstillinger og optage film.

I egne lokaler

Fra beskedne forhold i Von Ostensgade var arkivet i 1966 flyttet med biblioteket ind i nye lokaler på Vestgrønningen 18–20. Pladsen var imidlertid ikke tilstrækkelig i længden, så da Dragør Sygekasses bygning på Stationsvej 9 blev ledig i 1975, blev stueetagen indrettet til domicil for det lokalhistoriske arkiv.

Lige fra starten gjorde arkivet brug af frivillige kræfter, som i kraft af deres interesse for byen og dens historie gerne ville deltage i arbejdet med den.

Det var også muligt at bruge arkivet, uden at personalet var til stede. Et omfattende reglement sikrede, at det kun var brugere med et velbegrundet formål for deres studier, der kunne betjene sig selv.

Store Magleby-historie

Selv om initiativet til at starte et lokalhistorisk arkiv udsprang i Dragør, omfattede det også den daværende Store Magleby Kommune. Bibliotekerne i de to kommuner arbejdede sammen, og det var naturligt, at arkivet også inddrog den historisk spændende landsby, Store Magleby, i sit arbejde.

Da Store Magleby i 1971 fejrede 450-året for grundlæggelsen af de nederlandske bønders koloni på Amager, arrangerede Svend Jans en stor udstilling om hollænderne og deres særlige kultur. Udstillingen blev senere vist i Holland.

I 1980 viste lokalarkivet en del af sin samling af arkivalier fra Store Magleby ved en stort anlagt udstilling i graverboligen, og i samarbejde med Amagermuseet præsenterede arkivet udstillingen »Fastelavn i Hollænderbyen«.

I 1979 måtte lokalarkivaren konstatere, at arkivet praktisk talt ikke havde noget materiale fra Søvang – og en efterlysning blev sat i Dragør Nyt.

Lokalarkivråd

Lige fra sin start var Historisk Arkiv Dragør en del af biblioteksvæsenet. Bibliotekets bestyrelse – senere biblioteksudvalget – havde det overordnede ansvar for driften og fik forelagt planer og idéer.

I 1970 oprettedes et særlige Lokalarkivråd, hvortil blandt andet repræsentanter for museumsforeningerne valgte repræsentanter. Mens det fortsat var overbibliotekaren, som havde ledelsen af arkivet, blev lokalarkivrådet et forum, hvor arkivaren kunne drøfte idéer og planer. Rådets medlemmer skulle samtidig være arkivets »ambassadører« i lokalsamfundet.

50 udgivelser på 50 år

Historisk Arkiv Dragør har gennem mange år udgivet bøger og hæfter om den lokale historie og leveret stof til utallige artikler i lokale aviser. Og i 1979 begyndte artikelserien »Lokalhistorisk Rubrik« i Dragør Nyt.

Arkivets bogudgivelser var i starten i beskedent udstyr, trykt på kommunens eget trykkeri. Svend Jans skrev om blandt andet om besættelsestiden og om egnens oldtidshistorie, og da Birte Hjorth efterfulgte ham som lokalarkivar, tog hun fat på en lang række publikationer, der i omfang blev større og større. Hendes artikel om Dragørs Bjergningsvæsen fra 1978 var på beskedne 30 sider, mens hendes sidste, store værk – bogen om Dragør i 1700-tallet – nåede over 300 sider. Birte Hjorth fortsatte sin skribentvirksomhed også efter, at hun var gået på pension.

Lokalarkivar Lis Thavlov, der efterfulgte Birte Hjorth, tog traditionen op og skrev både selv en række bøger og inspirerede andre til at udgive deres lokalhistoriske forskningsresultater. Hun startede bladet »Nyt fra lokalhistorien«, der udkom med 20 numre.

Sammenlagt har Historisk Arkiv Dragør i sine 50 år udgivet cirka 50 bøger og hæfter m.m.

En af arkivets billedmapper fra den analoge tidsalder. Foto: Historisk Arkiv Dragør.
En af arkivets billedmapper fra den analoge tidsalder. Foto: Historisk Arkiv Dragør.

Gammel historie med ny teknik

I arkivets første mange år skete registreringen af materialet på datidens »informationsteknologi«. De første billeder, som borgerne skænkede til arkivet, blev ført ind i en stor protokol med kuglepen. Senere førtes der journal på skrivemaskine, og der blev skrevet kartotekskort, så materialet kunne findes, hvis man skulle bruge det.

Året 1991 blev et stort skridt fremad i arkivets eget overblik over samlingerne. På en personlig computer (som det hed dengang) blev der nu ført et edb-baseret register. Af sikkerhedsmæssige grunde blev alt nu alligevel printet ud og gemt på papir!

I 2001 flyttede lokalarkivet til »Det gamle rådhus« på Stationsvej 5, hvor man stadig kan besøge arkivet. Her trådte arkivet i 2004 endnu et skridt i retning af den digitale tidsalder – en billed-scanner blev indkøbt, og man tog fat på at indscanne fotos. I første omgang erstattede scanningen på den nyindkøbte billedscanner, de affotograferinger man tidligere havde fået lavet, når arkivet lånte billeder til kopiering. Men snart begyndte man også at scanne arkivets ældre billedsamling, og da Historisk Arkiv Dragør fik en hjemmeside på internettet i 2006, kunne nogle af billederne formidles ad den vej.

Siden da er hovedparten af billedsamlingen blevet digital og, fra 2015, gjort tilgængelig via den landsdækkende portal www.arkiv.dk

Historisk Arkiv Dragør arbejder fortsat på at gøre arkivalierne tilgængelige på internettet, men arkivets samling af dokumenter, breve, erindringer, kort, tegninger og meget andet fylder mere end en halv kilometer på hylderne, så der er lang vej igen.

Arbejdet med at registrere og scanne alle de historiske kilder på arkivets hylder er i vidt omfang lagt i hænderne på arkivets gruppe af frivillige. Deres arbejde resulterer dog også i formidling af den lokale historie, som i de senere år er sket gennem arkivets historiske årbog, »Kikkenborgen«.

Efter aftale imellem Dragør Kommune og Museum Amager i foråret 2020 overtog museet driften af lokalarkivet. Herved skabtes en stærk kulturhistorisk organisation til gavn for kommunen og til glæde for de borgere, der har interesse i lokalhistorie.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Mere Dragør Nyt:

Thomas Mose

10. marts 2026 20.32

IMG_0714.JPG
Dragørforfatteren Glenn Enrico Buhl Liwervall var gæst ved det første af borgerforeningens 120-års fødselsdagsarrangementer. Privatfoto

Mandag den 2. marts havde Dragør Borgerforening besøg af forfatter Glenn Enrico Buhl Liwervall. Omkring 90 medlemmer var mødt op til arrangementet, der var det første af en serie arrangementer i forbindelse med foreningens 120-års fødselsdag. 

Under foredraget fortalte Glenn Enrico Buhl Liwervall om arbejdet med sin bog Låsesmeden. Forfatteren tog deltagerne med ind i den proces, hvor idéer til historier opstår og udvikler sig. Udgangspunktet for bogen begyndte med noget så enkelt som en indkøbsseddel, der satte gang i tankerne.

Ifølge Per G. Larsson fortalte forfatteren også om den inspiration, han…

DEBAT:

Maria Boe-Whitehorn, kandidat til forbrugervalget i HOFOR

10. marts 2026 19.28

I Dragør er spørgsmålet om drikkevand ikke teoretisk.

Vandværkerne i Store Magleby og Dragør er lukket på grund af forurening med blandt andet PFAS og pesticidrester. I dag kommer vandet udefra. Der planlægges en ny transmissionsledning for at sikre forsyningen fremover.

Det er nødvendigt. Men det er også en investering til mange millioner kroner. Efter en ændret vurdering af lovgivningen skal ledningen finansieres af HOFOR Vand Dragør A/S. Det betyder, at det er Dragørs egne forbrugere, der alene betaler.

Her handler det ikke længere kun om teknik. Forsyningen er ikke bare boringer og…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 17.08

Lisbeth Dam Larsen3.jpg
Det er ikke fordi, det ikke er dejligt at være i Indien – her et billede fra Trankebar. Men det gør det noget besværligt at føre valgkamp. Så Lisbeth Dam Larsen (M) gør alt, hvad hun kan for at komme med et fly hjem for at kæmpe for en plads i Folketinget. Privatfoto.

En dejlig ferie i Trankebar med kæresten endte med at trække ud for Lisbeth Dam Larsen fra Drag-ør.

For det første var det specielt at sidde godt 7.500 kilometer væk, da statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg til afholdelse den 24. marts. For Lisbeth Dam Larsen, der har siddet i kommunalbestyrelsen for Moderaterne, har længe vidst, at hun skulle være folketingskandidat for sit parti i Københavns Storkreds.

Og for det andet viste det sig så, at da hun – nogle dage efter valgets udskrivelse – skulle flyve hjem, ikke kunne komme nogen steder. For ruten gik fra Chennai i Indien til…

Tim Panduro

10. marts 2026 14.09

Skrubtudse Tim Panduro.jpg
Der findes blandt andet skrubtudser i området, der skal undersøges – denne krabat er fotograferet i en have i Store Magleby. Men selv om alle tudser er fredede i Danmark, har skrubtudsen ikke samme vægt, som de dyr, der er særligt beskyttede af EUs habitatsdirektiv. Foto: Tim Panduro

350 lokale grundejere kan forvente besøg af biologer eller andre fagfolk fra den statslige virksomhed Sund & Bælt engang inden det sene efterår.

Sund & Bælt er i gang med miljøkonsekvensvurderingen af det kommende lufthavnsdige, som skal løbe fra Ullerupdiget og til Kastrup Halvø – hovedsageligt igennem Dragør Kommune, hvor områder som Store Magleby og Nordstranden er blandt de berørte. Det betyder at bestanden af tudser, snegle og andre naturlige sjældenheder skal undersøges – og det foregår med besøg på de enkelte grunde, der både omfatter større arealer og mindre, private haver.

»For at…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 09.22

Flere døde fugle er blevet fundet langs Dragørs kyst i den seneste tid. En række borgere, som har set de døde fugle, har henvendt sig til Dragør Kommune, som har været i dialog med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Og styrelsen oplyser, at der er fugle fra området, der for nylig har testet positiv for fugleinfluenza.

Styrelsens pressetjeneste bekræfter over for Dragør Nyt, at de har flere indmeldinger på fund af døde fugle i Kastrup. Da Dragør ligger inden for en radius af 20 kilometer af, hvor der er fundet og påvist fugleinfluenza indenfor 30 dage, foretager de ikke yderligere…

DEBAT:

Svend Mathiasen  

9. marts 2026 19.33

Da Amagerlisten så dagens lys i 2011, var det primært i bekymring over den daværende kommunalbestyrelse, der tydeligvis ikke havde formået at løfte det faglige og politiske niveau fra tiden før kommunalreformen i 2007, hvor byrødderne vel nærmest agerede sogneråd.

Flere gange var Dragør Kommune tæt på at blive taget under Indenrigsministeriets administration på grund af mangelfuld politisk, administrativ og økonomisk styring.

Opgaven med at løse de nye udfordringer viste med tydelighed behovet for, at »nogle gjorde noget«, vækkede byrødderne af dvalen og »provokerende« pegede på muligheden for…

Thomas Mose

9. marts 2026 05.49

Der er sket markante ændringer i Dragørs næststørste parti, Liste T (Tværpolitisk Forening), som ved kommunalvalget i 2025 blev partiet med næstflest stemmer. På generalforsamlingen i denne uge blev der både valgt en ny formand og sat en ny retning for bestyrelsens sammensætning.

Efter 20 år som bestyrelsesformand trådte Kristine Bak tilbage og overlod posten til Lotte Aabye. Kristine Bak fortsætter dog i bestyrelsen som kasserer.

»Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for Liste T de sidste tyve år. Meget er sket i løbet af årene, men jeg er stolt af det sted, vi står i dag. Og det…

Tim Panduro

8. marts 2026 21.06

Kystudsigt Tim Panduro.jpg
Øresund er blevet ramt af det en mulig olieforurening – Dragørs kystlinje er dog ikke i fare, oplyser Forsvarets Operationscenter til Dragør Nyt. Arkivfoto: Tim Panduro

En olieforurening i Øresund i nærheden af Dragør er årsag til en større indsats i vandet ud for Dragør søndag.

Vagthavende hos Forsvarets Operationscenter oplyser til Dragør Nyt, at en lystsejler klokken 10.55 anmeldte en større olielugtende plamage i vandet i sejlrenden ud for Dragør. Et miljøfly blev sendt på vingerne, og et hjemmeværnsfartøj blev også sendt ud. Desuden blev Beredskabsstyrelsen sendt talstærkt til havneområdet for at se, om der var behov for inddæmning, hvis den formodede oliefilm skulle nærme sig Dragør Havn.

Den første melding var, at forureningen strakte sig over en kilometer.

»Men den har vist sig at være mindre end det,« siger vagthavende, der også understreger, at forureningen ikke risikerer at ramme Dragørs kystlinje, men vil blive inddæmmet i Øresund, der i en periode vil være rammen om aktivitet på grund af situationen.

»Søværnets fartøjer vil være der hele natten,« hed det fra vagthavende til Dragør Nyt søndag.

DEBAT:

Morten Dreyer

8. marts 2026 19.22

Nu skal der ske noget, og så ansættes atter eksterne konsulenter for at fastlægge, hvad borgerne og politikerne ønsker. Denne gang for et estimeret honorar på 750.000 kroner.

Dragørs forvaltning samler alle relevante tidligere beslutninger og beder derpå eksterne konsulenter om at komme med en genial strategi baseret på de eksisterende planer.

Som forvaltningen udtrykker det:

»Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk fysisk udviklingsplan for Dragør Havn. En strategisk fysisk udviklingsplan beskriver de overordnede principper ud fra forskellige temaer og…

Kirsten Marie Juel Jensen

8. marts 2026 07.42

Der er nok ikke mange, der bor i Dragør, som ikke elsker Dragør Havn. Men hvad skal der ske på lang sigt? Det skal der nu lægges nye planer for. Arkivfoto: Tim Panduro

Havnen bliver ofte kaldt Dragørs hjerte. Og lige nu er der rigtig mange ting i spil for at puste nyt liv i det. I hvert fald var havnen på dagsordenen ved en række punkter på fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens møder i februar.

En ting er, at de 97 millioner kroner ud over anlægsrammen, der bliver behov for, når havnen skal udvides og renoveres, er en vigtig årsag til, at kommunalbestyrelsen valgte at sætte gang i udarbejdelsen af en langsigtet budgetvurdering for kommunen (som man kan læse mere om andetsteds i avisen).

En anden ting er, at politikerne talte rigtig meget om, hvad der konkret…

DEBAT:

Axel Bendtsen og Jan Engell

7. marts 2026 19.32

(Indlægget er skrevet inden regeringens seneste udspil om kystbeskyttelse var kendt).

Danmark er et ørige – øer omgivet af hav og næsten 9.000 kilometer kystlinje. Kysterne er Danmarks kendetegn som nation og forskellen fra de fleste andre europæiske lande. Mange af landets kystnære områder er lavtliggende og udsat for oversvømmelse. Ja, Danmark kan beskrives som Europas Bangladesh.

Kystbeskyttelse på grund af klimatilpasning er en samfundsopgave og ikke kun den enkelte kommunes anliggende. Beskyttelsen bør betragtes som et kollektivt, solidarisk ansvar, påtvunget af nød. Alle må bidrage til at betale regningen.

Finansiering af kystbeskyttelsen alene via den enkelte berørte…

Kirsten Marie Juel Jensen

7. marts 2026 14.08

At kommunalpolitikerne har besluttet at bevilge 133.000 kroner til en fællesskabsfest, der skal markere 9. og 10. klassernes sidste skoledag i maj, glæder Troels Wassard Lund, leder i UngDragør.

»I forbindelse med sidste skoledag kan vi tænke i et markant bedre indhold med kvalitet, nu hvor pengene er bevilliget. Det er vi mægtig glade for, og det er jeg også sikker på, at eleverne er glade for,« siger han.

Selvom sidste års alkoholfrie fest på sidste skoledag var en ret stor succes efter forholdene, satser Troels Wassard Lund på noget endnu bedre i år. Og dermed også på endnu større opbakning fra både unge og forældre.

»Sidste år var en skrabet model, og der kan vi i år markant opgradere, hvilket også forhåbentligt gør det mere attraktivt at deltage. Vi har involveret både elever og forældre i planlægningen ud fra ønsker og håber, det slår igennem på opbakningen,« siger han.

Thomas Mose

7. marts 2026 13.55

IMG_0490.jpeg
Der var genvalg til formand for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen, ved generalforsamlingen på Dragør Fort. Privatfoto

Venstre i Dragør holdt søndag den 23. februar ordinær generalforsamling på Dragør Fort. Inden mødet var der fælles spisning, og der var ifølge partiet stor opbakning til arrangementet.

I sin beretning beskrev formand Erik Skovgaard Nielsen året som usædvanligt med både valg og internationale uroligheder, der også har haft betydning for kommunerne.

»2025 har været et ekstraordinært år med valg, uro i verden og store krav til kommunerne. Alligevel er det lykkedes Venstre i Dragør at fastholde vores styrke, tage ansvar for økonomien og sætte tydelige aftryk på samarbejdet i kommunalbestyrelsen,«…

Tim Panduro

7. marts 2026 07.58

Airbus A380 Emirates fly Tim Panduro
Lufthavnen vil have plads til flere flyvninger, og nu overtager den selv ansvaret for planlægningen af udvidelsen inden for hegnet. Foto: Tim Panduro

Den storstilede udvidelse af Københavns Lufthavn, som skal gøre plads til millioner flere passagerer inden for det nuværende lufthavnshegn, kommer ikke længere under kommunernes opsyn.

I stedet bliver det den statslige Plan- og Landdistriktsstyrelse, der skal være ansvarlig myndighed og stå for det praktiske planarbejde i samarbejde med Københavns Lufthavne A/S. Det har Plan- og Landdistriktstyrelsen for nylig meddelt i et opslag på dens hjemmeside.

Kontorchef Christina Aagesen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at »styrelsen vil inddrage kommunerne i arbejdet, og…

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 20.22

IMG_2956.jpeg
Det kan godt være, temperaturerne er ved at nærme sig det mere menneskelige. Men mon ikke, de unge, der fik prøvet vinterbadning i uge 8, stadig kan huske, hvor koldt det var? UngDragør havde lånt søbadet, så byens unge kunne få lov at kaste sig ud i det kolde gys, der i år var ekstra koldt med grødis og isflager. Foto: UngDragør

 

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 19.28

DSC_1563.NEF
Her er Henrik Kjærsvold-Niclasen (th.) til årets første kommunalbestyrelsesmøde. Han sidder ved siden af sin partifælle Thomas Olsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Skoler, daginstitutioner og dagpleje i Dragør Kommune har Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) haft ansvaret for de seneste fire år, og det fortsætter han med i Børne-, Borger og Velfærdsudvalget som udvalgsformand. Til gengæld er fritids- og kulturområdet flyttet over i et andet udvalg, mens han i stedet har fået socialområdet under sig. Og det giver rigtig god mening for ham.

»At samle opgaverne omkring børn, unge, familier og borgere med særlige behov hænger godt sammen. Det handler om mennesker. Og vi kan se på trivsel i større og længere perspektiv. Vores fokus på alt fra daginstitutioner til…

Tim Panduro

6. marts 2026 13.52

Yvonn Bengtsson Handicapråd Tim Panduro.JPG
Yvonn Bengtsson var mor til to små børn og i gang med karrieren, da to hjerneblødninger på et øjeblik slog hendes liv ud af kurs. Foto: Tim Panduro

Yvonn Bengtsson skulle netop til at køre på motorvejsrampen fra sit arbejde i Glostrup, da hun pludselig mærkede en stikkende smerte i sine underben. Den skød opad til en endnu værre smerte.

»Jeg fik en hovedpine uden lige. Det var værre end migræne. Jeg kørte ind til siden, og så steg jeg ud. Jeg var så dårlig. Jeg kastede op, og jeg svedte. Jeg sad og ventede et kvarter i græsset, så var der en dame, der bremsede og spurgte, om jeg var syg. Hun gav mig et lift til en taxaholdeplads. Jeg nåede hjem og betalte taxaen, og så ringede jeg til min mor og sagde: ‘Hent børnene.’ Så var jeg væk.…

Tim Panduro

6. marts 2026 11.12

Britt Krogh Handicapråd Tim Panduro (2).JPG
Britt Helen Krogh skulle bare have fikset knæet, men en infektion gjorde den ellers enkle operation til et mareridt. Foto: Tim Panduro

Det skulle egentlig bare have været en rutineoperation, da Britt Helen Krogh for 18 år siden tog på hospitalet for at få fikset sit knæ.

»Der skulle bare renses lidt, så det virkede igen,« fortæller medlemmet af Dragørs handicapråd, som blot havde taget nogle dage fri fra arbejdet i sin mands virksomhed for at få klaret operationen.

»Men så kom stafylokokkerne ellers spadserende ind i såret, og så tog det dem seks år at kapitulere. De kunne ikke få dem væk, selvom de brugte masser af antibiotika.«

Åd knoglerne

De sejlivede bakterier åd sig ind i knoglerne, og efterhånden var der ikke mange…

Tim Panduro

6. marts 2026 08.58

Yvonn Bengtsson Britt Krogh Handicapråd Tim Panduro (2).JPG
Yvonn Bengtsson og Britt Helen Krogh er klar til at tale de handicappedes sag i Dragørs nye handicapråd. Foto: Tim Panduro

Stemningen var positiv, da Dragørs nye handicapråd trådte sammen for første gang tidligere i år.

Det fortæller den nyvalgte formand Yvonn Bengtsson.

»Vi har kun haft et meget kort møde, men det var godt og meget positivt,« siger Yvonn Bengtsson, der lufter et håb om, at de næste fire år vil være præget af et godt samarbejde.

Dragør har ellers været uden handicapråd i mere end et halvt år, efter at repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer nedlagde deres hverv i maj 2025 efter længere tids utilfredshed over det, de afgående repræsentanter beskrev som dårligt samarbejde med og manglende…

Tim Panduro

6. marts 2026 06.03

Dragør skal fortsætte med at være en del af samarbejdet i forsyningsselskabet HOFOR – selv om selskabet har fejlet voldsomt i sagen om en forsyningsledning til vand til Dragør.

Sådan lyder udmeldingen fra et stort flertal af Dragørs politikere oven på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen.

Her foreslog Liste T, at det skal undersøges, om Dragør i stedet skal indgå en aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning.

»Vi tror på, at der er penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune i stedet for, at vi springer over dem og kobler os på forsyningen i København,«…