admin

1. maj 2020 09.15

Fokus på en virksomhed:

EDC Living

Har man læst Dragør Nyt i de sidste fem år, vil EDC Living næppe være et ukendt navn. Og meget tyder på, at mange følger med. Siden de overtog Lis og Kai Markussens butik på Vestgrønningen i juli 2015 er det i alt fald lykkedes for indehaverne, Malene Harild og Sam Crabtree, at bygge deres ejendomsmæglervirksomhed til at være den, der sælger flest villaer ikke bare i Dragør men på hele Amager.

Det er nu ikke de to indehavere, der gør alt arbejdet alene. Butikken er et team på seks personer – de fem er uddannede mæglere med mange års erfaring, og den sidste godt på vej til at blive det. For EDC Living er det vigtigt, at de alle ved, hvad de har med at gøre og er ansvarlige over for deres egne sager. Sammenlagt har de seks imponerende 114 års erfaring.

Sam Crabtrees og Malene Harilds samarbejde går dog længere tilbage end de godt fem år, hvor de har været i Dragør. »Jeg kender Sam fra den tid, hvor han arbejde med realkreditlån for BRFkredit,« fortæller Malene Harild.

Da EDC-kæden lancerede et koncept, hvor den enkelte mægler kunne have en privatrådgiver i butikken, startede Sam Crabtree hos den ejendomsmægler i Vallensbæk, hvor hun selv arbejdede. »Der var vi kollegaer sammen i mange år – og vi har nu arbejdet sammen i over 20 år,« siger Malene Harild.

Selvstændig

Deres samarbejde blev taget et skridt videre, da de i januar 2009 købte deres egen EDC-butik. Vallensbæk blev skiftet ud med Glostrup, og EDC Glostrup var en realitet. 

Malene Harild er opvokset i Dragør og har gået på Nordstrandskolen. Hun havde således et kæmpe netværk i byen, hvor hun fortsat boede – og selvom deres butik lå på Vestegnen, solgte de alligevel mange boliger i Dragør. 

Barndomsbyen blev imidlertid ved med at trække i Malene Harild. »Jeg havde et ønske om at åbne en butik her,« fortæller hun. Det var dog problematisk, da der allerede var to EDC-mæglere i Dragør – og der var ikke plads til en tredje. Det hele gik dog op i en højere enhed, da Lis og Kai Markussen gik med til at sælge deres butik på Vestgrønningen til Malene Harild og Sam Crabtree, der efterfølgende navngav deres nye ejendomsmæglerbutik EDC Living.

Samarbejdet mellem de seks ansatte er i hovedsædet hos EDC Living, der har gjort op med provisionslønninger, som præger branchen. Når alle ansatte får noget ud af et salg, fremmer det samspillet og den gode stemning blandt kollegaerne, fortæller indehaverne. Fordelen ligger i, at når en af mæglerne sælger en ejendom, bliver alle på kontoret glade – i stedet for at tænke: »Der gik jeg glip af et salg og provision,« forklarer Malene Harild, der mener, at det er en af grundene til, at der er en meget lav udskiftning blandt de ansatte. Således er Nicklas Alm flyttet med EDC Glostrup, og Mette Adamsen begyndte i virksomheden kort tid efter, at EDC Living slog dørene op første gang.

Lokal-passion

Det skal være usagt, om det er Malene Harilds store kærlighed til Dragør, der har påvirket kollegaerne på kontoret. I hvert tilfælde er både Nicklas Alm og Mette Adamsen flyttet til Dragør, siden de begyndte hos EDC Living. Diana Opperman, der begyndte at arbejde hos Lis og Kai Markussen for mange år siden, bor til dagligt i Søvang. Dog pendler både Sam Crabtree og Rasmus Halvor fra henholdsvis Frederiksberg og Christianshavn. »Vi skal jo have lidt inspiration fra den anden side af lufthavnen,« griner Malene Harild.

EDC Living afholder mange arrangementer. Her gælder det sidste års velbesøgte fredagsbar – fra en tid uden social distance. Arkivfoto: Thomas Mose.
EDC Living afholder mange arrangementer. Her gælder det sidste års velbesøgte fredagsbar – fra en tid uden social distance. Arkivfoto: Thomas Mose.

Indehaverne forsøger også at give noget tilbage til byen. Virksomheden har i en årrække arrangeret en festlig fredagsbar, hvor alle er velkomne – og man har også lejet hele Dragør Bio og inviteret alle interesserede med til filmoplevelser. Malene Harild deltager også i Stafet For Livet, og så står EDC Living for en række sponsorater til f.eks. Dragør Havnefest, Dragør Boldklub og andre aktiviteter. 

»Vi er en aktiv del af byens lokalmiljø, om så det er i fodboldklubben, institutioner, træningscenteret eller andre steder. Det giver en god forbindelse til kommunens borgere og er med til at give et stort netværk. Denne kontaktflade kan også have værdi i forhold til interesserede købere,« fortæller Malene Harild. »Der går nærmest ikke en dag, uden man møde nogen, der lige er interesseret i at sælge eller høre mere om en bolig – om så det er i træningscenteret eller et andet sted,« siger hun og tilføjer: »Det fungerer rigtigt godt.« Hun pointerer, at selv de ansattes alder, der spænder fra 20’erne til 50’erne, passer godt ind.

Boligmarkedet i Dragør

Mange steder i medierne har man hørt om, at boligmarkedet – før coronavirusen satte ind – var overophedet. En opgørelse fra Boligsiden viser, at de gennemsnitlige salgspriser i Dragør siden 2010 er steget fra 21.063 til over 30.000 kr. pr. m2 – hvilket svarer til en stigning på ca. 50%. 

Dragør Kommune er som nummer 12 på listen over kommuner med den højeste prisstigning stadig et stykke fra de to nabokommuner København og Tårnby, der er henholdsvis nummer et og to på listen med en prisstigning på henholdsvis over 70% og over 60%.

Mange typer købere

Huskøberne er en god blanding af lokale og folk udefra. Uden at kunne fortælle det præcise tal, vil hun skønne, at de to gruppe fordeler sig ret ligeligt med cirka halvdelen af handlerne hver. »Der er mange unge familier, der kommer til byen og opdager, hvor skønt her er. De kommer blandt andet fra Østerbro, Bryggen, Frederiksberg samt Vesterbro – og troede nok først, at de skulle blive i byen, men de finder ud af, det vil være rart med lidt have og natur omkring sig,« fortæller Malene Harild, der dog understreger, at der ikke findes en »normalkøber«. »Det er alle prisklasser – og alle typer mennesker,« tilføjer hun.

Når der kommer købere fra København, bliver Dragør ofte holdt op med Hvidovre. Hun forklarer det med, at afstanden fra Dragør til Rådhuspladsen i København er den samme som fra Hvidovre til Rådhuspladsen. Derfor gør hun også meget ud af at vise byen og lokalområdet frem for dem, der ikke kender det. Der er overvejende gode ting i Dragør. Charmen og hyggen omkring den gamle by og havnen, f.eks. ved juletid, er noget helt specielt, mener hun. »Det er en helt anden ting end f.eks. i Glostrup Centret,« lyder det fra Malene Harild.

Det er dog ikke alle ting, der er rosenrødt i Dragør. Særlig den offentlige transport – eller manglen på samme – giver bekymringer. »Det er ikke så godt, når der er mange, som på Facebook skriver om de dårlige oplevelser med den offentlige transport,« siger hun og hentyder til, at potentielle købere også læser dette. Det gælder også andre ting, som f.eks. hvis der er problemer på skoler eller institutioner. »En lille shuttlebus, der kører i pendulfart til metroen, kan løse problemer med den offentlige trafik,« foreslår hun og supplerer: »For en ejendomsmægler vil det være fedt at kunne sige: God offentlig transport, god skole og gode institutioner.« Så mener hun, at der vil komme masser af borgere til byen.

Der er i den grad også mangel på lejligheder, der er til at betale i Dragør, mener Malene Harild. Og det kan være med medvirkende til, at der ikke flytter mange helt unge til byen. »Det sker dog, at forældre hjælper deres børn med at købe en lejlighed i f.eks. Lodsgården. Dem har vi haft nogle stykker af,« fortsætter hun. Det er dog ikke kun de helt unge, der lider under manglen på billige lejligheder. Singler eller ældre, der er blevet alene, står med samme problem.

Udfordringer i tiden

På trods af, at EDC Living efterlyser flere boliger til salg, går ejendomssalgene dog ikke helt så hurtigt som tidligere. Malene Harild mener, at det skyldes, at det er blevet svære at låne penge, før man har solgt sin egen bolig. Der er kommet nye regler med gældsfaktorer og andre forhold, man kigger på i forbindelse med et køb. Det betyder, at man oftest skal have solgt sin egen bolig, før man kan få lov til at købe. »Der er kommet rigtig mange betingede handler – næsten hver anden handel kommer med en betinget købsaftale, hvor køberen skriver under på, at købet af det nye hus først går igennem, når køberen har solgt deres nuværende bolig. Det tager bare længere tid,« siger hun. 

Malene Harild forklarer, at fordi EDC-kæden ikke er ejet af en bank, er det muligt for butikken at spørge mange banker. »En køber kan derfor gå i fem eller seks forskellige banker, og selv om alle bankerne principielt går efter de samme regler, får vi alligevel oftest forskellige svar,« beretter hun.

Gældsfaktoren kan også gøre sig gældende for boligejere, der vil omlægge lån eller ønsker at købe mindre og billigere. Malene Harild kommer med et eksempel på et ældre ægtepar, der ønsker at sælge deres hus til cirka 4,5 mio. kr. – og købe et nyt hus til 3,5 mio. kr. Men det er ikke muligt på grund af gældsfaktoren. »Parrets økonomi passer ikke ind i de kasser, der gør, at de kan godkendes til et lån – også selv om det er lavere end det, de allerede har,« forklarer hun.

Den seneste måned har budt på helt nye udfordringer – for såvel købere som sælgere samt for ejendomsmæglerne selv. I skrivende stund hører man mange bud på, hvordan markedet vil udvikle sig – men det er i sagens natur ret svært at spå om. Markedet i Dragør er dog generelt meget sundt, hvor balancen i forvejen nærmere var præget af flere mulige købere, end der var aktive sælgere i markedet. Det kan i første omgang være med til at holde markedet i ro rent prismæssigt. Men de praktiske forhold, hele samfundet netop nu lever under, giver sine udfordringer, når man skal løse ejendomsmæglerens fornemste opgave – at parre køber og sælger på en måde, så alle parter er glade og tilfredse.

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe alle godt videre,« slutter Malene Harild.

[siteorigin_widget class=”WP_Widget_Media_Image”][/siteorigin_widget]
Mere Dragør Nyt:

Thomas Mose

10. marts 2026 20.32

IMG_0714.JPG
Dragørforfatteren Glenn Enrico Buhl Liwervall var gæst ved det første af borgerforeningens 120-års fødselsdagsarrangementer. Privatfoto

Mandag den 2. marts havde Dragør Borgerforening besøg af forfatter Glenn Enrico Buhl Liwervall. Omkring 90 medlemmer var mødt op til arrangementet, der var det første af en serie arrangementer i forbindelse med foreningens 120-års fødselsdag. 

Under foredraget fortalte Glenn Enrico Buhl Liwervall om arbejdet med sin bog Låsesmeden. Forfatteren tog deltagerne med ind i den proces, hvor idéer til historier opstår og udvikler sig. Udgangspunktet for bogen begyndte med noget så enkelt som en indkøbsseddel, der satte gang i tankerne.

Ifølge Per G. Larsson fortalte forfatteren også om den inspiration, han…

DEBAT:

Maria Boe-Whitehorn, kandidat til forbrugervalget i HOFOR

10. marts 2026 19.28

I Dragør er spørgsmålet om drikkevand ikke teoretisk.

Vandværkerne i Store Magleby og Dragør er lukket på grund af forurening med blandt andet PFAS og pesticidrester. I dag kommer vandet udefra. Der planlægges en ny transmissionsledning for at sikre forsyningen fremover.

Det er nødvendigt. Men det er også en investering til mange millioner kroner. Efter en ændret vurdering af lovgivningen skal ledningen finansieres af HOFOR Vand Dragør A/S. Det betyder, at det er Dragørs egne forbrugere, der alene betaler.

Her handler det ikke længere kun om teknik. Forsyningen er ikke bare boringer og…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 17.08

Lisbeth Dam Larsen3.jpg
Det er ikke fordi, det ikke er dejligt at være i Indien – her et billede fra Trankebar. Men det gør det noget besværligt at føre valgkamp. Så Lisbeth Dam Larsen (M) gør alt, hvad hun kan for at komme med et fly hjem for at kæmpe for en plads i Folketinget. Privatfoto.

En dejlig ferie i Trankebar med kæresten endte med at trække ud for Lisbeth Dam Larsen fra Drag-ør.

For det første var det specielt at sidde godt 7.500 kilometer væk, da statsminister Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg til afholdelse den 24. marts. For Lisbeth Dam Larsen, der har siddet i kommunalbestyrelsen for Moderaterne, har længe vidst, at hun skulle være folketingskandidat for sit parti i Københavns Storkreds.

Og for det andet viste det sig så, at da hun – nogle dage efter valgets udskrivelse – skulle flyve hjem, ikke kunne komme nogen steder. For ruten gik fra Chennai i Indien til…

Tim Panduro

10. marts 2026 14.09

Skrubtudse Tim Panduro.jpg
Der findes blandt andet skrubtudser i området, der skal undersøges – denne krabat er fotograferet i en have i Store Magleby. Men selv om alle tudser er fredede i Danmark, har skrubtudsen ikke samme vægt, som de dyr, der er særligt beskyttede af EUs habitatsdirektiv. Foto: Tim Panduro

350 lokale grundejere kan forvente besøg af biologer eller andre fagfolk fra den statslige virksomhed Sund & Bælt engang inden det sene efterår.

Sund & Bælt er i gang med miljøkonsekvensvurderingen af det kommende lufthavnsdige, som skal løbe fra Ullerupdiget og til Kastrup Halvø – hovedsageligt igennem Dragør Kommune, hvor områder som Store Magleby og Nordstranden er blandt de berørte. Det betyder at bestanden af tudser, snegle og andre naturlige sjældenheder skal undersøges – og det foregår med besøg på de enkelte grunde, der både omfatter større arealer og mindre, private haver.

»For at…

Kirsten Marie Juel Jensen

10. marts 2026 09.22

Flere døde fugle er blevet fundet langs Dragørs kyst i den seneste tid. En række borgere, som har set de døde fugle, har henvendt sig til Dragør Kommune, som har været i dialog med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Og styrelsen oplyser, at der er fugle fra området, der for nylig har testet positiv for fugleinfluenza.

Styrelsens pressetjeneste bekræfter over for Dragør Nyt, at de har flere indmeldinger på fund af døde fugle i Kastrup. Da Dragør ligger inden for en radius af 20 kilometer af, hvor der er fundet og påvist fugleinfluenza indenfor 30 dage, foretager de ikke yderligere…

DEBAT:

Svend Mathiasen  

9. marts 2026 19.33

Da Amagerlisten så dagens lys i 2011, var det primært i bekymring over den daværende kommunalbestyrelse, der tydeligvis ikke havde formået at løfte det faglige og politiske niveau fra tiden før kommunalreformen i 2007, hvor byrødderne vel nærmest agerede sogneråd.

Flere gange var Dragør Kommune tæt på at blive taget under Indenrigsministeriets administration på grund af mangelfuld politisk, administrativ og økonomisk styring.

Opgaven med at løse de nye udfordringer viste med tydelighed behovet for, at »nogle gjorde noget«, vækkede byrødderne af dvalen og »provokerende« pegede på muligheden for…

Thomas Mose

9. marts 2026 05.49

Der er sket markante ændringer i Dragørs næststørste parti, Liste T (Tværpolitisk Forening), som ved kommunalvalget i 2025 blev partiet med næstflest stemmer. På generalforsamlingen i denne uge blev der både valgt en ny formand og sat en ny retning for bestyrelsens sammensætning.

Efter 20 år som bestyrelsesformand trådte Kristine Bak tilbage og overlod posten til Lotte Aabye. Kristine Bak fortsætter dog i bestyrelsen som kasserer.

»Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for Liste T de sidste tyve år. Meget er sket i løbet af årene, men jeg er stolt af det sted, vi står i dag. Og det…

Tim Panduro

8. marts 2026 21.06

Kystudsigt Tim Panduro.jpg
Øresund er blevet ramt af det en mulig olieforurening – Dragørs kystlinje er dog ikke i fare, oplyser Forsvarets Operationscenter til Dragør Nyt. Arkivfoto: Tim Panduro

En olieforurening i Øresund i nærheden af Dragør er årsag til en større indsats i vandet ud for Dragør søndag.

Vagthavende hos Forsvarets Operationscenter oplyser til Dragør Nyt, at en lystsejler klokken 10.55 anmeldte en større olielugtende plamage i vandet i sejlrenden ud for Dragør. Et miljøfly blev sendt på vingerne, og et hjemmeværnsfartøj blev også sendt ud. Desuden blev Beredskabsstyrelsen sendt talstærkt til havneområdet for at se, om der var behov for inddæmning, hvis den formodede oliefilm skulle nærme sig Dragør Havn.

Den første melding var, at forureningen strakte sig over en kilometer.

»Men den har vist sig at være mindre end det,« siger vagthavende, der også understreger, at forureningen ikke risikerer at ramme Dragørs kystlinje, men vil blive inddæmmet i Øresund, der i en periode vil være rammen om aktivitet på grund af situationen.

»Søværnets fartøjer vil være der hele natten,« hed det fra vagthavende til Dragør Nyt søndag.

DEBAT:

Morten Dreyer

8. marts 2026 19.22

Nu skal der ske noget, og så ansættes atter eksterne konsulenter for at fastlægge, hvad borgerne og politikerne ønsker. Denne gang for et estimeret honorar på 750.000 kroner.

Dragørs forvaltning samler alle relevante tidligere beslutninger og beder derpå eksterne konsulenter om at komme med en genial strategi baseret på de eksisterende planer.

Som forvaltningen udtrykker det:

»Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk fysisk udviklingsplan for Dragør Havn. En strategisk fysisk udviklingsplan beskriver de overordnede principper ud fra forskellige temaer og…

Kirsten Marie Juel Jensen

8. marts 2026 07.42

Der er nok ikke mange, der bor i Dragør, som ikke elsker Dragør Havn. Men hvad skal der ske på lang sigt? Det skal der nu lægges nye planer for. Arkivfoto: Tim Panduro

Havnen bliver ofte kaldt Dragørs hjerte. Og lige nu er der rigtig mange ting i spil for at puste nyt liv i det. I hvert fald var havnen på dagsordenen ved en række punkter på fagudvalgenes og kommunalbestyrelsens møder i februar.

En ting er, at de 97 millioner kroner ud over anlægsrammen, der bliver behov for, når havnen skal udvides og renoveres, er en vigtig årsag til, at kommunalbestyrelsen valgte at sætte gang i udarbejdelsen af en langsigtet budgetvurdering for kommunen (som man kan læse mere om andetsteds i avisen).

En anden ting er, at politikerne talte rigtig meget om, hvad der konkret…

DEBAT:

Axel Bendtsen og Jan Engell

7. marts 2026 19.32

(Indlægget er skrevet inden regeringens seneste udspil om kystbeskyttelse var kendt).

Danmark er et ørige – øer omgivet af hav og næsten 9.000 kilometer kystlinje. Kysterne er Danmarks kendetegn som nation og forskellen fra de fleste andre europæiske lande. Mange af landets kystnære områder er lavtliggende og udsat for oversvømmelse. Ja, Danmark kan beskrives som Europas Bangladesh.

Kystbeskyttelse på grund af klimatilpasning er en samfundsopgave og ikke kun den enkelte kommunes anliggende. Beskyttelsen bør betragtes som et kollektivt, solidarisk ansvar, påtvunget af nød. Alle må bidrage til at betale regningen.

Finansiering af kystbeskyttelsen alene via den enkelte berørte…

Kirsten Marie Juel Jensen

7. marts 2026 14.08

At kommunalpolitikerne har besluttet at bevilge 133.000 kroner til en fællesskabsfest, der skal markere 9. og 10. klassernes sidste skoledag i maj, glæder Troels Wassard Lund, leder i UngDragør.

»I forbindelse med sidste skoledag kan vi tænke i et markant bedre indhold med kvalitet, nu hvor pengene er bevilliget. Det er vi mægtig glade for, og det er jeg også sikker på, at eleverne er glade for,« siger han.

Selvom sidste års alkoholfrie fest på sidste skoledag var en ret stor succes efter forholdene, satser Troels Wassard Lund på noget endnu bedre i år. Og dermed også på endnu større opbakning fra både unge og forældre.

»Sidste år var en skrabet model, og der kan vi i år markant opgradere, hvilket også forhåbentligt gør det mere attraktivt at deltage. Vi har involveret både elever og forældre i planlægningen ud fra ønsker og håber, det slår igennem på opbakningen,« siger han.

Thomas Mose

7. marts 2026 13.55

IMG_0490.jpeg
Der var genvalg til formand for Venstre i Dragør, Erik Skovgaard Nielsen, ved generalforsamlingen på Dragør Fort. Privatfoto

Venstre i Dragør holdt søndag den 23. februar ordinær generalforsamling på Dragør Fort. Inden mødet var der fælles spisning, og der var ifølge partiet stor opbakning til arrangementet.

I sin beretning beskrev formand Erik Skovgaard Nielsen året som usædvanligt med både valg og internationale uroligheder, der også har haft betydning for kommunerne.

»2025 har været et ekstraordinært år med valg, uro i verden og store krav til kommunerne. Alligevel er det lykkedes Venstre i Dragør at fastholde vores styrke, tage ansvar for økonomien og sætte tydelige aftryk på samarbejdet i kommunalbestyrelsen,«…

Tim Panduro

7. marts 2026 07.58

Airbus A380 Emirates fly Tim Panduro
Lufthavnen vil have plads til flere flyvninger, og nu overtager den selv ansvaret for planlægningen af udvidelsen inden for hegnet. Foto: Tim Panduro

Den storstilede udvidelse af Københavns Lufthavn, som skal gøre plads til millioner flere passagerer inden for det nuværende lufthavnshegn, kommer ikke længere under kommunernes opsyn.

I stedet bliver det den statslige Plan- og Landdistriktsstyrelse, der skal være ansvarlig myndighed og stå for det praktiske planarbejde i samarbejde med Københavns Lufthavne A/S. Det har Plan- og Landdistriktstyrelsen for nylig meddelt i et opslag på dens hjemmeside.

Kontorchef Christina Aagesen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar, at »styrelsen vil inddrage kommunerne i arbejdet, og…

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 20.22

IMG_2956.jpeg
Det kan godt være, temperaturerne er ved at nærme sig det mere menneskelige. Men mon ikke, de unge, der fik prøvet vinterbadning i uge 8, stadig kan huske, hvor koldt det var? UngDragør havde lånt søbadet, så byens unge kunne få lov at kaste sig ud i det kolde gys, der i år var ekstra koldt med grødis og isflager. Foto: UngDragør

 

Kirsten Marie Juel Jensen

6. marts 2026 19.28

DSC_1563.NEF
Her er Henrik Kjærsvold-Niclasen (th.) til årets første kommunalbestyrelsesmøde. Han sidder ved siden af sin partifælle Thomas Olsen. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

Skoler, daginstitutioner og dagpleje i Dragør Kommune har Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) haft ansvaret for de seneste fire år, og det fortsætter han med i Børne-, Borger og Velfærdsudvalget som udvalgsformand. Til gengæld er fritids- og kulturområdet flyttet over i et andet udvalg, mens han i stedet har fået socialområdet under sig. Og det giver rigtig god mening for ham.

»At samle opgaverne omkring børn, unge, familier og borgere med særlige behov hænger godt sammen. Det handler om mennesker. Og vi kan se på trivsel i større og længere perspektiv. Vores fokus på alt fra daginstitutioner til…

Tim Panduro

6. marts 2026 13.52

Yvonn Bengtsson Handicapråd Tim Panduro.JPG
Yvonn Bengtsson var mor til to små børn og i gang med karrieren, da to hjerneblødninger på et øjeblik slog hendes liv ud af kurs. Foto: Tim Panduro

Yvonn Bengtsson skulle netop til at køre på motorvejsrampen fra sit arbejde i Glostrup, da hun pludselig mærkede en stikkende smerte i sine underben. Den skød opad til en endnu værre smerte.

»Jeg fik en hovedpine uden lige. Det var værre end migræne. Jeg kørte ind til siden, og så steg jeg ud. Jeg var så dårlig. Jeg kastede op, og jeg svedte. Jeg sad og ventede et kvarter i græsset, så var der en dame, der bremsede og spurgte, om jeg var syg. Hun gav mig et lift til en taxaholdeplads. Jeg nåede hjem og betalte taxaen, og så ringede jeg til min mor og sagde: ‘Hent børnene.’ Så var jeg væk.…

Tim Panduro

6. marts 2026 11.12

Britt Krogh Handicapråd Tim Panduro (2).JPG
Britt Helen Krogh skulle bare have fikset knæet, men en infektion gjorde den ellers enkle operation til et mareridt. Foto: Tim Panduro

Det skulle egentlig bare have været en rutineoperation, da Britt Helen Krogh for 18 år siden tog på hospitalet for at få fikset sit knæ.

»Der skulle bare renses lidt, så det virkede igen,« fortæller medlemmet af Dragørs handicapråd, som blot havde taget nogle dage fri fra arbejdet i sin mands virksomhed for at få klaret operationen.

»Men så kom stafylokokkerne ellers spadserende ind i såret, og så tog det dem seks år at kapitulere. De kunne ikke få dem væk, selvom de brugte masser af antibiotika.«

Åd knoglerne

De sejlivede bakterier åd sig ind i knoglerne, og efterhånden var der ikke mange…

Tim Panduro

6. marts 2026 08.58

Yvonn Bengtsson Britt Krogh Handicapråd Tim Panduro (2).JPG
Yvonn Bengtsson og Britt Helen Krogh er klar til at tale de handicappedes sag i Dragørs nye handicapråd. Foto: Tim Panduro

Stemningen var positiv, da Dragørs nye handicapråd trådte sammen for første gang tidligere i år.

Det fortæller den nyvalgte formand Yvonn Bengtsson.

»Vi har kun haft et meget kort møde, men det var godt og meget positivt,« siger Yvonn Bengtsson, der lufter et håb om, at de næste fire år vil være præget af et godt samarbejde.

Dragør har ellers været uden handicapråd i mere end et halvt år, efter at repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer nedlagde deres hverv i maj 2025 efter længere tids utilfredshed over det, de afgående repræsentanter beskrev som dårligt samarbejde med og manglende…

Tim Panduro

6. marts 2026 06.03

Dragør skal fortsætte med at være en del af samarbejdet i forsyningsselskabet HOFOR – selv om selskabet har fejlet voldsomt i sagen om en forsyningsledning til vand til Dragør.

Sådan lyder udmeldingen fra et stort flertal af Dragørs politikere oven på torsdagens møde i kommunalbestyrelsen.

Her foreslog Liste T, at det skal undersøges, om Dragør i stedet skal indgå en aftale om vandforsyning med Tårnby Forsyning.

»Vi tror på, at der er penge og administration at spare ved at indgå i et samarbejde med vores nabokommune i stedet for, at vi springer over dem og kobler os på forsyningen i København,«…