admin

20. maj 2020 11.00

Yderligere åbning af samfundet

Fase 2 af genåbningen af samfundet er i fuld gang, og hverdagen vender langsomt tilbage, omend i en anden form, end før corona. Mandag kunne også de ældste elever komme i skole, det er muligt at komme på biblioteket, også kirkerne slår dørerne op igen, og man kan aflægge besøg på Omsorgscenteret Enggården 

Af Birgit Buddegård

De ældre elever vender tilbage til folkeskolen. Foto: TorbenStender.
De ældre elever vender tilbage til folkeskolen. Foto: TorbenStender.

I mandags kunne eleverne fra 6. til 10. klasse vende tilbage til skolen – noget både skoler og elever har glædet sig til, lyder det fra borgmester Eik Dahl Bidstrup, der har udsendt en opdatering om coronaens indvirkning på Dragør Kommune. Heraf fremgår, at eleverne vil modtage fem timers undervisning dagligt, og der gennemføres derfor ikke længere fjernundervisning, da udgangspunktet for åbningen er, at alle møder fysisk op på skolen. 

Med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for afstandskravet, der er nedsat til en meter, kan en klasse nu være i ét klasselokale, og som udgangspunkt vil der være én lærer pr. klasse. Undervisningen vil dog stadig være præget af nødundervisning, hvor mest mulig undervisning vil foregå udendørs. Her bistår Dragør Ungdomsskole med at sikre undervisning af en årgang om dagen.

Alle 6. til 10. klasser samt forældre og ansatte er blevet bedt om at se Sundhedsstyrelsens video om håndvask samt en video om tilbagevenden til skolen. Ligeledes vil eleverne gennemføre et forløb med sundhedsplejen om god hygiejne.

Eik Dahl Bidstrup roser skolerne for deres store arbejde med genåbningen og med at sikre, at myndighedernes retningslinjer følges.

Der er lavet en ny organisering af, hvilke klasser, der benytter hvilke indgange, håndvaske og toiletter. Og eleverne møder forskudt af hinanden, ligesom pauser holdes forskudt og i tildelte områder, så ikke for mange elever er sammen på samme tid.

Musikskolen må vente

Dragør Musik- og Kulturskole er ikke en del af genåbningens fase 2 og skal derfor fortsat holde lukket. Det ærgrer personligt borgmesteren, der opfordrer forældre til at gøre, hvad de kan for at holde motivationen oppe hos børn og unge. En del musikskoleelver modtager dog undervisning online.

Nye retningslinjer for dagtilbud

Fase 2 af genåbningen har også medført nye retningslinjer for dagtilbud, der betyder, at man bevæger sig i retning af en mere fleksibel hverdag, hvor organiseringen af små grupper med kun en til to voksne bortfalder. Der vil dog fortsat være en række tiltag for at reducere smitterisikoen, og ændringerne vil ske gradvist, og der arbejdes hårdt på at sikre, at alle kan være trygge. 

Der vil stadig være faste aftaler om aflevering og afhentning, så færrest muligt bevæger sig rundt på institutionen, og faste børnegrupper og opdeling på legepladsen, så børnegrupperne så vidt muligt ikke blandes, fortæller Eik Dahl Bidstrup.

Atter besøg på Omsorgscenteret Enggården

Der er i grunden fortsat nationalt besøgsforbud på plejecentre, men da det er op til den enkelte kommune at forbyde besøgende adgang til plejecentre, kan kommunerne ligeledes beslutte, at besøgsforbuddet ikke gælder på plejecentrets udearealer. Det har Dragør Kommune gjort, og derfor har beboerne på Omsorgscenteret Enggården siden i mandags igen kunnet modtage besøg udenfor. Der er derfor opsat to telte uden for daghjemmet. Besøgene skal være aftalt og koordineret med Enggården på forhånd, og de pårørende har fået direkte besked om, hvordan de skal forholde sig. 

Ligeledes fra i mandags blev daghjemmet gradvist åbnet for de allermest sårbare og for de borgere, hvor ægtefællerne er meget pressede. Det forventes, at omkring 15 borgere vil benytte sig af tilbuddet, der naturligvis sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Der er gang i Informationen på Drag­ørs Aktivitetshus. Foto: TorbenStender.
Der er gang i Informationen på Drag­ørs Aktivitetshus. Foto: TorbenStender.

Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården

Også Dragørs Aktivitetshus åbner gradvist – ikke mindst for aktiviteter, der kan foregå udendørs med god afstand og i grupper under ti personer. Det gælder for eksempel damecykling, naturtræning, gågrupper og stavgang. Enkelte grupper vil også gerne mødes indenfor, for eksempel i metalværkstedet, hvor der må være maksimalt to til tre personer, der skal holde afstand og selv spritte af.

Caféen har også åbent igen, og her er lagt afstandsmærker på gulvet, hængt plexiglas foran disken og skabt afstand imellem bordene. Bestikket er pakket i serviet, og der anvendes engangsbægre til kaffe – og man tager ikke imod kontanter.

Kommunen i en coronatid

Borgmesteren gør opmærksom på, at der løbende kommer nye og ændrede retningslinjer, som kommunen naturligvis forholder sig til, men selvom samfundet åbner mere og mere, er kommunen fortsat ikke i normal drift. Borgercentret på Dragør Rådhus er derfor fortsat lukket for personlig betjening – efter forudgående aftale kan der dog åbnes ved særlige, kritiske henvendelser.

Kommunen har i øvrigt nedsat en arbejdsgruppe, der forbereder, hvordan rådhuset på sigt kan åbne på en tryg og forsvarlig måde.

Havnekontoret holder åbent – dog kun med én kunde inde ad gangen. 

Bibliotekerne åbner

Også Dragørs biblioteker slog i mandags igen dørerne op, så brugerne kan få læselysten styret. Og det var populært, lyder det fra biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann, der fortæller, biblioteket har mere end 200 reserveringer klar til afhentning på begge biblioteker. Men besøg på biblioteket sker dog med ændrede retningslinjer på grund af coronavirussen.

Bibliotekerne kan således alene besøges i den betjente åbningstid – og kun for korte besøg – maksimalt 10 minutter – fortæller biblioteket til Dragør Nyt. Der er i princippet kun åbent for at låne og aflevere, men får man lige øje på en bog i reolen, man gerne vil læse, må man gerne tage den. 

Bibliotekerne henstiller til at man orienterer sig på nettet, hvor der også er mange tilbud for lån af bøger. Det vil ikke være muligt at benytte bibliotekernes computere, kopimaskiner eller toiletter, og det er heller ikke muligt at sætte sig for at læse aviser eller tidsskrifter.

Det er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke længere nødvendigt, at udlånt materiale skal i karantæne, før det udlånes igen, men man skal følge de generelle hygiejneråd med håndvask eller sprit. I øvrigt vil det fortsat være muligt at benytte bibliotekernes tilbud om bøger som takeaway. 

Kirkerne åbner

Både Dragør og Store Magleby Kirke åbner igen Kristi himmelfartsdag, torsdag den 21. maj. Retningslinjerne for kirkernes åbning kom først sent søndag aften, så både præster og menighedsråd arbejder i skrivende stund på højtryk med planlægningen.

Sognepræst Jens Bach Pedersen udarbejdede fredag i sidste uge et notat om genåbning ud fra, hvad han forventede ville ske og understreger, at Dragør Kirke har glædet sig. Menighedsrådet afholdt søndag møde – og det gør de igen efter redaktionens slutning – men formand for menighedsrådet, Annette Michelsen, fortæller til Dragør Nyt, at kirken ønsker salmesang under højmessen, hvorfor der skal være fire kvadratmeter per kirkegænger. Det betyder for Dragør Kirke, at der kan være 40 mennesker til stede i kirken med to på hver bænk og hver anden bænk afspærret. 

Højmessen bliver uden altergang og uden kirkekaffe – og i stedet for salmebøger vil kirkegængerne få udleveret et salmeblad, hvor der er trykt nøjagtigt 40 ark, så når der ikke er flere ark, vil der heller ikke blive lukket flere ind, siger menigrådsformanden, da kirken ønsker, at genåbningen sker ud fra et forsigtighedsprincip. 

Konfirmationsforberedelsen vil blive genoptaget, men morgensang, der er en mangeårig tradition i Dragør Kirke, bliver ikke genoptaget i denne omgang. Og pinsegudstjenesten komme ikke til at blive i festligt samvirke med Dragør Gospelkor. Øv, øv, øv! lyder det fra Jens Bach Pedersen.

Trompetmusik i Store Magleby

Store Magleby Kirke er i fuld gang med at gennemgå retningslinjerne, men sognepræst Julie Kaas Buschard, der prædiker Kristi himmelfartsdag, oplyser, at det bliver uden altergang og uden kirkekaffe. Til gengæld vil de gøre det festligt med blandt andet trompetmusik, fortæller hun. Heller ikke i Store Magleby Kirke kan man forestille sig en gudstjeneste uden salmesang, så også her skal der være fire kvadratmeter per kirkegænger – og her vil man ligeledes printe salmeteksterne ud.

Den daglige morgenhilsen fra kirkens tre præster er blevet så populær, at de har besluttet at fortsætte en tid endnu – dog kun mandag til fredag. Og kirkens organist, Erik Kolind, vil sammen med kirkens sangere fejre genåbningen af kirken ved i den kommende tid at lægge morgen- og aftensalmer ud.

Yderligere info:
www.dragoer.dk
www.drabib.dk
www.storemaglebyskole.dk
www.dragoerskole.dk
www.nordstrandskolen.dk
www.dragoerkirke.dk
www.storemaglebykirke.dk 

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Mere Dragør Nyt:

Thomas Mose

10. marts 2026 20.32

IMG_0714.JPG
Dragørforfatteren Glenn Enrico Buhl Liwervall var gæst ved det første af borgerforeningens 120-års fødselsdagsarrangementer. Privatfoto

Mandag den 2. marts havde Dragør Borgerforening besøg af forfatter Glenn Enrico Buhl Liwervall. Omkring 90 medlemmer var mødt op til arrangementet, der var det første af en serie arrangementer i forbindelse med foreningens 120-års fødselsdag. 

Under foredraget fortalte Glenn Enrico Buhl Liwervall om arbejdet med sin bog Låsesmeden. Forfatteren tog deltagerne med ind i den proces, hvor idéer til historier opstår og udvikler sig. Udgangspunktet for bogen begyndte med noget så enkelt som en indkøbsseddel, der satte gang i tankerne.

Ifølge Per G. Larsson fortalte forfatteren også om den inspiration, han…

DEBAT:

Maria Boe-Whitehorn, kandidat til forbrugervalget i HOFOR

10. marts 2026 19.28

I Dragør er spørgsmålet om drikkevand ikke teoretisk.

Vandværkerne i Store Magleby og Dragør er lukket på grund af forurening med blandt andet PFAS og pesticidrester. I dag kommer vandet udefra. Der planlægges en ny transmissionsledning for at sikre forsyningen fremover.

Det er nødvendigt. Men det er også en investering til mange millioner kroner. Efter en ændret vurdering af lovgivningen skal ledningen finansieres af HOFOR Vand Dragør A/S. Det betyder, at det er Dragørs egne forbrugere, der alene betaler.

Her handler det ikke længere kun om teknik. Forsyningen er ikke bare boringer og…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 17.08

Lisbeth Dam Larsen3.jpg
Det er ikke fordi, det ikke er dejligt at være i Indien – her et billede fra Trankebar. Men det gør det noget besværligt at føre valgkamp. Så Lisbeth Dam Larsen (M) gør alt, hvad hun kan for at komme med et fly hjem for at kæmpe for en plads i Folketinget. Privatfoto.

En dejlig ferie i Trankebar med kæresten endte med at trække ud for Lisbeth Dam Larsen fra Drag-ør.

For det første var det specielt at sidde godt 7.500 kilometer væk, da statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg til afholdelse den 24. marts. For Lisbeth Dam Larsen, der har siddet i kommunalbestyrelsen for Moderaterne, har længe vidst, at hun skulle være folketingskandidat for sit parti i Københavns Storkreds.

Og for det andet viste det sig så, at da hun – nogle dage efter valgets udskrivelse – skulle flyve hjem, ikke kunne komme nogen steder. For ruten gik fra Chennai i Indien til…

Tim Panduro

10. marts 2026 14.09

Skrubtudse Tim Panduro.jpg
Der findes blandt andet skrubtudser i området, der skal undersøges – denne krabat er fotograferet i en have i Store Magleby. Men selv om alle tudser er fredede i Danmark, har skrubtudsen ikke samme vægt, som de dyr, der er særligt beskyttede af EUs habitatsdirektiv. Foto: Tim Panduro

350 lokale grundejere kan forvente besøg af biologer eller andre fagfolk fra den statslige virksomhed Sund & Bælt engang inden det sene efterår.

Sund & Bælt er i gang med miljøkonsekvensvurderingen af det kommende lufthavnsdige, som skal løbe fra Ullerupdiget og til Kastrup Halvø – hovedsageligt igennem Dragør Kommune, hvor områder som Store Magleby og Nordstranden er blandt de berørte. Det betyder at bestanden af tudser, snegle og andre naturlige sjældenheder skal undersøges – og det foregår med besøg på de enkelte grunde, der både omfatter større arealer og mindre, private haver.

»For at…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 09.22

Flere døde fugle er blevet fundet langs Dragørs kyst i den seneste tid. En række borgere, som har set de døde fugle, har henvendt sig til Dragør Kommune, som har været i dialog med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Og styrelsen oplyser, at der er fugle fra området, der for nylig har testet positiv for fugleinfluenza.

Styrelsens pressetjeneste bekræfter over for Dragør Nyt, at de har flere indmeldinger på fund af døde fugle i Kastrup. Da Dragør ligger inden for en radius af 20 kilometer af, hvor der er fundet og påvist fugleinfluenza indenfor 30 dage, foretager de ikke yderligere…

DEBAT:

Svend Mathiasen  

9. marts 2026 19.33

Da Amagerlisten så dagens lys i 2011, var det primært i bekymring over den daværende kommunalbestyrelse, der tydeligvis ikke havde formået at løfte det faglige og politiske niveau fra tiden før kommunalreformen i 2007, hvor byrødderne vel nærmest agerede sogneråd.

Flere gange var Dragør Kommune tæt på at blive taget under Indenrigsministeriets administration på grund af mangelfuld politisk, administrativ og økonomisk styring.

Opgaven med at løse de nye udfordringer viste med tydelighed behovet for, at »nogle gjorde noget«, vækkede byrødderne af dvalen og »provokerende« pegede på muligheden for…

Thomas Mose

9. marts 2026 05.49

Der er sket markante ændringer i Dragørs næststørste parti, Liste T (Tværpolitisk Forening), som ved kommunalvalget i 2025 blev partiet med næstflest stemmer. På generalforsamlingen i denne uge blev der både valgt en ny formand og sat en ny retning for bestyrelsens sammensætning.

Efter 20 år som bestyrelsesformand trådte Kristine Bak tilbage og overlod posten til Lotte Aabye. Kristine Bak fortsætter dog i bestyrelsen som kasserer.

»Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for Liste T de sidste tyve år. Meget er sket i løbet af årene, men jeg er stolt af det sted, vi står i dag. Og det…

Tim Panduro

8. marts 2026 21.06

Kystudsigt Tim Panduro.jpg
Øresund er blevet ramt af det en mulig olieforurening – Dragørs kystlinje er dog ikke i fare, oplyser Forsvarets Operationscenter til Dragør Nyt. Arkivfoto: Tim Panduro

En olieforurening i Øresund i nærheden af Dragør er årsag til en større indsats i vandet ud for Dragør søndag.

Vagthavende hos Forsvarets Operationscenter oplyser til Dragør Nyt, at en lystsejler klokken 10.55 anmeldte en større olielugtende plamage i vandet i sejlrenden ud for Dragør. Et miljøfly blev sendt på vingerne, og et hjemmeværnsfartøj blev også sendt ud. Desuden blev Beredskabsstyrelsen sendt talstærkt til havneområdet for at se, om der var behov for inddæmning, hvis den formodede oliefilm skulle nærme sig Dragør Havn.

Den første melding var, at forureningen strakte sig over en kilometer.

»Men den har vist sig at være mindre end det,« siger vagthavende, der også understreger, at forureningen ikke risikerer at ramme Dragørs kystlinje, men vil blive inddæmmet i Øresund, der i en periode vil være rammen om aktivitet på grund af situationen.

»Søværnets fartøjer vil være der hele natten,« hed det fra vagthavende til Dragør Nyt søndag.

DEBAT:

Morten Dreyer

8. marts 2026 19.22

Nu skal der ske noget, og så ansættes atter eksterne konsulenter for at fastlægge, hvad borgerne og politikerne ønsker. Denne gang for et estimeret honorar på 750.000 kroner.

Dragørs forvaltning samler alle relevante tidligere beslutninger og beder derpå eksterne konsulenter om at komme med en genial strategi baseret på de eksisterende planer.

Som forvaltningen udtrykker det:

»Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk fysisk udviklingsplan for Dragør Havn. En strategisk fysisk udviklingsplan beskriver de overordnede principper ud fra forskellige temaer og…

Kirsten Marie Juel Jensen

8. marts 2026 07.42

Der er nok ikke mange, der bor i Dragør, som ikke elsker Dragør Havn. Men hvad skal der ske på lang sigt? Det skal der nu lægges nye planer for. Arkivfoto: Tim Panduro

Havnen bliver ofte kaldt Dragørs hjerte. Og lige nu er der rigtig mange ting i spil for at puste nyt liv i det. I hvert fald var havnen på dagsordenen ved en række punkter på fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens møder i februar.

En ting er, at de 97 millioner kroner ud over anlægsrammen, der bliver behov for, når havnen skal udvides og renoveres, er en vigtig årsag til, at kommunalbestyrelsen valgte at sætte gang i udarbejdelsen af en langsigtet budgetvurdering for kommunen (som man kan læse mere om andetsteds i avisen).

En anden ting er, at politikerne talte rigtig meget om, hvad der konkret…

DEBAT:

Axel Bendtsen og Jan Engell

7. marts 2026 19.32

(Indlægget er skrevet inden regeringens seneste udspil om kystbeskyttelse var kendt).

Danmark er et ørige – øer omgivet af hav og næsten 9.000 kilometer kystlinje. Kysterne er Danmarks kendetegn som nation og forskellen fra de fleste andre europæiske lande. Mange af landets kystnære områder er lavtliggende og udsat for oversvømmelse. Ja, Danmark kan beskrives som Europas Bangladesh.

Kystbeskyttelse på grund af klimatilpasning er en samfundsopgave og ikke kun den enkelte kommunes anliggende. Beskyttelsen bør betragtes som et kollektivt, solidarisk ansvar, påtvunget af nød. Alle må bidrage til at betale regningen.

Finansiering af kystbeskyttelsen alene via den enkelte berørte…

Kirsten Marie Juel Jensen

7. marts 2026 14.08

At kommunalpolitikerne har besluttet at bevilge 133.000 kroner til en fællesskabsfest, der skal markere 9. og 10. klassernes sidste skoledag i maj, glæder Troels Wassard Lund, leder i UngDragør.

»I forbindelse med sidste skoledag kan vi tænke i et markant bedre indhold med kvalitet, nu hvor pengene er bevilliget. Det er vi mægtig glade for, og det er jeg også sikker på, at eleverne er glade for,« siger han.

Selvom sidste års alkoholfrie fest på sidste skoledag var en ret stor succes efter forholdene, satser Troels Wassard Lund på noget endnu bedre i år. Og dermed også på endnu større opbakning fra både unge og forældre.

»Sidste år var en skrabet model, og der kan vi i år markant opgradere, hvilket også forhåbentligt gør det mere attraktivt at deltage. Vi har involveret både elever og forældre i planlægningen ud fra ønsker og håber, det slår igennem på opbakningen,« siger han.

Thomas Mose

7. marts 2026 13.55

IMG_0490.jpeg
Der var genvalg til formand for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen, ved generalforsamlingen på Dragør Fort. Privatfoto

Venstre i Dragør holdt søndag den 23. februar ordinær generalforsamling på Dragør Fort. Inden mødet var der fælles spisning, og der var ifølge partiet stor opbakning til arrangementet.

I sin beretning beskrev formand Erik Skovgaard Nielsen året som usædvanligt med både valg og internationale uroligheder, der også har haft betydning for kommunerne.

»2025 har været et ekstraordinært år med valg, uro i verden og store krav til kommunerne. Alligevel er det lykkedes Venstre i Dragør at fastholde vores styrke, tage ansvar for økonomien og sætte tydelige aftryk på samarbejdet i kommunalbestyrelsen,«…

Tim Panduro

7. marts 2026 07.58

Airbus A380 Emirates fly Tim Panduro
Lufthavnen vil have plads til flere flyvninger, og nu overtager den selv ansvaret for planlægningen af udvidelsen inden for hegnet. Foto: Tim Panduro

Den storstilede udvidelse af Københavns Lufthavn, som skal gøre plads til millioner flere passagerer inden for det nuværende lufthavnshegn, kommer ikke længere under kommunernes opsyn.

I stedet bliver det den statslige Plan- og Landdistriktsstyrelse, der skal være ansvarlig myndighed og stå for det praktiske planarbejde i samarbejde med Københavns Lufthavne A/S. Det har Plan- og Landdistriktstyrelsen for nylig meddelt i et opslag på dens hjemmeside.

Kontorchef Christina Aagesen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at »styrelsen vil inddrage kommunerne i arbejdet, og…

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 20.22

IMG_2956.jpeg
Det kan godt være, temperaturerne er ved at nærme sig det mere menneskelige. Men mon ikke, de unge, der fik prøvet vinterbadning i uge 8, stadig kan huske, hvor koldt det var? UngDragør havde lånt søbadet, så byens unge kunne få lov at kaste sig ud i det kolde gys, der i år var ekstra koldt med grødis og isflager. Foto: UngDragør

 

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 19.28

DSC_1563.NEF
Her er Henrik Kjærsvold-Niclasen (th.) til årets første kommunalbestyrelsesmøde. Han sidder ved siden af sin partifælle Thomas Olsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Skoler, daginstitutioner og dagpleje i Dragør Kommune har Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) haft ansvaret for de seneste fire år, og det fortsætter han med i Børne-, Borger og Velfærdsudvalget som udvalgsformand. Til gengæld er fritids- og kulturområdet flyttet over i et andet udvalg, mens han i stedet har fået socialområdet under sig. Og det giver rigtig god mening for ham.

»At samle opgaverne omkring børn, unge, familier og borgere med særlige behov hænger godt sammen. Det handler om mennesker. Og vi kan se på trivsel i større og længere perspektiv. Vores fokus på alt fra daginstitutioner til…

Tim Panduro

6. marts 2026 13.52

Yvonn Bengtsson Handicapråd Tim Panduro.JPG
Yvonn Bengtsson var mor til to små børn og i gang med karrieren, da to hjerneblødninger på et øjeblik slog hendes liv ud af kurs. Foto: Tim Panduro

Yvonn Bengtsson skulle netop til at køre på motorvejsrampen fra sit arbejde i Glostrup, da hun pludselig mærkede en stikkende smerte i sine underben. Den skød opad til en endnu værre smerte.

»Jeg fik en hovedpine uden lige. Det var værre end migræne. Jeg kørte ind til siden, og så steg jeg ud. Jeg var så dårlig. Jeg kastede op, og jeg svedte. Jeg sad og ventede et kvarter i græsset, så var der en dame, der bremsede og spurgte, om jeg var syg. Hun gav mig et lift til en taxaholdeplads. Jeg nåede hjem og betalte taxaen, og så ringede jeg til min mor og sagde: ‘Hent børnene.’ Så var jeg væk.…

Tim Panduro

6. marts 2026 11.12

Britt Krogh Handicapråd Tim Panduro (2).JPG
Britt Helen Krogh skulle bare have fikset knæet, men en infektion gjorde den ellers enkle operation til et mareridt. Foto: Tim Panduro

Det skulle egentlig bare have været en rutineoperation, da Britt Helen Krogh for 18 år siden tog på hospitalet for at få fikset sit knæ.

»Der skulle bare renses lidt, så det virkede igen,« fortæller medlemmet af Dragørs handicapråd, som blot havde taget nogle dage fri fra arbejdet i sin mands virksomhed for at få klaret operationen.

»Men så kom stafylokokkerne ellers spadserende ind i såret, og så tog det dem seks år at kapitulere. De kunne ikke få dem væk, selvom de brugte masser af antibiotika.«

Åd knoglerne

De sejlivede bakterier åd sig ind i knoglerne, og efterhånden var der ikke mange…

Tim Panduro

6. marts 2026 08.58

Yvonn Bengtsson Britt Krogh Handicapråd Tim Panduro (2).JPG
Yvonn Bengtsson og Britt Helen Krogh er klar til at tale de handicappedes sag i Dragørs nye handicapråd. Foto: Tim Panduro

Stemningen var positiv, da Dragørs nye handicapråd trådte sammen for første gang tidligere i år.

Det fortæller den nyvalgte formand Yvonn Bengtsson.

»Vi har kun haft et meget kort møde, men det var godt og meget positivt,« siger Yvonn Bengtsson, der lufter et håb om, at de næste fire år vil være præget af et godt samarbejde.

Dragør har ellers været uden handicapråd i mere end et halvt år, efter at repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer nedlagde deres hverv i maj 2025 efter længere tids utilfredshed over det, de afgående repræsentanter beskrev som dårligt samarbejde med og manglende…

Tim Panduro

6. marts 2026 06.03

Dragør skal fortsætte med at være en del af samarbejdet i forsyningsselskabet HOFOR – selv om selskabet har fejlet voldsomt i sagen om en forsyningsledning til vand til Dragør.

Sådan lyder udmeldingen fra et stort flertal af Dragørs politikere oven på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen.

Her foreslog Liste T, at det skal undersøges, om Dragør i stedet skal indgå en aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning.

»Vi tror på, at der er penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune i stedet for, at vi springer over dem og kobler os på forsyningen i København,«…